15. Skolebladet Tovejs Sommer 2008 - Kerteminde Skole

selvfølgelig ikke noget, jeg hellere ville lave her på en fredag
aen. Der var ikke meget liv i de smalle gader. Vi havde set
cirka fem mennesker indl videre, og vi var inde midt i byen.
Vi kiggede begge forvirret rundt for at finde noget, vi kunne
bruge l noget. Men vi kunne ikke se ham nogen steder. Jeg
ved nu heller ikke helt, hvad vi havde regnet med. Vi kørte
ned forbi Aldi. Det hele lå dødt. ”Mor, prøv at køre ned forbi
Tribble-x”. ”Jamen, far kunne da ikke finde på at gå derind!”
”Nej nej, men prøv nu bare alligevel!” Ja, Tripple-x var byens
stripperbar. Det gjorde vi så.
Nu kunne vi se stedet. Det var åbenbart det eneste sted
i byen, der skete noget. Vi parkerede bilen på den modsae
side og gik slle og roligt derhen. Vi havde ikke specielt lyst
l at nærme os det sted, men det var nok nødvendigt, hvis vi
ville have bare det mindste ud af vores tur gennem byen. Ja,
altså ud over at sidde i bilen og skue ud over de tomme gader.
Vi nærmede os stedet. Der stod en stor pumpet mand
ved indgangen. ”Hvad vil sådan to splejser som jer her?” ”Ja,
øh, vi leder eer min mand”. ”Og hvorfor tror du, at I kan
finde ham her?” ”Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har været
nede i byen, og der er ikke en levende sjæl”. ”Næ, det her er
det eneste rigge sted i byen!” ”I kan få lov l at gå ind og
kigge, men I skal være lbage her om 10 minuer, ellers skal
jeg nok selv gå ind og hente jer!” ”Ja, det skal vi nok”, sagde
jeg. Så vi gik ind.
Der var nøgne damer og fulde mænd over det hele. Ja,
sådan er det vel sådan nogle steder. Vi gik rundt og kiggede
eer far. Ja, det var nok mest min mor, der gjorde det. Jeg
kunne jo ikke lade være med at kigge eer så mange andre
ng derinde. Men han var ikke l at finde. Pludselig ruskede
min mor mig i min ene arm. ”Er det ikke ham, der sidder
derovre?” ”Mm, det ved jeg nu ikke, om det er”. ”Jeg har
ikke riggt lyst l at være herinde mere. Vi må gå over og
se”, sagde hun. Vi kom slle og roligt tæere på. Tæere på
sandheden. Jeg kunne mærke, at jeg blev helt kold inden i.
Det føltes nærmest, som om der var en stor isklump, der var
ved at glide ned ad ryggen på mig, jo tæere jeg kom på. Nu
var jeg næsten sikker. Det var ham. Han sad på en stol med
en flaske i den ene hånd og en halvnøgen kvinde på skødet.
”F-f-far. Er det virkelig dig?”, sagde jeg. Min mor stod ved
siden af og så på uden at sige et eneste ord. Tårerne løb ned
af kinderne på hende. ”Hallo! Så svar dog!” sagde jeg. Jeg
rykkede i hans ene skulder, og kvinden rejste sig og gik. Nu
var det kun os tre. ”Hvad fanden laver du, far?” råbte jeg.
”Mm, ja, har man ikke lov l at have det sjovt eller hvad?”
”Hvad fanden tror du selv! Du sidder herinde på en stripbar
og drikker dig fuld, og du sidder og rager på andre kvinder!
Hvordan tror du, mor har det med det?”, sagde jeg. ”Mm det
rager mig også!” Bum, sagde det. Han faldt ned fra stolen og
lå nu harmløst dér. Han var åbenbart for fuld l at sidde på en
stol. ”Lad os skride, mor. Han er ikke en værdig mand. Lad os
gå”. Og det gjorde vi.
Der var helt slle i bilen på vej hjem. Vi sagde ikke
et eneste ord l hinanden. Ikke et eneste. Jeg sad lidt og
spekulerede over, hvad der egentligt var sket. At min far bare
var en sjofel og fordrukken gammel skid, som åbenbart var
ligeglad med min mor, og som bare sad og ragede på alle
de kvinder, han kunne komme l. Uhyggeligt. Næsten helt
uvirkeligt.
Da vi kom hjem, hjalp jeg min mor ind på hendes
soveværelse. Hun var gået fuldstændig i opløsning og var ved
at drukne i sine egne tårer. Jeg hjalp hende i seng, og hun
ville helst være alene, så jeg gik ind på mit værelse. Henriee
sov, så jeg gik direkte i seng. Den værste dag i mit liv var ved
at nå l ende. Det værste, der overhovedet kan ske for et
barn, havde jeg en fornemmelse af snart ville ske for mig. En
skilsmisse. Endda på sådan en grusom måde.
Min mor kom sig aldrig riggt over det. Hun gik ikke på
arbejde i flere måneder eer, og hun kunne overhovedet ikke
finde rundt i sit liv og var ikke i stand l at passe os mere.
Henriee og jeg valgte at flye op l vores moster. Ja,
der bor vi faksk stadig. Så lidt kan gøre så stor en forskel.
Sådan gik vores familie i opløsning.
TOVEJS 11
FORÅR 2008