15. Skolebladet Tovejs Sommer 2008 - Kerteminde Skole

More documents

Recommendations

Info

ELEVSTIL AF LÆRER GITTE PEDERSEN 9.a har eleverne i dansk skrevet en sl med udgangspunkt I i et maleri. I første omgang skulle eleverne lave en billedbeskrivelse, og eerfølgende skulle de skrive en sl med udgangspunkt i billedet. Skolebladet bringer her én af disse elevsle. Slen er skrevet af Joachim Serop. ANDERS KIRKEGAARD: FAMILIEKRØNIKE. SAMMEN HVER FOR SIG BILLEDBESKRIVELSE AF JOACHIM SEROP Billedet viser en adskilt familie liggende i hver sit kisterum. De ser ud l at have et presset forhold l hinanden og ser ikke specielt glade ud. Der er ingen kontakt mellem børnene og de voksne, og familien har tydeligvis et problem. De ser alle fire ud l at være ved at rådne op. I forgrunden ligger faderen med hovedet liggende l højre på en rød pude. Han har kort mørkt hår og ligger med armene på hver sin side, mens han formentligt sover. I venstre side af billedet ligger en sort hund og gnaver i hans venstre ankel. Der er en mørkerød baggrund bag ham. I mellemgrunden ligger moderen med hovedet l venstre på en grøn pude. Det ser ud l, at hun har kort brunt hår, og hun ligger og srrer tomt ud i luen. Hendes højre arm ligger skråt over hendes højre bryst, og venstre arm holder hun på sin venstre hoe. Hendes venstre ben ligger oven på det højre, og hun har rød neglelak på tæerne. Ved siden af hendes fødder sidder en lille trædukke og skuer ud i luen. Der er en lysere rød baggrund med lidt gult og blåt i toppen bag hende. I baggrunden ligger de to børn. Den ene er en pige og den anden en dreng. Drengen ligger med sin højre arm under hovedet og den venstre støende l jorden. Han har et sort armbånd rundt om sin højre arm, og han har kort brunt hår og et lille overskæg. Hans krop dækker hendes op over hendes liv. Hun ligger med sin venstre arm under hovedet og den højre ned over sin mave. Hun har også forholdsvis kort brunt hår. Der er en lyseblå og hvid baggrund med et skarpt lyst skær bag dem. LIDT I SEKS AF JOACHIM SEROP Jeg husker det stadig, som var det i går. Klokken var halv seks, og det var fredag. Endelig weekend. Jeg sad inde på min værelse og så ”Hvem vil være millionær?” i ernsynet. Min søster, Henriee, sad inde i stuen og knoklede med sine leker. Ja, det var ikke ald, jeg tog mig sammen l at lave dem. Min mor stod ude i køkkenet og var i gang med at lberede en lækker and, brune kartofler og sovs. Det duede helt ind på mit værelse. Kunne det være meget bedre? Nu ventede vi bare på, at far skulle komme hjem; men det gjorde han ikke. Klokken nærmede sig seks, og han var stadig ikke kommet hjem. Vi prøvede at ringe l ham, men vi fik ikke andet svar end ”Velkommen l mobilsvareren”. Det begyndte at gå os lidt på nerverne, at han ikke kom. Især mor, som ikke kunne stå slle mange sekunder ad gangen. Klokken var nu halv syv, maden var ved at blive kold, og der var stadig intet svar. Den eneste mulighed, vi kunne se, var at ringe l poliet. ”Poliet, det er Stephan Andersen”. ”Ja, hej, det er Susanne Sørensen. Jeg ville høre, om I ikke kunne starte en eersøgning på min mand, Peter Sørensen. Han skulle have været hjemme for over en me siden, men han er ikke kommet hjem endnu, og jeg begynder altså at blive lidt bekymret”. ”Hvor arbejder din mand?” ”Han arbejder i Danske Bank nede i byen”. ”Har I prøvet at kontakte ham der eller via et andet nummer?” ”Ja, vi har prøvet alt, men vi kan ikke få fat på ham”. ”Har du kunnet mærke noget mærkeligt ved ham her på det sidste? Har I måske et presset forhold?” ”Øh, altså, det ved jeg nu ikke riggt. Han er begyndt at komme lidt for sent hjem her på det sidste, og han virker ikke så social, som han plejer”. ”Okay, det kunne godt være tegn på noget. Vi prøver at finde ham, og kontakter dig, når vi ved mere”. ”Mange tak, hej”. ”Mor, jeg er hammersulten; skal vi ikke bare begynde?” ”Jo, Henrik, gør I bare det”. ”Henriee! Skal du have noget at spise?” ”Ja, jeg kommer nu”. Så sad Henriee og jeg og spiste. Ja, for mor ville ikke have noget. Ikke før far kom hjem. Men der skete ikke noget. Han kom ikke. Urets viser strejfede oetallet. Jeg lå inde på mit værelse og slog mave eer en dejlig omgang mad og spiste chips. Pludselig kom mor ind og sagde, ”Nu kører jeg selv ud for at finde ham! Skal I med?” ”Mm, jo”, jamrede jeg. ”Når poliet ikke kan finde ud af det, så må man jo tage sagen i egen hånd!” råbte hun på vej ud af døren. ”Henriee, skal du med ud og lede eer far?” ”Nej, ikke nu, jeg går over l Chrisne om lidt”. ”Nå, okay. Vi ses så”. ”Ja, hej hej”. Så fræsede min mor og jeg ned gennem byen. Ja, der var TOVEJS 10 FORÅR 2008
selvfølgelig ikke noget, jeg hellere ville lave her på en fredag aen. Der var ikke meget liv i de smalle gader. Vi havde set cirka fem mennesker indl videre, og vi var inde midt i byen. Vi kiggede begge forvirret rundt for at finde noget, vi kunne bruge l noget. Men vi kunne ikke se ham nogen steder. Jeg ved nu heller ikke helt, hvad vi havde regnet med. Vi kørte ned forbi Aldi. Det hele lå dødt. ”Mor, prøv at køre ned forbi Tribble-x”. ”Jamen, far kunne da ikke finde på at gå derind!” ”Nej nej, men prøv nu bare alligevel!” Ja, Tripple-x var byens stripperbar. Det gjorde vi så. Nu kunne vi se stedet. Det var åbenbart det eneste sted i byen, der skete noget. Vi parkerede bilen på den modsae side og gik slle og roligt derhen. Vi havde ikke specielt lyst l at nærme os det sted, men det var nok nødvendigt, hvis vi ville have bare det mindste ud af vores tur gennem byen. Ja, altså ud over at sidde i bilen og skue ud over de tomme gader. Vi nærmede os stedet. Der stod en stor pumpet mand ved indgangen. ”Hvad vil sådan to splejser som jer her?” ”Ja, øh, vi leder eer min mand”. ”Og hvorfor tror du, at I kan finde ham her?” ”Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har været nede i byen, og der er ikke en levende sjæl”. ”Næ, det her er det eneste rigge sted i byen!” ”I kan få lov l at gå ind og kigge, men I skal være lbage her om 10 minuer, ellers skal jeg nok selv gå ind og hente jer!” ”Ja, det skal vi nok”, sagde jeg. Så vi gik ind. Der var nøgne damer og fulde mænd over det hele. Ja, sådan er det vel sådan nogle steder. Vi gik rundt og kiggede eer far. Ja, det var nok mest min mor, der gjorde det. Jeg kunne jo ikke lade være med at kigge eer så mange andre ng derinde. Men han var ikke l at finde. Pludselig ruskede min mor mig i min ene arm. ”Er det ikke ham, der sidder derovre?” ”Mm, det ved jeg nu ikke, om det er”. ”Jeg har ikke riggt lyst l at være herinde mere. Vi må gå over og se”, sagde hun. Vi kom slle og roligt tæere på. Tæere på sandheden. Jeg kunne mærke, at jeg blev helt kold inden i. Det føltes nærmest, som om der var en stor isklump, der var ved at glide ned ad ryggen på mig, jo tæere jeg kom på. Nu var jeg næsten sikker. Det var ham. Han sad på en stol med en flaske i den ene hånd og en halvnøgen kvinde på skødet. ”F-f-far. Er det virkelig dig?”, sagde jeg. Min mor stod ved siden af og så på uden at sige et eneste ord. Tårerne løb ned af kinderne på hende. ”Hallo! Så svar dog!” sagde jeg. Jeg rykkede i hans ene skulder, og kvinden rejste sig og gik. Nu var det kun os tre. ”Hvad fanden laver du, far?” råbte jeg. ”Mm, ja, har man ikke lov l at have det sjovt eller hvad?” ”Hvad fanden tror du selv! Du sidder herinde på en stripbar og drikker dig fuld, og du sidder og rager på andre kvinder! Hvordan tror du, mor har det med det?”, sagde jeg. ”Mm det rager mig også!” Bum, sagde det. Han faldt ned fra stolen og lå nu harmløst dér. Han var åbenbart for fuld l at sidde på en stol. ”Lad os skride, mor. Han er ikke en værdig mand. Lad os gå”. Og det gjorde vi. Der var helt slle i bilen på vej hjem. Vi sagde ikke et eneste ord l hinanden. Ikke et eneste. Jeg sad lidt og spekulerede over, hvad der egentligt var sket. At min far bare var en sjofel og fordrukken gammel skid, som åbenbart var ligeglad med min mor, og som bare sad og ragede på alle de kvinder, han kunne komme l. Uhyggeligt. Næsten helt uvirkeligt. Da vi kom hjem, hjalp jeg min mor ind på hendes soveværelse. Hun var gået fuldstændig i opløsning og var ved at drukne i sine egne tårer. Jeg hjalp hende i seng, og hun ville helst være alene, så jeg gik ind på mit værelse. Henriee sov, så jeg gik direkte i seng. Den værste dag i mit liv var ved at nå l ende. Det værste, der overhovedet kan ske for et barn, havde jeg en fornemmelse af snart ville ske for mig. En skilsmisse. Endda på sådan en grusom måde. Min mor kom sig aldrig riggt over det. Hun gik ikke på arbejde i flere måneder eer, og hun kunne overhovedet ikke finde rundt i sit liv og var ikke i stand l at passe os mere. Henriee og jeg valgte at flye op l vores moster. Ja, der bor vi faksk stadig. Så lidt kan gøre så stor en forskel. Sådan gik vores familie i opløsning. TOVEJS 11 FORÅR 2008
Page 1 and 2: TOVEJS KERTEMINDE SKOLE & SFO SOMME
Page 3 and 4: IMPLEMENTERING AF VÆRDIER AF SKOLE
Page 5 and 6: TOVEJS 5 FORÅR 2008
Page 7 and 8: BILLEDER FRA UNDERVISNINGEN AF SKOL
Page 9: KLIMAKARAVANEN.DK AF SKOLELEDER PET
Page 13 and 14: skulle foreslle ivrigt ventende sku
Page 15 and 16: BOGANMELDELSE AF FREJA GROOSS & AST
Page 17 and 18: MUSIK OG KUNST AF SKOLELEDER PETER
Page 21 and 22: SKOLEBESTYRELSENS MØDE MED KLASSER
Page 27 and 28: FÆLLESSPISNING 7. ÅRGANG AF SKOLE
Page 29 and 30: PERSONALESITUATIONEN Vi er i den uh
Page 31 and 32: TOVEJS 31 HULK HULK Kære 3.klasse

15. Skolebladet Tovejs Sommer 2008 - Kerteminde Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?