Skyggen

Genretræk:
Der er ingen faste vendinger f.eks. der var engang, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det
skaber en vis ironi i eventyret og er med til at vende lidt op og ned på det hele.
Magi er der noget af. Skyggen bliver til et menneske, og manden mister sin skygge. Det er ikke
noget, der kan ske i vores verden. At poesien er en person i sig selv er også magisk – i vores verden
er det et begreb, men her bliver det en person eller en muse.
Manden og skyggen er modsætninger på alle punkter undtagen, at de er den samme person. Det er
en person, der er blevet delt op, og derfor har de intet til fælles.
Prøvelser ses der nogle stykker af. Manden bliver allerede prøvet, da han drømmer om jomfruen.
Her sættes hans drifter på prøve. Da skyggen spørger ham, om han vil være skyggens skygge til
gengæld for penge, bliver han virkelig prøvet omkring sine værdier som person. Skyggen bliver
prøvet, da den bliver et menneske. Det er helt klart en prøvelse for den. Den bliver også prøvet, da
manden afslår tilbuddet om at være skyggens skygge. Her skal den finde på noget, for ellers
kommer hele dens løgn til at brase sammen.
Der er desuden et slot med.
Hjem- ude-hjemme:
Skyggen: Nedenstående handler om hjem-ude-hjemme, som beskriver, hvordan skyggen udvikler
sig, og er samtidig en personkarakteristik.
Jeg mener, skyggen udvikler sig, da den bliver et menneske og til sidst opnår det den vil. Rent
personligt udvikler skyggen sig ikke. Skyggen symboliserer ondskaben/de dårlige sider f.eks.
griskhed, grådighed, løgnagtig og begærlighed, da skyggen handler efter disse ting i eventyret – den
lyver f.eks. for prinsessen. Skyggen er menneskets drifter. Den viser sig kun i den form og besidder
intet overjeg. Det ender godt for skyggen, fordi den ikke er blevet holdt tilbage af en person eller
moral. En skygge er bundet til en person, men da denne skygge bliver fri, kan den handle, som den
vil.
Hjem: Skyggens hjem starter, da den lærde mand kommer til de varme lande. Det er her, skyggen
finder sig selv. Det er her, den bliver et menneske, og på en måde er det her, den løsriver sig fra sit
fangenskab og kan derfor først nu få et hjem. Indtil da har den bare hørt til den lærdes hjem, men
det har ikke været dens hjem. Nede i de varme lande trives skyggen og finder sig selv, modsat dens
herre, der mister sin skygge, og føler varmen er meget trykkende. Skyggen får altså først et rigtigt
liv dernede, og derfor bliver det dens hjem. Da skyggen tager op til norden, er det slutningen på
dette hjem.
Ude: Skyggen er ude, da den er i norden. Den er i dens tidligere herres fædreland, og derfor kan den
ikke føle sig fuldstændig velkommen. Det er i dette land, den har været en skygge og ikke et
menneske. Et eksempel på, at det ikke er skyggens hjem er, at alle de samtaler skyggen har med den
lærde mand foregår i mandens hjem. Skyggen kommer og spørger, hvad den skylder – den
underlægger sig lidt den lærde mand, men også for at vise det er gået den godt. Det er skyggen, der
vil imponere manden. Desuden tiltaler skyggen den lærde mand ”De”, hvilket signalerer en vis
respekt. Skyggen tilbyder også at tage ham med ud at rejse – den er først meget stærkere end ham,
når de kommer væk fra mandens hjem. Skyggen bliver derfor nærmest en skygge igen, når den
kommer til dette land.
Hjemme: Skyggen er hjemme, så snart de rejser væk fra norden. Da manden spørger, om de skal
drikke dus, afslår skyggen, at manden må tiltale den ”du”, men tiltaler samtidig manden ”du”. Det
viser, hvor meget skyggen egentlig er dominerende og hjemme. Skyggen sejrer i dette hjem, da den
dræber sin tidligere herre og bliver gift. Den er altså fri og opnår det, som et menneske skal ifølge
skyggens forestilling.
Den lærde mand: Den lærde mand afvikler sig i løbet af eventyret.