Skyggen

Skyggen
Kategori:
Jeg vil betegne denne historie som et eventyr. Grunden til, at mit valg falder på eventyr er, at dens
budskab relaterer til, hvordan man bliver en god borger, hvilket alle eventyrs budskaber i sidste
ende gør. Hjem-ude-hjemme er en af de mest spændende ting ved denne historie, og hvis jeg havde
valgt at sige det var en novelle, havde jeg ikke haft muligheden for at bruge hjem-ude-hjemme.
Berettermodellen ser jeg knap så godt passe ind i eventyret mest af alt fordi jeg synes det var
nemmere at lave hjem-ude-hjemme for to personer. Der er også flere synlige eventyr-genretræk i
denne historie. Da der så er en forfatter på, er det et kunsteventyr.
Forfatter:
Forfatteren er H.C. Andersen, der skrev eventyret i 1849. H.C. Andersen (1805-1875) er en af
Danmarks mest kendte forfattere. Han har skrevet værker som Den grimme ælling, Pigen med
svovlstikkerne, Fyrtøjet og mange flere. H.C. Andersen voksede op i et fattigt hjem.
Som forfatter og digter blev H.C. Andersen aldrig rigtig respekteret af dem, han gerne han ville
respekteres af. I historien er der en lærd mand, der ikke har særlig meget succes med sine værker –
H.C. Andersen har, tror jeg, baseret den lærde mand på sig selv. Han har altså set sig selv som
ganske klog, men også som en, der ikke bliver forstået, og det er sådan den lærde mand optræder.
Referat:
Eventyret handler om en lærd mand, der tager ned til de varme lande. Over for ham er et hus med
eneste livstegn i form af nogle blomster og musik. Den lærde sidder en aften, med et lys bag sig, og
kigger over på altanen overfor. Lyset kaster hans skygge over på væggen, hvor han i spøg beder den
gå ind derovre og se sig omkring. Næste dag, da han går ud i solen, finder han ud af, at hans skygge
er forsvundet – den gik ind hos naboen. Tre uger efter rejser han hjem og får sig en ny skygge.
Efter mange år banker den lærde mands gamle skygge på døren. Den er blevet til et menneske. Den
fortæller, hvordan den var gået ind i huset og mødt poesien. Den havde været der i lang tid, og der
var den blevet til et menneske. Da den kom ud igen var dens herre, den lærde, taget af sted, og den
begyndte at konfrontere folk med den utrolige viden, den havde fået af poesien. Den fortalte
mennesker, at de ikke var gode.
Et år senere kommer skyggen igen. Det går dårligt for den lærde mand, der ikke kan skrive om det
sande, smukke og gode mere. Ingen vil høre på ham. Da tilbyder skyggen, at den lærde mand kan
tage med ham ud at rejse. Betingelsen er, at manden skal være skyggens skygge. Den lærde mand
går med til det, og de rejser ud sammen.
De kommer til et sted, hvor manden kan tage et bad. Skyggen møder en prinsesse, der falder for
den, idet den fortæller hende, at dens skygge sidder derovre – han er et rigtig menneske – og at den
endda har været så gavmild, at give sin skygge en skygge. Skyggen undlader dog at fortælle den
lærde mand om løgnen. Skyggen og den lærde mand rejser til prinsessens land.
Dernede beder skyggen den lærde mand om, at han, til gengæld for logi på slottet og tusind
rigsdaler om året, vil foregive at være skyggens skygge og blive kaldt ved navnet skygge af alle.
Den lærde mand holder ved sine værdier og vil ikke bedrage prinsessen og hele landet, så han afslår
og vil straks fortælle prinsessen sandheden. Skyggen får ham sat i arresten og fortæller prinsessen,
at hans skygge, den lærde mand, er blevet gal og siger, at det er ham, der er herren og skyggen, der
er skyggen. Prinsessen og skyggen lader ham dræbe og fejrer deres bryllup.

Genretræk:
Der er ingen faste vendinger f.eks. der var engang, og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det
skaber en vis ironi i eventyret og er med til at vende lidt op og ned på det hele.
Magi er der noget af. Skyggen bliver til et menneske, og manden mister sin skygge. Det er ikke
noget, der kan ske i vores verden. At poesien er en person i sig selv er også magisk – i vores verden
er det et begreb, men her bliver det en person eller en muse.
Manden og skyggen er modsætninger på alle punkter undtagen, at de er den samme person. Det er
en person, der er blevet delt op, og derfor har de intet til fælles.
Prøvelser ses der nogle stykker af. Manden bliver allerede prøvet, da han drømmer om jomfruen.
Her sættes hans drifter på prøve. Da skyggen spørger ham, om han vil være skyggens skygge til
gengæld for penge, bliver han virkelig prøvet omkring sine værdier som person. Skyggen bliver
prøvet, da den bliver et menneske. Det er helt klart en prøvelse for den. Den bliver også prøvet, da
manden afslår tilbuddet om at være skyggens skygge. Her skal den finde på noget, for ellers
kommer hele dens løgn til at brase sammen.
Der er desuden et slot med.
Hjem- ude-hjemme:
Skyggen: Nedenstående handler om hjem-ude-hjemme, som beskriver, hvordan skyggen udvikler
sig, og er samtidig en personkarakteristik.
Jeg mener, skyggen udvikler sig, da den bliver et menneske og til sidst opnår det den vil. Rent
personligt udvikler skyggen sig ikke. Skyggen symboliserer ondskaben/de dårlige sider f.eks.
griskhed, grådighed, løgnagtig og begærlighed, da skyggen handler efter disse ting i eventyret – den
lyver f.eks. for prinsessen. Skyggen er menneskets drifter. Den viser sig kun i den form og besidder
intet overjeg. Det ender godt for skyggen, fordi den ikke er blevet holdt tilbage af en person eller
moral. En skygge er bundet til en person, men da denne skygge bliver fri, kan den handle, som den
vil.
Hjem: Skyggens hjem starter, da den lærde mand kommer til de varme lande. Det er her, skyggen
finder sig selv. Det er her, den bliver et menneske, og på en måde er det her, den løsriver sig fra sit
fangenskab og kan derfor først nu få et hjem. Indtil da har den bare hørt til den lærdes hjem, men
det har ikke været dens hjem. Nede i de varme lande trives skyggen og finder sig selv, modsat dens
herre, der mister sin skygge, og føler varmen er meget trykkende. Skyggen får altså først et rigtigt
liv dernede, og derfor bliver det dens hjem. Da skyggen tager op til norden, er det slutningen på
dette hjem.
Ude: Skyggen er ude, da den er i norden. Den er i dens tidligere herres fædreland, og derfor kan den
ikke føle sig fuldstændig velkommen. Det er i dette land, den har været en skygge og ikke et
menneske. Et eksempel på, at det ikke er skyggens hjem er, at alle de samtaler skyggen har med den
lærde mand foregår i mandens hjem. Skyggen kommer og spørger, hvad den skylder – den
underlægger sig lidt den lærde mand, men også for at vise det er gået den godt. Det er skyggen, der
vil imponere manden. Desuden tiltaler skyggen den lærde mand ”De”, hvilket signalerer en vis
respekt. Skyggen tilbyder også at tage ham med ud at rejse – den er først meget stærkere end ham,
når de kommer væk fra mandens hjem. Skyggen bliver derfor nærmest en skygge igen, når den
kommer til dette land.
Hjemme: Skyggen er hjemme, så snart de rejser væk fra norden. Da manden spørger, om de skal
drikke dus, afslår skyggen, at manden må tiltale den ”du”, men tiltaler samtidig manden ”du”. Det
viser, hvor meget skyggen egentlig er dominerende og hjemme. Skyggen sejrer i dette hjem, da den
dræber sin tidligere herre og bliver gift. Den er altså fri og opnår det, som et menneske skal ifølge
skyggens forestilling.
Den lærde mand: Den lærde mand afvikler sig i løbet af eventyret.

Ude: Den lærde mand starter ude. Det er ikke hans valgte omgivelser, og allerede fra start føler han
et vist ubehag – forskyldt af varmen – hvilket symboliserer, den måde skyggen presser på den lærde
mands værdier. Han bliver prøvet af sine drifter, da han drømmer om jomfruen, men i stedet for at
opsøge hende, sender han sin skygge (drifter) ind efter hende og bliver selv ude – han fornægter
sine drifter. Da han rejser hjem til norden og får sig en ny skygge slutter ”ude”.
Hjem: Hjemmet for den lærde mand er norden. Her har han hjemme. Han har fået sig en skygge og
skriver bøger om det smukke, gode og sande – hans overjeg balancerer perfekt. Men så møder det
hans gamle drifter, og alt går galt. Mødet med skyggen (drifterne) knækker den lærde mand som
person. Han kan ikke længere skrive om det sande, smukke og gode, da hans drifter er kommet
tilbage, og han stadig ikke vil indse, at de også er ham. Han forlader sit hjem, da han rejser med
skyggen
Ude: Den lærde mand er ude igen, så snart han er rejst med skyggen. Skyggen er nu hans herre,
hvilket viser, hvordan den lærde mand ikke er i stand til at kontrollere det onde i sig selv mere. Han
bliver til sidst stillet til ansvar for at have kastet sine drifter bort, da han kan vælge at blive skyggens
skygge. Han afslår – ikke af heltemod, men fordi han ikke vil indse, at det er hans egen ondskab,
der er denne person. Han mener, at den eneste mulighed for at blive en god person er at sige
sandheden overfor prinsessen, og det dør han for. I sidste ende dræber den lærde mands drifter hans
overjeg, og derfor dør han.
Tema:
Temaet i dette eventyr er mennesket fornægtelse af sin ondskab/drifter. Jeg ser dette som eventyrets
hovedtema, fordi det er det, der gør eventyret til det det er – en skildring af det menneskelige liv.
Det er denne forkastelse af drifter, der starter hele problemet via mandens tab af sin skygge.
Derefter handler skyggen ud fra det, som vi mennesker anser for at være det dårlige i mennesket.
Han dræber en mand, lyver for en prinsesse og bedrager et land. Igennem hele eventyret handles der
altså efter mennesket ondskab/drifter via skyggen.
Budskab:
Der er to budskaber i eventyret afhængigt af, hvis side man ser det fra.
Den lærde mands budskab: Man skal ikke fornægte sin ondskab, man skal leve med den. Den
lærde mand fornægter tidligt sin ondskab, og det kommer i sidste ende til at koste ham livet. Han vil
leve efter sit overjeg og ser meget tidligt bort fra sine drifter. Havde han derimod ikke bekæmpet sin
ondskab, men levet med den, var han ikke død. Han havde kunnet skrive om alt det sande, smukke
og gode, fordi han selv kunne vide hvad det sande, smukke og gode var. Da han mangler sin
ondskab, er han ikke i stand til at se tingene i kontrast, for han har mistet sin ene halvdel. Han kan
kun se tingene fra en vinkel, og det er den gode vinkel, derfor kan han ikke skelne mellem det sande
og det forkerte. I sidste ender vælger han, at han vil sige sandheden, hvilket koster ham livet, og det
er fordi, han stadig ikke vil acceptere sin ondskab. Han vil sige sandheden: Det er ikke ham, der er
skyggen. Men fordi han har fornægtet sine drifter, er han faktisk blevet skyggen, om han vil det
eller ej. Han tager derfor også fejl af sandheden til sidst – det er ham, der er skyggen.
Skyggens budskab: Hvis man ser eventyret fra skyggens side, får det et helt andet budskab.
Skyggen er det dårlige i mennesket og dræber sin herre til slut. Den bliver derved fri og får sig en
kone og et slot. Den får alt dette, som mennesker normalt stræber efter, fordi den lever i sine drifter.
Skyggens budskab er derfor, at man skal leve i sine drifter og handle egoistisk for på den måde, kan
man i sidste ende få det, som skyggen får.
Skyggen bliver desuden skabt af poesien – det vi anser for at være godt – hvilket kan betyde, at alt
ondt stammer fra noget godt og omvendt.

Perspektivering:
Freud: Eventyret foregår meget i den freudiske tankegang. Ligesom Freud, har eventyret den pointe,
at mennesket har et overjeg og nogle drifter. Freud mente, at et menneske skulle lære at leve med
drifterne, for det var en del af mennesket. På sammen måde siger eventyret, at et menneske må
erkende sine drifter og ikke kun leve i sit overjeg.
Lucifer: Den lærde mand i eventyret kan godt sammenlignes med Lucifer. Lucifer var en engel, der
anså gud for at være det onde og prøvede derfor at tage magten fra ham. Det endte ikke godt for
Lucifer, da han blev satan i stedet. Gud er normalt alt det gode, men Lucifer så ham anderledes og
ville få ham væk. På samme måde kæmper den lærde mand for at få sine drifter væk – han mener,
de er onde. Eventyret siger os, at det er vigtigt at have drifterne. Lucifer og den lærde mand
fornægtede begge noget, som gør gode ting, hvis man indser det. Den lærde mand ville bare ikke tro
på sine drifter, og Lucifer ville ikke tro på, at gud var god.
Vurdering:
Første gang jeg læste eventyret, fangede det mig utrolig meget. Jeg kunne se, at der var rigtig meget
indhold i dette eventyr og glædede mig til at analysere den. Eventyret har evnen til at fange læseren,
da det er meget anderledes, end det man før har læst, og man kan derfor hele tiden blive overrasket.
Allerede ved titlen bliver man lidt forført. ”Skyggen” har alle mennesker et forhold til, og alle har
en skygge rent symbolsk. Titlen beskriver også, hvad der kommer i eventyret og efter, at man har
læst eventyret, er man helt enig i titlen. Den ligger sig godt til de personer, der er deri. Personerne –
skyggen og den lærde mand – er meget interessante. De er lige det modsatte af hinanden og på den
måde, får forfatteren skabt tvivl ved, hvordan man skal leve som person, da han dræber den, der
lever som vi alle håber, vi kan leve – ærligt.