15. Skolebladet Tovejs Sommer 2008 - Kerteminde Skole

TOVEJS 

KERTEMINDE SKOLE & SFO 

SOMMER 2008 

www.kerteminde-skole.dk

TOVEJS 

KERTEMINDE SKOLE 

Nørregade 21 

5300 Kerteminde 

Tlf.: 65 32 10 15 

Fax: 65 32 21 15 

E-mail: kerteminde-skole@kerteminde.dk 

www.kerteminde-skole.dk 

KERNEHUSET SFO 

Kontor: 65 15 18 20 

0. + 1. klasses rum: 65 15 18 21 

Pavillon: 65 15 18 22 

Skovgruppe: 30 32 77 36 

KERTEMINDE SKOLES LEDELSE 

Skoleleder Peter Thomsen Adm. afdelingsleder Benni Hauge Pedersen 

Souschef pædagogisk Birgit Schou Holton 

afdelingsleder Sidser Andersen SFO-leder 

Konstitueret SFO-leder Britta Arildsø Teknisk serviceleder Gert Mohr 

Rengøring Kirsten Hansen 

SEKRETÆRER 

Diana Gillmeister Ilselil Brønnum 

TOVEJS REDAKTION 

Skoleleder Peter Thomsen 

Lærer Gitte Pedersen 

SFO-leder Birgit Schou Holton 

LAYOUT OG FOTOGRAFERING 

Skoleleder Peter Thomsen 

SFO 

FORSIDEN 

Elever fra Kerteminde Skole 

SKOLEVEJLEDER SUNDHEDSPLEJERSKE 

Knud Verner Hansen Eva Lundberg 

TOVEJS 

2 

FORÅR 2008

IMPLEMENTERING AF VÆRDIER 

AF SKOLELEDER PETER THOMSEN 

Kvalitet Nærvær Udvikling Trivsel - ”KNUT”- er det 

nye fælles værdigrundlag gældende for samtlige 

medarbejdere i Kerteminde Kommune. Ledere og 

medarbejder-repræsentanter for hele Kerteminde Kommune 

har i fællesskab udarbejdet disse på en konference i november 

2006. 

Værdierne udgør grundlaget for arbejdet på de enkelte 

arbejdspladser. ”KNUT” værdierne skal omsæes l praksk 

handling på alle arbejdspladser i Kerteminde Kommune. 

På Kerteminde Skole implementeres disse ”KNUT” værdier 

sammen med vores egne seks værdier, som naturligt ligger i 

forlængelse af ”KNUT”. 

Vores værdier er: 

1. Anerkendelse 

2. Gensidig llid, tolerance og respekt 

3. Hensyntagen og god omgangstone 

4. Samarbejde der bærer præg af gensidig 

åbenhed og respekt 

5. Tryghed i hverdagen 

6. Fællesskab og samhørighed 

Vi har især lagt vægt på en praksk og handlingsorienteret 

udmøntning af værdiarbejdet. 

TOVEJS 

3 

VÆRDIER OG PSYKISK 

ARBEJDSMILJØ 

L ene 

Jensen deltog også den 14.11.07 med foredrag om, 

hvad stress er, og hvad man kan gøre for at forebygge. 

Medarbejdere og deres ledsager var inviteret l arrangementet. 

Vores proces har været en del af arbejdet med APV 

(arbejdspladsvurdering) med særlig fokus på et godt psykisk 

arbejdsmiljø. I januar 2007 var alle medarbejdere samlet en 

hel dag, hvor skolens værdier blev gennemarbejdet. Resultatet 

blev drøet i skolens MED udvalg og sammenskrevet l en 

række handlingsudsagn, som eerfølgende blev drøet, 

prioriteret og besluet på pædagogisk råd for alle skolens 

medarbejdere i eeråret 2007. 

Eerfølgende aoldes der 14.11.07 et 

præsentaonsarrangement, hvor medarbejderne 

præsenterede forpligtende handlinger for hinanden. 

Skolebestyrelsen og medarbejdernes ledsager er ligeledes 

inviteret l dee arrangement. 

Arbejdets første fase er dermed afsluet. Men dee er kun 

begyndelsen. I anden fase skal alle værdier og handlingerne 

omsæes l virkelighed, så disse gennemsyrer dagligdagen 

på Kerteminde Skole. Formålet er forsat at skabe en 

god skole, både for elever, forældre, medarbejdere og 

samarbejdspartere. 

Vi har lavet et hæe, hvor værdierne og handlingerne 

præsenteres. Hæet vil blive brugt som informaon l nye 

medarbejder, forældre og samarbejdspartere og l at huske 

hinanden på, hvad det er, vi står for på Kerteminde Skole. 

Hæet kan ses på vores hjemmeside 

www.kerteminde-skole.dk under fanen udgivelser. 


SANTALUCIAOPTOG 07 

AF LÆRER GITTE PEDERSEN 

En af skolens lbagevendende begivenheder er det årlige 

lucia-optog. Tradionen tro var det igen i år eleverne fra 

skolens tredjeklasse, der stod for optoget, og det var som 

sædvanligt en virkelig flot oplevelse. I år var det dog om muligt 

endnu floere end de foregående år. Det skyldes, at eleverne 

i optoget i år havde fået ens og meget fine dragter. Disse 

dragter var blevet l på iniav af en gruppe mødre, hvis børn 

havde stået for lucia-optoget sidste skoleår. Mødrene havde 

kontaktet skolen og lbudt at stå for fremsllingen af tøj, som 

kunne bruges af de klasser, der i fremden skal gå lucia. Det 

var naturligvis et lbud, som skolen ikke kunne sige nej l. 

Så blev der ellers indkøbt hvidt stof i lange baner, og de 

fire-fem mødre brugte rigg mange mer på at klippe ud og 

sy sammen. Resultatet blev 25 lucia-kjoler l pigerne og 25 

kjortler l drengene. Et rigg flot stykke arbejde, som skolen 

og dens elever vil kunne drage fordel af i mange år fremover. 

TOVEJS 4 


TOVEJS 5 


KREATIV PC 


Som noget ganske nyt har man i 

dee skoleår indført et nyt fag på 

4.- 6. årgang. Faget kaldes ”kreav 

PC” og ligger som én ugentlig lekon i 

skolens computerlokaler. Baggrunden 

for at indføre dee nye fag var et 

ønske om fra skolens side om at sikre, 

at eleverne bliver undervist i brugen 

af IT ud over den del, der indgår i den 

almindelige undervisning. Skolens tre 

IT-stærke lærere Mee Lorentzen, 

Peter Rieber og Mads Nordby er 

lknyet hver en årgang, og Mads 

Nordby har l skolebladet fortalt lidt 

om, hvad han har valgt at arbejde 

med på 6. årgang i dee skoleår. 

Som opstart fik eleverne en 

gennemgang af computerens 

basisfunkoner. De lærte om, 

hvordan en computer i bund og grund 

virker, og hvad man skal kigge på, 

hvis man selv skal investere i nyt ITudstyr. 

Da grundlaget for et kendskab 

l computerens funkoner var lagt, 

blev de mest almindelige og mest 

brugte programmer gennemgået, 

blandt andet opbygningen af et 

word-dokument. Timerne har 

også indeholdt kurser i skolens 

pædagogiske programmer, som 

senere vil kunne bruges l blandt 

andet udarbejdelse af projekter. 

Blandt disse programmer kan nævnes 

foto-story og power point. 

Nogle af de produkter, der på 6. 

årgang er kommet ud af disse mer, 

har blandt andet været julekort, en 

præsentaon af en engelsk by lavet 

som hjemmeside og små digitale 

historier. 

Eleverne har også arbejdet med 

en anden side af brugen af computer 

og et emne, der vedrører mange af de 

unge mennesker, nemlig ek omkring 

internet og chat. 

Formålet med dee nye fag har 

været at give eleverne mulighed 

for at lære, hvordan de kan bruge 

computeren på forskellige kreave 

måder i de ng, de arbejder med 

TOVEJS 6 

FORÅR 2008 

– både i den daglige undervisning og i 

projektopgaver. 

De lærere, der er involveret 

i undervisningen i dee fag, 

drømmer om, at der på sigt kan 

blive et dybere samarbejde med 

klassernes øvrige lærere for at skabe 

en større sammenhæng mellem 

IT-undervisningen og den daglige 

undervisning. 

Jeg har talt med et par drenge fra 

6.b om, hvad de synes om det nye 

fag på skemaet. Andreas synes, at 

det både er spændende og kedeligt. 

Han kan godt lide at arbejde med 

computer og de fleste ng, som 

de har arbejdet med i IT-merne, 

kender han i forvejen. Gustav synes, 

at merne i computerrummet er 

de sjoveste mer, der er i løbet af 

ugen. Også selv om der ikke ald er 

computere nok l alle. Han synes, 

at de har lært en hel del, og han 

ville ønske, at det var muligt også at 

få faget l næste år, når de skal i 7. 

klasse.

BILLEDER FRA UNDERVISNINGEN 


Eleverne har arbejdet med mange forskellige temaer i 

klasserne. Det kan være som projekter eller som en almindelig 

del af undervisningen. 

TOVEJS 7 


NYE LOKALER TIL SPM, 9.D OG 

MODTAGEKLASSEN 


En lille måned inden eerårsferien var der en lille flok af 

skolens elever, der holdt store flyedag. Et par af skolens 

klasser byede nemlig lokaler og fik dermed nye omgivelser. 

Skolens specialklasser for mellemtrinnet og overbygningen, 

l daglig kaldet SPM og 9.D,flyede fra lejligheden over 

den gamle gymnasksal l nogle lokaler ved siden af 

skolens bibliotek. Samdig flyede skolens modtageklasse 

den modsae vej og har nu deres helt egen lille afdeling i 

lejligheden. 

Flytningen har givet klasserne mulighed for at indree 

sig på nye måder, og de har fået andre faciliteter, end de 

har været vant l. Et besøg i SPM-klassen, hvor der går syv 

raske knægte, viser, at de i hvert fald er faldet rigg godt l 

i deres nye omgivelser. Klassen har to sammenhængende 

lokaler, hvor det ene bruges som grupperum og det andet 

som decideret arbejdsrum. I arbejdsrummet har hver enkelt 

elev sit eget lille kontorområde med hver sin pc. Eleverne har 

så hver især indreet deres lille kontorområde med floe 

selvproducerede projekter, billeder og plakater, som er med l 

at gøre den enkeltes plads mere personlig. 

Mads og Theis fortæller, at der både er gode og dårlige 

ng ved at være flyet l de nye lokaler, dog flest gode. De er 

glade for de store, lyse lokaler, men de savner den lille gård, 

som ligger bag lejligheden, hvor de oe spillede fodbold i 

frikvartererne. Det er også dejligt, at de nu har lokale så tæt 

på skolebiblioteket, og at de nu slipper for at gå udenfor, hvis 

de fx skal l festsalen eller lignende. 

BESØG AF 

FJORDVANGSKOLEN 


Elever og lærere fra 6. årgang på 

Kerteminde Skole og Fjordvangskolen havde 

en fællesdag, hvor man lærte hinanden 

at kende. Eer sommerferien mødes alle 

elever som ny 

7. årgang. 

TOVEJS 8 


KLIMAKARAVANEN.DK 


Eleverne havde besøg af klimakaravanen en hel dag. Det blev 

afsluet om aenen med paneldebat i skolens festsal. 

På deres hjemmeside klimakaravanen.dk skriver de: 

”Fra august 2007 l november 2008 kører en 

rapsoliedrevet bus, spækket med udstyr, oplevelser og 

undervisningsakviteter ud mod 98 af landets skoler. Bussen 

er en del af projekt “Klimakaravanen”. 

Projektet bringer informaoner, holdninger og debat om 

klimaforandringer og energibesparelser rundt i landet inden 

FN’s klimatopmøde i Danmark i eeråret 2009.” 

FORÆLDRE DANSK/MATEMATIK 


Hjælp l lekehjælp - dansk og matemak for forældre på 

Kerteminde Skole. 

Dansk og matemak for forældre handler om at gøre dig som 

voksen bedre l at hjælpe dit barn med lekerne. 

Det er i samarbejde med TietgenSkolen. Se mere på 

www.foraeldredansk.dk/ 

9 

TOVEJS FORÅR 2008

ELEVSTIL 


9.a har eleverne i dansk skrevet en sl med udgangspunkt 

I i et maleri. I første omgang skulle eleverne lave en 

billedbeskrivelse, og eerfølgende skulle de skrive en sl med 

udgangspunkt i billedet. Skolebladet bringer her én af disse 

elevsle. Slen er skrevet af Joachim Serop. 

ANDERS KIRKEGAARD: 

FAMILIEKRØNIKE. SAMMEN HVER FOR SIG 

BILLEDBESKRIVELSE 

AF JOACHIM SEROP 

Billedet viser en adskilt familie liggende i hver sit kisterum. 

De ser ud l at have et presset forhold l hinanden og ser 

ikke specielt glade ud. Der er ingen kontakt mellem børnene 

og de voksne, og familien har tydeligvis et problem. De ser alle 

fire ud l at være ved at rådne op. 

I forgrunden ligger faderen med hovedet liggende l 

højre på en rød pude. Han har kort mørkt hår og ligger med 

armene på hver sin side, mens han formentligt sover. I venstre 

side af billedet ligger en sort hund og gnaver i hans venstre 

ankel. Der er en mørkerød baggrund bag ham. 

I mellemgrunden ligger moderen med hovedet l venstre 

på en grøn pude. Det ser ud l, at hun har kort brunt hår, og 

hun ligger og srrer tomt ud i luen. Hendes højre arm ligger 

skråt over hendes højre bryst, og venstre arm holder hun 

på sin venstre hoe. Hendes venstre ben ligger oven på det 

højre, og hun har rød neglelak på tæerne. Ved siden af hendes 

fødder sidder en lille trædukke og skuer ud i luen. Der er en 

lysere rød baggrund med lidt gult og blåt i toppen bag hende. 

I baggrunden ligger de to børn. Den ene er en pige og 

den anden en dreng. Drengen ligger med sin højre arm under 

hovedet og den venstre støende l jorden. Han har et sort 

armbånd rundt om sin højre arm, og han har kort brunt hår og 

et lille overskæg. Hans krop dækker hendes op over hendes 

liv. Hun ligger med sin venstre arm under hovedet og den 

højre ned over sin mave. Hun har også forholdsvis kort brunt 

hår. Der er en lyseblå og hvid baggrund med et skarpt lyst 

skær bag dem. 

LIDT I SEKS 

AF JOACHIM SEROP 

Jeg husker det stadig, som var det i går. Klokken var halv 

seks, og det var fredag. Endelig weekend. Jeg sad inde på 

min værelse og så ”Hvem vil være millionær?” i ernsynet. 

Min søster, Henriee, sad inde i stuen og knoklede med 

sine leker. Ja, det var ikke ald, jeg tog mig sammen l at 

lave dem. Min mor stod ude i køkkenet og var i gang med at 

lberede en lækker and, brune kartofler og sovs. Det duede 

helt ind på mit værelse. Kunne det være meget bedre? Nu 

ventede vi bare på, at far skulle komme hjem; men det gjorde 

han ikke. 

Klokken nærmede sig seks, og han var stadig ikke 

kommet hjem. Vi prøvede at ringe l ham, men vi fik ikke 

andet svar end ”Velkommen l mobilsvareren”. Det begyndte 

at gå os lidt på nerverne, at han ikke kom. Især mor, som ikke 

kunne stå slle mange sekunder ad gangen. Klokken var nu 

halv syv, maden var ved at blive kold, og der var stadig intet 

svar. Den eneste mulighed, vi kunne se, var at ringe l poliet. 

”Poliet, det er Stephan Andersen”. ”Ja, hej, det er 

Susanne Sørensen. Jeg ville høre, om I ikke kunne starte 

en eersøgning på min mand, Peter Sørensen. Han skulle 

have været hjemme for over en me siden, men han er ikke 

kommet hjem endnu, og jeg begynder altså at blive lidt 

bekymret”. ”Hvor arbejder din mand?” ”Han arbejder i Danske 

Bank nede i byen”. ”Har I prøvet at kontakte ham der eller via 

et andet nummer?” ”Ja, vi har prøvet alt, men vi kan ikke få fat 

på ham”. ”Har du kunnet mærke noget mærkeligt ved ham her 

på det sidste? Har I måske et presset forhold?” ”Øh, altså, det 

ved jeg nu ikke riggt. Han er begyndt at komme lidt for sent 

hjem her på det sidste, og han virker ikke så social, som han 

plejer”. ”Okay, det kunne godt være tegn på noget. Vi prøver 

at finde ham, og kontakter dig, når vi ved mere”. ”Mange tak, 

hej”. 

”Mor, jeg er hammersulten; skal vi ikke bare begynde?” 

”Jo, Henrik, gør I bare det”. ”Henriee! Skal du have noget at 

spise?” ”Ja, jeg kommer nu”. Så sad Henriee og jeg og spiste. 

Ja, for mor ville ikke have noget. Ikke før far kom hjem. Men 

der skete ikke noget. Han kom ikke. 

Urets viser strejfede oetallet. Jeg lå inde på mit værelse 

og slog mave eer en dejlig omgang mad og spiste chips. 

Pludselig kom mor ind og sagde, ”Nu kører jeg selv ud for at 

finde ham! Skal I med?” ”Mm, jo”, jamrede jeg. ”Når poliet 

ikke kan finde ud af det, så må man jo tage sagen i egen 

hånd!” råbte hun på vej ud af døren. ”Henriee, skal du med 

ud og lede eer far?” ”Nej, ikke nu, jeg går over l Chrisne 

om lidt”. ”Nå, okay. Vi ses så”. ”Ja, hej hej”. 

Så fræsede min mor og jeg ned gennem byen. Ja, der var 

TOVEJS 10 


selvfølgelig ikke noget, jeg hellere ville lave her på en fredag 

aen. Der var ikke meget liv i de smalle gader. Vi havde set 

cirka fem mennesker indl videre, og vi var inde midt i byen. 

Vi kiggede begge forvirret rundt for at finde noget, vi kunne 

bruge l noget. Men vi kunne ikke se ham nogen steder. Jeg 

ved nu heller ikke helt, hvad vi havde regnet med. Vi kørte 

ned forbi Aldi. Det hele lå dødt. ”Mor, prøv at køre ned forbi 

Tribble-x”. ”Jamen, far kunne da ikke finde på at gå derind!” 

”Nej nej, men prøv nu bare alligevel!” Ja, Tripple-x var byens 

stripperbar. Det gjorde vi så. 

Nu kunne vi se stedet. Det var åbenbart det eneste sted 

i byen, der skete noget. Vi parkerede bilen på den modsae 

side og gik slle og roligt derhen. Vi havde ikke specielt lyst 

l at nærme os det sted, men det var nok nødvendigt, hvis vi 

ville have bare det mindste ud af vores tur gennem byen. Ja, 

altså ud over at sidde i bilen og skue ud over de tomme gader. 

Vi nærmede os stedet. Der stod en stor pumpet mand 

ved indgangen. ”Hvad vil sådan to splejser som jer her?” ”Ja, 

øh, vi leder eer min mand”. ”Og hvorfor tror du, at I kan 

finde ham her?” ”Ja, det er et godt spørgsmål. Vi har været 

nede i byen, og der er ikke en levende sjæl”. ”Næ, det her er 

det eneste rigge sted i byen!” ”I kan få lov l at gå ind og 

kigge, men I skal være lbage her om 10 minuer, ellers skal 

jeg nok selv gå ind og hente jer!” ”Ja, det skal vi nok”, sagde 

jeg. Så vi gik ind. 

Der var nøgne damer og fulde mænd over det hele. Ja, 

sådan er det vel sådan nogle steder. Vi gik rundt og kiggede 

eer far. Ja, det var nok mest min mor, der gjorde det. Jeg 

kunne jo ikke lade være med at kigge eer så mange andre 

ng derinde. Men han var ikke l at finde. Pludselig ruskede 

min mor mig i min ene arm. ”Er det ikke ham, der sidder 

derovre?” ”Mm, det ved jeg nu ikke, om det er”. ”Jeg har 

ikke riggt lyst l at være herinde mere. Vi må gå over og 

se”, sagde hun. Vi kom slle og roligt tæere på. Tæere på 

sandheden. Jeg kunne mærke, at jeg blev helt kold inden i. 

Det føltes nærmest, som om der var en stor isklump, der var 

ved at glide ned ad ryggen på mig, jo tæere jeg kom på. Nu 

var jeg næsten sikker. Det var ham. Han sad på en stol med 

en flaske i den ene hånd og en halvnøgen kvinde på skødet. 

”F-f-far. Er det virkelig dig?”, sagde jeg. Min mor stod ved 

siden af og så på uden at sige et eneste ord. Tårerne løb ned 

af kinderne på hende. ”Hallo! Så svar dog!” sagde jeg. Jeg 

rykkede i hans ene skulder, og kvinden rejste sig og gik. Nu 

var det kun os tre. ”Hvad fanden laver du, far?” råbte jeg. 

”Mm, ja, har man ikke lov l at have det sjovt eller hvad?” 

”Hvad fanden tror du selv! Du sidder herinde på en stripbar 

og drikker dig fuld, og du sidder og rager på andre kvinder! 

Hvordan tror du, mor har det med det?”, sagde jeg. ”Mm det 

rager mig også!” Bum, sagde det. Han faldt ned fra stolen og 

lå nu harmløst dér. Han var åbenbart for fuld l at sidde på en 

stol. ”Lad os skride, mor. Han er ikke en værdig mand. Lad os 

gå”. Og det gjorde vi. 

Der var helt slle i bilen på vej hjem. Vi sagde ikke 

et eneste ord l hinanden. Ikke et eneste. Jeg sad lidt og 

spekulerede over, hvad der egentligt var sket. At min far bare 

var en sjofel og fordrukken gammel skid, som åbenbart var 

ligeglad med min mor, og som bare sad og ragede på alle 

de kvinder, han kunne komme l. Uhyggeligt. Næsten helt 

uvirkeligt. 

Da vi kom hjem, hjalp jeg min mor ind på hendes 

soveværelse. Hun var gået fuldstændig i opløsning og var ved 

at drukne i sine egne tårer. Jeg hjalp hende i seng, og hun 

ville helst være alene, så jeg gik ind på mit værelse. Henriee 

sov, så jeg gik direkte i seng. Den værste dag i mit liv var ved 

at nå l ende. Det værste, der overhovedet kan ske for et 

barn, havde jeg en fornemmelse af snart ville ske for mig. En 

skilsmisse. Endda på sådan en grusom måde. 

Min mor kom sig aldrig riggt over det. Hun gik ikke på 

arbejde i flere måneder eer, og hun kunne overhovedet ikke 

finde rundt i sit liv og var ikke i stand l at passe os mere. 

Henriee og jeg valgte at flye op l vores moster. Ja, 

der bor vi faksk stadig. Så lidt kan gøre så stor en forskel. 

Sådan gik vores familie i opløsning. 

TOVEJS 11 


MUSICAL SE 09 


Igen i år blev der på skolen lavet en musical for skolens ældste 

elever. Musicalmerne lå som valgfag torsdag eermiddag, 

og der deltog i alt ca. 20 elever. Eleverne udarbejdede 

selv musicalen i samarbejde med de lknyede lærere. 

Lærerbemandingen i år bestod af Mee Andersen, Jes 

Rasmussen og Chrisan Pedersen. 

Malte fra 8.a fortæller her om, hvordan de har brugt deres 

valgfags-mer, og hvordan det endelige resultat endte med at 

blive. 

12 

”MUSICAL HAR FANDEN SKABT” 

AF MALTE 8.A 

Mange af de lekoner, der var viet l den årlige musical, 

startede med et skræmmende lavt kreavitets-niveau. SMS’er 

blev sendt og modtaget, der blev udvekslet blikke, der blev 

vendt det hvide ud af øjnene, og kun sparsom opmærksomhed 

blev ldelt Mee, der desperat måe kæmpe en urimelig 

kamp for forsamlingens opmærksomhed. 

Vi sad vel alle sammen på et dspunkt i starasen og tænkte 

”…” (det vil sige, at vi halvsov) og dem, der ikke gjorde det, sad 

givetvis og tænkte: ”Hvor bliver det her dog en skræmmende 

dårlig musical!” 

De resterende elever nøjedes med at forbande alt, hvad der 

hed valgfag langt ned i helvedes flammer, og konstaterede, at 

musicals – det har Fanden da vist skabt! 

I hvert fald ønskede vi vel alle, før eller senere, at vi kunne 

slippe for dee fordømte musicalfag, men der sad vi altså og 


skulle foreslle ivrigt ventende skuespilsaspiranter. 

Årets musical havde dermed en hård fødsel, og der var 

vel i grunden ikke mere end 2 uger l deadline, før vi 

rigg kom i gang. Mee og co. skal da ikke snydes for 

at være det bærende led (det eneste led, red.), når det 

kommer l materialer og manuskript, men eerhånden 

kom vi sløve skuespillere også i omdrejninger, og de første 

gennemlæsninger blev gennemført stående i en halvcirkel. 

Ideer opstod, nogle mere brugbare end andre, og der kom 

mimik og bevægelse på replikkerne. Snart blev enkelte 

skoledage viet l øvning, og kulisserne blev fremsllet. 

Foran os tog et skuespil form. Det var en cocktail af udtryk 

og følelser, en overvældende samling af energi. Der gik ikke 

længe, før vi indså, at ideer var blevet l realiteter, og at det 

lille barn, som vi sammen havde skabt, havde vokset sig l en 

høj, tyk mand med hår på brystet og 8pack (intern joke..) der 

samdig havde en sårbar, fin og smuk side. 

13 

Der blev øvet, snakket, danset og hørt sange (de samme tre 

igen og igen, det var l at blive sindssyg af) og snart høstede vi 

vores belønning i form af et taknemmeligt, omend utålmodigt, 

publikum, der ikke var ræd for at tage del i de overvejelser, vi 

selv havde gjort os under processen. 

Til slut ser vi lbage på nogle, i sidste ende, gode mer. 

Musicalen blev en succes, (det synes vi i hvert fald selv), og vi 

slap for adskillige tyskmer (halleluja!) 

Vi ses næste år! 

El pueblo unido jamás será vencido! 


SPILANMELDELSE 

AF SEAN AAGAARD 6.C 

THE SIMS 2 

Spillet, som rigg mange piger og 

nogle drenge spiller, er et fantassk 

spil, det er sjovt, og det tager d, 

meget d. Sims er ikke bare et spil, 

man går hen og spiller som et hurgt 

spil kort eller noget i den sl. Man skal 

have rigg god d og en stor poron 

tålmodighed, for det er et stort spil. 

Det tager d at lære. 

Jeg spillede Sims første gang l en 

børnefødselsdag i anden klasse, hvor 

jeg gik alene og ikke havde noget at 

lave. Der var kun fem minuer lbage 

af festen, så jeg syntes, at det lød som 

en god idé. Der var som sagt kun fem 

minuer lbage, så jeg nåede ikke så 

meget, men jeg syntes, det var meget 

sjovt. 

(Det var dog kun The Sims 1) 

The Sims 2 udkom for første gang i 

2004 her i Danmark, og EA kaldte det: 

”Fortsæeren l det største pc-spil 

nogen sinde”, som jo var The Sims, og 

ja, det blev en stor succes, da 100.000 

personer købte det i Danmark, men da 

folk begyndte at synes, at Sims 2 også 

var kedeligt, lavede EA i marts 2005 en 

udvidelsespakke, der kom l at hedde: 

”University”, på dansk universitet. 

Det blev alle Sims-fans rigg glade 

for, for nu kunne deres simmere 

komme på universitetet. EA gjorde 

det igen i september samme år, hvor 

de lavede ”Nightlife”, på dansk naeliv, 

hvor folks simmere kunne komme ud 

i byen og feste naen lang. En måned 

eer, i november 2005, kom ”Open for 

Business”, hvor folk kunne lave deres 

egne bukker, og så gik det stærkt: 

April 2006: ”Family-fun” - ng og sager 

l din familie. 

August 2006: ”Glamour-life” - hvor dine 

simmere kunne leve i luksus. 

Oktober 2006: ”Pets” - nu kunne dine 

simmere få kæledyr. 

November 2006: ”Christmas” - hold en 

dejlig jul med dine simmere. 

TOVEJS 

14 


Marts 2007: ”Seasons” - oplev 

årsderne med dine simmere. 

April 2007: ”Celebraon” - hold fest med 

dine simmere. 

Juni 2007: ”H&M Fashion” - H&M ng l 

dine simmere. 

September 2007: ”Bon voyage - tag ud 

og rejs med dine simmere. 

November 2007: ”T - en style-ng l 

dine teenagere i Sims. 

Februar 2008: ”Freeme” - lav hobbyer 

med dine simmere. 

Marts 2008: ”Kitchen & Bath” - ng l 

badeværelset og køkkenet. 

Så indl videre har EA lavet 14 spil, 

og det bliver nok ikke det sidste. I 

slutningen af 2008 kommer THE SIMS 

3, som nok kommer l at afløse The 

Sims 2.

BOGANMELDELSE 

AF FREJA GROOSS & ASTA BROMARK 

Vil du læse en god bog? Så vil vi 

anbefale: 

SKAMMERENS DATTER 

- Af Lene Kaaberbøl 

Bogen handler om en pige ved navn 

Dina, hun er 11 år og bor sammen 

med sin mor, bror og lillesøster. 

Dina er ikke helt almindelig, hun 

har arvet en hel speciel gave fra sin 

mor, nemlig `Skammerkræerne`. 

Disse kræer har ald gået i arv 

fra mor l daer, men kun i helt få 

familier og anvendes, når man skal 

finde sandheden. 

Det gør dog også, at Dina ikke 

kan se nogen i øjnene, uden at hun 

ser ind i andre folks sind og finder 

sandheden… 

Dina går en eermiddag ned l 

Møllerens, og i laden finder hun 

den mest modbydelige pige i byen, 

Birkene. Pigen Cilla opfører sig dumt 

og vil ikke have Dina med i legen, men 

l sidst får hun lov. Cilla ser straks 

sit snit l at nedværdige Dina, endnu 

mere end ellers, da hun er allermest 

forsvarsløs. Men Dina sender Cilla l 

jorden med et blik fra sine berygtede 

Skammerøjne. 

Samme aen kommer et sendebud 

fra Dunark, den store by i Højlandet, 

og Dinas mor Melussina bliver kaldt l 

en opgave, der omhandler en mordsag, 

hvor fyrsten, hans gravide svigerdaer 

og svigerdaerens lille søn er blevet 

myrdet. Den mistænkte er ingen ringere 

end fyrstens søn, og Melussina skal 

finde ud af, om det er sandt. 

Næste dag ankommer en mørkt 

klædt ryer l det lille hus på bakken 

over byen. Ryeren, som hedder 

Drakan, tager Dina med l byen Dunark, 

fordi noget er gået galt med den 

mordsag, som Dinas mor var blevet 

kaldt ud l. 

TOVEJS 

15 


Snart ender Dina i et fangehul sammen 

med fyrstesønnen og skal flygte gennem 

en gård fuld af drager. 

Dina bliver bidt af et af bæsterne, og 

hun kommer væk fra sin mor, hendes sår 

kommer under behandling, og hun får 

nye venner: Nicodemus af Ravnens, som 

er fyrstesønnen, og Mester Magnus. De 

skal sammen befri hendes mor, som er 

i hullet for falskt Skammerarbejde, som 

den onde Drakan kalder det. 

Dina bliver rodet ud i en farlig og 

barsk verden, og alle er eer hende og 

fyrstesønnen… 

Dee er kun bind 1 af en serie på 4 bind. 

Spændingen forsæer i bind 2: 

SKAMMERTEGNET

GULDALDERMALERIER 


På 3. årgang har de i den seneste periode i billedkunst 

arbejdet med emnet ”Guldaldermalerier”. 

Klasserne startede med at se forskellige eksempler på 

malerier fra guldalderperioden (1830-1900). Eerfølgende 

valgte de hver sit maleri, som de ville lave en reprodukon af. 

Maria og Laura fra 3.b valgte begge at male et billede, som var 

malet af en af de første guldaldermalere. Billedet foresllede 

blandt andet en vindueskarm. 

Pigerne startede med at tegne en skitse med blyant. Da 

skitsen var færdig, brugte de farvekridt l at farvelægge deres 

billede, og eerfølgende brugte de en våd l at jævne farven 

ud, så alle små huller var dækket af farve. Begge piger synes, 

at det var rigg spændende at arbejde på denne måde. Det 

var både svært og udfordrende, og de lærte meget om, hvilke 

teknikker man kan bruge, når man maler. Anton, Chrisan og 

Abdul Aziz fra 3.a synes også, at det havde været en rigg god 

oplevelse. 

Det havde været sjovt at tegne eer andre billeder og se, 

hvor meget man kan få sit eget maleri l at ligne. Drengene 

synes desuden, at det var spændende at være med l at 

producere noget, som alle andre mennesker kan komme l at 

se. Elevernes produkter vil blive udsllet på det store bibliotek 

forhåbentlig eer påskeferien. 

TOVEJS 

16 


MUSIK OG KUNST 


F ørste 

årgang spillede musik og viste kunst i Kerteminde 

Skoles nye KUNSTHAL i vores fagfløj. Det var et meget 

velbesøgt og flot arrangement. Tak l elever og lærere for 

endnu en spændende skoleoplevelse. 

TOVEJS 

ELEVER SAMLER AFFALD FORAN 

SKOLEN 


E lever 

på Kerteminde Skole hjælper oe med at samle 

skrald op i skolegården eller som her foran skolen. Det er 

med l at gøre vores skole lidt bedre at færdes i og omkring, 

når der ikke ligger og flyder så meget skrald. 

17 


IDRÆTSAKTIVITETER 


Se billederne fra idrætsdagen i indskolingen. Eleverne blev 

delt op i forskellige hold og prøvede mange forskellige 

akviteter. 

På Kerteminde Skole har eleverne mange muligheder for at 

være fysisk akve. Vi har sportspladsen, Kompan legepladsen, 

mulbanen, skatebanen, basketkurvene, sørøverskibet, 

bordtennis, byggelegepladsen og endelig skoven som mulige 

akvitetssteder. Her kan I se elever udfolde sig ved bordtennis 

og på skatebanen. 

TOVEJS 

18 


TOVEJS 

19 


BILLEDER FRA EN AKTIV HVERDAG 


Se billeder fra skolens hverdag. Morgensang, skuespil, dans, 

skolekøkken, kontoret, soloklaver og sang. De floe tegninger 

bagved er kalkmalerier. 

TOVEJS 

20 


SKOLEBESTYRELSENS MØDE 

MED KLASSERÅDSFORÆLDRENE 


Hvert år mødes skolebestyrelsen to gange med 

klasseforældrene. Det har igen været en hyggelig aen 

med god debat og kreave forslag l at gøre skolen endnu 

bedre. Vi talte bl.a. leker, 10. klasse m.m. 

TOVEJS 

21 


JULETRADITIONER 


December måned bød på mange spændende 

juleakviteter. Der har været lige fra juleklip l krybbespil 

i kirken. Se billederne her. Måske er du selv med! 

TOVEJS 

22 


TOVEJS 

23 


FASTELAVN ER MIT NAVN.. 


Pædagoger, lærere og elever havde igen i år en festlig 

fastelavn. Kaen blev slået af tønden, eleverne sang 

fastelavnssange i festsalen og viste deres floe udklædninger 

frem. Der blev gået fastelavnsoptog gennem hele byen og 

budt på kager på plejehjemmet. Senere på dagen var der også 

fastelavnsakviteter i festsalen med SFO. 

TOVEJS 

24 


TOVEJS 

25 


ÅBENT HUS FOR DEN NYE 

BØRNEHAVEKLASSE 08/09 


Kerteminde skole har ha besøg af elever og forældre fra 

den kommende børnehaveklasse l næste år. Elever og 

forældre blev akveret af børnehaveklasselærerne, og det 

var meget festligt. Eerfølgende blev eleverne taget med 

over i deres kommende lokaler i SFO og prøvede at være 

rigg i et klasselokale. Imens blev forældrene præsenteret 

for medarbejdere og informaon fra skolen. Det hele sluede 

med kaffe, kage og frugt i SFO. Det var rart at hilse på de nye 

forældre. 

SFO TOVEJS FORÅR 2008 

26 

OPSTART AF TVÆRSUGEN 


Alle elever mødtes l opstart af vores tværsuge. Snoren blev 

klippet, og der blev sunget tværsuge sangen.

FÆLLESSPISNING 7. ÅRGANG 


7. årgang var bænket l fællesspisning i skolens aula. Både 

elever og lærere nød maden, som man selv havde været med 

l at fremslle. 

TOVEJS 

27 


SFO

KÆRE BØRN OG FORÆLDRE… 

Jeg vil starte med at takke for den pæne velkomst, jeg 

har fået af alle børn, forældre samt øvrige personale. 

Det er ald dejligt at starte et nyt sted, når man føler sig 

velkommen. Tusind tak for det ! 

Sommeren er på vej l Kerteminde, og vi hilser den 

velkommen. Det er dejligt at vi igen skal udendørs og 

benye de skønne udenomsarealer. Et sikkert tegn på forår 

og sommer er genåbning af ”Byggeren”, hvor Gynthers 

små nybyggere kan udfolde deres tømrertalenter. Men 

også rulleskøjter, sjippetove, fodbold, rundbold, sand – og 

vandlege er tegn på forår og sommer og et akvt udeliv. 

Skoven er igen en fast del af Kernehusets akviteter. Vi er 

glade for, at I forældre støer op omkring skoven, da det er 

en herlig og sund måde at udforske naturen på. 

Da dee er det sidste tovejs inden ferien, vil vi gerne 

benye lejligheden l at sige tak for dee skoleår. En 

speciel tak l børn og forældre i 3. klasse for 4 gode år. Det 

er ald vemodigt at sige farvel l børn, vi har kendt siden 

bh. klasse, hvor I var noget mere forsigge, usikre og en hel 

del mindre, end I er i dag. Held og lykke l jer fremover! 

Alle børn og forældre ønskes en god og forhåbentlig lang 

varm sommer. 

På personalets vegne 

Birgit 


28

PERSONALESITUATIONEN 

Vi er i den uheldige situaon at vi ikke fik en 

pædagogstuderende fra seminariet pr. 1.2.08. Vi har derfor 

ansat Susanne i disse mer frem l sommerferien. 

Bria står for at skulle langdssygemeldes, da hun skal have 

en ny ankel. I hendes slling har vi ansat Sidsel ligledes frem l 

sommerferien. 

TOVEJS 

29 

PERSONALEFORDELINGEN 

Næste skoleår vil personalefordelingen se således ud: 

- 0-1: Berit kontaktpædagog for 0a. Tove for 0b, Bria 

for 1.a, Janne for 1.b samt studerende. 

- 2.kl: Gynther for 2a og 2b 

- 3.kl: Jan 3a, Rikke 3.b, Safa 

- Spi + tosprogede: Lone 

- Gynther: Bygger og træværksted. 

- Jan : Skov 

- Malerværksted vil blive bemandet med skiende 

personale. 


SFO

KERNESHOW 

Så er endnu en sæson af Kerneshowet ved at være ved vejs 

ende. Vi sluede 11. april . Det har været et forrygende år 

med rigg mange dygge børn på scenen. Det er fantassk at 

se, hvilket mod og kreavitet de alle har. Der har også været 

en utrolig god opbakning i salen fra de andre børn i Frieren, 

men ikke mindst fra forældre, søskende, bedsteforældre 

osv. Vi vil gerne sige tak l alle, som har støet op omkring 

vores Kerneshow, for uden optrædende og publikum, intet 

Kerneshow. På gensyn l en ny omgang l eeråret. 

Gynther og Berit. 

BYGGELEGEPLADSEN FORÅRET/ 

SOMMEREN 2008 

Åbent: Mandag kl. 13.45-16.30 

Tirsdag kl. 13.45-15.30 

Torsdag kl.13.45-16.30 

Det er blevet bygged igen. Vi håber på en tør og varm 

sommer, så der bliver mange gode byggedage. 

Pladsen er klargjort. Reparaoner af bevaringsværdige huse 

er påbegyndt, og der er gøres plads l opstart af nybygninger. 

Børnenes små nyehaver er blevet sået og lplantet. 

Børn, der endnu ikke er med i et husprojekt, men ønsker 

at være en del af et sådant fællesskab, skal henvende sig l 

Gynther, så finder vi en løsning. 

Ind imellem vores bygge – havearbejde skal vi også have 

akviteter omkring vores bålplads. 

Venlig hilsen Gynther. 


30

TOVEJS 

31 

HULK HULK 

Kære 3.klasser! 

Nu lakker det mod enden. 3. klasserene er jo blevet så store, 

at deres afslutning i Kernehuset er nær. 

Det har været en fornøjelse at være sammen med jeres børn 

på godt og ondt - mest godt, og vi er helt kede af, at det 

stopper. 

Her i løbet af foråret har vi tradionen tro besøgt 

Strandgården et par gange, så børnene har fået en forsmag 

på, hvilke akviteter de kan se frem l, når FRITTERLIVET 

sluer. 

Vi ønsker jer alle børn & voksne en forhåbentlig god sommer 

og god vind fremover. 

Kærlig hilsen 

Berit & Lone 


SFO

SIDSTE SKOLEDAG 

9. OG 10. ÅRGANG 


Vejret var med os på sidste skoledag, som bød på 

karameller, udklædte elever, fodboldkamp og l sidst 

vandkamp på sportspladsen. 

KERTEMINDE SKOLE & SFO 

www.kerteminde-skole.dk

15. Skolebladet Tovejs Sommer 2008 - Kerteminde Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?