I Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i øko - Info - Aarhus ...
I Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i øko - Info - Aarhus ...
I Strategiske og grundlagsskabende aktiviteter i øko - Info - Aarhus ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
I <strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug med særlig vægt på biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
II Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings-<br />
<strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer<br />
Juni 2000<br />
Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug
Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug (FØJO)<br />
Formålet med FØJO er at koordinere den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre<br />
optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning.<br />
Centret skal bidrage til, at der bliver udført forskning af høj kvalitet <strong>og</strong> på et internationalt niveau med<br />
udgangspunkt i det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugs idegrundlag <strong>og</strong> problemstillinger. Forskningen skal bidrage til en<br />
videreudvikling af det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrug for derved at forøge omstillingsmulighederne fra traditionel til<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugsproduktion <strong>og</strong> fremme en bæredygtig udvikling af jordbruget med hensyn til <strong>øko</strong>nomiske,<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> sociale aspekter.<br />
FØJO er et "forskningscenter uden mure", hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de forskere <strong>og</strong><br />
institutioner, som deltager i centrets forskningspr<strong>og</strong>rammer. Forskerne bliver således i deres egne miljøer, men<br />
arbejder sammen på tværs af institutionerne. Samarbejdet omfatter i øjeblikket ca. 100 forskere fra 15 forskellige<br />
forskningsinstitutioner.<br />
Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug (FØJO)<br />
Foulum • Postboks 50 • 8830 Tjele<br />
Tlf. 89 99 16 75 • Fax 89 99 12 00<br />
E-mail: Foejo@agrsci.dk<br />
www.foejo.dk
Forord<br />
I foråret 1996 blev der ansøgt <strong>og</strong> opnået finansiel støtte til en række projekter under Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug (FØJO). Projekterne blev samlet i tre pr<strong>og</strong>rammer, der havde forskellige overordnede<br />
formål.<br />
3<br />
I pr<strong>og</strong>ram I (projekt I.1-I.8) var det formålet at gennemføre: <strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> forskning i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> miljømæssige aspekter. Pr<strong>og</strong>rammet blev finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram med i alt 32 mio. kr. for perioden 1996-99. I pr<strong>og</strong>ram II (projekt II.1-II.9)<br />
var det formålet at gennemføre: Produktionsorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Pr<strong>og</strong>ram II blev finansieret af Strukturdirektoratet (nu Direktoratet for FødevareErhverv), Fødevareministeriet<br />
med i alt 32 mio. kr. for perioden 1996-99. I pr<strong>og</strong>ram III (delprojekt III.1-III.9) er der gennemført Udviklings- <strong>og</strong><br />
forsøgs<strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion. Pr<strong>og</strong>rammet er finansieret af Strukturdirektoratet med i alt 16 mio.<br />
kr. for perioden 1996-99.<br />
Nærværende rapport er en samling af slutrapporter for de nu afsluttede projekter i disse pr<strong>og</strong>rammer.<br />
Rapporterne for de enkelte projekter er udarbejdet efter følgende disposition:<br />
• Generelle projektoplysninger<br />
• Projektets hovedformål<br />
• Projektets forløb<br />
• Resumé på dansk <strong>og</strong> engelsk<br />
• Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
• Lister over publikationer m.m.<br />
• Redegørelse for forskeruddannelse<br />
• Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Herudover er der for hvert projekt udarbejdet en uddybende beskrivelse af projektets forløb <strong>og</strong> de opnåede<br />
resultater. Disse uddybende beskrivelser vil indgå i en serie af oversigtsrapporter over den gennemførte<br />
forskning, som vil blive udarbejdet i forlængelse af slutrapporteringen. På det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske område er der et stort<br />
behov for at opsummere den viden <strong>og</strong> de erfaringer, som er gjort i forskningen <strong>og</strong> målrette denne viden i forhold<br />
til de danske forskningsbrugere <strong>og</strong> beslutningstagerne på området i øvrigt. Oversigtsrapporterne skal således på<br />
basis af de gennemførte forskningsprojekter beskrive relevante emner i en naturlig sammenhæng <strong>og</strong> dermed<br />
bidrage til et samlet <strong>og</strong> tværfagligt overblik over de resultater <strong>og</strong> erfaringer, som er gjort i forskningen.<br />
Oversigtsrapporterne vil blive udgivet i den rapportserie om forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, som i forvejen<br />
udgives af FØJO.<br />
Foruden de ovennævnte tre forskningspr<strong>og</strong>rammer er der iværksat yderligere en række projekter, som<br />
koordineres af FØJO. I pr<strong>og</strong>ram IV er der i 1997 under overskriften Økol<strong>og</strong>isk planteavl iværksat projekter for i<br />
alt 15,5 mio. kr. for perioden 1997-2001. Herudover er der iværksat to projekter vedr. produktion <strong>og</strong> afsætning af<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svinekød (pr<strong>og</strong>ram V) samt et projekt omkring vidensyntese <strong>og</strong> forskeruddannelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug (pr<strong>og</strong>ram VI).<br />
Ultimo 1998 blev der i Danmarks JordbrugsForskning iværksat et forskningspr<strong>og</strong>ram "Økol<strong>og</strong>isk planteværn<br />
baseret på naturens egne forsvarsmekanismer" med i alt 12 projekter til 17,8 mio. kr. for perioden 1998-2001.<br />
Dette pr<strong>og</strong>ram koordineres i regi af FØJO <strong>og</strong> indgår derfor i FØJO’s projektportefølje som pr<strong>og</strong>ram VII.<br />
Status for disse projekter er givet i ”Statusrapporter fra FØJO 1999”.<br />
En ny forskningsindsats (FØJO II) forventes iværksat medio 2000. Status for alle igangværende projekter vil<br />
<strong>og</strong>så fremover blive beskrevet i årlige statusrapporter, som udgives i december.<br />
Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug Erik Steen Kristensen<br />
Juli 2000 centerleder
Indholdsfortegnelse<br />
5<br />
Pr<strong>og</strong>ram I<br />
I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost........................................................................................................ 7<br />
I.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer........................................................................................................................... 15<br />
I.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning ....................... 39<br />
I.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg ....................................... 47<br />
I.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen ............ 55<br />
I.6 Fiberrige fodermidler til svin ............................................................................................................ 63<br />
I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst – Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller......................................................................................................................... 71<br />
1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer................................................................................. 85<br />
Pr<strong>og</strong>ram II<br />
II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær........................................................................................................................... 95<br />
II.2 Grønsager........................................................................................................................................ 105<br />
II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter............................................................................................................. 115<br />
II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd............................................................................................................................ 121<br />
II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder ....................................................... 137<br />
II.6 Ægproduktionssystemer ................................................................................................................. 143<br />
II.7 Svineproduktionssystemer .............................................................................................................. 151<br />
II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer.................................... 161<br />
II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier.............................................................................. 171<br />
Pr<strong>og</strong>ram III .............................................................................................................................................. 181
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele.<br />
Tlf.: 8999 1900; fax: 8999 1919<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Jordbrugsteknik<br />
Forskningscenter Bygholm, Postboks 536, 8700 Horsens.<br />
Tlf.: 76296 000; fax: 7629 6100<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Produktionssystemer<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 8999 1900; fax: 8999 1919<br />
Aalborg Universitet<br />
Laboratoriet for Miljøteknik,<br />
Sohngårdsholmsvej 57<br />
9000 Ålborg.<br />
Tlf.: 9635 8510; fax: 9814 2555<br />
Projektets leder:<br />
Sven G. Sommer, Danmarks JordbrugsForskning
Kontaktpersoner:<br />
Kaj Henriksen (KH), Aalborg Universitet, Laboratoriet for Miljøteknik<br />
Ib Sillebak Kristensen (ISK), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Produktionssystemer<br />
Hans Benny Rom (HBR), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik<br />
Sven G. Sommer (SGS), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsteknik<br />
Ingrid K. Thomsen (IKT), Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Projektdeltagere<br />
Per Møldrup (PM) <strong>og</strong> Torben Olesen (TO), Aalborg Universitet, Laboratoriet for Miljøteknik<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
8<br />
Projektets hovedformål<br />
At gennemføre målinger af kulstof (C)- <strong>og</strong> kvælstoftab (N) samt omsætning af N <strong>og</strong> C i dybstrøelse i stald,<br />
lager <strong>og</strong> mark med henblik på at øge jordforbedrings- <strong>og</strong> gødningsværdien af den faste staldgødning.<br />
Hovedformålet søges opnået gennem forskning i delmålene 1-5:<br />
Delmål 1: Fastlægge C- <strong>og</strong> næringsstofomsætningen i dybstrøelsesstalde. Undersøge effekten af at<br />
ændre på dybstrøelsens tørstof- <strong>og</strong> N-indhold ved fodring.<br />
Delmål 2: Undersøge mulighederne for at øge næringsstofværdien af dybstrøelse <strong>og</strong> komposteret<br />
dybstrøelse ved komposterings- <strong>og</strong> markforsøg.<br />
Delmål 3: Undersøge, hvorledes aerob <strong>og</strong> anaerob lagring af dybstrøelse påvirker tab, omsætning <strong>og</strong><br />
plantetilgængelighed af N i de forskellige fraktioner i gødningen <strong>og</strong> nettotilførslen af C til jorden.<br />
Delmål 4: Undersøge <strong>og</strong> identificere fysiske <strong>og</strong> kemiske nøgleparametre i mikrobiel C- <strong>og</strong> N-omsæt-ning i<br />
dybstrøelse samt vurdere N-tilgængelighed <strong>og</strong> N-tab efter tilførsel til jorden.<br />
Delmål 5: Resultaterne fra undersøgelserne i dette projekt vil blive benyttet til optimering af en<br />
beslutningsstøttemodel.<br />
Projektets forløb<br />
Resumé på dansk <strong>og</strong> engelsk<br />
Stald: Undersøgelsen viste, at ammonium i dybstrøelsen hovedsagelig stammer fra omsætning af urea<br />
nede i dybstrøelsesmåtten. Hovedparten af det dannede ammonium absorberes af halmen, <strong>og</strong> mikroorganismerne<br />
immobiliser derpå en del af strøelsens indhold af ammonium til organisk ikke-flygtigt N.<br />
Derfor er tabet af ammoniak (NH3) fra dybstrøelsesmåtter kun ca. 6% af N, afsat i fæces <strong>og</strong> urin. En<br />
komposteringslignende proces i toplagene af måtten forårsager høje temperaturer med maximum i 10 cm<br />
dybde <strong>og</strong> hindrer tilførsel af ilt til bundlagene. Nitrifikations- <strong>og</strong> metanoxidations-processerne i<br />
dybstrøelsesmåtten blokeres både af høje NH3-koncentrationer, høje temperaturer, <strong>og</strong> i de dybere dele af<br />
måtten, mangel på ilt. Men <strong>og</strong>så denitrifikationsprocessen blokeres både i den iltholdige <strong>og</strong> iltfri del af<br />
måtten som følge af høje NH3-koncentrationer, <strong>og</strong> afgivelse af lattergas fra måtten er ikke målbar. Der er<br />
en begrænset metanproduktion (CH4) i den iltfrie del af måtten, <strong>og</strong> afgivelsen af metan udgør ca. 10% af<br />
den samlede emission af kuldioxid (CO2) <strong>og</strong> CH4 fra måtten. CH4 fra måtten udgør knap 20% af den<br />
samlede CH4 afgivelse fra kvæg <strong>og</strong> måtte.<br />
Lager: I lagringsstudierne i laboratorieskala, var C- <strong>og</strong> N-tabet fra halmrig husdyrgødning betydelig højere<br />
ved kompostering end ved anaerob lagring. I løbet af tre måneders lagring gik 53% C <strong>og</strong> 46% N tabt ved<br />
kompostering <strong>og</strong> 24% C <strong>og</strong> 18% N ved anaerob lagring. Som følge af en lav C:N ratio på ca. 14 var Ntabet<br />
højt ved kompostering i laboratoriet. Det var især urin-N, der gik tabt. I storskala var komprimeringen<br />
af dybstrøelsen ikke tilstrækkelig til at hindre rigelig tilstrømning af ilt, <strong>og</strong> der foregik kompostering i denne<br />
stak. I et forsøg var stakkene for porøse <strong>og</strong> komposteringen derfor ubetydelig, fordi varmetabet blev for
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
9<br />
stort. Det samlede tab af N fra komposten i storskala var fra 12-28% af det oprindelige N-indhold. Det<br />
laveste tab (11-16% af total N) var fra komprimerede stakke <strong>og</strong> stakke overdækket med kompostdug.<br />
Disse behandlinger øgede udsendelsen af N2O <strong>og</strong> CH4, men tabet af disse to gasser var ubetydeligt i<br />
forhold til det samlede gasformige tab af C <strong>og</strong> N. Udvaskning af fosfor (P) var ubetydelig i denne<br />
undersøgelse; mens udvaskningen af kalium (K) i løbet af en vinterperiode andr<strong>og</strong> ca. 11-15% af Kindholdet<br />
i komposten. I løbet af en komposteringsperiode på ca. 50 dage gik 20% af C tabt, <strong>og</strong> i løbet af<br />
mere end 100 dage gik 40-50% af C tabt i form af CO2. Udsendelsen af C medførte en reduktion i<br />
tørstofmængden på ca. 20% i løbet af 50 dage <strong>og</strong> ca. 40% i løbet af mere end 100 dages kompostering.<br />
Markforsøg: Efter tilførsel til jord bevirkede anaerobt lagret gødning en højere CO2-udvikling end komposteret<br />
gødning. Det samlede tab af C under lagring, <strong>og</strong> efter ca. ni måneders inkubation i jorden, var<br />
derfor omtrent det samme, uanset lagringsmetode, idet det samlede C-tab under lagring <strong>og</strong> i gødnin-gen,<br />
opblandet i jord, var 59% fra komposteret gødning <strong>og</strong> 52% fra anaerobt lagret gødning. Med hensyn til<br />
den kvantitative tilbageholdelse af C i jord var lagringsmetoden derfor af mindre betydning. Hvede opt<strong>og</strong><br />
en større del af N tilført med urin fra anaerobt lagret gødning. Ved tilførsel af samme gødningsmængde<br />
hhv. komposteret <strong>og</strong> anaerobt lagret gødning, var der ikke forskel på den totale N-optagelse <strong>og</strong><br />
tørstofudbytte i hvedeafgrøden, selvom N-indholdet i den anaerobt lagrede gødning kun var ca. 75% af Nindholdet<br />
i den komposterede gødning.<br />
Helhed: Resultaterne af undersøgelserne blev benyttet til udvikling af en gårdmodel for<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske gårde med dybstrøelsesstalde. Generelt viste modellen god overensstemmelse<br />
mellem de simulerede strømme af N, <strong>og</strong> de på gårdene målte N-niveauer, der kunne beregnes på<br />
grundlag af massebalancer.<br />
Animal houses: Aerobic microbial activity in the surface layers of the deep litter caused a temperature<br />
increase to a maximum of 40-50 o C at 10 cm depth. Urea is the source of ammonium in the litter. A high<br />
proportion of the ammonium is found more than 10 cm from the surface, and most of the ammonium is<br />
absorbed by the straw and thereafter transformed by micro-organisms to non-volatile organic N. Due to<br />
absorption and immobilisation ammonia volatilization is less than 10% of the N, that is excreted and<br />
collected in the straw litter. In the deep litter no nitrification and denitrification were measured, and in<br />
consequence no or very low concentration of nitrous oxide was determined. The nitrification and<br />
denitrification processes were inhibited by low oxygen partial pressure, high temperatures and a high<br />
ammonia concentration. In the layers more than 10 cm from the surface the oxygen concentration was<br />
low and CH4 was produced. No oxidation of CH4 occurred in the oxic surface layers of the deep litte and<br />
the daily CH4 emission constituted ca. 10% of the total emission of CH4 and CO2 from the deep litter.<br />
Storage: In a laboratory experiment 53% and 46%, of the initial C and N content were lost from<br />
composted manure, and losses from anaerobic stored manure were 24% C and 18% N. Urine N<br />
accounted for the highest proportion of total N lost from both the composted and anaerobic<br />
stored manure. The C to N ratio of the manure composted in the laboratory was 14, which was<br />
considerably lower than the C:N ratio of the deep litter composted at full scale, therefore, the<br />
emission of N during composting in the laboratory was higher than from full scale composting of<br />
deep litter. It was tested if an increase in immobilisation through cutting and mixing would reduce<br />
losses of N. The loss of N during cutting and mixing was high and this treatment did, therefore,<br />
not reduce the total loss of N during pre-treatment and storage. The convection of air through the<br />
deep litter heaps was reduced by a cover of porous tarpaulin or compaction with a front loader,<br />
this treatment reduced ammonia volatilization due to both the lower air exchange and a reduced<br />
heating of the heap. Covering the compost with porous tarpaulin or compacting the compost<br />
reduced emission losses to 12-18% of total N compared to a loss of 28% during composting of<br />
untreated deep litter. Most of the N loss was due to ammonia volatilization, leaching accounted for<br />
about one fifth of the N losses and little N was lost due to denitrification in the heaps with<br />
unmixed litter. Leaching losses of K were 11-15% of the amount present at initiation of the<br />
experiment, compaction and a cover reduced the volume of liquid leaching from the heaps and K<br />
loss. Less than 0.3% of the total- N was emitted as nitrous oxide and CH4 emission was between<br />
0.01 and 0.03% of the C in the stored deep litter.<br />
Field: More CO2 evolved from soil incubated for 9 months with anaerobic stored manure when<br />
compared with incubated composted manure. The cumulated C loss during storage and the<br />
following incubation with soil was 59% of C in composted manure and 52% of C in the anaerobic<br />
stored manure. Thus, quantitatively a similar amount of C was retained in soil irrespective of the<br />
treatment during storage. The crop recovery of urine 15 N from anaerobic stored manure in wheat<br />
was higher than the recoveries of N from straw of faeces in manure, because less N had been lost
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
10<br />
from the anaerobic stored manure. The yield respond of barley after amendment of compost and<br />
of fresh deep litter, showed that composting reduced the fertilizer efficiency of the deep litter.<br />
Holistic approach: The findings of the study were used for the development of a holistic farm model. The<br />
model calculations showed, that composting reduced N and C availability in the field, considerably. Thus<br />
N would be less available on a farm with deep litter and composting than on a farm with slurry, and C<br />
availability at the same level. In the field, the organic N content will increase on organic farms, but only on<br />
farms with deep litter applied directly in the field (no storage) the organic C will increase.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
I ansøgningen til projektet blev der i 1996 opstillet delmål for håndtering af dybstrøelsen i stalden under<br />
lagring <strong>og</strong> ved udbringning i marken. Disse delmål er for hovedparten blevet nået, idet målopfyldelsen er<br />
sket gennem samarbejde mellem partnere i projektet. De opnåede resultater vil blive relateret til de<br />
oprindelige mål gennem følgende nummerering af delmålene 1-5:<br />
1a Fastlægge C <strong>og</strong> næringsstofomsætningen i dybstrøelsesstalde.<br />
2a Udvikle teknikker til at øge næringsstofværdien af dybstrøelse <strong>og</strong> komposteret<br />
dybstrøelse med hensyn til næringsstofferne N, P <strong>og</strong> K samt jordforbedringsværdien af C<br />
i kompost.<br />
2b - Reducere emissionen af N2O, CH4 <strong>og</strong> NH3 under lagring <strong>og</strong> kompostering.<br />
2c - Tilvejebringe et datagrundlag til brug ved udvikling af modeller til beskrivelse af<br />
næringsstofbalancer på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske brug.<br />
3a - Ved brug af 15 N berigelse af henholdsvis fæces, urin <strong>og</strong> halm i dybstrøelsen undersøges, hvorledes<br />
lagringen påvirker tab <strong>og</strong> omsætning af N i de forskellige fraktioner i gødningen.<br />
3b - Nettotilførslen af C til jorden efter de forskellige typer af lagring undersøges.<br />
4a - Den tidslige <strong>og</strong> rumlige variation i mikrobiel C- <strong>og</strong> N-omsætning relateres til ammonium produktion,<br />
denitrifikation <strong>og</strong> CH4-produktion i dybstrøelse <strong>og</strong> under kompostering.<br />
4b - Identifikation af fysiske <strong>og</strong> kemiske nøgleparametre i dybstrøelse <strong>og</strong> kompost, der kontrollerer<br />
dannelsen, transporten <strong>og</strong> emissionen af gasserne NH3, N2O <strong>og</strong> N2.<br />
4c - Udvikle <strong>og</strong> teste en reaktion diffusions model til kvantifikation af gasformigt N-tab over tid fra<br />
dybstrøelsesstalde.<br />
4d - Sammenligne kvaliteten af gødningen med hensyn til tilgængelighed <strong>og</strong> muligt tab af<br />
plantetilgængeligt N (immobilisering <strong>og</strong> remineralisering) efter tilførsel til jorden.<br />
5a - Resultaterne fra undersøgelserne i dette <strong>og</strong> lignende delprojekter vil blive benyttet til<br />
videreudvikling af en beslutningsstøtte model.<br />
Dybstrøelsesmåtten (1a, 4a-4c)<br />
Undersøgelser i laboratoriet <strong>og</strong> i intakte dybstrøelsesmåtter har givet en kvalitativ <strong>og</strong> kvantitativ<br />
beskrivelse af processerne, der styrer C- <strong>og</strong> N-omsætningen. Mere end 80% af den samlede Comsætning<br />
i dybstrøelsemåtterne foregår i det øverste iltholdige lag af måtten (0-20 cm) i form af en<br />
komposteringsproces ved temperaturer i området 30-60°C. Den resterende del af stofomsætningen finder<br />
sted ved iltfri fermentering <strong>og</strong> dannelse af CH4 <strong>og</strong> CO2 i de dybere dele af måtten. Øget tilførsel af klat til<br />
måtterne, forøger CH4-produktionen. Som følge af oxidation af CH4 i de øverste lag af måtten, var CH4udsendelsen<br />
kun ca. 5-15% af den samlede C-udsendelse (CO2 + CH4) fra måtten. I de intakte måtter var<br />
det samlede tørstoftab over 3 mdr på 18%, <strong>og</strong> i modelmåtterne varierede det fra 18-34%.<br />
Ammonium (NH4) udgjorde mere end 99% af måtternes samlede indhold af plantetilgængeligt, uorganisk<br />
N. Dannelsen af ammonium/ammoniak i måtten skete ved mineralisering af organisk N i urin (primært<br />
urea) <strong>og</strong> klat, medens omsætningen af halmen bevirkede en modsatrettet fastlæggelse af NH4 i bakterie-<br />
<strong>og</strong> svampebiomasse.<br />
Nitratdannelse (nitrifikation) <strong>og</strong> reduktion af nitrat til frit N (denitrifikation) forekom kun sporadisk <strong>og</strong> med<br />
meget lav aktivitet i toplaget af de intakte måtter. Blokeringen af processerne skyldtes en kombination af<br />
høje ammonium/ammoniak koncentrationer <strong>og</strong> høj temperatur. Det er vist, at der som hovedregel ikke<br />
finder nitrifikation <strong>og</strong> denitrifikation sted i måtten, <strong>og</strong> der derfor ikke udsendes N2O fra dybstrøelsesstalde.
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
11<br />
NH3-afdampning fra de intakte måtter udgjorde 20-21% af måtternes samlede ammoniumindhold efter 3<br />
måneder. Størrelsen af NH3-afdampningen var uafhængig af N-tildeling i det undersøgte interval <strong>og</strong> synes<br />
betinget af en lokal overskridelse af måttens bindingskapacitet ved den punktvis kraftige tilførsel af urin-N.<br />
De fremkomne resultater kan benyttes til opbygning af en model til beskrivelse af omsætning af C <strong>og</strong> N i<br />
dybstrøelsesmåtter <strong>og</strong> af udsendelsen af CH4, CO2 <strong>og</strong> NH3. Disse modeller har der ikke været ressourcer<br />
til at opbygge i løbet af projektperioden.<br />
Storskala målinger viste at NH3-tabet var ca. 5-6% af den udskilte mængde kvælstof ab dyr. Der var ingen<br />
effekt på indhold, omsætning <strong>og</strong> emissioner af C <strong>og</strong> N ved tildeling af foder med lavt <strong>og</strong> højt vandindhold.<br />
Målingerne bekræftede, at der ikke udsendtes N2O fra måtten. Fra en kvægstald udsendes C i form af<br />
CH4 <strong>og</strong> CO2 fra både måtten <strong>og</strong> dyrene, <strong>og</strong> CH4 udgør 11-13% af den samlede C-udsendelse. Måtten<br />
bidrager med ca. 20% til den samlede CH4-udsendelsen <strong>og</strong> med 15-30% til den samlede CO2udsendelsen<br />
fra stalden.<br />
Lagring <strong>og</strong> kompostering (2a-2c, 3a)<br />
Omsætning, udsendelse af gasser <strong>og</strong> udvaskning blev studeret. Det blev især undersøgt, hvor meget en<br />
reduktion i luftskiftet <strong>og</strong> dermed en regulering af komposteringsprocessen kunne bidrage til at reducere<br />
tabene. Komprimeringen af dybstrøelsen var ikke tilstrækkelig til at hindre rigelig tilgang af ilt, <strong>og</strong> der<br />
foregik derfor <strong>og</strong>så kompostering i de undersøgte komprimerede stakke.<br />
N-tabet i løbet af komposteringsperioden på 50-197 dage var mellem 12-28%, <strong>og</strong> da hovedparten af tabet<br />
skete de første uger efter start på kompostering, var der ikke en klar effekt af komposteringperiodens<br />
længde. Blanding af dybstrøelsen medførte et tab af N forud for kompostering, derfor var tabet ved den<br />
efterfølgende kompostering lavt. Tabet af N var højt fra ubehandlet kompost, <strong>og</strong> tabet blev halveret ved<br />
komprimering af dybstrøelsen med frontlæsser <strong>og</strong> ved overdækning med kompostdug. I forsøgene, hvor<br />
dybstrøelsen ikke var findelt ved lagring, gik N tabt ved NH3-fordampning, mens der i findelt <strong>og</strong> lagret<br />
dybstrøelse var et betydeligt denitrifikationstab over en lagringsperiode af 197 dage. Fra kompost, som<br />
var overdækket med kompostdug eller komprimeret med frontlæsser, var N-tabet 11-16%. Til<br />
sammenligning var N-tabet 28% fra den ubehandlede dybstrøelse.<br />
Udvaskning af P var ubetydelig i denne undersøgelse. I løbet af en vinterperiode forårsagede udvaskning<br />
et tab på 11-15% af K-indholdet i komposten. I løbet af en komposteringsperiode på ca. 50 dage gik 20%<br />
af C tabt, <strong>og</strong> i løbet af mere end 100 dage gik 40 til 50% af C tabt i form af CO2. Udsendelsen af C<br />
medførte en reduktion i tørstofmængden på ca. 20% i løbet af 50 dage <strong>og</strong> ca. 40% ved mere end 100<br />
dages kompostering. Udsendelsen af CH4 fra komposten udgjorde en ubetydelig del af C-tabet <strong>og</strong> N2Oudsendelsen<br />
ligeledes en lille del af N-tabet. Udsendelsen af disse gasser blev øget ved de behandlinger,<br />
der reducerede fordampningen af NH3.<br />
I laboratoriet blev effekten af at lagre dybstrøelsen anaerobt undersøgt. Det viste sig, at tabene ved<br />
anaerob lagring var ca. 24% af C-indholdet <strong>og</strong> 18% af N-indholdet. Til sammenligning tabtes 53% C<br />
<strong>og</strong> 46% N ved kompostering. Det var især urin-N, der gik tabt. Efter lagring var ca. halvdelen af den<br />
anaerobt lagrede gødnings-N på uorganisk form, medens kun 9% af N i den kompostede gødnings<br />
var på uorganisk form. Den uorganiske N er mest tilgængelig for afgrøderne.<br />
Resultaterne af undersøgelserne er nu tilgængelige på tabelform, <strong>og</strong> vil kunne benyttes til opbygning<br />
af beslutningsstøttemodeller.<br />
Tilgængelighed i marken (3b-3c, 4d)<br />
I det afsluttende komposteringsforsøg (2a-2c) blev førsteårsvirkningen undersøgt ved udbringning af<br />
komposten til vårbyg. Til sammenligning blev der udbragt frisk dybstrøelse <strong>og</strong> svinegylle. Der var størst<br />
kerneudbytte af vårbyg efter udbringning af frisk dybstrøelse <strong>og</strong> en mindre effekt på udbyttet ved tilførsel<br />
af komprimeret kompost, <strong>og</strong> kompost dækket med kompostdug under lagring. De laveste udbytter blev<br />
opnået ved udbringning af dybstrøelse, der var findelt før lagring <strong>og</strong> dybstrøelse der var ubehandlet under<br />
lagring. Førsteårsvirkningen af kompost <strong>og</strong> dybstrøelse var ringe – mellem ca. 0,014-0,091 kg gylle-N<br />
kunne erstattes af 1 kg kompost-N, <strong>og</strong> derfor bør der ved gødskning med dybstrøelse <strong>og</strong> kompost<br />
suppleres med gylle.<br />
Andet års gødningsvirkning af den udbragte 15 N mærkede gødning viste, at uanset forskelle i mængderne<br />
af udbragt N, var der ingen forskel på andet års virkningen af de to typer gødning. (4d)<br />
Systembeskrivelse (5a)<br />
I systembeskrivelsen er de opnåede resultater blevet systematiseret <strong>og</strong> benyttet til en optimering af
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
12<br />
gødningshåndtering på en kvægejendom. I et modelscenarie er tab <strong>og</strong> udnyttelse af N ved gylle <strong>og</strong><br />
dybstrøelse gennemregnet for et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> et konventionelt mælkeproduktionssystem.<br />
Dybstrøelsessystemer kræver et stort halmforbrug, <strong>og</strong> N bliver overvejende organisk bundet i<br />
dybstrøelsesmåtten. Derfor er gødskningsvirkningen til korngødskning dårligere end ved gylleanvendelse.<br />
Bedrifts N-overskuddet bliver godt 20% højere ved dybstrøelse, der udbringes direkte i marken i forhold til<br />
gyllesystemer som følge af halmindkøb til dybstrøelsesgården. NH3-tabene bliver næsten fordoblet ved<br />
kompostering af dybstrøelsen inden udbringning, <strong>og</strong> udbragt N til jorden, bliver således kun ca. 15%<br />
højere ved dybstrøelse i forhold til gylle. Indholdet af umiddelbart plantetilgængeligt NH4-N i dybstrøelsen<br />
var kun ca. 1/3 af NH4-indholdet i gylle.<br />
Ved udbringning af dybstrøelse direkte fra måtten tilføres marken næsten 80% mere organisk stof i<br />
forhold til gylle. Dette øgede input af C <strong>og</strong> N vil på lang sigt medføre en opbygning af jordens humus <strong>og</strong><br />
dermed mineraliseringsevne. Ved normal kompostering i ca. ½ år vil komposteringen medføre samme Cinput<br />
til jorden som gylle <strong>og</strong> 15-20 % lavere N-input, hvor næste 100% af N er organisk bundet.<br />
Kompostering vil således medføre tab af det med halm ekstra tilførte C <strong>og</strong> N <strong>og</strong> medføre lavere udbytter i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske systemer.<br />
Modellen viser, at jordens humusindhold ved anvendelse af frisk dybstrøelse øges knap 10% i løbet af en<br />
30-årig periode i forhold til gyllesystemer. Den modelberegnede forfrugtsvirkning er af samme<br />
størrelsesorden, som observeret hos <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske malkekvægsbrugere, typisk 70 kg N ha -1 år -1 efter<br />
kløvergræsmarker.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Artikler i internationale tidsskrifter<br />
Henriksen K., Olesen, T. & Rom, H.B., 2000. Temporal and spatial variation of nitr<strong>og</strong>en processes in deep<br />
litter beds from organic cattle farming systems. J. Agric. Camb. In preparation.<br />
Henriksen K., Olesen, T. & Møldrup, P.,2000: Dynamics of methane production, oxidation and emission<br />
from deep litter beds of organic cattle farming systems. J. Agric. Sci. Camb. In preparation.<br />
Møller, H.B., Sommer, S.G. & Andersen, B.H., 2000. Nitr<strong>og</strong>en mass balance in deep litter during pig<br />
fattening cycle and composting. J. Agric. Sci. Camb. Accepted.<br />
Osada, T., Rom, H.B. & Dahl, P., 1998. Continuous Measurement of Nitrous Oxide and Methane in Pig<br />
Units by Infrared Photoacoustic Detection. Transaction of the ASAE, 41, 1109-1114.<br />
Rom, H.B. & Henriksen, K., 1999. Nitr<strong>og</strong>en content in and gaseous losses from deep litter for cattle in<br />
organic farming. Acta Agric. Scand. Sect. A: Animal Sci. In preparation.<br />
Sommer, S.G. & Dahl. P. 1999. Nutrient and carbon balance during composting of deep litter. J. Agr.<br />
Engng. Res., 74.145-153.<br />
Sommer, S.G. & Møller, H.B., 2000. Emission of greenhouse gases during composting of deep litter from<br />
pig production-effect of straw. J. Agric. Sci. Camb. In press.<br />
Sommer, S.G. 2000. Effect of composting on nutrient loss and nitr<strong>og</strong>en availability of cattle deep litter.<br />
European Journal of Agronomy, Submitted.<br />
Takashi, O., Sommer, S.G., Dahl, P. & Rom, H.B., 2000. Turnover of nutrients, gaseous emission and<br />
succession of microbial communities during composting of cattle deep litter. Acta Agric. Scand., Sect. B,<br />
Soil and Plant Sci. Submitted.<br />
Thomsen, I.K., 2000. N and C transformations in 15 N cross-labelled solid ruminant manure during<br />
anaerobic and aerobic storage. Bioresource Technol<strong>og</strong>y 72, 267-274..<br />
Thomsen, I. K. & Olesen, J. E., 2000. N and C stabilization of composted and anaerobically stored<br />
ruminant manure in differently textured soils. J. Agr. Sci., Cambridge. In press.<br />
Thomsen, I. K., 2000. Yield and N offtake in crops supplied with composted and anaerobically stored<br />
ruminant manure cross-labelled with 15 N. In preparation.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier <strong>og</strong> lignende<br />
Hansen, M.N., Møller, H.B. & Sommer, S.G., 1999. Nitr<strong>og</strong>en mass balance in deep litter during pig
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
13<br />
fattening cycle and subsequent storage - effect of straw content. The 10 th Nitr<strong>og</strong>en Workshop in<br />
Copenhagen, August 23-26,1999. Copenhagen. Pp 4.<br />
Henriksen, K., Olesen, T. & Rom, H.B., 2000. Kulstof <strong>og</strong> kvælstof- omsætningsprocesser i<br />
kvægdybstrøelse. I Husdyrgødning <strong>og</strong> kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen, J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning,<br />
Foulum. I trykken.<br />
Thomsen, I. K., 1999. Crop availability of N remaining in 15 N-cross labelled ruminant manure after<br />
composting and anaerobic storage. The 10 th Nitr<strong>og</strong>en Workshop, August 23-26, 1999, Copenhagen.<br />
Thomsen, I. K. & Olesen, J. E., 1999. Soil turnover of carbon remaining in ruminant manure after<br />
composting and anaerobic storage. International Composting Symposium, September 19-23, 1999,<br />
Halifax/Dartmouth, Nova Scotia, Canada.<br />
Rom, H.B. & Henriksen, K., 2000. Kvælstoftab fra stalde med dybstrøelse til kvæg. I Husdyrgødning <strong>og</strong><br />
kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen,<br />
J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. I trykken.<br />
Kristensen, I.S. & Petersen, B.M., 2000. Tab <strong>og</strong> udnyttelse af kvælstof ved gylle- <strong>og</strong> dybstrøelsessystemer<br />
på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionelle malkekvægbrug. I Husdyrgødning <strong>og</strong> kompost – Næringsstofudnyttelse<br />
fra stald til mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen, J.). Udgivet af FØJO, Danmarks<br />
JordbrugsForskning, Foulum. I trykken.<br />
Sommer, S.G., Dahl, P., Rom, H.B. & Møller, H.B., 1998. Udsendelse of ammonia, nitrous oxide, methane<br />
and carbondioxide during composting of deep litter. Proc. from RAMIRAN ´98 8 th . in. con. on<br />
Management Strategies for Organic Waste Use in Agriculture, 158-169.<br />
Sommer, S.G., 2000. Næringsstof <strong>og</strong> kulstoftab ved kompostering samt gødskningsværdi af kompost. I<br />
Husdyrgødning <strong>og</strong> kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug (Red.<br />
Sommer, S.G. & Eriksen, J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. I trykken.<br />
Thomsen, I.K., 2000. Lagringens betydning for udnyttelse af fast husdyrgødnign. I Husdyrgødning <strong>og</strong><br />
kompost – Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug (Red. Sommer, S.G. & Eriksen,<br />
J.). Udgivet af FØJO, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. I trykken.<br />
Faglige artikler<br />
Sommer, S.G., Thomsen, I.K., Henriksen, K. & Olesen, T., 1997. Dybstrøelse fra stald til mark.<br />
Forskningsnytt for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden, 10, 8-10.<br />
Sommer, S.G & Eriksen, J., 2000. Husdyrgødning <strong>og</strong> kompost-Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug i Norden. Fremsendt.<br />
Mødeindlæg<br />
Afholdelse af workshops<br />
Sommer, S.G., 1998. Afholdt en workshop med emnet “Kompostering af organisk materiale”,<br />
Forskningscenter Bygholm. Projektets deltagere samt Odense Universitet, Københavns Universitet <strong>og</strong><br />
Danmarks Tekniske Universitet etc. medvirkede på workshoppen<br />
Sommer, S.G. & Eriksen, J., 2000. 2-dages møde med titlen ”Husdyrgødning <strong>og</strong> kompost –<br />
Næringsstofudnyttelse fra stald til mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug”. Workshop, Sandbjerg Gods, 24.-<br />
25.3.2000.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Takashi Osada fra National Institute of Animal Industry (Japan). Bidr<strong>og</strong> ved gennemførelse af det første<br />
komposteringsforsøg på komposteringspladsen. Der bleve målt på denitrifikanter <strong>og</strong> nitrifikanter samt<br />
mikrobiel omsætning af N.<br />
Næringsstofcirkulation <strong>og</strong> -udnyttelse på gårde med kvæg på dybstrøelse<br />
Sven G. Sommer <strong>og</strong> Hans B. Rom, Afdeling for Jordbrugsteknik Danmarks JordbrugsForskning,<br />
Forskningscenter Bygholm, Postboks 536, 8700 Horsens, Danmark.<br />
Kaj Henriksen, Laboratoriet for Miljøteknik, Sohngårdsholmsvej 57, Ålborg Universitet, 9000 Ålborg,<br />
Danmark.
Ingrid K. Thomsen, Afdeling for Plantevækst <strong>og</strong> Jord, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter<br />
Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele, Danmark.<br />
Ib S. Kristensen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter<br />
Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele, Danmark.<br />
Projekt I.1 Fast staldgødning <strong>og</strong> kompost<br />
14
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer.<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole (KVL)<br />
Laboratoriet for Planternes Ernæring, Institut for Jordbrugsvidenskab<br />
Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C<br />
Tlf.: 35282828, Fax: 35283460<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole (KVL)<br />
Sektion for Agro<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i, Institut for Jordbrugsvidenskab<br />
Agrovej 10, 2630 Tåstrup.<br />
Tlf.: 35283517. Fax: 35282175.<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF)<br />
Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Tlf.: 89991765, Fax: 89991619.<br />
Forskningscenter Risø (Risø)<br />
Plante<strong>øko</strong>systemer <strong>og</strong> Næringsstofkredsløb<br />
PBK-309, Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Bi<strong>og</strong>eokemi<br />
Postboks 49, 4000 Roskilde<br />
Tlf.: 46774677, Fax: 46774160<br />
Projektets leder:<br />
Forskningsprofessor, dr.agro. Erik Steen Jensen, Sektion for Agro<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i, Institut for Jordbrugsvidenskab,<br />
KVL, Agrovej 10, 2630 Tåstrup. Tlf.: 35283517. Fax: 35282175. E-mail: ESJ@KVL.dk<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "
Projektmedarbejdere:<br />
DJF: Finn P. Vinther, Jørgen Eriksen.<br />
KVL: Jakob Magid, Jan K. Schjørring, Lars Stoumann Jensen, Torsten Müller, Allan Kwabiah <strong>og</strong><br />
Henning Høgh-Jensen.<br />
Risø: Henrik Hauggaard-Nielsen, Per Ambus<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
16<br />
Kontaktpersoner er nævnt under de enkelte delprojekter<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Hovedformål<br />
Projektet havde tre hovedmål <strong>og</strong> hovedmål 1 var yderligere opdelt i 4 delmål:<br />
MÅL 1:<br />
At bestemme effekterne af udvalgte plantevækstfaktorer på den biol<strong>og</strong>iske kvælstoffiksering <strong>og</strong><br />
udnyttelsen af uorganisk N i blandingsafgrøder af bælgplanter <strong>og</strong> ikke-bælgplanter:<br />
Delmål 1.1: at bestemme den rumlige <strong>og</strong> tidslige variation i biol<strong>og</strong>iske kvælstof- fiksering i kløvergræs<br />
(Finn P. Vinther, DJF)<br />
Delmål 1.2: at bestemme omsætningen af N i ikke-høstede plantedele <strong>og</strong> deres rolle for<br />
kvælstof<strong>øko</strong>nomien i kløvergræsmarker (Finn Jørgensen, Risø <strong>og</strong> Erik Steen Jensen, KVL)<br />
Delmål 1.3: at bestemme vekselvirkningen mellem biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering <strong>og</strong> kalium/fosforforsyning i<br />
blandingsafgrøder (Henning Høgh-Jensen <strong>og</strong> Jan K. Schjørring, KVL)<br />
Delmål 1.4: at bestemme effekten af tilgængeligt vand på konkurrencen mellem ært <strong>og</strong> byg dyrket i<br />
blanding, på kvælstoffiksering <strong>og</strong> udnyttelsen af uorganisk N i blandingsafgrøder. (Henrik Hauggaard-<br />
Nielsen, Risø <strong>og</strong> Erik Steen Jensen, KVL).<br />
MÅL 2:<br />
At bestemme effekten af forskellige grøngødnings/efterafgrøde strategier på N-tab <strong>og</strong> -udnyttelse i<br />
dyrkningssystemer med salgsafgrøder, med særlig vægt på grøngødninger <strong>og</strong> efterafgrøders evne til at<br />
fastholde N i systemet, N immobilisering-mineralisering i jorden efter nedmuldning af grøngødning <strong>og</strong><br />
planterester samt betydningen af nedmuldet plantemateriale på N-forsyningen af den efterfølgende<br />
afgrøde. (Torsten Müller, Lars Stoumann Jensen <strong>og</strong> Jakob Magid, KVL).<br />
MÅL 3:<br />
At bestemme <strong>og</strong> modellere N-udvaskning <strong>og</strong> -eftervirkning i afgrøder efter ned pløjning af flerårige<br />
græsmarker med forskellige forhistorier (alder, sammensætning <strong>og</strong> N-niveau af afsat husdyrgødning).<br />
(Jørgen Eriksen, DJF).<br />
Kort generel beskrivelse af projektets forløb<br />
Projektet påbegyndtes i 1996 med forberedende <strong>aktiviteter</strong>. I projektperioden har der været afholdt en<br />
række projektmøder med deltagelse af repræsentanter fra alle delprojekter. Delprojekt 1.1 <strong>og</strong> 1.3<br />
afsluttedes i 1998 <strong>og</strong> 1.2 i 1997. Delprojekt 1.4 er et ph.d. projekt, som først afsluttes pr. 31 januar 2001,<br />
idet der er medfinansiering fra FØJO projekt ”Vidensyntese <strong>og</strong> forskeruddannelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug”.<br />
Derfor vil den endelig afrapportering af projekt 1.4 først kunne finde sted i starten af 2001.<br />
E.S.Jensen skiftede stilling til et professorat på KVL i 1998. Som led i samarbejdsaftale mellem KVL <strong>og</strong><br />
Risø overførtes delprojekt 1.4 administrativt til KVL. Ph.D. projektet udføres fortsat på Risø med Per<br />
Ambus som ekstern vejleder <strong>og</strong> ESJ som vejleder på KVL.<br />
Slutrappporten er opbygget således at der for hvert mål/delmål bringes der en slutrapport (delmål 1.4 d<strong>og</strong><br />
status) indeholdende sammendrag på dansk <strong>og</strong> engelsk, samt et kortfattet resultatafsnit. Projektets<br />
publikationer, forskeruddannelse mv. beskrives i et samlet afsnit til sidst i rapporten.<br />
Sammendrag <strong>og</strong> resultater
Delmål 1.1: at bestemme den rumlige <strong>og</strong> tidslige variation i biol<strong>og</strong>iske kvælstoffiksering i<br />
kløvergræs (Finn P. Vinther, DJF)<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
17<br />
Resumé<br />
Formålet med denne del af projektet var at estimere den tidslige <strong>og</strong> rumlige variation i N2-fikseringen i<br />
kløvergræs under afgræsningsforhold. Endvidere indgik en sammenligning af 15N-isotop<br />
fortyndingsmetoden <strong>og</strong> den naturlige 15N-berigelses metode. Undersøgelserne blev udført på et<br />
forsøgsareal ved Forskningscenter Foulum <strong>og</strong> hos tre landmænd. Den samlede N fiksering var som følge<br />
af forskelle i de klimatiske forhold signifikant forskellig i de to år med henholdsvis 128 kg N ha-1 i 1997 <strong>og</strong><br />
59 kg N ha-1 i 1998. Der blev endvidere målt en betydelig både rumlig <strong>og</strong> tidslig variation i den samlede<br />
planteproduktion <strong>og</strong> i andelen af kløver. Der kunne ikke måles signifikante forskellen mellem<br />
planteproduktionen i de afgræssede parceller <strong>og</strong> i de ikke afgræssede reference-parceller. En betydelig<br />
rumlig variation blev målt i græssets indhold af total N <strong>og</strong> i jordens indhold af uorganisk N med<br />
variationskoefficienter på op til 322%. Denne rumlige variation synes at være stigende igennem<br />
vækstsæsonen. Ligeledes blev der målt en betydelig rumlig variation i pNdfa., som varierede fra 0,3 til 1,0<br />
ved anvendelse af 15N isotop fortyndingsmetoden <strong>og</strong> fra 0,0 til 1,0 ved anvendelse af forskelle i det<br />
naturlige indhold af 15N. En signifikant negativ korrelation mellem N2-fiksering <strong>og</strong> jordens indhold af<br />
uorganisk N <strong>og</strong> græssets indhold af total-N blev målt. Den samlede reduktion i N2 fikseringen som følge<br />
af urin- <strong>og</strong> gødningsafsætninger i marken udgjorde ca. 6%.<br />
Summary<br />
The aim of this part of the project was to estimate the spatial variability in nitr<strong>og</strong>en fixation under the<br />
influence of cattle grazing in a mixture of perennial ryegrass and white clover. Further, the 15N isotope<br />
dilution (ID) method, which implies enrichment with 15N, and the natural 15N abundance (NA) method<br />
were evaluated in reflecting the spatial variability in N2 fixation. Experiments were carried out in a grassclover<br />
mixture at Research Centre Foulum, where the ID-method was applied, and at three farmers’<br />
fields, where the NA-method was applied. As a result of differences in the climatic conditions between the<br />
years of investigation, a considerable variation in plant production rates and proportion of clover was<br />
registered. Consequently, the total N2 fixation in the mowed reference plots was significantly lower in<br />
1998 than in 1997, being 5.9 and 12.5 g N m-2, respectively. The plant production in these reference plots<br />
was not different from the production rates in the grazed plots. The coefficient of variance of pNdfa<br />
expressing the variability was larger at the natural abundance sites (11-40%) than at the enriched area (5-<br />
15%). For the concentration of inorganic N the coefficient of variance ranged from 29% to 322%, and<br />
tended to increase during the grazing season. At the enriched site the correlation (r2 value) between<br />
pNdfa and inorganic N or total N in grass was 0.32, 0.12 and 0.21 for NO3--N, NH4+-N and grass-N,<br />
respectively. For the natural abundance sites the corresponding r2 values were 0.09, 0.13 and 0.001 (not<br />
significant). The total reduction in N2 fixation as a result of excretal deposits was estimated to<br />
approximately 6%.<br />
Diskussion af projektets forløb <strong>og</strong> opnåede resultater<br />
Afsætningen af gødning <strong>og</strong> urin påvirker fordelingen af kvælstof i marken, idet N via afgræsning fjernes<br />
fra større dele af marken <strong>og</strong> tilbageføres lokalt via urin <strong>og</strong> gødning. Dette medfører en uensartet fordeling<br />
af kvælstof, <strong>og</strong> formentlig en øget rumlig variation i den symbiotiske N2 fiksering. Dette var baggrunden<br />
for at igangsætte dette delprojekt, hvor formålet var at undersøge den rumlige <strong>og</strong> tidslige variation i N2<br />
fikseringen i afgræsset kløvergræs for om muligt at estimere afgræsningens indflydelse på den samlede<br />
N2 fiksering.<br />
Undersøgelserne blev foretaget i forsøgsarealer ved Forskningscenter Foulum igennem to vækstsæsoner<br />
(4. <strong>og</strong> 5. produktionsår) i hvidkløvergræs afgræsset med malkekøer, hvor andelen af fikseret N (pNdfa)<br />
blev bestemt ved hjælp af 15N-isotop fortyndingsmetoden. Målinger blev foretaget i 40 parceller á 1 m2,<br />
som var fordelt over et 20 x 100 m område i marken. Disse undersøgelser blev suppleret med målinger<br />
hos 3 landmænd i hvidkløvergræsmarker beliggende på sandblandet lerjord i nærheden af Foulum <strong>og</strong> på<br />
en finsandet jord i nordvestjylland. På disse lokaliteter blev der i 30 punkter hver sted foretaget tilsvarende<br />
analyser som i forsøgsarealet ved Foulum. Der blev ikke tilført 15N beriget gødning til disse<br />
forsøgsarealer, <strong>og</strong> pNdfa blev beregnet på grundlag af forskelle i den naturlige berigelse af 15N mellem<br />
kløver <strong>og</strong> græs.<br />
Den samlede N fiksering var som følge af forskelle i de klimatiske forhold signifikant forskellig i de to år<br />
med henholdsvis 128 kg N ha-1 i 1997 <strong>og</strong> 59 kg N ha-1 i 1998. Der blev endvidere målt er betydelig både
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
18<br />
rumlig <strong>og</strong> tidslig variation i den samlede planteproduktion <strong>og</strong> i andelen af kløver. Der kunne imidlertid ikke<br />
måles signifikante forskellen mellem planteproduktionen i de afgræssede parceller <strong>og</strong> i de ikke<br />
afgræssede referenceparceller.<br />
En betydelig rumlig variation blev målt i græssets indhold af total N <strong>og</strong> i jordens indhold af uorganisk N<br />
med variationskoefficienter på op til 322%. Denne rumlige variation synes at være stigende igennem<br />
vækstsæsonen. Ligeledes blev der målt en betydelig rumlig variation i pNdfa., som varierede fra 0,3 til 1,0<br />
ved anvendelse af 15N isotop fortyndingsmetoden <strong>og</strong> fra 0,0 til 1,0 ved anvendelse af forskelle i det<br />
naturlige indhold af 15N. Også for pNdfa syntes den rumlige variation at være stigende igennem<br />
vækstsæsonen.<br />
Sammenhængen mellem pNdfa bestemt ved 15N-isotop-fortyndingsmetoden <strong>og</strong> henholdsvis jordens<br />
indhold af NH4-N, NO3-N <strong>og</strong> indholdet af total-N blev bestemt. Der var en signifikant negativ korrelation<br />
mellem pNdfa <strong>og</strong> alle tre N-komponenter. En tilsvarende sammenhæng blev målt ved anvendelse af den<br />
naturlige 15N-berigelses metode. D<strong>og</strong> var den negative korrelation mellem pNdfa <strong>og</strong> indhold af total-N i<br />
græs ikke statistisk signifikant, hvilket kan hænge sammen med den kendsgerning, at der i koens<br />
fordøjelsessystem sker en diskriminering mellem 14N- <strong>og</strong> 15N-isotoperne, således at 15N favoriseres i<br />
den udskilte urin. En efterfølgende planteoptagelse af urin-kvælstof medfører en ændret<br />
isotopsammensætning i det analyserede plantemateriale. Disse forhold samtidig med at metoden er<br />
baseret meget små ændringer i isotopsammensætningen gør at den naturlige 15N-berigelses metode er<br />
meget usikker til beregning af pNdfa i afgræsset kløvergræs. Derimod er metoden særdeles velegnet til<br />
bestemmelser af den rumlige variation i isotop-sammensætningen.<br />
Undersøgelserne viste at der som følge af de klimatiske forhold var store tidslige variationer i såvel den<br />
total planteproduktion som i andelen af kløver <strong>og</strong> kløverens N2-fiksering. Afgræsning <strong>og</strong> primært<br />
gødnings- <strong>og</strong> urinafsætninger i marken medførte en stigende rumlig variation N2-fikseringen i løbet af<br />
afgræsningsperioden, <strong>og</strong> den samlede reduktion i N2 fikseringen som følge heraf udgjorde ca. 6%.<br />
Endvidere kunne det konkluderes m.h.t. de to anvendte metoder, at 15N-isotop fortyndingsmetoden er<br />
bedst velegnet til målinger af kløverens N2-fiksering, hvorimod den naturlige 15N-berigelses metode er<br />
mest velegnet til at registrere variationer i isotop-sammensætningen i kløvergræs.<br />
Delmål 1.2: at bestemme omsætningen af N i ikke-høstede plantedele <strong>og</strong> deres rolle for<br />
kvælstof<strong>øko</strong>nomien i kløvergræsmarker (Finn Jørgensen, Risø <strong>og</strong> Erik Steen Jensen, KVL)<br />
Resumé<br />
Markforsøg viste at en betydelig mængde N allokeres til kløverens jordstængler (16 % af total N i<br />
planten). I denne type markforsøg er det ikke muligt at kvantificere den mængde N der allokeres til<br />
rødderne. Jørgensen <strong>og</strong> Ledgard (1997) fandt at forholdet mellem N i jordstængler <strong>og</strong> rødder var ca.<br />
1:0,9. Bruges denne sammenhæng her vil den forventede N-mængde allokeret til rødder kunne beregnes<br />
som 36/0,9 = 40 kg N ha-1. Samlet vil det svare til at ca. 76 kg N ha-1 eller ca. 28 % af den N-mængde<br />
der optages i kløverplanterne i en enkelt høstperiode indbygges i plantedele under normal klippehøjde.<br />
N-puljen i plantedelene under klippehøjde er ikke fastlagt for resten af vækstsæsonen, <strong>og</strong> som<br />
klimakammerforsøget viste, vil ca. 50 % af denne N-mængde remobiliseres <strong>og</strong> bruges ved nytilvækst<br />
efter afhugning af bladene. Dermed reduceres den N-mængde i gamle rødder <strong>og</strong> jordstængler, der<br />
potentielt kan overføres til jordens organiske N-pulje.<br />
Summary<br />
Pastures with a mixture of grasses and white clover are important in organic farming mainly because the<br />
clover contributes N to the pasture by biol<strong>og</strong>ical N2 fixation. The amount of N fixed in Danish grass/clover<br />
pastures has been well established in a number of recent studies. However, in these experiments the<br />
estimates are based on the harvest of leaves only. In contrast the information about the amount of N<br />
accumulated in the below cutting height tissue: stolons and roots, are almost absent. Nitr<strong>og</strong>en in these<br />
plant parts is transferred to the soil organic N pool when parts of the roots and stolons are sloughed off. At<br />
present we do not know how much N is released during the lifetime of a ley pasture. This project aimed at<br />
improving our knowledge in that area.<br />
Whole white clover plants were harvested from a grass/clover ley pasture at Risø every fourth week from<br />
May until September in 1997. Four weeks before each harvest the growing points on the stolons were<br />
tagged with tape. At the same time the soil around the selected plants were enriched with 15N. The plants
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
19<br />
were harvested including roots to a depth of 15 cm, separated into regrowth (tissue after the tag) and old<br />
plant (tissue before the tag), and were further divided into leaves, stolons and roots. A grass plant from<br />
each of the 15N labelled plots were harvested at the same time, and all plant parts were analyzed for total<br />
N and 15N content. The N accumulation was estimated as the total N content in different plant parts, and<br />
the N2 fixation was estimated using the isotope dilution method.<br />
The N accumulation in stolons and roots during all 20 weeks was 230 kg N ha-1. The major part was<br />
accumulated in the leaves (194 kg N ha-1), while only 36 kg N ha-1 equivalent to 16% was accumulated<br />
in the stolons. The fraction of clover N derived from N2 fixation (%Ndfa) was high during the entire<br />
measurement period. The total amount of N2 fixed during the 20 weeks was estimated at 222 kg N ha-1,<br />
with a contribution of 35 kg N ha-1 in stolons and 187 kg N ha-1 in leaves. The amount of fixed N<br />
allocated to the stolons made out 16 % of the total amount of fixed N distributed to leaves and stolons.<br />
The accumulation of N was studied in more detail in a growth chamber experiment with white clover<br />
(Trifolium repens L.). The plants were pulse labelled for 10 days with 15N using the ’split root technique’.<br />
Subsequently the leaves were removed from half of the plants, while the other half of the plants were left<br />
intact. At the same time the growing points of the stolons were tagged with tape. Plants were then<br />
harvested after 0, 14 and 28 days. The clover plants were separated into tissue present before the time of<br />
defoliation and tissue comprising the regrowth. The plants were further divided into leaves, stolons and<br />
roots and were analyzed for total N and 15N content. This information was used to calculate the<br />
remobilization from the old part of the plant to the regrowing tissue.<br />
Remobilization from the old tissue to the regrowing tissue was enhanced by the defoliation. In the intact<br />
plants most of the N came from the leaves (70 mg N-plant), while the contribution from the stolons only<br />
was 23 mg N-plant, and the roots was a total sink importing 39 mg N-plant. In defoliated plants the leaves<br />
were obviously not available as a N source, and in these plants the remobilization from the stolons was<br />
enhanced to 36 mg N-plant. Most influence was observed in the roots, which now became a N source<br />
contributing 48 mg N-plant to the regrowing tissue. Overall, only 18 % of the N present in the undefoliated<br />
plants at the start of the regrowth period was remobilised, while this fraction was 48 % in defoliated plants.<br />
The present project has demonstrated that the major part of the N accumulated in white clover is<br />
harvested in the leaf biomass. However, a significant amount of N is incorporated in below cutting height<br />
tissue. This pool of N is reduced through remobilization when the clover is defoliated.<br />
Diskussion af delprojektets forløb <strong>og</strong> resultater<br />
Kløvergræsmarker har en stor betydning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionssystemer, bl.a. fordi kløvergræs forsyner<br />
sædskiftet med en betydelig mængde kvælstof (N) via den symbiotiske N2 fiksering. Vi har efterhånden et<br />
godt kendskab til mængden af N der fikseres i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk kløvergræs, men disse kvantificeringer er alene<br />
foretaget ud fra en høst af overjordisk biomasse. Der mangler til gengæld viden om hvor meget N der<br />
akkumuleres i jordstængler <strong>og</strong> rødder, som befinder sig under normal klippehøjde. En del af denne Npulje<br />
omsættes løbende i græsmarkens levetid <strong>og</strong> kan således indgå i jordens pulje af organisk stof. Til<br />
belysning af ovenstående blev der i 1997 udført to forsøg på Forskningscenter Risø.<br />
I en første års kløvergræsmark blev hele kløverplanter høstet enkeltvis med fire ugers mellemrum fra 1.<br />
maj til 17 september 1997. Fire uger før hver høst blev skudspidserne afmærket med tape. Samtidig med<br />
tapemærkningen blev jorden omkring planterne beriget med 15N. Planterne blev opgravet med rod til 15<br />
cm’s dybde, opdelt i nytilvækst (efter tapemærket) <strong>og</strong> gammel plantedel (før tapemærket), <strong>og</strong> opdeltes<br />
yderligere i blade, stængler <strong>og</strong> rødder. En græsplante tæt på kløverplanten høstedes samtidig <strong>og</strong> alle<br />
plantedele blev analyseret for indhold af total N <strong>og</strong> 15N. N-akkumuleringen måltes som indhold af total N i<br />
de forskellige plantedele <strong>og</strong> N2 fikseringen i hvidkløveren blev bestemt ved isotopfortynding.<br />
Den samlede N-akkumulering over 20 uger i blade <strong>og</strong> stængler var på 230 kg N ha-1. Langt den<br />
overvejende del eller 194 kg N ha-1 fandtes i bladene, mens kun 36 kg N ha-1 svarende til 16 % blev<br />
akkumuleret i jordstænglerne. Den del af kløverens N som stammer fra N2 fiksering (%Ndfa) var høj<br />
gennem hele måleperioden variende fra 99 % i forsommeren til 93 i eftersommeren. N2 fikseringen var<br />
derfor af samme størrelsesorden som N-akkumuleringen. Den samlede N2 fiksering over de 20 uger er<br />
beregnet til 222 kg N ha-1, med et bidrag på 35 kg N ha-1 fra jordstænglerne <strong>og</strong> 187 kg N ha-1 fra<br />
bladene. Mængden af N fra N2 fiksering allokeret til jordstænglerne udgør altså 16 % af den samlede<br />
mængde N bundet ved N2 fiksering i blade <strong>og</strong> jordstængler.
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
20<br />
Til mere detaljeret belysning af N-akkumuleringen blev et forsøg med klonale planter af hvidkløver<br />
(Trifolium repens L.) udført i vækstkammer. Vha. en såkaldt ‘split root teknik’ blev planterne beriget med<br />
15N over en 10 dages periode. Efterfølgende blev bladene på halvdelen af planterne fjernet mens den<br />
øvrige halvdel af planterne var intakte. Samtidig afmærkedes vækstpunkterne med tape. Planterne blev<br />
derefter høstet 0, 14 <strong>og</strong> 28 dage efter afhugning af blade. Planterne blev opdelt i plantemateriale tilstede<br />
før afhugning <strong>og</strong> i nytilvækst <strong>og</strong> yderligere underopdelt i blade, jordstængler <strong>og</strong> rødder, tørret <strong>og</strong><br />
analyseret for indhold af total N <strong>og</strong> 15N. Ved hjælp af disse størrelser var det muligt at beregne<br />
remobilisering af N fra gamle plantedele til nye plantedele.<br />
Remobiliseringen fra gamle til nye plantedele øgedes ved afhugning af bladene. I de intakte planter kom<br />
det meste N fra bladene (70 mg N-plante), mens stænglerne kun bidr<strong>og</strong> med 23 mg N-plante <strong>og</strong> rødderne<br />
totalt set var et sink med 39 mg N-plante. I planter med afhugning var bladene naturligvis ikke<br />
tilgængelige som N-ressource, <strong>og</strong> her øgedes remobiliseringen fra jordstængler til 36 mg N-plante.<br />
Samtidig blev rødderne nu en ressource for nytilvæksten med et bidrag på 48 mg N-plante. For planterne<br />
som helhed var det kun 18 % af total N i de gamle plantedele, der blev remobiliseret i planter uden<br />
afhugning, mens 48 % blev remobiliseret fra gamle plantedele i planter med afhuggede blade.<br />
Projektet har vist, at den overvejende del af det akkumulerede N høstes med bladbiomassen, men<br />
samtidig at det ikke er en ubetydelig mængde N der indbygges i plantedele under klippehøjde. Denne Npulje<br />
vil d<strong>og</strong> reduceres ved remobilisering af N efter afhugning af bladene.<br />
Delmål 1.3: at bestemme vekselvirkningen mellem biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering <strong>og</strong><br />
kalium/fosforforsyning i blandingsafgrøder (Jan K. Schjørring <strong>og</strong> Henning Høgh-Jensen, KVL)<br />
Resumé<br />
I KVL’s værkstedsareal (udpiningsmarken) i Tåstrup blev der gennemført et forsøg med hvidkløver <strong>og</strong><br />
rajgræs i renbestand samt med hvidkløver-rajgræs <strong>og</strong> i blanding. Rødkløver blev desuden inddraget i<br />
forsøget i begrænset omfang. Forsøgsbehandlinger var N (0, 120 kg ha-1), P (0, 20 kg ha-1) <strong>og</strong> K (0, 120<br />
kg ha-1). Gennem vækstsæsonen 1998 blev der taget slæt 4 gange, <strong>og</strong> udbyttet af tørstof, N2 fiksering,<br />
samt tørstoffets indhold af P- <strong>og</strong> K blev bestemt Desuden måltes løbende ændringer i jordens indhold af<br />
vand <strong>og</strong> plantetilgængeligt P <strong>og</strong> K. Yderligere blev der i udvalgte parceller nedsat PVC-rør (30 cm<br />
diameter, 60 cm dybde), hvori plantebestanden bladmærkedes med 15N med henblik på at opnå viden<br />
om indflydelsen af kvælstof på konkurrencen om P <strong>og</strong> K.<br />
I laboratoriet blev et system etableret til on-line målinger af nodulernes nitr<strong>og</strong>enaseaktivitet. Disse<br />
målinger er baseret på nodulernes udskillelse af brint.<br />
I det pågældende projekt har forskningsstrategien været at gennemføre et omfattende markforsøg<br />
suppleret med grundlæggende studier under kontrollerede forhold. Denne strategi har været succesfuld<br />
idet den har givet os en større forklaringskraft med hensyn til hvilke mekanismer forårsagede de<br />
pågældende observationer idet der blev konkluderet følgende:<br />
Rødkløvergræs- <strong>og</strong> hvidkløvergræsblandinger kan udnytte deres vækstpotentiale under forhold som i<br />
øvrigt karakteriseres som ufrugtbare med hensyn til fosfor <strong>og</strong> kalium. Hverken i blanding eller i renbestand<br />
viste rødkløver, hvidkløver eller ren rajgræs synlige symptomer på kalium- eller fosformangel men de<br />
responderede alligevel positivt på både fosfor- <strong>og</strong> kaliumtilførsel. Kløvers evne til at fiksere atmosfærisk<br />
kvælstof opretholdes under faldende fosfor- <strong>og</strong> kaliumtilgængelighed.<br />
Der er en vekselvirkningen mellem plantens adgang til fosfor, kalium <strong>og</strong> kvælstof. Konkurrencen om<br />
kalium <strong>og</strong> fosfor vindes tilsyneladende af hvidkløver under lave kvælstofforhold, mens den vindes af<br />
græsset under høje kvælstofforhold. Ved at inkludere hvidkløver i systemet - <strong>og</strong> derved sikre et stort N<br />
input til systemet - favoriseres græsset således, at græs, som dyrkes sammen med kløver, i alle<br />
situationer producerer mere tørstof <strong>og</strong> optager mere kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium end rajgræs i renbestand.<br />
En direkte bladmærkning af enten hvidkløver eller rajgræs klarlægger den stigende betydning som<br />
overførsel af kvælstof fra kløver til græs får for kvælstof<strong>øko</strong>nomien i en kløvergræsmark. Denne<br />
nyudviklede bladmærkningsmetode indikerer at overførsel af kvælstof fra græs til kløver er væsentlig<br />
større end hidtil antaget.
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
21<br />
Nitr<strong>og</strong>enase aktiviteten er ikke entydig relateret til hverken planternes fosfor- eller kaliumindhold eller til P-<br />
<strong>og</strong> K-koncentrationen i tørstoffet. Dette indikerer, at reguleringen af kvælstoffikseringen ikke er direkte<br />
påvirket af fosformangel, hvilket underbygger observationerne fra markforsøget. Plantens reguleringen af<br />
vækst <strong>og</strong> fiksering under fosfor eller kalium mangel sker således sandsynligvis på helplanteniveau, <strong>og</strong> i<br />
overensstemmelse hermed findes <strong>og</strong>så en svag relation mellem fikseringen af CO2 <strong>og</strong> fikseringen af<br />
kvælstof.<br />
Summary<br />
A field trial was conducted at the experimental station of KVL, where white clover and perennial ryegrass<br />
was grown in mixture or in pure stand. Red clover was also included to a limited extent. The experimental<br />
treatments were N (0, 120 kg ha-1), P (0, 20 kg ha-1) and K (0, 120 kg ha-1). The plots were sampled four<br />
times during the growing season of 1998 where N2-fixation was determined as well as measuring the<br />
accumulation of dry matter, N, P and K. These plant tissue measurements were related to changes in the<br />
soil content of water and exchangeable P and K.<br />
Large mezotrons (30-cm diameter, 60-cm deep) were inserted in some of the plots and the plants in these<br />
were labelled with 15N using a newly developed leaf-feeding technique with the aim of achieving a more<br />
detailed knowledge of the effect of N on the competition about P and K under field conditions.<br />
Furthermore, an on-line system was constructed in the laboratory in order to enable the estimation of<br />
nitr<strong>og</strong>enase activity on basis of the flux of H2 from the nodules.<br />
I the present project, the strategy has been to conduct substantial and detailed field trials which were to be<br />
supplemented by investigations under controlled conditions in order to increase our mechanistic<br />
understanding of the processes in legume-based grassland.<br />
This strategy did lead to the following main conclusions:<br />
The growth potential of red or white clover-ryegrass mixtures are high under unfertile conditions in terms<br />
of exchangeable P and K. Neither of the species, in mixture or in pure stand, exhibited any symptoms on<br />
P nor K deficiency. Nevertheless, they responded positively on increased access to both P and K. The<br />
N2-fixing ability of both red and white clover was maintained under increasing P or K deficiency.<br />
N, P and K interact on the ability of the plants to compete. White clover seems to be the best competitor<br />
for P and K under low N conditions, whereas ryegrass becomes the best competition when growing under<br />
moderate N conditions. As a consequence of this interaction, the inclusion of white clover in the sward<br />
facilitates a higher accumulation by grass in mixtures of dry matter, N, P and K compared to grass in pure<br />
stands.<br />
The15N leaf feeding technique enabled precise estimates of the N transfer. These data illustrate the<br />
increasing importance of N transfer from clover to grass for the N economy of the sward. In addition, they<br />
indicate that transfer is higher than so far assumed, and that transfer is bi-directional – depending on the<br />
competitive situation.<br />
Neither the P or K accumulation nor their respective concentration in the plant dry tissue was found to<br />
relate to the nitr<strong>og</strong>enase activity. This indicate that P- or K-deficiency do not regulate the N2-fixation<br />
directly, which support the observtions from the field trial. Our present view is that the regulation takes<br />
place on a whole-plant level, which was supported by a week relation between the photosynthesis and the<br />
N2-fixation.<br />
Diskussion af delprojektets forløb <strong>og</strong> resultater<br />
Forløb<br />
Delprojektets strategi har været at gennemføre et omfattende markforsøg. På grundlag af observationer i<br />
markforsøget, som vi ikke kunne opnå en dybere forståelse for på dette niveau, gennemførtes en række<br />
undersøgelser under kontrollerede forhold. Denne strategi har været en succes <strong>og</strong> den har givet os en<br />
større forklaringskraft med hensyn til hvilke mekanismer der forårsagede de pågældende observationer.<br />
April 1997 blev der i KVL’s værkstedsareal (udpiningsmarken) i Tåstrup etableret et forsøg med<br />
hvidkløver <strong>og</strong> rajgræs i renbestand samt med hvidkløver-rajgræs <strong>og</strong> i blanding. Rødkløver blev desuden<br />
inddraget i forsøget i begrænset omfang. Samtidigt blev der udtaget prøver til karakterisering af jorden<br />
med hensyn til plantetilgængelig P <strong>og</strong> K, lerindhold, vandretension, samt indhold af total-N <strong>og</strong> total-C. Der
lev nedsat 48 aluminiumsrør til bestemmelser af jordens vandindhold ved hjælp af neutronmoderationsmetoden.<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
22<br />
I april 1998 tildeltes forsøgsarealet N (0, 120 kg ha -1 ), P (0, 20 kg ha -1 ) <strong>og</strong> K (0, 120 kg ha -1 ) i et<br />
stratificeret forsøgsdesign med 4 gentagelser (blokke). Med henblik på bestemmelse af N2 fikseringen<br />
blev der tildelt 15 N til afgrænsede områder i parcellerne. Der blev gennem vækstsæsonen 1998 foretaget<br />
slæt 4 gange, <strong>og</strong> udbyttet af tørstof, N2 fikseringen, samt tørstoffets indhold P- <strong>og</strong> K blev bestemt<br />
Desuden måltes løbende ændringer i jordens indhold af vand <strong>og</strong> plantetilgængeligt P <strong>og</strong> K. Yderligere<br />
blev der i udvalgte parceller nedsat PVC-rør (30 cm diameter, 60 cm dybde), hvori plantebestanden<br />
bladmærkedes med 15 N med henblik på at opnå viden om indflydelsen af kvælstof på konkurrencen om P<br />
<strong>og</strong> K.<br />
I laboratoriet blev et system etableret til on-line målinger af rodknoldes nitr<strong>og</strong>enaseaktivitet. Disse<br />
målinger er baseret på rodknoldenes udskillelse af brint.<br />
Resultater<br />
På grundlag af disse forsknings<strong>aktiviteter</strong> kan vi drage følgende konklusioner:<br />
• Hvidkløvergræsblandinger kan udnytte deres vækstpotentiale under forhold som i øvrigt<br />
karakteriseres som ufrugtbare med hensyn til fosfor <strong>og</strong> kalium.<br />
• Kvælstoffikseringsevnen opretholdes under faldende fosfor- <strong>og</strong> kaliumtilgængelighed,<br />
hvorved bælgplanters evne til at tilføre kvælstof til systemet er sikret.<br />
• Hverken hvidkløvergræs, ren hvidkløver eller ren rajgræs viste synlige symptomer på kalium- eller<br />
fosformangel. Alligevel reagerede ren hvidkløver <strong>og</strong> hvidkløvergræs positivt på både fosfor- <strong>og</strong><br />
kaliumtilførsel.<br />
• Rødkløver i renbestand <strong>og</strong> rødkløvergræs har evne til at producere mere tørstof <strong>og</strong> optage mere<br />
kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium end både hvidkløver i renbestand <strong>og</strong> hvidkløvergræs.<br />
• Vekselvirkningen mellem kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium demonstrerer, at simple markforsøg til<br />
undersøgelser af evnen af plantearter eller sorter indenfor arter til at udnytte tungtopløseligt<br />
kalium <strong>og</strong> fosfor er nyttesløse, medmindre der er en entydig relation til kvælstofniveauet.<br />
• Ved at inkludere hvidkløver i systemet favoriseres græsset således, at græs, som dyrkes sammen<br />
med kløver, i alle situationer producerer mere tørstof <strong>og</strong> optager mere kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium end<br />
rajgræs i renbestand.<br />
• Ved at inkludere hvidkløver i systemet ændres græssets kvalitet, idet koncentrationen af kvælstof,<br />
fosfor <strong>og</strong> kalium i tørstoffet i alle tilfælde var højere end hos rajgræs i renbestand.<br />
• Konkurrencen om kalium <strong>og</strong> fosfor vindes tilsyneladende af hvidkløver under lave kvælstofforhold,<br />
mens den vindes af græsset under høje kvælstofforhold.<br />
• En direkte mærkning af enten hvidkløver eller rajgræs bekræfter den stigende overførsel af kvælstof<br />
fra kløver til græs over tid. Resultater opnået med bladmærkning viser væsentligt større mængder af<br />
overførsel end 15N fortyndingsmetoden.<br />
• Den direkte bladmærkning viste yderligere, at der <strong>og</strong>så overføres kvælstof fra græs til kløver,<br />
hvilket indikerer en væsentlig større <strong>og</strong> mere dynamisk cirkulering af kvælstof i rhizosfæren<br />
end tidligere antaget. Denne cirkulering kan bidrage til den overraskende store evne af græs i<br />
blanding til at optage kalium <strong>og</strong> fosfor.<br />
• Den nyudviklede bladmærkningsmetode kan bidrage med ny viden indenfor<br />
kvælstofcirkulering i græsmarker, fordi den har en meget større opløselighed <strong>og</strong> større<br />
tidsmæssig præcision end den traditionelt benyttede 15N fortyndingsmetode.<br />
• Nitr<strong>og</strong>enase-aktiviteten er ikke entydig relateret til hverken planternes fosfor- eller<br />
kaliumindhold eller til P- <strong>og</strong> K-koncentrationen i tørstoffet. Dette indikerer, at reguleringen af<br />
kvælstoffikseringen ikke er direkte påvirket af fosformangel, hvilket underbygger<br />
observationerne fra markforsøget. Plantens regulering af vækst <strong>og</strong> fiksering under fosfor<br />
eller kalium mangel sker således sandsynligvis på helplanteniveau, <strong>og</strong> i overensstemmelse<br />
hermed findes <strong>og</strong>så en svag relation mellem fikseringen af CO2 <strong>og</strong> fikseringen af kvælstof.
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
23<br />
Delmål 1.4: at bestemme effekten af plantevækstfaktorer på konkurrencen mellem ært <strong>og</strong> byg<br />
dyrket i blanding, på kvælstoffiksering <strong>og</strong> udnyttelsen af uorganisk N i blandingsafgrøder. (Henrik<br />
Hauggaard-Nielsen, Risø <strong>og</strong> Erik Steen Jensen, KVL).<br />
Resumé<br />
Markforsøg viser at byg kan opretholde sin tørstof produktion i byg-ært blandingsafgrøden (IC) selvom<br />
plantetallet er reduceres med 50% sammenlignet med dyrkning i renbestand (SC). I blandingen øger byg<br />
tørstof produktionen per plante, hvorimod ært har en betydelig reduceret vækst. Kvælstof(N)-fikseringen<br />
hos ært i både SC <strong>og</strong> IC ligger omkring 90-95% af N indholdet akkumuleret i overjordisk biomasse. Byg<br />
<strong>og</strong> ukrudt presser ært til at tilfredsstille sit N behov igennem N-fiksering <strong>og</strong> ikke via optagelse af jordens N<br />
ressourcer.<br />
Markforsøg fra 1998 viser at ukrudt opt<strong>og</strong> omkring 60 kg N ha-1 i ært PS, hvorimod ukrudtet i<br />
blandingsafgrøden kun opt<strong>og</strong> omkring 20 kg N ha-1. I blandingsafgrøden benyttes jordens N ressourcer til<br />
bygs kerneproduktion <strong>og</strong> ikke ukrudt biomasse som i ært PS.<br />
Markforsøg i 1999 viste at 95% af ærts rodsystem befinder sig i 0-25 cm dybde hvorimod byg har 25-30%<br />
af sit rodsystem i dybden 25-75 cm. Ærters rodsystem udnytter formentligt ikke jordens<br />
næringsstofreserver så effektivt som byg, hvilket influere stærkt på konkurrenceevnen overfor byg <strong>og</strong><br />
ukrudt. Det ses <strong>og</strong>så ved at ært SC efterlader cirka dobbelt så meget uorganisk N i 0-25 cm dybde<br />
omkring buskningsfasen sammenlignet med byg SC <strong>og</strong> IC afgrøden.<br />
Ud fra et forsøg med forskellige ærte- <strong>og</strong> byg-sorter vurderes det at ærts konkurrenceevne i blandingen<br />
kan styrkes ved at vælge middelhøje sorter med determineret vækst <strong>og</strong> almindelige blade. Valg af bygsort<br />
er derimod af sekundær betydning. Derudover var det tydeligt at dynamikken i blandingen reguleres af<br />
jordens uorganisk N indhold, hvor et øget indhold af uorganisk N i jorden reducerer ært-byg ratioen i<br />
blandingen.<br />
Indledende forsøg med forskudt såtid viser at ved eksempelvis at så byg 7 dage efter ært opnås næsten<br />
dobbelt så stor tørstof produktion i ært sammenlignet med samtidig såning. Byg reducerer d<strong>og</strong> tilsvarende<br />
sit udbytte med cirka 30 procent. Denne udsåningsstrategi kan muligvis være et meget brugbart værktøj til<br />
at forbedre ærters vækst <strong>og</strong> dermed forøge N-fikseringen i blandingen.<br />
Afgrøderesters kemiske kvalitet <strong>og</strong> mikrobielle nedbrydningsforløb i jord har stor indflydelse på N<strong>øko</strong>nomien<br />
i sædskiftet. Tidligere forsøg har vist at enårige bælgplanter udnytter uorganisk N i dybere<br />
liggende jordlag dårligere end korn, <strong>og</strong> samtidig medfører den kemiske kvalitet af frøbælgplanters<br />
afgrøderester (rhizodeposition, rødder <strong>og</strong> halm) at der sker en betydelig nettomineralisering af N i jorden<br />
om efteråret, hvorimod der efter nedmuldning af kornhalm forekommer nettoimmobilisering af N.<br />
Summary<br />
Yield advantages occur when intercrop component crops compete in their use of growth resources in<br />
such a way that they complement rather than exclude each rather. Field studies in 1998 and 1999 show<br />
that it is possible to maintain barley dry matter production (DM) in the pea-barley intercrop (IC) compared<br />
to pure stand (PS) barley cropping even though the plant numbers are reduced with 50%.. However, pea<br />
yield is considerable reduced when grown in IC.<br />
Barleys competitive ability towards weeds is much better compared to pea. In 1998 about four tons of<br />
weed DM was harvested in pea PS plots. 90-95% of pea aboveground N accumulation originates from<br />
symbiotic N fixation (SNF) independent of cropping strategy. Barley (in IC) and weeds (in PS) are forcing<br />
pea to cover its N demand via SNF. Compared to other published studies it is extremely important to get a<br />
better understanding of the weed component in pea-barley plant communities when dealing with organic<br />
farming systems. The field study from 1998 show that weeds accumulated about 60 and 20 kg N ha-1 in<br />
aboveground pea PS biomass and pea-barley IC biomass, respectively. When growing pea and barley in<br />
IC soil N sources is used for barley grain production instead of weed biomass as in pea PS.<br />
From current and previous studies it is concluded that intercropping spring barley with field pea improve N<br />
resource utilization in the agro-ecosystem due to increased N fixation and a minimum uptake of soil N by<br />
the legume intercrop component. However, the potential of pea IC is not yet utilised due to lack of<br />
knowledge according to parameters manipulating intercrop component competition.<br />
The lack of pea root system competitive ability may be a major factor causing a lower aboveground pea<br />
yield than expected. Field studies from both 1998 and 1999 show that about 95% of the pea root system
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
24<br />
are placed in the top 0-25 cm soil depth whereas 25-30% of the barley root system is distributed down to<br />
75 cm soil depth. Pea is extraordinarily dependent on utilizing resources in the topsoil. However, around<br />
tillering pea PS is leaving close to twice as much inorganic N behind in the top 0-25 cm soil layer (in 1998<br />
about 15 kg N ha-1 and approximately 30 kg N ha-1 in 1999) compared to barley PS and pea-barley IC.<br />
Dealing with different barley and pea varieties it was concluded that competitive ability in pea is improved<br />
using medium-tall genotypes with determinate growth and ordinary leaves. The choice of barley variety is<br />
only of secondary importance. Besides that the experiment clearly document that the dynamic in the peabarley<br />
intercrop is regulated by soil inorganic N causing a higher barley:pea ratio with increasing soil<br />
inorganic N content.<br />
The potential using relay-intercropping strategies to improve pea yield is clearly indicated in a laboratory<br />
study. E.g. is barley sown 7 days later than pea causing about twice as much dry matter in pea IC<br />
compared to simultaneous sowing. However, barley is reducing its yield with about 30% on the same<br />
time. Field experiments should test this strategy.<br />
Diskussion af delprojektets forløb <strong>og</strong> foreløbige resultater<br />
Forløb<br />
I foråret 98 blev der udført markforsøg <strong>og</strong> lysimeterforsøg med fokus på effekt af jordens vandindhold på<br />
konkurrencen mellem byg <strong>og</strong> ært dyrket i blanding henholdsvis renbestand. Til markforsøget blev der<br />
udviklet et vandingssystem med porøse-slanger <strong>og</strong> flowmålere for at opnå minimal fordampning <strong>og</strong><br />
præcis måling af tilførte mængder. Der blev løbende foretaget TDR målinger af jordens vandindhold. I<br />
efteråret 98 fortsatte lysimeter-forsøget efter nedmuldning af halm i 50% af lysimeterne <strong>og</strong> såning af<br />
vinterrug. I vækståret 98-99 blev forfrugtseffekten af byg <strong>og</strong> ært dyrket i blanding henholdsvis renbestand<br />
belyst ved hjælp af løbende udtagninger af vandprøver <strong>og</strong> analyser af N udvasket samt bestemmelse af<br />
overjordisk N akkumulering i vinterrug. Efter høst 99 blev lysimeterne lagt brak <strong>og</strong> udvaskning af N blev<br />
moniteret i de nedbørsrige efterårs <strong>og</strong> vintermåneder.<br />
I efteråret 98 blev en ældre 32P teknik testet <strong>og</strong> en række forbedringer implementeret. Ved placering af<br />
32P i forskellige jorddybder i foråret 99 studerede vi den rumlige <strong>og</strong> den tidsmæssige udvikling af<br />
rodsystemet hos byg <strong>og</strong> ært dyrket i henholdsvis blanding <strong>og</strong> renbestand. Jordens indhold af mineralsk N<br />
blev <strong>og</strong>så moniteret efter høst i efterår <strong>og</strong> vintermånederne.<br />
I foråret 99 etableredes et potteforsøg i vækstkammer for at belyse hvorledes forskudt såtid af byg <strong>og</strong> ært<br />
i blandingsafgrøden giver mulighed for at manipulere med den tidsmæssige interspecifikke konkurrence.<br />
Forsøget blev udført i RERAF med 5 såtidspunkter <strong>og</strong> en opdeling af de klimatiske forhold i tidlige forår,<br />
forår <strong>og</strong> sommer.<br />
I oktober 99 påbegyndtes et 5 måneders studieophold hos Senior Principal Research Scientist Dr. Mark<br />
Peoples, CSIRO, PI, Canberra, Australien. Resultater fra primært 1998 blev præsenteret ved 12th<br />
Australian Nitr<strong>og</strong>en Fixation Conference via et mundtligt indlæg. I december 99 påbegyndes to<br />
markforsøg: i) nedmuldning af afgrøderester fra byg <strong>og</strong> ært dyrket i blanding <strong>og</strong> renbestand med<br />
registrering af mikrobiel nedbrydning af tilført organisk materiale <strong>og</strong> vækst af efterfølgende afgrøde. samt<br />
ii) indflydelse af forskellige landbrugsafgrøders rodsystemer på mikrobiel aktivitet <strong>og</strong> N mineralisering i<br />
perioden mellem høst <strong>og</strong> indtil såning af næste afgrøde. Derudover udførtes et inkubationsforsøg hvor<br />
mikrobiel nedbrydning af plantematerialer med forskellig kemisk kvalitet blev fulgt efter nedmuldning i<br />
blandinger <strong>og</strong> renbestand. Eksisterende udstyr blev modificeret til at kunne bestemme mikrobiel aktivitet<br />
(CO2-respiration) i dyrket landbrugsjord i både laboratorie- <strong>og</strong> mark-forsøg. Data fra disse<br />
forsøgs<strong>aktiviteter</strong> forventes benyttet i efterfølgende computer simuleringer.<br />
Frem til februar 2001 vil der primært fokuseres på afsluttende laboratoriearbejde, computer simulering,<br />
databehandling <strong>og</strong> publicering af resultater i internationalt anerkendte tidsskrifter samt ved deltagelse i<br />
konferencer.<br />
Foreløbige resultater<br />
Synergi i blandingsafgrøder fremkommer når komponenterne konkurrerer om vækstfaktorer ved at<br />
komplimentere frem for at ekskludere hinanden. Markforsøg fra både 1998 <strong>og</strong> 1999 viser hvorledes byg<br />
tørstof produktion kan opretholdes i byg-ært blandingsafgrøde (IC) på trods af at plantetallet reduceres<br />
med 50% sammenlignet med dyrkning i renbestand (PS). Byg evner altså at øge tørstof produktionen per<br />
plante. Ært har derimod en betydelig reduceret vækst når den vokser i blanding. Ærts konkurrenceevne
overfor ukrudt er dårligere end bygs. Der blev høstet omkring 4 tons ukrudt tørstof i 1998 i ært PS. Det<br />
medfører at ærts kvælstof(N)-fikseringen i både SC <strong>og</strong> IC ligger omkring 90-95% af N indholdet<br />
akkumuleret i overjordisk biomasse. Byg <strong>og</strong> ukrudt presser ært til at dække sit N behov igennem Nfiksering<br />
<strong>og</strong> ikke optagelse af jordens N ressourcer.<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
25<br />
Konkurrence fra ukrudt spiller en væsentlig større rolle i forståelsen af konkurrencen i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkede<br />
byg-ært blandingsafgrøder sammenlignet med tidligere publicerede danske forsøg udført med brug af<br />
handelsgødning <strong>og</strong> pesticider. Markforsøget fra 1998 viser at ukrudt opt<strong>og</strong> omkring 60 kg N ha-1 i ært PS,<br />
hvorimod ukrudtet i blandingsafgrøden kun opt<strong>og</strong> omkring 20 kg N ha-1. I blandingsafgrøden benyttes<br />
jordens N ressourcer til bygs kerneproduktion <strong>og</strong> ikke ukrudt biomasse som i ært PS.<br />
Ud fra egne <strong>og</strong> tidligere forsøg udført på Risø konkluderes det at potentialet i ært IC endnu ikke er<br />
udnyttet fuldt ud grundet manglende viden vedrørende de parametre som er dominerende i konkurrencen<br />
mellem byg <strong>og</strong> ært i blandingen.<br />
En manglende konkurrenceevne hos ærters rodsystem kan være en primær årsag til at ærternes vækst i<br />
blandingen reduceres mere end forventet. Markforsøg fra 1999 viser hvorledes 95% af ærts rodsystem<br />
befinder sig i 0-25 cm dybde hvorimod byg har 25-30% af sit rodsystem placeret helt ned til 75 cm dybde.<br />
Ært er altså meget afhængig af vand <strong>og</strong> næringsstoffer i de øvre jordlag. Det ses <strong>og</strong>så ved at ært PS<br />
efterlader cirka dobbelt så meget uorganisk N i 0-25 cm dybde omkring buskningsfasen (cirka 15 kg N ha-<br />
1 i 1998 <strong>og</strong> omkring 30 kg N ha-1 i 1999) sammenlignet med byg PS <strong>og</strong> IC afgrøden.<br />
Ved at få en bedre indsigt i rodkonkurrence <strong>og</strong> dynamik forventes det at kunne forbedre ærters vækst i<br />
blandingsafgrøden uden d<strong>og</strong> samtidig at reducere byg komponentens udbytte.<br />
Med bedre viden om konkurrencen i blandingsafgrøden bør der kunne foretages et mere kvalificeret<br />
sortsvalg. Ud fra et forsøg med forskellige ærte- <strong>og</strong> byg-sorter vurderes det at ærts konkurrenceevne i<br />
blandingen kan styrkes ved at vælge middelhøje sorter med determineret vækst <strong>og</strong> almindelige blade.<br />
Valg af bygsort er derimod af sekundær betydning. Derudover var det tydeligt at dynamikken i blandingen<br />
reguleres af jordens uorganisk N indhold, hvor et øget indhold af uorganisk N i jorden reducerer ært-byg<br />
ratioen i blandingen.<br />
Et forbedret grundlag for korrekt sortsvalg af ært er essentielt for at kunne forbedre ærters vækst i<br />
blanding med korn. Det er vigtigt at have sorter til rådighed som er specifikt udviklet til dyrkning i blanding<br />
<strong>og</strong> ikke kun sorter udviklet til dyrkning i renbestand, som det er tilfældet i dag.<br />
Resultaterne fra potteforsøg med forskudt såtid indikerer at denne strategi kan være et meget brugbart<br />
værktøj til at forbedre ærters vækst <strong>og</strong> dermed forøge N-fikseringen i blandingen. Ved at så byg 7 dage<br />
efter ært opnås næsten dobbelt så stor tørstof produktion i ært sammenlignet med samtidig såning. Byg<br />
reducerer d<strong>og</strong> tilsvarende sit udbytte med cirka 30 procent. Vores viden om denne strategi er d<strong>og</strong> meget<br />
begrænset på nuværende tidspunkt, <strong>og</strong> det kræver mere eksperimentalt arbejde før end både fordele <strong>og</strong><br />
ulemper kan vurderes under markforhold.<br />
Afgrøderesters kemiske kvalitet <strong>og</strong> mikrobielle nedbrydningsforløb i jord har stor indflydelse på N<strong>øko</strong>nomien<br />
i sædskiftet. Tidligere publicerede data indikeret at enårige bælgplanter udnytter uorganisk N i<br />
dybere liggende jordlag dårligere end korn, <strong>og</strong> samtidig medfører den kemiske kvalitet af frøbælgplanters<br />
afgrøderester (rhizodeposition, rødder <strong>og</strong> halm) at der sker en betydelig nettomineralisering af N i jorden<br />
om efteråret, hvorimod der efter nedmuldning af kornhalm forekommer nettoimmobilisering af N. Disse<br />
forhold er medvirkende til, at der ofte udvaskes mere N efter frøbælgplanter end efter korn. Dyrkning af<br />
frøbælgplanter i blanding med korn kan muligvis bidrage til at reducere udvaskningen af N i forhold til<br />
dyrkning af frøbælgplanter i renbestand <strong>og</strong> derved <strong>og</strong>så forbedre eftervirkningen af tilført organisk<br />
materiale.
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
26<br />
MÅL 2: At bestemme effekten af forskellige grøngødnings/efterafgrøde strategier<br />
på N-tab <strong>og</strong> -udnyttelse i dyrkningssystemer med salgsafgrøder, med særlig<br />
vægt på grøngødninger <strong>og</strong> efterafgrøders evne til at fastholde N i systemet, N<br />
immobilisering-mineralisering i jorden efter nedmuldning af grøngødning <strong>og</strong><br />
planterester samt betydningen af nedmuldet plantemateriale på N-forsyningen af<br />
den efterfølgende afgrøde. (Torsten Muller, Lars Stoumann Jensen, <strong>og</strong> Jakob<br />
Magid, KVL)<br />
Resumé<br />
Projektets hovedmål var at undersøge effekten af forskellige grøngødnings/efterafgrøde strategier på N<br />
omsætning, tab <strong>og</strong> udnyttelse i planteproduktionssystemer uden import af gødning.<br />
I en række laboratorie-inkubationsforsøg med materiale fra forskellige grøngødningsplanter (bælgplanter)<br />
<strong>og</strong> fangafgrøder (ikke bælgplanter) kunne plantematerialernes egenskaber (C/N, cellulose, lignin) kun<br />
delvis forklare forskellene i N mineraliseringen <strong>og</strong> -immobiliseringen under inkubationen. Af de undersøgte<br />
faktorer havde plantematerialets C/N-forholdet den største indflydelse på N mineraliseringen. Netto N<br />
mineraliseringen fra plantematerialer med en høj andel af let nedbrydelige stoffer blev kun i ringe grad<br />
påvirket af temperaturen, mens der var en markant indflydelse på C mineraliseringen. Brutto N<br />
immobilisering reduceredes voldsomt ved lav temperatur (3°C) ligesom den generelle mikrobielle aktivitet,<br />
medens bruttomineraliseringen i de indledende nedbrydningsfaser foregik næsten uafhængigt af<br />
temperatur <strong>og</strong> mikrobiel aktivitet. Der forekom en klar succession i udviklingen af enzym<strong>aktiviteter</strong><br />
(invertase <strong>og</strong> xylanase), nært forbundet med nedbrydningsstadiet.<br />
I markforsøg gennem to vækstsæsoner viste nedbrydningen af forskellige fangafgrøder en klar indflydelse<br />
af plantematerialerne <strong>og</strong> forsøgsåret. Netto N mineraliseringen to måneder efter nedmuldning varierede<br />
fra 20 til 120 kg N ha-1. Brutto N mineraliserings- <strong>og</strong> immobiliseringsrater var flere gange højere end<br />
nettoraterne. Den målte N fiksering hos en række 1-årige grøngødningsarter var betydelig (hvadenten der<br />
anvendtes differens eller 15N-pool dilution metoden), helt op til 150 kg N ha-1 i de overjordiske<br />
plantedele. Markforsøg er gennemført i samarbejde med FØJO-projekt II.2 hvorunder yderligere resultater<br />
afrapporteres.<br />
Computersimuleringer med modellen DAISY til fortolkning <strong>og</strong> generalisering af forsøgsresultater, viste at<br />
det var muligt at tilpasse DAISY-modellen til et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk sædskifte uden husdyrhold således at<br />
afgrødernes tørstofproduktion <strong>og</strong> N optagelse kunne simuleres tilfredsstillende i gennem hele sædskiftet.<br />
Modellen bekræftede tidligere observationer, hvorefter olieræddike er en fangafgrøde med en meget stor<br />
evne til at optage overskydende kvælstof efter høst af en kvælstofrig hovedafgrøde. Simuleringen af en<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk sædskifte med kvæghold (uden n<strong>og</strong>en form for kalibrering på data) viste en rimelig simulering<br />
af biomasseproduktion <strong>og</strong> N akkumulering i vårbyg efter nedpløjning af flerårige græsmarker, men<br />
overvurderede nitratkoncentrationerne i jordvæsken i 1 m’s dybde voldsomt i forhold til de målte<br />
koncentrationer i sugeceller i den efterfølgende efterårs-vinter periode.<br />
Summary<br />
The main objective of the project was to determine the effect of varying green manure/catch crop<br />
strategies on the N turnover, losses and utilisation in cash crop production systems without manure<br />
import.<br />
In several lab-incubation experiments the properties of the different plant materials (C/N, cellulose, lignin)<br />
could only partly explain the differences in N-mineralization and immobilization during incubation. Within<br />
the factors investigated, the C/N-ratio of the plant material had the biggest influence on N mineralization.<br />
There was only little influence of temperature on net N-mineralization from plant material containing high<br />
amounts of easily degradable compounds. However, the influence of temperature on C-mineralisation<br />
was considerable. Gross N-immobilization as well as total microbial activity was strongly reduced at low<br />
temperatures (3°C). In contrast, gross N-mineralization was nearly independent from temperature during<br />
the initial phase of decomposition. At low temperature, the decomposition occurred in several phases<br />
related to easily degradable and more recalcitrant components. A corresponding succession of enzyme<br />
activities (invertase and xylanase) was detected.<br />
In field experiments over two growing seasons with various catch crops, the type of plant materials and<br />
the year of the experiment had a significant influence on the turnover of the catch crops. Net N<br />
mineralization over the first 2 months after incorporation was between 20 and 120 kg N ha-1. During the<br />
investigated period, gross rates of N mineralization and immobilization were several times higher than net
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
27<br />
rates. N-fixation of a number of annual green manure species (legumes) was considerable (whether using<br />
the difference or 15N-pool dilution method), with up to more than 150 kg N ha-1 in the above ground plant<br />
material. Field experiments were carried out in close collaboration with DARCOF project II.2 from which<br />
further results will be reported.<br />
Computer-simulations with the DAISY-model were used for interpretation and generalisation of<br />
experimental data and showed that it was possible to adapt the DAISY model to an ecol<strong>og</strong>ical crop<br />
rotation without animal husbandry. As a result, DAISY was able to simulate crop dry matter production<br />
and N-uptake satisfactorily. The model confirmed former findings showing that oil radish is a catch crop<br />
with an extraordinarily high ability for uptake of excess N after harvest. Without any further calibration,<br />
DAISY was able to simulate biomass production and N accumulation in spring barley after incorporation<br />
of perennial grass and grass/clover pastures. However, compared to measurements with ceramic suction<br />
cups of soil solution nitrate concentrations at 1 m soil depth, the model clearly overestimated<br />
concentrations in the following autumn and winter.<br />
Diskussion af delprojektets forløb <strong>og</strong> resultater<br />
Forløb<br />
Projektet er gennemført ved at anvende forskellige metoder, det vil sige i) laboratorie-forsøg, ii)<br />
markforsøg <strong>og</strong> iii) fortolkninger af data fra begge forsøgstyper ved hjælp af simuleringsmodeller.<br />
Flere laboratorie-inkubationsforsøg med forskellige efterafgrøde- <strong>og</strong> grøngødningsplanter blev<br />
gennemført i 1997-98, med henblik på at belyse såvel effekten af planteresternes kvalitet, som effekten af<br />
lave temperaturer på nedbrydning <strong>og</strong> N-mineralisering (netto <strong>og</strong> brutto).<br />
Tre markforsøg med kvælstoffikserende <strong>og</strong> ikke kvælstoffikserende efterafgrøder blev startet i juli/august<br />
1996 på Aarslev forsøgsstation i samarbejde med Kristian Thorup-Kristensen (FØJOP projekt II.2).<br />
Markforsøget blev gentaget i 1997. De agronomiske aspekter af forsøgene er finansieret af delpr<strong>og</strong>ram II,<br />
men samarbejdet mellem delpr<strong>og</strong>ram I <strong>og</strong> II har været en “joint venture”. KVL gruppen har forestået<br />
arbejdet med 15 N isotoper, <strong>og</strong> mere detaljerede studier af omsætningsprocesserne under markforhold <strong>og</strong><br />
laboratorie-inkubations studier.<br />
Endelig har vi i 1999 startet arbejdet med at fortolke begge parters måleresultater fra markforsøgene på<br />
Aarslev <strong>og</strong> fra forsøgene med eftervirkning af kløvergræs på Foulum ved brug af computersimuleringsmodellen<br />
DAISY. Endvidere har vi startet på arbejdet med simuleringer af<br />
laboratorieinkubationsforsøgene. På grund af personalemæssige omrokeringer blev<br />
computersimuleringerne <strong>og</strong> artikelskrivningen forsinket. Der regnes d<strong>og</strong> med at dette er afsluttet medio<br />
2000.<br />
Projektets delmål har været at<br />
• bestemme N fikseringen gennem efterår-vinter hos en række enårige grøngødninger<br />
• bestemme forskelle i optagelse af jordens uorganiske N gennem efteråret hos en række efterafgrøder<br />
<strong>og</strong> grøngødninger (samarbejde med FØJO projekt II.2)<br />
• undersøge hvordan forskelle i grøngødningers <strong>og</strong> efterafgrøders kvalitet påvirker N omsætningen<br />
efter nedmuldning<br />
• bestemme brutto N mineralisering-immobiliserings omsætningen <strong>og</strong> den biol<strong>og</strong>iske aktivitet under<br />
markforhold efter nedmuldning af udvalgte efterafgrøder om foråret<br />
• validere en nyudviklet metode til dynamisk bestemmelse af tilbageværende planterester under<br />
nedbrydning i marken.<br />
• nettofrigivelse af N fra en række efterafgrøder <strong>og</strong> grøngødninger (eftersåede såvel som helårs kløvergræs<br />
brak) <strong>og</strong> udnyttelse af dette i den efterfølgende afgrøde (delvist samarbejde med FØJO projekt<br />
II.2)<br />
• fortolke de i projektet producerede data ved hjælp af simuleringer med en dynamisk model (DAISY)<br />
med henblik på at forsøge en simulering af N omsætning <strong>og</strong> tab fra hele sædskiftet<br />
• fortolke data produceret i Mål 3 vedrørende forfrugtsværdi <strong>og</strong> N udvaskning efter ompløjning af<br />
flerårige græsmarker med forskellige forhistorier ved hjælp af simuleringer med en dynamisk model<br />
(DAISY)
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
28<br />
Resultater<br />
Laboratorie-inkubationsforsøg<br />
Kvalitet af grøngødningsplanterne under nedbrydningen<br />
I laboratorie-inkubationsforsøg skulle sammenhængen mellem nedbrydeligheden af grøngødningsplanter<br />
(suppleret med rapshalm, rapgræs, byghalm <strong>og</strong> majs) <strong>og</strong> deres kvalitets egenskaber (C, N, aske, lignin<br />
<strong>og</strong> cellulose indhold) undersøges. Materialer: rødkløver, hvidkløver, sneglebælg, stenkløver <strong>og</strong><br />
rajgræs/hvidkløver. Nmin, SMB-N <strong>og</strong> jordrespirationen blev påvirket afhængig af plantearten <strong>og</strong> den<br />
separerede fraktion. Bortset fra majs, raps <strong>og</strong> byghalm inducerede alle materialer en netto Nmineralisering.<br />
Fasen med en tydelig forøgelse af netto N-mineraliseringen, SMB-N <strong>og</strong> jord respiration<br />
varede ikke længere end knap 3 uger v. 9 ° C. Hvidkløver <strong>og</strong> stenkløver øgede Nmin, SMB-N <strong>og</strong><br />
jordrespirationen mest. Majs, raps <strong>og</strong> byghalm inducerede en netto N immobilisering. Effekterne kunne<br />
kun delvist forklares af plantematerialernes egenskaber (C/N, cellulose, lignin). C/N-forholdet af<br />
plantematerialerne har den største indflydelse på N-mineraliseringen. Første modelsimuleringer viser at<br />
en del af det partikulære materiale i grøngødningsplanter <strong>og</strong> græs er let nedbrydelig.<br />
Effekt af lav temperatur på nedbrydningen af grøngødningsplanter <strong>og</strong> efterafgrøder i en stratificeret<br />
forsøgsopbygning<br />
Undersøgelserne er gennemført med såvel hom<strong>og</strong>en blanding af jord <strong>og</strong> planterester som en stratificeret<br />
inkubationsteknik, som muliggjorde isolering af planteresterne under nedbrydningen.<br />
Vores resultater viser at N mineraliseringen fra plantematerialer med en høj andel let nedbrydelige stoffer<br />
kun i ringe grad påvirkes af temperaturen, mens der er en markant indflydelse på C mineraliseringen. Ved<br />
et mere detaljeret studie har det vist sig at immobiliseringen tilsyneladende reduceres voldsomt ved lav<br />
temperatur ligesom den generelle mikrobielle aktivitet, medens mineraliseringen i de indledende<br />
nedbrydningsfaser foregår næsten uafhængigt af temperatur <strong>og</strong> mikrobiel aktivitet.<br />
Under nedbrydningsforløbet måltes foruden mikrofauna (samarbejde med delprojekt I.7) <strong>og</strong>så<br />
enzym<strong>aktiviteter</strong> <strong>og</strong> plantekvalitet. Disse viste at selvom de letomsættelige bestanddele er den vigtigste<br />
faktor for størrelse af den initiale omsætningsaktivitet (uafhængigt af temperatur), så nedbrydes mere<br />
strukturelle komponenter, især cellulose, <strong>og</strong>så forholdsvis hurtigt ved de lidt højere temperaturer.<br />
Endvidere forekom der en klar succession i udviklingen af enzym<strong>aktiviteter</strong> (invertase <strong>og</strong> xylanase), nært<br />
forbundet med nedbrydningsstadiet.<br />
Markforsøg<br />
Forsøg med fangafgrøder efter ærter<br />
Formål: At undersøge hvordan efterafgrøder med meget forskellig rodvækst <strong>og</strong> kvalitetsegenskaber<br />
påvirker jordens samlede kvælstofbudget, eftervirkning/følgende års gødskningsbehov <strong>og</strong> immobilisering<br />
af N i jordens organiske stof.<br />
Resultater: To måneder efter nedmuldning af fangafgrøderne lå netto-mineraliseringen mellem 20 <strong>og</strong> 120<br />
kg N ha -1 . Den højeste netto-mineralisering kunne måles efter nedmuldningen af en vikke-rug-blanding <strong>og</strong><br />
efter vinterraps. Der var en betydelig forskel mellem forsøgsårene. To uger efter nedmuldningen lå den<br />
mikrobielle biomasse 6 til 47 kg N ha -1 over mængden målt i brakmarken. Efter to måneder var den<br />
mikrobielle biomasse i alle varianter faldet igen <strong>og</strong> lå tæt ved niveauet målt i brakmarken. Størrelsesorden<br />
af stigningen <strong>og</strong> henfaldet af de enkelte puljer var afhængig af fangeafgrøderne <strong>og</strong> året. Yderligere<br />
resultater af Nmin-målingerne, N-optagelse af efterfølgende afgrøder <strong>og</strong> rodfilmningen bliver vist i<br />
afrapporteringen af projekt II.2.<br />
I foråret 1998 gennemførtes endvidere målinger af brutto N mineralisering <strong>og</strong> immobilisering efter<br />
nedmuldning af olieræddike <strong>og</strong> vinterraps efterafgrøder (samt i brak) ved hjælp af den såkaldte 15 N pooldilution<br />
teknik. Brutto mineralisering <strong>og</strong> immobilisering var højest efter vinterraps, ca. 2-3 gange raterne i<br />
brak, med oliræddike intermediært. Brutto omsætningsraterne var mange gange højere end nettoraterne<br />
<strong>og</strong> var stabile.<br />
Forsøg med grøngødning efter byg<br />
Formål: At undersøge hvordan undersåede grøngødningsafgrøder påvirker jordens samlede<br />
kvælstofbudget i form af N-fiksering, udvaskning, eftervirkning/følgende års gødskningsbehov <strong>og</strong><br />
immobilisering af N i jordens organiske stof.
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
29<br />
Resultater: N-fikseringen af grøngødningsplanterne kan være betydelig, helt op til over 150 kg N ha -1<br />
(vintervikke i 1997) i de overjordiske plantedele. De andre afgrøder fikserede mellem 80 <strong>og</strong> 120 kg N ha -1 i<br />
1997. Kun blodkløver <strong>og</strong> vintervikke kom op til det samme niveau i 1996. Alle andre afgrøder fikserede<br />
tydeligt mindre N i dette år. Yderligere resultater af Nmin-målingerne <strong>og</strong> N-optagelse af efterfølgende<br />
afgrøder bliver vist i afrapporteringen af projekt II.2.<br />
Computersimuleringer af afgrøde-sekvenser <strong>og</strong> hele sædskifter<br />
Økol<strong>og</strong>isk sædskifte uden husdyrhold i Årslev<br />
Det var muligt at tilpasse DAISY-modellen således at planternes tørstofproduktion <strong>og</strong> N-optagelse kun<br />
simuleres tilfredsstillende i gennem hele sædskifte. Modellen bekræftede tidligere observationer, hvorefter<br />
olieræddike er en fangafgrøde med en meget stor evne til at optage overskydende kvælstof efter høst af<br />
en kvælstofrig hovedafgrøde. Med olieræddike som efterafgrøde var udvaskningen 75% mindre end i<br />
kontrolvarianten uden efterafgrøde. En græs-efterafgrøde reducerede kun udvaskningen med omkring<br />
50%. Effekten af efterafgrøderne kunne spores i jordens Nmin profil i op til to år.<br />
Vi benyttede en setup af ”added organic matter” som tidligere blev kalibreret med hjælp af rapshalm som<br />
tilført organisk materiale. Simuleringen af N-mineraliseringen fra efterafgrøderne med et højt N-indhold <strong>og</strong><br />
en høj andel let nedbrydelige stoffer var ikke tilfredsstillende. Årsagen må søges ved de forskellige<br />
egenskaber af rapshalm <strong>og</strong> fangafgrøderne <strong>og</strong> derfor en anderledes mikrobiel substrat udnyttelses<br />
effektivitet.<br />
Økol<strong>og</strong>isk sædskifte med kvæghold<br />
Resultaterne fra Mål 3: ”Forfrugtsværdi <strong>og</strong> N udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker med<br />
forskellige forhistorier” er <strong>og</strong>så forsøgt simuleret med DAISY. Forsøget <strong>og</strong> dets resultater er beskrevet<br />
nærmere under Mål 3. Simuleringerne har taget udganspunkt i den generelle DAISY parameterisering<br />
beskrevet ovenfor <strong>og</strong> har omfattet afgrøde-sekvensen græsmark (fra nedpløjningstidspunktet) -vårbyg m.<br />
udlæg af rajgræs-vårhvede m. udlæg af rajgræs. Indholdet af vandopløseligt C <strong>og</strong> N i dette materiale er<br />
endvidere anvendt til AOM parameteriseringen. Simuleringsresultaterne (uden n<strong>og</strong>en form for kalibrering<br />
på data) viste en rimelig simulering af biomasseproduktion <strong>og</strong> N akkumulering i den efterfølgende vårbyg,<br />
men overvurderede nitratkoncentrationerne i jordvæsken i 1 m’s dybde i den efterfølgende efterår-vinter<br />
voldsomt i forhold til de målte koncentrationer i sugeceller. For øjeblikket fortsættes arbejdet med mere<br />
omfattende simulering af hele afgrøde sekvensen, både med en nøjere validering på andre måledata (Nmin,<br />
CO2 flux etc.) <strong>og</strong> med en ”reverse-modelling” tilgang hvor parameterisering af mængde <strong>og</strong> kvalitet af<br />
grønsværinputtet justeres til simulerede værdier passer bedst muligt med de målte værdier.<br />
MÅL 3: At bestemme <strong>og</strong> modellere N-udvaskning <strong>og</strong> -eftervirkning i afgrøder efter ned pløjning af<br />
flerårige græsmarker med forskellige forhistorier (alder, sammensætning <strong>og</strong> N-niveau af afsat<br />
husdyrgødning). (Jørgen Eriksen, DJF).<br />
Resumé<br />
I afgræssede kløvergræsmarker sker der en betydelig akkumulering af organisk kvælstof pga.<br />
kvælstoffiksering samtidig med, at der kun bortføres en lille del af det fikserede kvælstof i plantemateriale.<br />
I nærværende projekt blev undersøgt skæbnen af græsmarkens store N-pulje efter ompløjning. Ugødet<br />
kløvergræs (hvidkløver/alm. rajgræs) <strong>og</strong> gødet ren rajgræs (300 kg N/ha) blev behandlet forskelligt i 1994-<br />
96: 1) slæt, 2) afgræsning med malkekøer med lavt N niveau i suppleringsfoder (140 g N/ko/dag) <strong>og</strong> 3)<br />
afgræsning med højt N niveau i suppleringsfoder (300 g N/ko/dag). N-overskuddet forøgedes betydeligt i<br />
rækkefølgen: slæt – afgræsset lav N – afgræsset højt N.<br />
For at forbedre synkroniseringen af N-frigivelsen fra grønsværen efter ompløjning <strong>og</strong> kornets<br />
optagelsesprofil blev der gennemført fræsning forud for pløjning. Formålet var at igangsætte Nmineraliseringen<br />
tidligere med større N-tilgængelighed til følge. Fræsning efterfulgt af pløjning<br />
forøgede kerneudbyttet med 10-12% <strong>og</strong> N-optagelsen var forøget med 14% i forhold til pløjningen<br />
alene. Øget jordbehandlingsintensitet i foråret kan således have en positiv effekt på udbytte <strong>og</strong> Noptagelse<br />
i korn <strong>og</strong> formodes derfor samtidig at kunne bidrage til en mindre nitratudvaskning.<br />
Efter ompløjning af de forskellige typer græsmarker i foråret 1997 blev sået vårbyg med rajgræs<br />
efterafgrøde efterfulgt af vårhvede <strong>og</strong> byg-helsæd i 1998 <strong>og</strong> 99, ligeledes med rajgræs udlæg.<br />
Tilsvarende blev en tilgrænsende mark med forudgående korndyrkning tilsået som reference uden
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
30<br />
græsforhistorie. Første år efter ompløjning blev der i vårbyg fundet en betydelig forfrugtsværdi af<br />
græsmarkerne. På referencemarken med korn som forfrugt blev opnået et maksimalt udbytte på 53<br />
hkg/ha ved tilførsel af 110 kg N. Hvor græs var forfrugt, blev der uden gødningstilførsel opnået et<br />
tilsvarende eller endda højere udbytte. Undtagelsen var rajgræs til slæt, hvor der var negativ<br />
forfrugtseffekt. Andet år efter ompløjning blev der i vårhvede fundet en aftagende men stadigvæk<br />
betydelig eftervirkning af græsmarkerne. I gennemsnit var 2. års effekten af afgræsningsmarkerne ca. 50<br />
kg N/ha. Tredje år efter ompløjning var der i vårbyg-helsæd kun en ganske ubetydelig forfrugtsværdi af<br />
græsmarkerne i størrelsesordenen 10 kg N/ha.<br />
Den kraftige mineralisering, som ompløjning af kløvergræs bevirker, <strong>og</strong> som en stor forfrugtsværdi er<br />
udtryk for, er desuden en potentiel kilde til udvaskning. Den første vinter efter ompløjning af<br />
græsmarkerne var udvaskningen d<strong>og</strong> begrænset. Kun hvor der i foråret var tilført husdyrgødningskvælstof<br />
som supplement til græssets forfrugtsværdi, var der betydelige tab. Hvor er ikke var suppleret med<br />
husdyrgødning var rajgræsefterafgrøden effektiv til at opsamle overskydende kvælstof. Overordnet set<br />
var udvaskningstabene fra rent græs <strong>og</strong> kløvergræs sammenlignelige. Forskellen i N-balancen i de<br />
forskellige græsforhistorier blev kun udtrykt i rent græs, hvor udvaskningen i begge år blev forøget 3 til 4<br />
gange, når man sammenligner slæt <strong>og</strong> afgræsning med højt N-niveau i suppleringsfoder.<br />
Det stod klart allerede før projektets start, at der i græsmarkerne var en meget stor pulje af<br />
næringsstoffer, som kan frigives ved ompløjning <strong>og</strong> potentielt udvaskes. Forsøget viste imidlertid,<br />
at med korrekt driftledelse (forårsompløjning <strong>og</strong> brug af fangafgrøder) kan mineralisering af denne<br />
pulje give anledning til en betydelig forfrugtsværdi både 1. <strong>og</strong> 2. år efter ompløjning, uden at<br />
nitratudvaskningen forøges væsentligt. Den samlede udvaskning fra et sædskifte afhænger i høj<br />
grad af udnyttelsen af N ophobet i græsmarkerne. Udvaskningen kan minimeres dels ved at<br />
indregne græsmarkernes forfrugtsværdi i den efterfølgende afgrødes gødningsplan <strong>og</strong> således<br />
undlade unødvendig suppleringsgødning, <strong>og</strong> dels ved at anvende effektive efterafgrøder.<br />
Summary<br />
In grazed grass-clover considerable accumulation of organic N occurs because of N2-fixation and<br />
N recycling in the field by grazing cows. In this project was investigated the fate of grassland N<br />
following cultivation. Unfertilised grass-clover (white clover/perennial ryegrass) and fertilised pure<br />
perennial ryegrass (300 kg N ha -1 ) were subject to three types of management in 1994-96: 1)<br />
cutting, 2) continuous grazing by dairy cows with low N levels in supplements (140 g N cow -1 d -1 ),<br />
and 3) grazing with high N levels in supplements (300 g N cow -1 d -1 ). The N surplus increased<br />
considerably in the order: cut – grazed low N – grazed high N.<br />
To synchronise mineralization of sward N and cereal demand the grasslands were rotovated prior<br />
to ploughing. The aim was to start early mineralization with increasing N availability as a result.<br />
Rotovation and ploughing compared to ploughing alone significantly increased grain yield by 10-<br />
12% and the N-uptake was increased by 14% . Thus, increased soil tillage intensity in the spring<br />
had a positive effect on yield and N-uptake in cereals and presumably contributes to<br />
correspondingly lower nitrate leaching.<br />
The crop sequence following ploughing of grasslands was in 1997 spring barley with perennial ryegrass<br />
undersown as catch crop followed by spring wheat and barley-wholecrop in 1998 and 99 also with<br />
undersown ryegrass. The same crop sequence was used in an adjacent field with a history of cereal<br />
cropping to be used as a reference without grassland history. First year after ploughing a considerable<br />
precrop effect was found in spring barley. In the reference with cereal precrop a maximum yield of 53<br />
hkg/ha was obtained at application of 110 kg N. With precrop grass and under unfertilized conditions,<br />
similar or even higher yields were obtained. The exception from this was a negative precrop effect after<br />
cut pure ryegrass. Second year after ploughing in spring wheat a lower but still considerable precrop<br />
effect was found. In average the 2 nd year effect of grazed grassland was about 50 kg N/ha. Third year<br />
after ploughing the precrop effect in spring barley whole-crop was almost inconsiderable around 10 kg<br />
N/ha.<br />
The large increase in the mineralization of N following ploughing of grass-clover, as evidenced by the<br />
large precrop effect, also increased the loss potential. However, first winter after grassland ploughing<br />
leaching losses were low. Only where supplementary manure-N were applied did significant nitrate<br />
leaching occur. Without manure-N application the ryegrass catchcrop efficiently utilized excess N. Overall,<br />
leaching losses from grass and grass-clover mixtures were similar. The differences in the N balance
caused by different grassland management were only expressed in grass, where leaching in both years<br />
increased 3 to 4-fold when comparing cutting to grazing at high N supplement levels.<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
31<br />
Already at experiment start it was clear that grasslands contain a large N-pool, which when released upon<br />
cultivation presents a potential for nitrate leaching. However, the experiment showed that if good<br />
management practices are used (spring ploughing and catch crop use) mineralization of the N-pool<br />
caused considerable precrop effects in two years after ploughing without considerably increased nitrate<br />
leaching. The total leaching loss from the crop rotation depends to a considerable extent on the utilization<br />
of N accumulated in temporary grasslands. Leaching losses may be minimized by taking into account the<br />
precrop effects when fertilizing the following crop and by using efficient catch crops.<br />
Diskussion af delprojektets forløb <strong>og</strong> resultater<br />
I afgræssede kløvergræsmarker sker der en betydelig akkumulering af organisk kvælstof pga.<br />
kvælstoffiksering samtidig med, at der kun bortføres en lille del af det fikserede kvælstof i plantemateriale.<br />
Typisk bliver mere end 80% af den mængde dyrene har optaget ved afgræsning afleveret i marken igen<br />
som gødning eller urin. Ved ompløjning af kløvergræsmarker, især hvis de er flerårige <strong>og</strong> afgræssede,<br />
frigives derfor ved mineralisering store mængder kvælstof. Det er velkendt, at ompløjningen af<br />
kløvergræsmarker bidrager væsentligt til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifters kvælstofforsyning, men <strong>og</strong>så at de ved<br />
ompløjning er en potentiel kilde til næringsstofudvaskning. I nærværende projekt blev undersøgt skæbnen<br />
af græsmarkens store N-pulje efter ompløjning.<br />
Ugødet kløvergræs (hvidkløver/alm. rajgræs) <strong>og</strong> gødet ren rajgræs (300 kg N/ha) blev behandlet<br />
forskelligt i 1994-96: 1) slæt, 2) afgræsning med malkekøer med lavt N niveau i suppleringsfoder<br />
(140 g N/ko/dag) <strong>og</strong> 3) afgræsning med højt N niveau i suppleringsfoder (300 g N/ko/dag). Noverskuddet<br />
forøgedes betydeligt i rækkefølgen: slæt – afgræsset lav N – afgræsset højt N, som<br />
en konsekvens af forøget N afsætning i gødning <strong>og</strong> urin.<br />
I 1997 blev de seks græs-forhistorier forårspløjet <strong>og</strong> efterfulgt af vårbyg, vårhvede <strong>og</strong> vårbyghelsæd<br />
i de følgende år. Alle kornafgrøder havde undersået rajgræs som efterafgrøde.<br />
Hovedafgrøden blev hvert år tilført 0, 115 eller 230 kg total-N ha -1 i kvæggylle med ca. 55%<br />
ammonium. Udvaskning blev efter pløjning estimeret udfra koncentrationer af nitrat i keramiske<br />
sugeceller installeret i 1 m’s dybde.<br />
Effekt af fræsning forud for pløjning af grønsværen<br />
For at forbedre synkroniseringen af N-frigivelsen fra grønsværen efter ompløjning <strong>og</strong> kornets<br />
optagelsesprofil blev det forsøgt med en fræsning 10 dage forud for pløjning. Formålet var at<br />
igangsætte N-mineraliseringen tidligere med større N-tilgængelighed til følge. Fræsningen<br />
forøgede nitratkoncentrationen i pløjelaget fra 2 til 6 uger efter fræsningen. Fræsning efterfulgt af<br />
pløjning forøgede kerneudbyttet med 10-12% <strong>og</strong> N-optagelsen var forøget med 14% i forhold til<br />
pløjningen alene i vårbyg efter ompløjning af afgræsningsmarkerne ved høj N-fodringsniveau til<br />
malkekøerne. Udbytte eller N-optagelse i halm var upåvirket af jordbehandlingen. Øget<br />
jordbehandlingsintensitet i foråret kan således have en positiv effekt på udbytte <strong>og</strong> N-optagelse i<br />
korn <strong>og</strong> formodes derfor samtidig at kunne bidrage til en mindre nitratudvaskning.<br />
Forfrugtsværdi af græsmarker<br />
Efter ompløjning af de forskellige typer græsmarker i foråret 1997 blev sået vårbyg med rajgræs<br />
efterafgrøde efterfulgt af vårhvede <strong>og</strong> byg-helsæd i 1998 <strong>og</strong> 99, ligeledes med rajgræs udlæg.<br />
Tilsvarende blev en tilgrænsende mark med forudgående korndyrkning tilsået som reference uden<br />
græsforhistorie. Første år efter ompløjning blev der i vårbyg fundet en betydelig forfrugtsværdi af<br />
græsmarkerne. På referencemarken med korn som forfrugt blev opnået et maksimalt udbytte på 53<br />
hkg/ha ved tilførsel af 110 kg N. Hvor græs var forfrugt, blev der uden gødningstilførsel opnået et<br />
tilsvarende eller endda højere udbytte. Undtagelsen var rajgræs til slæt, hvor der var negativ<br />
forfrugtseffekt. Andet år efter ompløjning blev der i vårhvede fundet en aftagende men stadigvæk<br />
betydelig eftervirkning af græsmarkerne. I gennemsnit var 2. års effekten af afgræsningsmarkerne ca. 50<br />
kg N/ha. Tredje år efter ompløjning var der i vårbyg-helsæd kun en ganske ubetydelig forfrugtsværdi af<br />
græsmarkerne i størrelsesordenen 10 kg N/ha.<br />
Udvaskning efter ompløjning af græsmarker<br />
Den kraftige mineralisering som ompløjning af kløvergræs bevirker, <strong>og</strong> som en stor forfrugtsværdi er
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
32<br />
udtryk for, er desuden en potentiel kilde til udvaskning. Den første vinter efter ompløjning af<br />
græsmarkerne var udvaskningen d<strong>og</strong> begrænset. Kun hvor der i foråret var tilført husdyrgødningskvælstof<br />
som supplement til græssets forfrugtsværdi, var der betydelige tab. Hvor er ikke var suppleret med<br />
husdyrgødning var rajgræsefterafgrøden effektiv til at opsamle overskydende kvælstof.<br />
Tilførsel af N i husdyrgødning efter ompløjning af græsmarker påvirkede nitratudvaskningen mere<br />
end de forskellige græsforhistorier. Bortset fra rajgræs til slæt var forfrugtsværdien af<br />
græsmarkerne stor <strong>og</strong> behovet for supplerende gødning lavt. Derfor resulterede<br />
gødningstilførslen i en betydelig forøgelse af nitratudvaskningen. Generelt var<br />
udvaskningstabene størst i 2. år efter ompløjning, sandsynligvis som et resultat af den<br />
akkumulerede effekt af gødningstilførslerne, idet det forholdt sig omvendt for de ugødede<br />
parceller. Den ekstra udvaskning, som gødningstilførslen forårsagede, svarede til ca. 40% af tilført<br />
ammonium-N.<br />
N-balance efter ompløjning af græsmarker<br />
Overordnet set var udvaskningstabene fra rent græs <strong>og</strong> kløvergræs sammenlignelige. Forskellen i<br />
N-balancen i de forskellige græsforhistorier blev kun udtrykt i rent græs, hvor udvaskningen i<br />
begge år blev forøget 3 til 4 gange, når man sammenligner slæt <strong>og</strong> afgræsning med højt N-niveau i<br />
suppleringsfoder.<br />
Niveauet for N-udvaskningen var d<strong>og</strong> altid lavt (6-36 kg N/ha) i ugødede parceller. For<br />
afgræsningsmarker nåede summen af udvaskning <strong>og</strong> N-optagelse i afgrøden ikke op i nærheden<br />
af det store overskud i græsmarkerne under afgræsning. Den mest ekstreme situation var<br />
afgræsning i ren græs ved højt N-fodringsniveau, hvor N-overskuddet over 3 år summerede til<br />
næsten 1000 kg/ha, <strong>og</strong> kun 300 kg/ha blev genfundet som udvaskning <strong>og</strong> N-optagelse efter<br />
ompløjning. Sandsynligvis er en stor del af forskellen blevet tabt ved udvaskning <strong>og</strong> gasformige<br />
tab allerede før ompløjning. En del af overskudet kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så fortsat findes i jordens organiske<br />
pulje.<br />
Konklusion<br />
Det stod klart allerede før projektets start, at der i græsmarkerne var en meget stor pulje af<br />
næringsstoffer, som kan frigives ved ompløjning <strong>og</strong> potentielt udvaskes. Forsøget viste imidlertid,<br />
at med korrekt driftledelse (forårsompløjning <strong>og</strong> brug af fangafgrøder) kan mineralisering af denne<br />
pulje give anledning til en betydelig forfrugtsværdi både 1. <strong>og</strong> 2. år efter ompløjning, uden at<br />
nitratudvaskningen forøges væsentligt. At det er lykkedes i stor udstrækning at fastholde<br />
kvælstof i sædskiftet vha. undersået rajgræsefterafgrøde har d<strong>og</strong> haft en ukrudtsmæssige pris,<br />
idet efterafgrøden har forhindret effektiv ukrudtsbekæmpelse i kornet, hvilket fremover giver<br />
anledning til en ændret efterafgrødestrategi.<br />
I det første år efter ompløjning af flerårige kløvergræsmarker er forfrugtsværdien ofte så stor, at<br />
supplerende gødning til den efterfølgende afgrøde ikke er nødvendig. I de følgende år er der gradvist<br />
behov for mere <strong>og</strong> mere gødning for at opretholde udbytteniveauet.<br />
Den samlede udvaskning fra et sædskifte afhænger i høj grad af udnyttelsen af N ophobet i<br />
græsmarkerne. Udvaskningen kan minimeres dels ved at indregne græsmarkernes forfrugtsværdi i den<br />
efterfølgende afgrødes gødningsplan <strong>og</strong> således undlade unødvendig suppleringsgødning, <strong>og</strong> dels ved at<br />
anvende effektive efterafgrøder.<br />
Publikationsliste<br />
Artikler i internationale tidsskrifter<br />
Andersen, M.K. and Jensen, L.S. Low soil temperature effects on short term gross N mineralizationimmobilization<br />
turnover after incorporation of a green manure. Soil Biol<strong>og</strong>y & Biochemistry<br />
submitted January 2000<br />
*Eriksen, J. <strong>og</strong> Høgh-Jensen, H. (1998) Variation in the natural abundance of 15 N in ryegrass-white clover<br />
shoot material as influenced by cattle grazing. Plant and Soil, 205, 67-76.<br />
Eriksen J., Askegaard M. & Kristensen, K. (1999) Nitrate leaching in an organic dairy/crop rotation as<br />
affected by organic manure type, livestock density and crop. Soil Use and Management 15: 176-
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
33<br />
182.<br />
Eriksen J. & Søegaard K. (2000) Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary grassland.<br />
Grassland Science in Europe. In press.<br />
Eriksen, J. and Jensen, L.S. Soil respiration and nitr<strong>og</strong>en mineralisation in situ following cultivation of<br />
temporary pastures. Biol<strong>og</strong>y and Fertilty of Soils submitted March 2000.<br />
Hansen B., Kristensen E.S., Grant R., Høgh-Jensen H., Simmelsgaard S.E. <strong>og</strong> Olesen J.E. (1998)<br />
Nitr<strong>og</strong>en leaching from conventional versus organic farming systems – a modelling approach.<br />
European Journal of Agronomy, (in press).<br />
*Høgh-Jensen, H (1998) System theory as a scientific approach towards organic farming. Biol<strong>og</strong>ical<br />
Agriculture and Horticulture, 16, 37-52.<br />
Høgh-Jensen, H. and Schjoerring, J.K. (2000) Below-ground nitr<strong>og</strong>en transfer between different<br />
grassland species: direct quantification by 15 N leaf feeding compared with indirect dilution<br />
of soil 15 N. Plant and Soil, submitted.<br />
*Jørgensen, F.V. and Ledgard, S.F. (1997) Contributions from stolons and roots to the total amount of N2<br />
fixed by white clover (Trifolium repens L.). Annals of Botany 80, 641-648<br />
*Jørgensen, F.V., Jensen, E.S. and Schjørring, J.K. 1999. Dinitr<strong>og</strong>en fixation in white clover grown in pure<br />
stand and mixture with ryegrass estimated by the immobilized 15 N isotope dilution method. Plant<br />
and Soil 208, 293-305.<br />
Magid J., Henriksen O., Thorup-Kristensen K. and Mueller T.: Disproportionately high N-mineralization<br />
rates from green manures at low temperatures - implications for modeling and management in<br />
temperate agro-ecosystems. Plant and Soil, submitted January 2000.<br />
*Vinther. F. P. (1998) Effects of animal excreta on biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in grass-clover. Plant and<br />
Soil 203, 207-215.<br />
*Vinther, F. P. & Jensen, E. S (2000) Estimating legume N2 fixation in a grass-clover mixture of grazed<br />
organic cropping systems using two 15 N methods. Agriculture, Ecosystems & Environment 78, 139-<br />
147.<br />
Hansen, J. P. & Vinther, F. P. (2000) Spatial variability of symbiotic N2 fixation in grass-white clover<br />
pastures estimated by the 15 N enriched method and the natural 15 N abundance method. Plant and<br />
Soil (submitted)<br />
* Artiklen er delvist baseret på denne bevilling.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier <strong>og</strong> lignende<br />
Eriksen , J. and Askegaard, M. 1998. Nitrate leaching in a dairy crop rotation as affected by organic<br />
manure type and livestock density. Proceedings of the World Congress of Soil Science,<br />
Montpellier, August, 1998.<br />
Eriksen J. 1998: Nyeste resultater vedr. kvælstofomsætning på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske brug. I ”Bilag til<br />
Efterårskonference” s 18-19. 29. september 1998, Hotel Nyborg Strand.<br />
Eriksen J. 1998: Kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning af næringsstoffer. I ”Bilag til Økol<strong>og</strong>isk<br />
Konference 1998”, 23 november 1998, Vingstedcentret.<br />
Eriksen, J., Høgh-Jensen, H. and Møller Hansen, E. (1999) Using natural abundance of 15 N for estimating<br />
biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in animal-grazed grass-clover. Workshop transactions for 10 th Nitr<strong>og</strong>en<br />
Workshop, 23-26 August 1999, held at KVL, Copenhagen. pp. III.21.<br />
Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (1999). Intercropping of pea and barley to improve<br />
nitr<strong>og</strong>en use-efficiency in low-input agricultural systems. Poster and short paper to the 10 th Nitr<strong>og</strong>en<br />
Workshop, 23 - 26 August, Copenhagen, Denmark.<br />
Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (1999). Improved use of N sources by pea-barley<br />
intercropping in low-input systems. Short paper and oral presentation to the 12 th Australian Nitr<strong>og</strong>en<br />
Fixation Conference, 17 - 22 October, Wagga Wagga, NSW, Australia
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
34<br />
Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (2000). Using 15 N and 32 P methodol<strong>og</strong>y to study<br />
temporal and spatial root dynamics in pea-barley sole and inter-cropping. Short paper and poster to<br />
the International Symposium on Nuclear Techniques in Integrated Plant Nutrient, Water and Soil<br />
Management, 16 - 20 October, Vienna, Austria.<br />
Hauggaard-Nielsen H., Ambus P. and Jensen E. S. (2001). Improved use of field N sources using peabarley<br />
intercropping – how to choose the right pea variety to increase input from N fixation. Short<br />
paper and oral presentation to the 4 th European Conference on grain legumes: Towards the<br />
sustainable production of healthy food, feed and novel products, 8 - 12 July, Cracow, Poland. (in<br />
prep.)<br />
Høgh-Jensen, H., Ralf L<strong>og</strong>es, Erik Steen Jensen, Finn V. Jørgensen <strong>og</strong> Finn P. Vinther (1998) Empirisk<br />
model til kvantificering af symbiotisk kvælstoffiksering i bælgplanter. Page 69-82. In<br />
Kvælstofudvaskning <strong>og</strong> -balancer i konventionelle <strong>og</strong> <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer (eds.:<br />
Kristensen E.S. <strong>og</strong> Olesen J.E.). FØJO Rapport nr. 2.<br />
Høgh-Jensen, H.: Water and Nitr<strong>og</strong>en stress on N2 fixation, N transfer, and Water Use in mixtures of<br />
clover and grass. At: “Studying Stress in Ecol<strong>og</strong>ical Systems: Pure and Applied Perspectives”,<br />
afholdt på Roskilde University Center, 21-24 june, 1997.<br />
Høgh-Jensen (1999) An optimal proportion of green fallow in stockless farming systems: grain yield,<br />
nitr<strong>og</strong>en leaching and soil organic matter. In: Designing and testing crop rotations for organic<br />
farming (eds.: Olesen J.E., Eltun R., Gooding M.J., Jensen E.S. & Köpke U.). DARCOF Report no.<br />
1. pp. 223-234.<br />
Høgh-Jensen, H. and Jan K. Schjørring (1998) Biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in grass-clover leys and its<br />
transfer to subsequent crops. In Mixed Farming Systems in Europe (eds.: Van Keulen H., Lantinga<br />
E.A.& Van Laar H.H.).. Workshop Proceedings, Dronten, The Netherlands, 25-28 May 1998. A.P.<br />
Minderhoudhoeve-reeks nr. 2. pp. 185-190.<br />
Høgh-Jensen, H. and Schjoerring, J.K. (1999) Biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation under phosphorus and<br />
potassium limiting conditions. Workshop transactions for 10 th Nitr<strong>og</strong>en Workshop, 23-26 August<br />
1999, held at KVL, Copenhagen. pp. I.9.<br />
Høgh-Jensen H., Rubæk G. and Schjørring J. K. (2000) The effect of P- and K-deficiencies on the<br />
structure and quality of grass-clover communities. In: Grassland Farming. Balancing environmental<br />
and economic demands. Proceedings of the International Occasional Symposium of the European<br />
Grassland Federation, Aalborg, Denmark, 20-25 May 2000. pp. xx-xx.<br />
Jensen, E. S., Høgh-Jensen, H., Jørgensen, F., Schjoerring, J. K. and Vinther, F. P. (1996) Management<br />
of biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in grass/clover pastures. In ‘New Research in Organic Farming’. Eds.<br />
N.H. Kristensen and H.Høgh-Jensen, Proceedings from 11 th IFOAM Scientific Conference,<br />
Copenhagen 11-16 August 1996, IFOAM, Tholey-Theley, ISBN 3-930720-99-X., pp. 89-96.<br />
Jensen, E.S. 1998. Competition for and utilisation of nitr<strong>og</strong>en sources by intercrops of pea and barley. In:<br />
Van Cleemput, O., Haneklaus, S. Hofman, G. Schnug, E. and Vermoesen, A. Proceedings of the<br />
11 th International World Fertilizer Congress, Gent 7-13 Sept. 1997, volume II, p652-659.<br />
Jensen, E.S., Jørgensen, F.B., Vinther, F.P., Høgh-Jensen, H. & Schjoerring, J.K. (1997) Biol<strong>og</strong>isk<br />
kvælstoffiksering, -recirkulering <strong>og</strong> -udvaskning. Temadag i Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug d. 10. juni, SP<br />
Rapport nr. 15., pp. 101-106.<br />
Jensen L.S., Andersen M.K. (1999) Short term N mineralization-immobilization turnover in soil after<br />
incorporation of green manures as a function of plant litter quality and soil temperature - A<br />
comparison of analytical models with the numerical model FLUAZ. In: 10th Nitr<strong>og</strong>en Workshop –<br />
Pr<strong>og</strong>ramme and Abstracts. Copenhagen, Denmark.<br />
Jensen L.S., Andersen M.K., Thorup-Kristensen K., Mueller T. and Magid J. (1999): In situ measurements<br />
of gross N-mineralisation-immobilization turnover in soil as related to soil biol<strong>og</strong>ical activity after<br />
incorporation of catch crops. In: 10th Nitr<strong>og</strong>en Workshop – Pr<strong>og</strong>ramme and Abstracts.<br />
Copenhagen, Denmark.<br />
Jensen L.S, Mueller T, Eriksen J, Thorup-Kristensen K and Magid, J (1999) Simulation of plant production<br />
and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant-atmosphere model DAISY In: J.E<br />
Olesen, R. Eltun, M.J. Gooding, E.S. Jensen and U. Köpke (Eds.) 1999: Designing and Testing<br />
Crop Rotations for Organic Farming. DARCOF Report no. 1. Research Centre for Organic<br />
Farming, Denmark. 235-247.
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
35<br />
Jensen L.S., Haugaard-Nielsen H., Eriksen, J., Mueller T. and Magid J. (1999) Modelling carbon and<br />
nitr<strong>og</strong>en turnover in soil and crop growth after incorporation of clover-grass pastures - do we know<br />
the critical parameters? In: Proceedings of the conference “Sustainable Management of Soil<br />
Organic Matter” (Eds. B. Rees, B. Ball, C. Campbell, C. Watson), held by British Society of Soil<br />
Science, 15th to 17th September 1999, Edinburgh, UK.<br />
Jørgensen, F.V. (1999) Effect of defoliation on N-remobilization during regrowth in white clover. Poster <strong>og</strong><br />
abstract præsenteret ved 10 th Nitr<strong>og</strong>en Workshop 23 – 26 august 1999. Den Kongelige Veterinær<br />
<strong>og</strong> Landbohøjskole, København.<br />
Magid J., Askegaard M., Jensen E.S., Kristensen E.S. and Kristensen K.T. (1996). N efficiency in organic<br />
food production - considerations for the future. In ‘New Research in Organic Farming. Eds. N.H.<br />
Kristensen and H. Høgh-Jensen, Proceedings from 11 th IFOAM Scientific Conference,<br />
Copenhagen 11-16 August 1996, IFOAM, Tholey-Theley, ISBN 3-930720-99-X. pp. 56-57.<br />
Magid J., Jensen L.S., Mueller T. and Nielsen N.E. (1998) Dynamics of Carbon, Nitr<strong>og</strong>en and Quality<br />
Indicators in Particulate Organic Matter - applicability of size and size-density separation in process<br />
studies. Poster presented at the 16th World Congress of Soil Science, 20. - 26. August 1998 in<br />
Montpellier.<br />
Magid J., Mueller T., Luxhøj J., Henriksen O., Lyshede O. and Thorup-Kristensen K. (1999): Decoupled N<br />
and C cycling at low temperatures - implications for green manure efficiency in temperate agroecosystems.<br />
In: 10th Nitr<strong>og</strong>en Workshop – Pr<strong>og</strong>ramme and Abstracts. Copenhagen, Denmark.<br />
Mueller T., Jensen L.S., Thorup-Kristensen K. and Magid J. (1999): Nitr<strong>og</strong>en turnover in soil after<br />
incorporation of plant materials with different quality in organic farming systems - Simulation of Laband<br />
field experiments with the DAISY Model. . In: 10th Nitr<strong>og</strong>en Workshop – Pr<strong>og</strong>ramme and<br />
Abstracts. Copenhagen, Denmark.<br />
Mueller T., Thorup-Kristensen K., Stoumann Jensen L and Magid J. (1998): The decomposition of green<br />
manure and catch crop residues in soils from organic farming. Poster presented at the 16th World<br />
Congress of Soil Science, 20. - 26. August 1998 in Montpellier.<br />
Søgård, K., Petersen, S. O. & Vinther, F. P. (1996). The effect of N in urine on herbage production, Nfixation<br />
and ammonia volatilization. In: Grassland and land use systems (Eds. G. Parente, J. Frame<br />
and S. Orsi), 16 th EGF Meeting, Italy, Vol 1, p. 615-620.<br />
Thorup-Kristensen K., Müller T. and Magid J. (1997). Cover crops and nitr<strong>og</strong>en management - exploring<br />
limitations and the applicability of the DAISY model. In: Schröder J.J. (ed.): Long term reduction of<br />
nitrate leaching by cover crops, Second pr<strong>og</strong>ress report of EU concerted action (AIR3) 2108,<br />
Wageningen, p.207-216.<br />
Vinther, F. P. (1997). Biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in grass-clover affected by animal excreta. 11 th World<br />
Fertilizer Congress, 7 - 13 September, Gent, Belgium. p.327.<br />
Vinther, F. P. (2000). Symbiotic nitr<strong>og</strong>en fixation and N-transfer in a grass-white clover mixture. 18 th<br />
General Meeting for the Eurpoean Grassland Federation (EGF2000), 22 – 25 May, Aalborg,<br />
Denmark. In press.<br />
Vinther, F. P. & Jensen, E. S. (1996). Biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in an organic farming system.<br />
International Federation of Organic Agriculture Movements, 11th IFOAM Scientific Conference, 11-<br />
15 August, Copenhagen, Denmark.<br />
Vinther, F. P. & Aas, O. (1996) Effects of urine on biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in a grass-clover pasture.<br />
Transactions of 9 th Nitr<strong>og</strong>en Workshop, 9-12 Sept., Braunschweig, Germany, p. 173-176.<br />
Vinther, F. P., Søgaard, K. & Aas, O. (1997). Biol<strong>og</strong>ical nitr<strong>og</strong>en fixation in a grass-clover pasture grazed<br />
by dairy cows. Proc. 18th Int. Grassland Congr., Manitoba, Canada, June 8 - 19 . Vol. 1, pp. 10.17-<br />
10.18.<br />
Faglige artikler<br />
Eriksen J., Olesen J.E. & Hansen B. (1999) Hvordan kan kvælstofudvaskningen reduceres. Effektiv<br />
landbrug, Special, nr. 22:47-49.<br />
Hauggaard-Nielsen H, Ambus P <strong>og</strong> Jensen E S (1999). Bland afgrøderne <strong>og</strong> høst mange fordele.
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, nr. 198, 19.årgang.<br />
Hauggaard-Nielsen H (1999). Forskning <strong>og</strong> formidling – bland afgrøderne <strong>og</strong> lad naturen klare resten.<br />
Personalebladet for Forskningscenter Risø, Riposten, 5. august.<br />
Høgh-Jensen, H. (1997) Når kløvergræsset arbejder. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, 152, 13 juni. p. 5.<br />
Høgh-Jensen, H. (1998) Kløverbestanden bestemmer systemets produktivitet. Forskningsnytt om<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbrug i Norden, Nr. 7, pp. 6-7.<br />
Jensen, E.S. <strong>og</strong> Jørgensen, F. (1997) Dansk forskningsprojekt: Kvælstoffiksering ved afgræsning.<br />
Forskningsnytt om Øekol<strong>og</strong>isk Landbruk i Norden. Nr. 2, pp. 10-11.<br />
Jensen, E.S. 1999. Kløvergræsmarkens <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i. Miljøforskning 29, 37-41<br />
Jensen L.S. (2000) Høj kvælstofmineralisering fra fangafgrøder <strong>og</strong> grøngødninger selv ved lave<br />
vintertemperaturer. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden. April 2000<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
36<br />
Mødeindlæg/foredrag uden abstract<br />
Høgh-Jensen, H.: The role of N2-Fixation, Water and Phosphor Limitations in Structuring White Clover-<br />
Ryegrass Communities. At “Effect of atmospheric CO2 increase on carbon fluxes in grassland<br />
ecosystems”. COST 619 ACTION meeting, Research Centre Foulum 18-21 June, 1998.<br />
Høgh-Jensen, H.: Biol<strong>og</strong>ical Nitr<strong>og</strong>en Fixation in Clover/Grass Leys and its Transfer to Subsequent<br />
Crops. At: “Workshop on Mixed Farming Systems in Europe”, Dronton/Wageningen, 25-28 May,<br />
1998.<br />
Schjørring, J.K.: Effects of elevated CO2 on carbon allocation in plants. At “Effect of atmospheric CO2<br />
increase on carbon fluxes in grassland ecosystems”. COST 619 ACTION meeting, Research<br />
Centre Foulum 18-21 June, 1998.<br />
Specialer, afhandlinger etc.<br />
Christian Andreasen: N-strategi i kløvergræs. Vækst, morfol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> N2-fiksering. (Speciale, delprojekt 1.1)<br />
Jacob P. Hansen: Variationer i N2-fixering i afgræsset kløvergræs. (Speciale, delprojekt 1.1)<br />
Gitte Holm. Indflydelse af kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium på etablering <strong>og</strong> symbiotisk N2 fiksering i Trifolium<br />
repens L. (speciale, delprojekt 1.3)<br />
Vibeke Fabricius. Fosfors <strong>og</strong> kaliums indflydelse på vækst <strong>og</strong> udvikling i kløver <strong>og</strong> græs i renbestand <strong>og</strong> i<br />
blanding Botanisk sammensætning samt indhold <strong>og</strong> fordeling af kvælstof, fosfor <strong>og</strong> kalium i indsamlede<br />
plantefraktioner i hvidkløver (Trifolium repens L.) <strong>og</strong> alm. rajgræs (Lolium perenne L.) i løbet af en<br />
vækstsæson <strong>og</strong> en genvækstperiode efter slæt (speciale delprojekt 1.3)<br />
O. Henriksen. Grøngødning I Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug - Temperaturens indflydelse på<br />
kvælstofmineraliseringen. (Bacheloropgave, delprojekt 2)<br />
O. Tyrsted Jørgensen O. Green Manures as a Source of Nitr<strong>og</strong>en for a Succeeding Early Vegetable Crop<br />
(Speciale, delprojekt 2)<br />
Lena Tinghuus. Speciale: Inkubationsforsøg i laboratoriet på KVL af semiintakte jordprøver fra Årslev <strong>og</strong><br />
Foulum forsøgene (delmål 2)<br />
Jens Pedersen Speciale vedrørende effekten af temperatur på N-mineralisering fra grøngødning (jord <strong>og</strong><br />
plantematerialer fra Årslev) på KVL (delmål 2)<br />
Claus Mose. Speciale om nedpløjningstidspunktet af kløvergræs med et markforsøg udført på Årslev <strong>og</strong><br />
målingerne udført på KVL (delmål 2)<br />
Mette Klint Andersen (ÅU) Speciale med bestemmelse af brutto-mineralisering <strong>og</strong> -immobilisering efter<br />
nedmuldning af grøngødninger både i laboratorie inkubationer <strong>og</strong> under feltforhold (delmål 2)
Jesper Luxhøi udfører p.t. sit speciale vedrørende tidsmæssig variation i enzym<strong>aktiviteter</strong> samt<br />
kvalitetsparametre på grøngødning under nedbrydning (jord <strong>og</strong> plantematerialer fra Årslev) på KVL<br />
(delmål 2)<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
37<br />
Oversigt over de videnskabelige publikationer <strong>og</strong> faglige artikler, der planlægges udsendt om<br />
projektet.<br />
Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2000). A field study of pea-barley intercrop dynamics<br />
and N use –increasing input of fixed N to the agro-ecosystem? (In prep).<br />
Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2000). Temporal root competition in pure and mixed<br />
pea-barley cropping – a field study using 32P methodol<strong>og</strong>y. (In prep.)<br />
Hauggaard-Nielsen H and Jensen E S (2000). Genotype effects in relation to pea and barley performance<br />
in intercropping systems. Field Crops Research (In prep.)<br />
Hauggaard-Nielsen H, Ambus P and Jensen E S (2001). The role of mixed pea-barley cropping in the N<br />
economy of rotation systems – a semi-field study using lysimeters. (In prep.)<br />
Hauggaard-Nielsen H, Peoples M B, Ryan M, Jones T, McCallum M H, Angus J F, Ambus A and Jensen<br />
E S (2001). Effect of preceding crop species on post-harvest N mineralisation and subsequent crop<br />
growth in Australian Mediterranean agriculture. (In prep.)<br />
Hauggaard-Nielsen H, Peoples M B, Ryan M, Reid B, Angus J F, Ambus A and Jensen E S (2001).<br />
Evaluating residual chemical indices of nitr<strong>og</strong>en mineralization when dealing with residues from<br />
legume-nonlegume sole and inter-cropping. An incubation study of carbon and nitr<strong>og</strong>en dynamics. (In<br />
prep.)<br />
Jensen L.S., Thorup-Kristensen K., Mueller T and Magid J.: Gross N mineralisation-immobilisation<br />
turnover in soil as related to soil biol<strong>og</strong>ical activity after incorporation of catch crops. To be submitted<br />
for Biol<strong>og</strong>y and Fertility of Soils.<br />
Jensen L.S. and Eriksen J.: Simulation of N turnover and spring barley growth with the DAISY model<br />
following incorporation of grazed clover-grass pastures of varying quality. To be submitted for<br />
European Journal of Agronomy.<br />
Luxhøi J., Magid J., Tscherko D. and Kandeler E.: Dynamics in Invertase, Xylanase and couled quality<br />
compounds of decomposing green and brown residues. To be submitted for Soil Biol<strong>og</strong>y and<br />
Biochemistry.<br />
Mueller T. und Thorup-Kristensen K.: N-fixation of selected green manure plants. To be submitted for<br />
Plant and Soil.<br />
Mueller T, Jensen L.S. and Magid J.: Does nitr<strong>og</strong>en turnover during decomposition of different plant<br />
residues depend on their quality parameters? – Experimental data and model simulations of a<br />
laboratory study. To be submitted for Biol<strong>og</strong>y and Biochemistry.<br />
Mueller T, Jensen L.S. and Magid J.: Modelling the turnover of different green manure plants in the soil of<br />
an organic crop rotation - A field study. To be submitted for Ecol<strong>og</strong>ical Modelling.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Cand.agro. Henrik Hauggaard Nielsen er ansat på Risø 1.2 1998 til 31.1 2001 til at udføre Ph.D projekt<br />
om samdyrkning af byg <strong>og</strong> ært (delmål 1.4.)<br />
Fra oktober 99 til marts 2000 var Henrik Hauggaard-Nielsen på et studieophold hos Senior Principal<br />
Research Scientist Dr. Mark Peoples, CSIRO, PI, Canberra, Australien. (delprojekt 1.4)<br />
KVL var i august 1998 vært for Dr. Jean-Francois Soussana fra INRA, Clermont. Dr. Soussana delt<strong>og</strong> i<br />
vores forsøg vedrørende karakterisering af konkurrencen om fosfor i en blandingsafgrøde af hvidkløver<br />
<strong>og</strong> rajgræs. Efterfølgende var Henning Høgh-Jensen på studieophold i INRA, Clermont, (F) i november<br />
1998.
Dr. Anne Aveline, Angers (F) ophold sig i måned i sommeren 1999 på Risø/KVL for at gennemføre en<br />
interviewundersøgelse blandt 20 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landmænd om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning af ærter <strong>og</strong> klarlægge<br />
forskningsbehov.<br />
Redegørelse for samarbejdsrelationer internationalt <strong>og</strong> nationalt<br />
Forskergruppen samarbejder internationalt med følgende forskere <strong>og</strong> grupper:<br />
Soussana, INRA, Clermont-Ferrand, Frankrig. (delmål 1.3)<br />
J. Macduff, IGER, Aberystwyth, UK. (delmål 1.3)<br />
S.F. Ledgard, Ruakura Agricultural Research Centre, New Zealand (delmål 1.2)<br />
S. Recous, INRA, Laon Frankrig (delmål 1.4 <strong>og</strong> 2)<br />
M. Peoples, CSIRO, Canberra, Australien, (delmål 1.4)<br />
A. Aveline and Y. Crozat, ESA, Angers, Frankrig (delmål 1.4)<br />
E. Kandeler, Federal Off. and Research Centre of Agric., Wien, Østrig (delmål 2)<br />
D. Murphy, IACR Rothamsted, UK (delmål 2)<br />
EU Network: Manuring systems in organic farming (delmål 1.3)<br />
Nationale samarbejdsrelationer<br />
Samarbejde med FØJO projekterne II.2, III.6 <strong>og</strong> I.7<br />
Projekt 1.2 Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer "<br />
38<br />
Et samarbejde med Jørgen Eriksen, Danmarks JordbrugsForskning har resulteret i gennemførelse af et<br />
forsøg, hvor variationen i kvælstoffikseringen over en afgræsset kløvergræsmark blev relateret til<br />
mængde <strong>og</strong> hyppighed af urineringer fra de græssende dyr. Forsøgsresultaterne er publiceret<br />
internationalt (delprojekt 1.3)<br />
Et samarbejde med Elly Møller-Hansen, Danmarks JordbrugsForskning har resulteret i gennemførelse af<br />
et forsøg, hvor variationen i kvælstoffikseringen over en afgræsset kløvergræsmark er relateret til jordens<br />
P- <strong>og</strong> K-status. Forsøgsresultaterne vil blive publiceret internationalt (delprojekt 1.3)<br />
I vækstsæsonen 1998 er der i samarbejde med Gitte Rubæk, Danmarks JordbrugsForskning gennemført<br />
et forsøg på Rønhave på et eksisterende areal med kløvergræs under forskellige P-behandlinger. Disse<br />
P-behandlinger har skabt en gradient af P-tilgængelighed i jorden som har resulteret i en forskellig<br />
kløverbestand. Forsøgsresultaterne vil blive publiceret internationalt (delprojekt 1.3)<br />
Samarbejde med Ole Lyshede, Institut for Plantebiol<strong>og</strong>i, vedrørende anatomisk karakterisering af<br />
plantemateriale under nedbrydning (delprojekt 2)<br />
Lektor Søren Christensen <strong>og</strong> Forskningsassistent Slavke Georgieva, KU, Afdeling for Terrestrisk Økol<strong>og</strong>i.<br />
Mikro- <strong>og</strong> mesofauna i relation til den mikrobielle biomasse <strong>og</strong> dens aktivitet under nedbrydningen af<br />
planterester i jorden.
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Plantevækst <strong>og</strong> Jord,<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
tlf: 89991900; fax: 89991619<br />
e-mail (projektleder Per Schjønning: Per.Schjønning@agrsci.dk)<br />
e-mail (projektleder Susanne Elmholt: Susanne.Elmholt@agrsci.dk)<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Jordbrugsteknik<br />
Bygholm, Postboks 536, 8700 Horsens<br />
tlf: 75602211; fax: 75624880<br />
e-mail (Karl J. Rasmussen: KarlJ.Rasmussen@agrsci.dk)<br />
Forskningscenter Risø<br />
Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Bi<strong>og</strong>eokemi<br />
Postboks 49, 4000 Roskilde<br />
tlf: 46774154; fax: 46324160<br />
e-mail: (Iver Jacobsen: iver.jacobsen@risoe.dk)<br />
Projektets ledere:<br />
Seniorforsker Per Schjønning <strong>og</strong> seniorforsker Susanne Elmholt<br />
Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantevækst <strong>og</strong> Jord, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
tlf: 89991900; fax: 89991619<br />
e-mail (Per Schjønning: Per.Schjønning@agrsci.dk)<br />
e-mail (Susanne Elmholt: Susanne.Elmholt@agrsci.dk)<br />
Kasia Debosz, DJF, Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Lars J. Munkholm, DJF, Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning
Gunnar Mikkelsen, DJF, Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Rodrigo Labouriau, DJF, Forskergruppe for Biometri <strong>og</strong> <strong>Info</strong>rmatik<br />
Karl J. Rasmussen, DJF, Afd. for Jordbrugsteknik<br />
Iver Jakobsen, Forskningscenter Risø, Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Bi<strong>og</strong>eokemi<br />
Peter Schweiger, Forskningscenter Risø (1/6/98-14/1/99)<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål<br />
Projektet omfattede to forsknings<strong>aktiviteter</strong>, A <strong>og</strong> B, som havde følgende hovedformål:<br />
Aktivitet A Udvikling af forskellige jordbearbejdningsstrategier med speciel relevans for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
jordbrugere.<br />
Hovedformålet var at udvikle <strong>og</strong> afprøve jordbearbejdnings-strategier, som er optimale for de specifikke<br />
forhold, der gør sig gældende i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Aktivitet B Undersøgelser af jordfrugtbarhed<br />
Hovedformålet var at få en bedre forståelse af, hvorledes jorden som <strong>øko</strong>system opbygger <strong>og</strong><br />
vedligeholder en jordstruktur, der er optimal for dens funktion som vækstmedium, herunder effekten af<br />
forskellige driftsforanstaltninger.<br />
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
40<br />
Dansk resume<br />
Projektet har haft et vellykket forløb, stort set i overensstemmelse med den lagte plan fra start. Projektgruppens<br />
sammensætning har afspejlet den tværvidenskabelige indgang til de opstillede opgaver. På<br />
trods heraf har der været et fint samarbejde, der har været lærerigt for alle. Det er projektgruppens opfattelse,<br />
at der via projektet er skabt værdifulde resultater både med hensyn til en forbedret forståelse af<br />
jorden som <strong>øko</strong>system <strong>og</strong> vækstmedium for planter <strong>og</strong> med hensyn til et forbedret vejledningsgrundlag for<br />
praktisk <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteavl.<br />
Projektaktivitet A med udvikling af jordbearbejdningssystemer med særlig relevans for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
har vist, at det er muligt at gennemføre en ikke-vendende primær-bearbejdning af jorden. Metoden kræver<br />
yderligere undersøgelser, herunder med inddragelse af andre metoder til løsning <strong>og</strong> helst <strong>og</strong>så under<br />
tørrere sommerforhold. Imidlertid viser de nu indhøstede erfaringer, at den undersøgte metode giver udbytter,<br />
der selv i vækstår uden tørkestress er på højde med traditionelle pløjesystemer. De detaljerede<br />
studier af jordens egenskaber påviste bl.a., at en eksisterende pløjesål blev effektivt brudt <strong>og</strong> at dette<br />
havde gavnlige virkninger på rodvækst <strong>og</strong> antal rhizobium-rodknolde.<br />
Gennem projektaktivitet B indhøstedes kendskab til vigtige jordkvalitetsparametre både i praktiske <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
bedrifter, i langvarige gødningsforsøg <strong>og</strong> i ovennævnte jordbearbejdningsforsøg. Generelt viste<br />
resultaterne, at en jords dyrkningsegenskaber skal ses i lyset af både kort- <strong>og</strong> langsigtede driftsforanstaltninger.<br />
Kort-tids effekten af jordbearbejdning <strong>og</strong> trafik i marken blev påvist at vekselvirke markant med<br />
lang-tids effekter af sædskifte <strong>og</strong> tilførsel af organisk gødning.<br />
Jordens fragmenterings-evne <strong>og</strong> dermed ’bearbejdbarhed’ fandtes stærkt påvirket af driftsformen. Mange<br />
års ensidig korndyrkning uden tilførsel af organisk gødning viste sig at reducere denne vigtige egenskab<br />
markant i forhold til langvarig <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drift med et grovfodersædskifte. Omvendt var der generelt ikke<br />
forskelle i jordens mekaniske egenskaber i konventionelt <strong>og</strong> <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevne grovfodersædskifter.<br />
Uhensigtsmæssig megen jordbearbejdning <strong>og</strong> trafik viste sig at have markant indflydelse på disse egenskaber.<br />
Resultaterne giver derfor et klart signal til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske avlere om at være mere opmærksomme på<br />
den skadelige effekt af trafik <strong>og</strong> intensiv jordbearbejdning. Alle undersøgte jorde viste sig at være skade-
ligt pakkede i lagene under pløjelaget. Da dette <strong>og</strong>så var tilfældet for de langvarigt <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevne<br />
ejendomme, er der grund til <strong>og</strong>så at påpege denne skadelige effekt af den mekaniserede driftsform.<br />
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
41<br />
Der fandtes en større mikrobiel biomasse i de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevne marker i forhold til alle både ensidigt <strong>og</strong><br />
alsidigt drevne konventionelle marker. For fem jorde (både <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionelle), der blev drevet<br />
med et grovfodersædskifte <strong>og</strong> med tilførsel af husdyrgødning fandtes en korrelation mellem jordens<br />
volumen af porer 0.2-3.0 µm (’protective pore space’) <strong>og</strong> den mikrobielle biomasse. For to jorde med<br />
ensidig planteavl <strong>og</strong> uden anvendelse af husdyrgødning fandtes en lavere mikrobiel biomasse end<br />
forventet fra den generelle sammenhæng mellem volumen af disse porer <strong>og</strong> biomasse for de øvrige jorde.<br />
Der fandtes et højere niveau for polysakkarider <strong>og</strong> svampehyfer i en <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevet mark med et grovfodersædskifte<br />
med græs end i en modsvarende konventionelt drevet mark med et grovfodersædskifte<br />
uden græs. For en jord med ensidig planteavl fandtes et lavere niveau for disse jordparametre i forhold til<br />
en <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevet jord med grovfodersædskifte. Sammenholdt med data vedrørende jordens strukturstabilitet<br />
har disse resultater givet anledning til opstilling af en lovende arbejdshypotese for fortsatte<br />
studier på området.<br />
Mykorrhiza-potentialet (MP) i de undersøgte jorde viste en negativ korrelation til jordenes indhold af lettilgængeligt<br />
fosfor, mens der ikke kunne udledes effekter direkte fra driftsformen. I et potteforsøg med<br />
jordkløver <strong>og</strong> b<strong>og</strong>hvede fandtes positiv effekt på plantevæksten af podning med mykorrhiza i den gennem<br />
100 år ugødede Askov-jord. Der fandtes ikke entydige korrelationer mellem forekomst af mykorrhiza <strong>og</strong><br />
aggregatstabilitet.<br />
Projektets anvendelse af målinger på flere ’analyse-niveauer’ har påvist, at det er muligt med ’reduktionistiske’<br />
målinger i laboratoriet at evaluere praksis-relevante jordegenskaber, som de manifesterer sig i<br />
felten.<br />
English summary<br />
The project addressed two aspects of importance to organic farming. One was concerned with the<br />
development and evaluation of tillage strategies of special relevance to organic farmers. The other aspect<br />
covered key soil quality parameters and the effects of long-term management practices.<br />
Four tillage strategies were set up and tested in a five-course rotation at the organically managed<br />
Rugballegård Experimental Station. Two systems included traditional ploughing to depths of 10 and 20<br />
cm, respectively. Two other systems introduced a non-inverting tillage strategy by using subsoil loosening<br />
to a depth of approximately 35 cm. One of these treatments involved a simultaneous seedbed preparation<br />
and sowing by implements attached to the subsoiler. The results showed that the new non-inverting<br />
systems were realistic alternatives to traditional ploughing. There was a tendency of a higher number of<br />
weeds in these systems. However, yields were comparable to those obtained by the ploughing systems.<br />
Soil studies revealed the existence of a dense plough pan, which was effectively broken by the subsoiler.<br />
The studies should be continued for a longer period in order to evaluate the new systems properly.<br />
The investigations of soil quality were performed as multidisciplinary case-studies on farms, which had<br />
been managed organically for more than forty years. This offered us a unique opportunity to investigate<br />
the soil ecosystem and to identify soil problems in commercial organic farming. In an attempt to increase<br />
our understanding of the agricultural soil as an ecosystem, closely situated conventionally cultivated<br />
systems with different fertiliser practice and crop rotation were included in the study. This gave us the<br />
opportunity to elucidate which management characteristics have the most pronounced influence on the<br />
soil system. The main conclusions can be listed as follows:<br />
• All organically and all conventionally managed soils had a dense pan below ploughing depth. This<br />
impeded root growth.<br />
• The negative effects of a high traffic intensity on structure stability as expressed by clay dispersibility<br />
overshadowed the positive effect of a diversified crop rotation and organic manuring.<br />
• Generally, our results showed that soil physical characteristics in differently managed soils must be<br />
evaluated with due reference to both long- and short-term effects as illustrated by the following:<br />
• For an organically managed soil, the densification caused by traffic during the time prior to<br />
sampling caused a lower ease of fragmentation and a higher wet aggregate stability as compared<br />
with its conventionally managed reference soil.
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
42<br />
• For another organically managed soil, a lower ease of fragmentation and a higher wet aggregate<br />
stability as compared with its conventionally managed reference soil were ascribed to differences in<br />
biol<strong>og</strong>ical bonding and binding mechanisms.<br />
• For a third organically managed soil, a higher ease of fragmentation and a lower wet aggregate<br />
stability as compared with the conventionally reference soil reflected a pronounced difference in<br />
density and structure due to either crop rotation or organic manuring.<br />
• For five soils receiving animal manure and grown with a diversified crop rotation, a significant linear<br />
correlation was observed between microbial biomass C and the volume of protective pore space. Two<br />
soils dressed only with synthetic fertilisers had a lower microbial biomass C than would be expected<br />
from the relation obtained for the other soils.<br />
• A high level of ergosterol was observed for soils with a high frequency of grass leys in the crop<br />
rotation.<br />
• The ratio between ergosterol and microbial biomass C indicated that the high stability / low ease of<br />
fragmentation for the organically managed soil was due to bacterial activity rather than to hyphal<br />
enmeshment.<br />
• Some of the biol<strong>og</strong>ical indicators showed differences between organic and conventional farming<br />
systems:<br />
• Microbial biomass C was higher in the organically managed soils than in their conventionally<br />
managed counterparts, especially in those receiving only synthetic fertilisers.<br />
• A high abundance of fungal species with reported antagonistic properties was observed for all<br />
organically managed soils.<br />
The quantitative scientific laboratory methods were supplemented with descriptive methods in the field in<br />
order to evaluate the conclusions drawn from the classical methods. It can be concluded that the visual<br />
descriptions by the spade analyses were in accordance with quantifying field tests, which further<br />
correlated to laboratory tests. With regard to the laboratory methods, clay dispersibility appeared to be a<br />
better index for structural stability than wet sieving of macro-aggregates but our results show that a high<br />
energy input in the shaking procedure prior to determination of clay dispersibility was beneficial for<br />
evaluation of long-term effects.<br />
The mycorrhiza potential (MP) was negatively correlated to the level of plant available soil P, while the<br />
farming system as such had no effect. A pot experiment with subterranean clover and buckwheat grown<br />
in Askov soil, which had received no fertilisers for 100 years, showed that plant growth was increased by<br />
inoculation with an exotic mycorrhizal fungus. No clear relationships were observed between soil<br />
aggregate stability and the occurrence of mycorrhizas.<br />
Considering the improvement and development of sustainable farming systems, our results strongly<br />
indicate that farmers should pay more attention to tillage and traffic practices in order to avoid structural<br />
damages to the soil. Furthermore, farmers and extension services may benefit from using descriptive<br />
methods in the field to evaluate the physical and biol<strong>og</strong>ical status of the soil as these observations seem<br />
to correlate well with results obtained with classical laboratory methods.<br />
Projektets forløb <strong>og</strong> opnåede resultater<br />
Vi har valgt at henlægge hele projekt-præsentationen til slutrapportens punkt F, ’Uddybende beskrivelse<br />
af projektets forløb <strong>og</strong> opnåede resultater’, hvortil der henvises.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Jensen, U.B., Elmholt, S. & Labouriau, R. Distribution of ergosterol in organically and conventionally<br />
cultivated agricultural soils. Biol<strong>og</strong>ical Agriculture and Horticulture (submitted).<br />
Schjønning, P., Elmholt, S., Munkholm, L.J. & Debosz, K. Physical and biol<strong>og</strong>ical characteristics in paired<br />
organically and conventionally managed soils. Agriculture, Ecosystems & Environment (submitted).<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
43<br />
Debosz, K., V<strong>og</strong>nsen, L., Munkholm, L.J. & Schjønning, P. 1998. Impact of soil management on<br />
distribution of carbohydrate C and clay dispersibility in different sized soil aggregates. Proceedings,<br />
NJF-seminar no. 286, Soil tillage and biol<strong>og</strong>y, Ås, Norway, June 8-10, 1998.<br />
Elmholt, S.E., Debosz, K., Schjønning, P., Munkholm, L.J. & Rasmussen, P. 1997. Jordens frugtbarhed -<br />
mikrobiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> jordstruktur. Side 107-124 i: Kristensen, E.S. (red.): Proceedings fra temadag om<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion. SP-rapport 15-1997. Danmarks JordbrugsForskning.<br />
Elmholt, S., Debosz, K., Munkholm, L.J. & Schjønning, P. 2000. Biotic and abiotic binding and bonding<br />
mechanisms in soil. Proceedings, NJF-seminar No. 310: Soil stresses, quality and care. Ås, Norway.<br />
Munkholm, L.J. & Schjønning, P. 1997. Soil tilth and the quantification of soil friability. Symposium<br />
abstract: Soil quality and soil degradation, Royal Veterinary and Agricultural University, 19-20.<br />
Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 1998. Non-inverting soil tillage as a means of<br />
optimizing soil tilth. Proceedings, NJF-seminar no. 286, Soil tillage and biol<strong>og</strong>y, Ås, Norway, June 8-<br />
10th, 1998.<br />
Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 1999. Compaction and intensive tillage effects on<br />
aggregate tensile strength and soil friability. Abstracts, International workshop of ISSS-Commission I:<br />
Soil physics, subsoil compaction and soil dynamics – processes and environmental consequences.<br />
24-26 March 1999, Kiel, Germany.<br />
Munkholm, L.J. 2000. Bulk soil tensile strength measured in a direct tension test. Proceedings, 15th<br />
ISTRO Conference, Texas.<br />
Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. 2000. Non-inverting tillage: Early-stage effects on soil<br />
mechanical behaviour. Proceedings,15th ISTRO Conference, Texas.<br />
Schjønning, P. 1997. Soil compaction, an important aspect of the quality of cultivated soils. Symposium<br />
abstract: Soil quality and soil degradation, Royal Veterinary and Agricultural University, 31-32.<br />
Schjønning, P., Munkholm, L.J., Debosz, K. & Elmholt, S. 2000. Multi-level assessment of soil quality.<br />
Proceedings, NJF-seminar No. 310: Soil stresses, quality and care. Ås, Norway.<br />
Rapporter m.m.<br />
Elmholt, S. & Axelsen, J. Aa. 1999. Jordens biol<strong>og</strong>i, pp. 51-68. In: Alrøe, H.F. & Andreasen, C.B. (red).<br />
Natur, miljø <strong>og</strong> ressourcer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Føjo Rapport 3. Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk<br />
Jordbrug, Foulum.<br />
Munkholm, L.J., 2000. The spade analysis – a modification of the qualitative spade diagnosis for scientific<br />
use. Report from the Danish Research Center for Organic Farming (in press).<br />
Faglige artikler<br />
Elmholt, S. & Axelsen, J.Aa. 1998. Jordbundens Biol<strong>og</strong>i, pp. 24-46. I: Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug – miljø <strong>og</strong><br />
husdyrvelfærd. Notat til Det Økol<strong>og</strong>iske Fødevareråd i forbindelse med udarbejdelsen af Aktionsplan<br />
II for fremme af den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevareproduktion i Danmark.<br />
Elmholt, S & Schjønning, P. 1997. Jordens frugtbarhed. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden,<br />
nr. 9, 2-3.<br />
Elmholt, S., Debosz, K & Knudsen, I.M.B. 1996. Den frugtbare jord: Dyrk naturens eget forsvar.<br />
Agrol<strong>og</strong>isk, 3 (1996), 18-19.<br />
Elmholt, S., Schjønning, P. & Munkholm, L.J. 1997. Økol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> forskning. Landbrugsmagasinet 26, 7.<br />
Munkholm, L.J. 1999. Stik spaden i jorden. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug, 194, 11.<br />
Munkholm, L.J. 1999. Spadeprøve testet i forsøg. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug , 194, 11.<br />
Munkholm, L.J., Schjønning, P., Nielsen, L. & Rasmussen, K.J. 1999. Økol<strong>og</strong>isk planteavl <strong>og</strong> jordpakning.<br />
Planteavlsberetning for Køge-Ringsted Landboforening, 187-189.<br />
Schjønning. P. 1996. Den frugtbare jord: Jordstrukturen skal plejes som din vigtigste afgrøde. Agrol<strong>og</strong>isk,<br />
3 (1996), 16-17.<br />
Schjønning. P. & Elmholt, S. 1996. Den frugtbare jord: Frem med spaden. Agrol<strong>og</strong>isk, 3 (1996), 20-21.
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
44<br />
Schjønning, P. 1998. Jordpakning koster vedvarende udbyttetab. Landsbladet-Mark 10-98, 26-27.<br />
Schjønning, P. 1998. Sådan minimerer du pakning af jorden. Landsbladet-Mark 10-98, 28.<br />
Schjønning, P., Munkholm, L.J., Elmholt, S., Debosz, K & Jensen, U.B. 1999. Jordens strukturegenskaber<br />
– et centralt element i frugtbarhedsbegrebet. MILJØFORSKNING, 39, 7-14.<br />
Schjønning, P., Munkholm, L.J. & Rasmussen, K.J. 1999. Økol<strong>og</strong>er skal køre med små v<strong>og</strong>ne. Økol<strong>og</strong>isk<br />
Jordbrug, nr. 187, p. 11.<br />
Schjønning, P. Munkholm, L.J. & Rasmussen, K.J. 1999. Jordpakning <strong>og</strong> jordløsning. Effektivt Landbrug,<br />
nr. 11, p. 8-9.<br />
Anden formidling,- f.eks. mødeindlæg, åbent hus mm.<br />
Elmholt, S. 1996. Jordens frugtbarhed. Poster ved Den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske Verdensudstilling, 10.08-13.08 1996,<br />
København<br />
Elmholt, S. 1998. Fungi as Biol<strong>og</strong>ical Indicators - experiences from studies on different farming systems.<br />
Oral presentation at workshop on ‘Soil Biol<strong>og</strong>y in Relation to Sustainable Land Use’, NKJ and SNS,<br />
SLU Uppsala, January 15-16th 1998.<br />
Elmholt, S. 1998. Jordens Frugtbarhed. Poster ved Narurvidenskabsfestival 1/10 1998 <strong>og</strong> Åbent hus 3/10<br />
1998.<br />
Schjønning, P. 1998. Jordpakning – en trussel mod jordens frugtbarhed. Bilag til foredrag ved<br />
Landbrugskonsulenternes Efterårsseminar, Nyborg Strand, 30. september 1998, 6 pp.<br />
Schjønning, P. 1999. Konsekvenser af nuværende praksis i marken. I: Priesholm, M. (Ed.)<br />
Jordbearbejdning <strong>og</strong> jordfrugtbarhed. Rapport fra et seminar afholdt af Landsforeningen Økol<strong>og</strong>isk<br />
Jordbrug 27. september 1999. pp. 8-10.<br />
Publikationer udarbejdet i projektperioden, med indirekte tilknytning til projektet<br />
Debosz, K., Rasmussen, P.H. & Pedersen, A.R. 1999. Temporal variations in microbial biomass C and<br />
cellulolytic enzyme activity in arable soils: effect of organic matter input. Appl. Soil Ecol. 394, 1-10.<br />
Kling, M. & Jakobsen, I. 1998. Arbuscular mycorrhiza in soil quality assessment. AMBIO, 27, 29-34.<br />
Knudsen, I.M.B., Debosz, K., Hockenhull, J. Jensen, D.F. & Elmholt, S. 1999. Suppressiveness towards<br />
brown foot rot of barley of soils under organic and conventional management. Applied Soil Ecol<strong>og</strong>y,<br />
12, 61-72.<br />
Olsson, P.A.., Bååth, E. & Jakobsen, I. 1997. Phosphorus effects on the mycelium and storage structures<br />
of an arbuscular mycorrhizal fungus as studied in the soil and roots by analysis of fatty acid<br />
structures. Applied and Environmental Microbiol<strong>og</strong>y, 63, 3531-3538.<br />
Olsson, P.A., Thingstrup, I., Jakobsen, I. & Bååth, E. 1999. Estimation of the biomass of arbuscular<br />
mycorrhizal fungi in a linseed field. Soil Biol<strong>og</strong>y and Biochemistry 31, 1879-1887.<br />
Oyedele, D.J., Schjønning, P., Sibbesen, E. & Debosz, K. 1999. Aggregation and organic matter fractions<br />
of three Nigerian soils as affected by soil disturbance and incorporation of plant material. Soil &<br />
Tillage Research, 50, 105-114.<br />
Rasmussen, K.J. 1999. Impact of ploughless soil tillage on yield and soil quality: A Scandinavian review.<br />
Soil & Tillage Research, 53, 3-14.<br />
Rasmussen, P.H., Debosz, K., Elmholt, S., Schjønning, P. & Jensen, D.F. The use of fluor<strong>og</strong>enic<br />
substrates to measure cellulolytic activity of β-glucosidase, cellubiohydrolase and endocellulase in<br />
differently cultivated soils. Soil Biol<strong>og</strong>y and Biochemistry (accepted).<br />
Schjønning, P. & de Jonge, H. 1999. Experimental test of the applicability of a multisensor photosedimentation<br />
technique for the measurement of soil particle distributions. Communications in Soil<br />
Science and Plant Analysis, 30, 1773-1788.<br />
Schjønning, P., Thomsen, H. & Olesen, J.E. 1997. Effects of secondary tillage strategy on soil and crop<br />
characteristics. Proceedings of the 14th Conference of the International Soil Tillage Research<br />
Organization. Fragmenta Agronomica, 2B/97, 579-582.
Schweiger, P.F. & Jakobsen, I. 1999. Direct measurement of phosphorus uptake by native arbuscular<br />
mycorrhizal fungi associated with field-grown winter wheat. Agronomy Journal, 91, 998-1002.<br />
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
45<br />
Planlagte publikationer<br />
Debosz, K., V<strong>og</strong>nsen, L. & Laborioau, R. Carbohydrates in hot water extracts of soil and soil aggregates<br />
as affected by long-term management and short-term turnover of organic amendments (in<br />
manuscript).<br />
Munkholm, L.J., Schjønning, P. & Rasmussen, K.J. Non-inverting soil tillage: a means of optimising soil<br />
tilth in organic farming systems (in manuscript).<br />
Munkholm, L.J. & Schjønning, P. Long-term effects of manuring and crop rotations. II. Soil mechanical<br />
characteristics (in manuscript).<br />
Schjønning, P. & Munkholm, L. Long-term effects of manuring and crop rotations. I. Soil pore<br />
characteristics (in manuscript).<br />
Endvidere er der gennem projektperioden afholdt i alt 25 foredrag for studerende, konsulenter <strong>og</strong><br />
landmænd mm. Hertil kommer præsentation af forskningen gennem deltagelse i radio <strong>og</strong> TVpr<strong>og</strong>rammer<br />
(i alt 2 radio- <strong>og</strong> 2 TV-indslag). Endelig kan nævnes debatindlæg i fagbladene.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Som et led i projektet blev der primo 1998 iværksat et Ph.D. uddannelsesforløb for Lars J. Munkholm.<br />
Projektet har overordnet til formål at undersøge dyrkningens indflydelse på jordens<br />
fragmenteringsegenskaber <strong>og</strong> afdække de implicerede årsagssammenhænge. Det er ligeledes formålet<br />
at skabe sammenhæng mellem feltobservationer <strong>og</strong> laboratoriemålinger samt at undersøge<br />
vandindholdets indflydelse på fragmenteringsegenskaberne. Målet med projektet er at få større klarhed<br />
over, hvordan man opnår <strong>og</strong> vedligeholder en ”bekvem” <strong>og</strong> frugtbar jord. Hovedelementerne i projektet er:<br />
1) effekt af dyrkningsforanstaltninger på jordens fragmenteringsegenskaber, 2) betydning af vandindhold<br />
<strong>og</strong> porestruktur, 3) relation mellem kvalitative <strong>og</strong> kvantitative felt- <strong>og</strong> laboratoriemetoder. Alle de angivne<br />
måleobjekter i FØJO-projekt I.3 har været genstand for undersøgelse. Resultater fra Ph.D.-projektet er<br />
omtalt under punkt 3. Projektet er forløbet efter planen <strong>og</strong> forventes afsluttet ultimo 2000.<br />
Internationale <strong>og</strong> nationale samarbejdsrelationer<br />
I projektperioden har der været samarbejde med, studiebesøg hos eller iøvrigt kommunikation med en<br />
række personer <strong>og</strong> institutioner.<br />
• R. Wheatley, B.S. Griffith <strong>og</strong> I.M. Young, Scottish Crop Research Institute, UK<br />
• B. Kay, University of Guelph, Department of Land Resource Science, Canada<br />
• A. Beste, Stifftung für Ökol<strong>og</strong>ie und Landbau, Rheinland/Pfalz, Tyskland<br />
• B. Ball, J. Douglass <strong>og</strong> M. O’Sullivan, Scottish Agricultural Center, UK<br />
• B. Degens, East London University, UK<br />
• A.R. Dexter <strong>og</strong> C.W. Watts, Silsoe Research Institute, UK<br />
• A. Trautner <strong>og</strong> J. Arvidsson, Sveriges Lantbruksuniversitet, Sverige<br />
• J. Schnürer <strong>og</strong> J. Olson, Sveriges Lantbruksuniversitet, Sverige<br />
• B. Söderström, Lunds Universitet, Sverige<br />
• U. Thrane <strong>og</strong> J. Frisvad, Danmarks Tekniske Universitet<br />
• D.F. Jensen, I. Knudsen, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
• H.E. Jensen <strong>og</strong> C. Petersen, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
• K. Suhr <strong>og</strong> K. Schmidt, Den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske Jordbrugsskole, Aabybro<br />
• M. Tersbøl, Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby
Projekt 1.3 Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning<br />
46
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF),<br />
Afdeling for Vegetabilske Fødevarer (VEF)<br />
Postboks 102, 5792 Årslev, tlf. 63 90 43 43,<br />
fax 63 90 43 95.<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF),<br />
Afdeling for Plantebeskyttelse (PLB)<br />
Flakkebjerg, 4200 Slagelse, tlf. 58 11 33 00,<br />
fax 58 11 33 01.<br />
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU),<br />
Afdeling for Terrestrisk Økol<strong>og</strong>i<br />
Vejlsøvej 25, Postboks 314, 8600 SilkeborgT<br />
lf. 89 20 14 00, fax 89 20 14 14<br />
Den Kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole (KVL),<br />
Institut for Jordbrugsvidenskab, Agro<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>igruppen<br />
Agrovej 10, 2630 Høje Taastrup,<br />
tlf 35 28 35 24, fax 35 28 21 75.<br />
Projektets leder:<br />
Kirsten Brandt, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Projektmedarbejdere:<br />
DJF: Lars Porskjær Christensen, Carsten Iversen, Rikke Nørbæk, Solveig Mathiasen.<br />
KVL: Jens Otto Andersen.<br />
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg
Kontaktpersoner<br />
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
48<br />
DJF: VEF, Kirsten Brandt, PLB, Per Nielsen Kudsk.<br />
DMU: Niels Elmegaard.<br />
KVL: Bodil Søgaard.<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål<br />
At udpege de generelle strategier, som viser den største <strong>og</strong> mest signifikante variation i udvalgte<br />
sekundære metabolitter med særlig betydning for plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet, for at opbygge et<br />
videngrundlag som kan udnyttes i fremtidige anvendelsesorienterede projekter til optimering af disse<br />
egenskaber.<br />
Som modelplanter var valgt solbær, byg <strong>og</strong> ært.<br />
Ud fra undersøgelser af vilde planter <strong>og</strong> teoretiske betragtninger var det forventet at dyrkningsbetingelser<br />
<strong>og</strong> sortsvalg ville have store, til dels forudsigelige, effekter på indhold af stoffer med forskellige<br />
fysiol<strong>og</strong>iske funktioner i planten.<br />
For solbær blev der fokuseret på fenoler med formodet betydning for plantesundheden, f.eks. ved at<br />
hæmme angreb af visse svampe. En delmålsætning for solbær var at undersøge sortsvalgs <strong>og</strong><br />
dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters markresistens (svampesygdomme) <strong>og</strong> for bladenes<br />
indhold af fenoliske stoffer. Herunder svovlsprøjtnings betydning for indholdsstoffer i bladene.<br />
Fenolerne, herunder anthocyanin, har <strong>og</strong>så interesse for den ernæringsmæssige kvalitet fordi de kan<br />
virke som antioxidanter, <strong>og</strong> formodes at hæmme sygdomme som f.eks. kræft <strong>og</strong> hjerte/karsygdomme.<br />
Ascorbinsyre (vitamin C) er <strong>og</strong>så en antioxidant. De flygtige stoffer er ansvarlige for solbærsmagen. Her<br />
var målet at undersøge sortsvalg <strong>og</strong> dyrkningsbetingelsernes indflydelse på solbærs kvalitet<br />
(anthocyaniner, C-vitamin <strong>og</strong> aromastoffer)<br />
Duftstoffer har <strong>og</strong>så betydning for forekomsten af skadelige eller nyttige insekter <strong>og</strong> mider. Deres<br />
betydning for forekomst af knopgalmiden der overfører ribbesvindvirus skulle undersøges.<br />
I byg undersøges fenoler <strong>og</strong> alkaloider (gramin <strong>og</strong> hordenin). Alkaloiderne er toksiske, i modsætning til de<br />
andre nævnte stoffer, <strong>og</strong> indgår i planternes forsvarssystemer. I byg formodes gramin at have betydning<br />
for insektangreb, ved at formeringen af bladlus hæmmes. Det er tidligere vist at forskellige typer jord<br />
bevirker forskellige indhold af fenoler i blade, det skulle undersøges om det samme var tilfældet for<br />
alkaloiderne, <strong>og</strong> om det kunne føre til forskelle i opformeringsraten for bladlus. Gramin <strong>og</strong> hordenin<br />
udskilles i jorden via rødderne, <strong>og</strong> kan hæmme spiringen af andre planter. Dette har betydning både for<br />
ukrudtsproblematikken <strong>og</strong> for blandsæd, f.eks. byg-ært blandinger. Det var derfor målet at undersøge<br />
udskillelsen fra rødderne <strong>og</strong> effekten af stofferne på spirende frø af andre planter. Alkaloiderne findes kun<br />
i de saftfyldte dele, blade, stængler <strong>og</strong> rødder, ikke i kernerne.<br />
For ært skulle <strong>og</strong>så undersøges fenoler <strong>og</strong> anti-oxidanter i forskellige plantedele, i sunde planter <strong>og</strong> i<br />
planter smittet med svampesygdommen Aphanomyces euteiches, i sorter med forskellig følsomhed over<br />
for denne sygdom.<br />
Projektets forløb<br />
Solbær<br />
Gennemførelse<br />
Denne del af projektet var nært knyttet til dyrkningsforsøgene i projekt II.1 (Solbær <strong>og</strong> jordbær). Alle<br />
analyser blev udført på materiale dyrket i dette projekt. I det store <strong>og</strong> hele blev denne del af projektet<br />
gennemført som planlagt. D<strong>og</strong> måtte de planlagte undersøgelser af in situ udsendelse af duftstoffer fra<br />
solbærblade opgives da den person som skulle have udført dette meget vanskelige arbejde, Henrik Byrial<br />
Jakobsen, forlod DJF i 1997, <strong>og</strong> duftstofferne blev i stedet opsamlet med dampdestillation, en simplere,<br />
mindre præcis metode. Det var <strong>og</strong>så planlagt at projektet skulle have udgjort en del af et Ph.D. studium
for Carsten Iversen, men hver gang de nødvendige ressourcer blev tilvejebragt, viste der sig andre<br />
problemer, <strong>og</strong> studieplanerne måtte til sidst opgives helt.<br />
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
49<br />
Resultater<br />
Resultaterne fra de forsøg, hvor data er færdigbehandlet, bestyrkede for de sammenlignede sorter tesen<br />
om sammenhænge mellem derivater af bestemte fenoliske syrer <strong>og</strong> resistens mod flere sygdomme. Da<br />
der ikke i 1998 dyrkningssæsonen var opnået væsentlige forskelle mellem de dyrkningsmæssige<br />
behandlinger, <strong>og</strong> data fra 1999 endnu ikke er behandlet, kan det endnu ikke afgøres om typen af<br />
dækafgrøder har betydning for fenolindhold <strong>og</strong> sygdomsangreb. Fenolindholdet blev ikke væsentligt<br />
påvirket af svovlsprøjtning (i mængder som heller ikke havde væsentlig effekt på sygdomme). I unge<br />
solbærplanter er sygdomsforebyggelsen altså væsentligst et spørgsmål om at vælge sorter med højt<br />
indhold af bestemte fenoliske syrer. Flavonoider viser ingen korrelation med sygdomsangreb. Ang. de<br />
kvalitetsrelaterede data har det i løbet af projektet vist sig, at der ikke som tidligere antaget er direkte<br />
gavnlig effekt af alle antioxidanter, <strong>og</strong> der er derfor mere interessant at undersøge aromastoffer, specielt<br />
for evt. effekter af selektion for høj (blad)resistens på bærkvaliteten. Der er analyseret for både<br />
aromastoffer <strong>og</strong> anthocyaniner i bærrene, men der kom først bær på buskene i 1999, disse data er endnu<br />
ikke behandlet.<br />
Byg<br />
Gennemførelse<br />
Denne del af projektet var ligeledes baseret på analyse af materiale fra andre projekter, specielt<br />
projekterne i pr<strong>og</strong>ram III, Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer. Desuden blev der benyttet<br />
materiale fra et mindre dyrkningsforsøg ved KVL. Da der i projekt III.7 var materiale af hvede til rådighed<br />
allerede i 1996-97 blev dette udnyttet til indledende undersøgelser, som siden er fulgt op af analyser på<br />
byg dyrket i samme forsøg i 1999. P.g.a. uventet store indkøringsvanskeligheder måtte forsøg med<br />
jordtypens betydning for indholdsstoffer der hæmmer væksten af bladlus reduceres væsentligt, men i<br />
stedet blev der udført andre forsøg med sorter, herunder med sortens evt. betydning for edderkoppers<br />
fødevalg. I KVL’s del af projektet var der ud over fenolanalyser åbnet mulighed for analyser med<br />
billeddannende metoder, <strong>og</strong> her blev det valgt at arbejde med biokrystallisationsmetoden. For de fenoliske<br />
stoffers vedkommende viste det sig at de fleste i både byg <strong>og</strong> hvede var andre end tidligere publiceret, så<br />
alle stofferne måtte isoleres forfra <strong>og</strong> identificeres. Der blev fundet to helt nye flavonoider, et i hver af byg<br />
<strong>og</strong> hvede. Metodeudviklingen blev desuden udnyttet til forsøg med effekt af alkaloider fra byg på spiring af<br />
ært i projekt I.2?.<br />
Resultater<br />
Resultaterne ang. gramin bekræfter at der er væsentlige systematiske sortsforskelle i indholdet, men<br />
effektundersøgelserne er ikke entydige. I de moderne sorter er indholdet i fuldt udviklede blade for lavt til<br />
at måles, <strong>og</strong> dette tyder på at gramin ikke er den væsentligste begrænsende faktor for bladlus. Ligeledes<br />
kan der vises en effekt på ukrudt, men de målte forskelle kan forklares på flere måder. Resultaterne tyder<br />
på at alkaloidet hordenin som fortrinsvis findes i rødder har større effekt på ukrudt end gramin, som findes<br />
i både blade <strong>og</strong> rødder. Arbejdet i relation til ukrudt fortsættes i et nyt projekt under pr<strong>og</strong>rammet<br />
”Økol<strong>og</strong>isk planteværn”.<br />
For fenolers vedkommende har projektet vist at de forskellige typer af fenoliske stoffer reguleres forskelligt<br />
i forhold til dyrkningsforhold. Indholdet af de fenoliske syrer, som <strong>og</strong>så viser korrelation med resistens i<br />
solbær, er korreleret med forhold, som <strong>og</strong>så normalt giver sig udslag i forskelige grader af<br />
sygdomsangreb, mens indholdet af flavonoider, som udgør størstedelen af fenolerne, enten er konstant<br />
eller viser mindre forskydninger fra et stof til et andet uden klar sammenhæng med resistens. Kun skygge,<br />
som ikke i sig selv er af stor betydning for sygdomsangreb, påvirker indholdet af flavonoider mere end af<br />
fenoliske syrer. Dette bestyrker tidligere formodninger om at flavonoidernes væsentligste funktion i<br />
plantevævet er som beskyttelse mod ”solskoldning”, skader p.g.a. UV-bestråling. Projektet har altså vist,<br />
at forskelle i dyrkningsforhold i væsentlig grad påvirker plantens fordeling af ressourcer med betydning for<br />
resistensgrad. Dette er tidligere vist i vilde planter, men det er første gang det vises <strong>og</strong>så at være tilfældet<br />
i dyrkede planter under markforhold. Det er dermed før første gang eftervist hvilken mekanisme der ligger<br />
bag forøget sygdomsfølsomhed ved overgødskning. Det nu muligt med en kemisk analyse at vurdere i<br />
hvilket omfang forsvarsmekanismerne er aktiveret eller lukket ned. Projektet har <strong>og</strong>så vist at disse<br />
mekanismer reguleres ens i byg <strong>og</strong> hvede, <strong>og</strong> måske <strong>og</strong>så i solbær.<br />
Ært<br />
Gennemførelse <strong>og</strong> resultater<br />
I denne del af projektet var det planlagt at koncentrere arbejdet om stoffet pisatin, som allerede flere
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
50<br />
grupper havde arbejdet med, <strong>og</strong> gerne ville skaffe prøver af. Men ingen af dem var i stand til at fremskaffe<br />
stoffet <strong>og</strong> vore egne målinger viste tilstedeværelsen af flere stoffer med egenskaber som pisatin, men<br />
ingen af dem reagerede på infektionen som forventet. Da der desuden skete flere uheld i forbindelse med<br />
dyrkningsforsøg <strong>og</strong> opbevaring af prøver blev denne del meget nedprioriteret til fordel for korn. Det blev<br />
vist at der var mindst et stof som konsekvent optrådte i størst mængde i inficerede rødder, men der var<br />
ikke tale om pisatin eller et nærtbeslægtet stof, <strong>og</strong> der var ikke nok af det i materialet til at gennemføre en<br />
oprensning <strong>og</strong> identifikation.<br />
Resume på dansk<br />
Projektets hovedformål var at udpege de generelle strategier, som viser den største <strong>og</strong> mest signifkan-te<br />
variation i udvalgte sekundære metabolitter med særlig betydning for plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet, for at<br />
opbygge et videngrundlag som kan udnyttes i fremtidige anvendelsesorienterede projekter til optimering<br />
af disse egenskaber. Ud fra undersøgelser af vilde planter <strong>og</strong> teoretiske betragtninger var det forventet at<br />
dyrkningsbetingelser <strong>og</strong> sortsvalg ville have store, til dels forudsigelige, effekter på indhold af stoffer med<br />
forskellige fysiol<strong>og</strong>iske funktioner i planten.<br />
Fenoler har betydning for plantesundheden, f.eks. angreb af visse svampe, men n<strong>og</strong>le fenolers<br />
hovedfunktion formodes at være beskyttelse mod UV-stråling <strong>og</strong> disse indgår i så fald ikke i<br />
forsvarsreaktioner. Fenolerne, herunder anthocyanin, har <strong>og</strong>så interesse for den ernæringsmæssige<br />
kvalitet fordi de som antioxidanter formodes at hæmme kræft <strong>og</strong> hjerte/karsygdomme. Flygtige stoffer<br />
(aromastoffer) er afgørende for smagen <strong>og</strong> har <strong>og</strong>så betydning for forekomsten af insekter <strong>og</strong> mider.<br />
Alkaloider (f.eks. gramin <strong>og</strong> hordenin i byg) er ofte toksiske <strong>og</strong> indgår i planternes forsvarssystemer.<br />
Som modelplanter var valgt solbær, byg <strong>og</strong> ært.<br />
Solbær<br />
Bladenes indhold af fenoliske stoffer blev målt parallelt med registreringer af solbærplanters<br />
markresistens (svampesygdomme) for planter af 5 sorter dyrket med forskellige dækafgrøder eller<br />
svovlsprøjtning, <strong>og</strong> der blev målt duftstoffer i blade <strong>og</strong> forekomst af solbærmider. Kvalitetsegenskaber<br />
(anthocyaniner, C-vitamin <strong>og</strong> aromastoffer) af bær fra de samme planter blev <strong>og</strong>så målt. Angrebsgrad af<br />
flere sygdomme var korreleret med indhold af bestemte derivater af fenoliske syrer. Hverken typen af<br />
dækafgrøder eller svovlsprøjtning viste betydning for fenolindhold <strong>og</strong> (UV-absorberende) flavonoider viser<br />
ingen korrelation med sygdomsangreb. Et planlagt Ph.D. studium for Carsten Iversen måtte opgives af<br />
personlige årsager.<br />
Byg<br />
Her blev fenoler <strong>og</strong> alkaloider undersøgt. I byg formodes gramin at have betydning for insektangreb, ved<br />
at formeringen af bladlus hæmmes. Gramin <strong>og</strong> hordenin udskilles i jorden via rødderne, <strong>og</strong> kan hæmme<br />
spiringen af andre planter. Det var derfor målet at undersøge udskillelsen fra rødderne <strong>og</strong> effekten af<br />
stofferne på spirende frø af ukrudtsarter.<br />
Resultaterne ang. gramin viser væsentlige systematiske sortsforskelle i indholdet i blade <strong>og</strong> rodexu-dater.<br />
Moderne sorter mangler gramin i fuldt udviklede blade, men n<strong>og</strong>le kan udskille alkaloider fra rødder. Der<br />
kan vises effekter på ukrudt <strong>og</strong> bladlus, men de er ikke entydige. Arbejdet i relation til ukrudt fortsættes i et<br />
nyt projekt under pr<strong>og</strong>rammet ”Økol<strong>og</strong>isk planteværn”. De fleste fenoliske stoffer i både byg <strong>og</strong> hvede blev<br />
isoleret <strong>og</strong> identificeret, herunder to helt nye flavonoider, et i hver af byg <strong>og</strong> hvede. Indholdet af de<br />
fenoliske syrer var stærkt korreleret med f.eks. gødningstilførsel <strong>og</strong> plantealder, mens indholdet af<br />
flavonoider, som udgør størstedelen af fenolerne, ikke var korreleret med forhold af betydning for<br />
resistens. Kun skygge, som ikke i sig selv er af betydning for sygdomsangreb, påvirker indholdet af<br />
flavonoider mere end af fenoliske syrer. Det er dermed for første gang under markforhold eftervist hvilken<br />
mekanisme der ligger bag forøget sygdomsfølsomhed ved overgødskning.<br />
Ært<br />
For ært skulle <strong>og</strong>så undersøges fenolen pisatin i forskellige plantedele <strong>og</strong> sorter, i sunde planter <strong>og</strong> i<br />
planter smittet med ærteråd. Men de udenlandske samarbejdspartnere kunne ikke opfylde løftet om at<br />
sende referencestof af pisatin, <strong>og</strong> vore egne undersøgelser viste flere stoffer med næsten samme<br />
egenskaber, som andre nok tidligere havde målt under et. Vi fandt mindst et stof som konsekvent<br />
optrådte i størst mængde i inficerede rødder, men det var ikke pisatin, <strong>og</strong> der var ikke nok til oprensning<br />
<strong>og</strong> identifikation. Da der desuden skete flere uheld i forbindelse med dyrkningsforsøg <strong>og</strong> opbevaring af<br />
prøver blev denne del meget nedprioriteret til fordel for korn.
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
51<br />
På tværs af arterne bekræfter vore data at forskellige typer af fenoler har forskellige fysiol<strong>og</strong>iske roller i<br />
bladene, <strong>og</strong> at denne ”arbejdsdeling” går igen i så forskellige arter som byg, hvede <strong>og</strong> solbær. Projektet<br />
har <strong>og</strong>så vist, at de forskelle som skyldtes sort <strong>og</strong> dyrkningsforhold var uafhængige, der kan altså opnås<br />
en additiv effekt ved både at vælge den bedste sort <strong>og</strong> dyrke den under de forhold, som befordrer de<br />
ønskede egenskaber, f.eks. grad af resistens.<br />
Summary in English<br />
The overall objective of the project was to determine which general strategies show the greatest and most<br />
significant variation in selected secondary metabolites with particular importance for plant health and<br />
quality, in order to establish a knowledge base whidh can be exploited in future applied projects to<br />
optimise these characteristics. From investigations of wild plants and theoretical considerations it was<br />
expected that growth conditions and cultivar choice would have great, to some extent predictable, effects<br />
on contents of compounds with different physiol<strong>og</strong>ical functions in the plant.<br />
Phenols are important for plant health, e.g. infection by some fungi, but the main function of some phenols<br />
is believed to be protection against UV-irradiation, and if so these are not involved in defense reactions.<br />
The phenols, including anthocyanin, are also of interest from the nutritional point of view because as<br />
antioxidants they are assumed to reduce the risk of cancer and cardiovascular disease. Volatiles (aroma<br />
compounds) determine taste and are also important for infestation by insects and mites. Alkaloids (e.g.<br />
gramine and hordenine in barley) are often toxic and are part of the plants’ defense mechanisms.<br />
The model plants chosen were black currant, barley and pea.<br />
Black currant<br />
Contents of phenolc compounds in leaves vere measured in parallel with recordings of the field resistance<br />
(infection by fungi) of black currant plants in plants of 5 cultivars grown with different types of cover crops<br />
or sprayed with sulphur, and volatiles in leaves and presence of big bud mites were also measured.<br />
Quality characteristics (anthocyanins, vitamin C and aroma compounds) in berries of the same cultivars<br />
were also measured. Extent of infection of several diseases was correlated with contents of particular<br />
phenolic acid derivatives. Neoithr the type of cover crop nor sulphur treatments affected the phenolics<br />
and the (UV-absorbing) flavonoids showed no corrlation with fungal infections. A planned Ph.D. study for<br />
Carsten Iversen was given up due to personal matters.<br />
Barley<br />
Phenolics and alklaoids were investigated in this species. In barley gramine is expected to be important<br />
for insect infestation, by retarding the propagation of aphids. Gramine and hordenine ar exuded to soil<br />
from the roots and may retard the germination of other plants. So the aim was to investigate the exudation<br />
from the roots and the effects of the compounds on germinating seeds of weed species.<br />
The results ragarding gramine show significant systematic cultivar differences in the content in leaves and<br />
root exudates. Modern cultivars lack gramine in fully developed leaves, but some can exude alkaloids<br />
from roots. Effects on weeds and aphids were shown, however they were still somewhat ambiguous. The<br />
weed realted work continues in a new peoject under the pr<strong>og</strong>ramme ”Organic plant protection”. Most<br />
phenolic compounds in both barley and wheat were isolated and identified, including two new unknown<br />
flavonoids, one in each species. The contents of phenolic acid derivatives was strongly correlated with<br />
e.g. nutrient supply and plant age, while the contents of flavonoids, the most abundant phenolics, were<br />
not correlated with factors of importance for resistance. Only shade, which is not in itself of importance for<br />
disease severity, affect the flavonoids more than the phenolic acids. So it is now shown for the first time<br />
under field conditions which mechanism is behind increased disease susceptibility due to overfertilisation.<br />
Pea<br />
In pea also a phenolic compound, pisatin, was supposed to be investigated in different platn parts and<br />
cultivars, in healthy plants and plants infected with Aphanomyces euteiches. But the international<br />
collaboraters were unable to fulfill their promise of reference material of pisatin, and our own<br />
investigations showed the presence of several compounds with very similar characteristivcs which others<br />
have probably measured as one. We found at least one compound whid consistently appeared in larger<br />
amounts in infected roots than in healthy ones, but it was not pisatin, and the content was too small for<br />
isolation and identification. In addition several mishaps occurred in connection with cultivation and sample<br />
storage, so this work was given much lower priority in favour of cereals.<br />
Across the species our data confirms that different types of phenols have different physiol<strong>og</strong>ical roles in
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
52<br />
the leaves, and that this ”division of labour” appears in as different species as balrey, wheat and black<br />
currant. The project also showed that the differences due to cultivar and growth conditions were<br />
independent, so additive effects can be obtained by both choosing the best cultivar and growing it under<br />
those conditions which best support the desired characteristics, e.g. resistance.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
Ifølge projektbeskrivelsen omfattede projektet følgende delmål, som (i forskelligt omfang) skulle udføres<br />
for hver art:<br />
1 Måling af normale niveauer <strong>og</strong> variation af udvalgte stoffer under standardforhold, i relevante dele af<br />
modelplanter, afhængigt af plantealder, differentiering <strong>og</strong>, hvor det er relevant, døgnrytmer.<br />
2 Måling af variationen i disse niveauer i planter dyrket under forskellige forhold, inden for de muligheder<br />
der er til rådighed i form af forsøgsbehandlinger i andre projekter under FØJO.<br />
3 Udvælgelse af sorter der vides eller forventes at vise forskelle i niveauerne af disse metabolitter, <strong>og</strong><br />
måling af variationen mellem sorterne når de dyrkes under ens vækstforhold.<br />
4 Undersøgelse af effekter som forventes at være korreleret med de relevante stoffer.<br />
5 Analyse af resultaterne fra to synsvinkler:<br />
1) Hvilke typer uafhængige faktorer har størst effekt på niveauerne af metabolitterne, <strong>og</strong> på de<br />
egenskaber der afhænger af disse stoffer.<br />
2) Optræder der generelle tendenser på tværs af arter eller stoffer. Denne delopgave kan omfatte<br />
supplerende målinger i andre arter, fortrinsvis på materiale indsamlet i andre projekter under FØJO, for<br />
at teste eller bekræfte formodede effekter.<br />
Målopfyldelse:<br />
Solbær<br />
For solbær er delmål 1, 3, 4, <strong>og</strong> 5 (begge synsvinkler) opfyldt for fenoliske stoffer i blade samt for<br />
anthocyaniner i bær, <strong>og</strong> der ligger for alle disse punkter data klar til publicering for indhold af duftstoffer.<br />
På tidspunktet hvor de hidtil færdigbearbejdede resultater blev målt, havde der endnu ikke vist sig<br />
væsentlige forskelle i dyrkningsforhold mellem de relevante forsøgsbehandlinger, så det er ikke lykkedes<br />
at vise effekter af sådanne forskelle. Det er muligt det har været tilfældet for sidste forsøgsår, hvor en del<br />
resultater endnu ikke er færdigbearbejdet.<br />
Byg<br />
Der foreligger resultater for alle delmål, for både fenoler <strong>og</strong> alkaloider. På n<strong>og</strong>le områder er der lavet mere<br />
end oprindeligt forventet, idet mindre lovende forsøgsserier undervejs er blevet stoppet <strong>og</strong> ressourcerne<br />
overført til de mest lovende forsøg.<br />
N<strong>og</strong>le forsøg fra arbejdet med gramin <strong>og</strong> hordenin vil blive gentaget i projektet ”<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteværn”,<br />
hvor en samlet publicering vil blive færdiggjort i det omfang at gentagelserne bekræfter de tendenser som<br />
blev observeret i første omgang.<br />
Ært<br />
For ært er det stort set kun delmål 2 som er opfyldt, <strong>og</strong> kun publiceret i form af et foredrag for erhvervet.<br />
Men der er så heller ikke brugt store ressourcer på denne art.<br />
Målopfyldelse for generelle aspekter:<br />
Specielt for delmål 5 skal synsvinkel 2 vurderes på tværs af arterne. Her er det lykkedes at<br />
sandsynliggøre at de forskellige typer af fenoler har forskellige fysiol<strong>og</strong>iske roller i bladene, <strong>og</strong> at denne<br />
”arbejdsdeling” går igen i så forskellige arter som byg <strong>og</strong> solbær. Specielt vigtigt for projektetshovedformål<br />
er det at vi har vist, at når bestemte dyrkningsforhold, f.eks. gødningsniveau, har stor indflydelse på<br />
indhold af bestemte stoftyper, går disse forskelle igen for flere arter, f.eks. byg <strong>og</strong> hvede, hvor samme<br />
type stoffer reagerer på samme måde, selv om der ikke er helt samme strukturer i de to arter. Projektet<br />
har <strong>og</strong>så vist, at de forskelle som skyldtes sort <strong>og</strong> dyrkningsforhold var uafhængige, der kan altså opnås<br />
en additiv effekt ved både at vælge den bedste sort <strong>og</strong> dyrke den under de forhold, som befordrer de<br />
ønskede egenskaber, f.eks. grad af resistens.<br />
Specielt i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i danner resultaterne grundlag for en bedre forståelse af de mekanismer som<br />
afgør om f.eks. plantesygdomme får et omfang der skader udbyttet. Projektet har sat nyt lys på de<br />
grundlæggende plantefysiol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> <strong>øko</strong>fysiol<strong>og</strong>iske mekanismer der ligger bag de observationer som<br />
f.eks. viser at visse former for stress styrker plantens forsvar mod skadegørere, mens andre former<br />
svækker det (eks. Brandt et al. 1999, Iversen et al. 2000). De giver dermed et forbedret videnskabeligt<br />
grundlag for n<strong>og</strong>le af de centrale betragtninger i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, specielt at tilførsel af overskud af<br />
næringsstoffer skader planternes forsvarsevne <strong>og</strong> derfor skal begrænses mest muligt. De viser <strong>og</strong>så
hvordan n<strong>og</strong>le stoffer varierer så meget mellem forskellige sorter <strong>og</strong> vækstforhold at det er muligt at<br />
frembringe produkter med meget forskelligt indhold <strong>og</strong> dermed evt. forskellig kvalitet.<br />
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
53<br />
Ang. publicering<br />
N<strong>og</strong>le af projektdeltagerne har opgivet selv at publicere deres resultater <strong>og</strong> har overdraget rådata til andre<br />
i projektet, som har påtaget sig at færdiggøre publicering af resultater fra fælles forsøg. Da det er kutyme<br />
at den som sammenskriver en artikel bliver førsteforfatter, har dette medført n<strong>og</strong>le omrokeringer i<br />
forfatterrækkefølgen for de planlagte artikler, sammenlignet med tidligere forventet.<br />
Liste over publikationer mm.<br />
Artikler i internationale tidsskrifter<br />
Harder, L. H. and Christensen, L. P. (1999). A new flavone O-glycoside from wheat leaves (Triticum<br />
aestivum). Zeitschrift für Naturforschung (in press).<br />
Iversen, C.K., Pedersen, H.L., Olsen, C.E. & Brandt, K. 2000. Relationship between phenolic compounds,<br />
disease resistance and cover crop type for 5 blackcurrant varieties. Biol<strong>og</strong>ical Agriculture and<br />
Horticulture (submitted).<br />
Nørbæk R, Brandt K & Kondo T 2000. Identification of flavone C-glycosides including a new flavonoid<br />
chromophore from barley leaves (Hordeum vulgare L.) by improved NMR techniques. J. Agric. Food<br />
Chem. (in press)<br />
Indlæg ved kongresser, symposier <strong>og</strong> lignende<br />
Brandt K., Iversen, C., Lindhard Pedersen, H., Harder L.H., Christensen L.P. & Christensen B.T. 1999.<br />
Variation in levels of phenolic secondary metabolites in commercially important varieties: Potential<br />
agronomic effects. Abstract of invited lecture, Joint meeting: Nutritional Enhancement of Phenolic Plant<br />
Foods in Europe and Bioactive Plant Cell Wall Components in Nutrition and Health, p. 32.<br />
Harder L., Christensen L.P., Christensen B.T. and Brandt K. 1998. Contents of flavonoids and other<br />
phenolics in wheat plants grown with different levels of organic fertilizer. Polyphenols Communications<br />
98: 495-496.<br />
Iversen, C.K., Lindhard Pedersen H. & Brandt, K. 2000. Phenolic compounds and disease resistance of 5<br />
blackcurrant varieties in an organic growing system. Presentation at "9. Internationaler<br />
Erfahrungsaustausch über Forschungsergebnisse zum Ökol<strong>og</strong>ischen Obstbau in Weinsberg", 1.-2february<br />
2000.<br />
Iversen C.K., Austad T. <strong>og</strong> Lindhard Pedersen H. 1998. Phenolic compounds and disease resistance in<br />
four blackcurrant varieties. Proceedings Deutsche Gesellschaft für Qualitetsforschung.<br />
Krankheitsresistenz und Pflanzenschutz; Dresden 23/24. March 1998.<br />
Iversen, C. & Austad, T. 1997. Phenolic compounds in blackcurrant leaves and berries grown without<br />
pesticides. Poster presenteret ved “8. Internationaler Erfahrungsaustausch über<br />
Forschungsergebnisse zum Ökol<strong>og</strong>ischen Obstbau in Weinsberg”, 13-14/11/1997.<br />
Faglige artikler<br />
Brandt, K., 1999. Næringstilførslens betydning for indholdet af fenoliske sekundære metabolitter i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkede hvedeblade. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden (6), 10-11.<br />
Brandt, K., 1999. Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet. Miljøforskning 39, 26-30.<br />
Brandt, K., 1999. Utal af plantestoffer. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, 206, 8.<br />
Mødeindlæg<br />
Brandt, K. 1999. Sygdomsresistens <strong>og</strong> sekundære metabolitter i ærteplanter. Foredrag ved Temamødet<br />
”Forskning i dyrkning af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frugt <strong>og</strong> grønt”, Dalum 3. juni<br />
Iversen, C. 1999. Solbærkvalitet <strong>og</strong> sekundære metabolitter. Foredrag ved Temamødet ”Forskning i<br />
dyrkning af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frugt <strong>og</strong> grønt”, Dalum 3. juni<br />
Brandt, K. 1997. Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg, delprojekt korn.<br />
Poster ved “Store Korndag”, Roskilde 7. september<br />
Brandt, K. 1996. Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg, delprojekt korn.<br />
Poster ved “Store Korndag”, Roskilde 2. juli
Projekt 1.4 Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg<br />
54<br />
Endnu ufærdige publikationer, der forventes udsendt om projektet.<br />
Brandt, K., Bay Christensen, H., Søgaard, B., Rasmussen, I., Olesen, J.E. 200?: Influence of location and<br />
competition on contents of phenolic compounds in barley (arbejdstitel). Forsøg afsluttet <strong>og</strong> data delvis<br />
behandlet. Indsendes til relevant tidsskrift i 2000.<br />
Brandt, K. Iversen, C., Kähkönen, M., & Lindhard Petersen, H. 200?. Contents of secondary metabolites<br />
in 5 cultivars of organically grown black currants (arbejdstitel). Forsøg afsluttet <strong>og</strong> data delvis<br />
færdigbehandlet, bortset fra analyser af anthocyanin der efter aftale udføres af Marja Kähkönen i<br />
Finland <strong>og</strong> suppleres med data fra de samme sorter dyrket i Finland. Indsendes til J. Agric. Food<br />
Chem. eller andet relevant tidsskrift i 2000.<br />
Brandt, K., Bay Christensen, H., Søgaard, B., Andersen J.O. 200? Relative effects of shade, cultivar and<br />
nitr<strong>og</strong>en supply on contents of phenolic compounds in barley (arbejdstitel). Forsøg afsluttet <strong>og</strong> data<br />
delvis behandlet. Indsendes til relevant tidsskrift i 2000.<br />
Elmegaard, N., Christensen, L.P. & Salomonsen, A. 2000?. Studies of the ecol<strong>og</strong>ical relevance of<br />
gramine for the interaction between barley and aphids. Indsendes til Phytochemistry primo 2000.<br />
Brandt K., Harder L., Christensen L.P. and Christensen B.T. 200?. Contents of flavonoids and other<br />
phenolics in wheat plants grown with different levels of organic fertilizer. (arbejdstitel). Forsøg afsluttet<br />
<strong>og</strong> data delvis færdigbehandlet. Indsendes til Journal of Chemical Ecol<strong>og</strong>y i 2000.<br />
Kudsk, P.N. & Christensen, L.P. 2000? Suppression of root growth of weed seedlings by genotypes of<br />
barley differing in alkaloid production. Status?? Indsendes til relevant tidsskrift i 2000.<br />
Toft, S., Elmegaard, N., nn. 2001. Predation by a generalist predator on aphids living on cereal plants with<br />
different content of secondary metabolites. Indsendes til relevant tidsskrift medio 2000.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse, herunder tilknyttede gæsteforskere <strong>og</strong> udstationering<br />
Specialer etableret med tilknytning til projektet:<br />
Bleeg, Ingrid <strong>og</strong> Dorte F. Andersen. Fenoliske stoffer <strong>og</strong> vækst af bygplanter med forskellig <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
gødningstilførsel. Speciale maj 1999 – dec. 2000, Århus Universitet, vejledere Tom V. Madsen (AU) <strong>og</strong><br />
Kirsten Brandt (DJF).<br />
Harder, Lene H. Identifikation af flavonoider <strong>og</strong> andre fenoler i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkede hvedeplanter. Speciale<br />
marts 1998 - april 1999, Odense Universitet, vejledere Jørgen Møller (OU) <strong>og</strong> Lars P. Christensen (DJF).<br />
Salomonsen, Anette. Betydningen af UV-B -lys for forekomst af n<strong>og</strong>le sekundære metabolitter i byg <strong>og</strong><br />
snerlepileurt samt deres effekt på herbivore insekter. Speciale afsluttet dec. 1999.<br />
Som nævnt under ”Projektets forløb” lykkedes det ikke at etablere det i ansøgningen beskrevne Ph.D.<br />
studium. Som beskrevet nedenfor har en udenlandsk Ph.D. studerende været tilknyttet projektet i 2<br />
måneder.<br />
Redegørelse for samarbejdsrelationer internationalt <strong>og</strong> nationalt.<br />
De mest direkte relevante nationale samrbejdsrelationer var samarbejdet med en række andre projekter<br />
vedr. sekundære metabolitter eller <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug i Danmark. I Danmark var det mest projekter<br />
tilknyttet FØJO, specielt II.4, III.7 <strong>og</strong> II.1, men <strong>og</strong>så andre, f.eks. PLANTOX (Levnedsmiddelstyrelsen <strong>og</strong><br />
KVL), Cerealienetværket (DJF med flere) har haft en direkte tilknytning til projektet.<br />
Internationalt har projektet har bl.a. ført til deltagelse i en ”Concerted action” NEODIET <strong>og</strong> indtil videre i 4<br />
ansøgninger til EU’s 5. Rammepr<strong>og</strong>ram. Specielt ideen om at dyrkningsforholdene kan påvirke indholdet<br />
af ernæringsrelevante stoffer i afgrøden har vakt interesse, selv om dette kun er en mindre del af<br />
projektet.<br />
Desuden har stud. Ph.D. Marja Kahkönen fra Helsinki Universitet tilbragt 2 måneder ved DJF i Årslev for<br />
at lære n<strong>og</strong>le af de kemiske metoder som blev benyttet i projektet. Hun har tilbudt at lave tilsvarende<br />
målinger på materiale fra finske forsøg <strong>og</strong> publicere dem sammen med os.
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Inst. f. Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed.<br />
Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C<br />
Tlf.: 35283014 Fax: 35283022 E-mail: hbs@kvl.dk<br />
Center for Eksperimentel Parasitol<strong>og</strong>i<br />
Tlf.: 35282775. Fax: 35282774. E-mail: aro@kvl.dk<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Sundhed <strong>og</strong> Velfærd<br />
Forskningscenter Foulum. Postboks 39. 8830 Tjele<br />
Tlf.: 89991344. Fax: 89991919<br />
Statens Skadedyrlaboratorium<br />
Skovbrynet 14, 2800 Lyngby<br />
Tlf.: 45878055. Fax: 45931155<br />
Projektets leder:<br />
Lektor, dr.med.vet. Henrik B. Simonsen<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Gert Nørgaard-Nielsen. Ansat fra 1/5-97 til 31/8-98<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
Kontaktpersoner:<br />
KVL: Peter Nansen (død oktober 99), Allan Roepstorff <strong>og</strong> Henrik B. Simonsen.<br />
SSL: Ole Kilpinen<br />
DJF: Mette Vaarst<br />
Projekttår: 1996-1999<br />
56<br />
Projektets hovedformål<br />
Projektets hovedformål var at belyse sundheds- <strong>og</strong> adfærdsaspekter i relation til produktion af <strong>øko</strong>lo-giske<br />
svin <strong>og</strong> fjerkræ samt dyrenes påvirkning af udearealer. Projektet skulle finde sted dels i <strong>øko</strong>lo-giske<br />
landbrug dels under forsøgsmæssige betingelser.<br />
Et af delformålene var at undersøge forekomsten af endo-<strong>og</strong> ectoparasitter i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrbrug samt<br />
belyse eventuelle infektioners betydning for dyrenes sundhed <strong>og</strong> velfærd. Eventuelle sæson-mæssige<br />
variationer skulle undersøges tillige med betydningen af forskellige managementfaktorer i de enkelte<br />
produktionssystemer.<br />
Et andet delformål var under eksperimentelle forhold at belyse parasitters epidemiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> interaktion med<br />
adfærden hos svin <strong>og</strong> fjerkræ samt managements betydning for udegående svins miljømæssige <strong>og</strong><br />
sociale interaktioner.<br />
De eksperimentelle undersøgelser vedrørende fravænnede svins parasitinfektioner <strong>og</strong> adfærd skulle<br />
foregå på friland med henblik på belysning af effekt af belægningsgrad, næse-ring <strong>og</strong> fiberrig kost på<br />
adfærd, vegetation <strong>og</strong> jordbundsforhold. Parasitterne som indgik i de eksperimentelle undersøgelser var<br />
Ascaris suum, Oesophagostomum dentatum <strong>og</strong> Trichuris suis. De tre arter er alle almindelige i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
svineproduktion <strong>og</strong> specielt den sidste er kendt for at kunne forårsage alvorlig klinisk sygdom.<br />
Det var tillige projektets formål under eksperimentelle forhold at belyse hønsemiders (Dermanyssus<br />
gallinae) <strong>og</strong> spolorms (Ascaridia galli) eventuelle betydning for æglæggeres adfærd.<br />
Projektets forløb<br />
Det eksperimentelle arbejde, som t<strong>og</strong> sigte på at belyse eventuelle sammenhænge mellem frilands<br />
slagtesvins adfærd <strong>og</strong> parasitol<strong>og</strong>iske status påbegyndtes i 1997. Gert Nørgaard-Nielsen blev ansat som<br />
projekt medarbejder. Han foret<strong>og</strong> detailleret registring af adfærd herunder fastlæggelse af gruppernes<br />
hierarkiske struktur samt den ge<strong>og</strong>rafiske placering i de udendørs folde. Forsøgsdyrene var opdelt i 5<br />
grupper af hver 10 dyr. Forsøgsfaktorerne var høj/lav belægningsgrad <strong>og</strong> +/- næsering. Der blev foretaget<br />
2 gentagelser. Sideløbende blev der foretaget parasitol<strong>og</strong>iske undersøgelser på grisene. Det første hold<br />
grise blev undersøgt i perioden 26 maj 97 til 25 juli 97 <strong>og</strong> det andet hold grise blev undersøgt i perioden 4<br />
august til 25 oktober samme år. Et interesssant <strong>og</strong> markant resultat af adfærdsobservationer var, at de<br />
næseringede grise tilsyneladende i et vist omfang erstattede roden i jord med tryne med forbensskrab i<br />
jorden. Det har <strong>og</strong>så vist sig med stor tydelighed at arealernes beskaffenhed i form af omkringstående<br />
vegetation har afgørende betydning for dyrenes ge<strong>og</strong>rafiske placering i foldene, hvor specielt<br />
sol/skyggeforhold om sommeren er med til at styre grisene.<br />
Den under projektformålet anførte faktor: fiber rigt foder blev udeladt i adfærds/parasitundersøgelsen i<br />
1997 af hensyn til den statistiske vurdering af resultaterne, idet der ikke kunne etableres et tilstrække-ligt<br />
stort antal grupper, såfremt alle 3 faktorer skulle inkluderes.<br />
Undersøgelse af parasitsmitte på forskellige områder af kontamineret mark som allerede var på-begyndt i<br />
1996 (6x10 grise) blev fortsat i 1997.<br />
Tre biol<strong>og</strong>istuderendes specialeprojekt blev færdiggjort i 1998 i form af en specialerapport. Der frem-kom<br />
resultater om grisenes udnyttelse af foldene, hvor markante gødeområder blev etableret meget<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
57<br />
regelmæssigt i forhold til hytter, hegn <strong>og</strong> nabomarker. Flokhierarki <strong>og</strong> græsningsadfærd blev registreret <strong>og</strong><br />
parasitinfektionerne blev fulgt gennem græsningssæsonen v.h.a. gødnings- <strong>og</strong> blodprøver, ligesom<br />
marksmitten blev målt ved analyse af græs- <strong>og</strong> jordprøver samt udsætning af 6x10 parasitfri tracerdyr i<br />
efteråret 1996. Alle forsøgsdyr blev undersøgt for parasitter efter slagtning. Undersøgelsen har i væsentlig<br />
grad udvidet vor viden om parasitinfektionernes udendørs smittemønstre <strong>og</strong> frilandssvins udnyttelse af<br />
markarealerne. Det blev f.eks. godtgjort at 15-20% af gødningens tørstof stammer fra geofagi. Mod<br />
forventning var der kun ringe sammenhæng mellem parasitinfektionerne <strong>og</strong> belægnings-grad, diæt <strong>og</strong><br />
næsering, ligesom der ikke var signifikante sammenhænge mellem observeret risiko-adfærd <strong>og</strong><br />
ormebyrder ved slagtning.<br />
Undersøgelserne i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svinebesætninger blev påbegyndt i 1997. 2 besætninger på henholdsvis 65<br />
<strong>og</strong> 260 søer registreredes løbende hvorunder praktiserende dyrlæger udfyldte registreringsskemaer hver<br />
6 uge.<br />
Undersøgelsen i ca. 400 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske hønsehold blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema survey.<br />
Svarprocenten var ca. 40. Antal svar: Bur 53. Skrabe 50. Fritgående 28. Økol<strong>og</strong>iske 28. Stalddør 23.<br />
Forekomsten af kyllingemider blev undersøgt ved at udsende spørgeskemaer til ca. 300 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
konventionelle ægproducenter. Svarprocenten var ca. 50%. De største problemer med kyllingemider er at<br />
finde hos producenter af æg fra fritgående høns. Næsten 70% af disse havde haft kyllingemider inden for<br />
de sidste tre år, mod 35% hos de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske producenter. Omkring halvdelen af producenter-ne med<br />
kyllingemider melder om tilbagevendende problemer hvert år. Derfor kan den relativt lave fore-komst af<br />
mider hos de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske producenter tilskrives, at produktionssystemerne er forholdsvis nye så miderne<br />
ikke har etableret sig endnu. Desuden kendte en del <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske producenter slet ikke den-ne ektoparasit.<br />
Tilsyneladende oplevede besætningsejerne problemerne med hønsemider som størst i perioden maj til<br />
september med en top i august. Ejerne var af den opfattelse, at miderne forårsager u-rolige <strong>og</strong> fjerpillende<br />
dyr. Miderne opdages, når ejerne ser maste mider på æggene eller når ejerne får mider på sig.<br />
Spørgeskema surveyet blev i 1998 fulgt op med telefoninterview af 75 producenter med skrabehøner,<br />
fritgående høner eller <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske høner. Resultaterne af disse telefoninterview bekræfter forekomsten af<br />
kyllingemider i disse besætningstyper.<br />
Det eksperimentelle arbejde vedr. eventuelle sammenhænge mellem frilands-slagtesvins adfærd <strong>og</strong><br />
parasitol<strong>og</strong>iske status blev afsluttet i 1998. Gert Nørgaard- Nielsens ansættelsesperiode udløb pr. 31/8-<br />
98. Det var påtænkt at indsætte et nyt hold grise i 1998, men databearbejdningen <strong>og</strong> igangsæt-ning af det<br />
nedenfor omtalte pilotprojekt vedrørende adfærd hos eksperimentelt parasitinficerede, æg-læggende<br />
høner prioriteredes højere.<br />
Pilotprojektet vedrørende eksperimentelt parasit-inficerede æglæggende høner blev udført i 1998. 3 hold<br />
høner A, D <strong>og</strong> C hver bestående af 2 grupper á 15 brune æglæggere blev opstaldet i KVL´s<br />
forsøgsdyrstald. Hold A blev inficeret med spolorm, hold D med hønsemider <strong>og</strong> hold C var kontrolhold.<br />
Hønernes adfærd <strong>og</strong> parasitstatus blev observeret, <strong>og</strong> der er tillige foretaget fysiol<strong>og</strong>iske målinger i form<br />
af bl.a. testosteronanalyser, hæm<strong>og</strong>lobinindhold <strong>og</strong> hæmatocritværdi. Tilvækst <strong>og</strong> ægproduktion blev<br />
målt. De foreløbige resultater viste en markant effekt af blodmideinfektionen såvel på adfærd som på<br />
hæmatol<strong>og</strong>i. En ikke tidligere beskrevet maskuliniserende effekt blev konstatert på de spolorm inficerede<br />
høner. Dette kom til udtryk såvel ved adfærd som ved forhøjet testosteronniveau.<br />
Undersøgelserne i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svinebesætninger fortsatte i 1998. 4 besætninger på mellem 50 <strong>og</strong> 260<br />
søer registreredes løbende. Resultaterne af de kliniske undersøgelser på søer med smågrise, dræg-tige<br />
søer samt slagtesvin fra 1 besætning med 60 søer blev opgjort <strong>og</strong> meddelt FØJO-rapport nr. 1- 1998. Pr.<br />
19/10-98 blev en dyrlæge ansat på projektet med henblik på fortsatte undersøgelser i de 4 besætninger<br />
samt i nye <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske besætninger. I 1999 udvidedes undersøgelserne til at omfatte 9 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
svinebesætninger med forskellige systemer (udendørs/indendørs slagtesvinehold). Disse besætninger<br />
blev fulgt med særlig fokus på parasitinfektion gennem sommeren fra februar til novem-ber. Flytninger af<br />
dyrene registreredes løbende, <strong>og</strong> managementrutiner blev kortlagt ved interview af ejere.<br />
Der blev derudover iværksat <strong>aktiviteter</strong> i tæt samarbejde med et projekt på forskningscenter Bygholm,<br />
hvor effekten af 4 udmugningsstrategier blev undersøgt.<br />
Spørgeskema survey’et vedrørende de ca. 400 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske hønsehold blev i 1998 fulgt op med telefoninterview<br />
med 75 producenter med skrabehøner, fritgående høner eller <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske høner. Der blev tillige<br />
udsendt fælder til besætningsejere med henblik på fangst af hønsemider.<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
58<br />
Resumé på dansk <strong>og</strong> engelsk<br />
Del 1 af projektet var et eksperimentelt arbejde vedr. eventuelle sammenhænge mellem frilandsslagtesvins<br />
adfærd <strong>og</strong> parasitol<strong>og</strong>iske status. Flokhierarki <strong>og</strong> græsningsadfærd blev registreret <strong>og</strong><br />
parasitinfektionerne blev fulgt gennem græsningssæsonen v.h.a. gødnings- <strong>og</strong> blodprøver, ligesom<br />
marksmitten blev målt ved analyse af græs- <strong>og</strong> jordprøver samt udsætning af 6x10 parasitfri tracerdyr.<br />
Undersøgelsen har i væsentlig grad udvidet vor viden om parasitinfektionernes udendørs smittemøn-stre<br />
<strong>og</strong> frilandssvins udnyttelse af markarealerne.<br />
Del 2 af projektet var undersøgelser i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svinebesætninger. Besætningerne blev fulgt med særlig<br />
fokus på sundhed <strong>og</strong> parasitinfektion. Systematiske prøveudtagninger for grupper af slagtesvin gennem<br />
opvækstperioden viste, at der var tilstedeværende parasit infektion i alle grupper i alle de deltagende<br />
besætninger. Infektionerne gav tilsyneladende ikke anledning til klinisk sygdom. Der kunne påvises ingen<br />
eller ringe forekomst af parasitsmitte på friland. Pattegrisedødeligheden blev fundet forholdsvis høj.<br />
Soholdet på friland blev ikke forbundet med væsentlige sundheds- eller sygomsmæs-sige problemer mht<br />
infektiøse eller fodringsbetingede lidelser. Der var derimod væsentlige problemer i slagtesvineholdet.<br />
Disse problemer blev primært forbundet med manglende erfaring, uhensigtsmæssig indretning af<br />
stald/udearealer samt usystematisk opdeling <strong>og</strong> flytning af dyrene.<br />
Del 3 af projektet var et eksperiment med parasit-inficerede æglæggende høner. Hold A blev inficeret<br />
med spolorm, hold D med hønsemider <strong>og</strong> hold C var kontrolhold. Hønernes adfærd <strong>og</strong> parasitstatus blev<br />
observeret, <strong>og</strong> der blev tillige foretaget fysiol<strong>og</strong>iske målinger i form af bl.a. testosteronanalyser,<br />
hæm<strong>og</strong>lobinindhold <strong>og</strong> hæmatocritværdi. Resultater viste en markant effekt af blodmideinfektionen såvel<br />
på adfærd specielt fjerpudsning <strong>og</strong> hovedkradsning samt på hæmatol<strong>og</strong>i. En ikke tidligere beskrevet<br />
maskuliniserende effekt blev konstateret på de spolorm inficerede høner.<br />
Del 4 var en undersøgelsen i ca. 400 hønsehold som blev foretaget ved hjælp af et spørgeskema survey.<br />
De største problemer med kyllingemider var hos producenter af æg fra fritgående høns. Næsten 70% af<br />
disse havde haft kyllingemider inden for de sidste tre år, mod 35% hos de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske producenter.<br />
English Summary.<br />
Part 1 of the project was an experimental sudy on a potential relationship between behaviour of free range<br />
slaughter pigs and their parasitol<strong>og</strong>ical status. Hierarchy and grazing behaviour was recorded and<br />
infectons with parasites was followed during the grazing season using feacal- and blood samples.<br />
Contamination of the grass land was measured by analyzing grass and soil samples and by 6 x 10<br />
parasite free tracer pigs. The experiment has significantly expanded our knowledge on out door parasitic<br />
infestations and free range pigs’ use of available grass land.<br />
Part 2 of the project was an investigation of the health and parasitol<strong>og</strong>ical status in organic pig herds.<br />
Systematically performed sampling in groups of slaughter pigs during the rearing period showed that<br />
parasitic infestations were present in all the herds although no clinical symptoms were recorded. No or<br />
only small parasitic contamination was recorded on free range. Piglet mortality was relatively high. The<br />
sows on free range did not suffer from essential infectious nor nutritional disorders which on the contrary<br />
was the case among the slaughter pigs. These problems were related mainly to lack of managers<br />
experience, inexpedient organizationof buildings and pens as well as malproper group dividing and<br />
moving of the animals.<br />
Part 3 of the project was an experiment on the effect on egg laying hens’ behaviour in relatio to parasitic<br />
infection. Group A was infected with Ascaridia galli, group D with Dermanyssus gallinae and grup C was<br />
the control group. Behaviour, parasitol<strong>og</strong>ical status, level of testosteron, haematocrit values and<br />
haem<strong>og</strong>lobin comntent were recorded. The results showed a significant effect of the mite infection on<br />
behaviour especiellay preening and head schratching and on haematol<strong>og</strong>y. A previously not reported<br />
masculinizing effect caused by the infection with Ascaridia was found in the hens.<br />
Part 4 of the project was a survey on the presence of blood mites in 400 egg producing units. The biggest<br />
problems in relation to presence of blood mites were recorded in egg laying units with free range hens.<br />
Approx. 70% of these herd had recorded the presence of blood mits within the last 3 years. This figur was<br />
35% in organic egg producing herds.<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
59<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
Systematiske prøveudtagninger for grupper af slagtesvin gennem opvækstperioden viste, at der var tilstedeværende<br />
infektion i alle grupper i alle de deltagende besætninger. Parasitinfektionerne gav tilsyneladende<br />
ikke anledning til klinisk sygdom. Den var d<strong>og</strong> for de fleste gruppers vedkommende stigende<br />
gennem opvækstperioden. Der kunne påvises ingen eller ringe forekomst af parasitsmitte på friland.<br />
Derimod konstateredes ved enkelte prøveudtagninger (pilot-studium) på dybstrøelse, at para-sitsmitte af<br />
moderat omfang kunne forekomme <strong>og</strong>så ved forholdsvis høje komposteringstemperaturer. Forskellige<br />
niveauer af management blev beskrevet i de medvirkende besætninger. Pattegrisedødelig-heden blev<br />
fundet forholdsvis høj. Afhængig af management kunne der konstateres problemer i relation til indretning<br />
af arealet, såsom traumatisk betinget halthed <strong>og</strong> solskoldning. Soholdet på friland blev ikke forbundet<br />
med væsentlige sundheds- eller sygomsmæssige problemer mht infektiøse eller fodringsbetingede<br />
lidelser. Der var derimod væsentlige problemer i slagtesvineholdet. Disse problemer blev primært<br />
forbundet med manglende erfaring, uhensigtsmæssig indretning af stald/udearealer samt usystematisk<br />
opdeling <strong>og</strong> flytning af dyrene. Med baggrund i disse resultater ses der et behov for at undersøge<br />
muligheder for hensigtsmæssig indretning af folde, således at de belastes mindst muligt. Dødeligheden<br />
hos pattegrise samt stiindretninger med ude-areal <strong>og</strong> i strøelsesbaserede systemer må betragtes som<br />
områder med stort fremtidigt potentiale for forbedringer i disse systemer.<br />
Opnåede resultater<br />
- ingen væsentlig effekt af lav belægningsgrad, hvilket sandsynligvis skyldes grisenes dårlige udnyttelse<br />
af store arealer.<br />
- ingen effekt af næseringe under de afprøvede betingelser. Det er d<strong>og</strong> rimeligt at antage at næseringe<br />
kan have væsentlig effekt under andre managementbetingelser.<br />
- suppleret den meget begrænsede viden om parasittransmission på friland.<br />
- givet hidtil ukendt viden om en sammenhæng mellem parasitinfektioner <strong>og</strong><br />
haneadfærd/testosteronniveau.<br />
- givet ny information om samspil mellem parasitinfektion <strong>og</strong> adfærd hos æglæggende høner<br />
- givet information om hønsekyllingemiders forekomst <strong>og</strong> betydning i ægproduktionsbesætninger<br />
herunder <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske besætninger<br />
Projektets forløb<br />
Den forholdsvis lange projektperiode har muliggjort en god planlægning af undersøgelserne. Blandt andet<br />
har det været muligt at indarbejde nye problemstillinger samt umiddelbart afprøve dem. Det er sket i<br />
nærværende projekt i forbindelse med eksperimentel infektioner af æglæggende høner med hønsemider<br />
<strong>og</strong> spolorm, hvilket har givet ny information om parasitsmitte <strong>og</strong> adfærd samt den interessante<br />
observation af øget haneadfærd samt testosteronniveauer hos spolormeinficerede høns.<br />
Undersøgelserne af forekomst <strong>og</strong> betydning af kyllingemider i danske ægproduktionssystemer har vist, at<br />
dette er et problem man bør være meget opmærksom på. Ubehandlede mideinfestationer kan hurtigt<br />
udvikle sig til angreb med negativ indvirkning på hønernes sundhed <strong>og</strong> velfærd. Den relativt lave<br />
forekomst i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske ægproduktionssystemer bør ikke føre til en undervurdering af problemets omfang.<br />
Man kan sandsynligvis forvente en stigning i antallet af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske ægproducenter med kyl-lingemider i de<br />
følgende år når systemerne bliver ældre <strong>og</strong> miderne etablerer sig. Undersøgelserne har <strong>og</strong>så vist at de<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske producenter hovedsageligt baserer bekæmpelse af kyllingemider på kalk-ning <strong>og</strong> i n<strong>og</strong>le<br />
tilfælde insektsæber. Disse metoder kan muligvis reducere midepopulationen men næppe særligt<br />
effektivt. Der er derfor et væsentligt behov for udvikling af nye metoder til bekæmpelse af kyllingemider i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktioner.<br />
Økol<strong>og</strong>isk svineproduktion var i høj grad på sit begyndelsesstadium ved projektets start, hvilket<br />
vanskeliggjorde udvælgelsen af besætninger. Vi valgte stort set de 4, der havde den ønskede stør-relse,<br />
men måtte konstatere at mange af de konstaterede problemer skyldtes manglende erfaringer med<br />
driftsformen, samt i n<strong>og</strong>le tilfælde direkte fejlagtig management.<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
60<br />
Det har været spændende i projektet at arbejde på tværs mellem observationelle <strong>og</strong><br />
eksperimentelle studier. Sammenhængen mellem observationelle studier <strong>og</strong> eksperimentelle<br />
designs kunne tænkes mere konsistent sammen, end det blev tilfældet i dette projekt. Det vil<br />
imidlertid forudsætte adgang til n<strong>og</strong>le professionelle besætninger, som kan give grundlag for at<br />
pege på driftsformsbetingede problemstillinger fra starten af projektet. Det må <strong>og</strong>så fremover<br />
betragtes som en relevant udfordring at basere eksperimentelle studier på konstaterede <strong>og</strong><br />
identificerede problemstillinger under praktiske problemstillinger, <strong>og</strong> opbygge en vekselvirkning<br />
ved at implementere resultater af eksperimentelle designs i private besætninger i interventionsstudier.<br />
Generelt synes den tværinstitutionelle <strong>og</strong> tværfaglige sammensætning af projektgruppen at have givet en<br />
god synergi, som helt klart har været til projektets fordel.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Artikler i internationale tidsskrifter<br />
Mejer, H., S. Wendt, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo: Nose-rings and transmission of helminths<br />
in outdoor pigs. Acta Veterinaria Scandinavica (in press)<br />
Indlæg ved kongresser, symposier <strong>og</strong> lignende<br />
Nørgaard-Nielsen, G. 1997. Adfærd <strong>og</strong> velfærd hos svin på friland. Rapport fra LØJ-seminar. November.<br />
Vaarst, M. et al., 1998. Organic pig production in Denmark: Health, production and future perspectives.<br />
Poster abstract, Proceedings XVIII Nordic Veterinary Congress, 4th-7th August 1998, Helsinki,<br />
Finland. p 357.<br />
Kilpinen, O., Nørgaard-Nielsen, G., Roepstorff, A., Simonsen, H.B., Permin, A. Effects of the chicken mite,<br />
Dermanyssus gallinae, on egg layers. Poster abstract WAAVP Conference Copenhagen 15-19 August<br />
1999.<br />
Kilpinen, O. Problems caused by the chicken mite, Dermanyssus gallinae, in the Danish egg production.<br />
Proceedings of the Cost 833 Annual Scientific Meeting (Cluj Romania 1-3 September 1999). In press.<br />
Roepstorff, A., G.Nørgaard-Nielsen, A.Permin & H.B.Simonsen (1999): Male behaviour and male<br />
hormones in Ascaridia galli infected hens. Proceednings of the 19th Symposium of the Scandinavian<br />
Society for Parasitol<strong>og</strong>y, Iceland, 8-11 May, 1999. Bulletin of the Scandinavian Society for<br />
parasitol<strong>og</strong>y, 9, 24.<br />
Kilpinen, O., G.Nørgaard-Nielsen, A.Roepstorff, H.B.Simonsen & A.Permin (1999): Effects of chicken<br />
mites, Dermanyssus gallinae, on egg layers. Proceedings of the 17'th International Conference of the<br />
World Association for the Advancement of Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, Copenhagen, Denmark, 15-19<br />
August 1999. C.6.73.<br />
Roepstorff, A., G.Nørgaard-Nielsen, A.Permin & H.B.Simonsen (1999): Male behaviour and male<br />
hormones in Ascaridia galli infected hens. Proceedings of the 17'th International Conference of the<br />
World Association for the Advancement of Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, Copenhagen, Denmark, 15-19<br />
August 1999. D.5.02.<br />
Wendt, S., H.Mejer, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): Helminth transmission in pigs on<br />
pasture in relation to pig behaviour. Proceedings of the 17'th International Conference of the World<br />
Association for the Advancement of Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, Copenhagen, Denmark, 15-19 August<br />
1999. E.1.04.<br />
Mejer, H., S.Wendt, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): Nose-rings and transmission of<br />
helminth parasites in outdoor pigs. Proceedings of the 17'th International Conference of the World<br />
Association for the Advancement of Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, Copenhagen, Denmark, 15-19 August<br />
1999. G.6.03.<br />
Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): The influence of stocking rate on<br />
helminth transmission in outdoor pigs. Proceedings of the 17'th International Conference of the World<br />
Association for the Advancement of Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, Copenhagen, Denmark, 15-19 August<br />
1999. G.6.07.<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
61<br />
Vaarst, M., P.Høgedal, A.Roepstorff, A.Feenstra, V.A.Larsen, H.B.Lauridsen & J. Hermansen (1999):<br />
Animal health and welfare aspects of organic pig production. NJF-seminar No. 303 “Ecol<strong>og</strong>ical animal<br />
husbandry in the Nordic countries”, Horsens, Denmark, 16-17 September 1999, 54.<br />
Mejer, H., S.Wendt, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): Nose-rings and transmission of<br />
helminth parasites in outdoor pigs. NJF-seminar No. 303 “Ecol<strong>og</strong>ical animal husbandry in the Nordic<br />
countries”, Horsens, Denmark, 16-17 September 1999.<br />
Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo (1999): The influence of stocking rate on<br />
helminth transmission in outdoor pigs. NJF-seminar No. 303 “Ecol<strong>og</strong>ical animal husbandry in the<br />
Nordic countries”, Horsens, Denmark, 16-17 September 1999.<br />
Faglige artikler<br />
Mejer, H., Thomsen, L.E. <strong>og</strong> Wendt S. 1998. Transmission af helmintherpå friland. Specialerapport.<br />
Vaarst,M.etal., 1998. Sundhedsforhold ved <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion illustreret <strong>og</strong> diskuteret med<br />
udgangspunkt i en besætningscase. FØJO-rapport nr. 1. Side 33-45.<br />
Planlagte pubikationer<br />
Nørgaard-Nielsen, G., O.Kilpinen, L.G. Lawson, A.Permin & H.B.Simonsen: Behavioural studies on egglaying<br />
hens infected with nematode Ascaridia galli and the chicken mite Dermanyssus gallinae (in<br />
preparation)<br />
Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo: The influence of stocking rate on<br />
transmission of helminth parasites of pigs on permanent pasture during two consecutive summers (in<br />
preparation)<br />
Kilpinen O. Problemer med kyllingemider i den danske ægproduktion. Manuskript under udarbejdelse til<br />
DVT.<br />
Thomsen, L.E., H.Mejer, S.Wendt, A.Roepstorff & O.Hindsbo: The influence of stocking rate on<br />
transmission of helminth parasites of pigs on permanent pasture during two consecutive summers (in<br />
preparation)<br />
Wendt, S., H.Mejer, L.E.Thomsen, A.Roepstorff & O.Hindsbo: Helminth transmission in pigs on pasture in<br />
relation to pig behaviour and flock hierarchy (in preparation)<br />
Roepstorff, A., G.Nørgaard-Nielsen, A.Permin & H.B.Simonsen: Male behaviour and male hormones in<br />
Ascaridia galli infected hens (in preparation)<br />
Vaarst, M., Feenstra, A., Roepstorff, A., Larsen, V.Aa,. Høgedal, P. 2000. Health and disease patterns in<br />
Danish organic pig herds. ( In prep., Vet.Rec.)<br />
Carstensen, L., Roepstorff, A. <strong>og</strong> Vaarst, M. 2000. Sundhed <strong>og</strong> sygdom med særlig fokus på<br />
endoparasitter i danske <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svinebesætninger. Resultater af case studies. (Manus til DVT;<br />
udarbejdes sommeren 2000).<br />
Økol<strong>og</strong>isk svineproduktion 1997-99. Forhold vedr. produktion, sygdom <strong>og</strong> sundhed med særlig fokus på<br />
endoparasitforekomst. FØJO-beretning planlagt til efteråret 2000 med 2 kapitler hvori resultaterne af<br />
dette projekt beskrives.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Der har ikke i projektet været forskeruddannelsesaktiviter<br />
Nedennævnte tre specialestuderende har medvirket ved projektet <strong>og</strong> udarbejdet specialerapport:<br />
Stud. scient. Lisbeth Ebsen Thomsen (biol<strong>og</strong>i, KU)<br />
Stud. scient. Helena Mejer (biol<strong>og</strong>i, KU)<br />
Stud scient. Susanne Wendt (biol<strong>og</strong>i,KU)<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Nationale:<br />
Centerleder Anders Permin, Fjerkrænetværket, KVL.<br />
Lektor Ole Hindsbo, Zool<strong>og</strong>isk Institut, KU.<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
Allan Roepstorff <strong>og</strong> Mette Vaarst samarbejder med projektet II.7: Svineproduktionssystemer.<br />
Allan Roepstorff samarbejder med projektet II.6: Ægproduktionssystemer<br />
62<br />
Internationale:<br />
Dr. K.D. Murrell, Beltsville Agricultural Research Center, ARS-USDA, Beltsville, MD 20750, USA.<br />
Dr. G.F.H.Medley, Dept. Biol<strong>og</strong>ical Sciences, University of Warwick, Coventry, UK.<br />
Prof. B.A. Mullens, Dept. Entomol<strong>og</strong>y, University of California, Riverside, CA 92521, USA.<br />
Projekt 1.5 Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdelingen for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum<br />
Postbox 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 89991900. Fax. 89991919. Email: HelleN.Laerke@agrsci.dk<br />
Projektets leder:<br />
Helle Nygaard Lærke<br />
Danmarks JordbrugsForskning, Afdelingen for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 89991141, Fax. 89991378, Email: HelleN.Laerke@agrsci.dk<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Hanne Damgaard Poulsen, DJF<br />
Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele.<br />
Tlf. 89991386, Fax. 89991525, Email: HanneDamgaard.Poulsen@agrsci.dk<br />
Henry Jørgensen, DJF<br />
Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele.<br />
Tlf. 89991130, Fax. 89991378, Email: Henry.Jorgensen@agrsci.dk<br />
Dorthe Carlson, DJF<br />
Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum, Postbox 50, 8830 Tjele.<br />
Tlf. 89991388, Fax. 89991525, Email: Dorthe.Carlson@agrsci.dk
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål<br />
At studere udnyttelsen af næringsstoffer (kulhydrater, protein <strong>og</strong> mineraler) <strong>og</strong> energi af n<strong>og</strong>le<br />
fiberrige fodermidler (grovfoder) til voksende svin.<br />
Specifikt har målene været at belyse:<br />
• energiværdi <strong>og</strong> -udnyttelse af frisk kløvergræs, kløvergræsensilage <strong>og</strong> byg-ært<br />
helsædsensilage<br />
• vekselvirkninger mellem fiber- <strong>og</strong> protein-omsætning<br />
• effekt af de valgte fiberrige fodermidler på omsætning <strong>og</strong> tilgængelighed af mineraler<br />
• effekt af de valgte fiberrige fodermidler på fermenteringsmønsteret i blind- <strong>og</strong> tyktarm<br />
• overordnet næringsstofbalance ved anvendelse af fiberrige fodermidler<br />
Projektets forløb<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
64<br />
Resumé<br />
I perioden 1996-1998 er der udført forsøg på Forskningscenter Foulum med henblik på at belyse<br />
fordøjelighed <strong>og</strong> udnyttelse af grovfoder hos slagtesvin. Der er udført tre serier af forsøg med hhv.<br />
frisk kløvergræs, kløvergræsensilage <strong>og</strong> byg-ært-helsædsensilage, som efter den oprindelige plan<br />
skulle have været udfodret i hhv. lavt <strong>og</strong> højt niveau. Da den individuelle foderoptagelse imidlertid<br />
varierede meget, blev forsøgene i stedet baseres på registrering af det individuelle grovfoderoptag.<br />
Forsøgene er udført med 2 typer klassiske omsætningsstudier, hvor den overordnede næringsstofbalance<br />
blev studeret hos grise med separat opsamling af gødning <strong>og</strong> urin vha. opsamling med<br />
urinkateter. Sideløbende blev der foretaget målinger af tyndtarms- <strong>og</strong> tyktarms-fordøjelighed af<br />
næringstofferne samt energibalance i respirations-kammer ved forsøg med tyndtarms-fistulerede<br />
grise. For hvert af de tre grovfodertyper er der med 18-41 dages interval gennemført 2 balanceforsøg<br />
med 2 x 6 grise, som udover et grundfoder fik tildelt grovfoder samt 2 x 2 kontrol grise, der<br />
udelukkende fik tildelt grundfoder. De ileumfistulerede grise blev slagtet efter forsøgets afslutning for<br />
udtagning <strong>og</strong> analyse af tarmprøver.<br />
Indtagelsen af grovfoder var meget varierende men generelt ret lav <strong>og</strong> udgjorde kun gennemsnitligt 10-<br />
12% af foderrationens tørstof. Grovfoderemnerne havde en lavere tørstof, organisk stof <strong>og</strong><br />
energifordøjelighed end grundfoderet. Den friske kløvergræs havde højere energifordøjelighed end de to<br />
typer af ensilage. Inkludering af 10% af energien fra kløvergræs medførte et fald i foderrationens<br />
energifordøjelighed på 2.1%, mens kløvergræsensilage <strong>og</strong> heldsædsensilage medførte et fald på hhv. 3.1<br />
<strong>og</strong> 3.3%. Der kunne ikke detekteres forøget udskillelse af mængde energi i urin, metan, brint, tab ved<br />
varmeproduktion <strong>og</strong> aflejret energi hos grisene, der fik tildelt grovfoder. EFOS-svin underestimerede<br />
grovfoderets energiværdi i forhold til de eksperimentelt bestemte værdier. Over 62% af variationen i den<br />
fækale fordøjelighed af energi kunne forklares udfra foderrationens indhold af kostfibre. Proteinets<br />
fordøjelighed var i samtlige grovfoderemner ret lav, <strong>og</strong> indholdet af ikke-stivelses polysakkarider (NSP)<br />
kunne forklare 44% af variationen. Udnyttelsesgraden var
energi til vedligehold. Der var desuden en væsentlig forøgelse i mængde tarmindhold ved indtagelse af<br />
grovfoder.<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
65<br />
Projektet beskriver næringstoffordøjelighed, proteinomsætning <strong>og</strong> energiværdi for 3 typer af<br />
grovfoderemner, hvor n<strong>og</strong>le ikke har været beskrevet før. På grund af det lille grovfoderindtag er det ikke<br />
muligt at give mere præcise estimater for energiværdien af grovfoder baseret på målinger af partielle<br />
fordøjelighedskoefficienter <strong>og</strong> specifikke energitab i form af gas- <strong>og</strong> varmeproduktion. Projektet beskriver<br />
desuden sammenhænge mellem grovfoder/fiberindtagelse <strong>og</strong> næringstoffordøjeligheden, der d<strong>og</strong> skal<br />
vurderes på baggrund af det lille grovfoderindtag. Der kunne ikke eftervises en sammenhæng mellem<br />
fermentering af kostfibrene <strong>og</strong> recirkulering af N, idet mængden af fermenterbart materiale har været<br />
begrænset. Forsøgene indikerer, hvorledes grovfoder påvirker miljøet i mavetarmkanalen, men er<br />
svækket af et ringe <strong>og</strong> varierende indtag af grovfoder i grupperne. Det er muligt ud fra data at beregne en<br />
overordnet næringstofbalance for foderrationer indeholdende et begrænset mængde af fiberrige<br />
fodermidler.<br />
En samlet vurdering er, at de undersøgte grovfodermidlers bidrag til svinenes næringsstofforsyning er<br />
begrænset. Med det relativt lille indtag af grovfoder, <strong>og</strong> en energiværdi på 50-70% af grundfoderet, vil<br />
grovfoderet således gennemsnitligt bidrage med under 7% af energiforsyningen. Grovfoder af den type,<br />
som er beskrevet her, kan af andre grunde være særdeles værdifuldt for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk slagtesvineproduktion,<br />
men vil kun have begrænset ernæringsmæssig værdi.<br />
Summary<br />
In 1996-1998 three experiments were carried out to study the nutrient digestibility and utilisation of fibre<br />
rich feeds in growing pigs. Fresh clovergrass, clovergrass silage and whole crop barley-pea silage was<br />
originally planned to be fed at a low and a high level, but due to large inter-individual variation, the<br />
measurements had to be carried out with registration of individual roughage intakes. The experiments<br />
were carried out as 2 types of classical digestibility experiments, where the overall nutrient balance was<br />
studied by separate collection of faeces and urine by urine catheter in intact pigs. In parallel, experiments<br />
were performed on ileum cannulated pigs to study partial digestibility and energy balance in respiration<br />
chambers. For each type of roughage to be studied, two balance trials with 18-41 days interval were<br />
carried out with 2x6 pigs fed roughage and 2x2 pigs only fed the basal diet. The ileum cannulated pigs<br />
were slaughtered at the end of the experiment for analyses of the gastrointestinal tract and its contents.<br />
The intake of roughages was very variable but generally quite low. It accounted on average for 10-12% of<br />
the daily dry matter intake. The roughages had as expected lower dry matter, organic matter, and energy<br />
digestibility than the basal diet. The fresh clovergrass had a higher energy digestibility than the two types<br />
of silage. Inclusion of 10% of gross energy in the diet from clover grass led to a reduction in the rations<br />
energy digestibility of 2.1%, while clovergrass silages and the wholecrop silage led to reductions of 3.1<br />
and 3.3%, respectively. No increment in energy loss from urine, methane, hydr<strong>og</strong>en, heat production or<br />
loss in retained energy was detected in pigs fed the roughages. The in vitro method that measures<br />
enzyme digestible organic matter (EFOS), generally underestimated the energy value of the rougages<br />
compared to the experimentally obtained values. More than 62% of the variation in the faecal digestibility<br />
of energy could be accounted for by the content of dietary fibre in the ration. The protein digestibility of all<br />
fibre rich feeds was low (< 45%), and the content of non-starch polysaccharides explained 44% of the<br />
variation. Less than 25% of protein was retained. The digestibility and utilisation of the rations’ mineral<br />
content showed some variation. Approximately 50% of calcium and phosphorus was retained, whereas<br />
less than 20% of zinc, and 15% of potassium and copper was retained.<br />
The pigs’ requirement for maintenance and growth was met by the rations containing a relatively low<br />
amount of the fibre rich feeds. However, at a higher proportion of the dry matter intake coming from the<br />
fibre rich feeds, minerals supply will probably not be sufficient without adjustment of the mineral content of<br />
the basal diet.<br />
The inter- and intra-individual variation in the intake of roughages makes the data concerning the<br />
influence on the gastrointestinal environment more difficult to interpret. There was a tendency for a<br />
marginally larger gastrointestinal tract without differences between the different types of roughage. This<br />
could indicate a larger requirement of energy for maintenance. Furthermore, intake of fibre rich feeds led<br />
to larger amounts of gastrointestinal contents.
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
66<br />
This project describes the nutrient digestibility, protein metabolism and energy value of 3 different types of<br />
fibre rich feeds. Some of these have not been tested before. Because of the low roughage intake, it was<br />
not possible to give more precise estimates of the energy value based on partial digestibility coefficients<br />
and specific energy losses in the form of gas- and heat production. The project also describes relations<br />
between roughage intake and nutrient digestibility, but no relation between fermentation of dietary fibre<br />
and recirculation of N was establised due to a limited level of fermentable substrate obtained from the<br />
fibre rich feeds. The experiments indicate how the fibre rich feeds influence the gastrointestinal<br />
environment but final conclusions are hampered by the low and variable rhougage intake. From the<br />
results of the present study it is possible to calculate overall nutrient balances for feed rations having a<br />
limited content of fibre rich feeds.<br />
Based on the observations in the present study, we find that the fibre rich feeds provide a limited<br />
contribution to the overall nutrient supply. With a relatively low intake and an energy value of 50-70%<br />
of the basal diet, the fibre rich feeds will on average provide less than 7% of the energy supply. The<br />
type of roughages that has been investigated here, might have other benefits in organic pig<br />
production. However, the nutritive value of the feeds is evaluated to be limited.<br />
Diskussion af projektets forløb <strong>og</strong> opnåede resultater<br />
Forsøgets gennemførelse<br />
I perioden 1996-1998 er der udført forsøg på Forskningscenter Foulum med henblik på at belyse<br />
fordøjelighed <strong>og</strong> udnyttelse af grovfoder hos slagtesvin. Et indledende studium fastlagde grovfoderniveau<br />
<strong>og</strong> håndtering i forbindelse med udførelse af balanceforsøg med slagtesvin. Det blev bl.a. fundet, at<br />
snitning af grovfoderet øgede grovfoder-optagelsen, samt at indfrysning ikke påvirkede den fækale<br />
fordøjelighed af grovfoderet, hvorfor disse teknikker blev anvendt i de efterfølgende forsøg (Carlson,<br />
1997, Carlson et al. 1999).<br />
Der er udført tre serier af forsøg med hhv. frisk kløvergræs, kløvergræsensilage <strong>og</strong> byg-ærthelsædsensilage,<br />
som blev opbevaret i 10 kg sække på frost under forsøgene, <strong>og</strong> optøet umiddelbart<br />
inden udfodring. Grisene fik tildelt 70% af konventionel fodernorm af ikke <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grundfoder.<br />
Grundfoderet var sammensat af ikke-<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske råvarer, som d<strong>og</strong> i sammensætning var i<br />
overensstemmelse med de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske regler.<br />
Der skulle efter den oprindelige plan have været fodret med hhv. lavt <strong>og</strong> højt niveau af grovfoder. Da den<br />
individuelle foderoptagelse imidlertid viste sig at variere meget, blev det besluttet at basere forsøgene på<br />
registrering af det individuelle grovfoderoptag.<br />
Forsøgene er ellers udført som beskrevet i ansøgningen med 2 typer klassiske omsætningsstudier, hvor<br />
den overordnede næringsstof-balance blev studeret hos grise med separat opsamling af gødning <strong>og</strong> urin<br />
vha. opsamling med urinkateter (fordøjelighedsstald). Sideløbende blev der foretaget målinger af<br />
tyndtarms- <strong>og</strong> tyktarms-fordøjelighed af næringstofferne samt energibalance i respirations-kammer ved<br />
forsøg med tyndtarms-fistulerede grise (intensiv stald). For hvert af de tre grovfodertyper er der med 18-<br />
41 dages interval gennemført 2 balanceforsøg med 2 x 6 grise, som udover et grundfoder fik tildelt<br />
grovfoder samt 2 x 2 kontrol grise, der udelukkende fik tildelt grundfoder. Dyrene i intensiv stalden blev<br />
slagtet efter forsøgets afslutning for udtagning <strong>og</strong> analyse af tarmprøver.<br />
Hovedresultater <strong>og</strong> konklusioner<br />
Grovfoderets sammensætning<br />
Det friske kløvergræs havde et meget lavt tørstofindhold <strong>og</strong> indeholdt – i modsætning til ensilagerne -<br />
letfordøjelige kulhydrater i form af mono- <strong>og</strong> disakkarider, samt fruktan. Der var et relativt højt<br />
stivelsesindhold i byg-ært-helsædsensilagen (16%), mens dets protein-indholdet var lavere (12%) end det<br />
friske kløvergræs (20%) <strong>og</strong> kløvergræsensilagen (18%).<br />
Kostfibrene udgjorde næsten halvdelen af tørstoffet i samtlige grovfoderemner, men sammensætningen,<br />
dvs. indhold af cellulose, lignin <strong>og</strong> opløselig/uopløselige kostfibre var forskellig. Andelen af opløselige<br />
kostfibre var generelt meget lav, <strong>og</strong> de ensilerede grovfoderemner var antydningsvis mere lignificeret end<br />
den frisk ekløvergræs.
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
67<br />
Askeindholdet var i alle grovfodertyper højere end i grundfoderet. Især var askeindholdet meget stort i<br />
græsensilage, hvilket skyldes problemer med regn på slettidspunktet. På tørstofbasis afveg<br />
kalciumindholdet i de 3 typer grovfoder ikke meget fra grundfoderets indhold, hvorimod indholdet af fosfor,<br />
kobber <strong>og</strong> zink var markant lavere <strong>og</strong> indholdet af kalium markant højere. Svovlindholdet var endvidere<br />
lavere i helsædsensilage sammenlignet med de øvrige.<br />
Indtagelse af grovfoder<br />
Indtagelsen af grovfoder var som nævnt meget varierende <strong>og</strong> generelt ret lav. I forsøgsperioden var den<br />
daglige indtagelse af grovfoder hhv. 1.4+0.6 kg frisk kløvergræs, 0.6+0.3 kg kløvergræsensilage <strong>og</strong><br />
0.7+0.3 kg helsædsensilage. Dermed var tørstofindtaget fra de 3 grovfoderemner ikke væsentligt<br />
forskelligt, <strong>og</strong> udgjorde kun gennemsnitligt 10-12% af foderrationens tørstof varierende fra 2.6 til 18.7%.<br />
Det bemærkes, at de opgivne tal udtrykker faktisk indtagne mængde <strong>og</strong> ikke tildelte mængder af<br />
grovfoder.<br />
Grovfoderet fordøjelighed<br />
Grovfoderemnerne havde som forventet en lavere tørstof-, organisk stof- <strong>og</strong> energifordøjelighed end<br />
grundfoderet. Den friske kløvergræs havde højere energifordøjelighed end de to typer af ensilage, hvilket<br />
skyldes dets indhold af letfermenterbart fruktan, samt en højere fordøjelighed af kostfibrene. Proteinets<br />
fordøjelighed var i samtlige grovfoderemner vret lavt. De opnåede fordøjeligheder for<br />
kløvergræsensilagen er i n<strong>og</strong>enlunde overensstemmelse med tidligere bestemte værdier, mens der ikke<br />
er tilgængelige tabelværdier til sammenligning af frisk kløvergræs <strong>og</strong> byg-ært-helsædsensilage. For<br />
calcium, fosfor <strong>og</strong> kalium var fordøjeligheden i foderrationer indeholdende grovfoder ikke væsentlig<br />
forskellig, når 10-12% af grundfoderet blev erstattet af de tre typer grovfoder, selvom fordøjeligheden af<br />
calcium, fosfor <strong>og</strong> kalium var lavere i helsædsensilage. Der var tilsvarende tendens til, at fordøjeligheden<br />
af zink <strong>og</strong> kobber var lavere, når der blev fodret med græsensilage <strong>og</strong> helsædsensilage end ved fodring<br />
med kløvergræs.<br />
Fordøjelse i forskellige segmenter af tarmkanalen<br />
Med relativt få dyr (6 per behandling) <strong>og</strong> stor individuel variation (betydelig større end det generelt ses<br />
med tørrede, formalede fodermidler) var det ikke muligt, at beregne partielle fordøjeligheder i de<br />
forskellige afsnit af tarmkanalen. Der var imidlertid en tendens til, at de to ensilerede grovfodertyper<br />
resultererede i en lavere tørstoffordøjelighed sammenlignet med frisk kløvergræs eller grundfoderet alene.<br />
Foderrationer indeholdende grovfoder syntes endvidere at blive fordøjet langsommere i tyktarmen end<br />
foderrationer uden grovfoder.<br />
Energiværdi<br />
Inkludering af 10% af energien fra kløvergræs medførte et fald i foderrationens energifordøjelighed på<br />
2.1%, mens kløvergræsensilage <strong>og</strong> heldsædsensilage medfører et fald på hhv. 3.1 <strong>og</strong> 3.3%. Der var ikke<br />
forøget udskillelse af mængde energi i urin, metan, brint, tab ved varmeproduktion <strong>og</strong> aflejret energi. Med<br />
undtagelse af den friske kløvergræs var der n<strong>og</strong>enlunde overensstemmelse mellem de eksperimentelt<br />
bestemte værdier <strong>og</strong> værdierne estimeret udfra fordøjelighedskoefficienter fundet ved tabelopslag.<br />
Generelt fandt vi derimod, at in vitro metoden underestimerede grovfoderets energiværdi i forhold til de<br />
eksperimentelt bestemte værdier (Lærke et al., 1999). Over 62% af variationen i den fækale fordøjelighed<br />
af energi med disse foderblandinger kunne forklares ud fra foderrationens indhold af kostfibre.<br />
Proteinkvalitet<br />
Grovfoderets proteinfordøjelighed var som nævnt ret lav <strong>og</strong> udnyttelsen hermed dårlig (
hvorimod kløvergræsensilage reducerede pH i den sidste del af tyktarmen. Bygærthelsædsensilage<br />
medførte tilsyneladende en lavere koncentration af VFA end de to andre grovfoderemner, men dette er<br />
ikke i overensstemmelse med pH målingerne.<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
68<br />
Påvirkning af tarmkanalen<br />
Der var en tendens til marginal øget vægt at tarmkanalen ved indtagelse af grovfoder uden at der var<br />
forskel på de tre typer. Resultaterne antyder, at der kan opstå et øget behov for energi til vedligehold ved<br />
indtagelse af grovfoder. Andel af grisenes levende vægt, som bestod af tarmindhold i tyk- <strong>og</strong> blindtarmen<br />
var stærkt forøget ved indtagelse af grovfoder. Det forøgede volumen betyder ikke alene et større<br />
slagtesvind, men spiller <strong>og</strong>så en rolle for dyrenes energibehov <strong>og</strong> -udnyttelse.<br />
Konklusion<br />
En samlet vurdering er, at de undersøgte grovfodermidlers bidrag til svinenes næringsstofforsyning er<br />
begrænset. Med det relativt lille indtag af grovfoder, <strong>og</strong> en energiværdi på 50-70% af grundfoderet, vil<br />
grovfoderet således bidrage med under 7% af energiforsyningen, for n<strong>og</strong>le grise mere <strong>og</strong> for andre<br />
mindre. For alle de undersøgte mineraler gælder, at grisenes behov til vækst <strong>og</strong> vedligehold var dækket,<br />
selv om deres grundfodermængde blev reduceret <strong>og</strong> erstattet af grovfoder. Ved større optagelse af<br />
grovfoder kan det derimod forventes, at grises mineralbehov ikke vil blive dækket uden at justere på<br />
grundfoderets indhold. Grovfoder af den type, som er beskrevet her, kan af andre grunde være særdeles<br />
værdifuldt for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk slagtesvineproduktion, men vil kun have begrænset ernæringsmæssig værdi.<br />
Tolkning af data <strong>og</strong> vurdering af projektets resultater<br />
For nuværende er datamaterialet klar til publicering. Den væsentligste begræsning ved tolkning af<br />
data er, at grovfoder indtagelsen - <strong>og</strong> dermed andelen af de specifikke næringsstoffer stammende<br />
fra det undersøgte grovfodermiddel - er ret begrænset. Ovennævnte forhold i kombination med, at<br />
der var relativt få dyr i studierne af den partielle fordøjelse <strong>og</strong> næringsstofomsætning (intensiv<br />
stald) har medført, at det ikke var muligt at estimere udvalgte parametre specifikt for det<br />
undersøgte grovfoder, men kun for den foderration, hvori de indgik. Det drejer sig om<br />
parametrene: ileal fordøjelighed (ved opsamling fra fistel), gas- <strong>og</strong> varmeproduktion, fordøjelighed<br />
i forskellige tarmsegmenter (ved slagtning), samt grovfoderets effekt på tarmmiljø, herunder<br />
mikrobiel aktivitet <strong>og</strong> tarmkanalens relative vægt. Tilsvarende er det på grund af grovfoderets<br />
ringe bidrag ikke muligt at beregne mineralfordøjelighed <strong>og</strong> –omsætning for de enkelte<br />
grovfoderemner.<br />
Det viste sig vanskeligt at udtage repræsentative prøver fra ileumsfistlerne. Det skyldes grovfoderets<br />
struktur, som adskiller sig væsentligt fra grundfoderet, hvorfor separation kunne forekomme. Hidtil har der<br />
ifølge vort kendtskab kun været udført forsøg med ileumfistulerede svin, hvor det anvendte grovfoder har<br />
været tørret <strong>og</strong> formalet, hvorved problemet med udtagning af repræsentative prøver reduceres<br />
væsentligt. Estimater på hele foderrationens ileale fordøjelighed skal som følge heraf tolkes med<br />
varsomhed. Anvendelse af en PVCT-fistel som alternativ til den anvendte simple T-fistel, eller anvendelse<br />
af tørrede <strong>og</strong> formalede grovfoderemner ville formodentlig har afhjulpet problemet. Sidstnævnte vil til<br />
gengæld gøre det vanskeligt at tilbageføre resultaterne til praktiske<br />
fodringsforhold.<br />
Resultater i forhold til mål<br />
• Efter klassiske fordøjelighedsforsøg har vi i projektet kunnet beskrive næringstoffordøjelighed,<br />
proteinomsætning <strong>og</strong> energiværdi for 3 typer af grovfoderemner, hvor n<strong>og</strong>le ikke har været beskrevet<br />
før. D<strong>og</strong> har det ikke været muligt at give mere præcise estimater for energiværdien af grovfoder<br />
baseret på målinger af partielle fordøjelighedskoefficienter <strong>og</strong> specifikke energitab i form af gas- <strong>og</strong><br />
varmeproduktion.<br />
• Det er lykkedes at beskrive sammenhænge mellem grovfoderindtagelse, <strong>og</strong> dermed fiberindtagelse <strong>og</strong><br />
næringstoffordøjeligheden, herunder sammenhænge mellem proteinfordøjelighed <strong>og</strong> fiberindtag.<br />
Imidlertid er sammenhængene ikke særlig stærke, hvilket tildels er forårsaget af det smalle spektrum<br />
<strong>og</strong> generelt lave indtag af grovfoder. Derimod er det ikke lykkedes at eftervise en sammenhæng<br />
mellem fermentering af kostfibrene <strong>og</strong> recirkulering af N, idet mængden af fermenterbart materiale har<br />
været begrænset.<br />
• Effekten af grovfoder på fermenteringsmønsteret i blind- <strong>og</strong> tyktarm kan beskrives.<br />
Fermenteringsmønster synes mere påvirket af grovfoder mængde end af grovfoder type (ved<br />
sammenligning af de i forsøget anvendte grovfoderemner.
• Det er muligt ud fra data at beregne en overordnet næringstofbalance for foderrationer indeholdende<br />
et begrænset niveau af grovfoder.<br />
Publikationsliste<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Carlson, D., Lærke, H.N., Poulsen, H.D. and Jørgensen, H. (1999). Roughages for Growing Pigs,<br />
with Emphasis on Chemical composition, Ingestion and Faecal Digestibility. Acta Agriculturæ<br />
Scandinavica. Section A, Animal Science, 49, 129-136.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Carlson, D. and Johansen, H.N. (1997). Digestibility of Protein and Energy and Protein Value of<br />
Some Roughages for Growing Swine. Proceeding of NJF-seminar No. 274. Energy and Protein<br />
Evaluation for Pigs in the Nordic Countries (Jørgensen, H. And Fernández, J.A., eds.) p. 102-<br />
105.<br />
Faglige artikler<br />
Lærke, H.N., Jørgensen, H., Poulsen, H.D., Calson, D. (1999). Har grovfoder en ernæringsmæssig<br />
værdi for slagtesvin? Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden, 8, 12-14.<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Carlson, D. (1997). `High Fibre Feeds for Growing Pigs,- With emphasis on the Nutritive value of<br />
Clovergrass, Clovergrass silage and Wholecrop pea-barley silage´. Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong><br />
Landbohøjskole, Mastersprojekt.<br />
Carlson, D. Johansen, H.N., Poulsen, H.D. <strong>og</strong> Jørgensen, H. (1998). Fordøjelighed <strong>og</strong> udnyttelse<br />
af grovfoder til slagtesvin. FØJO-rapport nr. 1. Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion.<br />
(Hermansen, J., red.) s. 13-17.<br />
Lærke, H.N. (1999). Hvad sker der i fordøjelseskanalen med fiberrige fodermidler ? Temamøde<br />
vedr. grovfoder <strong>og</strong> fiberrige fodermidler til svin (Jakobsen, K. & Danielsen, V., red.) Danmarks<br />
Jordbrugsforskning, Intern rapport nr. 117, 21-24.<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret<br />
Yderligere 2 videnskabelige artikler forventes at blive publiceret i internationale anerkendte<br />
tidsskrifter på basis AF indeværende projekt.<br />
Forskeruddannelse, herunder tilknyttede gæste-forskere, speciale-studerende <strong>og</strong> udstationering<br />
Dorthe Carlson har været tilknyttet projektets 1. fase som masterstuderende. Specialet blev<br />
afsluttet aug. 1997. Dorthe Carlson har endvidere fungeret som barselsvikar for Helle Nygaard<br />
Lærke mht. den praktiske gennemførelse af forsøgene, <strong>og</strong> er efterfølgende ansat ved Afdeling for<br />
Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i med henblik på gennemførelse af et Ph.D.-projekt indenfor<br />
mineralomsætning (ikke under FØJO).<br />
Anja Maulbetsch fra Hohenheim Universitet, Stuttgart, Tyskland har som gæsteforsker været<br />
tilknyttet projektet i en periode på 3 måneder.<br />
Samarbejdsrelationer internationalt <strong>og</strong> nationalt<br />
Projektet er udført i tæt kontakt med de øvrige projekter under FØJO med særlig fokus på<br />
delprojekt II.7, II.8 <strong>og</strong> V.1. Herunder kan det nævnes, at der har været halvårlige møder, hvor<br />
projektdeltagere indenfor FØJO, som arbejdede med grovfoder til svin diskuterede relevante<br />
emner. Disse møder har været særdeles givtige, idet der er udvekslet praktiske erfaring <strong>og</strong> har<br />
været løbende uformel orientering om projekternes fremdrift.<br />
Anja Maulbetsch fra Hohenheim Universitet, Stuttgart, Tyskland har som gæsteforsker været<br />
tilknyttet projektet i en periode på 3 måneder (kontaktperson Rainar Mosenthin). Der er endvidere<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
69
samarbejde med projektet ‘Anvendelse af mæthedsfremmende grovfoder <strong>og</strong> fiberrige fodermidler<br />
til drægtige søer med henblik på forbedret velfærd’ som udføres i et samarbejde mellem Afd. for<br />
Sundhed <strong>og</strong> Velfærd <strong>og</strong> Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i under indsatsområdet ‘Produktion af<br />
svinekød under hensyntagen til kvalitet, sundhed, velfærd <strong>og</strong> miljø’, projektleder: Ellen-Margrethe<br />
Vestergaard, DJF. Blandt andet har 2 af grovfoderemner, græsensilage <strong>og</strong> helsædsensilage været<br />
undersøgt i fordøjelighedsforsøg med goldsøer. Dette giver os mulighed for at sammenligne<br />
slagtesvinenes <strong>og</strong> søerne fordøjelse <strong>og</strong> udnyttelse af grovfoder.<br />
Blandt øvrige samarbejdspartnere vedr. energi- <strong>og</strong> næringsstofomsætning, som ikke direkte er<br />
relateret til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion kan bl.a. nævnes Anne-Helene Tauson <strong>og</strong> André Chwalib<strong>og</strong>,<br />
KVL, Jan Erik Lindberg, Sveriges Lantbruksuniversitet, Uppsala, Vince Gabert, University of Illinois,<br />
A.W. Jongbloed <strong>og</strong> Z. Mroz, DLO-Institute for Animal Science and Health, Lelystad, Holland.<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
70
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt 1.6 Fiberrige fodermidler til svin<br />
71<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF)<br />
Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 89991900, Fax: 89991619.<br />
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)<br />
Afd. for Terrestrisk Økol<strong>og</strong>i, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg<br />
Tlf.: 89422717, Fax: 89201413<br />
Naturhistorisk Museum (NM)<br />
Molslaboratoriet, Strandkærvej 6-8, 8400 Ebeltoft<br />
Tlf.: 86362535, Fax: 86361750<br />
Naturhistorisk Museum (NM)<br />
Universitetsparken, 8000 Århus C<br />
Tlf.: 86129777, Fax: 86130882.<br />
Københavns Universitet (KU)<br />
Institut for Populationsbiol<strong>og</strong>i, Universitetsparken 15, 2100 København Ø<br />
Tlf.: 35321274, Fax.: 35321300<br />
<strong>Aarhus</strong> Universitet (AaU)<br />
Biol<strong>og</strong>isk Institut, Afd. for Zool<strong>og</strong>i<br />
Ole Worms Allé. bygn. 135, 8000 Århus C<br />
Tlf.: 89423188, Fax: 86125175<br />
Projektets ledere:<br />
Jørgen E. Olesen (DJF)<br />
Jørgen A. Axelsen (DMU)<br />
Henning Petersen (NM)
Projektmedarbejdere:<br />
Paul Henning Kr<strong>og</strong>h, Martin Holmstrup, Hanne Lakkenborg Kristensen (DMU)<br />
Janice G. Mather (AaU)<br />
Peter Gjelstrup (NM)<br />
Jørgen Berntsen, Jørgen Djurhuus (DJF)<br />
Slavka Georgieva (KU/Sofia Universitet, Bulgarien)<br />
Juliane Filser (DMU/GSF, Neuherberg, Tyskland)<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål<br />
Projektets hovedformål har været at fremskaffe viden om jordbundfaunaens betydning for<br />
næringsstofdynamikken i jorden samt at syntetisere viden om kvælstofdynamik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
dyrkningssystemer i simuleringsmodeller. Projektet er opdelt i fire adskilte hovedmål:<br />
1. At identificere interaktioner imellem jordorganismer <strong>og</strong> estimere effekten af disse interaktioner på<br />
kvælstofdynamikken i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
2. At estimere mikrofaunaens rolle for kvælstofforsyningen til planters vækst i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter<br />
omfattende kornafgrøder, efterafgrøder <strong>og</strong> kløvergræs.<br />
3. At adaptere en eksisterende sædskiftesimuleringsmodel til forholdene i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
4. At vurdere forekomsten af de mest betydende Collembolarter <strong>og</strong> overfladelevende prædatorer i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug ved hjælp af en simuleringsmodel.<br />
Projektets forløb<br />
Projektet blev til ved integration af flere oprindelige projektforslag. To projekter vedrørte felt- <strong>og</strong><br />
laboratorieundersøgelser af jordbundsfaunaen <strong>og</strong> dennes relation til mikrofloraen <strong>og</strong> den dermed<br />
forbundne indflydelse på næringsstoffernes dynamik. Et andet projekt vedrørte udvikling af<br />
simuleringsmodeller for henholdsvis faunaens populationsdynamik <strong>og</strong> for kvælstofdynamikken i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter.<br />
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
73<br />
Det har principielt været rigtigt at kombinere disse projekter, således at de opnåede eksperimentelle<br />
resultater kunne indgå i bestræbelsen på en overordnet syntese via simuleringsmodellerne. Der har<br />
imidlertid været problemer med at opnå en optimal integration af de fire hovedmål i projektet. Det hænger<br />
sammen med deres forskellig oprindelse, etablerede samarbejdsrelationer med andre projekter, studier<br />
på forskelle skala samt endelig med planlægning af tidsforløbet i projektet. Samarbejdet er d<strong>og</strong> blevet<br />
udvidet i FØJO-projekt IV.3, hvor denne integration er planlagt fra starten <strong>og</strong> hvor <strong>og</strong>så en del af<br />
resultaterne fra nærværende projekt udnyttes i en syntese via simuleringsmodeller.<br />
Inden for hvert af hovedmålene er projektet forløbet fuldt tilfredsstillende, <strong>og</strong> der gives nedenfor en kort<br />
rids over dette.<br />
Hovedmål 1-A. Dokumentation af regnormes tæthed, biomasse <strong>og</strong> artssammensætning i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
(Ole M. Christensen <strong>og</strong> Janice G. Mather)<br />
Data fra jordbrug forskellige steder i Danmark er benyttet til at belyse variationen i regnormepopulationers<br />
størrelse under forskellige driftsformer <strong>og</strong> jordbundstyper. Udviklingen over tid efter omlægning fra<br />
konventionel til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drift er fulgt på systemforskningsarealerne <strong>og</strong> helårsforsøgene på Foulum<br />
(Christensen <strong>og</strong> Mather, 1997). Regnormebestanden øgedes med en faktor 20 i løbet af en 10-årig<br />
periode efter omlægning fra konventionelt til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Samtidig øgedes andelen af<br />
dybtgravende regnormearter. Generelt trives regnorme bedst i græsrige sædskifter. Økol<strong>og</strong>iske gårde<br />
med græsrige sædskifter har ofte tætte regnormebestande (>500 m -2 ), der ligger betydeligt over de<br />
konventionelle gårdes (ca. 30 m -2 på kornavlsbaserede brug). Regnormebestanden på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske gårde<br />
varierer d<strong>og</strong> med en faktor 7 <strong>og</strong> er mindst på lette jorde.<br />
Hovedmål 1-B. Felteksperiment med manipulering af regnormepopulationer
(Ole M. Christensen, Peter Gjelstrup, Martin Holmstrup, Hanne L. Kristensen, Janice G. Mather <strong>og</strong><br />
Henning Petersen)<br />
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
74<br />
Opgaverne i forbindelse med etablering af forsøgsparceller m.m. under denne del af projektet er i høj grad<br />
blevet udført som en fælles indsats. Prøvetagning, bearbejdning <strong>og</strong> analyse af prøverne er udført af<br />
følgende: Ole M. Christensen <strong>og</strong> Janice G. Mather (regnorme), Martin Holmstrup <strong>og</strong> Karen Kjær<br />
Jakobsen, DMU (enchytræer), Peter Gjelstrup, Henning Petersen, Anni Kjeldsen <strong>og</strong> Birgitte Raghner,<br />
Molslaborato-riet (mider <strong>og</strong> collemboler), Kvælstofpuljer <strong>og</strong> kvælstofdynamik (Hanne Lakkenborg<br />
Kristensen, Karen Kjær Jakobsen, Inger Møller <strong>og</strong> Lise Lauridsen).<br />
Den 29/4 1997 umiddelbart efter jordbearbejdning <strong>og</strong> såning oprettedes 10 feltplots á 3× 4 m på Mark SO2<br />
på Foulumgård. Marken var før omlægning bevokset med 2-årigt kløvergræs. Alle plots blev omgivet af<br />
en plastikbarriere (25 cm i forhold til jordoverfladen) for at forhindre/begrænse den horisontale<br />
regnormemi-gration. Plastikbarriererne blev fjernet d. 23/9 1997 umiddelbart før pløjning <strong>og</strong> retableret<br />
med samme placering d. 26/9 1997 efter såning af vinterhvede.<br />
Der udvalgtes tilfældigt blandt de 10 plots 5 "kontrol" <strong>og</strong> 5 "reducerede" parceller. I perioden 2/5-6/5 blev<br />
regnorme el-uddrevet fra de "reducerede" plots, hvorimod "kontrol" parceller forblev ubehandlede. Der<br />
blev gennemført en ½ times (2× 15 min.) standardiseret el-uddrivning pr. m 2 . Ved denne lejlighed udgjorde<br />
de uddrevne regnorme 14 % af det antal <strong>og</strong> 10.6 % af den biomasse der blev optalt ved den forudgående<br />
prøvetagning. En ny eluddrivning af regnorme (1 time per m 2 ) blev foretaget 30/4 1998 i de samme<br />
forsøgsfelter, hvor regnormeuddrivning havde fundet sted året før.<br />
Der blev som hovedregel foretaget prøvetagning for alle dyregrupper <strong>og</strong> kvælstofpuljer på samme datoer<br />
<strong>og</strong> på de samme steder. Indenfor hver forsøgsparcel blev der på hvert prøvetidspunkt optaget prøver på 2<br />
forskellige tilfældige positioner. 13 prøvetagninger er foretaget på følgende datoer: 1997: 1/4 (kløvergræsmark<br />
før pløjning), 20/5, 9/6, 7/7, 14/8 (stubmark efter høst, ikke regnormeprøver), 23/9 (lige før pløjning)<br />
<strong>og</strong> 11/11; 1998: 27/4, 5/5, 25/5, 23/6 <strong>og</strong> 2/9; 1999: 18/3. I 1997 blev der på de fleste af disse dage taget<br />
prøver til populationsbestemmelse af regnorme, enchytræer, mider <strong>og</strong> collemboler samt prøver til bestemmelse<br />
af kvælstofpuljer. Kvælstof blev <strong>og</strong>så målt ved den første prøvetagning i 1998. Ellers blev der kun<br />
taget prøver for regnorme, mider <strong>og</strong> collemboler i 1998 <strong>og</strong> 1999.<br />
Populationstæthed, biomasse af arter <strong>og</strong> udviklingsstadier af regnorme blev bestemt våd sigtning, antal<br />
<strong>og</strong> biomasse af enchytræer blev beregnet efter våd uddrivning (Baerman metoden) <strong>og</strong> mikroleddyr (mest<br />
collemboler <strong>og</strong> mider) blev uddrevet v.h.a. stejl-gradient uddrivning.<br />
Puljer af ammonium <strong>og</strong> nitrat blev målt ved 6 prøvetagninger i 1997 <strong>og</strong> én gang i 1998. Nitrifikationsevne i<br />
jord fra udvalgte datoer blev målt ved hjælp af laboratorieinkubation af puljede jordprøver fra hver horisont<br />
<strong>og</strong> behandling. Der blev taget delprøver af den overjordiske plantebiomasse (afgrødeudbytte) ved forår <strong>og</strong><br />
høst i 1997 <strong>og</strong> 1998. Desuden måltes totaludbytttet ved høst i de to år. De indsamlede planteprøver blev<br />
analyseret for kulstof <strong>og</strong> kvælstofindhold.<br />
Den intensive regnormeuddrivning resulterede i en relativ beskeden reduktion af regnormepopulationen,<br />
<strong>og</strong> der blev kun fundet signifikante forskelle ved få prøvetagningstidspunkter kortere tid efter uddrivningen.<br />
Det forventes d<strong>og</strong>, at en nærmere analyse af data for enkelte arter <strong>og</strong> stadier kan vise yderligere<br />
signifikante forskelle mellem reduktions- <strong>og</strong> kontrolparceller.<br />
Der blev fundet 4 regnormearter. Populationstætheden var meget høj (800-900 individer per m 2 ) i kløvergræsmarken<br />
før omlægning. Biomassen var ca. 220 g frisk vægt pr m 2 . Arten Aporrectodea caliginosa<br />
dominerede stærkt (72 % af antal, 57 % af biomasse) <strong>og</strong> regnormepopulationen bestod overvejende af<br />
juvenile individer. Der var markante fald i regnormenes tæthed <strong>og</strong> biomasse i de 2 perioder, hhv. forår <strong>og</strong><br />
efterår, hvor jordbearbejdning fandt sted. I 1997 faldt populationen yderligere til ca. 300 individer pr. m 2 i<br />
juni, hvorefter populationen i kontrolparcellerne voksede <strong>og</strong> nåede i september samme niveau i populationstæthed<br />
som før omlægningen, medens biomassen kun var godt halvt så stor som før omlægningen. I<br />
1998 lå regnormetætheden i kontrolparcellerne mellem 200 <strong>og</strong> 400 individer pr m 2 . Biomassen varierede<br />
omkring 50 g pr m 2 forår <strong>og</strong> sommer 1998 men steg til godt 100 g pr m 2 i september.<br />
Ingen af de øvrige undersøgte dyregrupper viste effekter af regnormemanipulationen, hvilket kan skyldes,<br />
at regnormepopulationen kun blev svagt reduceret som følge af el-ekstraktionen. Populationerne af både<br />
enchytræer, collemboler <strong>og</strong> mider blev kraftigt reduceret i forbindelse med omlægning af kløvergræs-
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
75<br />
marken. Efter jordbearbejdningen i foråret 1997 voksede enchytræernes populationstæthed fra ca. 10.000<br />
m -2 i maj til ca. 30.000 m -2 i september <strong>og</strong> biomassen fra 200 mg tørvægt pr m 2 til ca. 1200 mg tørvægt pr<br />
m 2 i september. Nedgangen i enchytræernes tæthed i perioden september – november, hvor efterårets<br />
jordbearbejdning fandt sted, var ubetydelig, medens deres biomasse blev omtrent halveret i denne<br />
periode.<br />
Collemboler <strong>og</strong> mider viste en kraftig nedgang i både tæthed <strong>og</strong> biomasse i begge perioder, hvor der blev<br />
udført jordbearbejdning. I perioden 1/4–20/5 1997 reduceredes collembolernes populationstæthed<br />
således fra ca. 15.000 m -2 til ca. 4.000 m -2 medens midetætheden aft<strong>og</strong> fra ca. 53.000 m -2 til ca. 22.000<br />
m -2 . Collembolernes biomasse faldt fra ca. 48 til ca. 8 mg tørvægt pr.m 2 <strong>og</strong> midernes fra ca. 80 til ca. 43<br />
mg tørvægt pr. m 2 . Fra maj 1997 steg individantal <strong>og</strong> biomasse kraftigt hos begge grupper af mikroleddyr<br />
til et maksimum i september, hvor collembolers <strong>og</strong> miders populationstæthed var hhv. ca. 44.000 <strong>og</strong> ca.<br />
62.000 .m -2 <strong>og</strong> deres biomasse hhv. ca. 67 <strong>og</strong> ca. 83 mg tørvægt pr. m 2 . I november 1997, efter efterårets<br />
jord-bearbejdning, var begge gruppers tæthed <strong>og</strong> biomasse igen kraftigt reduceret. Der foreligger indtil<br />
videre kun data for collemboler fra 1998. Der konstateredes en meget kraftig vækst af populationen med<br />
maksi-mum i september 1998, hvor tætheden nåede 114.000 m -2 <strong>og</strong> biomassen 248 mg tørvægt pr. m 2 .<br />
Faunaens direkte bidrag til jordens kvælstofomsætning er beregnet som summen af estimater for kvælstofindhold<br />
i de enkelte dyregruppers ekskretion i løbet af året <strong>og</strong> kvælstofindholdet i netto biomassetabet<br />
i forbindelse med reduktioner i populationsstørrelsen. Sidstnævnte skyldes næsten udelukkende reduktioner<br />
i forbindelse med jordbearbejdningen forår <strong>og</strong> efterår. Regnormenes bidrag til<br />
kvælstofomsætningen i jorden blev for 1997 beregnet til 69.2 kg N ha -1 (5 kg N ha -1 fra ekskretion, 64.2 kg<br />
N ha -1 fra dødt regn-ormevæv). Enchytræernes bidrag til kvælstofmobiliseringen i 1997 blev beregnet til<br />
ca. 9 kg N ha -1 (ca. 4.5 kg N ha -1 fra hver af de 2 komponenter). Collembolernes direkte kvælstofbidrag i<br />
1997 var ubetydeligt i forhold til de 2 ormegruppers: 183 g ha -1 (311 g ha -1 i 1998). Collemboler <strong>og</strong> mider<br />
kan muligvis have større indirekte betydning i forbindelse med mobilisering af plantetilgængeligt N ved<br />
interaktioner med jordbundens mikroflora i rhizosfæren.<br />
Der blev ikke fundet signifikante effekter af regnormemanipulationen på jordens plantetilgængelige kvælstofpuljer,<br />
jordens mineraliseringsevne eller på den overjordiske plantebiomasse <strong>og</strong> dens indhold af N <strong>og</strong><br />
C i 1997 eller 1998. Omlægningen af kløvergræsmarken forårsagede en væsentlig stigning i jordens indhold<br />
af plantetilgængeligt N. I 0–10 cm horisonten faldt kvælstofindholdet igen til niveauet før<br />
omlægningen i juni, medens der i 10-20 cm horisonten først blev målt så lavt N-indhold i august.<br />
Hovedmål 1-C. Vekselvirkning mellem mikroleddyr, nematoder <strong>og</strong> protozoer i relation til<br />
nedbrydning af afgrøderester<br />
(Søren Christensen, Peter Gjelstrup, Henning Petersen)<br />
Dette er gennemført som et netposeforsøg i samarbejde med hovedmål 2 <strong>og</strong> nærmere beskrevet her.<br />
Hovedmål 1-D. Mesokosmosforsøg<br />
(Paul Henning Kr<strong>og</strong>h)<br />
Mesokosmosforsøg blev udført i samarbejde med Dr. Juliane Filser, GSF, Institut für Bodenökol<strong>og</strong>ie,<br />
Neuherberg, Tyskland, under ophold som gæsteforsker ved DMU, Afdeling for Terrestrisk Økol<strong>og</strong>i.<br />
Mesokosmer i form af jordsøjler med bygplanter blev tilsat forskellige mesofaunagrupper samt kløver<br />
mærket med 15 N-kvælstof som næringskilde med henblik på kvantificering af faunaens betydning for<br />
optagelsen af N i bygplanterne. Forsøget søgte bl.a. at belyse betydningen for kvælstofdynamikken af<br />
forskellig grad af kompleksitet i organismesamfundet. Foruden en kontrol uden dyr bestod forsøget af 6<br />
forskellige grupperinger af mesofaunaarter med stigende kompleksitet: (1) En enkelt almindelig euedafisk<br />
(typisk jordlevende) collembolart, (2) 3 arter repræsenterede euedafiske collemboler, (3) 3 arter af<br />
hemiedafiske (typisk overfladenære) collemboler, (4) de foregående 6 arter til simulering af hele<br />
collembolsamfundet, (5) de foregående plus en enchytræ til simulering af hele mesofauna nedbryder<br />
samfundet <strong>og</strong> (6) de foregående plus en rovmide til simulering af hele mesofaunaen.<br />
Der kunne ikke generelt detekteres indflydelse af faunaen på plantens optagelse af kvælstof fra kløveren,<br />
men der blev konstateret signifikante effekter på plantevæksten. Forskellige kombinationer af dyr resulterede<br />
i en skudbiomasse op til 30% højere end kontrollen ved høst, men euedaphiske collemboler alene
havde ingen positiv effekt, formodentligt p.g.a. negativ effekt af en af artene, der kan optræde som<br />
rodæder.<br />
Hovedmål 2 Mikrofaunaens rolle for kvælstofforsyningen til planters vækst i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
sædskifter<br />
(Søren Christensen)<br />
Projektet startede 1/5 1997 med ansættelsen af assoc. prof. Slavka Georgieva fra Sofias universitet som<br />
gæsteforsker ved Københavns Universitet. Projektet er i det væsentlige udført af hende. Projektet var<br />
sammensat af 4 forsøg:<br />
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
76<br />
Mikro- <strong>og</strong> mesofaunaens sammensætning på efterafgrødemateriale under nedbrydning om foråret.<br />
Markforsøg med efterafgrøderne vinterrug <strong>og</strong> vintervikke i sædskiftet mellem ærter <strong>og</strong> byg blev udført i<br />
samarbejde med DJF, Afd. for Vegetabilske Fødevarer, <strong>og</strong> NM, Århus/Molslaboratoriet. Dette forsøg var<br />
baseret på materiale af vintervikke <strong>og</strong> vinterrug nedgravet hver for sig eller blandet i netposer samme dag<br />
som efterafgrøden nedharvedes.<br />
Mikrofaunaens succession <strong>og</strong> mineralisering af N under nedbrydning af efterafgrødemateriale.<br />
Inkubationsforsøg blev udført i laboratoriet ved brug af samme materialer som i feltforsøget ovenfor med<br />
prøvetagning efter 2, 4, 8 <strong>og</strong> 12 uger.<br />
C- <strong>og</strong> N-mineralisering, mikrobiel biomasse <strong>og</strong> nematod populationer under nedbrydning.<br />
Inkubationsforsøg blev udført i samarbejde med KVL. Her anvendtes seks forskellige slags<br />
plantemateriale med kontrasterende indhold af strukturstoffer <strong>og</strong> kvælstof. Analysearbejdet med hensyn til<br />
C- <strong>og</strong> N-mineralisering, mikrobiel biomasse samt forskellige fraktioner af organisk stof blev udført på KVL,<br />
mens nematodarbejdet blev udført i nærværende projekt.<br />
Mikrofauna succession på fem forskellige typer plantemateriale. Feltforsøg i samarbejde med DJF, Årslev.<br />
Populationsstørrelser er gjort op, men der mangler karakterisering af materialet med hensyn til trofiske<br />
grupperinger.<br />
Projektet har belyst mikrofaunaens rolle ved nedbrydningen <strong>og</strong> vurderet svampe <strong>og</strong> bakteriers relative<br />
betydning ud fra nematodsamfundets struktur. I markforsøg fandtes en markant forøgelse af bakterivore<br />
<strong>og</strong> fungivore nematoder samt mikroarthropoder der var karakteristisk for plantematerialet under<br />
nedbrydning, men ikke viste hukommelse med hensyn til, hvilke planter, der havde vokset på jorden i<br />
månederne forinden. I et inkubationsforsøg fandtes de samme nematoder som i felten, <strong>og</strong> materialet<br />
peger mod at omnivore nematoder kan regulere betydningen af de forskellige bakterivore grupper,<br />
afhængigt af ressourcen. Samlet har faunaundersøgelserne givet detaljeret viden om dynamikken i den<br />
mikrobielle aktivitet, viden der ikke vil kunne opnås ved undersøgelse af mikro-organismerne selv.<br />
Arbejdet er blandt de første, hvor succession i de mikrobielle nedbrydere belyses uden brug af mikrobielle<br />
inhibitorer, hvor tolkning af resultaterne ofte er problematisk.<br />
Hovedmål 3. Tilpasning af en sædskiftesimuleringsmodel<br />
(Jørgen E. Olesen, Jørgen Berntsen <strong>og</strong> Jørgen Djurhuus)<br />
Denne del af projektet var oprindeligt tænkt alene at skulle omfatte revision af markdel af bedriftsmodellen<br />
FASSET på grundlag af eksisterende data <strong>og</strong> data indsamlet i øvrige FØJO projekter. Det viste sig d<strong>og</strong> at<br />
disse data ikke var tilstrækkelige til at udvikle <strong>og</strong> kalibrere simuleringsmodeller for afgrøder i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
dyrkningssystemer. Modelleringsarbejdet blev derfor suppleret med en eksperimentel indsats vedrørende<br />
vækst af efterafgrøder <strong>og</strong> vedrørende konkurrence mellem arter i en byg/ært blanding.<br />
Indsatsen omkring udvikling af delkomponenterne i modellen har således været større end oprindeligt<br />
forventet, hvilket har medført at den oprindeligt planlagte modelvalidering på sædskifteniveau ikke har<br />
kunnet gennemføres. Det har endvidere vist sig, at den nuværende parameterisering af modellen for<br />
omsætning af organisk stof i jorden giver anledning til en væsentlig overestimering af<br />
omsætningshastigheden især efter nedmuldning af kløvergræsmarker. Der forestår derfor en indsats<br />
omkring kalibrering af denne modeldel inden der kan gennemføres en egentlig modelvalidering. Begge<br />
dele planlægges gennemført i projekt I.3 under det kommende FØJO-II pr<strong>og</strong>ram.
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
77<br />
Afslutningen af projektet har måttet udskydes til 2000 som følgende af sygdom <strong>og</strong> EU-ansøgningsaktivitet<br />
i 1999. Dette har især betydet forsinkelser i implementeringen af en simpel kalium-model. Denne<br />
forventes d<strong>og</strong> implementeret <strong>og</strong> afprøvet ultimo 2000.<br />
FASSET modellen er i projektet blevet udvidet med en model for konkurrence mellem flere plantearter.<br />
Denne model anvendes simulering af afgrøder, hvori indgår flere plantearter, herunder kløvergræs <strong>og</strong><br />
byg/ært. Kløvergræsmodellen er udviklet i et samarbejde med ARLAS projektet under<br />
forskningspr<strong>og</strong>rammet "Jordbrugeren som arealforvalter" <strong>og</strong> omfatter <strong>og</strong>så en model for den rumlige<br />
variation i afsætning af urin <strong>og</strong> fæces under afgræsningsforhold. Dette indebærer, at modellen fremover<br />
vil kunne anvendes til at foretage realistiske simuleringer af kvælstofomsætningen i systemer, hvor<br />
afgræssende dyr indgår som en væsentlig del. Modellen for konkurrence mellem ært <strong>og</strong> byg er alene<br />
udviklet i nærværende projekt.<br />
Kvælstof er en af de væsentligste produktionsbegrænsende faktorer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Det er derfor<br />
afgørende at simuleringsmodellerne på realistisk vis kan beskrive udbytteresponsen af forskellige<br />
kvælstofniveauer, uanset om dette skyldes gødning eller anden forfrugtsvirkning. Der er gennemført<br />
sammenligning af forskellige modeller <strong>og</strong> metoder til at beskrive denne respons. Resultaterne viser, at<br />
FASSET-modellen bedre end de fleste andre modeller kan beskrive effekten af kvælstofniveau på<br />
planteproduktion.<br />
Hovedmål 4. Forekomst af collembolarter <strong>og</strong> overfladelevende prædatorer<br />
Denne del af projektet har bestået af en model-del <strong>og</strong> en eksperimentel del, hvor modeldelen er blevet<br />
ændret undervejs. Modelopbygningen blev koblet sammen med opbygningen af fødenetsmodellen i<br />
FØJO-projekt IV.3 hvorved modellen er blevet langt mere omfattende end planlagt indenfor dette projekt.<br />
Opbygningen af modellen er afsluttet, men validering imod to meget kvalificerede datasæt (nærværende<br />
projekt <strong>og</strong> projekt IV.3) er endnu ikke udført. Derfor er scenarieanalyser med modellen heller ikke udført.<br />
Den eksperimentelle del er udført som planlagt, <strong>og</strong> det blev i kraft af to specialestuderende muligt at<br />
udføre n<strong>og</strong>et ud over det planlagte.<br />
Ved at slå modeludviklingen på projekt IV.3 sammen med nærværende projekt blev det muligt at øge<br />
ambitionsniveauet indenfor modeludviklingen, hvilket betød at der ikke blev tid til at foretage validering <strong>og</strong><br />
scenarieanalyser. Dette vil blive foretaget i projekt I.3 under det nye forskningspr<strong>og</strong>ram FØJO-II.<br />
På den empiriske del er det for begrænsede midler lykkedes at skaffe en lang række detaljerede<br />
biol<strong>og</strong>iske oplysninger om sammenhængene imellem svampe, springhaler <strong>og</strong> overfladelevende<br />
prædatorer. Oplysninger, der udgør et godt fundament for, <strong>og</strong> er nødvendige, for at kunne modellere<br />
sammenhængene imellem svampe, springhaler <strong>og</strong> overfladelevende prædatorer. Således er både den<br />
biol<strong>og</strong>iske viden <strong>og</strong> modellen (i udvidet udgave) tilvejebragt indenfor projektet, men brugen af modellen<br />
mangler endnu.<br />
Ved at involvere specialestuderende i projektet blev der kræfter til lidt mere end det lovede. Det blev en<br />
undersøgelse af springhaler <strong>og</strong> mider i grøngødede parceller, hvilket viste n<strong>og</strong>le kolossalt høje tætheder.<br />
Disse resultater kan, hvis de kan genfindes andre steder end i Årslev, få stor betydning for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug. Betydningen gælder i forhold til offentlighedens opfattelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, der tjener ved<br />
at kunne bevise meget liv i jorden, men <strong>og</strong>så i forhold til den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmand, da springhaler spiller<br />
en rolle for både kvælstoffets omsætningshastighed <strong>og</strong> kontrol af rodpat<strong>og</strong>ene svampe.<br />
Resumé<br />
Projektet har dels omfattet felt- <strong>og</strong> laboratorieundersøgelser af jordbundsfaunaen <strong>og</strong> dennes relation til<br />
mikrofloraen <strong>og</strong> den dermed forbundne indflydelse på næringsstoffernes dynamik, <strong>og</strong> dels udvikling af<br />
simuleringsmodeller for henholdsvis faunaens populationsdynamik <strong>og</strong> for kvælstofdynamikken i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter. Der har på alle områder været et udstrakt samarbejde med en række øvrige<br />
FØJO-projekter.<br />
Identifikation af interaktioner imellem jordorganismer <strong>og</strong> deres virkning på kvælstofdynamikken<br />
En sammenligning af regnormefaunaen på landbrugsbedrifter forskellige steder i Danmark viste, at det<br />
gennemsnitlige antal regnorme er mindst i konventionelle kornavlsbaserede jordbrug (ca. 30 individer pr<br />
m 2 ), medens <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske gårde med græsrige sædskifter kan have langt tættere regnormebestande, men
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
78<br />
afhængigt af jordbundstype. Regnormebestanden øgedes med en faktor 20 over en 10-årig periode efter<br />
omlægning af mark på Foulum fra konventionel til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drift.<br />
Et to-årigt feltforsøg med reduktion af regnormepopulationen vha. el-uddrivning viste kun beskeden <strong>og</strong><br />
kortvarig nedgang i regnormebestanden i de ”reducerede” parceller. Ingen af de øvrige undersøgte<br />
dyregrupper: enchytræer, collemboler <strong>og</strong> mider, viste signifikante påvirkninger som effekt af regnormereduktionen.<br />
Der kunne heller ikke påvises effekt af regnormeuddrivningen på jordens kvælstofpuljer <strong>og</strong><br />
mineraliseringsevne eller på plantebiomassen <strong>og</strong> dennes C- <strong>og</strong> N-indhold ved høst. Der var stærk reduktion<br />
af alle dyregruppers tæthed <strong>og</strong> biomasse imellem prøvetagningerne i april <strong>og</strong> maj 1997, hvor kløvergræsmarken<br />
blev omlagt <strong>og</strong> tilsået med byg. Samtidig øgedes kvælstofindholdet i jorden. En anden<br />
reduktion af faunaen fandt sted mellem september <strong>og</strong> november 1997, hvor jorden blev bearbejdet <strong>og</strong><br />
tilsået med vinterhvede. I perioden efter jordbearbejdning voksede faunapopulationerne <strong>og</strong> kvælstofindholdet<br />
aft<strong>og</strong>. Alle dyregruppers populationstæthed <strong>og</strong> biomasse var ved de fleste prøvetagninger høj<br />
sammenlignet med de fleste værdier opgivet i litteraturen for landbrugsjorde. Faunaens effekt på kvælstoffrigørelsen<br />
blev beregnet. Regnorme bidr<strong>og</strong> i 1997 med 69.2 kg N ha -1 , heraf størstedelen fra regnorme<br />
dræbt i forbindelse med jordbearbejdningen. Enchytræerne bidr<strong>og</strong> med ca. 9 kg N ha -1 , medens<br />
collembolernes direkte andel i N-frigørelsen var ubetydelig (183 g N ha -1 in 1997, 311 g N ha -1 i 1998).<br />
Et mesokosmosforsøg med 6 forskellige grupperinger af mesofaunaarter (collemboler, enchytræer,<br />
rovmider) med stigende kompleksitet viste ingen direkte påvirkning af bygplanters optagelse af 15 N fra<br />
tilsatte kløverblade, men der var signifikant positiv effekt på skudbiomassen ved høst som effekt af de<br />
fleste artskombinationer.<br />
Mikrofaunaens rolle for kvælstofforsyningen til planters vækst i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter<br />
Mark- <strong>og</strong> laboratorieforsøg over mikrofaunaens betydning for kvælstofforsyning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug har<br />
belyst mikrofaunaens rolle ved nedbrydningen <strong>og</strong> vurderet svampe <strong>og</strong> bakteriers relative betydning ud fra<br />
nematodsamfundets struktur. En markant forøgelse af bakterivore <strong>og</strong> fungivore nematoder samt mikroarthropoder<br />
var karakteristisk for plantesubstratet, men var med de valgte afgrøder ikke påvirket af den<br />
forudgående afgrøde. Resultaterne fra markforsøget blev bekræftet af inkubationsforsøg. Omnivore<br />
nematoder ser ud til at kunne regulere betydningen af de forskellige bakterivore grupper, afhængigt af<br />
ressourcen. Samlet har mikrofaunaundersøgelserne givet detaljeret viden om dynamikken i den mikrobielle<br />
aktivitet, der ikke vil kunne opnås ved undersøgelse af mikro-organismerne selv.<br />
Tilpasning af en eksisterende sædskifte-simuleringsmodel til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
FASSET-modellen er blevet udvidet med en model for konkurrence mellem flere plantearter. Denne<br />
model anvendes til at simulere afgrøder hvori indgår flere arter, herunder kløvergræs <strong>og</strong> byg/ært.<br />
Kløvergræsmo-dellen er samtidigt blevet udformet således at den <strong>og</strong>så omfatter en model for den rumlige<br />
variation i af-sætning af urin <strong>og</strong> fæces under afgræsningsforhold. Dette indebærer, at modellen fremover<br />
vil kunne benyttes til simulering af næringsstofomsætning <strong>og</strong> tab i systemer, hvor afgræssende dyr indgår<br />
som en væsentlig bestanddel.<br />
Kvaliteten af de foreliggende data for samdyrkede arter har d<strong>og</strong> ikke været tilstrækkelig høj. Der er derfor<br />
iværksat indsamling af data for både kløvergræs <strong>og</strong> byg/ært. De indsamlede data for vækstforløbet i<br />
byg/ært ved forskellige niveauer for kvælstofomsætning i jorden viste, at konkurrence mellem arterne<br />
startede meget tidligt i vækstforløbet. Kvælstofniveauet påvirkede <strong>og</strong>så den overjordiske konkurrence<br />
mellem arter gennem påvirkning af især bladarealet, der var relativt højere for byg ved de høje<br />
kvælstofniveauer.<br />
Kvælstof er en af de væsentligste produktionsbegrænsende faktorer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Det er derfor<br />
afgørende at simuleringsmodellerne på realistisk vis kan beskrive udbytteresponsen af forskellige<br />
kvælstofniveauer, uanset om dette skyldes gødning eller anden forfrugtsvirkning. Der er gennemført en<br />
sammenligning af metoder til at beskrive denne respons. Simuleringsresultaterne er sammenlignet med<br />
data fra Danmark <strong>og</strong> USA for forløb af kvælstofoptag, bladareal <strong>og</strong> biomasse ved forskellige niveauer for<br />
N-gødskning, samt med data fra Danmark for udbytterespons på stigende mængder kvælstof i gødning.<br />
Resultaterne viser, at FASSET-modellen bedre end de fleste andre modeller kan beskrive effekten af<br />
kvælstofniveau på planteproduktion.<br />
Effekten af kvælstof på planteproduktionen skyldes påvirkning på både afgrødens lysoptag <strong>og</strong> på<br />
lysudnyt-telseseffektiviteten. Under konventielle forhold vil påvirkningen af lysudnyttelseseffektiviteten<br />
oftest være meget ringe, men analyse af data fra forsøg under <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning viser, at denne variabel
er af væsentlig betydning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. FASSET-modellen beskriver effekten på begge faktorer<br />
tilfreds-stillende <strong>og</strong> de målte effekter på lysudnyttelseseffektiviteten stemmer overens med<br />
parameterværdierne i modellen. FASSET-modellen kan derfor med n<strong>og</strong>en tillid anvendes <strong>og</strong>så for<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning. Der mangler d<strong>og</strong> endnu en validering af FASSET-modellen mod data fra hele<br />
sædskifter. Denne del af projektet har måttet udskydes som følge af øget indsat i projektet til indsamling<br />
af essentielle data til kalibrering af modellen.<br />
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
79<br />
Forekomsten af Collembolarter <strong>og</strong> overfladelevende prædatorer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projektets mål var at indsamle viden til <strong>og</strong> opbygge en simuleringsmodel, der kan benyttes til at vurdere<br />
forekomsten af Collemboler <strong>og</strong> de mest betydende overfladelevende insektprædatorer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
sædskifter. Modeludviklingen er blevet slået sammen med modeludviklingen på projekt IV.3, hvorved der<br />
er blevet udviklet en decideret fødenetsmodel, der omfatter hele jordbundens fødenet. Denne<br />
fødenetsmodel er blevet koblet sammen med afgrøde- <strong>og</strong> jordmodulerne fra FASSET (hovedmål 3). Der<br />
er herved opnået en meget omfattende model. Modellen er færdigpr<strong>og</strong>rammeret <strong>og</strong> er klar til<br />
parameterisering, validering <strong>og</strong> brug i scenarieanalyser.<br />
I den empiriske del er der blevet undersøgt hvilken kvalitet de mest almindeligt forekommende springhaler<br />
har for to vigtige overfladelevende polyfage prædatorer, edderkoppen Erigone atra <strong>og</strong> løbebillen<br />
Bembidion lampros. Resultaterne viste, at de fleste springhaler var at begrænset fødekvalitet, men d<strong>og</strong><br />
brugbare, for B. lampros; <strong>og</strong> at den overfladetilknyttede springhale Isotoma anglicanavar af fremragende<br />
kvalitet for E. atra. Dette vil sige at mange springhaler vil fremme forekomsten af B. lampros, <strong>og</strong> at en stor<br />
forekomst af I. anglicana vil fremme edderkoppebestanden betydeligt. Begge dele vil være af stor<br />
betydning for den naturlige bekæmpelse af skadedyr, især bladlus.<br />
For at vide, hvad der fremmer de enkelte springhalearter blev det <strong>og</strong>så undersøgt hvilke mikrosvampe de<br />
enkelte arter foretrækker som fødekilde. Resultater fra laboratoriet viste en generel præferens for<br />
Alternaria, Cladosporium <strong>og</strong> Fusarium. I markundersøgelser er der fundet korrelation imellem<br />
Collembolsamfundet <strong>og</strong> række faktorer, heriblandt tiden fra såning (dvs. vinter eller vårafgrøder),<br />
cellulolytiske svampe, actinomyceter, gærsvampe, porøsitet, K + <strong>og</strong> sidst på sommeren sandindholdet.<br />
Endelig er der under projektet foretaget undersøgelser af forekomsten af springhaler <strong>og</strong> mider i<br />
grøngødede forsøgsparceller. Disse undersøgelser viste tætheder på op til 120.000 springhaler m -2 <strong>og</strong><br />
90.000 mider m -2 .<br />
Summary<br />
The achievements of this sub-project was the result of extended collaboration with other DARCOF<br />
projects<br />
Identification of interactions between soil organisms and the effect on nitr<strong>og</strong>en dynamics<br />
Comparison of earthworm fauna in agricultural soils from different localities in Denmark showed that the<br />
lowest mean population densities were found in conventionally managed fields based on grain cultivation<br />
(c. 30 individuals per m 2 ), while organic farms with ley-rich crop rotations had much denser earthworm<br />
populations, but depending on soil type. The earthworm population increased by a factor 20 during a<br />
period of 10 years following conversion of a field at Reseach Centre Foulum from conventional to organic<br />
farming.<br />
A bi-annual field experiment included a control and an earthworm manupulation treatment where it was<br />
attempted to reduce the earthworm population by means of intensive electro-extraction at the beginning of<br />
each growth season. The treatment resulted in relatively modest and short-lived reductions of earthworm<br />
density and biomass as compared with the control treatment. No effect of the earthworm reduction was<br />
observed on the population size of the other soil fauna group included in the study, Enchytraeidae,<br />
Collembola and Acari. Also the soil nitr<strong>og</strong>en pools, the mineralisation capacity of the soil and the plant<br />
biomass, including C- and N-content, at harvest were unaffected of the earthworm manipulation.<br />
Density and biomass of all fauna groups were strongly reduced between the April and the May sample in<br />
1997 when the 2-year old grass/clover field was ploughed and grown with spring barley. During that<br />
period the N-content of the soil increased strongly. Another fauna reduction occurred between September<br />
and November in 1997 when the soil was tilled and sown with winter wheat. During the periods after soil<br />
tillage the fauna populations increased and the nitr<strong>og</strong>en pools decreased. The population density and<br />
biomass of all fauna groups were high at most sampling occasions compared with most data available in
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
80<br />
the literature for cultivated soils. Estimates for the direct contribution of the fauna to nitr<strong>og</strong>en mobilisation<br />
were calculated. Earthworms contributed in 1997 with 69.2 kg N ha -1 . The majority was due to earthworms<br />
killed during the tillage periods. Enchytraeidae contributed with 9 kg N ha -1 while the contribution by<br />
Collembola was insignificant (183 g N ha -1 in 1997, 311 g N ha -1 in 1998).<br />
A mesocosm experiment comprising 6 different combinations of soil mesofauna species (Collembola,<br />
Enchytraeidae, Gamasida) forming a rank of increasing complexity showed no direct effect of the fauna<br />
on the uptake by the barley plants of 15 N from tagged clover leaves, but most fauna combinations resulted<br />
in significant increases in shoot biomass at harvest compared to the control treatment.<br />
The role of microfauna for nitr<strong>og</strong>en supply to crops in organic farming systems<br />
Field and laboratory experiments explored the role of the microfauna in decomposition of litter of catch<br />
crops and made it possible to evaluate the relative significance of microfungi and bacteria based on the<br />
structure of the nematode community. A marked increase of bacterivorous and fungivorous nematodes<br />
and microarthropods was characteristic of the plant substrate, but was not influenced by the kind of the<br />
previous crop in the field. The results from the field experiment were confirmed by incubation experiments<br />
in the laboratory. Omnivorous nematodes seem to be able to regulate the importance of different<br />
bacteriovorous groups depending on the ressource. In summary, the microfauna studies have provided<br />
detailed knowledge about the dynamics of microbial activity, which could not have been obtained from<br />
isolated studies of microorganisms alone.<br />
Adaptation of a crop rotation simulation model to organic farming<br />
The FASSET model has been extended with a model for the competition between several plant species.<br />
This model is used to simulate multi-species crops, including grass/clover and pea/barley. The<br />
grass/clover model has been designed to include a model of the spatial heter<strong>og</strong>eneity in deposition of<br />
urine and dung under grazing. This implies that the model in future may be used to simulate nitr<strong>og</strong>en<br />
turnover and losses in systems where grazing livestock is an important component.<br />
The quality of the existing data for intercropped species is not sufficiently high to permit model calibration.<br />
A measurement pr<strong>og</strong>ramme was therefore initiated for both grass/clover and pea/barley. The collected<br />
data for growth of pea/barley at different levels of soil nitr<strong>og</strong>en fertility showed that the competition<br />
between species started early in their development. The nitr<strong>og</strong>en level also affected the above-ground<br />
competition mainly through effects on green leaf area index, that was relatively higher for spring barley<br />
compared with pea at high nitr<strong>og</strong>en fertility.<br />
Nitr<strong>og</strong>en is one of the main factors limiting production in organic farming. It is therefore essential that<br />
simulation models can realistically reproduce the yield response of different nitr<strong>og</strong>en levels, whether this is<br />
caused by manure or precrop effects. A comparison of methods for describing the growth response. The<br />
simulation results have been compared with data from Denmark and USA for time course of nitr<strong>og</strong>en<br />
uptake, leaf area and biomass at different levels of N application, and with data from Denmark for yield<br />
response to increasing nitr<strong>og</strong>en rates. The results show that the FASSET model is better than most other<br />
models for representing the effect of nitr<strong>og</strong>en level on crop production.<br />
The effect of nitr<strong>og</strong>en on crop production is caused by effects on both light interception by the crop<br />
canopy and by the efficiency of use of the intercepted radiation. Under the high nitr<strong>og</strong>en rates in<br />
coventional farming the effects on radiation use efficiency are often insignificant, but an analysis of data<br />
from experiments under organic farming shows that this parameter is essential in organic farming. The<br />
FASSET model describes the effects on both parameters satisfactorily and the measured effects on<br />
radiation use efficiency are in accordance with the model parameters. The FASSET model can therefore<br />
with some confidence be used also for organic farming. The model, however, still needs to be validated<br />
against data from whole crop rotations. This part of the project has been postponed because of increased<br />
experimental effort in obtaining essential data for model calibration.
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
81<br />
Abundance of species of Collembola and epigeic insect predators in organic farming<br />
The aim of this sub-project was to acquire knowledge to and to develop a simulation model, which could<br />
be used as a tool to assess the occurrence of springtails and surface living insect predators in organic<br />
crop rotations. The model development was combined with the model development on DARCOF project<br />
IV.3. This made it possible to develop a model that includes a complete soil food web. Furthermore, this<br />
food web model has been combined with the soil and crop modules of FASSET (sub-project 3). Thus a<br />
very comprehensive model has been achieved. The model has been pr<strong>og</strong>rammed and is ready for<br />
parameterisation, validation and use in scenario analyses.<br />
In the empirical part of this subproject the food quality of the most common springtails for two epigeic<br />
predators, the carabid Bembidion lampros and the money spider Erigone atra was investigated. The<br />
results demonstrated that most Collembola were of limited, but acceptable, quality for B. lampros, and that<br />
I. anglicana was of extraordinarily high quality for E. atra. This means that high densities of Collembola will<br />
enhance the population of B. lampros, and that high densities of I. anglicana will boost the population<br />
density of E. atra considerably. Increased densities of these two predators will improve the natural pest<br />
control, especially the control of aphids.<br />
In order to investigate how to enhance the springtail species the food preferences of the most common<br />
species was investigated in the laboratory. The results showed a preference for the three micro fungi<br />
Alternaria, Cladosporium and Fusarium. In field investigations we found correlation between the<br />
Collembola community and several parameters, e.g. time from sowing (autumn sown or spring sown),<br />
cellulolytic fungi, actinomycetes, yeast, porosity K+ and by the end of the summer the sand content.<br />
Finally we also investigated the occurrence of springtails and mites in green manured research plots. This<br />
revealed extremely high densities of springtails (up to 120.000 m -2 ) and mites (up to 90.000 m -2 ).<br />
Publikationer<br />
Artikler i internationale tidsskrifter <strong>og</strong> bøger<br />
Andersen, S.B., Axelsen, J.A., Elmholt, S., Debosz, K & Schjønning, P. (in prep) A correlation analysis of<br />
the Collembola community in relation to physical, chemical and microbiol<strong>og</strong>ical factors in organically<br />
managed agricultural soils.<br />
Axelsen, J.A., Thorup-Kristensen, K. (in press) The collembola community in plots fertilized with different<br />
types of green manure. Pedobiol<strong>og</strong>ia.<br />
Berntsen, J. & Olesen, J.E. (in prep). Modelling competition in a mixture of pea and barley as affected by<br />
availability of soil nitr<strong>og</strong>en.<br />
Bilde, T., Axelsen, J.A. & Toft, S. (in press). Value of Collembola from agricultural soils as food for the<br />
carabid beetle Bembidion lampros. Journal of Applied Ecol<strong>og</strong>y.<br />
Bilde, T, Axelsen, J.A. and Toft, S. (in prep) Simulation study of aphid limitation by generalist predators:<br />
role of quality and availability of alternative prey.<br />
Filser, J. & Kr<strong>og</strong>h, P.H. (in prep.) Effects of collembolan leagues on nitr<strong>og</strong>en dynamics and plant growth.<br />
Georgieva, S.S., Christensen, S., Gjelstrup, P., Petersen, H. & Kristensen K.T. (in prep.). Microfauna,<br />
microarthropods and micro-organisms on vetch and rye root residues in the field.<br />
Georgieva, S.S. & Christensen, S. (in prep). Successional changes in nematode assemblages and<br />
microfauna-microorganism interactions during plant residue decomposition.<br />
Hansen, B., Kristensen, E.S., Grant, R., Høgh-Jensen, H., Simmelsgaard, S.E. & Olesen, J.E.<br />
(submitted). Nitr<strong>og</strong>en leaching from conventional versus organic farming systems - a modelling<br />
approach. European Journal of Agronomy.<br />
Jamieson, P.D., Berntsen, J., Ewert, F., Kimball, B.A., Olesen, J.E., Pinter, P.J. Jr, Porter, J.R. &<br />
Semenov, M.A. (submitted). Modelling CO2 effects on wheat with varying nitr<strong>og</strong>en supplies.<br />
Agriculture, Ecosystems and Environment.
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
82<br />
Kr<strong>og</strong>h, P.H. & Filser, J. (in prep). Mesofaunal development in a mesocosm.<br />
Marcussen, B.M., Axelsen, J.A. & Toft, S. (1999). The value of two Collembola species as food for a<br />
Linyphiid spider. Entomol<strong>og</strong>ia, Experimentalis et Applicata 92, 29-36.<br />
Olesen, J.E., Berntsen, J., Hansen, E.M., Petersen, B.M. & Petersen, J. (submitted). Crop nitr<strong>og</strong>en<br />
demand and canopy area expansion in winter wheat during vegetative growth. European Journal of<br />
Agronomy.<br />
Olesen, J.E., Petersen, B.M., Berntsen, J., Hansen, S. & Jamieson, P.D. (in prep). Comparison of<br />
methods for simulating effects of nitr<strong>og</strong>en on green area index and dry matter growth in winter wheat.<br />
Field Crops Research.<br />
Petersen, H. (in press). Collembola populations in an organic crop rotation: Population dynamics and<br />
metabolism after conversion from clover-grass ley to spring barley. Pedobiol<strong>og</strong>ia.<br />
Petersen, H., Christensen, O.M., Gjelstrup, P., Holmstrup, M., Kristensen, H.L. & Mather, J.G. (in prep.)<br />
Population dynamics and metabolism of earthworms and soil mesofauna in an organic farming system<br />
in relation to soil nitr<strong>og</strong>en dynamics and crop nutrition.<br />
Thomsen, I.K. & Olesen, J.E. (accepted). C and N mineralization of composted and anaerobically stored<br />
ruminant manure in differently textured soils. Journal of Agricultural Science, Cambridge.<br />
Thomsen, I.K., Olesen, J.E., Schjønning, P., Jensen, B. & Christensen, B.T. (submitted). Net<br />
mineralization of soil N and 15 N-ryegrass residues in differently textured soils of similar mineral<strong>og</strong>ical<br />
composition. Soil Biol<strong>og</strong>y and Biochemistry.<br />
Indlæg ved internationale konferencer, seminarer m.v.<br />
Axelsen, J.A. (1998) The food value of five species of collembola for two epigeic poilyphagous predators.<br />
Nordic Soil Zool<strong>og</strong>y Symposium, Lund Sverige 6 - 8 november, 1998.<br />
Berntsen, J., Petersen, B.M., Olesen, J.E., Hutchings, N. & Jacobsen, B.H. (1999). FASSET - An<br />
integrated economic and environmental farm simulation model. In M. Donatelli, C. Stockle, F.<br />
Villalobos & J.M.Villar Mir (red): Proceedings of the International Symposium Modelling Cropping<br />
Systems, Lleida, 21-23 June 1999, Catalonia, Spain. s. 45-56.<br />
Berntsen, J., Petersen, B.M. & Jacobsen, B.H. (1998). FASSET - An integrated economic and<br />
environmental farm simulation model. In J.E. Olesen (red): Modelling crop growth and quality. NJFseminar<br />
289, s. 22.<br />
Filser, J. & Kr<strong>og</strong>h, P.H. (1998). Do different mesofauna communities affect the N-turnover in arable soils?<br />
The 8th Nordic Workshop ‘Will soil animal ecol<strong>og</strong>y remain traditional, or?’ Lund, Sweden, 6-8<br />
November 1998.<br />
Filser, J. & Kr<strong>og</strong>h, P.H. (2000). Decomposer food web interactions in a microcosm experiment with arable<br />
soil. XIII th International Colloquium on Soil Zool<strong>og</strong>y, 14 - 18 August 2000, České Budějovice, Czech<br />
Republic.<br />
Hutchings, N., Berntsen, J. & Petersen, B.M. (1998). Grazed grass/clover pasture: Modelling production<br />
and nitrate leaching. In J.E. Olesen (red): Modelling crop growth and quality. NJF-seminar 289, s. 10.<br />
Jacobsen, B.H., Olesen, J.E., Petersen, B.M., Berntsen, J. & Boye, C. (1998). FASSET - A dynamic<br />
whole farm simulation model. In H. van Keulen, E.A. Lantinga & H.H. van Laar (eds): Proceedings of<br />
an International Workshop on Mixed Farming Systems in Europe, Dronten/Wageningen, The<br />
Netherlands, 25-28 May 1998. Ir. A.P. Minderhoudhoeve-series no. 2, 217-223.<br />
Kr<strong>og</strong>h, P.H. & Filser, J. (1998). The influence of soil fauna on plant available N with special respect to<br />
collembola leagues. Indlæg ved INTECOL VII International congress of ecol<strong>og</strong>y Firenze 19-25 July<br />
1998.<br />
Kr<strong>og</strong>h, P.H. & Filser, J. (2000). The impact of food web complexity and collembolan leagues on nitr<strong>og</strong>en<br />
turnover during barley growth. XIII th International Colloquium on Soil Zool<strong>og</strong>y, 14 - 18 August 2000,<br />
České Budějovice, Czech Republic.<br />
Petersen, H. (1998). Ecol<strong>og</strong>y of Collembola in conventional and organic farming systems. Foredrag ved<br />
Vth International Seminar on Apterygota. Córdoba, Spanien. September 1998.
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
83<br />
Indlæg ved nationale konferencer, seminarer m.v.<br />
Axelsen, J.A. (1999). Biol<strong>og</strong>isk aktivitet i dyrkningslaget set i relation til jordbearbejdning. Indlæg på LØJ-<br />
Seminar: Jordbearbejdning <strong>og</strong> jordfrugtbarhed, 27 september 1999.<br />
Rapporter m.v.<br />
Andersen, S.B. (1997). Effekten af biotiske <strong>og</strong> abiotiske faktorer på Collembol-samfundet i forskellige<br />
jorde, med <strong>og</strong> uden tilsætning af kobber. Speciale, Odense Universitet.<br />
Christensen O.M. & Mather J.G. (1997). Regnorme som <strong>øko</strong>-ingeniører i jordbruget:fra konventionel til<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. SP-rapport 15, 135-142.<br />
Kristensen, E.S. & Olesen, J.E. (red) (1998). Kvælstofudvaskning <strong>og</strong> –balancer i konventionelle <strong>og</strong><br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionssystemer. FØJO rapport 2.<br />
Møller-Marcussen, B. (1997). Værdien af to Collembolarter som føde for en tæppespindende edderkop.<br />
Speciale, Århus Universitet.<br />
Petersen, H. & Gjelstrup, P. (1997). Jordbundsfaunaens betydning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. - SP-rapport 15,<br />
125-133.<br />
Populærvidenskabelige artikler<br />
Axelsen, JA., Marcussen, BM., Andersen, SB., Bilde, T., Elmholt, S., Debosz, K. & Thorup-Kristensen K.<br />
(1999). Sammenhænge imellem jordens frugtbarhed, springhaler <strong>og</strong> overfladelevende prædatorer i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Miljøforskning, 39, 15 – 20.<br />
Eriksen, J., Olesen, J.E. & Hansen, B. (1999). Hvordan kan kvælstofudvaskningen reduceres. Effektivt<br />
Landbrug nr. 22, 47-49.<br />
Hansen, B., Kristensen, E.S. & Olesen, J.E. (1998). Kvælstofbalancen i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Jord <strong>og</strong> Viden<br />
13/1998, 24-27.<br />
Forskeruddannelse<br />
Under hovedmål 1 har Dr. Juliane Filser, GSF, Institut für Bodenökol<strong>og</strong>ie, Neuherberg, Tyskland, arbejdet<br />
indenfor mesokosmosprojektet som gæsteforsker på Afd. f. Terrestrisk Økol<strong>og</strong>i, DMU, i perioder i 1997 <strong>og</strong><br />
1998. Forskningsopholdet indgik som led i et samarbejde med lignende projekt ved GSF.<br />
Under hovedmål 2 har associate professor Slavka Georgieva, Sofias Universitet, Bulgarien, været ansat<br />
til at udføre forsøgene.<br />
Under hovedmål 4 har der været tilknyttet to specialestuderende. Susanne Bay Andersen, University of<br />
Odense: "Effekten af biotiske <strong>og</strong> abiotiske faktorer på Collembol-samfundet i forskellige jorde, med <strong>og</strong><br />
uden tilsætning af kobber". Bente Møller-Marcussen, University of <strong>Aarhus</strong>: "Værdien af to Collembolarter<br />
som føde for en tæppespindende edderkop".<br />
Nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Hovedmål 1<br />
Det har været et samarbejde med GSF, Institut für Bodenökol<strong>og</strong>ie, Neuherberg, Tyskland, ved Dr. Juliane<br />
Filser vedr. mesokosmosforsøg over jordbundsfaunaens interaktioner <strong>og</strong> bidrag til kvælstofomsætningen.<br />
Hovedmål 2<br />
Der har været samarbejde med Sofia´s universitet, <strong>og</strong> Slavka Georgieva herfra har været på ophold som<br />
gæsteforsker ved Zool<strong>og</strong>isk Institut, KU, <strong>og</strong> herunder deltaget aktivt i projektet.<br />
Hovedmål 3<br />
Projektet har leveret bidrag til FASSET til benyttelse i projekt I.8 til belysning af produktionsmæssige <strong>og</strong><br />
miljømæssige konsekvenser på udvalgte <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedriftstyper.
Der er samarbejdet med Jørgen Axelsen (FØJO-projekt IV.3 <strong>og</strong> hovedmål 4 i projekt I.7) omkring<br />
videreudvikling af jordmodellen med en model for jordfaunaen (fødenetsmodellen). I denne<br />
fødenetsmodel indgår den version af FASSET jord- <strong>og</strong> plantemodellen, som er videreudviklet i<br />
nærværende projekt.<br />
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
84<br />
Der har været et samarbejde med Nick Hutchings i ARLAS projektet under Jordbrugeren som<br />
Arealforvalter vedrørende udvikling af en model for afgræsning af kløvergræs. Der samarbejdes<br />
endvidere med Søren Hansen <strong>og</strong> Henrik Svendsen fra DAISY-gruppen på KVL om parameterestimater<br />
for jordmodellen samt om udvikling af en kløvergræsmodel. Der samarbejdes med Margrethe Askegaard<br />
fra FØJO-projekt IV.1 vedrørende udvikling af en model for kalium i sædskiftet. Der har været samarbejde<br />
med Jørgen Eriksen fra projekt I.2 vedrørende måling af vækstforløb i rajgræsefterafgrøder afhængig af<br />
jordens forfrugtsværdi. Der er samarbejdet med Ingrid Thomsen fra FØJO-projekt I.1 vedrørende<br />
omsætningshastigheder i husdyrgødning afhængig af komposteringsgrad. Der har endelig været<br />
samarbejde med projekt III.5 vedrørende måling af konkurrencen mellem byg <strong>og</strong> ært i en byg/ært<br />
blanding.<br />
Der er samarbejdet med P.D. Jamieson fra N.Z. Institute for Crop & Food Research <strong>og</strong> med J. Porter <strong>og</strong><br />
F. Ewert fra KVL vedrørende sammenligning af afgrødemodeller til simulering af kvælstofeffekter på<br />
vækst <strong>og</strong> udbytte.<br />
Hovedmål 4<br />
Der har været samarbejde med FØJO-projekt IV.3 om modellering <strong>og</strong> eksperimenter omkring både<br />
springhale-svampe – <strong>og</strong> prædator-springhale interaktioner.<br />
Der har været samarbejde med FØJO-projekt I.2 om undersøgelser af springhaler, mider <strong>og</strong><br />
overfladelevende prædatorer i grøngødede marker.<br />
Der har desuden været samarbejde med projektet “Jordens frugtbarhed - Jordmikrobiol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
jordfysiske forholds betydning som indikatorer for biotilgængelighed af organisk stof <strong>og</strong> hæmning af<br />
jordbårne sygdomme i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrket jord.” 1993 - 1997. Samarbejdet har vedrørt feltundersøgelserne<br />
af korrelationer imellem springhalesamfundet <strong>og</strong> de fysiske, kemiske <strong>og</strong> mikrobiol<strong>og</strong>iske faktorer.
Projekt I.7 Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst - Forsøg <strong>og</strong><br />
simuleringsmodeller<br />
85
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Det <strong>Strategiske</strong> Miljøforskningspr<strong>og</strong>ram<br />
<strong>Strategiske</strong> <strong>og</strong> <strong>grundlagsskabende</strong> <strong>aktiviteter</strong> i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug med særlig vægt på de biol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong><br />
miljømæssige aspekter<br />
Projekttitel:<br />
I.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong> udbredelse af<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Syddansk Universitet<br />
Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg<br />
Tlf. 65 50 10 00, fax 65 50 10 91, e-mail: jm@sam.sdu.dk<br />
Amternes <strong>og</strong> Kommunernes Forskningsinstitut<br />
Nyropsgade 37, 1602 København V<br />
Tlf. 33 11 03 00, fax 33 15 28 75, e-mail: mw@akf.dk<br />
Danmarks Miljøundersøgelser<br />
Roskilde: tlf. 46 30 12 00, fax: 46 30 11 44<br />
Kalø/Silkeborg: tlf.: 89 20 14 00, fax: 89 20 14 14/15 15, e-mail: ne/po@dmu.dk<br />
Den Kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Institut for Jordbrugsvidenskab<br />
Agrovej 10, 2630 Tåstrup<br />
Tlf. 35 28 23 83, fax: 35 28 21 75, e-mail: vibeke.langer@agsci.kvl.dk<br />
Danmarks Tekniske Universitet<br />
Institut for Teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Samfund<br />
Bygning 322, 2800 Lyngby<br />
Ttlf.: 45 25 60 21, fax: 45 88 12 91, e-mail: nhk@its.dtu.dk<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele:<br />
Tlf.: 89 99 19 00, fax: 89 99 12 00, e-mail: th@afa.sp.dk.<br />
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer
Projektets leder:<br />
Docent, lic.scient.pol. Johannes Michelsen, (til 31/12 1998: Sydjysk Universitetscenter,<br />
fra 1/1 1999: Syddansk Universitet.)<br />
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
86<br />
Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet – Esbjerg, Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg, tlf.: 6550<br />
4161, fax: 6550 1091 e-mail: jm@sam.sdu.dk<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Syddansk Universitet:<br />
lektor Henning P. Jørgensen Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg, tlf. 65 50 10 00, fax<br />
65 50 10 91, e-mail: hpj@sam.sdu.dk<br />
forskningsassistent Kennet Lynggaard Syddansk Universitet, Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg, tlf. 65 50<br />
10 00, fax 65 50 10 91, e-mail: ksl@sam.sdu.dk<br />
Danmarks Miljøundersøgelser: Peter Odderskær <strong>og</strong> Niels Elmegaard; Danmarks Miljøundersøgelser<br />
Kalø/Silkeborg: tlf.: 89 20 14 00, fax: 89 20 14 14/15 15, e-mail: ne/po@dmu.dk<br />
Danmarks Tekniske Universitet: Niels Heine Kristensen Danmarks Tekniske Universitet, Institut for<br />
Teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Samfund, Bygning 322, 2800 Lyngby: tlf.: 45 25 60 21, fax: 45 88 12 91, e-mail:<br />
nhk@its.dtu.dk<br />
Danmarks JordbrugsForskning: Niels Halberg, Tove Heidmann, Tommy Dalgaard <strong>og</strong> Lisbeth M<strong>og</strong>ensen<br />
Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele: tlf.: 89 99 19 00, fax: 89 99 12 00, email:<br />
th@afa.sp.dk.<br />
Den Kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole: Vibeke Langer. Den Kongelige Veterinær- <strong>og</strong><br />
Landbohøjskole, Institut for Jordbrugsvidenskab, Agrovej 10, 2630 Tåstrup: tlf. 35 28 23 83, fax: 35 28 21<br />
75, e-mail: vibeke.langer@agsci.kvl.dk<br />
Amternes <strong>og</strong> Kommunernes Forskningsinstitut: Berit Hasler <strong>og</strong> Mette Wier Amternes <strong>og</strong> Kommunernes<br />
Forskningsinstitut, Nyropsgade 37, 1602 København V, tlf. 33 11 03 00, fax 33 15 28 75, e-mail:<br />
mw@akf.dk<br />
Kontaktpersoner (der er udpeget én kontaktperson for hver deltagende institution)<br />
Syddansk Universitet – Esbjerg: Johannes Michelsen Docent, lic.scient.pol.. Institut for Statskundskab,<br />
Syddansk Universitet – Esbjerg, Niels Bohrs Vej 9-10, 6700 Esbjerg, tlf.: 6550 4161, fax: 6550 1091, email:<br />
jm@sam.sdu.dk<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål:<br />
Efter en vis tilpasning i forhold til udgangspunktet (se pkt. B2) har projektet følgende 4 delmål som danner<br />
grundlag for hvert sit delprojekt:<br />
• at demonstrere forskellige omlægningsprocessers mulige påvirkning af miljø <strong>og</strong> natur ved - i et lokalt<br />
landbrugsområde - at beskrive ændringer i kvælstofudvaskning samt i kvalitet som levested for planter<br />
<strong>og</strong> dyr,<br />
• at diskutere <strong>og</strong> analysere udviklingsprocesser m.h.t. omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbrug, regulering af<br />
det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landbrug samt den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sektors følsomhed overfor væsentlige ændringer i<br />
markedet,<br />
• at vurdere efterspørgselen efter <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer <strong>og</strong> kvantificere prisfølsomheden med henblik på
at kunne indlede modelleringer af forbruget af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer <strong>og</strong><br />
• at beskrive erfaringer med at udvikle strategiske scenarier for udviklingen i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Projektets forløb:<br />
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
87<br />
Resumé på dansk <strong>og</strong> engelsk<br />
Delprojektet om Natur- <strong>og</strong> miljø-scenarier formulerer 4 måder at omlægge 25% af et konkret<br />
værkstedsområde til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. I scenariet ”Mælk” er det fortrinsvis kvægbrug, der omlægges;<br />
scenariet ”1997” er <strong>og</strong>så domineret af mælkeproducenter men med et tillæg af planteavlsbedrifter;<br />
scenariet ”Planter/svin” omfatter udelukkende svine- <strong>og</strong> planteavlsbrug <strong>og</strong> scenariet ”Selvforsyning”<br />
omfatter bedrifter i et udpeget SFL-område som ikke må supplere produktionen med indkøbt foder. Der<br />
rapporteres kun foreløbige resultater, da den endelige rapport endnu er under udarbejdelse.<br />
Resultaterne peger på en tendens til fald i kvælstofudvaskningen i hele området i tre scenarier, mens der<br />
var uklarhed m.h.t. det fjerde - ”Planter/svin”- scenariet. Belastningen med pesticider reduceres. I<br />
scenarierne ”Mælk” <strong>og</strong> ”1997”er reduktionen mindre end de forventelige 25%, mens den er 31% for svine<strong>og</strong><br />
plantebrug. Hvad angår jordforstyrrelser øges den andel af arealet, der ikke forstyrres med 35% <strong>og</strong><br />
21% i de to scenarier ”Mælk” <strong>og</strong> ”1997 mens øgningen for ”Planter/svin” er 10% <strong>og</strong> for ”Selvforsyning”<br />
15%. Ved omlægning af plante- <strong>og</strong> svinebrug øges samtidig arealet, der forstyrres mere end<br />
konventionelle kornafgrøder – med maksimalt 6% af hele området. Udlægsmarker øges fra 8% af<br />
områdets samlede areal til 10 <strong>og</strong> 14% i de to mælkeproducentdominerede scenarier - <strong>og</strong> helt op til 18 <strong>og</strong><br />
19% af totalarealet i ”Planter/svin”- <strong>og</strong> ”Selvforsyning”-scenarierne. En særligt dybtgående analyse af<br />
lærkers levevilkår viser, at territorietæthed <strong>og</strong> produktion af unger er betydeligt større under <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
end konventionelle driftsforhold, idet d<strong>og</strong> mekanisk bearbejdning <strong>og</strong>så her viser visse negative træk.<br />
Delprojektet om samfundsmæssige udviklingsprocesser <strong>og</strong> forudsætninger viser at <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
landbrugere generelt har mere alternative attituder end landbrugere som helhed. Også de seneste<br />
omlæggere vælger den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske driftsform ud fra ønsker om hensyn til miljøet, om end der er stigende<br />
tilslutning til individuelle ønsker om faglig <strong>og</strong> personlig udvikling samt i n<strong>og</strong>en grad <strong>og</strong>så <strong>øko</strong>nomiske<br />
hensyn. Der er et tydeligt holdningsmæssigt potentiale for vækst, idet de generelle holdninger i landbruget<br />
synes at blive mere alternative ligesom <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug har vundet accept som dyrkningssystem. En<br />
international sammenligning viser, at statslig støtte bidrager til udviklingen i det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrug, men<br />
der er <strong>og</strong>så brug for en bred institutionel opbakning fra private virksomheder <strong>og</strong> organisationer. I Danmark<br />
er opbakningen særligt stærk, idet der består en situation af kreativ konflikt/samarbejde mellem den<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sektor <strong>og</strong> generelle landbrugsorganisationer <strong>og</strong> fødevarevirksomheder – ikke mindst hjulpet<br />
på vej af Det Økol<strong>og</strong>iske Fødevareråd. En formel <strong>øko</strong>nomisk analyse viser, at <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
udsættes for større <strong>og</strong> mere uensartede ændringer end det konventionelle både i produktion <strong>og</strong> forbrug<br />
hvilket i sig selv stiller store krav om bevidst udvikling af nye kvalitetsprodukter <strong>og</strong> information om<br />
produktionsprocesser.<br />
I overensstemmelse med den formelle analyse viser den empiriske analyse af efterspørgselen efter<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer - på grundlag af litteraturstudier - at de centrale forudsætninger for ekspansion af<br />
det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevaremarked er mærkningsordninger, salgskanaler, produktinnovation <strong>og</strong><br />
markedsføring. Analysen består <strong>og</strong>så af en omfattende <strong>øko</strong>nometrisk estimation på basis af danske<br />
forbrugeres faktiske adfærd m.h.t. indkøb af fødevarer i 1997-98. Generelt viser priselasticiteterne sig at<br />
være høje – d.v.s. der er meget nær substitution mellem <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionelle fødevarer.<br />
Derudover viste alle produktgrupper sig at være luksusvarer, da budgetandelen stiger med indkomsten.<br />
Forbruget af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer afhænger både af forbrugernes egen alder <strong>og</strong> af deres børns alder.<br />
Derudover viser der sig lavere prisfølsomhed i husstande med stort forbrug af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer end i<br />
husstande med lille forbrug. Modellen danner endelig basis for n<strong>og</strong>le estimater af forbrugseffekten af<br />
forskellige prisfald på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske varer.<br />
Delprojektet om metoder til udarbejdelse af scenarier for øget udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
dokumen-terer forskellige scenarie-metoder for landbrugets udvikling, der søger at tage højde for radikalt<br />
andre udviklingsveje end dem, der kan forudsiges med kvantitative værktøjer. Metoderne omfatter<br />
systematisk be-arbejdning af vurderinger fra personer med forskellig former for ekspertise. Især Holland<br />
har rige erfaringer med disse metoder i formuleringen af landbrugspolitikken, hvor den har dannet<br />
grundlag for politisk at foretrække såkaldt præcisionslandbrug for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk. I Danmark inddrages<br />
erfaringerne fra Teknol<strong>og</strong>irådets <strong>og</strong> Bichel-udvalgets analyser af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugs fremtid.<br />
Erfaringerne fra delprojektet sammenfat-tes i skitsemæssige analyser af tre radikalt forskellige
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
88<br />
udviklingsveje for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug – stagnation, vækst som forudset i Aktionsplan 2, <strong>og</strong> <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i som<br />
overvejende driftsform. Der arbejdes med usikkerhed på tre dimensioner: balancen mellem miljø- <strong>og</strong><br />
landbrugspolitik, markedets udvikling samt landbrugsstruk-turen. Delprojektet er endnu ikke afsluttet,<br />
men munder ud i overvejelser om sikre <strong>og</strong> usikre elementer i en strategi for udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug samt hvordan politiske indgreb kan påvirke udviklingen.<br />
The subproject on Nature- and Environment scenarios describes 4 scenarios of a 25% conversion to<br />
organic farming of a distinct area and assesses impacts on nature and environment of these changes. In<br />
scenario “Milk” it is mainly livestock farms that convert; the “1997”-scenario is also dominated by dairy<br />
farms with a supplement of crop farms; scenario “Crop/pig” includes mainly crop and pig farms while the<br />
scenario “Self-sufficiency” includes all farms in a designated area of special environmental sensitivity<br />
which in addition are not allowed to import feed. Reported results are only preliminary. They point to a<br />
tendency towards lower Nitrate leaching in the whole area for three scenarios while the impact of the<br />
“Crop/pig” scenario remains unclear. The load of pesticides is reduced. In scenarios “Milk” and “1997”<br />
the reduction amounts to less than the expected 25% while it is 31% for crop and pig farms. Regarding<br />
soil disturbance, the undisturbed area increases with 35% and 21% in the scenarios “Milk” and “1997”<br />
while the increase for “Crop/pigs” is 10% and for “Self-sufficiency” 15%. Conversion of crop and pig<br />
farms leads to a 6% increase in areas with higher soil disturbance than conventional cereal crops.<br />
Undersown fields increase from 8% of the total area to 10% and 14% in the two dairy producer<br />
dominated scenarios – and up to 18% and 19% of the total area in “Crop/pigs” and “Self-sufficiency”. An<br />
in-depth study of the conditions of life for skylarks shows that density of territory and the total production<br />
of young birds is significantly larger in organic than conventional fields although mechanical cultivation<br />
even here shows negative impacts.<br />
The subproject on societal developmental processes and preconditions shows that organic farmers in<br />
general have more alternative attitudes than farmers in general. Even the latest converted farmers<br />
motivate the choice of organic farming by concern for the environment. Individual wishes for increasing<br />
professional and personal development are counting still more as well as – to a minor extent – economy.<br />
There is a clear attitudinal potential for organic farming growth because the general attitude in agriculture<br />
seems to become still more alternative and organic farming has gained acceptance as farming system.<br />
An international comparison shows that public support contributes to the development of organic<br />
farming, but development also needs a broad institutional back up from private firms and organisations.<br />
In Denmark the institutional back up is especially high because of a situation of so-called creative<br />
conflict/co-operation between the organic sector and general agriculture organisations and food firms –<br />
not least promoted by the Danish Organic Food Council. A formal economic analysis shows that organic<br />
farming experience larger and more diverging changes than conventional farming both in production and<br />
in consumption which lead to increasing demands on deliberate development of new quality products<br />
and information of production processes.<br />
The empirical analysis of demand for organic food shows – based on a review of literature – that central<br />
preconditions for expansion of the organic food market I labelling, sales channels, product innovation<br />
and marketing. The analysis includes also the preparation of a comprehensive econometric estimation<br />
procedure on the basis of Danish consumers actual buying behaviour regarding food in 1997-98. In<br />
general, price elasticities appear high, as there is a close substitution of organic and conventional foods.<br />
In addition, all product groups appeared to be luxury goods as the budget share increases with<br />
increasing income. Consumption of organic food depends of the age of both the consumers themselves<br />
and of their children. In addition, price sensitivity appears lower in households with large consumption of<br />
organic food than in households with small consumption. On the basis of the econometric model,<br />
estimates of the consumption effect of different types of price decrease on organic food are calculated.<br />
The subproject on methods for preparing scenarios for increasing dissemination of organic farming<br />
documents different scenario methodol<strong>og</strong>ies for agriculture which attempt to consider radically different<br />
developmental paths from those predicted by quantitative estimation. The methods include a systematic<br />
processing of personal valuations of future developments from experts in different positions. Especially<br />
the Netherlands has a rich experience using these methods in preparing agriculture policy. Among the<br />
results is the political choice of developing “precision farming” rather than organic farming. From<br />
Denmark the experiences of the Technol<strong>og</strong>y Council and the Bichel Commission regarding organic<br />
farming development are included in the discussion. The experiences of the subproject are summarised<br />
in three radically different developments paths for organic farming – one leading to stagnation, the other<br />
to growth as forecasted in Action Plan II and the third to organic farming as the dominant farming<br />
system. The scenarios vary on three dimensions: the balance between environment and agriculture
policy concern, the market development and the structure of agriculture. The subproject is not finished<br />
yet but conclusions will include considerations on safe and unsafe elements of a strategy for the<br />
development of organic farming and on the way political intervention may influence development.<br />
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
89<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
Udgangspunktet for projektet var en situation med stærkt stigende politisk interesse for øget udbredelse<br />
af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug uden at der forelå relevant materiale, som kunne støtte en politisk beslutningsproces<br />
herom. På det grundlag valgtes en metode, hvor man – på kvalitativt grundlag men med størst muligt<br />
input af valide kvantitative informationer – kunne opstille alternative fremtider for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug –<br />
herunder en omlægning af dansk landbrug til 100% <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i (hvad der på tidspunktet for projektets start<br />
blev anset for en helt irrelevant i projektets omgivelser), en omlægning til 0% <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le mellemscenarier.<br />
Projektet blev imidlertid overhalet af den politiske virkelighed, idet der meget hurtigt viste sig så stor<br />
politisk interesse for 100%-scenariet, at hele to forskergrupper (Teknol<strong>og</strong>irådet <strong>og</strong> Bichel-udvalget) – med<br />
adgang til langt større <strong>øko</strong>nomiske <strong>og</strong> faglige ressourcer – gik i gang med at foretage beregninger af<br />
netop dette scenarie –på et primært kvantitativt grundlag. Dette påvirkede projektet dels derved at flere<br />
projekt-deltagere efterhånden blev inddraget i forskellige dele af de andre gruppers arbejde <strong>og</strong> dels<br />
derved at de andre gruppers arbejde bidr<strong>og</strong> til en stadig ændring af fokus inden for dette projekt<br />
efterhånden som nye forskningsmæssige tilgange <strong>og</strong> forskningsresultater blev tilgængelige. Sagt på en<br />
anden måde, blev projektets faglige <strong>og</strong> indholdsmæssige grundlag ændret fuldstændigt undervejs.<br />
Projektets forløb var i de første år stærkt præget af entusiasme blandt alle projektmedarbejdere med<br />
hensyn til ønsket om at nå det ambitiøse mål om at sammentænke forskellige videnskabelige tilgange - i<br />
form af forskellige typer af scenarier - til en helhed, som kunne udgøre et beslutningsgrundlag for<br />
politikere <strong>og</strong> andre. I denne periode blev der lagt mange ressourcer i forsøgene på at udforme fælles eller<br />
sammenlignelige scenarier samt at informere <strong>og</strong> diskutere de metodiske tilgange indenfor de forskellige<br />
fagområder <strong>og</strong> typer af scenarier. I denne periode blev tidsplanerne <strong>og</strong>så stort set fulgt. I den sidste del af<br />
projektperioden viste det sig imidlertid stadigt sværere at indløse de ambitiøse mål, ligesom projektplaner<br />
måtte ændres af såvel faglige som personalemæssige grunde. Dermed begyndte tidsplaner <strong>og</strong>så at<br />
skride.<br />
Overordnet er det således ikke lykkedes at opfylde det oprindelige hovedformål, ”at producere<br />
videnskabeligt baserede vurderinger, der kan bruges af beslutningstagere til at bedømme virkningerne af<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugs udvikling i Danmark. Et sådant materiale er – i en n<strong>og</strong>et anden form end den i dette<br />
projekt tiltænkte – blevet tilgængeligt især i form af Bichel-udvalgets rapport (Miljøstyrelsen 1999). Inden<br />
for dette projekt er det derimod lykkedes at gennemføre en tværfaglig sammentænkning af forskellige<br />
typer af scenarier. Det gælder især inden for delprojektet om natur- <strong>og</strong> miljø-scenarier. Med hensyn til de<br />
strategiske scenarier er det derimod alene lykkedes at indhøste n<strong>og</strong>le erfaringer med forskellige forsøg på<br />
at etablere et grundlag for sådanne scenarier.<br />
Der er sket ændringer af projektets hovedmål <strong>og</strong> af indholdet i delprojekterne om <strong>Strategiske</strong> scenarier <strong>og</strong><br />
om Samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier. Derimod er delprojekterne Natur- <strong>og</strong> miljø-scenarier samt<br />
Samfundsmæssige udviklingsprocesser <strong>og</strong> forudsætninger forløbet stort set efter planen <strong>og</strong> de har <strong>og</strong>så<br />
stort set kunnet opfylde de oprindelige målsætninger.<br />
Delprojektet vedr. strategiske scenarier var oprindeligt tiltænkt den rolle at binde de øvrige delprojekter<br />
sammen gennem en kvalitativ <strong>og</strong> dynamisk tilgang til scenarie-dannelsen. Det viste sig vanskeligt at<br />
formidle arbejdsmetode <strong>og</strong> hensigt <strong>og</strong> der viste sig betydelige vanskeligheder med at vinde accept både<br />
på tværs af fagdiscipliner indenfor projektet <strong>og</strong> i forhold til omverdenen, hvis bidrag er helt essentielt for<br />
denne arbejdsform. Derfor måtte metoden i dette delprojekt ændres flere gange undervejs – selvom det i<br />
de første år nøje fulgte milepælene i den oprindelige projektbeskrivelse – <strong>og</strong> i sidste ende måtte<br />
delprojektet reduceres i omfang <strong>og</strong> ambitionsniveau, så det nu alene omfatter en beskrivelse af de<br />
indhøstede erfaringer samt n<strong>og</strong>le skitser til, hvordan metoden kunne have været anvendt. På grund af<br />
forsinkelser med enkelte bidrag til processen vil denne del af projektet først blive gennemført i andet<br />
halvår af 2000 (se bilag 2 med indholdsoversigt over faglig rapport).<br />
Det andet delprojekt, der blev grundlæggende ændret undervejs, var delprojektet om<br />
samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier. Her var tanken oprindeligt, at de samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier skulle<br />
udarbejdes i tæt samarbejde med SJFI – uden at SJFI d<strong>og</strong> var direkte partner i projektet – men således at
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
90<br />
delprojektet om samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier indgik i en arbejdsdeling på lige fod med et dengang<br />
endnu ikke bevilget SJFI ledet projekt. Da SJFI’s projekt blev bevilget var der imidlertid en række<br />
personalemæssige forhold, der gjorde det nødvendigt at ændre arbejdsdelingen. Herefter blev opgaven<br />
inden for delprojektet om samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier at bidrage til opbygningen af modelgrundlaget<br />
for de af SJFI udarbejdede samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier med en analyse af fremtidige<br />
afsætningsmuligheder for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produkter. Denne del kunne gennemføres uafhængigt af de øvrige<br />
samfunds<strong>øko</strong>nomiske beregninger, den kunne bidrage til de strategiske scenarier <strong>og</strong> resultaterne kunne<br />
benyttes til udviklingen af den samfunds<strong>øko</strong>nomiske model i SJFI. I løbet af 1998 blev det klart, at SJFI’s<br />
samfunds<strong>øko</strong>nomiske beregninger først ville ligge klar i 2000, mod oprindelig planlagt 1999. Bl.a. af<br />
denne grund blev det valgt at afgrænse delprojektets opgaver til markedsanalysen alene.<br />
Markedsanalysen blev således opprioriteret <strong>og</strong> endte med at blive gennemført via adgang til et nyt <strong>og</strong><br />
langt mere omfattende datamateriale end oprindeligt tænkt <strong>og</strong> ved hjælp af ekstra <strong>øko</strong>nomiske bidrag fra<br />
Miljøstyrelsen samt den nye værtsinstitution, AKF. Markedsanalysen er nu afrapporteret, <strong>og</strong> resultaterne<br />
har herunder fundet anvendelse i SJFI’s arbejde med samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier, der bl.a.<br />
afrapporteres i en fælles rapport i slutningen af 2000. En uheldig konsekvens af ændringen af delprojektet<br />
blev, at det først sent blev klart, at det samlede projekt måtte se bort fra projektbidrag vedrørende<br />
beregnede samfunds<strong>øko</strong>nomiske konsekvenser med direkte relevans for de udarbejdede scenarier. På<br />
den positive side tæller, at delprojektet dannede afsæt for en grundig markedsanalyse, der via<br />
omfattende tilskud fra anden side har kunnet bearbejde et enestående datagrundlag på en måde som<br />
udgør et pionerarbejde på sit felt.<br />
Det positive forløb vedr. delprojektet Natur <strong>og</strong> miljø-scenarier har været karakteriseret af, at deltagerne<br />
har fastholdt at kerneaktiviteten - valg af scenarier <strong>og</strong> fastlæggelse af forudsætninger for disse - er<br />
foregået med deltagelse af den samlede delprojektgruppe. Dette blev anset for nødvendigt for at sikre, at<br />
beskrivelsen af scenarierne fik en form <strong>og</strong> en detaljeringsgrad, der muliggjorde deres brug som input til<br />
både kvælstof-, natur- <strong>og</strong> <strong>øko</strong>nomidelen, som de enkelte deltagere var ansvarlige for hver for sig. Dette<br />
krav om konsistens i scenarierne <strong>og</strong> fleksibilitet i datagrundlaget har i n<strong>og</strong>en grad gjort processen tungere<br />
end det ville have været tilfældet med en mindre integreret arbejdsform. I forbindelse med en større<br />
ændring af det samlede projekt i januar 1999 indførtes n<strong>og</strong>le nye milepæle. De vil - med undtagelse af<br />
sanglærkedelen - blive nået med en beskeden forsinkelse. For sanglærkedelen er modeldelen af<br />
projektet forsinket på grund af personaleforhold, som det ikke har været muligt at kompensere for. Den<br />
opståede forsinkelse af de endelige modelanalyser er indkalkuleret i planlægningen af den FØJOrapport,<br />
der udgør den endelige afrapportering af delprojektet. Indholdsfortegnelse for rapporten er<br />
vedlagt som bilag 1.<br />
Forløbet vedr. Samfundsmæssige udviklingsprocesser <strong>og</strong> forudsætninger har været mindre påvirket af<br />
udviklingen i det samlede projekt, idet delprojektet omfatter 5 relativt klart afgrænsede underprojekter.<br />
Arbejdet er stort set forløbet efter planen, men der har i alle tilfælde vist sig forskellige problemer med at<br />
gennemføre afrapporteringen som oprindeligt planlagt. Det vil ske i løbet af året 2000 i overensstemmelse<br />
med de nedenfor anførte planer for publicering.<br />
Udover de indledningsvis nævnte væsentlige forandringer i omgivelserne er der to projekt-interne<br />
forklaringer på projektets forløb: at projektet i sit udgangspunkt indeholdt mange faglige eksperimenter<br />
samt en uklar projekt-struktur.<br />
Det eksperimentelle bestod for det første i at ville bringe flere forskellige fagdiscipliner sammen: biol<strong>og</strong>er,<br />
agronomer, <strong>øko</strong>nomer, politol<strong>og</strong>er, ingeniører samt miljøplanlæggere for blot at nævne<br />
hoveddisciplinerne. For det andet bestod eksperimentet i at ville sammenarbejde resultaterne af flere<br />
typer af scenarie-dannelse: natur- <strong>og</strong> miljø-scenarier udarbejdet på mark- <strong>og</strong> bedriftsniveau skulle<br />
kombineres med <strong>øko</strong>nomiske scenarier på bedrifts- <strong>og</strong> samfundsniveau – hvilket der ikke findes n<strong>og</strong>en<br />
videnskabeligt anerkendte erfaringer med. I begge tilfælde er der d<strong>og</strong> tale om scenarier, hvor man<br />
sammenligner en kvantitativt beskrevet nu-situation med en simuleret situation efter en grundlæggende<br />
forandring – i dette tilfælde en omfattende omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Til disse vanskeligheder kom<br />
så introduktionen af rent kvalitative scenarier, som for det første lægger vægt på at beskrive<br />
udviklingsprocessen fra nu-situationen til efter-situationen <strong>og</strong> for det andet bygger på den fundamentale<br />
forudsætning, at den omfattende forandring må indebære væsentlige strukturelle ændringer, som gør det<br />
vanskeligt at anvende anerkendte kvantitative modeller.<br />
Eksperimentet med at udarbejde natur- <strong>og</strong> miljø-scenarier <strong>og</strong> at tænke bedrifts<strong>øko</strong>nomi ind i disse<br />
scenarier må siges at være lykkedes for så vidt som der er høstet mange <strong>og</strong> væsentlige erfaringer, der
kan danne grundlag for videre arbejde. I den henseende fremstår eksperimentet som vellykket <strong>og</strong><br />
delprojektet repræsenterer en pioner-indsats på feltet.<br />
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
91<br />
Eksperimentet med at udarbejde kvalitative strategiske scenarier er derimod ikke lykkedes. Det viste sig<br />
vanskeligt at definere de fælles opgaver <strong>og</strong> fælles faglige krav, der ligger i at formulere dynamiske<br />
strategiske scenarier. Metoden med at udarbejde strategiske scenarier var ny <strong>og</strong> fremmed for alle<br />
deltagere <strong>og</strong> det viste sig vanskeligt at formidle til faggrupper der arbejdede med andre typer af scenarie.<br />
Dette vanskeliggjordes yderligere at en betydelig personudskiftning i dele af projektet. Det lykkedes<br />
således ikke inden for rammerne af dette projekt at gennemføre en iterativ proces med deltagelse af alle<br />
forskere i projektgruppen med henblik på at sikre konsensus <strong>og</strong> intern konsistens om de strategiske<br />
scenarier i forhold til miljø <strong>og</strong> samfunds<strong>øko</strong>nomi. Der er indhentet værdifuldt materiale om anvendelsen af<br />
denne metode <strong>og</strong> der er høstet erfaringer med hvilke organisatoriske <strong>og</strong> faglige forudsætninger der er<br />
nødvendige for at gennemføre en sådan proces succesfuldt. Til disse erfaringer hører, at udformningen af<br />
strategiske scenarier forudsætter en arbejdsgruppe, som spænder vidt i faglig henseende, er på<br />
bølgelængde fagligt <strong>og</strong> åben i forhold til anvendelsen af kvalitativ metode.<br />
Projektets struktur er meget kompleks, hvilket hænger nøje sammen med en forhistorie, hvor flere, meget<br />
forskellige projektforslag blev bragt sammen. Ambitionen var at omsætte forskellene til en sådan dynamik,<br />
at de tilsammen kunne dække analysen af de samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige effekter af øget omlægning til<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Men hermed skabtes en struktur, hvor 16 personer med vidt forskellig faglig baggrund<br />
fra 6 institutioner skulle deles om et budget, der var langt mindre end oprindeligt foreslået af hver af<br />
projekterne. Det kan konstateres at ambitionen ikke er blevet indløst, men der er høstet mange – både<br />
positive <strong>og</strong> negative - erfaringer med tværfagligt <strong>og</strong> tværinstitutionelt samarbejde. Som det vil fremgå af<br />
afrapporteringen fortjener mange af disse erfaringer at blive udnyttet som afsæt for nye projekter. Det<br />
gælder såvel natur- <strong>og</strong> miljø-scenarierne som de strategiske scenarier, idet der fortsat ikke har vist sig<br />
andre metoder, som bedre er i stand til at opfylde hensigten om at udforme politiske beslutningsgrundlag<br />
for så radikale forandringer som en betydelig omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug er.<br />
Lister over publikationer m,m.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Dalgaard T, Halberg N & Kristensen IS (1998) Can organic farming help to reduce N-losses? Experiences<br />
from Denmark. Nutrient Cycling in Agroecosystems vol. 52: p. 277-287<br />
Hamm, U. & J. Michelsen (1996): "Organic Agriculture in a Market Economy. Perspectives from Germany<br />
and Denmark" in Troels Østergaard (ed.): Fundamentals of Organic Agriculture. Ökozentrum Imsbach,<br />
Tholey-Theley (Germany), pp. 208-222.<br />
Langer, V. Farm level changes with conversion to organic agriculture in a region of intensive agriculture.<br />
American Journal of Alternative Agriculture. (Accepteret til revision)<br />
Michelsen, J. (1999): ”Samfundsvidenskabelig tilnærmelse”. In Nordisk Jordbrugsforskning 2/99, vol. 81,<br />
p.104-108.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Kristensen, N.H.: "From Social Movement to Food Industry – the Dichotomy of Organic Food Production".<br />
Paper presented at the XVIII Congress of the European Society for Rural Sociol<strong>og</strong>y, Lund Sweden 24-<br />
28, August 1999.<br />
Kristensen, N.H. & Thorkild Nielsen: "From Social Movement to Food Industry -<br />
the Metamorphosis of Organic Food Production". Paper for the joint meeting of ASFS and AFHVS 1998.<br />
Department of Technol<strong>og</strong>y and Social Sciences, Technical University, Denmark.<br />
Kristensen, N.H.: "From Social Movement to Food Industry - the Metamorphosis of Organic Food<br />
Production", Paper presented at the IFOAM’98 conference in Mar del Plata, Argentina 16. ? 19.<br />
November 1998. Department of Technol<strong>og</strong>y and Social Sciences, Technical University, Denmark.<br />
Kristensen, N.H.: Driving forces in organic agriculture – the Danish case" Presentation accepted for<br />
IFOAM 2000 - the 13th Scientific Conference, Basel Switzerland.<br />
Langer, V., Odderskær, P., Heidmann, T., Dalgaard, T., M<strong>og</strong>ensen, L. 2000. Conversion to organic
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
92<br />
farming – estimated effects on environment and nature based on existing farm data from a study area.<br />
Accepteret som poster præsentation på IFOAM 2000, Basel.<br />
Langer, V. 1999. Det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugs natur. Abstract. Konferencen Dansk Miljøforskning 1999.<br />
Resumé af foredrag <strong>og</strong> posters. DMU, 51<br />
Langer, V. 1997. A method for describing and evaluating land use changes following conversion to<br />
organic agriculture in Denmark. Poster. ENOF workshop “Resource Use in Organic Farming”,<br />
Ancona, June 5-6, 1997<br />
Lynggaard, K.S.C. (2000): “The farmer within an institutional environment. A comparative study of the<br />
development of the Danish and Belgian organic sector”. Paper prepared for the ECPR-workshop The<br />
Politics of Food, 14-19 April 2000, Copenhagen.<br />
Michelsen, J. (1997): "Institutional preconditions for promoting conversion to organic farming". In J.Isart &<br />
J.J. Llerena (eds.): Resource Use in Organic Farming. Proceedings of the Third ENOF Workshop,<br />
Ancona 5-6 June 1997. LEAAM-Agroecol<strong>og</strong>ia, Barcelona 1997, pp. 265-282.<br />
Michelsen, J. (1997a): "Institutional preconditions for promoting conversion to organic farming". 20pp.<br />
Paper prepared for "Local Responses to Global Integration", the XVII Congress of the European<br />
Society for Rural Sociol<strong>og</strong>y, Chania, Crete, 25-29 August 1997.<br />
Michelsen, J. (1999): ” Samfundsvidenskabelig tilnærming”. Skriftligt <strong>og</strong> mundtligt oplæg ved Nordiske<br />
Jordbrugsforskeres Forenings XXI Kongres 1999, session om Muligheder <strong>og</strong> begrænsninger i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbrug.<br />
Michelsen, J. (2000): Organic farming in a regulatory perspective – the Danish case. Paper prepared for<br />
the ECPR Joint Sessions of Workshops, The Politics of Food, Copenhagen 14-19 April 2000.<br />
Faglige artikler<br />
Jørgensen, Henning P. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug i Danmark, strukturel indplacering. Working Document. Institut<br />
for Miljø- <strong>og</strong> erhvervs<strong>øko</strong>nomi, Syddansk Universitet 1998.<br />
Jørgensen, Henning P. Scenarieprocessen. Bidrag til scenariegruppen. Working document. Contribution<br />
to the project Strategic and environmental consequences of Organic Farming. Juni 1999.<br />
Jørgensen, Henning P. Analysis of stability with an organic segment of agriculture. Pr<strong>og</strong>ress report.<br />
Contribution to the project Strategic and environmental consequences of Organic Farming. December<br />
1999.<br />
Langer, V., Odderskær, P., Heidmann, T., Dalgaard, T. 1999. Omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug:<br />
konsekvenser for natur <strong>og</strong> miljø. Miljøforskning 39, 21-25<br />
Langer, V. 1998. Effects of conversion to organic farming on Danish agricultural landscapes. In: P. Agger,<br />
R. Bjerregaard, J. Brandt (eds.), Landscape ecol<strong>og</strong>y and the dynamics of agricultural landscapes.<br />
Landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske skrifter 11, 311-319<br />
Langer. V. 1997. Ændringer i landbrugslandskabet ved omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. In: J. Brandt, E.<br />
Andersen, E. Hjort Petersen (eds.), Landskabet <strong>og</strong> de alternative driftsformer. Landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
skrifter nr. 6, 31-43.<br />
Wier, M. <strong>og</strong> C. Calverley (1999a): Forbrug af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer, Del 1: Den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forbruger.<br />
Faglig rapport fra DMU nr.272.<br />
Wier, M. <strong>og</strong> S. Smed (2000a): Forbrug af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevarer, Del 2: Modellering af efterspørgslen.<br />
Faglig rapport fra DMU (in press).<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Langer, V. & Michelsen, J. Fremlæggelse for evalueringspanel ved evaluering af FØJO I, KVL, Juni<br />
1999.<br />
Langer, V. Projektets idé, metode <strong>og</strong> resultater er formidlet ved forelæsninger på KVL i kurserne<br />
”Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug” samt i det internationale SOCRATES kursus Ecol<strong>og</strong>ical agriculture 1998, 1999<br />
<strong>og</strong> 2000.<br />
Langer, V. <strong>Info</strong>rmationsmøde med de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske konsulenter, Agro<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>igruppen, KVL, marts 1999
Odderskær, P. 2000. Sanglærkens levevilkår på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> konventionelle brug. Foredrag på Ny<br />
Ryomgård for landmænd <strong>og</strong> landbrugskonsulenter. Planlagt til juni 2000.<br />
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
93<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret.<br />
Christensen, J, L.B.Jacobsen, P.Kledal, M.Wier <strong>og</strong> J.E.Ørum (2000): Uden titel: Samlerapport fra SJFI<br />
vedr. sektor- <strong>og</strong> samfunds<strong>øko</strong>nomiske analyser af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, SJFI.<br />
Dalgaard, T., Elmegaard, N., Hasler, B., Heidmann, T., Langer, V., M<strong>og</strong>ensen, L., Odderskær, P. 2000.<br />
Omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug – effekter på natur <strong>og</strong> miljø belyst ved scenarier i et<br />
landbrugsområde. FØJO Rapport.<br />
Jørgensen, Henning P. (2000): Stability related aspects of the development of organic farming in<br />
Denmark. Working Paper Dept. of Environmental and Business Economy, Esbjerg 2000.<br />
Heidmann, T., T. Dalgaard, L. M<strong>og</strong>ensen & C. Børgesen. Modelling nitrate<br />
leaching before and after conversion to organic farming - a local scale case<br />
study (international artikel eller kongresindlæg).<br />
Kristensen, N.H.: "Scenarier for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug - belyst ved casestudie af Holland". Institut for<br />
Teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Samfund, Danmarks Tekniske Universitet Lyngby. Forthcoming.<br />
Lynggaard, K.S.C.: “The farmer within an institutional environment. A comparative study of the<br />
development of the Danish and Belgian organic sector”. Sociol<strong>og</strong>ia Ruralis 1/2001.<br />
Lynggaard, K.S.C. (2000): “The farmer within an institutional environment. A study of the development of<br />
the Danish organic sector”. Skriftserie fra Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.<br />
Michelsen, J.: “Organic Farming in a Regulatory Perspective – the Danish case”. Sociol<strong>og</strong>ia Ruralis<br />
1/2001.<br />
Michelsen, J., H. Jørgensen, N.H. Kristensen: <strong>Strategiske</strong> scenarier som metode for udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
landbrug. Rapport, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet.<br />
Michelsen et al. (in prep.): Reflections on the Danish attempts to visualise different levels of organic<br />
farming. Artikel til Biol<strong>og</strong>ical Horticulture and Agriculture.<br />
Michelsen, Johannes & Martin Zakora (forthcoming): Nyomlæggere til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug 1995-97. En<br />
beskrivelse baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Skriftserie fra Institut for Statskundskab,<br />
Syddansk Universitet.<br />
Odderskær, P. 2000. Sanglærkens levevilkår på Ny Ryomgård i 1997-98. Poster til brug for fremvisninger<br />
på Ny Ryomgård.<br />
Odderskær, P. & Topping, C. J. 2000. Changes in Skylark (Alauda arvensis) distribution as a result of<br />
converting from conventional to organic farming. Videnskabelig artikel.<br />
Odderskær, P. 2000. Skylark (Alauda arvensis) abundance and reproduction on an organic farm – a case<br />
study. Videnskabelig artikel.<br />
Topping, C. J. & Odderskær, P. 2000. An individual based model on Skylark (Alauda arvensis)<br />
reproduction.<br />
Wier, M. <strong>og</strong> C. Calverley (1999b): European Market Perspectives for organic Foods. Submitted to British<br />
Food Journal<br />
Wier, M. <strong>og</strong> S. Smed (2000b): Modeling Demand for Organic Foods (in prep.)<br />
Wier, M. <strong>og</strong> S. Smed (2000c): Price Sensibility in Consumption of Organic Foods. Submitted to<br />
Environmental and Resource Economics.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Ingen
Projekt 1.8 Samfunds- <strong>og</strong> miljømæssige konsekvenser af forskellige strategier for udvikling <strong>og</strong><br />
udbredelse af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugssystemer<br />
94<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Der består et tæt, koordineret samarbejde vedr. udarbejdelse af samfunds<strong>øko</strong>nomiske scenarier med<br />
Statens Jordbrugs- <strong>og</strong> Fiskeri<strong>øko</strong>nomiske Instituts projekter: "Økol<strong>og</strong>isk jordbrugs produktionsmæssige<br />
potentiale" v. afdelingsleder Johannes Christensen, Drifts<strong>øko</strong>nomisk Afdeling <strong>og</strong> "Økol<strong>og</strong>isk jordbrugs<br />
potentiale i en bæredygtig udvikling" v. afdelingsleder Johannes Christensen, Drifts<strong>øko</strong>nomisk Afdeling.<br />
Sidstnævnte projekt involverer <strong>og</strong>så et samarbejde med Erhvervs<strong>øko</strong>nomisk Afdeling v. konsulent Søren<br />
Frandsen.<br />
Det samlede projekt samarbejder med EU forskningsprojektet FAIR3-1996-1794 "Effects of the CAPreform<br />
and possible further developments on organic farming in the EU", der omfatter følgende partnere:<br />
Prof. Dr. Stephan Dabbert, Universität Hohenheim, Tyskland; Prof. Dr. Raffaele Zanoli, Univ. Ancona,<br />
Italien; Sen. Lect. Nic. Lampkin and Researcher Susanne Padel, Welsh Institute of Rural Studies, UK;<br />
Dr. Hiltrud Nieberg, Federal Agricultural Research Centre (FAL), Braunschweig, Tyskland.<br />
Markedsanalyser i Europa for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug: Prof. Dr. Ulrich Hamm, Fachhochschule<br />
Neubrandenburg, Tyskland.<br />
Sanglærker: The Royal Society for the Protection of Birds, England; Oxford University, England; Univ. of<br />
Kiel, Tyskland.<br />
Vibeke Langer har kontakt med professor Francoise Burel, Université de Rennes, hvis forskningsområde<br />
er faunaens levevilkår i landbrugslandskaber.<br />
Mette Wier samarbejder med Analyseinstituttet GfK Danmark, hvis data er benyttet <strong>og</strong> med SJFI, der<br />
benytter markedsanalysen resultater i deres samfunds<strong>øko</strong>nomiske beregninger.
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Vegetabilske Fødevarer<br />
Kirstinebjergvej 6<br />
5792 Årslev<br />
Tlf: 63 904343, Fax: 63 904396<br />
E-mail: Hanne.Lindhard@agrsci.dk<br />
Projektets leder:<br />
Forskningsleder Hanne Lindhard Pedersen<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Vegetabilske Fødevarer<br />
Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev,<br />
Tlf: 63 904343, Fax: 63 904396, E-mail: Hanne.Lindhard@agrsci.dk<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Seniorforsker Holger Daugaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer<br />
Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev, Tlf: 63 904343, Fax: 63 90439, E-mail: Holger.Daugaard@agrsci.dk<br />
Forsker Carsten Iversen, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer<br />
Kirstinebjergvej 6, 5792 Årslev, Tlf: 63 904343, Fax: 63 904395, E-mail: Carsten.Iversen@agrsci.dk<br />
Projektår: 1996-1999
Projektets hovedformål:<br />
Projektets overordnede formål var at arbejde med de problemstillinger, som giver de største praktiske<br />
udfordringer i erhvervsmæssig <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk solbær- <strong>og</strong> jordbærproduktion <strong>og</strong> forsøge n<strong>og</strong>le løsningsmodeller.<br />
Hovedformål:<br />
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
96<br />
a. At afprøve dækkulturer som metode til tilførsel af kvælstof i solbær i en ren planteproduktion.<br />
Desuden ønskes brugen af gylle demonstreret <strong>og</strong> brugt som reference.<br />
b. At undersøge mulighederne for en produktion på opstammede solbærbuske for derved bedre kunne<br />
klare ukrudtbekæmpelsen mekanisk.<br />
c. At afprøve de almindeligst plantede solbærsorters tolerance overfor svovlsprøjtninger.<br />
d. At afprøve dyrkningstekniske metoder, der fjerner visne blade efter høst <strong>og</strong> tidligt forår for at<br />
nedsætte risikoen for gråskimmelangreb i jordbær. Samme metoder vil være aktive i den mekaniske<br />
ukrudtsbekæmpelse.<br />
e. At afprøve jordbær- <strong>og</strong> solbærsorter, der er relevante i en <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning.<br />
f. At undersøge sortsvalgs <strong>og</strong> dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters markresistens<br />
(svampesygdomme) <strong>og</strong> for bladenes indhold af fenoliske stoffer.<br />
Projektets forløb:<br />
Dansk resume<br />
Solbær er en afgrøde med en kulturtid på 10-12 år. I projektperioden er planterne produceret, plantet ud<br />
<strong>og</strong> 1999 var 3. kulturår. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte.<br />
I solbærrenes etableringesfase havde alle 5 solbærsorter en tilfredstillende næringsstofforsyneing ved 4<br />
forskellige dækafgrøder. D<strong>og</strong> var indholdet af kvælstof i blade <strong>og</strong> jord, samt tilvæksten mindst i<br />
behandlingen med en enårig dækkultur bestående af rug <strong>og</strong> vikke. Sorten ’Ben Lomond’ havde et så<br />
kraftig angrebet af meldug <strong>og</strong> solbærbladgalmyg, at planterne voksede meget dårligt til. Derfor var der<br />
intet udbytte i ’Ben Lomond’ i 1999. De andre 4 sorter havde et udbytte fra 2-4 tons per ha, med ’Titania’<br />
som den højst ydende sort. Der var ingen signifikante forskelle på udbyttet mellem dækkulturer.<br />
Opstamning af solbærbuske for at lette den mekaniske renholdelse har reduceret tilvæksten af buskene.<br />
Dette har d<strong>og</strong> ikke påvirket udbyttet signifikant det første udbytteår.<br />
Angreb af bladlus var mindre <strong>og</strong> angreb af skivesvamp var større i de opstammede ’Titania’ end i de<br />
almindelig formede buske. Årsagen er sandsynligvis en kraftigere vækst i de almindelige buske, men en<br />
tættere grenmasse i de opstammede buske. Den mekaniske renholdelse har fungeret bedre ved<br />
opstamning.<br />
Hvis svovl bruges til bekæmpelse af skadevoldere i vækstsæsonen giver det større bladsvidninger <strong>og</strong><br />
bladmisfarvninger når koncentrationen øges over 0-2-4-6-8 kg per ha. Der var ikke signifikante forskelle<br />
på udbytterne det første udbytteår. Men der er en lille tendens til at udbyttet blev mindre når<br />
svovldoseringen øges. Der var kun en ganske lille effekt af svovl mod meldug.<br />
Gråskimmel i jordbær blev søgt reduceret ved at bruge dyrkningsteknik. Aftopning efter høst <strong>og</strong><br />
langfingerharvning blev undersøgt i to sorter af jordbær (‘Senga Sengana’ <strong>og</strong> ‘Korona’). Selv om aftopning<br />
havde en positiv effekt på det salgbare udbytte, var der ikke signifikant udslag i forhold til angreb af<br />
gråskimmel, uanset om det afskårne bladmateriale blev fjernet fra marken eller ej. Fingerharvning havde<br />
især i ‘Korona’ en negativ effekt på udbyttet, men heller ikke her der effekt på gråskimmelangreb. Det blev<br />
imidlertid demonstreret, at gråskimmel-angrebsgraden øgedes med planternes alder. Derfor er udvikling<br />
af et korttids-dyrkningssystem vigtig i relation til gråskimmelbekæmpelse.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
97<br />
20 jordbærsorter blev i projektperioden vurderet for deres egnethed til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion. Af alle sorter<br />
viste ‘Honeoye’ sig at være mindst modtagelig over for gråskimmel, <strong>og</strong> den anses derfor for en velegnet<br />
tidlig sort til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion. I hovedsæsonen gav ‘Kent’ <strong>og</strong> ‘Cortina’ gode udbytter, om end de er<br />
moderat modtagelige for gråskimmel. I sensæsonen var ‘Symphony’ <strong>og</strong> ‘Pandora’ relativt højtydende, selv<br />
om de begge er modtagelige for bladpletsygdomme.<br />
Totalt er der undersøgt 28 solbærsorter for deres egnethed til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion. Af disse har det<br />
foreløbig vist sig at 'Titania' <strong>og</strong> 'Intercontinental' (BRi 831515-25) er de sundeste når det gælder<br />
svampesygdomme. 'Farleigh', som er resistent overfor knopgalmider, er desværre følsom for<br />
svampesygdomme <strong>og</strong> har givet lave udbytte.<br />
Der var signifikante forskelle mellem solbærsorter i indholdet af hydrocinnamiske syre derivater når<br />
planterne blev dyrker under <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forhold. Tidligt i vækstsæsonen var et højt niveau af caffeoyldiquinic<br />
syre <strong>og</strong> coumaroyl-quinic syre korreleret med sygdomsmodstandsdygtighed i solbær. Målinger af<br />
indholdet af hydroxycinnamic syre kunne være et vigtigt redskab for at hjælpe med at vælge sunde<br />
solbærsorter egnede til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion.<br />
English summary<br />
Black currant plantings subsist for 10-12 years. During the project period the plants where produced,<br />
planted and 1999 was the first cropping year.<br />
During establishment all five cultivars and all four cover crops gave a sufficient nitr<strong>og</strong>en supply. The level<br />
of nitr<strong>og</strong>en in leaves and soil and the growth were smallest in the annual cover crop treatment consisting<br />
of vetch and rye. Powdery mildew infected ‘Ben Lomond’ very severe and caused a very little shoot<br />
growth. Consequently the yield was very little in 1999. The four other cultivars had a yield ranging from 2<br />
to 4 tons per ha. ‘Titania’ had the largest crop. There were no significant differences between the yield in<br />
different cover crops.<br />
Black currant production on legs to lighten the mechanical weed cleaning reduced the annual shoot<br />
growth. But this did not effect the yield the first cropping year.<br />
Infestations of aphids were smaller and leaf spot infection larger in the ‘Titania’ plants on legs. A stronger<br />
growth in the traditional bushes, but a more dense branch structure in plants on legs probably caused this.<br />
Mechanical weed cleaning was easier under plants on legs.<br />
If sulphur is used to control pest in the growing season the leaf scorching and leaf discolouring increases<br />
when the concentration of sulphur increases over 0-2-4-6-8 kg per ha. There were no significant<br />
differences in yield but a tendency towards a lower yield when the sulphur concentration increased this<br />
first cropping year. Sulphur treatments had a significant but not sufficient effect against mildew.<br />
Grey mould in strawberries was tried reduces using cultural methods. Post-harvest defoliation and finger<br />
harrowing was investigated in two cultivars. Post-harvest defoliation, though having some positive effect<br />
on marketable yield, did not reduce the incidence of Botrytis significantly. This was the case regardless of<br />
cut leaf material being removed from the plots or not. Finger harrowing, though in some instances having<br />
a negative effect on yield, did not control Botrytis significantly either. However, it was clearly demonstrated<br />
that, in organic strawberry growing, the incidence of Botrytis increases with plant age. Therefore, a shortterm<br />
cropping system may be more important in controlling Botrytis than both post-harvest defoliation and<br />
finger harrowing.<br />
In a trial 20 cultivars were evaluated for their suitability in organic production. Among all cultivars,<br />
‘Honeoye’ had the lowest susceptibility to Botrytis and is considered a good early ripening cultivar for<br />
organic production. During mid-season, ‘Kent’ and ‘Cortina’ yielded well, although they were moderately<br />
susceptible to Botrytis. In late season, ‘Symphony’ and ‘Pandora’ gave high yields, although they both<br />
appeared to be susceptible to leaf spot diseases.<br />
28 black currant cultivars were evaluated. So far ‘Titania’ and ‘Intercontinental’ (Bri 8315-25) were the<br />
cultivars less susceptible to diseases. ‘Farleigh’ is resistant to big bud mite but unfortunately it is<br />
susceptible to diseases and is not a high yielding cultivar.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
98<br />
Significant differences in the content of hydroxycinnamic acid derivatives were seen when five black<br />
currant cultivars were grown under organic conditions. High levels of caffeoyl-diquinic acid and<br />
coumaroyl-quinic acid early in the growing season were correlated with disease resistance in blackcurrant<br />
cultivars. Analysis of the content of hydroxycinnamic acids could be an important tool to help choosing the<br />
resistant cultivars that are suitable for organic production.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
a) At afprøve dækkulturer som metode til tilførsel af kvælstof i solbær i en ren planteproduktion.<br />
Desuden ønskes brugen af gylle demonstreret <strong>og</strong> brugt som reference<br />
Solbær er en afgrøde med en kulturtid på 10-12 år. I projektperioden er planterne produceret, plantet ud<br />
<strong>og</strong> 1999 var 3. kultur år. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte på n<strong>og</strong>le af sorterne. ’Ben<br />
Lomond’ har været så kraftig angrebet af meldug at planterne er vokset meget lidt. Derfor var der intet<br />
udbytte i 1999. De andre 4 sorter havde et udbytte fra 2-4 tons per ha, med ’Titania’ som den højstydende<br />
sort. Der var ingen signifikante forskelle på udbyttet mellem dækkulturer.<br />
Buskene har i etableringsperioden haft en tilfredsstillende næingsstofforsyning ved alle dækkulturer. D<strong>og</strong><br />
var indholdet af kvælstof i blade <strong>og</strong> jord, samt tilvæksten mindst i behandlingen med enårig dækkultur<br />
bestående af rug <strong>og</strong> vikke.<br />
Udviklingen af rødderne er fulgt ved hjælp a miniritzotroner. Det har vist sig meget vanskeligt at se ældre<br />
solbærrødder, idet de bliver mørkfarvede som jorden omkring dem. Desuden er det vanskeligt at se<br />
forskel på rødder af solbær <strong>og</strong> på dækafgrødens rødder. Resultaterne viser foreløbig, at der er flest<br />
rødder af solbær ½ meter fra buskene <strong>og</strong> ikke lige under buskene. Buske blev plantet efteråret 1996 <strong>og</strong> 2<br />
år senere er var rødderne nede i 1 meters dybde.<br />
Forsøget er brugt som basis til formål f.: At undersøge sortsvalgs <strong>og</strong> dyrkningsbetingelsernes betydning<br />
for solbærplanters markresistens (svampesygdomme) <strong>og</strong> for bladenes indhold af fenoliske stoffer.<br />
Forsøget bliver ikke videre først under FØJO II, men forsøges i reduceret omfang videreført under<br />
værkstedsarealbevillingen. Der vil kun blive udført udbyttemålinger <strong>og</strong> blive taget bladanlyser, samt taget<br />
vare om den almindelige pasning af forsøget. Når der er set yderligere 3 udbytte år vil der blive skrevet en<br />
videnskabelig publikation.<br />
Der er skrevet 1 videnskabelig artikel om dækafgrøder til solbær i projektperioden, samt 2 populære<br />
artikler. Forsøget er desuden omtalt på temadage <strong>og</strong> vist frem til åbenhus arrangementer.<br />
b) At undersøge mulighederne for en produktion på opstammede solbærbuske for derved bedre<br />
kunne klare ukrudtbekæmpelsen mekanisk<br />
1999 var det første år hvor der blev høstet på buskene. Udbyttet er afhængigt af grenmængden.<br />
Grenmængden blev reduceret ved opstamning. Dette har d<strong>og</strong> ikke påvirket udbyttet signifikant det første<br />
år. Det var muligt at høste de opstammede buske med den almindelige høstmaskine i 1999. D<strong>og</strong> var der<br />
en større andel af bærene, som ikke blev opsamlet <strong>og</strong> derved en mindre salgbart udbytte.<br />
Angreb af bladlus var mindre <strong>og</strong> angreb af skivesvamp var større i de opstammede ’Titania’ end i de<br />
almindelig formede buske. Årsagen er sandsynligvis en kraftigere vækst i de almindelige buske, men en<br />
tættere grenmasse i de opstammede buske.<br />
Sorten ’Ben Lomond’ er ikke egnet til dyrkning uden brug af sprøjtemidler. Angreb af meldug <strong>og</strong><br />
solbærbladgalmyg har reduceret væksten så kraftig, at der næsten ingen tilvækst har været i<br />
projektperioden. Den mekaniske renholdelse har fungeret bedre ved opstamning.<br />
De foreløbige konklusioner viser, at der er interessante muligheder i produktionen. Høsten var ikke så<br />
vanskelig som først antaget. Forsøget søges forsat i reduceret omfang under bevillingen for<br />
værkstedsarealerne.<br />
Forsøget er omtalt i 2 populærer artikler i projektperioden. Når der er set yderligere 3 udbytteår vil der<br />
blive skrevet en videnskabelig publikation.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
99<br />
c) At afprøve de almindeligst plantede solbærsorters tolerance overfor svovlsprøjtninger<br />
Det viste sig, at bladsvidninger <strong>og</strong> bladmisfarvninger var større når koncentrationen af svolvsprøjtningerne<br />
mod meldug blev større. 1999 var det første år, hvor der var et mindre udbytte på ’Ben Alder’ <strong>og</strong> ’Titania’.<br />
Der var ikke signifikante forskelle på udbytterne. Men der er en lille tendens til at udbyttet blev mindre hvis<br />
svolvdoceringen blev større. Der var kun en ganske lille virkning mod meldug i ’Ben Lomond’, som havde<br />
et kraftig angreb af meldug.<br />
Det er nødvendigt med en længere udbytteprofil for at kunne konkludere yderligere på forsøget. Derfor er<br />
der søgt <strong>og</strong> fået anden finaciering til dette forsøg. Det vil ikke indgå under FØJO-projekter de næste 3 år.<br />
Der er skrevet en populær artikel om forsøget i projektperioden. Det forventes ingen videnskabelig artikel<br />
med basis i dette forsøg.<br />
d) At afprøve dyrkningstekniske metoder, der fjerner visne blade efter høst <strong>og</strong> tidligt forår for at<br />
nedsætte risikoen for gråskimmelangreb i jordbær. Samme metoder vil være aktive i den<br />
mekaniske ukrudtsbekæmpelse<br />
I projektet blev undersøgt to dyrkningstekniske alternativer til konventionel kemisk bekæmpelse af<br />
gråskimmel i to sorter af jordbær (‘Senga Sengana’ <strong>og</strong> ‘Korona’), nemlig aftopning efter høst <strong>og</strong><br />
langfingerharvning. Sidstnævnte anvendes primært ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse, men hævdes at<br />
have en effekt over for gråskimmel. Selv om aftopning havde en positiv effekt på det salgbare udbytte, var<br />
der ikke signifikant udslag i forhold til angreb af gråskimmel, uanset om det afskårne bladmateriale blev<br />
fjernet fra marken eller ej. Fingerharvning havde især i ‘Korona’ en negativ effekt på udbyttet, men heller<br />
ikke her n<strong>og</strong>en effekt på gråskimmelangreb. Det blev imidlertid demonstreret, at gråskimmelangrebsgraden<br />
øgedes med planternes alder. Det blev derfor konkluderet, at udvikling af et korttidsdyrkningssystem<br />
er vigtigere i relation til gråskimmelbekæmpelse, end både aftopning efter høst <strong>og</strong><br />
langfingerharvning isoleret betragtet. Endvidere konkluderes det, at forebyggelse <strong>og</strong> bekæmpelse af<br />
gråskimmel i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion af jordbær fordrer kombineret anvendelse af en række<br />
dyrkningstekniske faktorer.<br />
Der er skrevet to videnskabelige publikationen på baggrund af dette forsøg. Den ene er et litteratur<br />
review, den anden publikationen fortæller om de opnåede resultater. Desuden er der skrevet en artikel for<br />
avlere <strong>og</strong> forsøget er optalt på temadage <strong>og</strong> vist frem til åbenthusdage. Derved konkluderes det at<br />
formålet er opfyldt.<br />
e) At afprøve jordbær- <strong>og</strong> solbærsorter, der er relevante i en <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning<br />
Udbytteniveauet for de bedste jordbærsorter i 1999 lå på 25-30 tons/ha salgbare bær. Det må betegnes<br />
som ganske tilfredsstillende for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning. De bedste sorter viste sig at være: ’Honeoye’,<br />
’Symphony’ <strong>og</strong> ’Dania’. Ser man på det totale salgbare udbytte, som sorterne opnåede i 1997-99, er det<br />
tildels andre sorter, der topper. Sorterne ’Polka’, ’Pandora’, ’Korona’, ’Dania’ <strong>og</strong> ’Honeoye’ var de mest<br />
produktive. Hvis man ser på procentdelen af salgbart udbytte, har den i gennemsnit for alle år <strong>og</strong> sorter<br />
været knap 78%. ’Honeoye’ <strong>og</strong> ’Symphony’ har været de sorter, som har haft den største procent<br />
salgbare bær.<br />
Ser man på angreb af gråskimmel ligger ’Honeoye’ med den laveste angrebsgrad, nemlig beskedne 5% i<br />
gennemsnit af alle 3 år. Derefter følger ’Tenira’, ’Symphony’ <strong>og</strong> ’Pandora’, alle under 10%. Der er altså<br />
sorter, som er mindre problematiske når det gælder gråskimmel, selv om ingen sorter er helt resistente.<br />
Ser vi på meldug, ligger Elsanta’ med den største modtagelighed af alle sorter, mens mange sorter har lav<br />
modtagelighed.<br />
Det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sortsforsøg i jordbær er generelt gået tilfredsstillende. Der har som ventet været klare<br />
forskelle i sorternes udbytter <strong>og</strong> modtagelighed over for sygdomme.<br />
Totalt er der undersøgt 28 solbærsorter i to forsøg. Det første forsøg blev plantet i 1990. Der viste sig<br />
desværre infektion af virussygdommen ribbesvind i plantingen. Dette betød, at det var nødvendlig at<br />
rydde forsøget før udgangen af projektperioden. Der findes ingen bekæmpelsesmugligheder, hverken<br />
<strong>øko</strong>lgoisk eller konventionelt, hvis en plantning angribes af ribbesvind. Forsøget blev afrapporteret i<br />
projektperioden. Desuden blev der plantet yderligere 14 sorter til undersøgelse for deres egnethed i en<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
100<br />
Foreløbig har det vist sig at 'Titania' <strong>og</strong> 'Intercontinental' (BRi 831515-25) er de sundeste når det gælder<br />
svampesygdomme. 'Farleigh', som er resistent overfor knopgalmider <strong>og</strong> dermed formentlig ikke<br />
modtagelig for ribbesvind er desværre følsom for svampesygdomme <strong>og</strong> giver et lavt udbytte.<br />
Der er skrevet 3 videnskabelige publikationer på baggrund af disse forsøg, samt 7 populære artikler for<br />
avlere. Desuden er resultaterne fremvist på mange temadage <strong>og</strong> markvandringer. Derved konkluderes<br />
det, at målsætningen er opfyldt.<br />
f) At undersøge sortsvalgs <strong>og</strong> dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters<br />
markresistens (svampesygdomme) <strong>og</strong> for bladenes indhold af fenoliske stoffer<br />
Da solbærplanterne ikke har nået at få udbytter af betydning i projektperioden blev det valgt at fokusere<br />
på bladenes indhold af fenoliske stoffer. Målsætningen var at undersøge sortsvalgs <strong>og</strong><br />
dyrkningsbetingelsernes betydning for solbærplanters markresistens gennem bladenes indhold af<br />
fenoliske stoffer.<br />
Bladprøver blev indsamlet <strong>og</strong> analyseret i 1998 <strong>og</strong> 1999 <strong>og</strong> der blev gennemført sygdomsregistreringer af<br />
de 3 vigtigste plantesygdomme i solbær under danske forhold: meldug, filtrust <strong>og</strong> skivesvamp.<br />
Infektionerne blev vurderet på en skala fra 1 (intet angreb) til 9 (totalt afløvning).<br />
Bladene blev analyseret for deres indhold af næringsstoffer <strong>og</strong> for deres indhold af fenoliske stoffer<br />
(fenoliske syrer <strong>og</strong> flavonoler). Der blev indkørt en analysemetode til kvantificering af de fenoliske stoffer,<br />
de stoffer der var tilstede i størst mængde blev oprenset <strong>og</strong> identificeret.<br />
De forskellige dækkulturer har ikke resulteret i væsentlige forskelle af kvælstofindholdet i bladene i<br />
buskenes etableringsfase.<br />
Resultaterne fra 1998 er følgende: 'Intercontinental' skiller sig ud som den mest resistente sort <strong>og</strong> har<br />
samtidig det højeste indhold caffeoyl-di-quinic acid <strong>og</strong> coumaroyl-quinic acid. ’Titania’ har den<br />
næsthøjeste resistens <strong>og</strong> <strong>og</strong>så det næsthøjeste indhold af caffeoyl-di-quinic acid <strong>og</strong> coumaroyl-quinic<br />
acid. Ben Alder, 'Ben Lomond' <strong>og</strong> 'Farleigh' har alle en meget høj sygdomshyppighed <strong>og</strong> samtidig et lavt<br />
indhold af caffeoyl-di-quinic acid <strong>og</strong> coumaroyl-quinic acid. Regressions analyse af skivesvamp<br />
infektionsdata afbildet mod caffeoyl-di-quinic acid <strong>og</strong> coumaroyl-quinic acid koncentration bekræftede<br />
denne sammenhæng statistisk. Sygdomsregistreringer for 1994-96 i et sortsforsøg med usprøjtet solbær<br />
har bekræftet de ovenfor nævnte konklusioner vedrørende sorternes resistens (Lindhard Pedersen 1998).<br />
Der er afsendt en publikation på basis af disse resultater. Derfor vurderes det at formålet er opfyldt.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Daugaard, H. 1998. Winter hardiness and plant vigor of 24 strawberry cultivars grown in Denmark. Fruit<br />
Varieties Journal, 52, 154-157.<br />
Daugaard, H. 1999. Cultural methods for managing grey mould (Botrytis cinerea Pers.) of strawberry.<br />
Biol<strong>og</strong>ical Agriculture & Horticulture, 16, 351-361.<br />
Daugaard, H. and H. Lindhard. Strawberry Cultivars for organic production. Gartenbauwissenschaft.<br />
Accepted 14.12.99.<br />
Daugaard, H. The effect of cultural methods on the occurrence of grey mould (Botrytis cinerea Pers) in<br />
strawberries. Biol<strong>og</strong>ical Agriculture & Horticulture. Accepted 20.3.00.<br />
Lindhard Pedersen H. 1997. Alleyway groundcover management impacts on soil, pests and yield<br />
components in blackcurrants (Ribes nigrum L.). Biol<strong>og</strong>ical Agriculture and Horticulture, 14, (2), 159-<br />
169.<br />
Lindhard Pedersen H. 1998. Field resistance of black currant cultivars (Ribes nigrum L.) to diseases and<br />
pests. Fruit varieties Journal, 52 (1):6-10,
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
101<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Iversen, C., Austad, T. & Lindhard Pedersen, H. 1998. Phenolic compounds and disease resistance in<br />
four blackcurrant varieties. Proceedings Deutsche Gesellschaft für Qualitetsforschung.<br />
Krankheitsresistenz und Pflanzenschutz; Dresden 23/24. March 1998, p 229-232.<br />
Iversen, C.K., Lindhard Pedersen & Brandt, K. 2000. Phenolic compounds and disease resistance of 5<br />
blackcurrant varieties in an organic growing system. Summary of presentation at "9. Internationaler<br />
Erfahrungsaustausch über Forschungsergebnisse zum Ökol<strong>og</strong>ischen Obstbau in Weinsberg", 1.-2february<br />
2000.<br />
Faglige artikler<br />
Daugaard, H. 1997. Gråskimmel i jordbær - fremtidens bekæmpelse. Frugt <strong>og</strong> Bær, 26, 174-175.<br />
Daugaard, H. 1998. Jordbærsorter til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning. Grønne Fag 17 (7), 8-9.<br />
Daugaard, H. 1999. Jordbærsorter til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning. Frugt & Bær 28, 94-95.<br />
Daugaard, H. 1999. Økol<strong>og</strong>isk produktion af jordbær. Grøn Viden nr. 125, April 1999. Danmarks<br />
JordbrugsForskning.<br />
Daugaard, H. 2000. Økol<strong>og</strong>iske jordbærsorter. Grønne Fag 19 (2), 10-11.<br />
Lindhard H. 1996. Danske forskere afprøver solbærsorter. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i<br />
Norden, 10, 12-13<br />
Lindhard H. 1997. Sprøjtesvovl til solbær. Frugt <strong>og</strong> Bær. 122-123.<br />
Lindhard H. 1997. Frugt kræver bekæmpelse. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug nr 155 (17),6.<br />
Lindhard H. 1998. Forsøg med <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning af solbær. JordbrugsForskning. 2. årgang nr. 3,s 6.<br />
Lindhard H. 1999. Aktuel viden i gamle forsøg? Varmtvandsbehandling mod solbærknopgalmider. Frugt<br />
<strong>og</strong> bær 4/99, 102-103.<br />
Lindhard H. 1999. Økol<strong>og</strong>iske forsøg med solbær. Frugt <strong>og</strong> Bær, 6/99. side 160-161.<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Solbær:<br />
Interwiev til The Copenhagen post. Copper fungicide used on organic foods. September 1998.<br />
Interwiev til Radio Fyn, "Er de rigtig grøn" ved Finn Andersen. Omhandlende sunde sorter til haver.<br />
September 1998.<br />
Interview til tv-avisen DR 1. Om fremtiden for dansk frugt uden brug af pesicider. Oktober 1998.<br />
Interviewet til Jord <strong>og</strong> Viden om frugt <strong>og</strong> bær uden pesticider. September 1999.<br />
Interviewet til' Berlingste Tidende' om bl.a <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frugtavl. September 1999.<br />
Temadag. Økol<strong>og</strong>isk frugt <strong>og</strong> grønt fordrag Dalum <strong>og</strong> markvandring. Arrangør H. Lindhard.Juni 1999.<br />
Åbenthus. September 1999.<br />
Besøg af Henrik Dam Kristensen. September 1999.<br />
Temadag solbær, Solbærforsøg. Foredrag c a. 70 solbæravlere. Februar 2000.<br />
Indlæg symposium. Inviteret til Primm, Nevada for at fortælle solbær avlere om forsøg <strong>og</strong> dyrkningsteknik<br />
i solbær. Februar 2000.<br />
Jordbær:<br />
Interviews i anledning af udgivelse af Grøn Rapport “Danske jordbær er bare bedst”, udgivet af Grøn<br />
<strong>Info</strong>rmation juni 1997.<br />
Interviews i høstsæsonen af diverse journalister, juli 1997.<br />
Indslag i TV49 vedr. <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning af jordbær, juli 1997.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
102<br />
Studietur til Sveriges forsøgsstation vedr. <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning, Rånna, august 1997.<br />
Deltagelse i workshop vedr. miljøvenlig produktion af bærfrugt, Østrig, oktober 1997.<br />
Interviews i høstsæsonen af diverse journalister, juli 1998.<br />
Foredrag i Geneve, Schweitz, vedr. resultater af <strong>øko</strong>-forsøg i anledning af opstart af nyt EUsamarbejdsprojekt<br />
(COST 836), september 1998.<br />
Foredrag for jordbæravlere i Nordjylland, bl..a om sorter <strong>og</strong> <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i, januar 1999.<br />
Foredrag ved jordbær-temadag Jylland/Fyn, bl.a. om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøg, februar 1999.<br />
Foredrag ved jordbær-temadag Østlige øer, bl.a. om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøg, februar 1999.<br />
Foredrag i Versailles, Frankrig, vedr. resultater af <strong>øko</strong>-forsøg i anledning af EU-samarbejdsprojekt (COST<br />
836), december 1999.<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler<br />
Iversen, C.K., Lindhard Pedersen, H., Olsen, C.E. & Brandt, K. 2000. Relationship between phenolic<br />
compounds, disease resistance and cover crop type of 5 blackcurrant (Ribes nigrum L.)varieties.<br />
Submission to Biol<strong>og</strong>ical Agriculture and Horticulture expected March 2000.<br />
Lindhard Pedersen H. 2004. Cover crops as nitr<strong>og</strong>en source for organic black currants.<br />
Lindhard Pedersen H. 2004. Black currant on legs. A suitable method for organic production?<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Ingen<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Danmark:<br />
Emne: Skadetærskler i solbær. Torben Bo Toldam-Andersen, Lektor, KVL<br />
Emne: Solbær produktion. Jørgen Wind Hansen. Konsulent, Frugt <strong>og</strong> bær rådgivningen<br />
Emne: Økol<strong>og</strong>iske frugt <strong>og</strong> bær produktion. Maren Korsgaard. Projektmedarbejder. Frugt <strong>og</strong> bær<br />
demonstrationsprojekt.<br />
Andre Lande<br />
New Zealand: Emne: Dækkulturer/jordbehandling. Geoff Langford, forsker, Hort+Research.<br />
Skotland: Emne: Forædling af sunde solbærsorter. Rex Brennan, Forsker, SCRI.<br />
Sverige: Emne: Dækkulturer.Lisbeth Larsson, forsker, Sveriges Lantbruksuniversitet, Rånna<br />
Polen: Emne: Sorter af solbær. Stanislaw Pluta, Forsker, Sakierniewice.<br />
USA: Emne. Solbærproduktion. Steven A. Mckay, Forsker, Cornel university.<br />
Jordbær:<br />
Danmark:<br />
Emne: Gråskimmel i jordbær.Bent Løschenkohl, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for<br />
Plantebeskyttelse.<br />
Solbær<br />
Emne: Dyrkning af jordbær.Torkil Todsen, Frugt- <strong>og</strong> Grøntrådgivningen. Stig Nielsen, Frugt- <strong>og</strong><br />
Grøntrådgivningen.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
103<br />
Andre Lande:<br />
Sverige: Emne: Økol<strong>og</strong>isk jordbærproduktion.Birgitta Svensson, forsker, Sveriges Lantbruksuniversitet,<br />
Rånna <strong>og</strong> Kirsten Jensen, konsulent, County Administration Board of Västra Götaland<br />
Norge: Emne: Jordbærsorter. Arnfinn Nes, forsker Planteforsk<br />
Emne: Gråskimmel bekæmpelse. Arne Stensvand, forsker Planteforsk<br />
Emne: Jordbærroduktion.Jan K. Henriksen, konsulent, Midt-Agder forsøksring, N-4646 Finsland, Nils E.<br />
Linge, konsulent, Indre Sunnmøre forsøksring <strong>og</strong> Sigrid M<strong>og</strong>an, konsulent, Landbrukets fagsenter<br />
Østlandet, Frukt- <strong>og</strong> bærring,<br />
Desuden kan nævnes deltagelse i det nyetablerede forskningssamarbejde COST 836, der omfatter de<br />
fleste europæiske lande med det formål at øge samarbejde <strong>og</strong> koordination på europæisk plan.
Projekt II.1 Solbær <strong>og</strong> jordbær<br />
104
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt II.2 Grønsager<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.2 Grønsager<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afdeling for Vegetabilske Fødevarer<br />
Postbox 102, 5792 Årslev, tlf.: 6390 4343<br />
Afdeling for Plantebeskyttelse<br />
Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf.: 5811 3300<br />
Projektets leder:<br />
Seniorforsker Kristian Thorup-Kristensen, Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, DJF, Postbox 102, 5792<br />
Årslev, tlf.: 6390 4128, e-mail kristian.thorupkristensen@agrsci.dk<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Seniorforsker Lars Bødker, DJF, Afd. f. Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse,<br />
tlf.: 5811 3458, e-mail lars.bodker@agrsci.dk<br />
Seniorforsker Kai Grevsen, DJF, Afd. f. Vegetabilske Fødevarer, Postbox 102, 5792 Årslev, tlf.: 6390<br />
4123, e-mail kai.grevsen@agrsci.dk<br />
Seniorforsker Bo Melander, DJF, Afd. f. Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse,<br />
tlf.: 5811 3393, e-mail bo.melander@agrsci.dk<br />
Kontaktpersoner:<br />
Seniorforsker Kristian Thorup-Kristensen, Danmarks Jordbrugsforskning, Afd. Vegetabilske Fødevarer,<br />
DJF, Postbox 102, 5792 Årslev, tlf.: 6390 4128, e-mail kristian.thorupkristensen@agrsci.dk
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål:<br />
Projekt II.2 Grønsager<br />
106<br />
Projektets hovedformål var at gennemføre forskning der kan bidrage til at fremme <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsdyrkning<br />
i Danmark. Arbejdet er fordelt på 4 delprojekter der fokucerer på hver sin problemstilling:<br />
a) Grøngødning <strong>og</strong> efterafgrøder Mangel på gødningsstoffer, ikke mindst kvælstof er en væsentlig<br />
bremse på udviklingen af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsdyrkning. Målet med delprojektet var at undersøge <strong>og</strong><br />
udvikle mulighederne for at bruge efterafgrøder <strong>og</strong> grøngødning til at skaffe <strong>og</strong> fastholde kvæl-stof i<br />
dyrkningssystemet <strong>og</strong> dermed fremme produktionen.<br />
b) Konservesærter Konservesærter er en vigtig grønsagsafgrøde i Danmark. Ved <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktion<br />
er ukrudt et stort problem, da det er svært at bekæmpe i afgrøden. Målet var at undersøge i<br />
hvor høj grad sortsvalg <strong>og</strong> øget plantetæthed kan bruges til at fremme afgrødens konkurrence-evne<br />
overfor ukrudt.<br />
c) Ukrudtsbekæmpelse Håndlugning af ukrudt i rækkerne udgør ofte en stor omkostning i <strong>øko</strong>-l<strong>og</strong>isk<br />
grønsagsdyrkning. Målet var at undersøge hvordan metoder som blindharvning, flam-mebehandling,<br />
børsterensning <strong>og</strong> radrensning kan kombineres så der efterlades mindst muligt ukrudt der skal<br />
fjernes fra rækkerne ved håndlugning.<br />
d) Forebyggelse af jordbårne sygdomme I <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsdyrkning er man afhængig af dyrkning<br />
af bælgplanter for at sikre kvælstofforsyningen. Mange bælgplanter er følsomme for sædskiftesygdomme,<br />
det gælder ikke mindst ærter. Målet var at undersøge om efterafgrøder kan bruges<br />
som et middel til at forebygge rodsygdomme.<br />
Projektets forløb:<br />
Resumé<br />
Projektets mål var at bidrage til forbedrede muligheder for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion i Danmark. I<br />
projektet har vi arbejdet med 4 underprojekter med hvert sit emne:<br />
a) Grøngødning <strong>og</strong> efterafgrøder<br />
Mangel på N er en af de vigtigste faktorer der begrænser udviklingen af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion <strong>og</strong><br />
planteproduktion generelt. Vi har arbejdet med efterafgrøder <strong>og</strong> grøngødning der etableres efter høst af<br />
en hovedafgrøde. Vi fandt at grøngødning der blev etableret sidst på sommeren kan bidrage med<br />
betydelige mængder N til den følgende afgrøde, <strong>og</strong> forbedre dybdefordelingen af det tilgængelige N i<br />
jorden. Den forbedrede dybdefordeling var specielt værdifuld froud for afgrøder som løg <strong>og</strong> salat der har<br />
overfladisk rodsystem. Måling af rodvækst på 5 grønsagsarter viste meget forskellige rod-vækstrater.<br />
Roddybden ved høst varierede fra kun 25 cm for løg til 100 cm for gulerod <strong>og</strong> tidlig kål; forskelle som er<br />
vigtige for optimal placering af grønsagsarterne i et sædskifte.<br />
Også imellem efterafgrøder viste der sig at være store forskelle i rodvækst. De korsblomstrede arter<br />
havde den dybeste rodvækst, <strong>og</strong> de var i stand til at udnytte dybe jordlag, under 100 cm dybde, som<br />
andre efterafgrøder ikke kunne nå. Forskelle i rodvækst er afgørende for de forskellige efterafgrøders<br />
evne til at udtømme jorden <strong>og</strong> reducere N udvaskning.<br />
b) Konservesærter<br />
Konservesærter er en vigtig grønsagsafgrøde i Danmark. I <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning er ukrudt et alvorligt<br />
problem, men ukrudtet kan ikke bekæmpes med de metoder der bruges i andre grønsagsafgrøder. Vi har<br />
undersøgt mulighederne for at øge ærteafgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt ved at øge<br />
plantetætheden <strong>og</strong> ved at vælge sorter med høj konkurrenceevne. Forøgelse af plantetætheden haved en<br />
klar effekt på konkurrenceevnen, <strong>og</strong> vi fandt significkante forskelle imellem sorterne. Sorter med hurtig<br />
tilvækst i starten havde den bedste konkurrenceevne. I praksis betyder det at sorter med store frø <strong>og</strong>
Projekt II.2 Grønsager<br />
107<br />
normal bladtype ser ud til at være de bedst egnede til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning.<br />
c) Ukrudtsbekæmpelse<br />
Håndlugning er meget omkostningskrævende i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion. Problemet er størst i<br />
afgrøder med langsom etablering <strong>og</strong> lav konkurrenceevne. Vi har derfor undersøgt metoder til ukrudtsbekæmpelse<br />
i løg <strong>og</strong> porre. Målet var at finde optimale kombinationer af metoder til fysisk ukrudtsbekæmpelse,<br />
så der efterlades mindst muligt ukrudt afgrøderækkerne. Metoder som frø-priming <strong>og</strong><br />
gødningsplacering, der kan øge afgrødens konkurrenceevne viste ikke n<strong>og</strong>en effekt på ukrudtsbekæmpelsen.<br />
Optimale kombinationer af flammebehandling, radrensning, ukrudtsstrigling eller<br />
børsterensning reducered antallet af ukrudtsplanter der blev efterladt i rækkerne med fra 40% til 90%, <strong>og</strong><br />
det viste sig at tidsforbruget til håndlugning blev reduceret tilsvarende.<br />
d) Sædskiftesygdomme<br />
Bælgplanter er vigtige afgrøder i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning, da de er afgørende for N forsyningen i dyrkningssystemet.<br />
En af de faktorer der begrænser dyrkningen af bælgplanter er sædskiftesygdomme, især ærter<br />
er følsomme. Vi har undersøgt muligheden for at reducere problemerne med rodsygdomme på ærter ved<br />
at dyrke efterafgrøder. Generel reducerede efterafgrøder koloniseringen af ærternes rod-system med<br />
Aphanomyces euteiches <strong>og</strong> forekomsten af rodsygdomme generelt. Samtidig blev koloni-seringen med<br />
de gavnlige mycorrhizasvampe blev øget. Dette blev endda fundet efter korsblomstrede efterafgrøder<br />
som ikke opformerer mycorrhiza i jorden.<br />
Resultaterne resultat bekræfter at efterafgrøder kan reducere forekomsten af sædskiftesygdomme.<br />
Resultaterne viser d<strong>og</strong> samtidig, at vi ikke kender nok til de sygdomshæmmende mekanismer til at vi kan<br />
rådgive om hvilke arter af efterafgrøder <strong>og</strong> hvilken dyrkningsmetode der kan forventes at give den bedste<br />
effekt.<br />
Summary<br />
The project has aimed to improve the possibilities for organic vegetable production in Denmark. This has<br />
been done through four sub-projects dealing with different topics.<br />
a) Green manure and catch crops<br />
Lack N and other plant nutrients seems to be one of the most important factors limiting the development<br />
of organic vegetable production and organic crop production in general. We have worked with catch crops<br />
and autumn grown green manures as methods to reduce N losses and improve the N supply for the main<br />
crops. We have found that green manures established in the late summer can supply substantial amounts<br />
of N to the crops, and improve the depth distribution of N in the soil. The improved depth distribution is<br />
especially valuable before shallow rooted vegetable crops as onion or lettuce. Measurements of root<br />
growth among five vegetable crops showed large differences in root growth rates, and the final rooting<br />
depths varied only 25 cm for onion to 100 cm for early cabbage. These differences are important for the<br />
optimal placement of the vegetable crops within a crop rotation.<br />
Also catch crops were found to have very different root growth. The most deep-rooted species, which<br />
were found among the crucifers, were able to exploit deep soil layers below 100 cm, layers not reached<br />
by the other catch crops or by many main crops. This will have important consequences for the effect of<br />
different catch crop species on nitr<strong>og</strong>en leaching losses.<br />
b) Green peas<br />
Green peas is an important vegetable crop in Denmark. In organic farming weed control is a main<br />
problem in this crop, but the weed control methods used in other vegetables cannot be used in green<br />
peas. We have studied the possibilities for increasing the competitive ability of the pea crop by using<br />
competitive cultivars and increasing the seeding rate. Increasing the seeding rate clearly improved the<br />
competitive ability of the pea crop, and there were significant differences among the cultivars. Cultivars<br />
with a fast early growth had the best competitive ability, and in practical terms this means that large<br />
seeded genotypes with normal leaf type were found to be optimal for organic production.<br />
c) Weed control<br />
Weed control by hand weeding is expensive for organic vegetable producers. The problems are<br />
especially severe in directly sown crops with slow establishment and low competitive ability. Therefore we<br />
have studied methods for weed control in sown crops of onion and leek. The aim was to combine<br />
methods for physical weed control to leave as few weed plants in the crop rows as possible. Methods as<br />
seed priming or placement of manure aimed at improving the competitive ability of the crop did not<br />
improve weed control. Optimal combinations of flaming, brush weeding, hoeing and weed harrowing<br />
reduced the number of weed plants left in the crop rows with between 40% and 90%, and reduced the
Projekt II.2 Grønsager<br />
108<br />
time needed for hand weeding similarly.<br />
d) Soil borne diseases<br />
Legumes are important crops in organic production, as they are essential for the N supply of the farming<br />
system. One of the factors which limit the use of legume crops is their succeptebility to soil borne<br />
diseases. We have studied the possibility to reduce problems with soil borne diseases by growing catch<br />
crops. Generally, catch crops reduced the incidence of soil borne diseases on the root system of peas,<br />
and the colonisation of the root system by Aphanomyces euteiches, but they increased the colonisation of<br />
the root system by mycorrhiza.<br />
The results confirm that catch crops in general do reduce problems with soil borne diseases. Still, the<br />
results also show that we need to know more about the mechanisms behind the disease suppressive<br />
effects before we can predict the effects of catch crop species and management on the soil borne<br />
diseases. Therefore, at present we are not yet able to give advise about how to optimize the disease<br />
suppressive effect of catch crops.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater.<br />
Projektet er forløbet uden væsentlige afvigelser fra de oprindelige planer. Projektet har handlet om<br />
forskellige emner der alle var rettet imod at forbedre mulighederne for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion.<br />
Emnerne har handlet om ret forskellige emner, <strong>og</strong> der har ikke været så store muligheder for direkte<br />
samarbejde <strong>og</strong> fælles publikationer bortset fra et vist samarbejde imellem delprojekt a) <strong>og</strong> delprojekt d)<br />
der handler om efterafgrøders effekter på henholdsvis N dynamik <strong>og</strong> sædskiftesygdomme. Der har været<br />
samarbejde til andre projekter, <strong>og</strong> især delprojekt a) har indgået i et samarbejde med andre FØJOprojekter<br />
(I.2., I.7. <strong>og</strong> IV.1), der har ført til fælles publikationer med disse.<br />
Derudover er der fra delprojekterne gennemført en betydelig publikations- <strong>og</strong> foredragsvirksomhed (se<br />
bilag), <strong>og</strong> yderligere en del publikationer er under udarbejdelse om resultaterne.<br />
Vi mener dermed at vi i projektet har nået en stor del af de mål vi satte os fra starten, <strong>og</strong> har leveret<br />
resultater der kan besvare en række af de spørgsmål <strong>og</strong> hypoteser vi startede med.<br />
Grøngødning <strong>og</strong> kvælstofforsyning<br />
Vi har fundet at grøngødning der etableres sidst på sommeren kan begrænse risikoen for N udvaskning<br />
<strong>og</strong> give en N effekt der svarer til imellem 50 <strong>og</strong> 90 kg N ha -1 . Resultaterne viser at bælgplanter der overvintrer<br />
giver den største N virkning, giver en bedre dybdefordeling af N i jorden <strong>og</strong> en mindre risiko for N<br />
udvaskning end udvintrende bælgplanter. Efterafgrøder med f.eks. rug koncentrerer det tilgængelige N<br />
meget effektivt i de øverste jordlag, <strong>og</strong> giver gode resultater forud for afgrøder med overfladisk<br />
rodsystem (f.eks. løg eller salat), men forud for kål som har et dybt rodsystem, medfører de udbyttetab.<br />
Kg nitrat-N ha -1<br />
100<br />
75<br />
50<br />
25<br />
0<br />
0-50 50-100 100-150<br />
Jordlag (cm)<br />
Vinterfaste bælgplanter<br />
Udvintrende bælgplanter<br />
Græs eller rug<br />
Kontrol<br />
Figur 1. Mængde <strong>og</strong> dybdefordeling af nitrat-N i maj efter<br />
forskellige typer grøngødning.<br />
-125<br />
2-May 1-Jun 1-Jul 31-Jul<br />
Dato<br />
30-Aug 29-Sep<br />
Måling af rodvækst af grønsager i projektet har vist at der er meget store forskelle imellem<br />
rodvækstrater, fra ca. 0.25 mm graddag -1 for løg <strong>og</strong> porre til mere end 1.2 mm graddag -1 for salat <strong>og</strong> kål.<br />
Kombineret med meget forskellige vækstperioder betyder det, at løg opnåede en roddybde på ca. 25<br />
Rod dybde (cm)<br />
0<br />
-25<br />
-50<br />
-75<br />
-100<br />
Gulerod<br />
Løg<br />
Kål<br />
Salat<br />
Figur 2. Udvikling af roddybde af 4 grønsagsarter i løbet<br />
af vækstsæsonen. Data fra 2 år.
Projekt II.2 Grønsager<br />
109<br />
cm, porre <strong>og</strong> salat en dybde på ca. 50 cm <strong>og</strong> gulerødder <strong>og</strong> tidlige kål en roddybde på ca. 100 cm.<br />
Kålene nåede en roddybde på 100 cm allerede midt i juli, <strong>og</strong> sene kål ser ud til at opnå en væsentligt<br />
større roddybde. Disse forskelle i afgrødernes evne til at udnytte N fra dybere jordlag har stor betydning<br />
for hvordan de bedst placeres i et sædskifte for at opnå en høj N udnyttelse <strong>og</strong> et lavt udvaskningstab.<br />
Forsøg med efterafgrøder, dyrket hvor der var meget N tilbage i jorden i efteråret, viste, at der i denne<br />
situation ikke bør dyrkes bælgplanter, da de ikke effetkivt forhindrer udvaskningstab, <strong>og</strong> har ikke så god<br />
eftervirkning som de bedst egnede ikke-bælgplanter. Der blev fundet meget store forskelle i roddybde<br />
imellem de forskellige efterafgrøder. Korsblomstrede arter havde den hurtigste rodvækst, <strong>og</strong> olieræddike<br />
opnåede en roddybde på 120 cm allerede midt i september, mens rajgræs endnu i midten af november<br />
ikke havde opnået en roddybde på mere end 90 cm.<br />
Den meget forskellige rodvækst havde en markant virkning på efterafgrødernes evne til at udtømme<br />
jorden for nitrat i efteråret. I jordlaget fra 100 til 150 cm blev der således fundet ca. 130 ppm nitrat-N i<br />
jordvandet uden en efterafgrøde, ca. 60 ppm nitrat N under rajgræs, <strong>og</strong> mindre end 2 ppm nitrat-N under<br />
ræddike. Efterafgrøder med så dybe rødder har dermed en særlig evne til forhindre nitratudvaskning.<br />
Forsøgene viste at efterafgrøderne <strong>og</strong>så havde stærkt varierende eftervirkning. Rajgræs medførte<br />
udbyttetab på hvert år, mens olieræddike der medførte store merudbytter. Der er altså store<br />
perspektiver, både for miljøet <strong>og</strong> for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug i at vælge de rigtige arter når der skal dyrkes<br />
efterafgrøder. Heldigvis ser det ud til, at det er de samme efterafgrøder der er bedst egnede til begge<br />
formål.<br />
Andre forsøg viste at det er muligt at etablere en effektiv “efterafgrøde” efter kålafgrøder ved at lade<br />
kålstubben gro videre efter høst, <strong>og</strong> at det er muligt at etablere en efterafgrøde i porrer ved at så<br />
efterafgrøden imellem rækkerne sidst i juli, ca. 2 måneder efter plantning af porrerne.<br />
Konservesærter<br />
Forsøgene viste at både plantetæthed <strong>og</strong> genotype havde en stor indflydelse på ærternes konkurrenceevne<br />
overfor ukrudt. Ved at øge såmængden 90 til 150 frø m -2 faldt mængden af ukrudt (g m -2 ) som<br />
gennemsnit med 50% i 1997 <strong>og</strong> med 35% i 1998.<br />
Det blev forsøgt at relatere forskellene i sorternes konkurrenceevne til sorternes egenskaber. Plantehøjde,<br />
som andre har fundet var en vigtig egenskab for sorters konkurrenceevne over for ukrudt, viste<br />
ikke n<strong>og</strong>en korrelation til ukrudtsforekomsten i dette forsøg. Frøvægt <strong>og</strong> tidlig tilvækst (g biomasse/<br />
plante) var de egenskaber hos sorterne der var bedst korrelerede til deres konkurrenceevne overfor<br />
ukrudt (målt som deres effekt på ukrudtets friskvægt, tørvægt <strong>og</strong> antal ukrudtsplanter m -2 ).<br />
Den tidlige vækst af ærtesorterne var i begge år tydeligt korreleret med ukrudtsmængden ved høst<br />
(R 2 =0.40 <strong>og</strong> 0.80). Høj frøvægt var <strong>og</strong>så korreleret med høj konkurrenceevne, men semibladløse sorter<br />
havde mindre konkurrenceevne i forhold til deres frøvægt end sorter med normal bladtype. I begge årene<br />
havde sorterne Argona <strong>og</strong> Dinos betydelig mindre konkurrenceevne end sorterne Greenshaft <strong>og</strong> Jaguar<br />
(ca. 50% mindre tørvægt af ukrudt ved høst). Det kan konkluderes at der kan opnås en betydelig effekt på<br />
ærteafgrødens konkurrenceevne overfor ukrudt ved at øge plantetæt-heden <strong>og</strong> de bedst egnede sorter.<br />
Til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning bør der anbefales sorter med store frø, <strong>og</strong> sansynligvis bør der ikke dyrkes<br />
semibladløse typer. Sorter som Argona <strong>og</strong> Dinos er ærtetyper med små frø, <strong>og</strong> de kan ikke anbefales til<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning.<br />
Ukrudtsbekæmpelse<br />
Der er gennemført forsøg med strategier til ukrudtsbekæmpelse i direkte såede afgrøder af løg <strong>og</strong> porre.<br />
Hovedformålene med forsøgene var at undersøge hvilke kombinationer af fysiske bekæmpel-sesmetoder,<br />
(flammebehandling, ukrudtsharvning <strong>og</strong> børsterensning), der gav den bedste bekæmpel-se af ukrudt i<br />
rækken, <strong>og</strong> at undersøge vekselvirkningerne mellem disse metoder <strong>og</strong> vækstfremmende faktorer som<br />
frøpriming <strong>og</strong> gødningsplacering.<br />
I forsøg med løg blev det undersøgt, om det var muligt at gennemføre ukrudtsharvning efter løgenes<br />
fremspring. Harvningerne blev kombineret med to flammebehandlinger udført henholdsvis før løgenes<br />
fremspiring <strong>og</strong> på vimpelstadium. Bekæmpelsesmetoderne blev kombineret med gylleplacering i 1997 <strong>og</strong><br />
frøpriming i 1998. De to forsøg viste i korte træk at:<br />
• De vækstfremmende faktorer havde ingen indflydelse på ukrudtsbekæmpelsen<br />
• De to flammebehandlinger reducerede ukrudtsmængden med henholdsvis 78% (1997) <strong>og</strong> 63%<br />
(1998), <strong>og</strong> tidsforbruget til håndlugning blev tilsvarende reduceret med 77% <strong>og</strong> 32%<br />
• Ukrudtsharvning forbedrede kun effekten med ca. 10% <strong>og</strong> medførte betydelig skade på løgene.
• En strategi med to flammebehandlinger efterfulgt af ukrudtsharvning efter løgenes fremspiring kan<br />
føre til betydelige reduktioner i behovet for lugning af ukrudt i rækken, men strategien må generelt<br />
betragtes som værende for risikobetonet.<br />
Projekt II.2 Grønsager<br />
110<br />
I andre forsøg med løg <strong>og</strong> porre blev kombinationer af flammebehandling/blindharvning/børsterensning/radrensning<br />
tæt på rækken udført med <strong>og</strong> uden frøpriming <strong>og</strong> gylleplacering. Forsøgene viste at:<br />
• Generelt havde de vækstfremmende faktorer ingen indflydelse på ukrudtsbekæmpelsen.<br />
• Flammebehandling før fremspiring kombineret med to børsterensninger reducerede mængden af<br />
ukrudt i rækken i porre med ca. 90%, <strong>og</strong> i løgene med 40% i 1997 <strong>og</strong> 74% i 1998.<br />
• Blindharvning før fremspiring i stedet for flammebehandling gav lidt dårligere ukrudtseffekt .<br />
• Den n<strong>og</strong>et billigere metode – radrensning tæt på rækken – gav næsten samme ukrudtseffekter som<br />
den n<strong>og</strong>et dyrere børsterensning.<br />
• Der var en lineær sammenhæng mellem mængden af ukrudt i rækken <strong>og</strong> tidsforbruget til håndlugning<br />
(figur 3).<br />
Tidsforbrug til håndlugning (t/ha)<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
0 100 200 300 400 500<br />
Ukrudt i rækken (pl/m 2 )<br />
Figur 3 Sammenhængen mellem ukrudt i rækken <strong>og</strong> tidsforbrug til håndlugning i såporre.<br />
Trekanter er ingen behandling før fremspiring; firkanter er blindharvning før<br />
fremspiring; cirkler er flammebehandling før fremspiring. Hvid farve er ingen<br />
behandling efter fremspiring; grå farve er radrensning tæt på rækken efter<br />
fremspiring; sort farve er børsterensning efter fremspiring.<br />
I forbindelse med arbejdet med såløg <strong>og</strong> –porre er der udarbejdet en matematisk model til beregning af<br />
de <strong>øko</strong>nomiske konsekvenser ved at anvende den ene bekæmpelsesstrategi fremfor den anden. Dette<br />
arbejde er publiceret i artiklerne Melander (1998, 1999).<br />
Forebyggelse af jordbårne sygdomme<br />
Markforsøg viste tydeligt, at efterafgrøder generelt kan reducere forekomsten af rodpat<strong>og</strong>ene svampe i<br />
ærter samt koloniseringen af ærterødder med oosporer af Aphanomyces euteiches, der forårsager<br />
ærterodråd. Der var i næsten alle tilfælde reduceret forekomst af sygdomme på ærterødderne hvor der<br />
var dyrket efterafgrøder, selvom virkningen i de fleste tilfælde ikke var signifikant. Efterafgrøder af turnips<br />
indgik i ialt 6 forsøg, <strong>og</strong> i alle forsøg medførte turnips en reduceret sygdomsforekomst i de efterfølgende<br />
ærter. Brugen af olieræddike gav den bedste sygdomshæmmende effekt i 1997, mens samme afgrøde i<br />
1998 førte til øget sygdomsangreb på ærterødderne. Alligevel førte olieræddike begge år til det højeste<br />
udbytte i ærterne. Der er ingen umiddelbare forklaringer på dette uventede resultat, men det viser at der<br />
stadig er behov for flere forsøgsresultater <strong>og</strong> mere viden om virknings-mekanismerne før efterafgrøder vil<br />
kunne bruges målrettet som et middel imod opbygning af sæd-skiftesygdomme i jorden.<br />
Forsøgene viste ligeledes, at efterafgrøder påvirker rodkolonisationen af naturligt forekommende<br />
mykorrhizasvampe. Det tyder d<strong>og</strong> ikke på, at ændringer i kolonisationen af A. euteiches ved brug af<br />
efterafgrøder kan forklares ved ændring i mykorrhizakolonisationen.<br />
Forsøgene har sammen med svenske forsøg tydelig vist, at der er et stort potentiale i anvendelse af
Projekt II.2 Grønsager<br />
111<br />
efterafgrøder til sanering af rodpat<strong>og</strong>ene svampe i grønsager. Da det har vist sig at n<strong>og</strong>en former for<br />
efterafgrøder har modsatrettet effekt fra år til år er der er stort behov for at teste specificeten <strong>og</strong><br />
reproducerbarheden af forskellige former for efteragrøder overfor pat<strong>og</strong>ene svampe for at kunne rådgive<br />
avlere i praksis.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Axelsen, J.A. and Thorup-Kristensen, K (2000) Collembola and mites in plots fertilised with different types<br />
of green manure. Accepted by Pedobiol<strong>og</strong>ia.<br />
Eriksen, J. and Thorup-Kristensen, K. (Submitted) The effect of catch crops on sulphate leaching and<br />
availability of S in the succeeding crop. Agric. Ecosyst. and Environ.<br />
Larsen, J., Mansfeld-Giese, K. & L. Bødker 1999. Quantification of Aphanomyces euteiches in pea roots<br />
by the use of fatty acid signatures (Accepted for Mycol<strong>og</strong>ical Research).<br />
Magid J, Müller T, Luxhøi J, Henriksen O, Lyshede O and Thorup-Kristensen K (submitted) Decoupled C<br />
and N cycling at low temperatures - implications for green manure efficiency in temperate agroecosytems.<br />
Special issue (from 10th N workshop) of Plant and Soil<br />
Thorup-Kristensen, K and Sørensen, J.N. 1999 Soil nitr<strong>og</strong>en depletion by vegetable crops with variable<br />
root growth, Acta Agric. Scand. Sect. B. Soil Plant Sci., 49: 92-97<br />
Thorup-Kristensen, K. (submitted) Are differences in root growth of nitr<strong>og</strong>en catch crops important for their<br />
effect on nitr<strong>og</strong>en leaching losses? Plant and Soil.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Bødker, L. & K. Thorup-Kristensen 1999. Effect of green manure crops on root rot and arbuscular<br />
mycorrhizal fungi in pea roots. 337-344. Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke,<br />
U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1.<br />
Bødker, L. <strong>og</strong> Thorup-Kristensen, K. 1999 Effekt af efterafgrøder på angreb af ærterodråd <strong>og</strong> kolonisation<br />
af mycorrhizasvampe i ærterødder (Effect of green manure crops on root rot and arbuscular<br />
mycorrhizal fungi in pea rots. I: DJF rapport nr. 10, 16. Danske Planteværnskonference, pp 65-70.<br />
Eriksen, J., Askegaard, M., Olesen, J.E. and Thorup-Kristensen, K. (1999) The sulphur balance of organic<br />
crop rotations in Denmark. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds)<br />
Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. p 251-256<br />
Jensen, L.S., Müller, T., Eriksen, J., Thorup-Kristensen, K. and Magid, J. (1999) Simulation of plant<br />
production and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant. In: Olesen, J.E., Eltun, R.,<br />
Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic<br />
farming. DARCOF Report no. 1. p 235-248<br />
Melander B. & Jensen R.K. (1998). Perspectives and reality about physical weed control in row crops.<br />
Abstract. 3rd EWRS Workshop on Physical Weed Control, Wye College, UK, 23-25 March, 1998,<br />
http://www.microtec.net/~clodan/workshop.htm.<br />
Melander B. (1998). Economic Aspects of Physical Intra-Row Weed Control in Seeded Onions.<br />
Proceedings of the 12th International IFOAM Scientific Conference, Mar del Plata, 180-185.<br />
Mueller T., Thorup-Kristensen K., Stoumann Jensen L and Magid J. 1998. The decomposition of green<br />
manure and catch crop residues in soils from organic farming. Poster presented at the 16th World<br />
Congress of Soil Science, 20. - 26. August 1998 in Montpellier.<br />
Thorup-Kristensen, K and Sørensen, J.N. 1998 Root growth and soil nitr<strong>og</strong>en depletion by vegetable<br />
crops. In: Proceedings of the Workshop Nitr<strong>og</strong>en use Efficiency in intensive cropping systems, ed.: Alt,<br />
K. Hannover, pp 39-42<br />
Thorup-Kristensen, K. 1997. Anvendelse af grøngødning <strong>og</strong> efterafgrøder. I: Ed. Kristensen, E.S.<br />
Økol<strong>og</strong>isk Planteproduktion, SP-rapport nr 15,47-62<br />
Thorup-Kristensen, K. 1997. Root growth of nitr<strong>og</strong>en catch crops. In: Long term reduction of nitrate<br />
leaching by cover crops, Seconc pr<strong>og</strong>ress report of EU concerted action (AIR3) 2108, ed.: Schröder
Projekt II.2 Grønsager<br />
112<br />
J.J., Wageningen, pp. 147-154<br />
Thorup-Kristensen, K., Müller, T. and Magid, J. 1997. Cover crops and nitr<strong>og</strong>en management - exploring<br />
limitations and the applicability of the DAISY model. In: Long term reduction of nitrate leaching by<br />
cover crops, Seconc pr<strong>og</strong>ress report of EU concerted action (AIR3) 2108, ed.: Schröder J.J.,<br />
Wageningen, pp. 207-216<br />
Faglige artikler<br />
Axelsen, J.A., Marcussen, B.M., Andersen, S.B., Bilde, T., Elmholt, S., Debosz, K. <strong>og</strong> Thorup-Kristensen,<br />
K. 1999. Sammenhænge imellem jordens frugtbarhed, springhaler <strong>og</strong> overfladelevende prædatorer i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Miljøforskning 39, 15-20<br />
Bødker, L. 2000. Rodsygdomme på ært – kan problemet undgås? Seminar om planteværn 2000.<br />
Landbrugsagrøder. Landbrugets Rådgivningscenter. Landskontoret for Planteavl, Skejby. 31-33.<br />
Melander B. & Hartvig P. (1998). Helt tæt på rækken. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 24 april, 7.<br />
Melander B. & Willumsen J. (2000). Strigling i løg <strong>og</strong> porre. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, (udgives i uge 14).<br />
Melander B. (1999). Brænder <strong>og</strong> radrenser holder såporrer rene. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 9 april 1999, 8-9.<br />
Melander B., Korsgaard M. & Willumsen J. (1999). Resultater <strong>og</strong> erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske frilandsgrønsager. 16. Danske Planteværnskonference / Plantebeskyttelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug / Sygdomme <strong>og</strong> skadedyr, 85-95.<br />
Østergaard, H.S., Tersbøl, M. <strong>og</strong> Thorup-Kristensen, K. (1999) Efterafgrøder, effekt på nitratudvaskning<br />
<strong>og</strong> kvælstofforsyning. Landskontoret for Planteavl, Skejby, December 1999, pp 14<br />
Rasmussen K., Melander B., Rasmussen J. & Rasmussen I.A. (1998). Kapitel 4. Ikkekemiskukrudtsbekæmpelse."Ukrudtsbekæmpelse<br />
i landbruget", Danmarks JordbrugsForskning 3.<br />
udgave 1998, 191-212.<br />
Tersbøl, M., Østergaard, H. <strong>og</strong> Thorup-Kristensen, K. 1999 Efterafgrøder kan hente masser af kvælstof,<br />
Landsbladet Mark, nr 3 1999 side 22-24<br />
Tersbøl, M., Østergaard, H. <strong>og</strong> Thorup-Kristensen, K. 1999 Sådan får du mest ud af efterafgrøden,<br />
Landsbladet Mark, nr 3 1999 side 25<br />
Thorup-Kristensen, K. 1998 Miljøkrav med perspektiv. Agrol<strong>og</strong>isk 16(12), 23-24<br />
Thorup-Kristensen, K. 1998 Nedmuld efterafgrøde i foråret på sandjord, Landsbladet Mark, nr 7 1998 side<br />
18-19 (juli 1998)<br />
Thorup-Kristensen, K. 1998 Planternes rødder kan fange kvælstof, Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 18(175), 8<br />
Thorup-Kristensen, K. 1999 Efterafgrøder i grønsagsdyrkning. Grønne Fag, 4, 11.<br />
Thorup-Kristensen, K. 1999. Økol<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion uden kvælstofimport. Forskningsnytt om<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden nr. 7, 8-9.<br />
Thorup-Kristensen, K., Bødker, L., Grevsen, K. <strong>og</strong> Melander, B. 1999 Forskning for at løse problemer i<br />
grønsagsdyrkning. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug i Norden. Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske grønsager.<br />
1999(5): 8-12<br />
Thorup-Kristensen, K., Grevsen, K., Melander, B. <strong>og</strong> Bødker, L. 1998 Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske grønsager.<br />
Jordbrugsforskning 2(5), 4-8.<br />
Thorup-Kristensen, K., Grevsen, K., Melander, B. <strong>og</strong> Bødker, L. 1998 Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske grønsager.<br />
Jordbrugsforskning 2(5), 4-8<br />
Østergaard, H.S., Tersbøl, M. & Thorup-Kristensen, K. 1999. Efterafgrøder - effekt på nitratudvaskning <strong>og</strong><br />
kvælstofforsyning. http://www.lr.dk/planteavl/diverse/lpk07-151-efterafgrder.htm<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Der er afholdt ialt mere end 40 foredrag ved diverse møder <strong>og</strong> efteruddannelsesarrangementer for<br />
danske gartnere, landmænd <strong>og</strong> rådgivere om arbejdet i projektet. Der er holdt 4 forelæsninger ved KVL,<br />
undervist på Den Økol<strong>og</strong>iske Jordbrugsskole <strong>og</strong> holdt foredrag ved møder i Norgen <strong>og</strong> Sverige. Der er<br />
ved mange besøg, ikke midst i forbindelse med de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske arealer i Årslev, præcenteret forsøg <strong>og</strong>
Projekt II.2 Grønsager<br />
113<br />
resultater fra projektet for landmænd, gartnere, rådgivere, studerende, forskere <strong>og</strong> andre interesserede,<br />
fra både Danmark <strong>og</strong> en række andre lande.<br />
Via samarbejdet om grøngødningsarbejdet med KVL (FØJO projekt I.2.) er det sikret at resultater af især<br />
denne del af projektet er inddraget direkte i undervisningen om planteernæring på Landbohøjskolen.<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Forsøg med grøngødningsafgrøder <strong>og</strong> deres effekter på jordens kvælstofbudget gennemføres i<br />
samarbejde med delprojekt biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, grøngødning <strong>og</strong> organisk materiale (Jacob Magid,<br />
FØJO projekt I.2). Procesorienterede studier omkring kvælstoffiksering <strong>og</strong> mikrobiel omsætning af<br />
grøngødning i jorden gennemføres i dette projekt. Der samarbejdes derudover med Jørgen Axelsen <strong>og</strong><br />
Slavka Georgieva (FØJO projekt I.7.) som gennemfører studier af effekten af efterafgrøder på<br />
jordbundsfauna, <strong>og</strong> med Jørgen Eriksen (FØJO projekt IV.1) om studier af efterafgrøders virkning på<br />
svovltab <strong>og</strong> svovl forsyning.<br />
Kristian Thorup-Kristensen har deltaget i ekspertgruppen omkring Udbytte <strong>og</strong> N-udvaskning ved<br />
omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drift under projektet Vidensyntese <strong>og</strong> systemisk forskningsmetodik.<br />
Kristian Thorup-Kristensen har deltaget i EU-Concerted Action Long term reduction in nitrate leaching by<br />
cover crops.<br />
Opgaverne i delprojekt c) omkring metoder til ukrudtsbekæmpelse i udsåede grønsagsafgrøder er<br />
foregået i samarbejde med arbejdet i FØJO projekt II.4 hvor der er blevet arbejdet med<br />
ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder. Bo Melander har deltaget i begge projekter.<br />
Lars Bødker er som konsulent tilknyttet et svensk forskningsprojekt indenfor <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning af<br />
bælgplanter ledet af professor Berndt Gerhardson fra landbrugsuniversitetet i Uppsala.
Projekt II.2 Grønsager<br />
114
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
tlf.: 8999 1900, fax: 8999 1919, e-mail: DJF@agrsci.dk<br />
Projektets leder:<br />
Forsker Jens Peter Mølgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
tlf.: 8999 1840, fax: 8999 1839, e-mail: jensp.molgaard@agrsci.dk<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Vid. medarb. Søren Holm<br />
Afdeling for Plantepatol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Jordbrugszool<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 8999 1701, fax: 8999 1619, e-mail: soren.holm@agrsci.dk<br />
Vid. medarb. Gunnar Mikkelsen<br />
Afdeling for Plantevækst <strong>og</strong> Jord<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 8999 1667, fax: 8999 1619, e-mail: gunnar.mikkelsen@agrsci.dk (p.t. orlov)<br />
Projektår: 1996-1999
Projektets hovedformål:<br />
Hovedformålet er at anvise metoder til at opnå en stabil produktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvalitetskartofler,<br />
specielt med henblik på at sikre næringsstofforsyningen <strong>og</strong> undgå angreb af rodfiltsvamp. Metoderne<br />
tager udgangspunkt i forskellige bedriftstyper <strong>og</strong> sædskifter.<br />
Projektets forløb:<br />
Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
116<br />
Resumé<br />
Projektet er gennemført med små justeringer, <strong>og</strong> der er opnået en lang række resultater, som vurderes at<br />
være meget anvendelige for de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske avlere.<br />
Prøvek<strong>og</strong>ningerne har vist, at der kan opnås kartofler af virkelig fin kvalitet ved anvendelse af frisk eller<br />
komposteret dybstrøelse. Smagen af kartoflerne ikke er så god, når der er gødet med gylle. Der er d<strong>og</strong><br />
ikke tale om, at de smager direkte dårligt, men det højere udbytte <strong>og</strong> lavere tørstofindhold bevirker, at<br />
smagen bliver ”fortyndet”. Der er <strong>og</strong>så forhøjet nitratindhold <strong>og</strong> øget tendens til mørkfarvning efter<br />
k<strong>og</strong>ning, når der gødes med gylle.<br />
Nedfældning af gylle før lægning resulterede i et højere udbytte såvel totalt som i skrællestørrelsen.<br />
Angrebene af rodfiltsvamp har været meget svage tre af de fire forsøgsår. Forsøgene har på dette punkt<br />
en ret begrænset udsagnskraft. Der var d<strong>og</strong> som forventet en tendens til stærkere angreb ved brug af<br />
dybstrøelse i sammenligning med gylle. Placeringen af gødningen (nedharvning/pløjning) syntes at have<br />
betydning for angreb, denne hypotese undersøges i et nyere projekt.<br />
Angreb af skurv på kartoflerne er stærkest ved anvendelse af gylle. Hvor ukrudtsbekæmpelsen er<br />
gennemført ved gradvis hypning af kartoflerne er der opnået en skurv-reducerende effekt. Denne<br />
behandling har samtidig reduceret antallet af grønne knolde <strong>og</strong> givet et større udbytte af salgskartofler<br />
(40-65 mm) end normalbehandlingen (harvning-hypning). Årsagen til det forbedrede udbytte er formentlig<br />
den lidt tidligere fremspiring, der opnås.<br />
Sortsforsøget har omfattet i alt ti spisesorter. Der er konstateret forskelle i sorternes udbyttepotentiale <strong>og</strong><br />
resistens overfor kartoffelskimmel. Endvidere foreligger resultater af en række kvalitetsanalyser af<br />
sorterne. Flere af de afprøvede sorter har så mange gode egenskaber, at der skønnes at være basis for<br />
en kommerciel dyrkning i betragteligt omfang. Den aktuelt dominerende sort, Sava vil d<strong>og</strong> fortsat have et<br />
stort marked grundet den fine spisekvalitet.<br />
English summary:<br />
The project has been conducted with minor changes. During the project we have already achieved a<br />
number of results that are considered valuable to the growers.<br />
Test cooking has shown that a very fine quality can be achieved when using fresh or composted deep<br />
litter. The potatoes fertilised with slurry have a poorer taste. The taste, however, is not bad but somewhat<br />
diluted due to higher yields and lower dry matter content. The concentration of nitrate is higher and there<br />
is a tendency to darkening after cooking when using slurry.<br />
Placement of slurry before seeding gave higher total yields and also higher yields in ware potato size.<br />
The attacks of Rhizoctonia were weak in three of the four years of trial. No definitive conclusions can be<br />
drawn. However there was an expected tendency towards more severe attacks when using deep litter<br />
compared to slurry. The placement of manure (harrowing/ploughing) seemed to have an effect on the<br />
attacks, this hypothesis is investigated in a newer project.<br />
Common scab on tubers is most profound when using slurry. When weeding was done by gradual ridging<br />
scab problems were reduced. This treatment also reduced the number of green tubers and improved<br />
yields of marketable sized potatoes compared to the normal treatment (harrowing-ridging). The yield<br />
improvement is believed to be caused by the slightly earlier emergence observed.
Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
117<br />
Variety trails included ten varieties. Differences in yield potential and resistance towards late blight have<br />
been observed. A number of quality measures was made to characterise the varieties. Some of the new<br />
varieties have so many valuable traits that a commercial use is predictable. However, the presently<br />
dominating variety, Sava is expected to hold a large market continually due to the excellent cooking<br />
quality.<br />
Diskussion af projektets forløb<br />
Projektet er gennemført i overensstemmelse med planerne, der har kun været tale om mindre afvigelser.<br />
Projektsamarbejdet er forløbet fuldt tilfredsstillende <strong>og</strong> der har været et meget frugtbart samspil mellem<br />
projektets videnskabelige personale <strong>og</strong> det tilknyttede tekniske personale på forsøgsstationerne.<br />
Der blev ikke ved projektstart opstillet egentlige milepæle men derimod en række delmål, som her kort vil<br />
blive diskuteret:<br />
- at udvikle strategier for optimal næringsstofforsyning under hensyntagen til helheden i den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
bedrift.<br />
Projektet har vist, at der ret vide rammer for næringsstofforsyning af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kartofler. Vi kan nok ikke<br />
påstå, at vi har fundet det absolut optimale, men der er opnået meget gode resultater med ret varierende<br />
gødningstyper <strong>og</strong> mængder. Kun når der anvendes urealistisk høje doseringer, går det ud over kvaliteten<br />
- forudsat en jævn fordeling af gødningen til alle planter. Gylle giver en lidt dårligere spisekvalitet, men et<br />
højere udbytte. Foreløbige resultater tyder på, at der kan opnås en virkelig god spisekvalitet <strong>og</strong> et højt<br />
udbytte ved kombination af gylle <strong>og</strong> vinasse. Disse foreløbige resultater stammer fra et afledt projekt, der<br />
erstatter analyser af kartofler fra et nu ophørt projekt ved Landbrugets Rådgivningscenter vedrørende<br />
kaliumtilskud.<br />
Med hensyn til en endelig vurdering af udbyttepotentialet ved anvendelse af dybstrøelse (frisk eller<br />
komposteret) har projektet været for kortvarigt, idet der ikke er gennemført en fuld sædskifterotation <strong>og</strong><br />
den langsigtede opbygning af jordfrugtbarhed kan endnu ikke vurderes.<br />
- - at udvikle strategier, som kombinerer mekanisk ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> frigivelse af næringsstoffer.<br />
Det er indirekte påvist, at den mekaniske ukrudtsbekæmpelse har stor betydning for mineraliseringen af<br />
næringsstoffer. Svidning af ukrudtet med en gasflamme havde samme ukrudtsbekæmpende effekt som<br />
de mekaniske strategier, men udbytterne var klart lavere. Der har ikke været så markante forskelle på de<br />
mekaniske strategier, men d<strong>og</strong> en tendens til højere udbytte, hvor der anvendtes gradvis hypning - i<br />
sammenligning med normalbehandlingen: harvning-hypning. Denne effekt tilskrives d<strong>og</strong> primært en lidt<br />
tidligere fremspiring efter førstnævnte strategi.<br />
- at udvikle strategier, som eliminerer skader forårsaget af rodfiltsvamp.<br />
Angrebene af rodfiltsvamp har været meget svage tre af de fire forsøgsår. Forsøgene har på dette punkt<br />
en ret begrænset udsagnskraft. Der var d<strong>og</strong> som forventet en tendens til stærkere angreb ved brug af<br />
dybstrøelse i sammenligning med gylle. Placeringen af gødningen (nedharvning/pløjning) syntes at have<br />
betydning for angreb, denne hypotese undersøges i et afledt projekt.<br />
Sædskiftets betydning for angreb af rodfiltsvamp blev undersøgt ved registreringer i forbindelse med et<br />
projekt ved Landbrugets Rådgivningscenter. Hovedkonklusionen herfra er, at havre er en god forfrugt til<br />
kartofler <strong>og</strong> at kløvergræsmarker, særligt andenårs forud for kartofler giver stærkest angreb.<br />
- at udvælge sorter med gode kvalitetsegenskaber, <strong>og</strong> som egner sig til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning.<br />
Sortsforsøget har omfattet i alt ti spisesorter. Der er konstateret forskelle i sorternes udbyttepotentiale <strong>og</strong><br />
resistens overfor kartoffelskimmel. Endvidere foreligger resultater af en række kvalitetsanalyser af<br />
sorterne. Flere af de afprøvede sorter har så mange gode egenskaber, at der skønnes at være basis for<br />
en kommerciel dyrkning i betragteligt omfang. Den aktuelt dominerende sort, Sava vil d<strong>og</strong> fortsat have et<br />
stort marked grundet den fine spisekvalitet. Udover det egentlig sortsforsøg har et større sorter været<br />
afprøvet i observationsforsøg for en indledende vurdering af egnethed til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk brug. Der er frembragt<br />
ny viden, som allerede er taget i brug af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske avlere.
Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
118<br />
- at vurdere mulighederne for produktion af foderkartofler.<br />
Vi har kontakt til to avlere, som har startet en produktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske foderkartofler, til slagtesvin <strong>og</strong> til<br />
malkekvæg. Deres erfaringer følges nøje <strong>og</strong> søges inddraget i den planlagte <strong>øko</strong>nomiske analyse, som<br />
endnu er ikke helt afsluttet, der resterer bl.a. en vurdering af kartoflernes værdi i sædskiftemæssig<br />
sammenhæng som ukrudtssanerende afgrøde.<br />
I den oprindelige projektbeskrivelse var det ikke planlagt at bedømme angreb af skurv på kartoflerne.<br />
Denne parameter blev inddraget fordi det ved et tilfælde blev observeret, at der var markant forskel på to<br />
udtagne prøver. Angreb af skurv på kartoflerne er stærkest ved anvendelse af gylle. Hvor<br />
ukrudtsbekæmpelsen er gennemført ved gradvis hypning af kartoflerne er der opnået en skurvreducerende<br />
effekt. Dette skyldes formentlig en bedre pakning af jorden <strong>og</strong> dermed lavere iltspænding,<br />
som hæmmer skurvbakterien. Denne ukrudtsstrategi har samtidig reduceret antallet af grønne knolde <strong>og</strong><br />
givet et større udbytte af salgskartofler (40-65 mm) end normalbehandlingen (harvning-hypning). Der er<br />
absolut grund til at arbejde videre med metoden <strong>og</strong> få den ud i praktisk anvendelse.<br />
Projektet har fra starten været rettet primært mod det praksisnære som en produktionsorienteret<br />
forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgave; det grænseoverskridende forskningsindhold er derfor ret begrænset.<br />
Alligevel er der opnået en del resultater, som peger i retning af nye, uopdyrkede forskningsområder. På<br />
flere områder er der allerede opstartet nye projekter i forlængelse af dette projekt.<br />
En workshop for erfarne <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske avlere blev planlagt med henblik på at sikre dial<strong>og</strong>en <strong>og</strong> udnytte<br />
avlernes erfaringer. Arrangementet måtte desværre aflyses på grund af for få tilmeldinger, trods<br />
udsendelse af personlig invitation til 65 avlere.<br />
Projektets publicerings<strong>aktiviteter</strong> omfatter endnu ikke internationalt anerkendte tidsskrifter. Dette skyldes<br />
primært, at projektlederen har påtaget sig en ekstraordinær arbejdsopgave i forbindelse med et<br />
vidensyntese-projekt på Institut for Human Ernæring, KVL omhandlende <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i <strong>og</strong> human sundhed,<br />
endvidere er en af projektdeltagerne gået på orlov. En del af den planlagte publikationsvirksomheden er<br />
derfor udsat ca. et år.<br />
Lister over publikationer<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Mølgaard, J.P. (1997): Organic Potato Production – Quality aspects. A danish Research Project. Joint<br />
Agronomy-Utilization Conference of the European Association for Potato Research (EAPR), Abstract<br />
of papers, 21-22.<br />
Mølgaard, J.P., Mikkelsen, G. & Holm, S. (1999): Effects of different types of animal manure on the quality<br />
of organically grown potatoes. 14th triennenial conference of the European Association for Potato<br />
Research (EAPR), Sorrento, Italy, Abstracts, 341-342.<br />
Mølgaard, J.P. & Holm, S.(1999): Does common scab on emerging sprouts reduce yield ? 14th triennenial<br />
conference of the European Association for Potato Research (EAPR), Sorrento, Italy, Abstracts, 521-<br />
522.<br />
Faglige artikler<br />
Mølgaard, J.P. (1997): Dansk projekt satser på kvalitetskartofler. Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i<br />
Norden nr. 4/1997, 14.<br />
Mølgaard, J.P., Holm, S., Mikkelsen, G. & Thomsen, H. (1997): Produktion af kartofler. I: Økol<strong>og</strong>isk<br />
planteproduktion. SP-rapport nr. 15, 91-99.<br />
Holm, S. (1998): Sygdomme spiller en stor rolle i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk kartoffeldyrkning. Kartoffelproduktion 1998/5:<br />
12-16.<br />
Mikkelsen, G. (1998): Økol<strong>og</strong>isk kartoffeldyrkning – ukrudtskontrol. Kartoffelproduktion 1998/5: 4-6.<br />
Mølgaard, J.P. (1998): Kartofler på en ny måde – nye anbefalinger til gødskning <strong>og</strong> ukrudtsbekæmpelse i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kartofler. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 18(169): 9.<br />
Mølgaard, J.P. (1998): Økol<strong>og</strong>isk kartoffeldyrkning – gødskning <strong>og</strong> kvalitet. Kartoffelproduktion 1998/5: 8-<br />
10.
Mølgaard, J.P. (1999): Økol<strong>og</strong>isk kartoffeldyrkning i Danmark – status <strong>og</strong> forsøg. Grønn forskning<br />
(Planteforsk, Norsk institutt for planteforsking) 2/99: 61-65.<br />
Mølgaard, J.P. (1999): Kartofler <strong>og</strong> kvalitet. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 19 (201): 13.<br />
Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
119<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Posterpræsentation ved Temadag om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion 10/7 – 1997 ved Forskningscenter<br />
Foulum.<br />
Indlæg på Temadag om kartofler 13/8 – 1997 på Tylstrup Forsøgsstation.<br />
Indlæg på Seminar om mekanisk renholdelse i kartofler 6/11 – 1997 på Jyndevad Forsøgsstation.<br />
Demonstration ved Naturvidenskabsfestival 1/10 – 1998 ved Forskningscenter Foulum.<br />
Poster ved Åbent hus 3/10 - 1998 ved Forskningscenter Foulum.<br />
Inviteret indlæg på “Plantemøtet 99” i Sandefjord, Norge 17/2 – 1999, titel: “Økol<strong>og</strong>isk kartoffeldyrkning i<br />
Danmark – status <strong>og</strong> forsøg”.<br />
Indlæg ved DJF-Temadag om Kartofler, Tylstrup Forsøgsstation den 12. August 1999<br />
Poster ved markvandringer på Forskningscenter Foulum d. 1. <strong>og</strong> 10. juni 1999.<br />
Præsentation ved markvandring på Jyndevad Forsøgsstation 8. juni 1999.<br />
Indlæg ved markvandring for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>ikonsulenter på Jyndevad Forsøgsstation 30. juni 1999.<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret.<br />
Indlæg ved 13th International IFOAM Scientific Conference 28-31 August 2000, Basel. (accepteret)<br />
Internationale artikler:<br />
Thybo, A.K. & Mølgaard, J.P. (2000): Sensory and rheol<strong>og</strong>ical quality of organically grown potatoes. (in<br />
prep.)<br />
Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2001): Effect of slurry, fresh and composted manure on<br />
yield and quality of organically grown potatoes.<br />
Faglige artikler:<br />
Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2000): Ukrudtsbekæmpelsen påvirker kvaliteten af<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kartofler.<br />
Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2001): Gødningstypens indflydelse på udbytte <strong>og</strong> kvalitet<br />
af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kartofler.<br />
Mølgaard, J.P., Holm, S.P. & Mikkelsen, G.H. (2001): Placering af gylle til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kartofler – er det<br />
muligt?<br />
Mølgaard, J.P. (2001): Er der <strong>øko</strong>nomi i at avle <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kartofler til foderbrug?<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Ingen forskeruddannelse.<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Development of a systems approach for the management of late blight in EU organic potato production:<br />
Carlo Leifert, University of Aberdeen.<br />
Cultivation in ridges and mixed cropping new approaches to organic row crop production:<br />
Jesper Rasmussen m. fl., Den Kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, Institut for Jordbrugsvidenskab<br />
Pesticidfri regulering af vigtige kartoffelsygdomme:
Charlotte Thrane, Stefan Olsson, Den Kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, Institut for Økol<strong>og</strong>i<br />
Sortsvalg mv.: Peter Bay Knudsen, <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk læggekartoffelproducent.<br />
Henrik Petersen, AKV, Langholt<br />
Fremtidigt projektsamarbejde:<br />
Henrik Bækstrøm Lauritsen, DS<br />
Søren S. Nilausen, DLG-<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i<br />
Projekt II.3 Kartofler - kvalitetsaspekter<br />
120
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning,<br />
Afd. for Plantebeskyttelse<br />
Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01<br />
Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax. 58 11 33 01<br />
Afd. for Vegetabilske Fødevarer<br />
Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev<br />
Tlf. 65 99 17 66, fax 65 99 25 98<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Institut for Jordbrugsvidenskab<br />
Agrovej 10, 2630 Tåstrup<br />
Tlf. 35 28 35 27, fax 35 28 21 75<br />
Landbrugets Plantekultur<br />
Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.<br />
Tlf. 35 28 28 28, fax 38 28 34 68,<br />
Institut for Økol<strong>og</strong>i, Botanisk Sektion<br />
Rolighedsvej 21, 1958 Frederiksberg C<br />
Tlf. 35 28 28 00, fax 35 28 28 21.<br />
Forskningscenter Risø<br />
Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Bi<strong>og</strong>eokemi, Postboks 49, 4000 Roskilde<br />
tlf. 46 77 41 11, fax 46 77 41 22<br />
Projektets leder:<br />
Forsker Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Projektmedarbejdere:
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
122<br />
Seniorforsker Lars Monrad Hansen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tllf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, LarsM.Hansen@agrsci.dk<br />
Forskningsassistent Rikke Klith Jensen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, RikkeK.Jensen@agrsci.dk<br />
Seniorforsker Bent J. Nielsen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, Bent.Nielsen@agrsci.dk<br />
Stud Ph.D. Karsten Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, Karsten.Rasmussen@agrsci.dk<br />
Forsker Johannes Ravn Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, Johannes.Jorgensen@agrsci.dk<br />
Seniorforsker Kirsten Brandt, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev<br />
Tlf. 65 99 17 66, fax 65 99 25 98, Kirsten.Brandt@agrsci.dk<br />
Stud Ph.D. Rikke Nørbæk, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev<br />
Tlf. 65 99 17 66, fax 65 99 25 98, Rikke.Noerbaek@agrsci.dk<br />
Forskningsadjunkt Bjarne Jørnsgård, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Landbrugets Plantekultur, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C.,<br />
Tlf. 35 28 34 63, fax 38 28 34 68, Bjo@kvl.dk<br />
Professor Jacob Weiner, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Institut for Økol<strong>og</strong>i, Botanisk Sektion, Rolighedsvej 21, 1958 Frederiksberg C<br />
Tlf. 35 28 28 22, fax 35 28 28 21, jw@kvl.dk<br />
Kontaktpersoner:<br />
Forsker Ilse A. Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, fax 58 11 33 01, IlseA.Rasmussen@agrsci.dk<br />
Stud. Ph.D. Anders Borgen, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Institut for Jordbrugsvidenskab, Agrovej 10, 2630 Tåstrup,<br />
Tlf. 35 28 35 27, fax 35 28 21 75, anders@ecoweb.dk<br />
Pr<strong>og</strong>ramleder Hanne Østergård, Forskningscenter Risø, Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Bi<strong>og</strong>eokemi,<br />
Postboks 49, 4000 Roskilde,<br />
tlf. 46 77 41 11, fax 46 77 41 22, H.Oestergaard@risoe.dk<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål:<br />
Projektets overordnede formål er at styrke det faglige grundlag for en øget produktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk korn<br />
<strong>og</strong> bælgsæd med høj kvalitet til modenhed gennem en helhedsorienteret forsknings- <strong>og</strong><br />
udviklingsindsats, hvor forsøgsspørgsmål belyses på såvel mark- som sædskifteniveau.
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
123<br />
Mål på markniveau:<br />
• at effektivisere ukrudtsreguleringen i korn <strong>og</strong> bælgsæd til modenhed under hensyntagen til a) udlæg,<br />
b) gødningshåndtering, c) artsvalg, d) rækkeafstand <strong>og</strong> udsædsmængde samt e) samspil mellem<br />
direkte <strong>og</strong> indirekte bekæmpelsesmetoder.<br />
• at forbedre mulighederne for at bekæmpe hvedens stinkbrand ved hjælp af bejdsning af udsæden<br />
<strong>og</strong> valg af resistente sorter.<br />
• at øge videngrundlaget m.h.t. skadevirkningen <strong>og</strong> muligheden for regulering af rugens<br />
stængelbrand.<br />
• at forbedre mulighederne for at dyrke hestebønner gennem valg af sorter, der ikke i så høj grad har<br />
gode værtsplanteegenskaber for bedelus.<br />
• at forbedre mulighederne for at dyrke korn <strong>og</strong> bælgsæd til svine- <strong>og</strong> fjerkræfoder med et højt indhold<br />
af protein, fedt <strong>og</strong> essentielle aminosyrer gennem sorts- <strong>og</strong> genotypevalg for henholdsvis nøgen<br />
havre <strong>og</strong> lupin.<br />
Mål på sædskifteniveau:<br />
• at undersøge hvorledes sortsvalg <strong>og</strong> dyrkningsfaktorer påvirker vårbygs <strong>og</strong> nøgen havres indhold af<br />
antioxidanter.<br />
• at forbedre mulighederne for at vurdere hvorledes renholdte rækkeafgrøder, halvbrak <strong>og</strong> stærkt<br />
ukrudtsopformerende afgrøder påvirker ukrudtsforekomsten i efterfølgende afgrøder.<br />
• at belyse hvorledes stigende mængder korn- <strong>og</strong> bælgsæd i sædskiftet påvirker udbytte, kvalitet, N-,<br />
P- <strong>og</strong> K-balancer samt forekomst af ukrudt, sygdomme <strong>og</strong> skadedyr på forskellige jordtyper <strong>og</strong> med<br />
forskellige gødningsmængder.<br />
•<br />
I den oprindelige projektansøgning indgik på markniveau to mål vedr. kalium. Denne andel af projektet er<br />
imidlertid lagt over i et andet projekt (IV.1: Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium, fosfor <strong>og</strong> svovl i jordplantesystemet<br />
i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion), <strong>og</strong> afrapporteres der.<br />
Selvom sædskifteforsøget (mål 8) er delvist finansieret via dette projekt, afrapporteres det ikke her, men i<br />
projekt III.5 under ”Økol<strong>og</strong>iske Planteproduktionssystemer”.<br />
Projektets forløb:<br />
Resumé<br />
Del 1a – Ukrudt<br />
I – Metoder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i korn- <strong>og</strong> bælgsædsmarker med <strong>og</strong> uden udlæg.<br />
Ukrudtsbekæmpelse inden såning af udlæg, betyder at udlæggets såtidspunktet forsinkes med risiko for<br />
et dårligt etableret udlæg i tørre år. Ved at etablere udlæg <strong>og</strong> korn i samme række sikres dels<br />
etableringstidspunktet <strong>og</strong> dels er det muligt at foretage en ukrudtsbekæmpelse efter udlæggets<br />
fremspiring. Kornet beskytter herved udlægget mod ukrudtsharvning <strong>og</strong> etableres korn <strong>og</strong> udlæg i samme<br />
række på 24 cm er det muligt at foretage en effektiv radrensning uden at udlægget skades. Er<br />
ukrudtsmængden på marken lav, bør ukrudtsbekæmpelsen helt undlades, da bekæmpelse altid vil<br />
rumme en risiko for skade. Udlægget bør i stedet have de bedste etableringsbetingelser.<br />
Lupiner tåler såvel blindharvning som ukrudtsharvning <strong>og</strong> radrensning, så længe de ikke rykkes op af<br />
jorden. Lupiner har vist sig, at være meget tolerant overfor meget høje harveintensiteter. En<br />
afgrødetildækning på 80% gav, sammenlignet med ubehandlet, ikke n<strong>og</strong>en forskel i udbytte. Den bedste<br />
ukrudtsbekæmpelse blev opnået ved en rækkeafstand på 24 cm <strong>og</strong> en kombination af ukrudtsharvning<br />
<strong>og</strong> radrensning hvor bekæmpelseseffekten var på 96%. Ved et højt ukrudtstryk konkurrerer den<br />
smalbladet lupin dårligere mod ukrudt, end den gule lupin.<br />
II – Samspil mellem ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> gødningsplacering. Nedfældning af gylle forbedrede den<br />
tidlige vækst i vårbyg <strong>og</strong> den senere vækst i nøgen havre i forhold til slangeudlægning. I begge afgrøder<br />
blev udbyttepotentialet forbedret med 15-35 %. Nedfældning reducerede ukrudtsmængden i byg med op<br />
til 50%, men havde mindre effekt på ukrudtsmængden i nøgen havre. Nedfældning forbedrede i visse<br />
tilfælde effekten af ukrudtsharvning <strong>og</strong> reducerede skaden på afgrøden.<br />
III – Rækkeafstand, rækkearkitektur <strong>og</strong> udsædsmængde. Der var 30% mindre ukrudtsbiomasse ved<br />
udsåning af vårhvede i et regelmæssigt mønster kontra rækkesåning, <strong>og</strong> i kombination med høj<br />
udsædsmængde var ukrudtsbiomassen 60% mindre <strong>og</strong> udbyttet 60% højere end ved ”normal praksis”.<br />
Der er stor forskel på sorternes evne til at undertrykke ukrudt ved udsåning i et regelmæssigt mønster,
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
124<br />
<strong>og</strong> dette ses tydeligst ved meget høje afgrødetætheder (> 700 kerner pr. m 2 ).<br />
IV – Udvikling af ukrudtsreguleringsstrategier. Der er udarbejdet et review over forebyggelse <strong>og</strong><br />
regulering af ukrudt i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion. Der er afholdt en workshop om plantebeskyttelse i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Sen såning af vinterhvede reducerer udbyttet under ukrudtsfrie forhold, men sen<br />
såning reducerer samtidig ukrudtsfremspiringen. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> højt ukrudtstryk<br />
blev ukrudtsmængden reduceret ved senere såning. Falsk såbed så ikke ud til at have en effekt på<br />
ukrudt eller udbyttet, men kan have effekt på ukrudtsfrøpuljen på længere sigt. Ved højt ukrudtstryk er<br />
stor rækkeafstand <strong>og</strong> radrensning kombineret med ukrudtsharvning mest effektivt, men ved lavt<br />
ukrudtstryk må normal rækkeafstand <strong>og</strong> ukrudtsharvning foretrækkes.<br />
Del 1b – Sygdomsregulering<br />
I – Udvikling af direkte bekæmpelsesmetoder af hvedens stinkbrand med planteekstrakter <strong>og</strong> analyse af<br />
infektionsniveau i kornprøver af hvedens stinkbrand <strong>og</strong> rugens stængelbrand.<br />
Jordsmitte af stink- <strong>og</strong> muligvis <strong>og</strong>så stængelbrand kan forekomme i hvert fald op til 5 år efter sidste<br />
inficerede afgrøde i marken. Bejdsning med sennepsmel mod såvel stink- som stængelbrand giver en<br />
god bekæmpelseseffekt (> 95%) uden målelig negativ påvirkning af frøenes spireevne, mens der ved<br />
bejdsning med mælkepulver forekommer en negativ effekt på spirehastigheden, uden at der derfor altid<br />
er en god bekæmpelseseffekt. En række mikrobiol<strong>og</strong>iske bejdsemidler har vist et potentiale for<br />
bekæmpelse, <strong>og</strong> for en del af disse forbedres effekten ved kombination med mælkepulver. Den<br />
skadetærskel, der er for stinkbrandsporer i udsæd, bør ikke hæves, men bør tværtimod anvendes på de<br />
tidlige fremavlsgenerationer for at hindre en tidlig opformering af sygdommen. Skadetærskelen for<br />
stængelbrand kan derimod muligvis hæves. Resistensforhold bør d<strong>og</strong> inddrages. Forholdene omkring<br />
såning er af stor betydning for udvikling af sygdommene, <strong>og</strong> for begges vedkommende gælder at sen<br />
såning reducerer sygdommens udvikling. Et alternativ kan være meget tidlig såning – som udlæg i en<br />
vårsædsafgrøde.<br />
II – Resistente sorter mod hvedens stinkbrand. Anvendelse af resistente sorter er vigtig i en vedvarende,<br />
integreret bekæmpelsespraksis, men hidtil har der ikke været kendskab til resistensforholdene i danske<br />
sorter. Der er nu etableret et screeningspr<strong>og</strong>ram for stinkbrand under markforhold med kunstig smitte af<br />
testpopulationer udvalgt blandt 50 forskellige prøver af stinkbrand fra forskellige egne af landet.<br />
Resultaterne viser, at de fleste sorter på den danske sortsliste er modtagelige for stinkbrand. En gruppe er<br />
d<strong>og</strong> moderat modtagelig <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le få sorter har høj resistens. De svenske sorter Tjelvar <strong>og</strong> Stava, der er<br />
testet over flere år, må betragtes som højresistente, mens der i sorterne Trintella <strong>og</strong> Aspect kun blev<br />
fundet svage angreb. Med de opnåede resultater er der bedre muligheder for at anvise sorter til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
dyrkning, hvor resistensen udnyttes enten alene eller integreret med andre, egnede<br />
bekæmpelsesforanstaltninger. Perspektiverne for videre forædling ser <strong>og</strong>så lovende ud.<br />
Del 1c – Skadedyrsregulering<br />
Regulering af bedebladlus i hestebønne ved hjælp af sorter med ringe værtsplanteegenskaber. Kun for<br />
én ud af tre sorter var der samhørighed mellem klimakammer- <strong>og</strong> minivæksthustest på den ene side <strong>og</strong><br />
marktest på den anden side. Marktest er derfor nødvendigt for at få er mere præcist billede af sorternes<br />
egenskaber over for bedebladlus. Sorten Caspar kunne dyrkes uden store angreb af bedebladlus, mens<br />
Colombo <strong>og</strong> til dels <strong>og</strong>så Quattro blev udsat for væsentlige angreb af bedebladlus.<br />
Del 3 – Arts- <strong>og</strong> sortsvalg i relation til kvalitet <strong>og</strong> udbytte<br />
I – Udvælgelse <strong>og</strong> afprøvning af genotyper af lupin. Blå lupin er generelt mere termoneutral <strong>og</strong> tidligere<br />
end gul, der tillige er meget modtagelig for den frøbårne sygdom anthracnose. Hurtig udvikling til<br />
blomstring <strong>og</strong> reduceret sideskudsdannelse er nødvendigt for rettidig afmodning. Udbyttet af udvalgte<br />
sorter, især uforgrenede, lå mellem 3.1 <strong>og</strong> 4.9 tons/ha. Helsædsensilage af samdyrket lupin <strong>og</strong> byg er en<br />
god proteinkilde, energitilgængeligheden <strong>og</strong> fordøjeligheden er d<strong>og</strong> svagt dårligere end for byg-helsæd.<br />
II – Nøgen havres evne til at producere protein <strong>og</strong> essentielle aminosyrer. Udbytteniveauet i nøgen havre<br />
er lavere end i almindelig havre, men kvaliteten af nøgen havre er betydeligt bedre.<br />
III – Byg- <strong>og</strong> nøgen havresorters indhold af antioxidanter under varierende dyrkningsforhold. Der er<br />
gennemført metodeudvikling til bestemmelse af fenoliske stoffer. Der er fundet 15 fenoliske stoffer i<br />
bygblade, heraf 2 fenoliske syrer <strong>og</strong> 13 flavonoider. 8 af disse er oprenset <strong>og</strong> strukturerne er bestemt. Ét<br />
af disse var et helt nyt stof, der ikke tidligere er fundet, 3 var tidligere fundet i byg, 3 var tidligere fundet i<br />
andre græsser, <strong>og</strong> ét var tidligere fundet i tokimbladede.
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
125<br />
Summary of the main results and conclusions of the project.<br />
Part 1a – Weeds<br />
I – Methods for mechanical weed control in cereal and pulse fields with and without undersown ley.<br />
Weed control is not possible when grass clover is broadcasted at the sowing time of barley. The risk of a<br />
poor established grass clover ley is high when pre-emergence weed harrowing is carried out before<br />
establishment of the ley. Using a special sowing technique where the grass clover is sown simultaneously<br />
with barley in the same row (24 cm row spacing) has two advantages: Firstly, an early sowing gives better<br />
conditions for a well established ley and secondly, the technique gives the possibility for both weed<br />
harrowing and hoeing after the establishment of the ley, because the cereal row protects the ley from<br />
mechanical damages. However, at low weed infestation levels the technique of broadcasting grass clover<br />
without mechanical weed control is enough to achieve a well-established and relatively clean grass clover<br />
ley.<br />
Lupin is tolerant to pre-emergence harrowing, post-emergence harrowing and hoeing as long as the<br />
majority of the plants are not up-rooted. The trials proved that lupin is very tolerant to intense weed<br />
harrowing. A crop soil cover of as much as 80% did not cause any significant yield losses. The<br />
combination of hoeing and weed harrowing turned out to be a very effective weed control strategy (96%<br />
effect). The narrow leafed lupin did not compete well against high weed pressure due to the low<br />
ramification of the lupin, and controlling the weeds resulted in a yield increase.<br />
II – Interaction between weed control and fertilizer placement. Injection of animal slurry increased the<br />
early growth (during tillering) of spring barley and the later growth (after tillering) of naked spring oats. In<br />
both crops injection improved the yield potential by 15 – 35 %. The injection reduced the weed biomass<br />
by up to 50 %, depending on the relative competitiveness between the actual crop and weed species. In<br />
some cases the injection of slurry improved the effect of weed harrowing and reduced the crop damage.<br />
III – Row distance, row architecture and plant density. Sowing of spring wheat in a two-dimensional<br />
uniform pattern resulted in 30 % less weed biomass at all three densities. At high crop density (700<br />
seeds m -2 ), the uniform pattern had 60 % less biomass and 60 % higher yield than under normal sowing<br />
practices (400 seeds m -2 , sown in 13-cm rows). There were large differences in the ability of different<br />
varieties to suppress weeds, and this was most clear at higher densities.<br />
IV – Development of strategies for weed control. A review about prevention and control of weeds in<br />
organic plant production has been written. A workshop about plant protection was arranged for farmers,<br />
extension workers and researchers. Late sowing of winter wheat reduces the yield under weed-free<br />
conditions, but late sowing reduces the germination of weeds. At high weed densities and mechanical<br />
weed control the weed infestation was reduced at late sowing. Stale seedbed did not seem to have any<br />
effect on weeds or yield, but may effect the weed seed reserve in the soil in the long run. At high weed<br />
densities, large row distance and row hoeing combined with weed harrowing is most effective, but at low<br />
weed densities, normal row distances and weed harrowing is sufficient.<br />
Part 1b – Diseases<br />
I – Development of direct control methods for smut of wheat with plant extracts and analysis of infection<br />
level in cereal samples of common bunt of wheat and stem smut of rye. Soil borne inoculum of common<br />
bunt can infect a wheat crop at least 5 years after last infected crop in the area. Also stem smut in rye<br />
can infect after several years without susceptible crops. Seed treatment with mustard flour can control<br />
common bunt and stem smut (>95% disease reduction) without significant reduction in germination<br />
vigour of the seeds. Seed treatment with milk powder can be used in control of the two diseases, but<br />
disease control has a lower reduction potential, and the risk of decreased germination vigour is higher.<br />
Several different biocontrol agents have a potential in control of common bunt, and in combination with<br />
milk powder the potential increases. The threshold for contamination of bunt spores in a seed lot should<br />
not be increased, but if possible it should be decreased in earlier propagation generation in order to<br />
minimise the risk of early multiplication of the disease. The threshold for contamination of stem smut<br />
spores in a seed lot can possibly be increased without significant risk of multiplication.<br />
II – Resistant varieties against common bunt of wheat. A screening procedure has been established for<br />
testing resistance against common bunt (Tilletia caries). Most Danish winter wheat varieties have now<br />
been tested on different populations of T. caries with great variation in resistance. Varieties like Stava (19<br />
test populations) and Tjelvar (13 test populations) are highly resistant. Varieties like Trintella and Aspect<br />
were only attacked 1-2 % when tested on 9 different populations. A group of varieties had only moderate
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
126<br />
attack in repeated test. The varieties grown on most of the area in Denmark are very susceptible to<br />
common bunt. There seems to be a good basis for introducing resistance against common bunt in<br />
breeding pr<strong>og</strong>rammes but it has to be a long lasting and continuos process. The resistance is based on<br />
specific genes and only little is known on the population structure of the diseases and more information<br />
is needed especially on the virulence structure.<br />
Part 1c – Insect pests<br />
Control of beet aphids in Faba beans by use of varieties with bad host qualities. Different varieties of<br />
broad bean were tested in climate chamber-, mini glasshouse- and field trials to test their susceptibility to<br />
black bean aphids. For only one variety the results were corresponding. For the other varieties the<br />
results were not quite clear. It is concluded that field trials are necessary to have a more precise picture<br />
of the potential of the different varieties against black bean aphids.<br />
Part 3 – Choice of crop and cultivar in relation to quality and yield<br />
I – Selection and evaluation of genotypes of lupines. Narrow leafed lupine is more thermo-neutral and<br />
earlier ripening than yellow lupin, which also is very susceptible to the seed borne disease anthracnose.<br />
Early flowering and reduces branching are essential for timely ripening. The yield of selected varieties,<br />
mainly un-branched types, was between 3.1 and 4.9 tons ha -1 . Whole crop silage of inter-grown lupin<br />
and barley is a good protein source; however, the energy availability and digestibility are slightly lower<br />
than in barley whole crop silage.<br />
II – The ability of naked oats to produce protein and essential amino acids. Yield potential is lower in<br />
naked oats than in husked oats, however, grain quality is considerably higher in naked oats<br />
III – The content of antioxidants in varieties of barley and naked oats under varying conditions.<br />
Development of a new method was carried out in order to determine the phenolic compounds. 15<br />
phenolic compounds were found in barley leaves, comprising of 2 phenolic acids and 13 flavonoids. 8 of<br />
these were purified and the structures determined. One of these was a completely new compound, 3<br />
were reported earlier in barley, 3 in other grasses and one was reported earlier only in dicots.<br />
Diskussion af projektets forløb:<br />
Det er ikke muligt på 3 A4-sider både at beskrive projektets forløb, <strong>og</strong> at fremføre en diskussion af de<br />
opnåede resultater <strong>og</strong> en vurdering af disse, da projektet består af 10 delprojekter, der hver for sig igen<br />
består af forskellige forsøg <strong>og</strong> andre <strong>aktiviteter</strong>. Der er derfor i det følgende fokuseret på de opnåede<br />
resultater <strong>og</strong> en vurdering af disse – forløbet kan ses beskrevet i de tidligere statusrapporter samt i de<br />
uddybende beskrivelser.<br />
Projektets overordnede formål - at styrke det faglige grundlag for en øget produktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk korn <strong>og</strong><br />
bælgsæd med høj kvalitet til modenhed gennem en helhedsorienteret forsknings- <strong>og</strong> udviklingsindsats,<br />
hvor forsøgsspørgsmål belyses på såvel mark- som sædskifteniveau – er opnået gennem de resultater,<br />
der er fremkommet i delprojekterne.<br />
Der er i perioden 1997-1999 udført 10 markforsøg med det formål at afprøve <strong>og</strong> udvikle metoder til<br />
mekanisk ukrudtsbekæmpelse i korn- <strong>og</strong> bælgsædsmarker med <strong>og</strong> uden udlæg. På baggrund af de<br />
foreløbige forsøgsresultater <strong>og</strong> erfaringer med ukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg af kløvergræs kan<br />
mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarker ikke betale sig når ukrudtstrykket i marken er lavt.<br />
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse rummer altid en vis risiko for at skade både udlæg <strong>og</strong> korn <strong>og</strong> den relativ<br />
beskedne fordel, der kan være ved at bekæmpe ukrudt ved et lille ukrudtstryk, kan nemt tabes ved<br />
eventuelle skader. Desuden vil kløvergræs udlagt i kornrækken give en svagere etablering end hvis<br />
kløvergræsset bredsås. Men hvis der derimod er meget ukrudt i marken er det værd at overveje at så<br />
udlægget i samme række som kornet, <strong>og</strong> så gennemføre mekanisk bekæmpelse. Herved kan kornet<br />
beskytte udlægget mod den mekaniske bekæmpelse <strong>og</strong> udlægget kan efterlades rimeligt rent i efteråret.<br />
Resultaterne vil være med til at effektivisere ukrudtsreguleringen i korn med udlæg.<br />
Forsøg med lupin viste, at lupinerne uanset udviklingstrin var meget tolerante over for kraftige ukrudtsharvninger,<br />
hvor en afgrødetildækning på 80% ikke gav n<strong>og</strong>en afgrødeskade. Gentagne mekaniske<br />
behandlinger med enten ukrudtsharve, radrenser eller kombinationer af begge metoder gav heller ingen<br />
udbytteforskel trods det, at behandlinger med ukrudtsharve reducerede antallet af lupiner. Stigende
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
127<br />
harveintensitet gav en stigende bekæmpelseseffekt, <strong>og</strong> ved gentagne mekaniske behandlinger viste det<br />
sig, at en kraftig behandling med en kombineret radrensning <strong>og</strong> ukrudtsharvning på lupinens 3-4 bladstadie<br />
efterfulgt af en senere radrensning på lupinens 7-8 bladstadie havde den bedste ukrudtseffekt.<br />
Ved et højt ukrudtstryk konkurrerer de smalbladede lupiner dårligt mod ukrudt på grund af lupinernes<br />
lave forgrening, <strong>og</strong> der fandtes et merudbytte ved at foretage ukrudtsbekæmpelse. De gule lupiner<br />
konkurrerer derimod godt mod ukrudt som følge af deres kraftige forgrening, men udbyttet i gule lupiner<br />
var meget lavt, <strong>og</strong> lupinernes sene afmodningstidspunkt var meget problematisk. På grund af de<br />
smalbladede lupiners høje udbytte <strong>og</strong> tidlige afmodning, vil de smalbladede lupiner være mest<br />
interessante at dyrke i fremtiden. Resultaterne vil være med til at effektivisere ukrudtsreguleringen i<br />
lupin <strong>og</strong> giver indblik i betydningen af artsvalg ved dyrkning af lupin.<br />
Der er i perioden 1996-1999 udført 10 markforsøg med det formål at belyse betydningen af<br />
gylleudbrings-metode for ukrudtsbekæmpelsen i vårsæd. Det er undersøgt, om der er vekselvirkning<br />
mellem gødnings-håndteringen <strong>og</strong> ukrudtsregulering. En sådan er kun fundet i byg. Generelt har der<br />
været merudbytte ved nedfældning af gylle i både byg <strong>og</strong> havre, men byggen spirer hurtigere, vokser<br />
hurtigere tidligt i vækst-perioden <strong>og</strong> reagerer tidligere på gødningsplaceringen. Derfor giver nedfældning<br />
større effekt på konkur-renceforholdet mellem byg <strong>og</strong> ukrudt end mellem havre <strong>og</strong> ukrudt. I byggen har<br />
nedfældning alene kunnet halvere ukrudtsbiomassen, mens nedfældning ikke har påvirket<br />
ukrudtsbiomassen i de fleste forsøg med havre. De observerede udbytteforskelle mellem nedfældning<br />
<strong>og</strong> slangeudlægning ved ukrudtsharvning i havre, skyldes derfor dels forbedre konkurrenceevne overfor<br />
overlevende ukrudt <strong>og</strong> dels forbedrede genvækstmuligheder for havren. Der kan peges på to områder,<br />
der kan give væsentlige bidrag til for-bedring af metoden: yderligere viden om forskellige sorters <strong>og</strong><br />
arters (såvel ukrudt som afgrøde) spirings-hastighed <strong>og</strong> tidlige vækst, da dette anses for afgørende for<br />
effekten af lokalt placeret gødning, samt udvikling af teknik der optimalt <strong>og</strong> rationelt kan servere<br />
gødningen, så afgrøden kan udbytte den optimalt <strong>og</strong> så vidt muligt begrænser tilgængeligheden for<br />
ukrudtet. Resultaterne vil være med til at effektivi-sere ukrudtsreguleringen i korn ved hjælp af<br />
gødningshåndteringen, <strong>og</strong> giver indblik i betydnin-gen af artsvalg ved dyrkning af vårbyg <strong>og</strong><br />
nøgen havre.<br />
Der er gennemført 6 forsøg med det formål at undersøge muligheden for at forøge korns evne til at<br />
undertrykke ukrudt med høj udsædsmængde <strong>og</strong> et regelmæssigt udsåningsmønster. Forsøgsresultaterne<br />
støtter hypotesen om at kornet har evnen til at undertrykke ukrudtet. Der var 30% mindre ukrudtsbiomasse<br />
ved det regelmæssige mønster end ved normal såning på rækker. Ukrudtets biomasse var 60%<br />
mindre <strong>og</strong> udbyttet 60% højere ved den høje udsædsmængde. Der er signifikant forskel på sorternes<br />
evne til at undertrykke ukrudt ved høj udsædsmængde. Disse resultater peger på at dyrkning af korn –<br />
<strong>og</strong> evt. andre afgrøder – i et regelmæssigt mønster med høj plantetæthed kan blive et alternativ til<br />
ukrudts-harvning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug ved at reducere tab forårsaget af ukrudt uden n<strong>og</strong>en direkte<br />
indsats af land-manden. Der mangler imidlertid udvikling af jordbrugsteknik for at opnå dette på en billig<br />
måde, <strong>og</strong> forsk-ning til at afdække i hvilke afgrøder <strong>og</strong> under hvilke omstændigheder systemet kan<br />
anvendes. Resulta-terne vil bidrage til at forbedre ukrudtsreguleringen i korn ved hjælp af<br />
rækkeafstand, præcisions-såning <strong>og</strong> udsædsmængde.<br />
Der er udarbejdet et review om principper <strong>og</strong> metoder til forebyggelse <strong>og</strong> regulering af ukrudt i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
planteproduktion. Der er afholdt en workshop med deltagelse af såvel primærproducenter som konsulenter<br />
<strong>og</strong> forskere om plantebeskyttelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Der er udført 3 forsøg med det formål at<br />
under-søge effekten af forskellige strategier for forebyggelse <strong>og</strong> bekæmpelse af ukrudt. Sen såning af<br />
vinter-hvede reducerer udbyttet når der ikke er ukrudt, men sen såning reducerer samtidig<br />
ukrudtsfremspirin-gen. Ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> højt ukrudtstryk blev ukrudtsmængden<br />
reduceret ved senere såning. Falsk såbed ser ikke ud til at have en effekt på ukrudt eller udbyttet, men<br />
kan have effekt på ukrudtsfrøpuljen på længere sigt. Ved højt ukrudtstryk er stor rækkeafstand <strong>og</strong><br />
radrensning kombineret med ukrudtsharvning mest effektivt, men ved lavt ukrudtstryk må normal<br />
rækkeafstand <strong>og</strong> ukrudtsharv-ning foretrækkes. Endnu et forsøg med høst i år 2000 er anlagt.<br />
Resultaterne vil bidrage til at effektivi-sere ukrudtsreguleringen gennem et samspil mellem<br />
direkte <strong>og</strong> indirekte bekæmpelsesmetoder.<br />
Forsøg har vist at jordsmitte af stink- <strong>og</strong> muligvis <strong>og</strong>så stængelbrand kan forekomme i hvert fald op til 5<br />
år efter sidste inficerede afgrøde i marken. Der er arbejdet med applikationsmetode, dosering m.m. af<br />
”biolo-giske” bejdsemidler. Bejdsning med sennepsmel mod såvel stink- som stængelbrand giver en god<br />
bekæmpelseseffekt (> 95%) uden målelig negativ påvirkning af frøenes spireevne, mens der ved bejdsning<br />
med mælkepulver forekommer en negativ effekt på spirehastigheden, uden at der derfor altid er en
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
128<br />
god bekæmpelseseffekt. Også eddike ser ud til at have en god effekt. En række mikrobiol<strong>og</strong>iske bejdsemidler<br />
har vist et potentiale for bekæmpelse, <strong>og</strong> for en del af disse forbedres effekten ved kombination<br />
med mælkepulver. Den nuværende skadetærskel, der er for stinkbrandsporer i udsæd, svarende til<br />
detektionsgrænsen, bør ikke hæves, men bør tværtimod anvendes på de tidlige fremavlsgenerationer for<br />
at hindre en tidlig opformering af sygdommen. Skadetærskelen for stængelbrand kan derimod muligvis<br />
hæves. Resistensforhold bør d<strong>og</strong> inddrages, da alt tyder på at skadetærskelen er resistensafhængig.<br />
Forholdene omkring såning er af stor betydning for udvikling af sygdommene, <strong>og</strong> for begges<br />
vedkommen-de gælder at sen såning reducerer sygdommens udvikling. Et alternativ kan være meget<br />
tidlig såning – som udlæg i en vårsædsafgrøde. Resultaterne vil bidrage til at forbedre mulighederne<br />
for at bekæmpe hvedens stinkbrand ved hjælp af bejdsning af udsæden <strong>og</strong> har øget<br />
videngrundlaget om skadevirkningen <strong>og</strong> mulighederne for regulering af rugens stængelbrand.<br />
Der er udført indsamling af 50 testisolater af hvedens stinkbrand som er opformeret <strong>og</strong> karakteriseret.<br />
Stort set hele den danske sortsliste af vinterhvedesorter er screenet for resistens mod 3 forskellige populationer<br />
af stinkbrand. Sorter som udviste n<strong>og</strong>en grad af resistens er yderligere testet mod 7 andre populationer.<br />
De fleste sorter, herunder de hyppigst dyrkede danske sorter, er modtagelige med forskellige<br />
angrebsgrader afhængig af bl.a. klimaforhold. To svenske sorter har høj resistens uanset smittetryk eller<br />
anvendte populationer. To sorter fik lave angreb, mens en gruppe sorter fik moderat lave angreb. Den<br />
sidste gruppe vil muligvis kunne anvendes i en strategi kombineret med biol<strong>og</strong>isk bekæmpelse. Der er<br />
opbygget en sortsdatabase med sygdomsdata. Resultaterne vil medvirke til at forbedre<br />
mulighederne for at bekæmpe hvedens stinkbrand ved hjælp af valg af resistente sorter.<br />
En række hestebønnesorter er testet i klimakammer <strong>og</strong> minivæksthus for at bestemme vækstraten <strong>og</strong><br />
bladlusenes præferencer <strong>og</strong> markforsøg med henblik på at undersøge deres modtagelighed over for<br />
bedebladlus. Tre sorter, Colombo, Caspar <strong>og</strong> Quattro blev udsat for alle test. Kun i Colombo’s tilfælde<br />
var der samhørighed mellem klimakammer- <strong>og</strong> minivæksthustest på den ene side <strong>og</strong> markforsøg på den<br />
anden side, formentlig fordi værtsplantens tilstand ændres ved de forskellige dyrkningsforhold <strong>og</strong><br />
muligvis <strong>og</strong>så fordi bladlusenes naturlige fjender, der kun forekommer i markforsøget, fordeler sig<br />
forskelligt på sorterne. Derfor er markforsøg nødvendige for at få et mere præcist billede af sorternes<br />
egenskaber over for bedebladlus. I dette markforsøg kunne Caspar dyrkes uden store angreb mens<br />
Colombo <strong>og</strong> til dels Quattro blev udsat for væsentlige angreb af bedebladlus. Resultaterne forbedrer<br />
mulighederne for at dyrke hestebønner gennem valg af sorter, der ikke i så høj grad har gode<br />
værtsplanteegenskaber for bedebladlus.<br />
Der er i tre år gennemført markforsøg med tre sorter af nøgen havre <strong>og</strong> én sort af almindelig havre,<br />
dyrket ved forskellige kvælstofniveauer. Nøgen havre har et højere indhold af protein, råfedt <strong>og</strong> stivelse<br />
end alm. havre, samt lavere indhold af træstof, aske <strong>og</strong> uopløselige fibre. Nøgen havre har en forbedret<br />
fedtsyre-sammensætning i forhold til alm. havre, da de essentielle aminosyrer er tilstede i større<br />
koncentration. Udbytteniveauet i nøgen havre er lavere end i almindelig havre, men kvaliteten af nøgen<br />
havre er betyde-ligt bedre. Derfor vurderes nøgen havre at have et potentiale specielt i relation til<br />
ønsket/kravet om en højere grad af selvforsyning af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk foder. Resultaterne medvirker til at<br />
forbedre mulighederne for at dyrke korn til svine- <strong>og</strong> fjerkræfoder med højt indhold af protein,<br />
fedt <strong>og</strong> essentielle amino-syrer.<br />
Der er udført klimakammer- <strong>og</strong> markforsøg med det formål at vurdere muligheden for at anvende/forbedre<br />
lupin til en <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk proteinafgrøde til modenhed. Forsøg med temperaturens <strong>og</strong> daglængdens indflydelse<br />
på arternes fænol<strong>og</strong>iske udvikling viste, at blandt blå vårlupiner fandtes en del termoneutrale<br />
typer, mens gul lupin blev mere påvirket af vernalisering. Blå lupin er generelt tidligere end gul. Hurtig<br />
udvikling til blomstring <strong>og</strong> reduceret sideskudsdannelse er nødvendig for rettidig afmodning. 33<br />
genotyper er karakteriseret for fænol<strong>og</strong>isk udvikling, afmodning <strong>og</strong> angreb af sygdomme. I udbytteforsøg<br />
med 14 udvalgte sorter af blå lupin lå høsttidspunktet fra først i august for de tidligste til sidst i august for<br />
den seneste i 1999. Udbyttet varierede fra 3.1 til 4.9 tons/ha. Dyrkning af gul lupin er vanskeliggjort af at<br />
de har et udbyttepotentiale, der kun er ca. det halve af udbyttepotentialet i de blå lupiner, deres<br />
afmodning er for de bedste sorter flere uger senere end for de blå lupiner, <strong>og</strong> de er meget modtagelige<br />
for den udsæds-bårne sygdom antracnose. Der er udført samdyrkningsforsøg med to lupintyper <strong>og</strong><br />
vårbyg til helsæd. Udbytte for lupin i renbestand <strong>og</strong> blandinger var omkring 10 tons tørstof per ha <strong>og</strong> for<br />
byg i renbestand ca. 4 tons/ha. Råproteinindholdet i lupin var 18% <strong>og</strong> i byg 7%. Tyggetid, fordøjelighed,<br />
fyldefaktor <strong>og</strong> tørstof per foderenhed var 0 – 10% dårligere for lupin end for byg i renbestand,<br />
træstofindholdet i lupin var 15% højere end i byg. Lupin-helsæd er således en god proteinkilde til<br />
drøvtyggere, men energitilgængelig-heden er lavere end for byg-helsæd. Resultaterne medvirker til at
forbedre mulighederne for at dyrke bælgsæd til svine- <strong>og</strong> fjerkræfoder gennem sorts- <strong>og</strong><br />
genotypevalg af lupin.<br />
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
129<br />
Fenoliske stoffer i bygblade er oprenset <strong>og</strong> identificeret. Der er udviklet en ny metode til at identificere de<br />
oprensede stoffer. 6 flavonoider er oprenset til renhed <strong>og</strong> der blev optaget NMR-spektre med almindelige<br />
metoder. Disse var d<strong>og</strong> meget vanskelige at fortolke, hvilket var årsagen til at der blev udviklet en ny<br />
metode. Det viste sig at et af de 6 stoffer var et nyt stof, som ikke tidligere har været beskrevet. De 5<br />
andre stoffer var fundet før, 2 af dem i byg, 2 i andre græsser, men ikke i byg, <strong>og</strong> det sidste stof var<br />
fundet i tokimbladede, men dette var første fund i en enkimbladet art. Antioxidanternes funktion i<br />
planterne formodes at være dels beskyttelse mod skadelige effekter af lys, bl.a. ved at neutralisere<br />
effekten af frie radikaler. Det er uvist om antioxidanterne har n<strong>og</strong>en sundhedsmæssig effekt for dem der<br />
spiser plan-terne. Resultaterne har påvist indhold af antioxidanter i vårbyg, men ikke hvorledes<br />
det påvirkes af sortsvalg <strong>og</strong> dyrkningsfaktorer. Dette udføres i stedet i projekt I.4.<br />
Der er påbegyndt et fastliggende forsøg, hvor den langsigtede effekt af renholdte rækkeafgrøder i sædskiftet<br />
måles. Resultaterne foreligger ikke endnu, da der siden forsøgets anlæggelse har været dyrket<br />
lucerne på forsøgsarealet. Ukrudtsforekomsten i forsøgsparcellerne vil blive opgjort i år 2000, hvor<br />
arealet dyrkes med havre, samt muligvis i afgrøden i år 2001, vinterhvede. Resultaterne vil blive<br />
afrapporteret i forbindelse med Det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsareal på Forskningscenter Flakkebjerg (projekt<br />
III.1). Resulta-terne af dette, sammen med resultaterne fra sædskifteforsøget, hvor renholdte<br />
rækkeafgrøder sammenlignes med korn, vil kunne forbedre mulighederne for at vurdere<br />
hvorledes renholdte rækkeafgrøder <strong>og</strong> stærkt ukrudtsopformerende afgrøder påvirker<br />
ukrudtsforekomsten i efter-følgende afgrøder.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Borgen, A. (2000): Perennial survival of common bunt (Tilletia tritici) in soil under modern farming<br />
practice. Zeitschrift für Pflanzenkrankheiten und Pflanzenschutz. in press<br />
Borgen, A. and M. Davanlou (2000): Biol<strong>og</strong>ical control of common bunt (Tilletia tritici) in organic farming.<br />
Journal of Plant Production. in press<br />
Nørbæk, R., Brandt, K. & Kondo, T. (2000): Identification of flavone C-glycosides including a new<br />
flavonoid chromophore from barley leaves (Hordeum vulgare L.) by improved NMR techniques. J.<br />
Agric. Food Chem. (accepted for publication).<br />
Schwinning, S. and Weiner, J. (1998): Mechanisms determining the degree of size-asymmetry in<br />
competition among plants. Oecol<strong>og</strong>ia 113, 447-455.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Borgen, A. (1998d): Research in organic agriculture - contribution to the illumination of the anatomy of<br />
scientific reductionism. Poster presentation at the 12th International Scientific Conference on Organic<br />
Farming. IFOAM, Argentina 1998.<br />
Borgen, A. (1998e): Designing standards based on the fundamental principles of ecol<strong>og</strong>ical plant<br />
protection. abstract for the proceedings of the 12th International Scientific Conference on Organic<br />
Farming. IFOAM, Argentina 1998. p. 204-5<br />
Borgen, A. (1998h): Seed treatments in control of common bunt in ecol<strong>og</strong>ical agriculture. Book of<br />
Abstracts, 12th International Scientific Conference on Organic Farming. IFOAM, Argentina 1998. p.<br />
96<br />
Jensen, R.K., Melander, B., Jørnsgård, B. (1998): Tolerance of lupin to mechanical weed control. 3rd<br />
European Conference on Grain Legumes – Posters/abstract. Valladoid, Spain, p. 479.<br />
Jensen, R.K., Melander, B. (1999a): Mechanical weed control in spring barley with under sown grass<br />
clover ley. 11th EWRS Symposium Basel, p. 121.<br />
Jensen, R.K., Melander, B., Callesen, N.H. (1999c): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupiner. 16. Danske<br />
Planteværnskonference, DJF-rapport nr. 10, 97-106.<br />
Nielsen, B. J. , Christiansen, S. <strong>og</strong> Østergård, H. 1997 Resistens mod udsædsbårne sygdomme i korn.
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
130<br />
14. Danske Planteværnskonference 1997, Sygdomme <strong>og</strong> Skadedyr. SP Rapport nr. 8, 105-111<br />
Nielsen, B. J., Borgen, A., Nielsen, G. C. & Scheel, C. 1998. Strategies for controlling seed borne<br />
diseases in cereals and possibilities for reducing fungicide seed treatments. The 1998 Brighton<br />
Conference - Pest and Diseases, vol. 3: 893-900.<br />
Nielsen, B. J. 1998. Resistance against leaf stripe (Drechslera graminea) in barley and common bunt<br />
(Tilletia caries) in wheat. NJF seminar 302: Resistance Biol<strong>og</strong>y of Agricultural Crops, 16.<br />
Nielsen, B. J., Nielsen, G. C., Pedersen, J. B. <strong>og</strong> Tersbøl, M. 1999 Muligheder for produktion af<br />
sygdomsfri, <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk såsæd. 16. Danske Planteværnskonference 1999, Sygdomme <strong>og</strong> Skadedyr.<br />
DJF Rapport nr. 10 (1999) 29-40.<br />
Nielsen, B. J., Christiansen, S. <strong>og</strong> Bagge, J. O. 1999 Ny resistens mod frøbårne sygdomme i korn. 16.<br />
Danske Planteværnskonference 1999, Sygdomme <strong>og</strong> Skadedyr. DJF Rapport nr. 10 (1999) 149-160.<br />
Rasmussen, I. A.; B. Melander; K. Rasmussen & J. Rasmussen (1997). Regulering af Ukrudt. Økol<strong>og</strong>isk<br />
Planteproduktion. SP-rapport nr. 15: 63-86.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Forskning vedr. plantebeskyttelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. I: Rasmussen, I.A.<br />
(red.): Plantebeskyttelse i Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug – rapport fra en workshop. FØJO-rapport nr. 4, 15-24.<br />
Rasmussen, K (1999). Feed the crop and starve the weeds. Proceedings of the 12th International<br />
IFOAM Scientific Conference, Mar del Plata, Argentina, November 15th – 19th,1998. 186-189.<br />
Rasmussen, K. (1998): Manipulation of competition in spring cereals by slurry injection. Abstract for<br />
EWRS workshop: ’Crop-Weed Interactions´, Dijon 26-27 November 1998.<br />
Rasmussen, K (1998): Slurry application to improve mechanical weed control in cereals. (abstract). 3rd<br />
EWRS Workshop on Physical Weed Control, Wye College, UK, 23-25 March 1998<br />
Rasmussen, K. (1997). Fertilize the crop and starve the weeds. (Abstract). Proceedings, 10th EWRS<br />
symposium, Poznan, 22-26 June 1997, p. 52.<br />
Rasmussen, K. & J. Petersen (1997). Gødningsplacerings indflydelse på mekanisk ukrudtsbekæmpelse i<br />
vårbyg. 14. Danske Planteværnskonference, Pesticider <strong>og</strong> Miljø, Ukrudt. SP-rapport nr. 7:193-202.<br />
Weiner, J. (1997): Applying Current Ideas about Plant Competition to Weed Management. Proceedings<br />
of the 10th European Weed Research Society Symposium, Poznan, p. 49.<br />
Faglige artikler<br />
Borgen, A. (1999): Vintersæd etableret som udlæg i dæksæd. Forskningsnytt om Økol<strong>og</strong>isk Landbruk i<br />
Norden. 6:6-8<br />
Borgen, A. (1998a): Tidsler er en gave fra himlen. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug 180:12<br />
Borgen, A. (1998c): Har holdningen til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug konsekvenser for valget af forskningsmetoder?<br />
Landbruks<strong>øko</strong>nomisk Forum 15(3):51-56<br />
Borgen, A. (1998f): Holismen <strong>og</strong> kunsten at knække en valnød. Herba - Norsk tidskrift for jordbruk <strong>og</strong><br />
ernæring, natur <strong>og</strong> kultur. årg 35(4):3-9<br />
Borgen, A (1998g): Hvad med bivirkninger?. Jord <strong>og</strong> Viden 20:6-7.<br />
Callesen, N.H. (1999): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupin. Speciale ved KVL, 51 pp.<br />
Hansen, L. M. (2000). Forskellige hestebønnesorters (Vicia faba) værtplanteegenskaber over for<br />
bedebladlus (Aphis fabae). DJF-rapport nr. 25, 47.<br />
Jensen, R.K. (1998): Nye muligheder med lupiner. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug nr. 174, s. 10.<br />
Jensen, R.K. (1999): Græs i kornrækken letter ukrudtsbekæmpelsen. Bovil<strong>og</strong>isk, nr. 4, 17-18.<br />
Olsen, L. (1997): Vernalisering i lupin. Bachelorprojekt ved KVL, 33 pp.<br />
Rasmussen, K. (1999). Harvning alene gør det ikke. Effektiv Landbrug, Special nr. 22: 51-52.<br />
Rasmussen, K; B Melander, J Rasmussen & IA Rasmussen (1998). Ikke-kemisk ukrudts regulering. I:<br />
”Ukrudtsbekæmpelse i Landbruget” 3. udgave. Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter<br />
Flakkebjerg, s. 191-212 (Kapitel 4).
Rasmussen, K. (2000): Ukrudtsbekæmpelse starter med gylle. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug nr. 211, s. 10.<br />
Weiner, J. (1998): The two meanings of ecol<strong>og</strong>y. KVL Mosaik 6 (6), 12-13.<br />
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
131<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Borgen, A. 1998b: Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug - En forskers erfaringer. Forskningsmetodik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug. Bilag til workshop om forskningsmetodik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Danmarks<br />
JordbrugsForskning 27/10-1998 side 31-33.<br />
Borgen, A. 1998i: Hvedens stinkbrand i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Bilag til Temadag om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
kornproduktion den 22/10-1998. Landbrugets Rådgivningscenter side 19-26.<br />
Bundgaard S (1999) (Interview med Karsten Rasmussen) Gylle bør placeres til vårsæd. Landsbladet<br />
Mark, november,14-15.<br />
Jensen R.K. (1997): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg med lupin <strong>og</strong> kløvergræs ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Økol<strong>og</strong>ikonsulenter, NVL.<br />
Jensen R.K. (1998): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg med lupin <strong>og</strong> kløvergræs ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Ukrudtsforskere fra Alnarp, SLU.<br />
Jensen R.K. (1999): Markvandring, demonstration <strong>og</strong> foredrag m. bilag om mekanisk<br />
ukrudtsbekæmpelse i lupiner (www.lr.dk/oekodemo) ved <strong>øko</strong>-demoprojekt ved Ansager for landmænd<br />
v. Carsten Marcussen <strong>og</strong> Michael Tersbøl (LR).<br />
Jensen R.K. (1999): Deltagelse i åbent hus arrangeret af FØJO.<br />
Jensen R.K. (1999): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg med mekanisk ukrudtsbekæmpelse i<br />
frøgræs ved Forskningscenter Flakkebjerg. Firmafolk <strong>og</strong> konsulenter v. Birte Boelt, DJF.<br />
Jensen R.K. (1999): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg med dyrkning af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frøgræs ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Brancheorganisationer <strong>og</strong> konsulenter v. Birte Boelt, DJF.<br />
Jensen R.K. (1999): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøg med mekanisk<br />
ukrudtsbekæmpelse i frøgræs ved Forskningscenter Flakkebjerg. Norske frøavlere v. Birte Boelt, DJF.<br />
Jensen R.K. (1999): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg med lupiner <strong>og</strong> frøgræs ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Norske rådgivere <strong>og</strong> undervisere v. Birte Boelt, DJF.<br />
Jensen R.K. (1999): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg med lupiner <strong>og</strong> frøgræs ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Kinesere, DANIDA.<br />
Jensen R.K. (1998): Foredrag om forsøg med lupin ved Forskningscenter Flakkebjerg. Studerende fra<br />
KVL i ukrudtslære.<br />
Jensen R.K. (1998): Foredrag ved Forskningscenter Flakkebjerg om ikke-kemiske metoder til<br />
bekæmpelse af ukrudt i frøgræs. Elever fra Næsgård landbrugsskole.<br />
Jensen R.K. (1999): Foredrag m. bilag om mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupiner ved Forskningscenter<br />
Flakkebjerg. Inspirationskursus for landmænd - praktisk <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteavl (Tune).<br />
Jensen R.K. (1999): Fremlægning af forskningsresultater fra forsøg med lupiner <strong>og</strong> frøgræs for Josie<br />
Bevan, forsker fra England.<br />
Jensen R.K. (1999): Foredrag om mekanisk ukrudtsbekæmpelse i lupiner <strong>og</strong> frøgræs ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. 8 kinesere, DANIDA.<br />
Jensen R.K. (2000): Foredrag m. bilag om lupiner- fremtidens proteinkilde for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>er ved<br />
Koldkærgård. Efteruddannelseskurset: Fremad mod <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteavl for landmænd under<br />
omlægning.<br />
Jensen R.K. (2000): Fremlæggelse af resultater <strong>og</strong> erfaringer fra forsøg med mekanisk<br />
ukrudtsbekæmpelse i frøgræs ved Forskningscenter Flakkebjerg. Firmafolk <strong>og</strong> konsulenter v. Birte<br />
Boelt, DJF.<br />
Jørnsgård, B. (1998): Nye muligheder for lupindyrkning. Bilag til ”Lovende perspektiver for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
landbrugsproduktion”, Økol<strong>og</strong>i-konference på Vingsted Centret 23. nov. 1998. 2 p.<br />
Nielsen, B.J. Viden om sorternes resistens mod stinkbrand <strong>og</strong> muligheder for anvendelse i en
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
132<br />
dyrkningsstrategi er formidlet ved forskellige møder <strong>og</strong> seminarer m.v. Desuden er via Landbrugets<br />
Rådgivningstjeneste udsendt <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteavlsorientering til konsulenter <strong>og</strong> landmænd med<br />
oversigt over sortsforskelle til brug ved valg af sorter.<br />
Priesholm, M. (2000)(interview med Jacob Weiner): Kornet skal bekæmpe ukrudt. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug,<br />
208, s. 11.<br />
Rasmussen, I.A. (2000): hjemmeside om korn- <strong>og</strong> bælgsædsprojektet: http://www.agrsci.dk/…<br />
Rasmussen, I.A. (2000): foredrag på Østlige Øers Økol<strong>og</strong>iudvalgs årsmøde i Jyderup.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Arrangør <strong>og</strong> fremviser ved markvandring i det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsareal ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Deltagelse i den internationale evaluering af FØJO, interview med<br />
forskerpanelet.<br />
Rasmussen, I.A. & Nielsen, E.E. (1999): Såtid <strong>og</strong> mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede. Poster <strong>og</strong><br />
fremvisning ved markvandring på Forskningscenter Foulum.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Organic farming in Denmark. Foredrag for forskergruppe 2, PLB, DJF.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i korn. Foredrag på markvandring på<br />
Stubberupholm.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse. Undervisning på kursus for landmænd i<br />
Aabenraa.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): underviser på ’Inspirationskursus – Praktisk Økol<strong>og</strong>isk Planteavl’, Tune.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Økol<strong>og</strong>isk landbrug i Danmark. Foredrag for gymnasielærere.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Mechanical weed control. Foredrag for ledere af kinesiske<br />
forskningsinstitutioner.<br />
Rasmussen, I.A., (1999): fremlægge forskning for Josie Bevan, forsker fra England.<br />
Rasmussen, I.A., (1999): Undervisere <strong>og</strong> forsøgsansvarlige, Teknisk Landbrugsskole, Norge.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Referat af workshop om Plantebeskyttelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Arrangør <strong>og</strong> indleder på Workshop on Plantebeskyttelse i Økol<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Research in organic farming in Denmark. Course for Polish and Lithuanian<br />
research leaders and decision makers.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Weed control in organic farming. Course in PC-Plant Protection for Polish and<br />
Lithuanian researchers and extension workers.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Research in organic farming in Denmark and mechanical weed control. Meeting<br />
with Jim Orson and other English researchers and extension workers.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Markvandring <strong>og</strong> fremvisning af forsøg i det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsareal ved<br />
Forskningscenter Flakkebjerg. Økol<strong>og</strong>iske landmænd v. Lisbeth Frank Hansen <strong>og</strong> Maren Korsgård.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Praktiske problemer i plantebeskyttelse på to <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landbrug.<br />
Mødeledelse ved aftenarrangement på 15. Danske Planteværnskonference.<br />
Rasmussen, I.A. (1998): Ukrudtsbekæmpelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion – forebyggelse <strong>og</strong><br />
planlægning. AMU-efteruddannelseskursus.<br />
Rasmussen, I.A. (1997): Alternativ ukrudtsbekæmpelse – <strong>og</strong>så mekanisk. Indlæg på Landbouge i Sdr.<br />
Felding.<br />
Rasmussen, K. (1999): ukrudtsharvning; seneste resultater fra Danmark. Indlæg på konference ved<br />
Stockholm for svenske landbrugs konsulenter. 19. oktober 1999. Arr. Husholdningsselskaberne.<br />
Rasmussen, K. 27. august 1999: undervisning af 7 kinesere i Flakkebjerg (DANIDA): ’Placement of<br />
slurry and weed harrowing in spring sown cereals’.<br />
Rasmussen, K. 11. maj 1999: arrangør <strong>og</strong> underviser på ’Inspirationskursus – Praktisk <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
planteavl’. Arr.: Landbrugets Center for Efteruddannelse, Tune.
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
133<br />
Rasmussen, K. 16. juni 1999: indlæg ved demonstration af gylle nedfældning <strong>og</strong> mekanisk<br />
ukrudtsbekæmpelse hos <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landmand i Give. Arr. Michael Tersbøl (LR)<br />
Rasmussen, K. 2. november 1998: Indlæg på efteruddannelseskursus: ??. Arr. Landbrugets Center for<br />
Efteruddannelse, Koldkærgård. Poul Henning Petersen (LR)<br />
Rasmussen, K. 3. december. 1998. Ph.D midtvejsseminar: ’Samspillet mellem ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong><br />
gødningshåndtering i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug’. KVL.<br />
Rasmussen, K. 1998; Ukrudtsbekæmpelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk korn. Bilag til Temadag om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
kornproduktion den 22/10-1998. Landbrugets Rådgivningscenter.<br />
Rasmussen, K. 11. maj 1998: arrangør <strong>og</strong> underviser for AMU efteruddannelses kursus:<br />
’Ukrudtsbekæmpelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteprodukt’ på Forskningscenter Flakkebjerg, mandag d.?.<br />
Weiner, J. (1999, 2000): Seminarer om udsædsmængde, rækkegeometri <strong>og</strong> konkurrencen over for<br />
ukrudt ved SLU, Uppsala; DJF, Foulum, Botanisk Institut, Århus Universitet samt Botanisk Institut,<br />
Københavns Universitet.<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret.<br />
Borgen, A. <strong>og</strong> L. Kristensen: Milk powder seed treatment to control of common bunt (Tilletia tritici) in<br />
wheat<br />
Borgen, A. <strong>og</strong> L. Kristensen: Mustard flour seed treatment to control of common bunt (Tilletia tritici) in<br />
wheat<br />
Borgen, A. (In press): Effect of seed treatments with EM (Effective Microorganisms) in control of common<br />
bunt (Tilletia tritici) in wheat. Proceedings of The 5th International Scientific Conference on Kyusei<br />
Nature Farming and EM technol<strong>og</strong>y. Bangkok 23-25/october 1997.<br />
Doll, H., Bay, H., Nørbæk, R. & Søgaard, B. (in preparation): Effect of powdery mildew inoculation and<br />
other environmental factors on phenolic compounds in barley. Biol<strong>og</strong>ical Agriculture and Horticulture.<br />
Hansen, L.M. (in press): Effects of antibiosis in different varieties of faba bean (Vicia faba) to the black<br />
bean aphid (Aphis fabae) grown under organic conditions. IFOAM 2000.<br />
Hansen, L.M. (in preparation): Hestebønnesorters modtagelighed over for bedebladlus.<br />
Jensen, R.K., Melander, B., Callesen, N.H. (in press): Mechanical weed control in lupin. 9th International<br />
Lupin Conference 1999, Berlin.<br />
Jensen, R.K. (2000): Mechanical weed control in lupin. 4th EWRS Workshop on Physical Weed Control,<br />
Elspeet, Holland, 20-22 March 2000.<br />
Jensen, R.K. (in preparation): artikel om ukrudtsbekæmpelse i lupiner.<br />
Jørgensen, J. R. (in preparation): Produktion af nøgen havre - udbytte <strong>og</strong> kvalitet. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Jørgensen J. R. (in preparation): Yield potential and Quality in naked oats for organic production. Int.<br />
tidsskrift.<br />
Nielsen, B.J. (in preparation): Artikel om resistens mod stinkbrand i hvede.<br />
Olsen, T. (in preparation): Samdyrkning <strong>og</strong> ensilering af lupin/byg-blandinger. Speciale ved KVL.<br />
Rasmussen, I.A. (2000): Sowing time, false seedbed, row distance and mechanical weed control in<br />
organic winter wheat. 4th EWRS Workshop on Physical Weed Control, Elspeet, Holland, 20-22<br />
March 2000.<br />
Rasmussen, I.A. et al. (in preparation): Recent advances in weed management in cereals in Denmark.<br />
Indlæg på IFOAM-konference, Schweiz, august 2000.<br />
Rasmussen, I.A. artikel i international journal om forsøg med såtid <strong>og</strong> ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede.<br />
Rasmussen K (submitted). Influence of liquid manure injection on crop-weed interactions. Afsendt til<br />
Weed Research i januar, 2000.<br />
Rasmussen K (in preparation). Influence of liquid manure injection on weed harrowing selectivity in oats.<br />
Under udarbejdelse til Weed Research.
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
134<br />
Rasmussen, K. (2000): Udbringningsmetoder <strong>og</strong> konsekvenser for planteproduktionen – betydning for<br />
ukrudt. Indlæg ved temamøde om: Husdyrgødning <strong>og</strong> kompost. Næringsstofudnyttelse fra stald til<br />
mark i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. 24-25. februar 2000. Arr. Svend G. Sommer <strong>og</strong> Jørgen Eriksen, FØJO.<br />
Rasmussen, K. (2000): Can slurry injection improve selectivity of weed harrowing in cereals. (abstract).<br />
4th EWRS Workshop on Physical Weed Control, Elspeet, Holland, 20-22 March 2000.<br />
Weiner, J. (2000): Increasing the suppression of weeds by cereal crops. Abstract for Meeting in<br />
Ecol<strong>og</strong>ical Society of America, August 2000.<br />
Weiner, J., Griepentr<strong>og</strong>, H.-W. and Kristensen, L. (submitted to Journal of Applied Ecol<strong>og</strong>y): Increasing<br />
the suppression of weeds by cereal crops.<br />
von Wettberg, E.J. and Weiner, J. (in preparation): Crop density, spatial arrangement and competition<br />
with weeds.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Karsten Rasmussens Ph.D.-studie: ’Næringsstofhåndteringens betydning for ukrudtsproblemer i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug’ er hovedsagelig finansieret via dette projekt.<br />
Anders Borgens Ph.D.-studie: ’Regulering af hvedens stinkbrand” er delvist finansieret via dette projekt.<br />
Hanne Østergård gik i forbindelse med indeværende projekt ind som medvejleder for Ph.D. studerende<br />
Anders Borgen, KVL.<br />
Ph.D.-studerende Lars Kristensen (KVL) har udført arbejdet i forsøgene om afgrødetæthed, rumligt<br />
mønster <strong>og</strong> ukrudt, hvilket har været med til at forbedre hans kvalifikationer.<br />
Ph.D.-studerende Rikke Nørbæk har udført arbejdet med oprensning <strong>og</strong> identifikation af flavonoider i byg<br />
under orlov fra sit studie, <strong>og</strong> dette har bidraget til at forbedre hendes kvalifikationer.<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Internationalt samarbejde:<br />
Karsten Rasmussen har deltaget i EWRS’s working group om ”Crop-weed interactions” i forbindelse<br />
med sit arbejde i projektet, <strong>og</strong> har der knyttet kontakter til internationalt førende forskere indenfor dette<br />
emne (et EU-projekt er udarbejdet sammen med bl.a. Professor Roberto Paolini <strong>og</strong> Paolo Bárberi fra<br />
Universitá della Tuscia).<br />
Rikke Klith Jensen, Karsten Rasmussen <strong>og</strong> Ilse A. Rasmussen har alle deltaget i EWRS’s working group<br />
om ”Physical & cultural weed control” i forbindelse med deres arbejde i projektet.<br />
Metodeudviklingen til præcisionssåning af korn er foregået i samarbejde med Kverneland Accord<br />
Corporation, Soest, Tyskland.<br />
Gennem COST aktion 817, der omhandler luftbårne pat<strong>og</strong>eners populationsbiol<strong>og</strong>i, er der etableret<br />
kontakt <strong>og</strong> samarbejde med europæiske grupper, der arbejder med stinkbrand. En ny COST aktion<br />
planlægges til år 2000, hvor de frøbårne sygdomme vil indgå.<br />
Arbejdet med bedebladlus i hestebønner har medført kontakt til internationale forskermiljøer via IOBCarbejdsgrupper.<br />
Arbejdet med nøgen havre har medført kontakter til kolleger hos ADAS i England, IGER i Wales, SLU i<br />
Sverige <strong>og</strong> Semundo i England. I oktober 1999 er indsendt ansøgning til EU’s 5. rammepr<strong>og</strong>ram vedr.<br />
Quality feed from Oats (Quaffo).<br />
Metodeudviklingen til identifikation af flavonoider i byg er foregået i samarbejde med Professor Tadao<br />
Kondo fra Nagoya Universitet i Japan.<br />
Nationalt samarbejde:<br />
De erfaringer der er opnået ved udarbejdelse af review om forebyggelse <strong>og</strong> bekæmpelse af ukrudt i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbrug er udnyttet til at indgå i et udredningsarbejde om konsekvenserne af udfasning af
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
135<br />
herbiciderne i forbindelse med Bicheludvalget: Tersbøl, M., Mikkelsen, G., Rasmussen, I.A. &<br />
Christensen, S. (1998): Forebyggelse af ukrudtsproblemer, samt mekanisk bekæmpelse af ukrudt <strong>og</strong><br />
effekter på frøpuljen. Rapport til Bichel-udvalget om de samlede konsekvenser af en afvikling af<br />
pesticidanvendelsen, Miljøstyrelsen, 48 s.<br />
Gennem de forskellige projekter med frøbårne sygdomme er der etableret et samarbejde mellem de<br />
danske forskergrupper, der arbejder med forskellige aspekter af bekæmpelse af stinkbrand. Det drejer<br />
sig om DJF, Flakkebjerg; Risø, Afd. for Plantebiol<strong>og</strong>i; KVL, Agro<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i, Højbakkegård samt KVL,<br />
Plantebiol<strong>og</strong>i.<br />
Undersøgelser vedr. stinkbrand er udført i samarbejde med Cerealieprojektet (Strukturdirektoratet) <strong>og</strong><br />
det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forskningsprojekt vedr. allelopati i hvede (FØJO IV.4.).<br />
Erfaringer fra arbejdet med resistens mod stinkbrand i vinterhvede er bl.a. anvendt som baggrund i<br />
udredningsarbejde om konsekvenser ved afvikling af bejdsemidler, som i juli 1998 udmundede i en<br />
rapport til Bicheludvalget: Nielsen, B.J., A.Borgen, C.Scheel <strong>og</strong> G.C.Nielsen (1998): Vurdering af<br />
konsekvenser ved afvikling af bejdsemidler. Rapport til Miljøstyrelsen 2. juni 1998. 33 sider.<br />
Arbejdet omkring antioxidanter i byg er foregået i samarbejde med Bodil Søgaard, KVL.
Projekt II.4 Korn <strong>og</strong> bælgsæd<br />
136
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Jordbrugsteknik<br />
Forskningscenter Bygholm, 8700 Horsens<br />
Tlf.: 76296000, Fax: 76296100, E-mail dae.bygholm@agrsci.dk<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Vegetabilske Fødevarer<br />
Forskningscenter Årslev, Kirstinebjergvej 6-10, 5792 Årslev<br />
Tlf. 65991766 Fax. 65992953<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Plantebeskyttelse<br />
Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse<br />
Tlf. 58 11 33 00, Fax. 58 11 33 01<br />
Projektets leder:<br />
Forskningsleder Martin Heide Jørgensen<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Forsker Erik Fløjgaard Kristensen, Bygholm<br />
Seniorforsker Bo Melander, Flakkebjerg<br />
Seniorforsker Jens Willumsen, Årslev<br />
Projektår: 1997-1999<br />
Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder
Projektets hovedformål:<br />
Formål<br />
Formålet med projektet har været, at forske i en dyrkningsteknik, der styrker kulturplantens<br />
etableringsevne <strong>og</strong> udnytter udplantning til at skabe mulighed for gennemførelse af en effektiv<br />
ukrudtsbekæmpelse i bederor samt løg <strong>og</strong> porrer.<br />
Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder<br />
138<br />
Delmål:<br />
• at analysere fordele <strong>og</strong> ulemper ved udplantning af roer i forhold til almindelig såning<br />
• at optimere tiltrækningsproceduren med henblik på at sikre en ensartet <strong>og</strong> egnet plantemateriale til<br />
maskinel udplantning<br />
• at forbedre udplantningsteknikken med henblik på at sikre en ensartet plantebestand, så det i videst<br />
omfang sikres, at planterne kan tåle mekanisk ukrudtsbekæmpelse samt forsommertørke.<br />
• at afprøve <strong>og</strong> udvikle mekaniske bekæmpelsesstrategier mod ukrudt med henblik på at<br />
overflødiggøre håndlugning.<br />
Projektets forløb:<br />
Projektet startede i 1997. Arbejdsplanen for projektindsatsen bestod i, at tiltrækningen af roer blev<br />
foretaget af en kommerciel plantetiltrækker, Kaj Lambertsen, Frankenfri, ud fra en procedure, som blev<br />
defineret ud fra litteraturstudier <strong>og</strong> kontakter til Sverige <strong>og</strong> Japan. I tilknytning til dette arbejde blev der på<br />
Årslev gennemført detaljerede parameterstudier med henblik på, løbende, at dokumentere <strong>og</strong> forbedre<br />
tiltrækningsproceduren.<br />
Forsøg med løg <strong>og</strong> porre blev gennemført på Årslev, <strong>og</strong> roerne blev udplantet på Flakkebjerg, hvor der<br />
blev gennemført systematiske ukrudtsforsøg samt på Bygholm, hvor forsøgsdesignet var defineret med<br />
det formål, at dokumentere plantetekniske parametre. For forsøgene på Flakkebjerg har der været<br />
gennemført et treårigt forsøgsdesign med henblik på, at dokumentere <strong>og</strong> udvikle mulighederne for<br />
mekanisk bekæmpelse. På Bygholm har der været gennemført et itterativt forløb, hvor planteteknikken<br />
løbende har været udviklet <strong>og</strong> dokumenteret. Ved normal plantning laves der en dyb forbehandling af<br />
jorden, <strong>og</strong> der sker en effektiv tilvanding efter plantning. I projektet blev der lagt vægt på, at systemet<br />
skulle kunne implementeres under markforhold uden mulighed for vanding, derfor er den dybe<br />
jordbearbejdning uønsket af hensyn til risiko for udtørring, der kan være behov for en ekstra pakning af<br />
jorden omkring den plantede jordblok, for at sikre en god jordfæstning. I forbindelse med<br />
projektforberedelsen i 1996 blev der gennemført en pilotundersøgelse, hvor det blev godtgjort, at<br />
planteteknikken er særdeles væsentlig for at opnå en effektiv rodfæstning, så de udplantede planter tåler<br />
en mekanisk behandling. Både i 1996 <strong>og</strong> i de egentlige forsøg i 1997 blev der anvendt 4x4 jordblokke.<br />
Dette valg var begrundet i, at denne pottetype er meget udbredt, <strong>og</strong> håndterings- <strong>og</strong> plantesystemer er<br />
kommercielt veludviklede. Plantningen blev foretaget med en halvautomatisk ”REGERO” plantemaskine,<br />
som kan plante jordblokkene i en præcis dybde <strong>og</strong> orientering, hvilket har vist sig, at være meget vigtigt<br />
ved plantning af roer. Plantemaskinen blev udbygget med et sæt aktivt belastede trykruller, så jorden<br />
omkring jordblokkene kunne komprimeres effektivt. Dette havde en signifikant effekt på rodfæstningen.<br />
Med dette system var det muligt at gennemføre en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse forudsat d<strong>og</strong>, at<br />
den første behandling blev gennemført meget skånsomt. Systemet blev d<strong>og</strong> forkastet, idet det viste sig, at<br />
roerne forgrenede væsentligt. For at afdække dette problem blev der i vinteren 1997-98 gennemført en<br />
serie vækstforsøg, hvor roerne groede i jordcylindre i væksthus. Der blev anvendt en serie forskellige<br />
pottetyper, <strong>og</strong> den bedste viste sig, at være den koniske Bee-Maic speedling potte. I væksthusforsøgene<br />
gav denne pottetype en god vækst uden forgreninger. Systemet blev anvendt ved forsøgene i 1998 <strong>og</strong><br />
1999, hvor der blev anvendt en Egedal - C, plantehjul 8, som normalt anvendes til jordbær.<br />
Plantemaskinen blev monteret på en redskabsbærer med en rækkefræser foran plantemaskinen.<br />
Hensigten med dette var at undgå pakket jord under plantedybden, <strong>og</strong> ved at udføre fræsningen i samme<br />
operation undgås udtørring af jorden. Der blev <strong>og</strong>så monteret et integreret vandingssystem til vanding i<br />
planterillen. Plantemaskinen er i sig selv konstrueret med et effektivt pakningssystem, som kunne<br />
anvendes til pakning af jorden omkring jordpotterne. Med dette system var det muligt at rodfæste<br />
jordblokkene så effektivt, at der kunne gennemføres en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse, indenfor 5<br />
dage efter plantning <strong>og</strong> med et tab på mindre end 2% af de udplantede planter, hvilket anses for meget<br />
lavt, idet der altid vil ske et mindre tab bl.a. ved optrækning af enkelte dårligt etablerede planter. Systemet<br />
viste begrænset succes med hensyn til at undgå rodforgrening. Både i 1998 <strong>og</strong> 1999 blev der lavet<br />
referencetest med det finske paperpot system, hvor der anvendes n<strong>og</strong>le 13 cm lange cylinderformede<br />
potter. Disse viste sig <strong>og</strong>så at give problemer m.h.t. forgrening.
Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder<br />
139<br />
Resumé<br />
I projektet har der været arbejdet med udvikling af en dyrkningsteknik, hvor primært bederoer udplantes<br />
<strong>og</strong> dyrkes i en mekanisk renholdt jord. Systemet er <strong>og</strong>så afprøvet med løg <strong>og</strong> porrer. Målet har været, at<br />
udvikle en dyrkningsteknik hvor ukrudtsbekæmpelse kan gennemføres med rationelle, mekaniserede<br />
processer. Hypotesen, som har dannet grundlag for projektet er følgende: ved at udplante roer i mekanisk<br />
renholdt jord kan der opnås et vækstmæssigt forspring for kulturplanterne i forhold til det fremspirende<br />
ukrudt. Hensigten er, at det efter en periode til rodfæstning af de udplantede planter, skal være muligt at<br />
gennemføre en effektiv selektiv ukrudtsbekæmpelse i planterækken. Dette kræver, at rodfæstningen sker<br />
så hurtigt, at det fremspirende ukrudt kan bekæmpes på kimbladsstadiet. I projektet arbejdes med<br />
langfingerharver <strong>og</strong> med radrensere med påmonteret udstyr til bekæmpelse af ukrudt i rækkerne.<br />
Ud fra de opnåede resultater kan det konkluderes, at det er muligt at udplante roer under danske forhold<br />
således, at der kan gennemføres en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Der har været registreret<br />
problemer med, at der registreres en øget rodforgrening i forhold til hvad der ses ved såede roer.<br />
Problemet med rodforgrening er blevet reduceret gennem forsøgsperioden via. ændring i pottegeometri,<br />
udplantningsteknik samt tiltrækningsprocedure, men problemet er ikke løst fuldt ud. For at systemet kan<br />
blive kommercielt interessant, skal omkostningerne til tiltrækning reduceres, i forhold til hvad der er kendt<br />
fra gartneriafgrøder. En mulighed herfor vil være, at anvende mere simple tiltrækningssystemer, som bl.a.<br />
kendes fra Finland, hvor tiltrækningen er organiseret decentralt i primitive (plast) drivhuse, hvor<br />
temperaturreguleringen gennemføres med varmekanoner af samme type, som anvendes til korntørring. I<br />
foråret 1999 har der været gennemført en studietur til Finland for at besigtige disse anlæg.<br />
Summary<br />
The object of the project is to develop a growing technique by wich beets are transplanted in the field and<br />
mechanically cleaned of weed. The aim is to develop a growing technique, where weed control can be<br />
performed by rational mechanised methods. The purpose of the transplanting is to ensure the absence of<br />
germinated weed not bigger than the seed leaf stage when the beets are established, and they restrain<br />
mechanical weeding. Under these conditions it is possible to perform an effective weed control by using<br />
weed harrows or hoes equipped with tools for in-row weeding. In this way it should be possible to replace<br />
a large amount of manual work by rational mechanised processes. The in-row weeding is performed by<br />
weed harrowing or by hoes equipped by in-row tools.<br />
From the results it can be concluded, that it is possible to transplant beets under Danish soil and climate<br />
conditions in such a way, that it is possible afterwards to perform an effective mechanical weed control.<br />
There is seen problems concerning ramifications of the roots compared to what is seen for the seeded<br />
beets. This problem has been reduced during the research period by changing the geometry of the soil<br />
blocks, the transplanting procedure and the temperature procedure during the procedure of raising the<br />
seedlings, though the problem is not yet fully solved. To make the system interesting from a commercial<br />
point of view the costs has to be reduced compared to what is known from horticultural systems. One<br />
possibility is to simplify the system for raising the seedlings. To analyse these possibilities the research<br />
group has done a study tour to Finland in the spring 1999, here the systems for raising of the speedlings<br />
is decentrally organised on farm level, using simple polymer houses. The temperature control is<br />
performed by use of heaters of the same type as used for drying of grain in the harvest time.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
Målopfyldelse<br />
Generelt er det lykkedes at udvikle en tiltræknings <strong>og</strong> planteteknik, som sikrer en hurtig <strong>og</strong> effektiv<br />
planteetablering. I 1998 var det muligt at gennemføre en effektiv ukrudtsbekæmpelse kun 5 dage efter<br />
plantning, med et plantetab på under 3%. Flere af de testede strategier for ukrudtsbekæmpelse viste, at<br />
det var muligt at eliminere behovet for manuel lugning. Der er konstateret et generelt problem med<br />
forgrening af de udplantede roer. Analyser af problemet dokumenterer, at problemet er afhængigt af den<br />
anvendte pottetype <strong>og</strong> tiltrækningsprocedure. En <strong>øko</strong>nomisk analyse af mulighederne for at<br />
kommercialisere systemet på basis af de metoder som er anvendt i projektet, viser, at<br />
dyrkningsomkostningerne ved plantning ca. modsvarer omkostningerne ved manuel lugning. Den<br />
<strong>øko</strong>nomiske besparelse ved implementering af systemet skal derfor, findes ved simplificering <strong>og</strong><br />
rationalisering af systemet. Tiltrækningsproceduren er en oplagt mulighed for omkostningsminimering. For<br />
at studere disse muligheder har der været gennemført en studietur til Finland, hvor der findes decentrale
gårdbaserede tiltrækningsanlæg, som består af tunneltelte med en varmeblæser til frostsikring.<br />
Opfyldelsen af delmål er opdelt efter de 3 delområder: ”Tiltrækning”, ”Udplantning” <strong>og</strong><br />
”Ukrudtsbekæmpelse”<br />
Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder<br />
140<br />
Tiltrækning<br />
• Der er udviklet en metode, som gør det muligt at producere kompakte planter, som er velegnede for<br />
maskinel udplantning<br />
• Der er opbygget et betydeligt erfaringsgrundlag vedr. betydning af pottetype/-geometri <strong>og</strong> –volumen<br />
for planternes væksthabitus <strong>og</strong> vækstrate.<br />
• Der er tilvejebragt et detaljeret kendskab til betydningen af planternes ernæring samt af<br />
temperaturforholdene for væksten under tiltrækningsforløbet<br />
• Der er gennemført en analyse af problemerne med forgrening af roden ved tiltrækning i forskellige<br />
pottetyper.<br />
Udplantning<br />
• Der er udviklet et planteteknisk proceskendskab, som muliggør at gennemføre udplantningen, så der<br />
sker en effektiv rodfæstning, <strong>og</strong> således at der sker en minimal udtørring af den naturlige jordfugt.<br />
Som tidligere nævnt var det i 1998 muligt at gennemføre en mekanisk ukrudtsbekæmpelse kun 5<br />
dage efter udplantning.<br />
• Der er påvist en signifikant sammenhæng mellem den initiale rodfæstning <strong>og</strong> graden af pakning af<br />
jorden. Pakningsgraden har d<strong>og</strong> ingen indflydelse på planternes videre vækstrate<br />
• I vækståret 1998 blev der gennemført en forsøgsserie med lokal vanding i planterillen. Vandingen<br />
havde ingen indflydelse på roerne rodfæstning <strong>og</strong> vækst, men der kunne konstateres en lille<br />
indflydelse på antallet af roer, som visnede uden at årsagen kunne henføres til mekaniske skader fra<br />
ukrudtsbekæmpelsen.<br />
Ukrudtsbekæmpelse<br />
• Det har været muligt, at plante bederoerne på en måde så det har været muligt, at gennemføre<br />
mekanisk ukrudtsbekæmpelse meget tidligt efter udplantning, hvilket er vigtigt for, at kunne ramme<br />
ukrudtet på meget små udviklingstrin<br />
• Udplantning kan føre til et langt lavere ukrudtstryk end udsåning pga. tidsforskydningen i<br />
etableringstidspunktet.<br />
• En optimeret gennemførelse af ukrudtsharvning <strong>og</strong> radrensning med skrabepinde hvor<br />
behandlingsintensiteten tilpasses fra gang til gang, kan føre til en effektiv ukrudtsbekæmpelse, hvilket<br />
karakteriseres ved, ingen afgrødeskader <strong>og</strong> lavt tidsforbrug til fjernelse af overlevende ukrudt.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Af hensyn til informationen om resultaterne af projektet samt at besigtige forsøgsmarken på Bygholm.<br />
Blev der den 4 juni 1999 afholdt et temamøde med titlen Ukrudtsbekæmpelse i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk producerede<br />
foder <strong>og</strong> sukkerroer. Temamødet blev arrangeret i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning <strong>og</strong><br />
Fondet For Forsøg Med Sukkerroedyrkning. Ved mødet var der præsentationer fra alle projektdeltagere,<br />
samt inviterede gæster. Bilag kan, rekvireres ved henvendelse til DJF, Afd. for Jordbrugsteknik.<br />
Artikler i internationale tidsskrifter<br />
Melander B., Fløjgård E., Jørgensen M.H. & Willumsen J. (2000). Mechanical weed control in<br />
transplanted sugar beets. Weed Research (in preparation).<br />
Willumsen J. & Melander B. Production of organic transplants of onion and leek and subsequent<br />
mechanical weed removal in the field as affected by type and size of the propagation pot. (under<br />
udarbejdelse til Biol<strong>og</strong>ical Agriculture and Horticulture)<br />
Jørgensen, M.H. Kristensen, E.F. Søgaard, H.T., Melander, B. Transplanting of beets to obtain good<br />
conditions for mechanical weed control. (under udarbejdelse til JAER)
Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder<br />
141<br />
Indlæg ved kongresser, symposier <strong>og</strong> lignende<br />
Jørgensen, M.H., 1996. Udplantningsteknik <strong>og</strong> ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder, Proc. Of NJF-<br />
Teknik, 1996. Seminar nr. 268, Århus Danmark.<br />
Jørgensen, M.H. & Kristensen, E.F. Transplanting of Beets to obtain good conditions for mechanical weed<br />
control, AgEng, Oslo, Paper No. 98-A-027, 7pp.<br />
Melander B. & Jensen R.K. (1998). Perspectives and reality about physical weed control in row crops.<br />
Abstract. 3rd EWRS Workshop on Physical Weed Control, Wye College, UK, 23-25 March, 1998<br />
Melander B. (2000). Mechanical weed control in transplanted sugar beets. Abstract. 4th EWRS<br />
Workshop on Physical Weed Control, Elspeet, Holland, 20-22 March, (publiceres på internettet)<br />
Faglige artikler<br />
Jørgensen, M.H. & Kristensen, E.F. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bederoer.<br />
Maskinbladet, maj 1997.<br />
Kristensen, E.F. & Jørgensen M.H., 1998 Udplantning af roer, Forskningsnyt om Økol<strong>og</strong>isk landbruk i<br />
Norden, 1.<br />
Melander B. (1997). Plant <strong>og</strong> hold rent. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 11 april 1997, 12.<br />
Melander B., Korsgaard M., Willumsen J. 1999. Resultater <strong>og</strong> erfaringer med ukrudts-bekæmpelse<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske frilandsgrønsager. 16. Danske Planteværnskonference 1999, DJF rapport nr. 10, 85-95.<br />
Melander B. & Willumsen J. (2000). Striglen kan holde løg <strong>og</strong> porre rene. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 7 april, 13.<br />
Melander B., Fløjgård E., Jørgensen M.H. & Willumsen J. (2000). Perspektiver for udplantning af roer i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug (planlagt publicering i indeværende år)<br />
Melander B. & Willumsen J. 2000. Striglen kan skade såløg. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 20 (214), 13.<br />
Mødeindlæg<br />
Melander, Bo: Der er afholdt 7 indlæg for avlere, primært i forbindelse med efteruddannelseskurser på<br />
Koldkærgård. Desuden er der afholdt ét indlæg på Planteværnskonferencen <strong>og</strong> 2 indlæg ved<br />
internationale workshops.<br />
Willumsen J. 1999. Økol<strong>og</strong>iske udplantningsplanter af løg <strong>og</strong> porre. Temamøde "Forskning i dyrkning af<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frugt <strong>og</strong> grønt", Dalum Landbrugsskole, 3. juni 1999.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Intet<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
• Vedrørende plantetiltrækning samarbejdes der nært med gartneriejer Kaj Lambertsen, Frankenfri,<br />
Tommerup.<br />
• Vedrørende tiltrækning <strong>og</strong> udplantning samarbejdes der med det finske. ”Sugar Beet Research<br />
Centre” I 1998 – 1999 blev en del af udplantningen gennemført ved, at finnerne plantede i Danmark.<br />
• Der er gennemført en løbende erfaringsudveksling med Danisco’s dyrkningstekniske forsøgsafdeling<br />
i Sverige samt med Fondet for forsøg med sukkerroedyrkning, Alstedgaard i danmark.
142<br />
Projekt II.5 Ukrudtsbekæmpelse <strong>og</strong> udplantningsteknik i rækkeafgrøder
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.6 Ægproduktionssystemer<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf 89 99 13 03. Fax 89 99 13 00. E-Mail Poul.Sorensen@agrsci.DK<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Center for Eksperimentel Parasitol<strong>og</strong>i<br />
Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C<br />
Tlf 35 28 27 75 Fax 35 28 27 74 . E-Mail Allan.Roepstorff@vetmi.kvl.dk<br />
Projektets leder:<br />
Seniorforsker Poul Sørensen<br />
Projektmedarbejdere:<br />
DJF, Jørgen Kjær<br />
KVL, Anders Permin, Peter Nansen<br />
Projektår: 1996-1999
Projektets hovedformål:<br />
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
144<br />
Hovedformål<br />
At skabe viden om hvilke opdrætningssystemer <strong>og</strong> driftsformer under det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske koncept, der kan<br />
medvirke til at forbedre hønernes velfærd <strong>og</strong> reducere smittepresset specielt hvad angår parasitter.<br />
Endvidere at opnå en viden om de genetiske mekanismer hos høns der har indflydelse på fjerpilning <strong>og</strong><br />
kannibalisme i et sådan omfang at de kommercielle avlsvirksomheder kan anvende dette i deres<br />
avlspr<strong>og</strong>rammer, med henblik på at fremstille nye avlslinier der er genetisk tilpassede til et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk miljø;<br />
samtidigt at opnå viden om eksisterende avlsmateriales egnethed til produktion i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske systemer<br />
Delmål<br />
1) Undersøge forskellige driftformers indflydelse på fjerpilning <strong>og</strong> kannibalisme samt<br />
endoparasitinfektionernes spredning <strong>og</strong> intensitet <strong>og</strong> dyrenes modstandsdygtighed mod disse. Her<br />
focuseres på belægningsgrad, foderets fiberindhold, choice feeding (frit valg mellem grovfoder, korn<br />
<strong>og</strong> proteinkoncentrat)<br />
2) Undersøge forskellige opdrætningssystemers indflydelse på udvikling af fjerpilning <strong>og</strong><br />
kannibalisme. Her focuseres på lysintensitetens indflydelse <strong>og</strong> sammenspil med genotype, samt<br />
beskrivelse af parasitinfektioner hos kyllinger der opdrættes under <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske betingelser<br />
3) Sammenligning, i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionssystemer, af ikke-kommercielle hønelinier (racer) med<br />
hensyn til fjerpilning <strong>og</strong> ægproduktion.<br />
4) Undersøge virkningen af foldskifte på endoparasitinfektionernes spredning <strong>og</strong> intensitet samt<br />
foretage studier af parasitinfektionernes varighed i hønsefolde. Desuden afprøves alternative<br />
behandlingsmetoder (hvidløg, papaya, ingefær, rovsvampe mm.)<br />
5) Udvikling af hønelinier divergerende i tendens til fjerpilning. Der foretages selektion for <strong>og</strong> imod<br />
tendens til fjerpilning <strong>og</strong> på baggrund data fra disse linier kan gennemføres estimering af genetiske<br />
parametre, herunder realiseret heritabilitet <strong>og</strong> genetiske korrelationer mellem fjerpilning <strong>og</strong> vigtige<br />
produktionsegenskaber (ægproduktion, foderforbrug).<br />
Projektets forløb<br />
Der blev, i første halvdel af 1997, opført 12 fjerkræhytter af ubehandlet træ på et 2 ha stort græsbevokset<br />
areal beliggende i det østlige randområde af Forskningscenter Foulums bebyggede område, <strong>og</strong><br />
grænsende op til Burhøjvej. Disse er hver på 16 m² <strong>og</strong> delt i to rum, således at der i alt er en kapacitet på<br />
24 enheder hver med plads til 40 høner. Til hver enhed er der indrettet 2 folde hver på 200 m², således at<br />
der kan praktiseres foldskifte. Hytterne er udstyret med el <strong>og</strong> lys, men ingen isolering, Der er reder <strong>og</strong><br />
siddepinde <strong>og</strong> fodring sker i en fodercontainer med trug.<br />
Forsøg 1 blev iværksat i marts måned 1997, idet der er klækket kyllinger fra 4 afstamninger i et omfang af<br />
ca. 800 hønekyllinger. Disse var : Hønelinien i den oprindelige Skalborg høne, en New Hampshire linie <strong>og</strong><br />
en krydsning af de to. Disse i alt tre afstamninger blev modtaget som rugeæg fra Hellevad Rugeri i<br />
Hjallerup <strong>og</strong> udgjorde det mest interessante alternative avlsmateriale i DK til produktion i det særlige<br />
Økol<strong>og</strong>iske miljø. Som reference afstamning anvendes ISA-brown. Disse kyllinger er undersøgt for<br />
fjerpilningstendenser <strong>og</strong> fjerdragt, ved en alder af 12-14 uger. De blev som 17 uger gamle indsat i de<br />
nyetablerede Fjerkræhytter i begyndelsen af juli med 75 til 240 høner pr. afstamning hver fordelt i 3 til 8<br />
enheder. Fra samme tidspunkt er der anvendt <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk foderblandinger købt hos A/S Carl Rasmussen,<br />
Fyn, i hvilken hovedbestandelene udgøres af ærter, hvede <strong>og</strong> byg (80%). Det blev besluttet at anvende<br />
tilsætning af aminosyren Methionin til foderet for halvdelen af de indsatte høner for at konstaterer i hvilket<br />
omfang det lave methionin indhold i en sådan foderblanding har en reducerende effekt på æglægning,<br />
fjersætning <strong>og</strong> fjerpilning.<br />
Der er registreret æglægning, fordeling af hvor æggene er lagt samt frekvensen af snavsede <strong>og</strong><br />
knækkede æg. Endvidere er der foretaget adfærdsstudier hvad angår de enkelte høners lyst til at benytte<br />
udendørsarealerne. Endelig er der foretaget undersøgelser af parasitinfektioner samt registrering af døde<br />
<strong>og</strong> bestemmelse af dødsårsag. Denne afprøvning afsluttedes 31. Januar 1998 efter en 7 måneders
periode <strong>og</strong> udgjorde Delmål 3.<br />
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
145<br />
Efter afslutningen gennemførtes et infektionstest med parasitter af 40 høner fra hver afstamning fra det<br />
ovenstående Forsøg 1, yderligere 20 fra hver linie fungerede som kontrol. Formålet var at undersøge i<br />
hvilket omfang nyinficerede høner er istand til at rense sig efter en påført infektion, herunder især om der<br />
var forskel mellem de 4 afstamninger. For at sikre sig at alle forsøgsdyrene er på lige fod med hensyn til<br />
infektion blev alle dyr nulstillet gennem en ormekur, <strong>og</strong> 14 dage herefter påførtes det enkelte dyr oralt 500<br />
infektive ascaridia æg.<br />
Der blev taget 600 gødningsprøver med enkeltdyrsidentifikation dagen før infektion <strong>og</strong> 35-63 dage p.i.<br />
med henblik på påvisning af ascaridia. Enkeltdyrvejninger foretages hver uge med elektronisk opsamling<br />
af vægt <strong>og</strong> identifikation. Æglægningsintensiteten bedømmes på grundlag af ovariets follikelmasse ved<br />
aflivning, idet hønerne under denne del af forsøget blev holdt i en stor flok. Denne del af forsøg 1 udgjorde<br />
en vigtig del af Delmål 1.<br />
Forsøg 2. Opdrætningssystemers indflydelse på udvikling af fjerpilning gennemføres i perioden marts<br />
1998 til december 1998. Her sammenlignes effekten af lav (3 lux) <strong>og</strong> høj (30 lux) lysstyrke samt tidlig (6<br />
ugers alder) adgang til udeareal med sen (16 uger) adgang til udeareal på: fjerpilning, brug af udeareal <strong>og</strong><br />
den efterfølgende æglægning. Endvidere registreres strøelsens beskaffenhed samt vegetationens<br />
tilstand. Der blev indsat 500 hønekyllinger af hver af afstamningerne ISA Brown <strong>og</strong> LSL Hvid Italiener,<br />
samt 120 Dansk Landrace. Opdrætningen blev gennemført i de nyindrettede huse til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
ægproduktion uden isolation <strong>og</strong> mekanisk ventilation. Opvarmningen den første tid skete med<br />
varmelamper. Dette forsøg var en væsentlig del af Delmål 2.<br />
Forsøg 3. Blev ligesom foregående forsøg baseret på opdrætningssystemers indflydelse på forskellige<br />
parametre i den efterfølgende æglægningssæson. Som forsøgsfaktorer blev indlagt følgende: opdrætning<br />
med eller uden flytning <strong>og</strong> opdrætning i konventionel gulvstald sammenlignet med opdræt i <strong>øko</strong>-huse.<br />
Endvidere sammenlignedes opdræt med <strong>og</strong> uden adgang til siddepinde . Endvidere blev<br />
belægningsgraden 3,5 høner/m 2 i selve æglægningsperioden sammenlignet med 7,0 høner/m 2 . Gennem<br />
fæcesprøver blev infektionsniveauet med Ascaridia Galli målt intensivt fra start til slut, især for at følge<br />
betydningen af belægningsgrad. Forsøget blev startet i marts 1999 gennem indkøb af halvt af hver af<br />
afstamningerne Isa Brown <strong>og</strong> LSL <strong>og</strong> forsøget afsluttedes december 1999. Dette forsøg bidr<strong>og</strong><br />
ligeledes til Delmål 2, men <strong>og</strong>så til Delmål 4<br />
Med udgangspunkt i den Skandinaviske kontrolpopulation, som p.t. findes både på Forskningscenter<br />
Foulum <strong>og</strong> ved Sveriges Lantbrugsuniversitet i Uppsala (Liljedahl, 1980), er der etableret to<br />
eksperimentlinier . Nævnte kontrollinie har ikke været under et avlsmæssigt selektionspres siden 1970, <strong>og</strong><br />
anses derfor for at være i næsten koblingsligevægt for hovedparten af de loci der styrer de egenskaber vi<br />
er interesseret i.<br />
På grundlag af adfærdsregistreringer af fjerpilningstendens på 120 høner i december 1996-januar 1997<br />
fra ovennævnte kontrollinie blev der beregnet et familieindeks til brug for udvalg af 30 høner <strong>og</strong> 10 haner i<br />
hver retning. For høner var denne baseret på egen, halvsøskende <strong>og</strong> helsøskendes fjerpilningstendens,<br />
mens den for haner var baseret på halvsøskende <strong>og</strong> helsøskendes fjerpilningstendens.<br />
Disse avlsdyr blev reproduceret gennem to stamrugninger henholdsvis den 26. Marts <strong>og</strong> 15. April 1997 i<br />
hvilke der klækkedes 211 hønekyllinger i linie 61 <strong>og</strong> 234 hønekyllinger i linie 62. Ved klækning blev alle<br />
kyllinger stammærket <strong>og</strong> vaccineret mod hønselammelse <strong>og</strong> derefter opdrættet i institutionens<br />
nuværende opdrætningsstalde.<br />
Tilsvarende procedurer blev gentaget i hver af de efterfølgende år d<strong>og</strong> således at der fra hver linie er<br />
opdrættet 200-250 hønekyllinger pr. linie pr. år, således at denne del af projektet er gennemført i tre<br />
generationer <strong>og</strong> således er Delmål 5 opfyldt med disse forsøg.<br />
På KVLs forsøgsgård i Tåstrup startede et forsøg med 300 kyllinger inddelt i 4 grupper med hver 75 dyr.<br />
Gruppe 1 blev inficeret med ugentlige doser af 50 Ascaidia galli æg, Gruppe 2 blev inficeret ugentligt med<br />
500 embryonerede æg, Gruppe 3 blev inficeret ugentligt med 2500 æg <strong>og</strong> endelig var Gruppe 4 en<br />
uinficeret kontrolgruppe. Herved efterlignedes hhv. lave, medium <strong>og</strong> høje smitteniveauer <strong>og</strong> kyllingernes<br />
velfærd <strong>og</strong> tilvækst blev sammenlignet med den uinficerede kontrolgruppe under hele opvæksten til<br />
æglæggere (16 uger), idet 5 dyr blev slagtet fra hver gruppe med 14 dags mellemrum, hvorefter total
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
146<br />
ormetællinger blev foretaget. Fra alle dyr blev en fæcesprøve udtaget hver 14. dag til bestemmelse af<br />
fækal ægudskillelse. Efter 16 uger blev de resterende høns ormebehandlet med Flubenol, <strong>og</strong> efter<br />
yderligere 14 dage blev alle dyr reinficeret med 500 æg for at simulere et ophold i et kontamineret miljø.<br />
Efter 8 uger blev forsøget derefter afsluttet <strong>og</strong> ormetællinger <strong>og</strong> fækal ægudskillelse blev foretaget på alle<br />
dyr.<br />
Et undersøgelse af spolormesmittens (Ascaridia galli) overlevelse i 3 hønsegårde, som tidligere er blevet<br />
kontamineret med spolormeæg, blev <strong>og</strong>så iværksat på KVLs forsøgsgård i Tåstrup. Over en periode af 4<br />
år er der med jævne mellemrum blevet udsat 10 tracer dyr i 3 løbegårde med forskellige smitteniveauer.<br />
Efter 14 dage i løbegårdene er de 3 x 10 dyr blevet overført til et parasitfritområde, hvor de blev holdt i 8<br />
uger før slagtning <strong>og</strong> estimering af parasitbyrde. Disse tiltag dækker stort set Delmål 4.<br />
Sammendrag<br />
Der er gennem projektperiodens 3 år, i hvert af årene iværksat forsøg med op til 700 høner i de Økohytter<br />
som DJF opførte i begyndelsen af 1997. I det første forsøg opdrættedes 4 forskellige<br />
linier/liniekrydsninger i det konventionelle system inden de som 16 uger gamle overførtes til Økohytterne.<br />
Formålet var at sammenligne 3 ekstensivt avlede linier/liniekrydsninger fra Hellevad Rugeriet i Vendsyssel<br />
med Isa-Brown. Den egentlige afprøvning sluttedes da hønerne havde været i lægning ca 7 måneder, <strong>og</strong><br />
resultatet var at IsaBrown lagde betydelig flere æg end de tre Hellevad linier, men IsaBrown havde på de<br />
7 måneder en dødelighed som følge af kannibalisme på 16%, mens der ikke var n<strong>og</strong>en tegn på<br />
tilsvarende aktivitet i Hellevad materialet. Tilsætning af aminosyren Methionin gav 1,5 g tungere æg, men<br />
ellers kunne der ikke iagttages n<strong>og</strong>en effekt. Efter afslutning af denne afprøvning blev 40 høner fra hver<br />
linie podet med spolormen Ascaridia galli; der var en betydelig genetisk forskel i parasitternes udvikling <strong>og</strong><br />
fekunditet i hønselinierne, selvom etableringen af spolorm var upåvirket. Der er således primært tale om<br />
en epidemiol<strong>og</strong>isk effekt, idet valget af en mindre modtagelig hønserace ser ud til at kunne nedsætte<br />
udskillelsen af parasitæg <strong>og</strong> dermed smittetrykket i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske hønsehold.<br />
De to efterfølgende undersøgelser i <strong>øko</strong>hytterne var koncentreret om belysning af<br />
opdrætningsbetingelser. I det første blev alle kyllinger indsat i Økohytterne som daggamle <strong>og</strong><br />
behandlingen i dette forsøg var høj versus lav lysintensitet (3 lux versus 30 lux) samt tidlig (6 uger) <strong>og</strong> sen<br />
(16 uger) adgang til udearealer. Der kunne ikke observeres n<strong>og</strong>en indflydelse af disse forskelle i<br />
opdrætning på den efterfølgende ægydelse <strong>og</strong> foderforbrug, derimod var gulvægsfrekvensen højere ved<br />
lav lysintensitet, hvilket resulterede i flere snavsede æg. - I den tredje <strong>og</strong> sidste undersøgelse var<br />
forsøgsfaktorerne: Opdræt med/uden flytning til ægproduktionsenheden, opdræt i konventionel/Økohytter<br />
<strong>og</strong> høj/lav belægning (3,5/7 høner pr. m²). Hvad angår indflydelse af opdrætningssystem er der ved 39<br />
ugers alderen en dårligere befjering hos de høner der er opdrættet konventionelt, <strong>og</strong> der er signifikant<br />
større æg når de er opdrættet i <strong>øko</strong>hytter. Højere belægningsgrad i æglægningsperioden resulterer i<br />
lavere ægydelse, flere gulvæg <strong>og</strong> der var lidt overraskende en bedre fjerdragt. Der blev i dette forsøg<br />
<strong>og</strong>så gennemført en omfattende undersøgelse af belægningsgradens betydning for opformering af A.galli<br />
infektioner, men det er for tidligt at fremkomme med endelige konklusioner, da dataanalyserne endnu ikke<br />
er afsluttet.<br />
Avl <strong>og</strong> selektion for tendens til fjerpilning har været succesfuld i den forstand at der på de 3 år forsøget<br />
har forløbet har været muligt at etablere en betydelig forskel i både fjerpilningstendens mellem linier, men<br />
<strong>og</strong>så fjerdragtens tilstand målt som områder med manglende befjering viser en betydende forskel<br />
svarende til at arvbarheden for fjerpilningstendens er blevet realiseret med en heritabilitet på omkring 0,2,<br />
hvilket svarer til det niveau, der gælder for æglægningsintensitet. N<strong>og</strong>et tyder imidlertid på, at der en<br />
uheldig genetisk korrelation med æglægnings inten- siteten.<br />
Resultaterne fra Tåstrupforsøget, hvor velfærd <strong>og</strong> tilvækst blev sammenlignet hos kyllinger udsat for 3<br />
niveauer af kontinuerlig smitte med spolormeæg viste, at signifikant færre orm udvikler sig til det adulte<br />
stadium, når smitten var høj. Dette havde igen en effekt på ægudskillelsen, der blev mindre ved høj<br />
smitte. Ved reinfektion etablerede signifikant færre orm sig i Gruppe 3 (højdosis). Dette indikerer at en<br />
immunitet udvikler sig i dyrene.<br />
Undersøgelsen af løbegårdenes smitteevne viste, at parasitæggene overlevede i mindst 4 år. Yderligere<br />
analyser af resultaterne er påkrævet, men meget tyder på at smitten formindskes med tiden, <strong>og</strong> at<br />
parasitbyden i de enkelte dyr har en større variation.
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
147<br />
Summary<br />
In each of the three year, a trial was started with up to 700 hens in the ”Eco cottage” build by DIAS at the<br />
beginning of 1997. The first trial was commenced by rearing four lines/line crosses in the conventional<br />
rearing system in Foulum and at the age of 16 weeks the pullets were transferred to the ”Eco cottage”.<br />
The purpose was to compare 3 extensively bred lines/line crosses from the small hatchery Hellevad in<br />
Vendsyssel with IsaBrown. The basic comparison was concluded at the time the hens had been in lay for<br />
7 month, and the major results was that IsaBrown had laid considerable more eggs than the three<br />
Hellevad lines, but also that the IsaBrown during the 7 months had a mortality caused by cannibalism on<br />
16% whereas the Hellevad lines did not show cannibalistic activity at all. Addition of the amino acid<br />
Methionine to the diet resulted in heavier eggs, otherwise no effect was observed. After concluding the<br />
basic test 40 hens from each of the lines were inoculated with eggs from Ascaridia galli; there was a<br />
considerable difference between lines in development and fecundity of the parasites, though the<br />
establishment of the roundworm was unaffected. It looks like that a choice of less susceptible lines could<br />
reduce the excretion of the parasite eggs and thus reduce the infection pressure in or<br />
ganic flocks of hens.<br />
The two following trial in the ”Eco cottage” were concentrated on the matter of rearing condition. In the<br />
second trial all chickens were placed as day-old in the ”Eco cottage” and the treatment was as follows:<br />
Law versus high light intensity (3 lux versus 30 lux) in a cross factorial trial with early or late access to<br />
outdoor areas (6 weeks versus 16 weeks. No influence of these treatments was observed on laying<br />
intensity or feed consumption, while the frequency of floor laid eggs was higher at law light intensity during<br />
rearing. – At the third trial the factors investigated was: a) Rearing in conventional houses versus Eco<br />
cottage, b) rearing with or without mowing before placing in the laying house at 16 weeks, and c) high or<br />
low density of birds during laying (3.5 hens or 7 hens per m² indoor, and 7 or 3.5 m² per hen outdoor). As<br />
to the a) hens reared in conventional systems had a poorer feather cover at 39 weeks and a lower egg<br />
size otherwise no effect was found. Higher density during the laying period resulted in poorer laying<br />
intensity, more eggs laid on floor and a bit surprising also a better feather cover. In this trial was also<br />
carried out a comprehensive investigation of the effect of density on infection level with the roundworm<br />
Ascaridia galli.<br />
Breeding and selection for tendency to feather pecking has been a success in the sense that significant<br />
difference was established between lines regarding tendency to perform feather pecking, but also the<br />
condition of the feather cover measured as areas with a lack of feather cover was different. The results<br />
obtained over the three generations corresponds to a realised heritability of feather pecking tendency of<br />
0.2, which is the level of heritability that exists for laying performance. Observations indicate that an<br />
antagonistic co-variation exist between laying performance and tendency to feather pecking.<br />
The results of the Tåstrup experiment, in which animal welfare and weight gain were compared in<br />
chickens exposed to 3 levels of continuous Ascaridia infection showed that significantly fewer worms<br />
developed into the adult stage at high infection levels. This was also reflected in lower egg excretion in the<br />
heavily infected chickens. Furthermore, significantly fewer worms established in the most heavily infected<br />
Group 3 after reinfection. Thus, the results indicate that the chickens acquire an effective resistance<br />
against Ascaridia infections.<br />
The examinations of persistence of infective Ascaridia eggs in contaminated outdoor runs showed that the<br />
nematode eggs survived for at least 4 years. Further analyses of the results are needed, but the results<br />
indicate that the soil infectivity becomes reduced with time, and that the parasite load in the individual<br />
chickens became more variable.<br />
Diskussion af forløb samt opnåede resultater<br />
Der blev i projektperiodens 3 år etableret et sikkert bevis for at det gennem avl lader sig gøre at reducere<br />
tendensen til fjerpilning. Arvbarheden herfor er fastlagt til 0,2 hvilket kan synes af lidt, men det svarer til f.<br />
eks. arvbarheden for læggeintencitet. Desværre er der indikationer for at ægydelsen er påvirket i uheldig<br />
retning, det er derfor et stærkt ønske at dette belyses fuldt ud. Resultaterne fra dette delmål blev<br />
præsenteret ved 1 st European Poultry Genetic Symposium i Mariensee i september 1999. Her udtrykte
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
148<br />
bl.a. chef-genetiker R. Preisinger fra Lohmann Tierzucht stor interesse for projektet <strong>og</strong> denne kontakt er<br />
vedligeholdt.<br />
Belægningsgraden indflydelse på fjerpilning viste lidt overraskende, at den høje belægning gav en bedre<br />
fjerdragt ved 39 uger, men samtidig hermed var der en betydelig dårligere æglægning, <strong>og</strong> at disse æg i<br />
højere grad blev lagt på gulvet. En anden observation var at græstæppet på udearealerne ved den lave<br />
belægning (7 m² pr. høne) netop kunne holdes intakt i perioden juni til september, mens græstæppet var<br />
næsten forsvundet ved den høje belægning (3.5 m² pr. høne). Hvad angår lysintensitet <strong>og</strong> alder ved<br />
adgang til udeareal i opdrætningsperioden, er der ikke identificeret virkning på den hønernes<br />
efterfølgende æglægningsmønster.<br />
Sammenligning i 1. Forsøg af, de to ekstensivt avlede linier fra Hellevad Rugeri <strong>og</strong> krydsningen mellem<br />
disse samt IsaBrown, viste en klar forskel mellem IsaBrown på den ene side <strong>og</strong> Hellevad linierne på den<br />
anden side. Isabrown var tydelig overlegen med hensyn til æglægning, men udviste til gengæld i denne<br />
afprøvning tydelig kannibalistiske adfærdsmønstre, der resulterede i at 16% af hønerne døde på 7<br />
måneder, - et sådant adfærdsmønster er uforenelig med den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske tankegang. Når det er svært at<br />
levere alt for håndfaste meninger skyldes det at vi i de to efterfølgende forsøg hvor vi <strong>og</strong>så har haft<br />
IsaBrown med, har vi ikke kunnet iagttage tilnærmelsesvis samme høje kannibalistisk tendens, selv i de<br />
opdrætningsbehandlinger, hvor forholdene var nærmest mulig det vi havde i 1. forsøg. I bestræbelserne<br />
på at få mere klarhed over dette fænomen, vil der blive foretaget simultane analyser af data fra alle 3<br />
forsøg.<br />
Foder spørgsmål har alene været forsøgsmæssigt behandlet hvad angår methionin. Dette skyldes dels at<br />
der ikke var tilstrækkelig kapacitet i projektet dels at vi var opmærksom på at der ved DJF i 1999 ville blive<br />
iværksat en undersøgelse af grovfoder til æglæggende høner som i store træk dækkede det område der<br />
var tænkt på i ansøgningsfasen under Delmål 1.<br />
Som det fremgår af publikationslisten har resultaterne af arbejdet i projektet været præsenteret i<br />
forskellige sammenhænge i ind- <strong>og</strong> udland. Den samlede analyse af hele projektet foregår i skrivende<br />
stund <strong>og</strong> vil ende op med 3-4 videnskabelige publikationer, disse analyser vil <strong>og</strong>så danne baggrund for et<br />
heldagsmøde afholdt som et temamøde om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk ægproduktion der planlægges holdt i november<br />
2000 på Forskningscenter Foulum. Der kan derfor dukke resultater <strong>og</strong> problemstillinger op af mere<br />
kompleks karakter vi ikke på nuværende tidspunkt har fået øje på.<br />
Publikationer<br />
Publikationer i tidsskrifter med referee<br />
Kjaer, J. and Sørensen, P. 1997 Feather pecking behaviour in White Leghorns, a genetic study. British<br />
Poultry Science, 38:333-341<br />
Indlæg ved kongresser, symposier <strong>og</strong> lignende<br />
Langbæk, H. 1997 Effekten af flokdensitet <strong>og</strong> klimavariation for overlevelsen af Ascaridia galli i<br />
udendørsfolde med fritgående høns. Projektrapport, KVL<br />
Kjaer, J. B. 1998 Feather pecking and open field behaviour in grey partridge (Perdix perdix) fed two<br />
levels of tryptophan. Proceedings 6th Asian Pacific Poultry Congress. Nagoya 410-411.<br />
Schou, T.W., A.Permin, A.Roepstorff, J.Kjær & P.Sørensen (1999): Ascaridia galli infections in 4<br />
different layer-lines. Proceedings of the 17'th International Conference of the World Association for<br />
the Advancement of Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, Copenhagen, Denmark, 15-19 August 1999. G.7.47.<br />
Schou, T.W., A.Permin, A.Roepstorff, J.Kjær & P.Sørensen (1999): Ascaridia galli infections in 4<br />
different layer-lines. NJF-seminar no 303 ”Ecol<strong>og</strong>ical Animal Husbandry in the Nordic Countries”<br />
16-17 september 1999.<br />
Sørensen, P. & Kjaer, J.B. 1999 Comparison of high yielding and medium yielding laying hen in an<br />
organic system. Abstract of poster presented at European Poultry Symposium, Mariensee.<br />
Sørensen, P 1999 Non commercial breeds. Paper presented at the seminar Ecol<strong>og</strong>ical Animal<br />
Husbandry in the Nordic Countries. NJF Seminar No 303, Horsens, september 1999.<br />
Sørensen, P. 1999 Avlsmæssige muligheder for en ”alternativ høne” Presenteret ved workshop om
Projekt II.6 Ægproduktionssystemer<br />
149<br />
Økol<strong>og</strong>isk Hønnikeproduktion. Økol<strong>og</strong>iens hus, Århus 4/11 1999.<br />
Kjaer, J. B. & Isaksen, P. 1998 Individual use of the free range area by laying hens and effect of<br />
genetic strain. In: Proceeding of 32. Congress of the International Society for Applied Ethol<strong>og</strong>y. Eds<br />
Isabelle Veissier & Allain Boissy. July 1998 in Clermont-Ferrant, Frankrig p 88.<br />
Kjaer, J. B., Sørensen, P & Su, G. 1999 Selection on feather pecking behaviour in White Leghorn<br />
chickenss: Selection pr<strong>og</strong>ram and direct responses. Proceedings of XVI Congresso Latino<br />
Americano de Avicultura, Peru 1999.<br />
Delmål 3 har været genstand for medieverdenens interesse <strong>og</strong> blevet omtalt i to TV-udsendelser i<br />
1997.<br />
Planlagte publikationer<br />
Performance, behaviour and health in small scale free range egg production as affected by genetic<br />
stock, rearing environment and stocking density. Manuscript in preparation for British Poultry<br />
Science.<br />
Performance, behaviour and health in small scale free range egg production as range area.<br />
Manuscript in preparation for British Poultry Science.<br />
Kjaer, J.B., Sørensen, P. & Su, G. Selection on feather pecking behaviour in White Leghorn chickens:<br />
Selection pr<strong>og</strong>ram and direct respons. Manuscript submitted for Applied Animal Behaviour<br />
Science.<br />
Permin, A., Nansen, P. and Bisgaard, M. (2000). The survival of Ascaridia galli eggs on open pastures.<br />
In prep.<br />
Permin, A., Bisgaard, M., Frandsen, F. & Pearman, M. (2000). Ascaridia galli populations in chickens<br />
following trickle infections with different dose levels. In prep.<br />
Schou, T.W., A.Permin, A.Roepstorff, J.Kjær & P.Sørensen (1999): Ascaridia galli infections in 4<br />
different layer-lines. Manuscript in preparation til Veterinarian Parasitol<strong>og</strong>y.<br />
Roepstorff, A., Permin, A. Kjær, J. & Sørensen, P The influence of stocking rate on transmission of<br />
Ascaridia Galli in organic egg layers. Manuscript in preparation.<br />
Et temamøde om Økol<strong>og</strong>isk Ægproduktion, hvor projektets resultater vil være de væsentligste bidrag,<br />
er planlagt til at blive afholdt ved DJF-Foulum i november 2000.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Jørgen Kjær var indskrevet som Ph. D. studerende på Institut for Husdyrbrug <strong>og</strong> –Sundhed på Den Kgl.<br />
Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole gennem projektperioden med projekttitlen ”Opdrætningsmetodens <strong>og</strong><br />
afstamningens indflydelse på udviklingen af fjerpilningsadfærd <strong>og</strong> kannibalisme hos æglæggende høner”,<br />
<strong>og</strong> den forventes forsvaret i første halvdel af 2000.<br />
Nationale samarbejdspartnere<br />
Projektets KVL-deltagere er samtidig med i FØJO’s projekter I.5, II.7 <strong>og</strong> II.8.<br />
Der er endvidere snæver kontakt til projekt I.5, idet Jørgen Kjær er Ph.D studerende ved Projektlederens<br />
sektion, endvidere vil nærværende projekt blive inkluderet i ektoparasit undersøgelserne<br />
Internationale samarbejdspartnere<br />
I forbindelse med fjerpilningskomplekset er der skabt kontakt til Prof W. Bessei på Hohenheim Universitet,<br />
Stuttgart i Tyskland med henblik på udvikling af en hurtigmetode til måling af fjerpilningstendens.<br />
Ligeledes er der snæver kontakt til forskningsarbejdet omkring fjerpilning der foregår i Wageningen i<br />
Holland, samt på Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala.
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.7 Svineproduktionssystemer<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 8999 1236. Fax 8999 1200.<br />
Den kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole (KVL)<br />
Institut for Veterinær Mikrobiol<strong>og</strong>i, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C<br />
Tlf. 3528 2780. Fax 3528 2774.<br />
Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS)<br />
Bülowsvej 27, 1790 København V<br />
Tlf. 3530 0100. Fax 3530 0120.<br />
Danske Slagterier (DS)<br />
Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V<br />
Tlf. 3311 6050. Fax 3391 0500<br />
Projektets leder:<br />
Forskningsleder John E. Hermansen, Danmarks JordbrugsForskning, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 8999 1236. Fax 8999 1200<br />
Projektmedarbejdere:<br />
DJF: Viggo Danielsen, Lise Dybkjær, Vivi Aa. Larsen, Laurits Lydehøj Hansen, Finn Møller,<br />
Anne Olsen, Mette Vaarst.<br />
KVL: Peter Nansen, Allan Roepstorff.<br />
SVS: Anne Feenstra.<br />
DS: Børge Mortensen, Henrik B. Lauritsen
Kontaktpersoner:<br />
Pr<strong>og</strong>ram II.7 Svineproduktionssystemer<br />
152<br />
John E. Hermansen, Danmarks JordbrugsForskning, Postboks 50, 8830 Tjele. Tlf. 8999 1236. Fax<br />
8999 1200.<br />
Allan Roepstorff, Den kongelige Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole (KVL), Institut for Veterinær<br />
Mikrobiol<strong>og</strong>i, Bülowsvej 13, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 3528 2780. Fax 3528 2774.<br />
Anne Feenstra, Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), Bülowsvej 27, 1790 København V. Tlf.<br />
3530 0183. Fax 3530 0181.<br />
Henrik B. Lauritsen, Danske Slagterier (DS), Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Tlf. 3311 6050.<br />
Fax 3391 0500.<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Projektets hovedformål:<br />
Projektets mål er at opnå øget viden om hvilke tekniske, <strong>øko</strong>nomiske <strong>og</strong> sundhedsmæssige resultater,<br />
der kan nås ved <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion under forskellige betingelser for såvel sohold som slagtesvin,<br />
samt at identificere kritiske forhold af betydning for opretholdelse af god sundhed, dyrevelfærd <strong>og</strong><br />
produktions<strong>øko</strong>nomi. Herudover er det specielt i slagtesvineproduktionen målet at belyse forskelligt<br />
grovfoders effekt på produktionsresultater, produktkvalitet <strong>og</strong> sundhed, samt at tilvejebringe et grundlag<br />
for at foreslå retningslinier for indretning af udendørs stiarealer, der tilgodeser slagtesvins adfærds- <strong>og</strong><br />
sundhedsmæssige krav.<br />
Vigtige delmål var<br />
• Etablering af samarbejde med private <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svineproducenter om undersøgelse af de<br />
væsentligste forhold i praksis i forhold til opretholdelse af god sundhed <strong>og</strong> produktions<strong>øko</strong>nomi<br />
• At undersøge betydning af udearealets størrelse <strong>og</strong> indretning for adfærd, sundhedstilstand <strong>og</strong><br />
tilvækst hos slagtesvin<br />
• At undersøge betydning af grovfoderniveau <strong>og</strong> –type for foderforbrug, tilvækst <strong>og</strong> produktkvalitet hos<br />
slagtesvin<br />
• At undersøge betydning af miljøskift i forbindelse med fravænning for slagtesvinenes sundhed,<br />
adfærd <strong>og</strong> produktionsniveau<br />
Dansk resumé<br />
Projektet omfattede undersøgelse hos fire private <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svineproducenter <strong>og</strong> en række forsøg med<br />
slagtesvin på den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøgsstation, Rugballegård. I de private <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske besætninger blev<br />
fokuseret på græsstyring for soholdet <strong>og</strong> de sundhedsmæssige resultater for hele svineholdet. På<br />
forsøgsstationen gennemførtes forsøg med grovfodertildeling, udearealets størrelse <strong>og</strong> indretning, samt<br />
betydningen af miljøskift for fravænnede grise.<br />
Der blev ikke observeret generelle alvorlige sundheds-/velfærdsmæssige problemer knyttet til den<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionsform. For søerne er kun observeret få stofskiftesygdomme, <strong>og</strong> der foregår<br />
tilsyneladende ingen alvorlig eller velfærdstruende afmagring eller yverskader ved de syv ugers<br />
fravænning. De væsentligste risikofaktorer for søerne er opblødte arealer, der kan medvirke til halthed <strong>og</strong><br />
risiko for solskoldning, hvis der ikke er skygge/sølemuligheder. Dødsårsagerne for pattegrisene var<br />
næsten udelukkende skader <strong>og</strong> sult.<br />
For slagtesvinenes vedkommende blev der konstateret flere sundhedsrisici i forbindelse med indretning af<br />
slagtesvinestalde, bl.a. begrundet i manglende erfaringer <strong>og</strong> til tider uhensigtsmæssige<br />
opstaldningsforhold for slagtesvin. Der blev fundet en særdeles god lungesundhed hos slagtesvinene.<br />
Forekomst af fravænningsdiarre var n<strong>og</strong>le steder udpræget.<br />
Forsøgene med slagtesvin blev gennemført i tre forskellige staldtyper med tilknyttet udeareal <strong>og</strong> indrettet<br />
enten som dybstrøelsesstald, straw flow eller delvis dybstrøelse. Alle staldtyper fungerede godt.
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
153<br />
Hovedparten af gødningen blev afsat på udearealerne, hvilket medførte et godt klima indendørs med lave<br />
koncentrationer af NH3, CO2, total støv <strong>og</strong> respirabel støv – væsentligt lavere end i traditionelle<br />
fuldspaltestalde. Endvidere var halmforbruget væsentligt lavere end i traditionelle dybstrøelsesstalde. I<br />
ingen af staldene foregik en opformering af endoparasitter.<br />
Tildeling af grovfoder <strong>og</strong>/eller mulighed for skygge/læ på udearealerne påvirkede i høj grad dyrenes<br />
adfærdsmønster <strong>og</strong> medførte i kombination en bedre velfærd for svinene, selv om disse i forvejen havde<br />
adgang til halm <strong>og</strong> relativt rigelig plads. F.eks. blev der fundet færre rifter <strong>og</strong> sår på hale, ører <strong>og</strong> krop ved<br />
tildeling af grovfoder. Endvidere blev gødeadfærden påvirket. Resultaterne kan bruges til at indrette<br />
stierne, således at gødningen falder på det mest hensigtsmæssige sted i forhold til indeklima <strong>og</strong><br />
muligheder for opsamling.<br />
Når udearealet blev øget til 1 m 2 pr. gris, opholdt flere grise sig udenfor, men der kunne ikke konstateres<br />
forskelle i aggressionen mellem grisene.<br />
Ved at reducere kraftfodertildelingen under samtidig tildeling af frisk græs eller græsensilage efter ædelyst<br />
blev der fundet en højere grovfoderoptagelse, lavere daglig tilvækst, bedre foderudnyttelse, højere<br />
kødprocent, mindre mørhed i kødet, men ellers ingen forskelle i kødets smagsegenskaber <strong>og</strong> saftighed.<br />
Overordnet set har grovfoderet en ernæringsmæssig værdi for grisene, men der kan kun nås en meget<br />
begrænset energioptagelse heraf. Tildelingen af grovfoder, samtidig med restriktiv kraftfodertildeling, kan<br />
derimod muliggøre en styring af grisenes tilvækst <strong>og</strong> kødprocent.<br />
Hyppigt fødes de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske grise på friland, mens opfodringen foregår i stalde med tilhørende udeareal.<br />
Hermed udsættes grisene for et væsentligt miljøskift. En foreløbig skønsmæssig vurdering, baseret på en<br />
sammenligning mellem indefødte grise i den blivende stald <strong>og</strong> udefødte grise, der flyttes ind, er, at de<br />
udefødte grise klarer miljøskiftet godt.<br />
Résumé<br />
The project comprehended a survey on four private organic pig-producing farms and a series of<br />
experiments with slaughter pigs on the ecol<strong>og</strong>ical research station, Rugballegård. In the private organic<br />
herds grass control concerning the sow herd and health aspects of the entire pig herd were in focus. At<br />
the research station, experiments were carried out with roughage, size and arrangement of the outdoor<br />
area and the importance to weaned piglets of shift of environment.<br />
No general, serious health or welfare problems caused by the organic production form were found.<br />
Apparently, there are no serious nor welfare threatening loss of weight or udder damage to the sows<br />
caused by the seven weeks of weaning. The most important risk factors for the sows are the burrowed in<br />
areas, which may cause lameness, and sun scorching if there are no shade/wallow possibilities.<br />
Among the slaughter pigs several health risks were found in connection with the arrangement of the<br />
slaughter pig paddocks, i.a. due to lack of experience and inappropriate slaughter pig housing. An<br />
excellent lung health of the slaughter pig was found. Diarrhoea in weaners was pronounced at times.<br />
The experiments with slaughter pigs were carried out in three different housing systems with outdoor<br />
areas and indoors arranged as deep litter, straw flow or partial deep litter pens. All housing systems<br />
functioned well. The major part of the manure was dropped on the outdoor areas, which gave a good<br />
indoor environment and concentrations of NH3, CO2, total dust and respirable dust considerably lower<br />
than in traditional slatted floor pig units. Moreover, the use of straw was considerably smaller than in<br />
traditional deep litter pens. None of the housing systems had a mass rearing of endoparasites. When the<br />
outdoor area was increased to 1 m 2 per pig, more pigs stayed outdoors, but no differences in the<br />
aggression between pigs were seen.<br />
The allocation of roughage and/or possibility of finding shelter in the outdoor areas influenced the<br />
behaviour of the animals significantly. The two things combined resulted in a better welfare of the pigs,<br />
although they had access to straw and relatively roomy conditions already. E.g. fewer scratches and<br />
wounds on tail, ears and body were found when allocating roughage. Furthermore, the manure behaviour<br />
was affected. The results may serve to arrange the pens so that the manure is dropped in the most<br />
appropriate places in relation to indoor environment and collecting possibilities.
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
154<br />
Reducing the concentrate allocation while giving fresh grass or grass silage ad libitum resulted in a higher<br />
roughage intake, lower daily growth rate, better feed conversion, increased lean percentage and less<br />
tenderness in the pork, whereas no difference in flavour attributes, taste or juiciness were seen.<br />
Comprehensively seen, roughage has a feeding value for the pigs, but only limited energy intake can be<br />
obtained hereof. The roughage, however, may permit a control of the growth rate of the pigs and the lean<br />
percentage.<br />
Frequently, the ecol<strong>og</strong>ical pigs are born outdoors, whereas the fattening takes place in pens with an<br />
outdoor area. Thereby the pigs are exposed to a drastic change of environment. An initial visual<br />
assessment, based on a comparison between pigs born indoors in their future pen with pigs born outdoor<br />
and moved, is that pigs born outdoors manage the environmental change well.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
Økol<strong>og</strong>isk svineproduktion er en af de svagest udviklede <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionsgrene i Danmark. Selv<br />
om der de seneste år er sket en flerdobling af den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske slagtesvineproduktion, udgør andelen p.t.<br />
højst 0,4% af den samlede slagtesvineproduktion. Interessen er således til stede, men<br />
erfaringsgrundlaget for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion både i Danmark <strong>og</strong> andre lande er yderst begrænset,<br />
<strong>og</strong> ved projektets start var det vanskeligt at finde <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske heltidssvinebedrifter i det hele taget.<br />
Kort tid efter projektstart blev der iværksat to andre projekter, der i vid udstrækning var baseret på<br />
samarbejde med eksisterende <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svinebedrifter. Derfor blev der etableret et samarbejde herom<br />
<strong>og</strong> en nøje koordinering af <strong>aktiviteter</strong>ne. I nærværende projekt blev fokuseret på den overordnede<br />
produktionsplanlægning, græsmarksstyringen for soholdet samt sundhedsforhold i besætningen.<br />
Der blev etableret samarbejde med fire svinebesætninger, hvoraf én var <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk, mens tre var under<br />
omlægning. Registreringerne blev planlagt således, at bedriftens produktions<strong>øko</strong>nomi <strong>og</strong> markdrift<br />
generelt kunne beskrives fra 1/1-1997, mens detaljer omkring besætningernes produktion <strong>og</strong> sundhed<br />
kunne beskrives fra medio 1997 <strong>og</strong> primo 1998. Svinebesætningerne har således generelt været under<br />
indkøring i projektperioden, <strong>og</strong> ved opgørelserne er derfor lagt mindre vægt på bedrifts<strong>øko</strong>nomien end<br />
oprindelig planlagt. Til gengæld er der fokuseret mere på græsmarksstyring <strong>og</strong> sundhedsforhold. Der<br />
blev specielt udarbejdet en plan til at beskrive infektionsprofilen i de enkelte besætninger ved hjælp af<br />
gødnings- <strong>og</strong> blodprøver, ligesom der blev foretaget obduktioner af alle døde pattegrise <strong>og</strong> fravænnede<br />
grise i givne perioder.<br />
Der blev ikke observeret generelle alvorlige sundheds-/velfærdsmæssige problemer knyttet til den<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionsform, selv ved nærværende intensive registrering. For søerne blev der kun<br />
observeret få stofskiftesygdomme (MMA frekvens = 0,4%), <strong>og</strong> der foregår tilsyneladende ingen alvorlig<br />
eller velfærdstruende afmagring eller yverskader ved de syv ugers fravænning, hvilket ellers har været<br />
en bekymring. I forhold til klima er de væsentligste risikofaktorer for søerne opblødte arealer, der kan<br />
medvirke til halthed, <strong>og</strong> risiko for solskoldning, hvis der ikke er skygge/sølemuligheder.<br />
Pattegrisedødeligheden er relativ høj ligesom i konventionelle frilandsbesætninger. Ofte er de døde<br />
pattegrise meget små <strong>og</strong> langt størstedelen dør inden for de første døgn. Dødsårsagerne er ikke<br />
infektiøse. De fleste dør på grund af skader <strong>og</strong> sult.<br />
For slagtesvinenes vedkommende er der konstateret flere sundhedsrisici i forbindelse med indretning af<br />
slagtesvinestalde, bl.a. begrundet i manglende erfaringer <strong>og</strong> til tider uhensigtsmæssige<br />
opstaldningsforhold for slagtesvin. Forekomst af fravænningsdiarré var n<strong>og</strong>le steder udpræget, <strong>og</strong> har på<br />
én bedrift betydet en uacceptabel dødelighed. Selv om der blev iværksat forebyggende tiltag med<br />
hensyn til stiindretning <strong>og</strong> fodring blev problemet ikke løst, <strong>og</strong> der er behov for mere fokus på kontrol af<br />
E-coli fravænningsdiarré under <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionsforhold.<br />
Den gennemsnitlige dødelighed i slagtesvineholdet var ca. 6%. Dette kan tildels skyldes, at flere af<br />
producenterne indsætter grisene i slagtesvinestalden direkte fra fravænning, <strong>og</strong> man på denne måde<br />
”flytter” dødeligheden fra smågriseperioden ind i slagtesvinestalden. I konventionelle besætninger er<br />
dødeligheden i slagtesvinestalden typisk på ca. 3%. Fra bemærkningerne på slagterierne kan nævnes,<br />
at frekvensen af brysthindear (kronisk brysthindebetændelse) ligger særlig lavt på 5,2%, hvilket er lavere<br />
end gennemsnittet for røde SPF-X besætninger. Den gennemsnitlige frekvens for brysthindear er i<br />
Danmark mellem 15 <strong>og</strong> 20%. På trods af de nævnte forhold muliggør <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionsforhold
således en god lungesundhed.<br />
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
155<br />
Overordnet vurderes det, at de anvendte metoder har været velegnet til at afdække kritiske forhold<br />
vedrørende dyrenes sundhed i praksis, men at der burde have været flere bedrifter inddraget. Det var<br />
imidlertid ikke muligt at finde flere velegnede bedrifter ved forsøgets start.<br />
De eksperimentelle undersøgelser med slagtesvin på Rugballegård har altovervejende kørt efter planen.<br />
Herved har forsøgene bidraget betydeligt til målet om at tilvejebringe et grundlag for at foreslå<br />
retningslinier for indretning af udendørs stiarealer, der tilgodeser slagtesvins adfærds- <strong>og</strong><br />
sundhedsmæssige krav. Resultaterne er bl.a. nyttiggjort i FØJO’s kommentering af reglerne for<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion.<br />
Ideen med at gennemføre forsøgene i tre forskellige staldtyper anses for at have givet værdifuld ekstra<br />
viden, <strong>og</strong> muliggøre en større generaliseringsgrad af resultaterne. I alle staldtyper blev der opnået gode<br />
produktions- <strong>og</strong> sundhedsmæssige resultater, <strong>og</strong> disse forsøgsstalde (som der ingen praktiske erfaringer<br />
forelå med ved projektets start) bør kunne give inspiration til indretning af eksisterende <strong>og</strong> nye stalde til<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svineproduktion i praksis.<br />
I denne sammenhæng bør den delvis dybstrøede stald nok ofres særlig opmærksomhed, idet der her er<br />
mulighed for et lavt halmforbrug samtidig med gode velfærdsmæssige forhold for dyrene <strong>og</strong> muligheder<br />
for at opsamle en betydelig del af gødningen. I det hele taget har undersøgelserne peget på flere tiltag,<br />
der kan tages i anvendelse for at få grisene til at gøde på det mest hensigtsmæssige sted.<br />
De anvendte udearealer har i alle tilfælde været en kombination af spalter <strong>og</strong> beton. Det har været<br />
forsøgt, om ikke det udeareal kunne ”beriges” som aktivitetsareal for grisene (ud over at være plads for<br />
grovfodertildeling). På to af udearealerne ved dybstrøelsesstalden har der været udlagt forskelligt<br />
rodemateriale bestående af sand, træflis eller champignonmuld. Grisene anvendte gerne disse<br />
materialer til at rode i, hvilket medførte, at der var knap dobbelt så mange grise på udearealer med disse<br />
rodematerialer i forhold til udearealer med betonbund. Desværre gødede grisene <strong>og</strong>så i<br />
rodematerialerne, som af hygiejniske årsager måtte fjernes efter 2-3 uger. Af arbejdsmæssige årsager er<br />
det derfor ikke umiddelbart realistisk at anvende rodematerialer på udearealerne, <strong>og</strong> det er foreløbigt<br />
opgivet at komme længere ad denne vej indenfor rammerne af nærværende projekt. Det ændrer d<strong>og</strong><br />
ikke ved, at mulighederne for berigelse af udearealerne bør yderligere undersøges.<br />
Grovfoderet spiller en rolle i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineprodukton – dels som foderkilde <strong>og</strong> dels som<br />
beskæftigelsesmateriale. I projektet blev der fokuseret på fiberrigt grovfoder som frisk kløvergræs,<br />
kløvergræsensilage <strong>og</strong> ensilage af byg-ærte helsæd, vel vidende at optagelsen <strong>og</strong> udnytttelsen heraf<br />
måtte være mindre end af mere letfordøjelige grovfoderemner som kartofler <strong>og</strong> roer. Årsagen til denne<br />
prioritering var dels, at det var disse fodermidler, der var det største ukendskab til i forhold til<br />
slagtesvineproduktioner <strong>og</strong> dels, at fiberholdige fodermidler baseret på N-fixerende afgrøder ofte vil<br />
være i ”overskud” på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svinebedrifter, der må inddrage sådanne afgrøder af sædskiftemæssige<br />
hensyn.<br />
Projektet har vist, at disse fodermidler har en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin, men at optagelsen<br />
<strong>og</strong> dermed deres andel af den samlede energiforsyning vil være begrænset. D<strong>og</strong> blev der opnået en<br />
højere kødprocent i slagtekroppen, <strong>og</strong> tildeling af grovfoder repræsenterer således en mulighed for at<br />
fodre dyrene mere restriktivt, uden at de på samme måde som ellers vil føle sult. De fiberrige fodermidler<br />
kan derfor udnyttes, som en kombination af foder <strong>og</strong> beskæftigelsesmateriale <strong>og</strong> i hvert fald for byg-ærte<br />
helsædsensilage er det dokumenteret at adgang hertil omdirigerede oral adfærd rettet mod stifælder <strong>og</strong><br />
medførte færre rifter <strong>og</strong> sår på grisene.<br />
Normalt fødes <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske grise på friland, mens opfodringen foregår i stalde med tilhørende udeareal.<br />
Herved udsættes grisene for et væsentligt miljøskift. Med henblik på at belyse betydningen af dette<br />
miljøskift blev der foretaget en sammenligning mellem grise, der var født inde i den ”blivende” sti (hvorfra<br />
soen blev fjernet ved fravænning), <strong>og</strong> grise (født på friland), der blev flyttet til en tilsvarende indesti med<br />
udeareal.<br />
Der opstod en række problemer med denne del af undersøgelsen i relation til rekruttering af søer <strong>og</strong><br />
sygdomsproblemer i besætningen, men en foreløbig skønsmæssig vurdering er, at udefødte grise<br />
overordnet set klarer skiftet godt til de rummelige <strong>og</strong> halmrige indendørs stier med adgang til udeareal.
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
156<br />
Sammenfattende vurderes det, at der er gode muligheder for (bl.a. under inddragelse af projektets<br />
resultater) at tilrettelægge den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svineproduktion således, at der opnås gode produktions- samt<br />
sundheds- <strong>og</strong> velfærdsmæssige resultater. Det er d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så klart, at produktionsformen er så forskellig<br />
fra konventionel svineproduktion, at det er svært for driftsledere at udnytte deres hidtidige erfaringer i<br />
produktionsstyringen, hvorfor der ofte ses meget varierende resultater. Derfor er der behov for øget<br />
fokus på management i sådanne systemer.<br />
Publikationer m.m.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Olsen, A.W., Vestergaard, E. M., Dybkjær, L., 1999. Different kinds of roughage as additional rooting<br />
substrates for slaughter pigs. Anim. Sci. In press.<br />
Olsen, A.W., 2000: Behaviour of slaughter pigs kept in pens with outdoor runs: I. Effect of access to<br />
roughage and shelter on oral activities. Livestock Production Science, Submitted February 2000.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F. & Bejrholm, C. 1999. Effect of different amounts of roughage and<br />
concentrate feed on production results and sensory meat quality of pigs. NJF-seminar om forskning i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk husdyrhold. Ecol<strong>og</strong>ical Animal Husbandry in the Nordic Countries. NJF-seminar No. 303,<br />
Horsens, Denmark 16 –17 September 1999, Abstract p. 29.<br />
Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F. & Bejrholm, C. 1999. Produktionsresultater <strong>og</strong> spisekvalitet i<br />
svinekød fra grise fodret med forskellig mængde grov- <strong>og</strong> kraftfoder. Intern rapport nr. 117, marts<br />
1999. Kirsten Jakobsen <strong>og</strong> Viggo Danielsen (red.) Temamøde vedr. Grovfoder <strong>og</strong> fiberrige<br />
fodermidler til svin, Afdeling for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i, Danmarks Jordbrugs- Forskning, 47-<br />
50.<br />
Danielsen, V., Hansen, L.L., Møller, F., Bejerholm, C. & Nielsen, S. 2000. Production results and<br />
sensory meat quality of pigs fed different amounts of concentrate and ad lib. clover grass or clover<br />
grass silage. In: Hermansen, J.E., Lund, V. & Thuen, E. (eds.). Ecol<strong>og</strong>ical Animal Husbandry in the<br />
Nordic Countries. DARCOF Report no. 2 (in press).<br />
Danielsen, V., Hansen, L.L. & Møller, F. 1998. Foderværdi <strong>og</strong> produktions-resultater for kløvergræs <strong>og</strong><br />
kløvergræsensilage til slagtesvin. John Hermansen (red.) FØJO- rapport nr. 1, 1998. Forskning i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion, 19-21.<br />
Dybkjær, Lise 1998. Miljøskift ved fravænning Et forsøg under opstart. FØJO-rapport nr. 1: 65-66.<br />
Feenstra, A.. 1999. A health monitoring study in organic pic herds. Abstract. NJF-seminar no. 303.<br />
Ecol<strong>og</strong>ical husbandry in the Nordic countries. Horsens. Denmark 16.-17. September 1999.<br />
Feenstra, A. 2000. A health monitoring study in organic pic herds. In: Hermansen, J.E., Lund, V. &<br />
Thuen, E. (eds.). Ecol<strong>og</strong>ical Animal Husbandry in the Nordic Countries. DARCOF Report no. 2 (in<br />
press).<br />
Hansen, L.L., Claudi-Magnussen, C. & Andersen, H.J. 1999. Økol<strong>og</strong>isk svineproduktions betydning for<br />
kød- <strong>og</strong> spisekvalitet. Intern rapport nr. 126, 1999 fra Danmarks JordbrugsForskning.. Temamøde<br />
torsdag d. 9. Dec. 1999. Status <strong>og</strong> visioner i koordineret dansk kødforskning. Afdeling for Animalske<br />
Fødevarer, 31-35.<br />
Hansen, L.L. Danielsen, V., Møller, F. & Bejerholm, C. 1998. Spisekvalitet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svinekød fra grise<br />
fodret med forskellig mængde grov- <strong>og</strong> kraftfoder. NJF-REDEGØRELSE/RAPPORT NR. 128 ISSN<br />
0333-1350. NJF-workshop i ekol<strong>og</strong>isk livsmedelskvalitet 19.-20 oktober 1998 på Sveriges<br />
lantbruksuniversitet, Uppsala, 69-73.<br />
Hermansen, J.E. 1998. Introduktion til forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion. FØJO-rapport nr. 1: 5-6.<br />
Larsen, V. Aa., Danielsen, V., Kristensen, V.F., Sehested, J. & Søegaard, K. 1998. Søer på græs.<br />
FØJO-rapport nr. 1: 47-52.<br />
Lauritsen, H.B., Sørensen, G.I. <strong>og</strong> Larsen, V.Aa., (1999): Organic pig production in Denmark. NJFseminar<br />
no. 303. Ecol<strong>og</strong>ical animal husbandry in the nordic countries, 16.-17. september 1999,
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
157<br />
Horsens, Danmark.<br />
Lauritsen, H. B. & Larsen, V. Aa. 1998. Økol<strong>og</strong>iske svinebedrifter – Produktionsbetingelser <strong>og</strong> -<br />
resultater. FØJO-rapport nr. 1: 23-32.<br />
Møller, F., 2000: Housing of finishing pigs within organic farming. In: Hermansen, J.E., Lund, V. &<br />
Thuen, E. (eds.). Ecol<strong>og</strong>ical Animal Husbandry in the Nordic Countries. DARCOF Report no. 2 (in<br />
press).<br />
Møller, F., Olsen, A., 1999: Housing of finishing pigs within organic farming. NJF-Seminar no. 303.<br />
Horsens, 16-17 September 1999, p. 31.<br />
Møller, F. & Olsen, A., 1998. Forsøg med staldindretning <strong>og</strong> udearealer til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske slagtesvin. FØJOrapport<br />
nr. 1: 7-12.<br />
Olsen, A., Dybkjær, L. & E.-M. Vestergaard, 1999: Byg-ært-helsædsensilage som rodemateriale til<br />
slagtesvin. Indlæg ved temadag 16. marts 1999. Intern rapport nr. 117, Danmarks<br />
JordbrugsForskning, 38-42.<br />
Olsen, A.W., 1998. Forskellige grovfodertyper som ekstra rodesubstrat til slagtesvin. FØJO-rapport nr. 1:<br />
67-69.<br />
Olsen, A.W. & Dybkjær, L., 1997: Different kinds of roughage as additional rooting substrates for<br />
slaughter pigs. Proceedings of the 31st Int. Congress of the Int. Soc for Applied Ethol<strong>og</strong>y. Prague,<br />
August 1997. 201-202. (2ed price in the competition for the best poster).<br />
Roepstorff, A., Nansen, P. & Møller, F. 1998. Parasitter i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk slagtesvineproduktion. FØJO-rapport<br />
nr. 1: 61-63.<br />
Vaarst, M., Feenstra, A., Roepstorff, A., Høgedal, P., Larsen, P., Larsen, V. Aa., Worm, R., Hermansen,<br />
J.E. & Lauritsen, H.B. 1998. Sundhedsforhold ved <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion. FØJO-rapport nr. 1: 33-<br />
45.<br />
Faglige artikler<br />
Hermansen, J.E. 1997: Organic farming and research in Denmark – from curiosity to accepted rational<br />
production, Caseus. 1, 36-37.<br />
Hermansen, J.E. 1996: Mere forskning i Økol<strong>og</strong>isk Svineproduktion. Landsbladet SVIN, 12-13. 1996.<br />
Hermansen, J.E. 1996: Økol<strong>og</strong>isk husdyrhold. Jord & Viden 24: 16-19. 1996.<br />
Larsen V. Aa., T. Stensig & V. Danielsen. 1997: Græsmarkens udnyttelse. Udendørs Nyt. 6:7-10.<br />
Lauritsen, H.B. <strong>og</strong> Larsen, V.Aa., 1998: Opstaldning med adgang til udendørsarealer. Udendørs Nyt,<br />
marts 1999.<br />
Lauritsen, H.B. <strong>og</strong> Larsen, V.Aa., 1998: Produktionsresultater for den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske svineproduktion.<br />
Udendørs Nyt, november 1998.<br />
Lauritsen, H. B. & Larsen, V. Aa., 1998: Økol<strong>og</strong>iforsøg <strong>og</strong> udvikling. DS-nyt.<br />
Lauritsen, H.B. <strong>og</strong> Larsen, V.Aa., 1998: Økol<strong>og</strong>iske svineproduktion – erfaringer fra udviklingsprojekt.<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, november 1998.<br />
Møller, F., 1999: Stalde til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske slagtesvin. Forskningsnytt, 8, 18-19.<br />
Møller, F., Morsing, S. & Andersen, L., 1999: Afdækning af åbninger fra stier til udearealer i<br />
slagtesvinestalde. Grøn Viden – Husdyrbrug, 11, 4 pp.<br />
Olsen, A. & F. Møller, 1999: Forsøgsstalde skal give bedre velfærd. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, 12. marts: 11.<br />
Olsen, A. & F. Møller. 1998: Lovende forsøg med staldindretning til <strong>øko</strong>- slagtesvin. Hyol<strong>og</strong>isk Tidsskrift.<br />
9: 31-33.<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Hermansen, J.E. 1997: Hvor går forskningen hen? Foredrag ved møde på Askov Højskole ”Økol<strong>og</strong>isk<br />
svinehold”, LØJ.
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
158<br />
Larsen, Vivi Aa. 1997: Frilandssvineproduktion <strong>og</strong> <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion. Foredrag ved årsmøde for<br />
studielandbrugsværter.<br />
Møller, F., 1998: Adgangsveje til udearealer i slagtesvinestalde. Kompendium ”Åbne staldtyper til svin”, 6<br />
pp.<br />
Olsen, A., 1998: Effekt af grovfoder <strong>og</strong> delvis overdækning af udendørs arealer på slagtesvins sociale,<br />
eksplorative <strong>og</strong> temperaturegulerende adfærd. Poster ved temadag om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion.<br />
Rugballegård den 4. juni 1998.<br />
Olsen, A., 1998: Forskellige grovfodertyper som ekstra rodesubstrat til slagtesvin. Poster ved temadag<br />
om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion. Rugballegård den 4. juni 1998.<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret<br />
Feenstra, A., Andreasen, M., Vaarst, M., 2000: Pig health studies in organic herds. Journal of Veterinary<br />
Medicine B.<br />
Hermansen, (ed.), 2000: Sygdoms- <strong>og</strong> sundhedsforhold i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion med fokus på<br />
forekomst af endoparasitter. DJF-rapport – mange forfattere.<br />
Olsen, A.W., Dybkjær, L., 2000: Behaviour of slaughter pigs housed in a barn with outdoor runs. II<br />
Temperature regulatory behaviour, comfort behaviour and dunging preferences. Livestock Production<br />
Science, Submitted march 2000.<br />
Olsen, A.W., Dybkjær, L., 2000. Behaviour of slaughter pigs kept in pens with outdoor runs: III.<br />
Distribution of pigs and dung in the different pen and outdoor areas. Livestock Production Science.<br />
Submitted march 2000.<br />
Olsen, A.W., Dybkjær, L., 2000: Effect of roughage and shelter on social behaviour of slaughter pigs<br />
housed in a barn with outdoor runs. Journal of Animal Welfare. Submittes april 2000.<br />
Olsen, A. W., 2000: Effect of shelter and roughage on slaughter pigs´oral, social and temperature<br />
regulatory behaviour when housed in a barn with outdoor runs. Ph.D.-thesis. Juli 2000.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
I regi af projektet gennemføres ph.d.-projektet ”Effekt af grovfoder <strong>og</strong> delvis overdækning af<br />
udendørsarealer på slagtesvins sociale, eksplorative <strong>og</strong> temperaturregulerende adfærd”, der<br />
samtidig støttes af Hans Kiers Fond under Dyrenes Beskyttelse ved Anne W. Olsen, der er<br />
indskrevet ved KVL, Institut for Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed. Studiet forventes afsluttet juli<br />
2000.<br />
Endvidere er gennemført specialeprojektet ”Kraftfoder/grovfoderrelationer til slagtesvin” ved<br />
Signe Nielsen, KVL, Institut for Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed, i tilknytning til projektet.<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Projektet er nøje koordineret med andre forskningsprojekter vedrørende <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svinehold inden for <strong>og</strong><br />
uden for FØJO. For studielandbrugs<strong>aktiviteter</strong> kan koordineringen skitseres på følgende måde:
“Studiebrug”<br />
“Projekter”<br />
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
159<br />
Øko-demo Studielandbrug DS-rullende<br />
Svineproduktionssystem<br />
(FØJO II-7)<br />
Frilandsvineproduktion<br />
DJF-normal<br />
Husdyrsundhed<br />
(FØJO I-5) Økol<strong>og</strong>isk svinekød<br />
(DS)<br />
Næringsstofbalancer <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
svinebrug<br />
I et tæt samarbejde mellem DS, Studielandbrug <strong>og</strong> DJF blev der lavet samarbejdsaftale med 4<br />
studielandbrugsværter, <strong>og</strong> der blev aftalt en arbejdsdeling for registreringerne mellem de deltagende<br />
parter. Øko-Demoprojektet <strong>og</strong> Studielandbrug foretager bedrifts- <strong>og</strong> planteregistreringer <strong>og</strong> analyserer<br />
denne del. Projekt ’Svineproduktionssystemer’ foretager sundhedsregistreringer, <strong>og</strong> DS foretager<br />
svineproduktionsregistreringer.<br />
Disse 4 studiebrug har således bidraget til følgende projekter: ’Svineproduktionssystemer’ (FØJO II.7),<br />
’Sundhedsfremmende <strong>og</strong> sygdomsforebyggende foranstaltninger i husdyrproduktionen’ (FØJO I.5),<br />
’Økol<strong>og</strong>isk svinekød’ <strong>og</strong> ’Næringsstofbalancer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion’.<br />
Gennem medarbejderfællesskab er der på sundhedssiden sikret koordinering mellem FØJO II.8 <strong>og</strong> I.5 <strong>og</strong><br />
på miljøsiden mellem FØJO II.8 <strong>og</strong> ’Næringsstofbalancer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion’. John E.<br />
Hermansen deltager i styregruppen for projektet Økol<strong>og</strong>isk Svinekød.<br />
For de eksperimentelle <strong>aktiviteter</strong> var der ligeledes sikret koordinering.<br />
Projekterne ’Svineproduktionssystemer’, ’Koncept for Økol<strong>og</strong>isk Svineproduktion’ (Bent H. Andersen) <strong>og</strong><br />
’Fiberrige fodermidler til svin’ (I.6) samt ’Kombinationen af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
husdyrproduktionssystemer’ indeholder alle <strong>aktiviteter</strong> vedrørende grovfoder til svin. Koordinering af disse<br />
er foregået ved regelmæssige møder mellem projektdeltagerne. John E. Hermansen <strong>og</strong> Henrik B.<br />
Lauritsen deltager endvidere i faglig følgegruppe for projektet ’Koncept for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion’.<br />
Sammenfattende er det opfattelsen, at der har været en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem de enkelte<br />
projekter <strong>og</strong> samtidig en nyttig gensidig information mellem deltagerne i de enkelte projekter. Gennem<br />
medarbejderfællesskab <strong>og</strong> møde<strong>aktiviteter</strong> med de nævnte projekter har nærværende projekt i høj grad<br />
virket som paraply for projekterne vedrørende <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion.<br />
Der er ikke formaliseret internationalt samarbejde.<br />
• Sundhed<br />
Slagtesvin<br />
Forår 97 Forår 97 Efterår 97 Efterår ?<br />
• Produktion Medio 97 Medio 97 Ultimo 97 ÷<br />
• Sundhed Medio 97 Medio 97 Ultimo 97 Ultimo 98<br />
Økonomi 01.01.97 01.01.97 01.01.97 01.01.97
Projekt II.7 Svineproduktionssystemer<br />
160
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Forskningscenter Foulum<br />
Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 8999 1900; Fax: 8999 1919<br />
E-mail: DJF@agrsci.dk<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole<br />
Center for Eksperimentel Parasitol<strong>og</strong>i<br />
Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C<br />
Tlf.: 3528 2828; Fax: 3528 2079<br />
E-mail: KVL@KVL.dk<br />
Projektets leder:<br />
Seniorforsker, Ph.D. Jakob Sehested<br />
Danmarks JordbrugsForskning<br />
Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i<br />
Forskningscenter Foulum<br />
Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 89 99 13 84; Fax: 89 99 15 25<br />
E-mail: Jakob.Sehested@agrsci.dk<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
Projektmedarbejdere:<br />
162<br />
Danmarks JordbrugsForskning:<br />
Seniorforsker Karen Søegaard, Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 8999 1900; Fax: 8999 1919, Karen.Soegaard@agrsci.dk<br />
Forskningsleder Viggo Danielsen, Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i; Viggo.Danielsen@agrsci.dk<br />
Seniorforsker Troels Kristensen, Afd. for Jordbrugssystemer; Troels.Kristensen@agrsci.dk<br />
Forskningsleder Jacob Holm Nielsen, Afd. for Animalske Fødevarer; JakobH.Nielsen@agrsci.dk<br />
Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole (Tlf.: 3528 2828; Fax: 3528 2079):<br />
Lektor Jesper Monrad, Institut for Veterinær Mikrobiol<strong>og</strong>i; JM@kvl.dk<br />
Projektår: 1996-1999<br />
Kontaktpersoner:<br />
Seniorforsker, Ph.D. Jakob Sehested, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrernæring <strong>og</strong> Fysiol<strong>og</strong>i,<br />
Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf.: 8999 1384; Fax: 8999 1525; E-mail: Jakob.Sehested@agrsci.dk<br />
Forskningslektor, Ph.D. Allan Roepstorff, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, Institut for Veterinær<br />
Mikrobiol<strong>og</strong>i, Center for Eksperimentel Parasitol<strong>og</strong>i, Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C<br />
Tlf.: 3528 2746; Fax: 3528 2774; E-mail: Allan.Roepstorff@vetmi.kvl.dk<br />
Projektets hovedformål:<br />
Hovedformålet var at belyse de overordnede bedriftsmæssige konsekvenser af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionssystemer<br />
med kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin, samt eksperimentelt at belyse betydningsfulde<br />
delelementer i disse systemer. Herunder var delmålene:<br />
• ved systemanalyse <strong>og</strong> modellering at belyse <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionssystemer med forskellige<br />
kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin.<br />
• at studere optagelse <strong>og</strong> udnyttelse af ensilage hos drægtige søer<br />
• at undersøge malkekøers produktionspotentiale, sundhed <strong>og</strong> næringsstofudnyttelse samt<br />
virkningerne på mælkens kvalitet, når køerne fodres på et lavt foderniveau med frisk <strong>og</strong>/eller<br />
konserveret kløvergræs alene eller suppleret med små mængder tilskudsfoder<br />
• at undersøge græsoptagelse <strong>og</strong> -udnyttelse samt indflydelse på kløvergræsafgrødens plantevækst,<br />
-produktion <strong>og</strong> -kvalitet i sammenlignende undersøgelser mellem kvæg <strong>og</strong> svin hver for sig samt i<br />
systemer, hvor kvæg <strong>og</strong> svin afgræsser samme mark enten ved samgræsning eller ved at skifte<br />
mellem dyrearterne i løbet af vækstsæsonen<br />
• at undersøge parasitbelastningen hos drægtige søer <strong>og</strong> førstegangsgræssende kvier ved græsning<br />
alene <strong>og</strong> ved samgræsning eller skifte mellem kvæg <strong>og</strong> svin.<br />
Projektets forløb:<br />
Resumé (dansk)<br />
Systemanalyse<br />
Modelberegningerne viste den højeste afgrødeproduktionen i system 1 (Malkekvæg på normalt<br />
foderniveau) på 56 hkg ts per ha mod 33 hkg ts i system 2 (Søer <strong>og</strong> slagtesvin) <strong>og</strong> 52 i system 3<br />
(Malkekvæg lavt foderniveau, søer <strong>og</strong> slagtesvin svin). Forskellene var primært knyttet til sædskiftet <strong>og</strong><br />
andelen af kløvergræs, men <strong>og</strong>så til niveauet af plantetilgængeligt kvælstof til kornafgrøderne.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
163<br />
Beregningerne viste, at de tre systemer gav basis for en animalsk produktion per 100 ha på; system 1) 81<br />
køer; 2) 71 søer <strong>og</strong> 3) 44 køer + 45 søer. Det registrerede gennemsnitlige udbytte i 1997 <strong>og</strong> 98 i de tre<br />
systemer varierede fra 42 til 67 hkg ts per ha, med det laveste udbytte i grisesystemet <strong>og</strong> de højeste i det<br />
blandede <strong>og</strong> kvægsystemet, som forventet på grundlag af modelberegningerne. Det er ikke muligt ud fra<br />
de to års resultater, fra en periode hvor sædskifterne var under indkøring, at anvende disse registreringer<br />
til en egentlig test af modelberegningerne. Der var d<strong>og</strong> et overraskende højt udbytte i kornafgrøderne i det<br />
rene svinesystem i betragtning af det lavere input af næringsstoffer.<br />
Mælkeproduktion<br />
Fodring af malkekøerne med kløvergræs <strong>og</strong> kløvergræsensilage året rundt uden tilskud af energirigt foder<br />
medførte en væsentlig reduktion af mælkeproduktionen <strong>og</strong> et forlænget interval mellem 1. <strong>og</strong> 2. kælvning.<br />
Desuden blev mælkens kvalitet forringet, idet mælken havde lavere proteinindhold <strong>og</strong> øget syregrad. Ved<br />
tildeling af en begrænset mængde energirigt tilskudsfoder, ca. 1/3, i forhold til normen var<br />
ydelsesreduktionen derimod overraskende lille, formentlig fordi køerne har været istand til at kompensere<br />
ved en højere optagelse af græs <strong>og</strong> ensilage. Ved en reduceret mængde tilskudsfoder var der en positiv<br />
effekt på mælkeproduktionen <strong>og</strong> mælkens proteinindhold af tungtnedbrydeligt protein i tilskudsfoderet til<br />
kløvergræsensilage men ikke til frisk kløvergræs. Resultaterne vedrørende græsningsadfærd tyder på, at<br />
køerne, som ikke fik tilskudsfoder, selekterede stærkere for de letfordøjelige dele af afgrøden <strong>og</strong> i højere<br />
grad undgik de strukturrige <strong>og</strong> tungere fordøjelige stængeldele end køerne, der fik normalt niveau af<br />
tilskudsfoder. Datamaterialet indeholder således en række spændende perspektiver, men kræver<br />
yderligere analyse før endelige konklusioner kan drages på en række felter.<br />
Samgræsning af kvier <strong>og</strong> drægtige søer<br />
Samgræsning reducerede førstegangsgræssende kviers smittetryk med nematoden Ostertagia ostertagi,<br />
som normalt vil fremkalde kliniske symptomer (diarré, vægttab) i sensommeren. Derimod havde<br />
samgræsning ingen målelig effekt på søernes belastning med knudeorm. Der var ingen parasitol<strong>og</strong>isk<br />
forskel på veksel- <strong>og</strong> samgræsning. Resultaterne vedrørende afgræsning <strong>og</strong> ensilage til drægtige søer<br />
viste, at søerne kan få dækket en væsentlig del af deres foderbehov ved afgræsning af kløvergræs eller<br />
ved adgang til kløvergræsensilage. Foderværdien ved afgræsning har i dette projekt svaret til 0,8-1,2 FEs<br />
daglig, mens værdien af forbrugt ensilage har svaret til 0,9- 1,4 FEs daglig. Græskvaliteten var markant<br />
bedre ved samgræsning end ved græsning med søer alene, <strong>og</strong> samtidig var både kviernes <strong>og</strong> søernes<br />
tilvækster markant højere i samgræsningssystemet end ved græsning med hver dyreart for sig.<br />
Overraskende var græskvaliteten dårligere <strong>og</strong> kløverandelen reduceret ved afgræsning med søer alene<br />
på høj belægningsgrad i forhold til normal belægningsgrad. Ifølge de praktiske erfaringer var der ikke<br />
adfærdsmæssige problemer ved samgræsning af de to husdyrarter. Projektets resultater har lovende<br />
perspektiver for anvendelse af samgræsning.<br />
Estimering af græsoptagelse ved alkanmetoden<br />
Forsøgene viste, at alkanmetoden var velegnet til bestemmelse af foderoptagelse <strong>og</strong> fordøjelighed af<br />
kløvergræs hos både køer <strong>og</strong> søer, såfremt det var muligt at estimere en præcis botanisk<br />
sammensætning af det optagne foder. Anvendelse af alkanpar C29/C32 gav de mest nøjagtige estimater.<br />
Bestemmelse af den botaniske sammensætning af optaget plantemateriale var derimod ikke sikker.<br />
Analyse- <strong>og</strong> beregningsmetoden er derfor under videreudvikling til at omfatte langkædede alkoholer, <strong>og</strong><br />
teknikken forventes fremover at kunne bidrage væsentligt til belysning af væsentlige aspekter vedrørende<br />
afgræsning.<br />
English summary<br />
Systems analysis<br />
The model calculations showed the highest crop production in system 1 (dairy cattle at normal feeding<br />
level) of 56 hkg DM per ha against 33 hkg DM in system 2 (sows and finishing pigs) and 52 in system 3<br />
(dairy cattle at low feeding level, sows and finishing pigs). The differences were primarily linked to crop<br />
rotation and clover grass share, but also to the level of plant accessible nitr<strong>og</strong>en to the cereal crops. The<br />
calculations showed that the three systems gave basis for an animal production per 100 ha of: system 1)<br />
81 cows; 2) 71 sows and 3) 44 cows + 45 sows. The recorded average yield in 1997 and ’98 in the three<br />
systems varied from 42 to 67 hkg DM per ha with the lowest yields in the pig system and the highest in<br />
the cattle and the mixed systems, as anticipated from the model calculations. It is not possible to do a real<br />
test of the model calculations on the basis of these two year's registrations as the crop rotation was under<br />
establishment during the period. However, there was a surprisingly high yield in the cereal crops in the allpigs<br />
system in consideration of the lower input of nutrients.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
164<br />
Milk production<br />
The feeding of the dairy cows with clover grass and clover grass silage during the year without<br />
supplement of energy rich feed caused a significant reduction of the milk production and an extended<br />
interval between 1 st and 2 nd calving. Furthermore the milk quality got poorer as the milk had a lower<br />
content of protein and increased degree of acidity. By assignment of a restricted quantity of energy rich<br />
feed supplement, approx. 1/3, compared with the standard, the reduction in yield was, in contrast,<br />
surprisingly small, probably because the cows have been capable of compensating through a higher<br />
intake of grass and silage. At a reduced quantity of feed supplement, a positive influence was seen on the<br />
milk production and milk protein content of supplementary feed with protein of low degradability to clover<br />
grass silage but not to fresh clover grass. The results concerning grazing behaviour indicate that the cows<br />
not assigned the feed supplement selected the easily digestible parts of the crop more intensively, and to<br />
a larger extent avoided the structure rich and heavier digestible culms than the cows assigned a normal<br />
level of feed supplement. The available data comprise a number of interesting perspectives but further<br />
analysis is needed.<br />
Mixed grazing with heifers and pregnant sows<br />
In first-time grazing heifers, mixed grazing reduced the intensity of infection with the nematode Ostertagia<br />
ostertagi which normally will provoke clinical symptoms (diarrhoea, loss of weight) in the late summer.<br />
However, mixed grazing had no measurable effect on the sows’ contamination with nodular worms. There<br />
were no parasitol<strong>og</strong>ical differences between alternate and mixed grazing. The results concerning grazing<br />
and silage for pregnant sows showed that a considerable share of the sows’ feed requirements could be<br />
covered through grazing of clover grass or through access to clover grass silage. The feed value by<br />
grazing corresponded in this project to 6.2 – 9.3 MJ NE per day, whereas the value of consumed silage<br />
corresponded to 6,9 – 10,8 MJ NE per day. The grass quality was significantly better by mixed grazing<br />
than by grazing with only sows, and at the same time the growth of both the heifers and the sows was<br />
significantly higher in the mixed grazing system than in the systems with separated species. Surprisingly,<br />
the grass quality was poorer and the clover share reduced at grazing with only sows on high stocking rate<br />
compared with normal stocking rate. According to the practical experiences, there were no behavioural<br />
problems with mixed grazing between the two species.<br />
Estimation of grass intake by the alkane method<br />
The experiments showed that the alkane method was suitable for determination of feed intake and<br />
digestibility of clover grass in both cows and sows if it was possible to estimate an exact botanical<br />
composition of the intaken feed. Application of the C29/C32 alkane pair gave the most exact estimates.<br />
Determination of the botanical composition of intaken plant material was, on the other hand, uncertain.<br />
The analysis and calculation methods are therefore being further developed to comprise long chained<br />
alcohols, and in future this technique is expected considerably to contribute throwing light on essential<br />
aspects relating to grazing.<br />
Diskussion af projektets forløb samt opnåede resultater<br />
Forløb<br />
Projektet har mundet ud i en række perspektivrige resultater af såvel praktisk som forskningsmæssig<br />
relevans. Projektet <strong>og</strong> samarbejdet i projektgruppen har været præget af entusiasme <strong>og</strong> synergi mellem<br />
de deltagende discipliner, <strong>og</strong> der er fra projektdeltagerne lagt betydelige ressourcer i projektet i forhold til<br />
projektets finansiering.<br />
Især i projektets første år, 1997, bar forsøget præg af, at der var tale om en indkøringsfase på<br />
Rugballegård angående såvel tekniske faciliteter, registrering som besætning. Der har i hele<br />
projektperioden været arbejdet med at sikre registrering <strong>og</strong> opsamling af de nødvendige data til<br />
systemanalyse <strong>og</strong> beskrivelse af omsætningen, såvel eksternt som internt på Rugballegård <strong>og</strong> i de<br />
etablerede systemer, men der har været betydelige ressourcemæssige problemer med at fremskaffe data<br />
af tilstrækkelig kvalitet. Etablering af so-besætningen med indkøbte gylte var sammenfaldende med de<br />
første studier af afgræsningssystemerne, <strong>og</strong> den første afgræsningssæson må derfor betragtes som en<br />
indkøringsperiode for besætning <strong>og</strong> personale. Ko-besætningen viste sig at have et relativt lavt<br />
ydelsespotentiale, hvilket ikke kun skyldes de genetisk bestemte anlæg, men muligvis <strong>og</strong>så kan skyldes<br />
for stærk fodring af opdrættet i de forudgående år. Desuden er der under forsøget gennemført store<br />
ombygninger af kostalden <strong>og</strong> installering <strong>og</strong> indkøring af nyt teknisk udstyr, hvilket har gjort, at der f.eks.<br />
ikke kunne laves individuel registrering af grovfoderoptagelsen før i forsøgets sidste del. I den oprindelige<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
165<br />
projektplan var det planlagt at belyse græsningssystemer med søer alene samt med søer <strong>og</strong> kvier i<br />
samme system i to græsningssæsoner - 1997 <strong>og</strong> 1998. Af hensyn til primært de parasitol<strong>og</strong>iske<br />
undersøgelser blev det d<strong>og</strong> i foråret 1997 besluttet at medtage et græsningssystem med kvier alene. Da<br />
de foreløbige resultater viste sig at være meget perspektivrige <strong>og</strong> fik betydelig opmærksomhed fra<br />
omverdenen, blev det prioriteret at fortsætte forsøget <strong>og</strong> styrke basis for resultaterne i sæsonen 1999.<br />
Der har i løbet af projektperioden været en række personaleændringer, herunder skift af projektleder i<br />
forbindelse med at Verner Friis Kristensen gik på efterløn 1. juli 1999.<br />
Resultater<br />
Systemanalyse<br />
Der blev pr<strong>og</strong>rammeret en model i regneark med det formål at kunne fastholde input/output relationerne<br />
såvel internt mellem mark, lagre <strong>og</strong> stald som eksternt mellem systemet <strong>og</strong> omgivelserne i de tre<br />
systemer på Rugballegård. Modelberegningerne viste den højeste afgrødeproduktionen i system 1<br />
(Malkekvæg på normalt foderniveau), 56 hkg ts per ha mod 33 hkg ts i system 2 (Søer <strong>og</strong> slagtesvin) <strong>og</strong><br />
52 i system 3 (Malkekvæg lavt foderniveau, søer <strong>og</strong> slagtesvin svin). Forskellene var primært knyttet til<br />
sædskiftet <strong>og</strong> andelen af kløvergræs, men <strong>og</strong>så til niveauet af plantetilgængeligt kvælstof til<br />
kornafgrøderne. I system 1 var der således 131 kg N per ha til vårkorn mod 56 kg N per ha i system 2.<br />
Udgangspunktet for ko-besætningen i system 1 var 5366 FE per årsko <strong>og</strong> en forventet produktion på<br />
7357 kg mælk (EKM) <strong>og</strong> 42 kg tilvækst. I system 3 var foderniveauet reduceret med 730 FE, hvorved<br />
andel af grovfoder blev øget fra 64 pct. til 87 pct. af de optagne FE, <strong>og</strong> ydelsen blev reduceret til 6286 kg<br />
EKM. I både system 2 <strong>og</strong> 3 blev grisene fodret med moderate mængder grovfoder således at<br />
produktionsniveauet ikke forventedes at blive påvirkes i forhold til ”normal” fodring. Modelberegningerne<br />
viste således, at de tre systemer gav basis for en animalsk produktion per 100 ha på; system 1) 81 køer;<br />
2) 71 søer <strong>og</strong> 3) 44 køer + 45 søer.<br />
Dalgård et al. (1998) har med udgangspunkt i modelberegningerne for svinesystemet på Rugballegård<br />
diskuteret mulighederne for at begrænse bedriftens N-overskud ved <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion. I<br />
samarbejdede mellem DJF, LR <strong>og</strong> DMU er der bidraget til udvikling af et koncept for beregning af<br />
næringsstofbalancer på mark-, stald- <strong>og</strong> bedriftsniveau. Internationalt er arbejdet med<br />
næringsstofbalancer præsenteret af Sveinson et al. (1998).<br />
Det registrerede gennemsnitlige udbytte i 1997 <strong>og</strong> 98 i de tre systemer varierede fra 42 til 67 hkg ts per<br />
ha, med det laveste udbytte i grisesystemet <strong>og</strong> de højeste i det blandede <strong>og</strong> kvægsystemet, som forventet<br />
på grundlag af modelberegningerne (Oudshoorn & Kristensen, 1999). Det er ikke muligt ud fra de to års<br />
resultater fra en indkøringsperiode af sædskifterne at anvende disse registreringer til en egentlig test af<br />
modelberegningerne. Der er d<strong>og</strong> et overraskende højt udbytte i kornafgrøderne i det rene svinesystem i<br />
betragtning af det lavere input af næringsstoffer. Udbyttet i vårkorn var således i 1998 41 hkg kerne per<br />
ha i svine- <strong>og</strong> det blandede system mod kun 33 hkg i kvægsystemet, hvor der var forventet det højeste<br />
udbytte.<br />
Mælkeproduktion<br />
Fodring af malkekøerne med kløvergræs <strong>og</strong> kløvergræsensilage året rundt uden tilskud af energirigt foder<br />
(linie L) medførte en reduktion af mælkeproduktionen på 4,6 kg energikorrigeret mælk (EKM) pr.<br />
malkedag, i forhold til tilskud af energirigt foder efter danske fodringsnormer (linie N). Ved tildeling af ca.<br />
en tredjedel af den mængde energirigt tilskudsfoder, der blev givet til normholdet, var ydelsesreduktionen<br />
overraskende kun på 1,3 kg EKM pr. malkedag (linie L+). En stor andel af det energirige foder blev<br />
således udnyttet med en meget lav effektivitet (ca. 6 %) til mælkeproduktion. Denne effektivitet udtrykker<br />
effektiviteten af det anvendte energirige foder, når køerne har fri adgang til det anvendte grovfoder.<br />
Effektiviteten vil derfor være meget afhængig af tilgængeligheden <strong>og</strong> kvaliteten af grovfoderet. Det<br />
betyder <strong>og</strong>så, at ved en reduceret tilgængelighed eller øget pris på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk korn <strong>og</strong> lignende fodermidler<br />
kan en stor del af disse sandsynligvis udskiftes med kvalitetsgrovfoder uden drastiske fald i produktivitet.<br />
Som forventet var der positiv effekt på mælkeproduktionen <strong>og</strong> mælkens proteinindhold af<br />
tungtnedbrydeligt protein (f.eks. varmebeh. rapskager) i tilskudsfoderet til kløvergræsensilage men ikke til<br />
frisk kløvergræs (Wilkins, 1974, Kristensen 1983; Kristensen & Aaes, 1998).<br />
På linie L var der et signifikant længere interval mellem 1. <strong>og</strong> 2. kælvning på 409 dage end mellem de<br />
senere kælvninger (363 dage). Der var ikke forskel på kælvningsintervallet hos de øvrige køer på de tre<br />
linier. Dette skyldes sandsynligvis at førstekalvskøerne på linie L har været i en mere negativ<br />
energibalance i første del af drægtigheden <strong>og</strong> dermed haft sværere ved at opnå en ny drægtighed end<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
166<br />
førstekalvskøerne på de øvrige linier (Stevenson et al., 1997). Denne teori underbygges af<br />
huldvurderingerne, som viser et betydeligt huldtab hos førstekalvskøerne på linie L i laktationens første 2<br />
måneder. Tilsvarende ses ikke på de to øvrige linier. Til gengæld var der tendens til flere malkedage i<br />
laktationen hos førstekalvskøerne på både linie L <strong>og</strong> L+ hvilket sammenholdt med ydelsesdata tyder på<br />
en bedre vedligeholdelse af laktationen hos disse grupper af køer. Det er før beskrevet, at<br />
fodringsstrategien påvirker laktationskurvens form, men ikke nødvendigvis den totale laktationsydelse<br />
(Østergaard, 1979; Kristensen & Kristensen, 1998). Datamaterialet fra Rugballegaard kræver yderligere<br />
analyse angående disse spørgsmål før endelige konklusioner kan drages.<br />
Mælkens kvalitet var forringet på Linie L (lav energitildeling) i sammenligning med mælk fra linie N (normal<br />
energitildeling), idet mælken havde lavere proteinindhold <strong>og</strong> øget syregrad (lipolysegrad). Disse resultater<br />
er i overensstemmelse med andre forsøgsresultater på området (Stoobs et al., 1973; O'Keeffe, 1984;<br />
Lucey & Fox, 1992). Der er ofte sammenhæng mellem lipolysegrad <strong>og</strong> celletal, men overraskende var der<br />
et lavere celletal i mælken ved lav energitildeling end ved høj energitildeling. Årsagen til dette fænomen<br />
kendes ikke <strong>og</strong> skal man kunne beskrive årsagsammenhænge vil det være formålstjenligt at iværksætte<br />
mere tilbundsgående undersøgelser.<br />
Resultaterne vedrørende græsningsadfærd tyder på, at køerne på linie L har selekteret stærkere for de<br />
letfordøjelige dele af afgrøden <strong>og</strong> i højere grad undgået de strukturrige <strong>og</strong> tungere fordøjelige stængeldele<br />
end køerne på linie N.<br />
Samgræsning af kvier <strong>og</strong> drægtige søer<br />
De parasitol<strong>og</strong>iske undersøgelser viste, at samgræsningen kunne reducere de førstegangs-græssende<br />
kviers smittetryk med nematoden Ostertagia ostertagi, som normalt vil fremkalde kliniske symptomer<br />
(diarré, vægttab) i eftersommeren. Der var ingen forskel på resultaterne fra kvier på veksel- <strong>og</strong><br />
samgræsning. Effekten kunne mest tydeligt observeres på blodkoncentrationen af pepsin<strong>og</strong>en, som er et<br />
meget følsomt mål for den aktuelle parasitinducerede beskadigelse af maveslimhinden. Den sandsynlige<br />
årsagssammenhæng er, at de næseringede søer via deres græsningsadfærd eliminerer en væsentlig del<br />
af parasitlarverne (æder larver sammen med buskgræsset, eksponerer de øvrige larver for sol <strong>og</strong><br />
udtørring). Samgræssende søer synes at optage færre parasitter end søer, som græssede alene,<br />
sandsynligvis pga. en højere belægningsgrad.<br />
Resultaterne vedrørende afgræsning <strong>og</strong> ensilage til drægtige søer viste, at søerne kan få dækket en<br />
væsentlig del af deres foderbehov ved afgræsning af kløvergræs eller ved adgang til kløvergræsensilage.<br />
Foderværdien ved afgræsning har i dette projekt svaret til 0,8-1,2 FEs daglig, mens værdien af forbrugt<br />
ensilage har svaret til 0,9- 1,4 FEs daglig. Ved såvel afgræsning som ensilagefodring kan der<br />
sandsynligvis udnyttes større mængder til drægtige søer. Både ved samgræsning <strong>og</strong> ”alene-græsning”<br />
kan en forbedret styring af græsudbud til dyrene muligvis øge potentialet for græsoptagelse <strong>og</strong> –<br />
udnyttelse hos søer. I forbindelse med ensilagefodring kan potentialet for optagelse <strong>og</strong> udnyttelse<br />
forbedres ved fremstilling af ensilage af høj kvalitet <strong>og</strong> ved udfodringsmetoder, som begrænser spild.<br />
Græskvaliteten var markant bedre ved samgræsning end ved græsning med søer alene, <strong>og</strong> samtidig var<br />
både kviernes <strong>og</strong> søernes tilvækster markant højere i samgræsningssystemet end ved græsning med<br />
hver dyreart for sig. Det er sandsynligt, at den bedre græskvalitet <strong>og</strong> udnyttelse er medvirkende årsag til<br />
den højere tilvækst hos kvierne <strong>og</strong> søerne i samgræsningssystemet. For kviernes vedkommende var der<br />
endvidere en markant lavere belastning med løbetarmorm ved samgræsning, hvilket uden tvivl <strong>og</strong>så har<br />
været medvirkende til den bedre tilvækst hos kvierne i dette græsningssystem. Overraskende var<br />
græskvaliteten dårligere <strong>og</strong> kløverandelen reduceret ved afgræsning med søer alene på høj<br />
belægningsgrad i forhold til normal belægningsgrad. Det er d<strong>og</strong> vigtigt at være opmærksom på, at<br />
dyrearterne, alene eller sammen, har påvirket markens <strong>og</strong> afgrødens struktur meget forskelligt, hvilket<br />
gjorde det vanskeligt at definere <strong>og</strong> holde et ensartet græstilbud i de forskellige systemer.<br />
Der var ikke tilknyttet egentlige adfærdsstudier til projektet, men ifølge de praktiske erfaringer <strong>og</strong><br />
observationer var der ikke adfærdsmæssige problemer ved samgræsning af de to husdyrarter. Med<br />
hensyn til arbejdsindsats <strong>og</strong> styring viste vekselgræsningssystemet sig at være betydeligt vanskeligere at<br />
arbejde med end samgræsningssystemet. Vekselgræsning blev derfor udeladt i den sidste sæson.<br />
Samlet set er der på alle de belyste fronter meget lovende perspektiver for anvendelse af samgræsning<br />
fremfor græsning med hver art for sig.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
167<br />
Estimering af græsoptagelse ved alkanmetoden<br />
Forsøgene viste, at alkanmetoden var velegnet til bestemmelse af foderoptagelse <strong>og</strong> fordøjelighed af<br />
kløvergræs hos både køer <strong>og</strong> søer, såfremt det var muligt at estimere en præcis botanisk<br />
sammensætning af det optagne foder. Anvendelse af alkanpar C29/C32 gav i alle tilfælde de mest<br />
nøjagtige estimater. Bestemmelse af den botaniske sammensætning af optaget plantemateriale gav<br />
derimod estimater, der var signifikant afvigende fra en botanisk bestemmelse, hvor andelen af de enkelte<br />
plantefraktioner var bestemt ved håndseparation. Derfor er der gennemført en videreudvikling af<br />
analysemetoden til at omfatte langkædede alkoholer, <strong>og</strong> videreudvikling af beregningsteknikken er i gang<br />
med henblik på at opnå sikre estimater af sammensætningen af det optagne plantemateriale. Derfor<br />
forventes teknikken fremover at kunne bidrage væsentligt til belysning af mange aspekter omkring<br />
græsning.<br />
Lister over publikationer m.m.<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Hermansen, J.E. (1997): Organic farming and research in Denmark - from curiosity to accepted rational<br />
production. Caseus. 1:36-37.<br />
Søegaard, K; Sehested, J.; Danielsen, V. (2000): Mixed grazing with heifers and pregnant sows.<br />
Grassland Science in Europe, 5:359-361.<br />
Thamsborg, S.M., A.Roepstorff & M.Larsen (1999): Integrated and biol<strong>og</strong>ical control of parasites in<br />
organic and conventional production systems. Veterinary Parasitol<strong>og</strong>y, 84, 169-186.<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Danielsen, V.; Vestergaard, E.-M.; Sehested, J.; Kristensen, V.F. (1999): Fiberrigt foder i<br />
drægtighedsperioden <strong>og</strong> produktionsresultater for søer. In: Grovfoder <strong>og</strong> fiberrige fodermidler til<br />
svin, eds. K. Jakobsen & V. Danielsen. Intern rapport no. 117 fra Danmarks JordbrugsForskning,<br />
43-46.<br />
Hermansen, J.E. & Kristensen, T., 1998. Research and evaluation of mixed farming systems for<br />
ecol<strong>og</strong>ical animal production in Denmark. Proceedings from workshop ”Mixed farming systems in<br />
Europa”, Dronten, The Netherlands, 25-28 May, 1998, 97-102.<br />
Kristensen, T., (1998): Selvforsyning med foder på den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske malkekvægsbedrift. Landsudvalget for<br />
kvæg, Årsmøde 1998, Herning.<br />
Kristensen, I.S. & Kristensen, T. (1997): Animal production and nutrient balances on organic farming<br />
systems. Prototypes. Paper presented on 3. ENOF workshop, Ancona, 5-6 june, 1997. 28 pp.<br />
Kristensen, T.; Sehested, J. (1999): Dairy cows at pasture - a Nordic perspective. In: NJF-report no 126,<br />
Grazing and pasture management in the nordic countries. Nordic Association of Agricultural<br />
Scientists.<br />
Monrad, J.; Roepstorff, A.; Sehested, J.; Kristensen, V.F.; Schou, T.W. & Nansen, P. (1999):<br />
Parasitol<strong>og</strong>ical aspects of grazing heifer calves and sows on the same pasture. Bulletin of<br />
Scandinavian Society for Parasitol<strong>og</strong>y 9:21.<br />
Oudshoorn, F. & Kristensen, I.S. (1999): Crop yieds from three organic farm systems at Rugballegaard.<br />
In: Designing and testing crop rotations for organic farming, Proceedings from an international<br />
workshop, eds.: J.E. Olesen, R. Eltun, M.J. Gooding, E.S. Jensen & U. Köpke. DARCOF Report no<br />
1, 141-147. Danish Research Centre for Organic Farming.<br />
Roepstorff, A.; Monrad, J.; Sehested, J.; Nansen, P. (2000): Mixed grazing with sows and heifers -<br />
parasitol<strong>og</strong>ical aspects. In: Ecol<strong>og</strong>ical animal Husbandry in the Nordic Countries, (eds.) J.E.<br />
Hermansen, V. Lund & R. Tuen. Proceedings from NJF-seminar No. 303, Horsens, Denmark 16.-<br />
17. september.<br />
Sehested, J.; Breinhild, K.K.; Søegaard, K.; Danielsen, V.; Fernándéz, J.A.; Kristensen, V.F. (1999):<br />
Græsningssystemer <strong>og</strong> søers græsoptagelse på friland - foreløbige resultater fra Rugballegaard.<br />
In: Grovfoder <strong>og</strong> fiberrige fodermidler til svin, eds. K. Jakobsen & V. Danielsen. Intern rapport no.<br />
117, p. 14-20. Danmarks JordbrugsForskning.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
168<br />
Sehested, J.; Breinhild, K.K.; Søegaard, K.; V<strong>og</strong>nsen, L.; Hansen, H.H.; Fernándéz, J.A.; Danielsen, V.;<br />
Kristensen, V.F. (1999): Use of n-alkanes to estimate grass intake and digestibility in sows. In:<br />
Nutritional Ecol<strong>og</strong>y of Herbivores. Satellite Symposium: Emerging Techniques for Studying the<br />
Nutrition of Free Ranging Herbivores. Editors: Hugh Dove and S.W. Coleman. April 10-11, 1999.<br />
San Antonio, Texas. (CD-ROM).<br />
Sehested, J.; Søegaard, K.; Danielsen, V.; Kristensen, V.F. (2000): Mixed grazing with sows and heifers -<br />
effects on animal performance and pasture. In: Ecol<strong>og</strong>ical animal Husbandry in the Nordic<br />
Countries, (eds.) J.E. Hermansen, V. Lund & R. Tuen. Proceedings from NJF-seminar No. 303,<br />
Horsens, Denmark 16.-17. september.<br />
Faglige artikler<br />
Breinhild, K.K. (1999): Estimering af optagelse, fordøjelighed <strong>og</strong> sammensætning af græsmarksafgrøder<br />
hos græssende svin <strong>og</strong> kvæg ved anvendelse af n-alkananalyse. Masterafhandling, Institut for<br />
Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed. Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, 91 pp.<br />
Jacobsen, H. L. (1998): Produktionsintensitet i malkekvægbesætningen. Masterafhandling, Institut for<br />
Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, 80 pp.<br />
Kristensen, T. (1997): Effektivitet <strong>og</strong> intensitet i malkekvægbesætningen - produktion, N-overskud <strong>og</strong><br />
<strong>øko</strong>nomi. In: Driftledelse, foderforsyning <strong>og</strong> kvælstofudnyttelse i fremtidens landbrug. Intern<br />
Rapport nr. 91, Kap 1, p. 3-17. Danmarks JordbrugsForskning.<br />
Kristensen, V.F.; Sehested, J.; Danielsen, V.; Søegaard, K.; Kristensen, T. (1998): Samgræsning mellem<br />
svin <strong>og</strong> kvæg. In: Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion, ed. J.E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1,<br />
53-55. Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug.<br />
Larsen, V.Aa.; Danielsen, V.; Kristensen, V.F.; Sehested, J.; Søegaard, K. (1998): Søer på græs. In:<br />
Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk svineproduktion, ed. J.E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1, 47-52.<br />
Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug. (In Danish).<br />
Lynge, H. (1998): Produktionsintensitet i malkekvægbesætninger. Masterafhandling, Institut for<br />
Husdyrbrug <strong>og</strong> Husdyrsundhed, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, 80 pp.<br />
M<strong>og</strong>ensen, L., Kristensen, T. & Kristensen, I.S., (1998): Kvægmodeller. In: Produktionsmuligheder <strong>og</strong><br />
<strong>øko</strong>nomi på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter, (ed.) Folkmann, P.S. SJFI rapport nr 100, 158-172. Statens<br />
Jordbrugs- <strong>og</strong> Fiskeri<strong>øko</strong>nomiske Institut.<br />
Nissen, E. (2000): Græsningseffekter på kløver i afgræsningssystemer med søer <strong>og</strong>/eller kvier.<br />
Masterafhandling, Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole, 87 pp.<br />
Roepstorff, A.; Monrad, J.; Nansen, P.; Kristensen, V.F.; Sehested, J.; Danielsen, V.; Søegaard, K.;<br />
Kristensen, T. (1998): Parasitter hos samgræssende søer <strong>og</strong> kvier. In: Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
svineproduktion, ed. J.E. Hermansen. FØJO-rapport nr. 1, 57-59. Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk<br />
Jordbrug.<br />
Søegaard, K. & Kristensen, V. F., 1998. Afgræsningsforsøg med kvæg <strong>og</strong> svin. Forskningsnyt om<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbrug i Norden 4-5, 10-11. Sveriges Lantbruksuniversitet.<br />
Søegaard, K; Sehested, J. (1999): Kvæg <strong>og</strong> svin på fælles græs. Bovil<strong>og</strong>isk nr. 5, 20. Dansk Agrarforlag<br />
A/S.<br />
V<strong>og</strong>nsen, L. (1998): Bestemmelse af alkaner. Intern Rapport nr. 112, Danmarks JordbrugsForskning, 13<br />
pp.<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Projektet blev præsenteret på temadagen på Rugballegård <strong>og</strong> Bygholm i juni 1998. Projektet generelt<br />
samt undersøgelserne vedrørende estimering af græsoptagelse ved alkananalyser specielt har været<br />
beskrevet i Landsbladets tillæg Kvæg <strong>og</strong> Svin under nyt fra DJF. Samgræsningsforsøget er beskrevet i<br />
landbrugsmagasinet ”Furen”, som udgives af firmaet John Deere i mange lande. Der er givet orientering<br />
<strong>og</strong> rundvisning i forbindelse med besøg på Rugballegård <strong>og</strong> Forskningscenter Foulum for konsulenter <strong>og</strong><br />
andre grupper af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk interesserede. Der er givet foredrag <strong>og</strong> undervisning for studerende,<br />
konsulenter <strong>og</strong> landmænd flere gange hvert år.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
169<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler<br />
Under udarbejdelse<br />
Fernández, S., M.Šarkunas, P.Nansen & A.Roepstorff. Survival of Ostertagia ostertagi larvae on pasture<br />
under different simulated grazing conditions. Artikel i internationalt anerkendt tidsskrift.<br />
Roepstorff, A., J.Monrad, M.Šarkunas, J.Sehested, K.Søegård & V.Danielsen. Control of Ostertagia<br />
ostertagi by mixed grazing of heifers and sows. Artikel i internationalt anerkendt tidsskrift.<br />
Šarkunas, M., S.Fernández, A.Roepstorff, J.Monrad, J.Sehested & K.Søegård. Occurrence of infective<br />
Ostertagia ostertagi larvae on pastures in relation to pasture management. Artikel i internationalt<br />
anerkendt tidsskrift.<br />
Sehested, J.; Roepsdorff, A.; Søegaard, K.; Danielsen, V.; Monrad, J. Kombineret græsning med søer <strong>og</strong><br />
kvier i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk produktionssystem - med fokus på dyrenes produktion, paracittrykket <strong>og</strong><br />
græstilbudet. DJF-rapport.<br />
Planlagt<br />
• En international publikation om kløvergræsproduktion <strong>og</strong> -kvalitet i systemer med kvæg <strong>og</strong> svin<br />
• En international publikation om søernes græsning<br />
• En international publikation om estimering af græsoptagelse hos kvæg <strong>og</strong> svin ved hjælp af n-alkaner<br />
<strong>og</strong> langkædede alkoholer<br />
• En DJF-rapport om tilpasning af foderniveau <strong>og</strong> tilskudsfoder ved en øget andet <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk foder i<br />
foderrationen i malkekøer, inkl. betydning for mælkens kvalitet<br />
• En dansk eller internationale artikler om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionssystemer med kvæg <strong>og</strong> svin<br />
Endelig er det planen at beskrive resultater fra forskellige dele af projektet i danske landbrugsblade.<br />
Aktuelt er der fremsendt manuskripter til Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug.<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
I den oprindelige projektbeskrivelse stod anført, at man med relation til dette projekt påtænkte at opstarte<br />
en Ph.D.-uddannelse i samarbejde med forskerakademiet. Det blev d<strong>og</strong> ikke til n<strong>og</strong>et, idet den<br />
pågældende forsker overgik til andet arbejde.<br />
Der har været tilknyttet projektet en række specialestuderende. Veterinærstuderende Marija Makanina<br />
<strong>og</strong> Julija Volobujeva, Lithuanian Veterinary Academy, Kaunas, Litauen har i sommeren 1999 gæstet<br />
Center for Eksperimentel Parasitol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> deltaget i indsamling af prøver <strong>og</strong> data på Rugballegård, samt i<br />
kvantitering af parasitlarver i græs. Agronomstuderende Henrik Lynge, Kamilla Koefoed Breinhild, Eva<br />
Tine Nissen <strong>og</strong> Solvei Pedersen har været tilknyttet projektet i vedrørende henholdsvis<br />
"Produktionsintensitet i malkekvægbesætninger", "Estimering af optagelse, fordøjelighed <strong>og</strong><br />
sammensætning af græsmarksafgrøder hos græssende svin <strong>og</strong> kvæg ved anvendelse af nalkananalyse",<br />
" Græsningseffekter på kløver i afgræsningssystemer med søer <strong>og</strong>/eller kvier " samt<br />
"Alsidige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter med kvæg <strong>og</strong> svin".<br />
Thoirstein Sveinsson, islandsk forsker, har arbejdet med systemanalyser i relation til næringsstofbalancer<br />
i forbindelse med et ophold ved afdelingen i 1998.<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Projektet har tætte relationer til projekterne 2, 5, 6 <strong>og</strong> 7 i delpr<strong>og</strong>ram I samt til projekt 7 i delpr<strong>og</strong>ram II.<br />
Desuden er der tæt samarbejde med projekterne ”Udvikling <strong>og</strong> demonstration af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
jordbrugssystemer”, ”Økol<strong>og</strong>isk jordbrugs produktions<strong>øko</strong>nomiske potentiale” <strong>og</strong> Planteproduktion,<br />
næringsstofhusholdning <strong>og</strong> planteværn i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrugsbedrifter”. Der er i mange tilfælde<br />
personsammenfald mellem projekterne. Afgrøderegistreringerne er planlagt, så de kan supplere<br />
resultaterne fra studielandbrug i projektet ”Foderforsyning på kvægbedrifter”.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
170<br />
Karen Søegaard har et samarbejde med europæiske græsmarksforskere gennem FAO´s Lowland<br />
Grassland Sub-network White clover project. Viggo Danielsen har kontakt til Chambre D´Agriculture,<br />
Mayenne <strong>og</strong> INRA i Frankrig vedrørende udendørs sohold.<br />
Tre medlemmer af projektgruppen er medlemmer af en arbejdsgruppe under Nordiske<br />
Jordbrugsforskeres Forening (NJF) vedrørende forskning i græsning. Arbejdsgruppen arrangerede et<br />
seminar ’Grazing and pasture management in the nordic countries’ i forbindelse med NJF´s kongres i<br />
1999 hvori projektdeltagere bidr<strong>og</strong> med to indlæg: ’Growth, quality, and management of white clover<br />
grass pastures’ v. Karen Søegaard <strong>og</strong> Lars Nesheim; ’Dairy cows at pasture – a Nordic perspective’ v.<br />
Troels Kristensen <strong>og</strong> Jakob Sehested.<br />
I år 2000 afholdes General Meeting of European Grassland Federation i Danmark. Tre af projektgruppens<br />
medlemmer er ansvarlige for forskellige sessioner ved dette møde.<br />
I forbindelse med etablering <strong>og</strong> videreudvikling af n-alkanmetoden har der været samarbejde med lektor<br />
Hanne H. Hansen, Inst. for Husdyrsundhed <strong>og</strong> Husdyrvelfærd, Den Kgl. Veterinær- <strong>og</strong> Landbohøjskole.<br />
Research fellow, Ph.D. Mindaugas Šarkunas, Department of Infectious Diseases, Lithuanian Veterinary<br />
Academy, Kaunas, Lithuania. M.Šarkunas har været gæsteforsker ved Center for Eksperimentel<br />
Parasitol<strong>og</strong>i i 6 måneder af 1999 <strong>og</strong> har deltaget aktivt i meget væsentlige dele af dette års forsøg på<br />
Rugballegård.<br />
Research fellow, Ph.D. Silvina Fernández (Argentina) har været tilknyttet Center for Eksperimentel<br />
Parasitol<strong>og</strong>i siden 1996, først som Ph.D.studerende <strong>og</strong> siden som gæsteforsker. S.Fernandez har i<br />
sommeren 1999 gennemført et parallelt forsøg i Tåstrup, hvor hun har undersøgt parasitlarvers udvikling<br />
<strong>og</strong> overlevelse under forhold som efterligner samgræsningssituationen.<br />
Projekt II.8 Kombinationer af kvæg <strong>og</strong> svin i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrproduktionssystemer
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Jordbrugsfaglige <strong>og</strong> anvendelsesorienterede forsknings- <strong>og</strong> udviklingsopgaver i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug<br />
Projekttitel:<br />
II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF)<br />
Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 89 99 19 00. Fax 89 99 12 00.<br />
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU)<br />
Grenåvej 12, Kalø, 8410 Rønde<br />
Tlf. 89 20 17 00, Fax 89 20 15 15.<br />
Projektets leder:<br />
Seniorforsker Niels Halberg<br />
Projektmedarbejdere:<br />
Forsker Egon Noe, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 89 99 12 07. Fax 89 99 12 00. E-mail: Egon.Noe@agrsci.dk<br />
Kontaktpersoner:<br />
Seniorforsker Niels Halberg, Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Postboks 50, 8830 Tjele<br />
Tlf. 89 99 12 06. Fax 89 99 12 00. E-mail: Niels.Halberg@agrsci.dk<br />
Forsker Jens Reddersen, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Grenåvej 12, Kalø, 8410 Rønde<br />
Tlf. 89 20 17 00. Fax 89 20 15 15. E-mail: JRE@dmu.dk<br />
Projektår: 1996-1999
Projektets hovedformål:<br />
172<br />
DJF har igennem flere år udviklet beslutningsstøtteredskaber til landmænd <strong>og</strong> konsulenter med henblik<br />
på at støtte bl.a. den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbruger i dennes bestræbelser på at leve op til idealerne om størst<br />
mulig hensyntagen til natur <strong>og</strong> miljø (herunder sikring af artsrigdom i kulturlandskabet samt minimering af<br />
ressourceforbrug <strong>og</strong> næringsstoftab). I dette projekt søges n<strong>og</strong>le specifikke problemstillinger løst i<br />
forlængelse af tidligere projekter omhandlende udvikling af et "etisk regnskab for husdyrbrug". Der er<br />
behov for øget viden om forskellige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugeres måder at inddrage hensyntagen til natur- <strong>og</strong><br />
miljøværdier i driftsledelsen. Dette kan nuancere forståelsen af deres behov for <strong>og</strong> krav til formaliserede<br />
beslutningsstøtteredskaber, som kan fremme inddragelsen af bl.a. ressource- <strong>og</strong> miljøværdier i<br />
driftsledelsen. Der mangler viden til at operationalisere det enkelte landbrugs påvirkning af naturrigdom<br />
som supplement til de allerede udviklede indikatorer vedr. bl.a. næringsstofbalancer <strong>og</strong> energieffektivitet.<br />
Det er projektets mål at forbedre <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugeres muligheder for at inddrage miljø- <strong>og</strong><br />
naturhensyn i driftsledelsen. Målet er søgt løst gennem tre delprojekter:<br />
1. Integrering af natur- <strong>og</strong> miljøhensyn i driftsledelsen <strong>og</strong> brug af multikriterielt beslutningsstøtteværktøj.<br />
2. Indikatorer for påvirkning af landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værdier.<br />
3. Forskellige driftslederes holdninger til <strong>og</strong> succes med ukrudtsbekæmpelse<br />
Projektets forløb:<br />
Delprojekt 1 Integrering af natur- <strong>og</strong> miljøhensyn i driftsledelsen <strong>og</strong> multikriterielt<br />
beslutningsstøtteværktøj<br />
Forskellige jordbrugeres måde at inddrage hensyntagen til miljø- <strong>og</strong> naturværdier i driftsledelsen er blevet<br />
analyseret gennem kvalitative interviews <strong>og</strong> søgt generaliseret ved brug af bedriftsstile, som er en<br />
sociol<strong>og</strong>isk typol<strong>og</strong>iseringsmetode. Forskellige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landbrugeres holdninger til <strong>og</strong> tænkning i<br />
forhold til brug af beslutningsstøtteværktøj, som inddrager miljø- <strong>og</strong> naturaspekter, er blevet undersøgt i<br />
forbindelse med afprøvning af et Multiobjective Decision Support System (MODS).<br />
1.1 Analyse af forskellige jordbrugeres måde at inddrage hensyntagen til miljø- <strong>og</strong> naturværdier i<br />
driftsledelsen<br />
Der er gennemført kvalitative interviews med 16 landbofamilier (hvoraf 8 driver gården <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk), der alle<br />
har deltaget i projektet: udvikling af et Etisk regnskab for husdyrbrug <strong>og</strong> langsigtet planlægning med etisk<br />
regnskab. Syv af de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmænd er herudover blevet præsenteret for de under delprojekt 2<br />
udviklede indikatorer for påvirkning af landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værdier. Resultater fra denne interviewrunde<br />
har dannet grundlag for formuleringer af en række spørgsmål til et spørgeskema udsendt til samtlige<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmænd omlagt efter 1995.<br />
Undersøgelserne viser at de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugere er generelt positive overfor at integrere natur <strong>og</strong><br />
miljøhensyn på bedrifterne. Samtidig viser undersøgelsen, at der kan identificeres meget forskellige<br />
opfattelser af natur <strong>og</strong> miljø blandt <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmænd, <strong>og</strong> i forlængelse heraf <strong>og</strong>så forskellige<br />
holdninger til natur indikatorer som grundlag for inddrage disse aspekter i driftsledelsen, (se tabel).<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
173<br />
Nr. 1 2 3 5 6 7 8<br />
Naturkvali<br />
tet på<br />
bedriften<br />
Driftsledel<br />
se<br />
Effekt<br />
Økol<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug<br />
Subjekt:<br />
gøre n<strong>og</strong>et<br />
for den<br />
Data<br />
baseret<br />
Overrasket<br />
Refleksion<br />
God<br />
provokatio<br />
n<br />
Flere<br />
indikatorer<br />
Del af<br />
’organisme<br />
’<br />
Billeder/<br />
ideol<strong>og</strong>i<br />
Refleksion<br />
men uenig<br />
Negativ<br />
Dial<strong>og</strong> om<br />
værdier<br />
Naturkvalit<br />
et = den<br />
plejede<br />
natur<br />
Erfarings-<br />
baseret<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier<br />
? Botanik/<br />
Økol<strong>og</strong>i<br />
Ide/Erfarin<br />
gsbaseret<br />
Tal<br />
konkret<br />
- Alligevel<br />
provokeret<br />
- Negativ<br />
Redskab<br />
for<br />
konvention<br />
elle<br />
Erfarings-<br />
baseret<br />
Tal<br />
konkrete<br />
problemstil<br />
linger<br />
Oplevelser<br />
- det<br />
smukke<br />
Data<br />
baseret<br />
Bekræftet Refleksion<br />
:<br />
behandling<br />
af<br />
småbiotop<br />
Redskab<br />
for<br />
nyomlægg<br />
ere<br />
er<br />
Positiv<br />
provokatio<br />
n.<br />
Bange for<br />
politisk<br />
kontrol<br />
Økol<strong>og</strong>i<br />
Erfaring<br />
Data<br />
konkrete<br />
problemstil<br />
linger<br />
Refleksion<br />
: værdien<br />
af gamle<br />
biotoper<br />
God<br />
provokatio<br />
n<br />
Undgå at<br />
blive for<br />
selvtilfreds<br />
Økol<strong>og</strong>er hvis oplevelse af naturkvalitet ligger tæt på en biol<strong>og</strong>isk opfattelse af <strong>øko</strong>systemer (nr. 6 <strong>og</strong> 8 i<br />
tabellen), f.eks. knyttet til en botanisk interesse, har umiddelbart let ved at identificere sig med de<br />
præsenterede natur indikatorer. En anden opfattelse af natur kvalitet blandt <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>er er stærkt forbundet<br />
med oplevelse af det smukke f.eks. viben der synger <strong>og</strong> flyver i engen (7). Her er man positiv over for<br />
brugen af sommerfugle som indikator, (der er en del af oplevelserne i naturen) men negativ over for de<br />
botaniske indikatorer, da man ikke kender disse planter.<br />
Naturen kan <strong>og</strong>så opfattes som et væsen, man handler over for (nr. 1). Til denne opfattelse er det knyttet<br />
et ønske om at indikatorerne burde have fokuseret mere på dyrene i naturen som harer, fasaner <strong>og</strong><br />
råvildt. Den biodynamiske landmand (nr. 2) opfatter bedriften som en organisme. Naturkvalitet i<br />
forbindelse med bedriften er dermed knyttet til den menneskeskabte harmoni, der står i modsætning til<br />
kriterier om oprindelighed bag naturkvlitetsindikatorene. Den biodynamiske landmand udtrykte sig således<br />
<strong>og</strong>så stærkt kritisk over for de foreslåede natur indikatorer. Landmand nr. 3 er eksempel på en opfattelse<br />
af naturkvalitet på bedriften, der knytter sig til de traditionelle landmandsdyder om menneskeskabt orden,<br />
dvs. ideen om den plejede natur. Han har vanskeligt ved i det hele taget at forholde sig til de<br />
præsenterede naturkvalitetsindikatorer. Endelig er der <strong>og</strong>så <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmænd, for hvem naturkvalitet<br />
ikke spiller en rolle i deres bevidsthed. Det er andre forhold ved <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, der primært optager<br />
dem som f.eks. afsætning <strong>og</strong> fødevarekvalitet (nr. 5).<br />
Den kvalitative undersøgelse antyder <strong>og</strong>så, at <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>ernes holdning til de præsenterede indikatorer<br />
hænger sammen med den måde, de generelt indrager data i driftsledelsen på. Økol<strong>og</strong>iske landmænd, der<br />
anvender mange data <strong>og</strong> registreringer i deres driftsledelse, synes mindre kritiske over for at anvende<br />
indikatorer i forbindelse med beslutningstagning (nr. 1 <strong>og</strong> nr. 7) end de landmænd, der er mere<br />
erfaringsbaserede i deres driftsledelse (nr. 3, 4 <strong>og</strong> 5). Undersøgelsen antyder samtidigt, at hvis<br />
indikatorerne umiddelbart harmonerer med landmandens natursyn, er han positiv over for dem på trods af<br />
en erfaringsbaseret driftsledelse (nr. 6 <strong>og</strong> nr. 8).<br />
En hovedkonklusion af undersøgelserne er at selv om den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmands opfattelse af<br />
naturkvalitet ikke nødvendigvis stemmer overens med den opfattelse, der ligger bag naturkvalitets<br />
indikatorerne, kan indikatorer være et godt udgangspunkt for en dial<strong>og</strong> om naturkvalitet på den enkelte<br />
landbrugsbedrift (1, 2, 5, 6, 7, 8). Men en gensidig respekt for hinandens opfattelse af naturkvalitet synes<br />
at være en vigtig forudsætning for en konstruktiv dial<strong>og</strong>. Blandt de adspurgte <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>er var der delte<br />
holdninger til hvorvidt sådanne indikatorer kunne danne grundlag for udvikling af det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske
174<br />
værdigrundlag i forhold til naturkvalitet. En holdning er, at sådanne indikatorer er en kærkommen<br />
provokation udefra så man som <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>er ikke stivner i sin selvtilfredshed (1, 7 <strong>og</strong> 8). En anden holdning<br />
er, at indikatorerne bygger på en konventionel tankegang, <strong>og</strong> at de ikke fanger den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske idé <strong>og</strong><br />
dermed kan frygtes at fjerne diskussionen fra værdier (2 <strong>og</strong> 5).<br />
1.2. Forskellige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landbrugeres holdninger til <strong>og</strong> tænkning i forhold til brug af MODS, som<br />
inddrager miljø- <strong>og</strong> naturaspekter<br />
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugere der har omlagt i<br />
perioden 1995 til 1997, med henblik på at afdække den generelle holdning til at integrere natur <strong>og</strong><br />
miljøhensyn i driftsledelsen. Desuden undersøgtes i hvilket omfang, man er positiv overfor at anvende et<br />
beslutningsstøtte redskab indeholdende naturkvalitets indikatorer. Resultaterne viser, at hensyn til natur<br />
<strong>og</strong> miljø prioriteres relativt højt blandt de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske målsætninger, <strong>og</strong> at størstedelen mener, at disse<br />
hensyn <strong>og</strong>så skal tages inden for dyrkningsfladen. Blandt de adspurgte <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>er er der en stor enighed<br />
om, at den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktionsform er med til at tilgodese hensyn til natur <strong>og</strong> biodiversitet. Samtidig<br />
mener kun en 1/3 at disse hensyn er sikret af de nuværende regler, mens 1/3 mener at disse hensyn ikke<br />
er sikret via regler, underforstået at de skal sikres via de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugers holdninger <strong>og</strong> adfærd.<br />
Ca. 25% af de adspurgte er umiddelbart interesseret i at inddrage et beslutningsstøtte redskab a la etisk<br />
regnskab som grundlag for beslutningstagninger. Lidt under 40 procent angiver at de muligvis kunne<br />
være interesserede mens den resterende 1/3 afviser at ville inddrage et sådan redskab. Samtidig viser<br />
resultaterne, at der ikke er en sammenhæng mellem prioritering af hensyn til naturkvalitet <strong>og</strong> biodiversitet<br />
<strong>og</strong> holdninger til at anvende beslutningsstøtte redskaber.<br />
De ovennævnte kvalitative undersøgelser peger på, at holdninger til at anvende et<br />
beslutningsstøtteredskab, der indrager naturkvalitets indikatorer, mere er knyttet til måden at tage<br />
beslutninger på end holdninger til naturkvalitet. Denne hypotese er undersøgt via bedriftstilanalyser, hvor<br />
en bedriftsstil er udtryk for en bestemt overordnet ledelsesstrategi for bedriften. Undersøgelsen bekræfter,<br />
at der mellem de identificerede bedriftsstile blandt de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske landmænd er en meget stor forskel i<br />
holdninger til at inddrage beslutningsstøtteredskaber. Dette afspejler det omfang man i øvrigt inddrager<br />
data i driftsledelsen. Til gengæld tyder resultaterne ikke på, at der er sammenhæng mellem bedriftstil <strong>og</strong><br />
prioritering af værdier der knytter sig til naturkvalitet.<br />
Spørgeskemaundersøgelsen understøtter således resultaterne fra de kvalitative interview, at det vil være<br />
bestemte typer af landmænd der primært kan nås via beslutningsstøtte redskaber der inkluderer<br />
naturkvalitetsindikatorer. Ligeledes giver resultaterne anledning til at understrege betydningen af gensidig<br />
dial<strong>og</strong> mellem parterne der repræsenterer forskellige syn på naturkvalitet.<br />
Sammenfattende kan det konkluderes, at der er opbygget væsentlig ny viden vedrørende mulighederne<br />
for at samarbejde med jordbrugere om at inddrage naturhensyn i driftsledelsen, herunder behovet for<br />
dial<strong>og</strong>. Desuden dokumenterer de gennemførte undersøgelser, at den store spredning med hensyn til<br />
landbrugernes interesse for de nævnte hjælpeværktøjer i højere grad hænger sammen med deres<br />
generelle måde at planlægge <strong>og</strong> lede bedriften på end ved deres holdning til miljøspørgsmål.<br />
Delprojekt 2 Indikatorer for påvirkning af landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værdier<br />
Der er gennemført en række <strong>aktiviteter</strong> med henblik på at undersøge anvendeligheden af forskellige<br />
biol<strong>og</strong>iske mål, som indikator for naturværdier.<br />
2.1 Fuglenes fordeling i vinterlandskabet på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrbedrifter i relation til småbiotoper <strong>og</strong> de<br />
tilgrænsende dyrkningsflader<br />
Feltarbejde til specialeprojekt på <strong>Aarhus</strong> Universitet med månedlige linietakseringer af fugle på otte<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrbrugsbedrifter er gennemført oktober 1996 - maj 1997. Analyse <strong>og</strong> rapport er udgivet,<br />
se pkt. C.<br />
2.2 Ukrudtsfloraens betydning for forekomsten af den fritlevende insektfauna på dyrkningsfladen<br />
På baggrund af tidligere markforsøg analyseredes effekten på insektfaunaen af markukrudt - dels<br />
uspecifikke, kvantitative effekter af ukrudt (biomasse, skjul, m.m., der relaterer sig til indikatoren<br />
"ukrudtsvolumen") - dels specifikke, kvalitative effekter af ukrudtet (trækblomster for blomsterbesøgende<br />
insekter, værtplanter for planteædende insekter). Rapport er udgivet 1998 <strong>og</strong> en artikel til International<br />
publicering er submitted.<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
175<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
176<br />
2.3 Ukrudtsfloraen artsindhold <strong>og</strong> dens indflydelse på de planteædende insekters artsdiversitet<br />
MS-Access-database på litteraturdata er udviklet med henblik på forudsigelse <strong>og</strong> beregning af den<br />
potentielle insekt-artsdiversitet på baggrund af ukrudtsfloraens sammensætning. Databasen omfatter<br />
relationerne mellem:<br />
• ca. 40 ukrudtsarter (arter i tilbagegang i Danmark <strong>og</strong>/eller arter, der er alm. i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kornmarker)<br />
<strong>og</strong><br />
• planteædende insektarter knyttet til disse ukrudtsarter inkl. n<strong>og</strong>le enkle aut<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske karakteristikker.<br />
2.4 Urtefloraen i småbiotoperne på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter<br />
Et studenterprojekt, biol<strong>og</strong>isk projektarbejde, påbegyndt i juni 1997 <strong>og</strong> afsluttet januar 1998. Arbejdstitel<br />
"Urtefloraen i småbiotoperne på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter", hvor naturindholdet i småbiotoperne blev<br />
analyseret i relation til et udvalg af fysisk-strukturelle småbiotop-variable. De floristiske data er i første<br />
omgang i forenklet analyse anvendt til indikatorer i "Etisk regnskab 1996-97". Detaljeret analyse <strong>og</strong><br />
projektrapport foreligger.<br />
Data med artsforekomst <strong>og</strong> dækningsgrad fra ca. 480 faste prøveflader ligger gemt i database, <strong>og</strong> kan<br />
ved senere lejlighed genfindes med henblik på tidslig udvikling i småbiotopflora.<br />
2.5 Sommerfuglefaunaen i småbiotoper på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter<br />
Arbejdet med sommerfuglefaunaen på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske brug <strong>og</strong> dens afhængighed af biotiske <strong>og</strong> abiotiske<br />
småbiotop-karakteristikker er afsluttet mht. feltarbejde, analyse <strong>og</strong> rapport.<br />
Via samarbejde med lokale sommerfuglekyndige er der i juni-august 1997 registreret dagsommerfugle i<br />
ca. 20 småbiotoper pr. brug på 7 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter. Data er i første omgang i meget forenklet analyse<br />
anvendt til indikatorer i "Etisk regnskab 1996-97". Til bedømmelse af indikatorens robusthed over for<br />
årsvariation i sommerfuglefauna er registreringen gentaget i sommer 1998. Årsvariation blev netop i 1998<br />
klar, idet den våde, blæsende <strong>og</strong> kølige sommer blev et meget ringe sommerfugleår, men effekt heraf<br />
endnu uvis. Alle disse 1997 <strong>og</strong> 1998 data er indtastet i en dertil udviklet MS-Access-database. En grov<br />
analyse i sumskemaer, brudt op på hhv. dato <strong>og</strong> brug, er færdiggjort.<br />
Indikatorer for sommerfugle <strong>og</strong> flora i småbiotoper blev opgjort på otte <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske brug <strong>og</strong> præsenteret<br />
som en del af det etiske regnskab 1996-97. Dette blev brugt til at afprøve muligheden for en dial<strong>og</strong> med<br />
jordbrugerne vedrørende naturværdier (se del 1). Undersøgelserne viste at<br />
- det er ikke uden problemer at opgøre naturværdier på en ejendom på en måde, som både<br />
opfylder biol<strong>og</strong>iske kriterier <strong>og</strong> er vedkommende for landbrugeren<br />
- flere af jordbrugerne udtrykte interesse for den biol<strong>og</strong>iske synsvinkel på naturværdier, <strong>og</strong>så<br />
selvom den var i konflikt med deres egen forudfattede holdning<br />
- det er vanskeligt at fortolke indikatorværdierne på en given ejendom i forhold til driftsledelsen<br />
<strong>og</strong> sammenligne med andre lokaliteter, da de naturgivne forudsætninger spiller en stor rolle. Derfor er<br />
der behov for at udvikle et rådgivningsværktøj, som kan hjælpe den enkelte landbruger til at prioritere,<br />
beskytte <strong>og</strong> eventuelt fremme naturværdier på sin ejendom<br />
Projektet har endvidere bidraget med generelle overvejelser om indikatorer for naturkvalitet via JRs<br />
deltagelse i produktionen af Temarapport 20/1998 fra DMU "Naturen <strong>og</strong> landbruget" samt Niels Halbergs<br />
<strong>og</strong> Jens Reddersens arbejde med rapporten ”Mere <strong>og</strong> bedre natur i landbrugslandet” (faglig rapport,<br />
DMU, no. 228, 1999).<br />
Delprojekt 3 Forskellige driftslederes holdninger til <strong>og</strong> succes med ukrudtsbekæmpelse<br />
Delprojektet er afsluttet med fremlæggelse af artiklen: "Ukrudt på 8 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrug – betydende<br />
faktorer for ukrudtets udvikling 1989-1996" ved indlæg på 15. Danske Planteværnskonferencen 1998.<br />
Hovedkonklusionerne var at afgrøde <strong>og</strong> afgrødevalg har en central betydning, kløvergræsmarker har en<br />
vigtig rolle som forfrugt <strong>og</strong> sanerende afgrøde, helsæd er en god nødløsning, når ukrudtet tager<br />
overhånd <strong>og</strong> rodukrudt ser ud til at kunne udvikles som problem på lang sigt. Der er karakteristiske<br />
ukrudtssituationer på de enkelte gårde, som kan forklares med dyrknings praksis, men dyrknings praksis<br />
er en blanding af hensyn til naturgivne forhold, drifts<strong>øko</strong>nomi <strong>og</strong> den personlige driftsledelse. Det<br />
overvejes derfor fortsat om karakteristikken af driftslederne ved hjælp af bedriftsstile kan bidrage til en<br />
fortolkning af bedrifternes strategi <strong>og</strong> resultater mht. ukrudtsbekæmpelse.<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
En del af projektets resultater er blevet udnyttet i en udredningsopgave for Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsen<br />
vedrørende mulighederne for at fremme naturkvalitet på landbrugsbedrifter (Reddersen et al. 1999).<br />
Projektet som helhed<br />
Resultaterne fra delprojekt 2 <strong>og</strong> 3 vil blive brugt til at evaluere indikatorerne i etisk regnskab samt som<br />
udgangspunkt for udpegning af egnede fremtidige indikatorer <strong>og</strong> moniteringsmetoder i forhold til<br />
naturværdier på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter.<br />
177<br />
Viden om landbrugeres hensyntagen til <strong>og</strong> forståelse for naturværdier har betydning for en række<br />
projekter vedrørende landskabets udvikling <strong>og</strong> den flersidige arealanvendelse, herunder udviklingen af<br />
landbrugsstøttereformer til naturvenlig drift. En vigtig indsats vil derfor være at forsøge at koble de<br />
forskellige synsvinkler på naturkvalitetsindikatorer, som projektet undersøger, hhv. den biol<strong>og</strong>iske<br />
definition på naturkvalitet byggende på biodiversitet (skalaproblemer), den sociol<strong>og</strong>iske (hvordan ser<br />
landmændene på det) - <strong>og</strong> den agronomiske (hvordan kan det indgå i driftsledelsen). Det er hensigten via<br />
en artikel (Halberg, et al.), at give en oversigt over vores udvalg af naturkvalitetsindikatorer, <strong>og</strong> bl.a.<br />
diskutere de normative aspekter (kan man definere naturkvalitet <strong>og</strong> hvilke værdibaserede antagelser<br />
ligger bag indikatorerne) i forhold til anvendeligheden af indikatorerne (kan landmændene forstå <strong>og</strong><br />
acceptere indikatorerne <strong>og</strong> kan de bruges i driftsledelsen) <strong>og</strong> i forhold til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske jordbrugs idealer <strong>og</strong><br />
praksis.<br />
Det vurderes på baggrund af ovenstående, at projektet har indfriet sit formål samt lagt grunden for et<br />
fremtidigt tværvidenskabeligt samarbejde mellem forskere indenfor landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i <strong>og</strong> agronomi.<br />
Lister over publikationer mm., der er et direkte resultat af projektet:<br />
Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter<br />
Clausen, H.D., Holbeck, H.B. & Reddersen, J. 1998. Butterflies on organic farmland: Association to<br />
uncropped small biotopes and their nectar sources (Papilionoidea and Hesperioidea, Lepidoptera).<br />
Entomol<strong>og</strong>iske Meddelelser, 66: 33-44.<br />
Clausen, H., Holbeck, H. & Reddersen, J. (in press). Factors influencing abundance of butterflies and<br />
burnets in the uncultivated biotopes of organic farmland. – Biol<strong>og</strong>ical Conservation<br />
Halberg, N. 1999. Indicators of ressource use and environmental impact to be used in an ethical account<br />
for a livestock farm. Agriculture, Ecosystems & Environment (76), 17-30. R*<br />
Holbeck, H., Clausen, H. & Reddersen, J. (in press). Dagsommerfugle <strong>og</strong> køllesværmeres valg af<br />
nektarplanter i småbiotoperne på et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. - Entomol<strong>og</strong>iske Meddelelser<br />
Indlæg ved kongresser, symposier o.l.<br />
Alrøe H.F., Kristensen E.S. & Halberg N.: A system approach in sustainability and organic farming. Paper<br />
for the European Workshop on "Research Methodol<strong>og</strong>y in Organic Farming. Frick (CH): 30/9-3/10-98,<br />
pp. 7.<br />
Halberg, N. 1998a. Characterising high intensity livestock systems - identifying indicators of resource use,<br />
environmental impact and landscape quality. In: Williams, S.M. and I.A. Wright (eds) The identification<br />
of types of livestock system", ELPEN workshop, Karpenisi, Greece. Pp. 76-92.<br />
Halberg, N. 1998b. Researching farmers' possibilities of and motivation for including environmental<br />
aspects in their management. Paper for 3 rd AFSRE symposium, Rural and farming systems analyses:<br />
Environmental perspectives, Hohemheim, March 1998. 12 pp.<br />
Hermansen, J.E. & Halberg, N.: Research for and indicators of environment friendly livestock production<br />
in Denmark - involvement of farmers. In Proceedings from a Nordic Seminar in Stockholm 10/9-12/9-<br />
98. Sustainable Agriculture. Report 4880. Swedish Environmental Protection Agency, pp. 57-62.<br />
Noe, E. & Halberg, N., 1999. Research experience with tools to involve farmers and local institutions in<br />
developing more environment frienly practices. 64 th EAAE – Seminar: Co-operative strategies to cope<br />
with agroenvironmental problems. Berlin, October 1999.<br />
Rasmussen, K., Holst, N. & Kristensen, I.S. 1998. Ukrudt på otte <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrug – betydende<br />
faktorer for ukrudtets udvikling 1989-96. Weeds at eigth organic livestock farms – factors significant for<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
the dynamic of weeds f1989-1996. 15. Danske Planteværnskonference. Danmarks<br />
JordbrugsForskning. Rapport nr. 2, 203-217.<br />
178<br />
Faglige artikler<br />
Andersen, B. 1999. Vinterfugles tilknytning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk agerland – En undersøgelse af danske<br />
vinterfugles fordelingsfaktorer i det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske agerland 1996-97. – Unpublished Master’s Thesis.<br />
Biol<strong>og</strong>ical Institute, Dept. of Zool<strong>og</strong>y, University of <strong>Aarhus</strong>, March 1999.<br />
Gramstrup, M.R. 1998. En vegetationsanalyse af Agerlandets Småbiotoper. - Unpublished report (in<br />
Danish) for "Biol<strong>og</strong>isk Projektarbejde". Biol<strong>og</strong>ical Institute, University of <strong>Aarhus</strong>.<br />
Halberg, N. 1999. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug i særligt følsomme landbrugsområder. I Alrøe H.F. & C.B.<br />
Andreasen (eds.): Natur, miljø- <strong>og</strong> ressourcer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. FØJO rapport nr. 3, 85-92.<br />
Halberg, N. 1999. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug i særligt følsomme landbrugsområder. Bidrag til kap. 11 i<br />
Aktionsplan II Økol<strong>og</strong>i i udvikling, det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevareråd. 256-263.<br />
Rasmussen, K. et al. Karakteristik af ukrudtssituationen på 8 <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrug i perioden 1989 -<br />
1996. 15. Danske Planteværnskonference 1998.<br />
Reddersen, J. 1998. Naturindholdet i landbrugslandskabet <strong>og</strong> afhængighed af driftsform. Udredning <strong>og</strong><br />
vurdering af konsekvenser i scenarie med omlægning til 100% <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug i Danmark. –<br />
Delrapport A.3.3 til Bichel-udvalgets underudvalg vedr. Miljø- <strong>og</strong> sundhedsmæssige konsekvenser.<br />
Upubliceret notat til Miljø- <strong>og</strong> Energiministeriet.<br />
Reddersen, J. 1999. Naturindhold i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Bidrag til kap. 11 i Aktionsplan II Økol<strong>og</strong>i i<br />
udvikling, det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske fødevareråd. 245-255.<br />
Reddersen, J. 1999. Naturindhold i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. I: H.F. Alrøe & C.B. Andreasen (eds.): Natur, miljø<br />
<strong>og</strong> ressourcer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug – Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, Foulum. FØJO-rapport<br />
3/1999: 69-84.<br />
Reddersen, J., Elmholt, S. & Holm, S. 1998. Indirect effects of fungicides and herbicides on cereal field<br />
arthropods. Response to treatment-induced variations in leaf fungi and weeds in winter wheat 1994-<br />
1995. - Pesticides Research nr. 44. Miljøstyrelsen, Copenhagen. 110 pp.<br />
Reddersen, J., Tybirk, K., Halberg, N. & Jensen, J. 1999. Mere <strong>og</strong> bedre natur i landbrugslandet –<br />
dokumenteret grundlag for en ekstra indsats. – Faglig rapport fra DMU no. 288. Miljø- <strong>og</strong><br />
Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. 112 pp.<br />
Reddersen, J. 1999. Økol<strong>og</strong>isk jordbrug <strong>og</strong> biodiversitet. – Forskningsnytt om Økol<strong>og</strong>isk Jordbruk i<br />
Norden 1999(2): 4-6.<br />
Anden formidling. F.eks. mødeindlæg, åbent hus m.m.<br />
Halberg, N. 1999. ”Landmandens muligheder <strong>og</strong> motivation for at inddrage miljø- <strong>og</strong> landskabshensyn”:<br />
Indlæg på workshoppen “Rådgivningsopgaver inden for miljø, natur <strong>og</strong> landskab” arr. af Landbrugets<br />
Rådgivningscenter, Skejby 14.9 1999<br />
Halberg, N. 1998c: Systemers udvikling over tid. Indlæg ved FØJO-workshop, Forskningscenter Foulum<br />
27.10.1998, "Forskningsmetodik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug".<br />
Halberg, N. 1999. ”Økol<strong>og</strong>iske jordbrugeres holdning til at inddrage naturværdier i driftsledelsen. Indlæg<br />
på workshoppen “Forskningsbehov i relation til naturindholdet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug – identifikation af<br />
problemstillinger <strong>og</strong> forskningsgrupper” arr. af DMU-LAND/FØJO, Vildforvaltningsskolen, Kalø, 8. okt.<br />
1999.<br />
Reddersen, J. 1999. “Converting to organic farming – possibilities and restrictions in space and time for<br />
re-establishing farmland biodiversity.” - Indlæg på konferencen “Recycling Ecol<strong>og</strong>ical Agriculture – for<br />
Maximal Nutrient Utilisation and a Sustainable Society”, Stockholm, 22-23. nov. 1999.<br />
Reddersen, J. 1999. “Den biol<strong>og</strong>iske baggrund for en naturstrategi for det åbne land.” - Indlæg ved<br />
arbejdskonference “Landbruget <strong>og</strong> naturen i den fremtidige landdistriktspolitik” arr. af Danmarks<br />
Naturfredningsforening & WWF, Skovsgaard Langeland 9.-10.9 1999..<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
179<br />
Reddersen, J. (1998): "Entusiastiske holister <strong>og</strong> skeptiske reduktionister i håndgemæng om<br />
forskningsmetodik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug" - Indlæg ved FØJO-workshop, Forskningscenter Foulum<br />
27.10.1998, "Forsknings-metodik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug".<br />
Reddersen, J. 1999. “Har vi brug for mere natur? Og er det lig med bedre natur? Prioriteringer i indsatsen<br />
for naturindholdet i landbrugslandskabet.” - Indlæg på workshoppen “Rådgivningsopgaver inden for<br />
miljø, natur <strong>og</strong> landskab” arr. af Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby 14.9 1999.<br />
Reddersen, J. 1999. “Indikatorer for naturkvalitet i det dyrkede land.” - Indlæg på workshoppen<br />
“Forskningsbehov i relation til naturindholdet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug – identifikation af problemstillinger <strong>og</strong><br />
forskningsgrupper” arr. af DMU-LAND/FØJO, Vildforvaltningsskolen, Kalø, 8. okt. 1999.<br />
Planlagte publikationer <strong>og</strong> artikler. Indsendes løbende, når de er accepteret<br />
Halberg, N., Reddersen, J. & Noe E.: Indicators for nature values on organic farms. (In prep).<br />
Holbeck, H., Clausen, H. & Reddersen, J. (in prep.): The selective use of flowers in field boundaries and<br />
variously grazed meadows in butterflies and burnets on an organic farm in Denmark. - Entomol<strong>og</strong>iske<br />
Meddelelser<br />
Noe, E. & Halberg, N. (in prep.). Farmer attitudes to and use of MODS in relation to environmental and<br />
ethical aspects of farming.<br />
Rasmussen et al. Weed management related to farming styles on Danish organic farms.<br />
Reddersen, J. (-): Indirect side-effects pesticides on cereal field arthropods II: Effects of dosage and split<br />
application of a foliar fungicide Tilt Top on abundance of mycophagous arthropods in Danish winter<br />
wheat fields. - Journal of applied Ecol<strong>og</strong>y?<br />
Reddersen, J. (in prep.): Indirect effects of autumn herbicides and of a foliar fungicide Tilt top on<br />
arthropods in Danish winter wheat fields. - Journal of applied Ecol<strong>og</strong>y<br />
Reddersen, J. (in prep.): Indirect effects of dosage and split application of a foliar fungicide Tilt top on the<br />
abundance of mycophagous arthopods in Danish winter wheat fields. - Journal of applied Ecol<strong>og</strong>y<br />
Reddersen, J. (in prep.): Indirect side-effects pesticides on cereal field arthropods I: Effects of autumn<br />
herbicides and of a foliar fungicide Tilt top on arthropods in Danish winter wheat fields. - Journal of<br />
applied Ecol<strong>og</strong>y?<br />
Reddersen, J. in prep. A modified butterfly line transect count method used for identifying remnant<br />
conservation sites on organic farms. - Agriculture, Environment and Ecosystems?<br />
Redegørelse for forskeruddannelse<br />
Stud. scient. Bente G. Andersen, AU, Biol<strong>og</strong>isk Institut: Specialestudium: Fuglenes fordeling i<br />
vinterlandskabet på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske husdyrbedrifter i relation til småbiotoper <strong>og</strong> de tilgrænsende<br />
dyrkningsflader (afsluttes forår 1999).<br />
Stud. scient. Helene D. Clausen & stud. scient. Heidi B. Holbeck, AU, Biol<strong>og</strong>isk Institut: Specialestudium:<br />
Økol<strong>og</strong>iske jordbrugs indhold <strong>og</strong> kvalitet af levesteder for dagsommerfugle <strong>og</strong> køllesværmere (afsluttes<br />
sommer 1998).<br />
Stud. scient. Marie Gramstrup, AU, Biol<strong>og</strong>isk Institut: Biol<strong>og</strong>isk Projektarbejde: Urtefloraen i<br />
småbiotoperne på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske bedrifter (afsluttes feb. 1998).<br />
Redegørelse for nationale <strong>og</strong> internationale samarbejdsrelationer<br />
Internationale relationer<br />
Via EU-projektet "Making agriculture sustainable - Role of farmers networking and institutional<br />
strategies" samarbejdes med<br />
Baltic Studies Centre, Riga, Latvia (BSC) T. Tisenkops)<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
Department of Co-operative and Agricultural Research, South Jutland University Centre, Esbjerg,<br />
Denmark (SUC) (Flemming Just)<br />
QAP Decision, Theys, France (QAP) (G. Assouline)<br />
180<br />
Game Conservancy (Fordingbridge, UK: N.W. Sotherton, N. Aebischer, m.fl.),<br />
ARC Institute of Plant Protection (Jokionen, SF: Juha Helenius)<br />
Inst. Rural Sociol<strong>og</strong>y, Wageningen Agric. Univ., Holland (J.D. van der Ploeg),<br />
Institut Supérieur d’Agriculture Rhône-Alpes, Lyon, France (ISARA) (C. David)<br />
Laboratory of Entomol<strong>og</strong>y and Environmental Analysis, Consejo Superior de Investigaciones Cientificas,<br />
Barcelona, Spain (LEAAM) (J. Isart)<br />
The Centre for Agriculture and Environment, Utrecht, The Netherlands (CLM) (H. Wisherke)<br />
Nationale relationer<br />
DMU-Kystzone<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>is naturovervågningsgruppe (Mikael Stoltze). Center for Agerlandets Biodiversitet<br />
(SMP1) (Mikael Münster-Swendsen).<br />
Fungicidsprøjtning i kornmarker <strong>og</strong> dens indflydelse på den fungivore insektfauna (MST-7041-0190).<br />
(Jens Reddersen, DMU-Landskabs<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>i, DJF-Plantevækstfaktorer).<br />
Projekt "Mennesket i Landskabsforvaltningen", 1996-2001 (Katrine Højring, FSL)<br />
Samspillet mellem landbrugsproduktion, værdier <strong>og</strong> regler, 1993-98. (N. Halberg, DJF + SUC).<br />
Societal and environmental consequences of different strategies for development and expansion of<br />
organic farming systems. Projekt 8 i ansøgning til delpr<strong>og</strong>ram I. (Johs. Michelsen, SUC + DMU + SJFI +<br />
DJF + DTU + Vibeke Langer, KVL).<br />
Udvikling af et etisk regnskab for husdyrbrug, 1993-97. (J. Tind Sørensen, DJF + KU)<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
181<br />
Projekt II.9 Driftsledelse i relation til miljø- <strong>og</strong> naturværdier
SLUTRAPPORT<br />
Delpr<strong>og</strong>rammets navn:<br />
for forskningsprojekt finansieret af<br />
Strukturdirektoratets tilskudsbevillinger<br />
III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer<br />
Udførende institutioner, adresse, tlf., fax. <strong>og</strong> e-mail:<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer<br />
Forskningscenter for<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug<br />
Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug (FØJO), Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele,<br />
Tlf.: 89991900, Fax: 89991200.<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF-PVJ), Afd. for Plantevækst <strong>og</strong> Jord, Postboks 50, 8830 Tjele, Tlf.:<br />
89991900, Fax: 89991619.<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF-VEF), Afd. for Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev,<br />
Kirstinebjergvej 10, Postboks 102, 5792 Årslev, Tlf.: 63904444, Fax: 65991722<br />
Danmarks JordbrugsForskning (DJF-PBS), Afd. for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg,<br />
4200 Slagelse, Tlf.: 58113300, Fax: 581133301.<br />
Projektets leder:<br />
Erik Steen Kristensen (FØJO)<br />
Kontaktpersoner:<br />
Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard, Jørgen Eriksen, Bent T. Christensen (DJF-PVJ)<br />
Kristian Thorup-Kristensen, Hanne L. Pedersen (DJF-VEF)<br />
Ilse A. Rasmussen (DJF-PBS)<br />
Øvrige projektmedarbejdere:<br />
Gunnar Mikkelsen (DJF-PVJ)<br />
Holger Daugaard, Carsten Iversen (DJF-VEF)<br />
Projektår: 1996-1999
Projektets hovedformål:<br />
Projektets overordnede mål har været at<br />
• Beskrive langsigtede effekter af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske driftsformer <strong>og</strong> sædskifter<br />
• Fungere som værkstedsfaciliteter for andre, mere specifikke projekter<br />
• Være ramme <strong>og</strong> holdepunkt for kommunikation <strong>og</strong> formidling af forskningsresultater<br />
Projektet er opdelt i 8 delprojekter med hvert sit formål. Disse omtales kort nedenfor.<br />
182<br />
1. Værkstedsareal ved Flakkebjerg<br />
Formålet er at etablere <strong>og</strong> drive et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk forsøgssædskifte orienteret mod problemstillinger på en<br />
planteavlsbedrift uden husdyr <strong>og</strong> på lerjord. Disse arealer stilles til rådighed for projekter under FØJO.<br />
2. Værkstedsarealer ved Jyndevad <strong>og</strong> Foulum<br />
Formålet er at etablere <strong>og</strong> drive <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøgssædskifter orienteret mod problemstillinger på kvæg-<br />
<strong>og</strong> svinebedrifter på sandjord <strong>og</strong> lerblandet sandjord. Disse arealer stilles til rådighed for projekter under<br />
FØJO.<br />
3. Værkstedsareal for grønsager ved Årslev<br />
Formålet er at etablere <strong>og</strong> drive et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk forsøgssædskifte med grønsager, <strong>og</strong> at stille arealet til<br />
rådighed for projekter under FØJO, især projekter der handler om grønsagsproduktion <strong>og</strong> grøngødning.<br />
4. Værkstedsareal for frugt <strong>og</strong> bær ved Årslev<br />
Formålet er at etablere <strong>og</strong> drive arealer, som giver mulighed for forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frugt- <strong>og</strong><br />
bærdyrkning.<br />
5. Langvarige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifteforsøg<br />
Formålet er at belyse muligheder for på kort <strong>og</strong> langt sigt at øge kornproduktionen i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Forsøget skal endvidere fungere som værkstedsareal for mere specifikke undersøgelser vedrørende<br />
sædskiftets betydning for <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion.<br />
6. Kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning af næringsstoffer<br />
Formålet er at etablere grundsædskifter <strong>og</strong> særligt udstyr (sugeceller) i et forsøg til belysning af<br />
kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning af næringsstoffer ved ompløjning af kløvergræs.<br />
7. Jordrelaterede ændringer ved omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk plantedyrkning (Askov)<br />
Formålet er at etablere <strong>og</strong> drive et værkstedsareal for disciplinorienterede studier af de ændringer i<br />
jordrelaterede parametre, som finder sted under omlægning fra konventionel til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning, samt<br />
at gennemføre udvalgte undersøgelser af ændringer, der har særlig betydning for karakterisering af<br />
jordens frugtbarhed <strong>og</strong> afgrødernes næringsstofforsyning.<br />
9. Næringsstofhusholdning i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk kvægbrugssædskifte<br />
Formålet er at undersøge betydningen af gødningsmængde <strong>og</strong> gødningstype for planteproduktion <strong>og</strong><br />
næringsstofhusholdning i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk kvægbrugssædskifte samt at fungere som værkstedsareal for<br />
relevante mindre undersøgelser.<br />
9. Projektets forløb<br />
Alle forsøgsarealer er blevet etableret <strong>og</strong> drevet i henhold til planen. I det følgende gives en gennemgang<br />
af de enkelte værkstedsarealer, herunder planerne for deres fremtid. I afsnit 15 er givet en beskrivelse af<br />
n<strong>og</strong>le af resultaterne fra forsøgsarealerne.<br />
1. Værkstedsareal ved Flakkebjerg<br />
Værkstedarealet på Flakkebjerg består af to arealer, der drives <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk (tabel 1). Areal FL1 blev omlagt<br />
i 1996, mens areal FL2 først blev omlagt i 1999/2000. Omlægning af areal FL2 skyldes en stor<br />
efterspørgsel efter <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøgsarealer på Forskningscenter Flakkebjerg. Der importeres<br />
konventionel gylle til sædskifterne svarende til 25% af kvælstofbehovet. Udbytte, ukrudt, sygdomme <strong>og</strong><br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
skadedyr registreres i referencearealer. Der tages endvidere målinger af næringsstofindhold i gylle,<br />
udbytte <strong>og</strong> enkelte jordprøver.<br />
183<br />
2. Værkstedsarealer ved Jyndevad <strong>og</strong> Foulum<br />
Sædskiftet på Jyndevad er udlagt med kløvergræs <strong>og</strong> korn i et 7-marks skifte, der blev anlagt i 1996<br />
(tabel 1). Hver af de syv marker er inddelt i 5 gødningsbehandlinger, hver i tre gentagelser. Der er<br />
følgende gødningsbehandlinger:<br />
1. Ingen gødning<br />
2. 0.8 de/ha i gylle<br />
3. 1.4 de/ha i gylle<br />
4. 0.8 de/ha i dybstrøelse<br />
5. 1.4 de/ha i dybstrøelse<br />
Markerne har desuden en referencedel, hvor der registreres udbytter, næringsstofbalancer m.v. Der har i<br />
den forløbne periode primært været projekt<strong>aktiviteter</strong> i havre <strong>og</strong> kartoffelmarkerne.<br />
Tabel 1. Sædskifter på de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsarealer ved DJF.<br />
Sted Flakkebjerg Jyndevad Foulum Askov Årslev<br />
Sædskifte FL1 FL2 JY FO1 FO2 AS ÅR1<br />
Areal (ha) 16 9 9 7 7 6<br />
Anlægsår 1996 1999 1996 1987 1996 1997 1996<br />
Jordtype JB6 JB6 JB1 JB4 JB4<br />
1. afgrøde Vårsæd Vårsæd Vårbyg Vårbyg Vårbyg Vårsæd Vårbyg<br />
2. afgrøde Lucerne Hvidkløverfrø Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs<br />
3. afgrøde Lucerne Vinterraps Kløvergræs Kløvergræs Havre Vintersæd Grønsager<br />
4. afgrøde Vårsæd Vårsæd Kløvergræs Havre Vårbyg Rodfrugt Vårbyg<br />
5. afgrøde Bælgsæd Havre Byg/ært Kartofler Grønsager<br />
6. afgrøde Vinterhvede<br />
Rug Roer Ærter<br />
7. afgrøde Rækkeafgrøde Kartofler<br />
På Foulumgård er udlagt to <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter, et kvægbrugssædskifte (FO1) <strong>og</strong> et korn-domineret<br />
svinebrugssædskifte (FO2) (tabel 1). Kvægbrugssædskiftet har siden 1994 været anvendt til<br />
gennemførelse af et projekt vedrørende "Planteproduktion, næringsstofhusholdning <strong>og</strong> planteværn i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrugssædskifter" (kaldet næringsstofhusholdningsprojektet). Dette projekt er nærmere<br />
beskrevet nedenfor under delprojekt 9. Svinebrugssædskiftet har primært været anvendt til undersøgelser<br />
<strong>og</strong> forsøg i kartofler. I referencedelen af markerne i begge sædskifter registreres udbytter,<br />
næringsstofbalancer m.v. Som følge af den ringe brug af svinebrugssædskiftet foreslås dette nedlagt<br />
fremover, d<strong>og</strong> således at behandlingerne gennemføres i år 2000, men uden målinger i<br />
referencearealerne.<br />
3. Værkstedsareal for grønsager ved Årslev<br />
Det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske grønsagssædskifte på Årslev er et seks-marks skifte, hvor tre af markerne dyrkes med<br />
grønsagsafgrøder (tabel 1). Kvælstofforsyningen baseres helt på grøngødning, fangafgrøder <strong>og</strong> effektiv<br />
udnyttelse af afgrødernes eftervirkning. Sædskiftet har <strong>og</strong> forventes <strong>og</strong>så fremover at huse en række<br />
forsøg, især vedrørende grønsagsdyrkning <strong>og</strong> efterafgrøder. Der registreres udbytte <strong>og</strong> kvalitet af<br />
afgrøderne i sædskiftet, <strong>og</strong> der registreres forbrug af arbejdstid til de mest krævende opgaver. Der måles<br />
endvidere næringsstofbalancer i forsøget. Desuden tages N-min prøver i alle marker i november <strong>og</strong> i maj<br />
til vurdering af udvaskningsrisiko <strong>og</strong> eftervirkning.<br />
4. Værkstedsareal for frugt <strong>og</strong> bær ved Årslev<br />
Det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forsøgsarealer med frugt <strong>og</strong> bær omfatter arealer, hvor der gennemføres forsøg med<br />
æbler, solbær <strong>og</strong> jordbær. Endvidere gennemføres undersøgelser under forhold, hvor der ikke sprøjtes<br />
mod skadevoldere i surkirsebær <strong>og</strong> blommer. I år 2000 udplantes et større areal med hyben, hvor<br />
jordbehandlingsmetoder, gødskning <strong>og</strong> kloner kan undersøges.<br />
5. Langvarige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifteforsøg<br />
For at belyse mulighederne for at dyrke mere <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk korn til modenhed, blev der i 1996/97 anlagt et<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk sædskifteforsøg på fire lokaliteter i Danmark – henholdsvis Jyndevad (grovsandet jord) i<br />
Sønderjylland, Foulum (lerblandet sandjord) i Midtjylland, Flakkebjerg (sandblandet lerjord) på Sjælland<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
184<br />
<strong>og</strong> Holeby (lerjord) på Lolland. Sædskifterne repræsenterer systemer med forskellige andele af korn <strong>og</strong><br />
kvælstoffikserende afgrøder (tabel 2). Sædskifterne afprøves på fire forskellige måder, henholdsvis med<br />
<strong>og</strong> uden brug af efterafgrøder <strong>og</strong> med <strong>og</strong> uden brug af husdyrgødning, <strong>og</strong> der er to gentagelser af hver<br />
behandling på Jyndevad, Foulum <strong>og</strong> Flakkebjerg. Parcellerne varierer i størrelse fra 169 m 2 til 336 m 2 .<br />
Første rotation afsluttes med år 2000. Herefter vil der ske en justering af sædskifter <strong>og</strong> målepr<strong>og</strong>ram. Der<br />
skal endvidere bruges væsentligt flere ressourcer til resultatopgørelse <strong>og</strong> publicering.<br />
Forsøget fungerer dels som et selvstændigt forsøg med eget målepr<strong>og</strong>ram <strong>og</strong> afrapportering, <strong>og</strong> dels som<br />
værkstedareal for andre projekter. Denne sidste aktivitet forventes væsentligt optrappet fra år 2000. Her<br />
vil en de eksisterende parceller i forsøget blive underopdelt <strong>og</strong> stillet til rådighed for andre projekter til<br />
gennemførelse af forsøg <strong>og</strong> undersøgelser.<br />
Tabel 2. De fire sædskifter i forsøget <strong>og</strong> deres fordeling på lokaliteterne.<br />
Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3 Sædskifte 4<br />
Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Vårbyg m. udlæg Havre<br />
Kløvergræs Kløvergræs Kløvergræs<br />
Vinterhvede<br />
Vårhvede<br />
Vinterhvede Vinterhvede<br />
Vinterhvede/triticale<br />
Lupin<br />
Ært/byg<br />
Sukkerroer<br />
Ært/byg<br />
Kun i Jyndevad Alle fire steder Flakkebjerg <strong>og</strong> Holeby Foulum, Flakkebjerg <strong>og</strong><br />
Holeby<br />
I forsøget måles udbytter <strong>og</strong> næringsstofbalancer i de enkelte parceller. Der måles udvaskning af kvælstof<br />
<strong>og</strong> kalium i udvalgte parceller. Der registreres endvidere forekomst af ukrudt (antal <strong>og</strong> biomasse) <strong>og</strong><br />
sygdomme i parcellerne. Desuden foretages målinger af biomasse <strong>og</strong> kvælstofoptag i efterafgrøder.<br />
6. Kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning af næringsstoffer<br />
På Foulum ligger et særligt værkstedsareal til belysning af kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning<br />
af næringsstoffer. Dette areal blev i perioden 1994-96 anvendt i forsøg vedrørende forskellige proteinniveauer<br />
i kraftfoder på græstilvækst <strong>og</strong> mælkeydelse under reguleret storfoldafgræsning. I 1997 blev der<br />
således ompløjet seks græsmarker med vidt forskellig forhistorie. I perioden 1997-99 blev undersøgt<br />
effekten af græsmarkernes forhistorie på forfrugtsværdi <strong>og</strong> kvælstofudvaskning efter ompløjning. I<br />
perioden 2000 til 2003 planlægges at anvende arealet til at undersøge betydningen af græsmarkens alder<br />
<strong>og</strong> sammensætning for kvælstofudvaskning i sædskiftets græsfase samt forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning<br />
efter ompløjning. Sædskifterne i forsøget er vist i tabel 3.<br />
Tabel 3. Sædskifter i græsmarksforsøget ved Foulum<br />
År Sædskifte 1 Sædskifte 2 Sædskifte 3<br />
1994 1. års græs 1. års græs 1. års græs<br />
1995 2. års græs 2. års græs 2. års græs<br />
1996 3. års græs 3. års græs 3. års græs<br />
1997 Vårbyg Vårbyg 4. års græs<br />
1998 Vårhvede Vårhvede 5. års græs<br />
1999 Byg-helsæd Byg-helsæd 6. års græs<br />
2000 Grønkorn 1. års græs 7. års græs<br />
2001 1. års græs 2. års græs 8. års græs<br />
2002 Afgrøde 1 Afgrøde 1 Afgrøde 1<br />
2003 Afgrøde 2 Afgrøde 2 Afgrøde 2<br />
7. Jordrelaterede ændringer ved omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk plantedyrkning (Askov)<br />
Det særlige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsareal på Askov omfatter B4-marken af de langvarige gødningsforsøg på<br />
Askov. Sædskiftet er vist i tabel 1. I de tidligere forsøgsled med handelsgødning tilføres nu fast husdyrgødning+ajle<br />
(4 niveauer). Led med gylle (3 niveauer) <strong>og</strong> ugødede led fortsattes. Forsøget fungerer<br />
som værkstedsareal for studier af jordrelaterede parametre <strong>og</strong> af sammenhængen mellem disse <strong>og</strong><br />
kvantitative <strong>og</strong> kvalitative aspekter af planteproduktionen. Der måles udbytter <strong>og</strong> næringsstofbalancer i de<br />
enkelte parceller. Hvert fjerde år gennemføres en karakterisering af næringsstofindhold i jorden.<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
185<br />
9. Næringsstofhusholdning i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk kvægbrugssædskifte<br />
Det ovennævnte næringsstofhusholdningsprojekt blev gennemført i perioden 1994 til 1997/98 i arealet<br />
FO1. I forsøget indgik fire behandlinger med to niveauer af husdyrgødning svarende til 0.9 <strong>og</strong> 1.4 de/ha<br />
samt to forskellige gødningssystemer, et med ren gylle <strong>og</strong> et med dybstrøelse/gylle. Der blev kun fundet<br />
små forskelle mellem behandlingerne med hensyn til udbytter <strong>og</strong> nitratudvaskning. I 1998 blev forskellene<br />
mellem behandlingerne derfor skærpet således at niveauerne for tildeling af husdyrgødning svarer til 0.7<br />
<strong>og</strong> 1.4 de/ha <strong>og</strong> gødningssystemerne nu er ren gylle <strong>og</strong> ren dybstrøelse. Der måles udbytter,<br />
kvælstofbalance <strong>og</strong> kvælstofudvaskning i de enkelte behandlinger. Forsøget planlægges afsluttet i<br />
2001/02. Afhængig af behovet i andre projekter vil gødningssystemerne d<strong>og</strong> blive forsøgt videreført efter<br />
denne periode.<br />
Resumé<br />
Et antal markforsøgsenheder blev etableret i 1996 som en del af en fælles indsats omkring forskning i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug koordineret af FØJO. Disse værkstedsarealer bestod af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevne<br />
forsøgsarealer ved Flakkebjerg, Foulum, Jyndevad, Årslev <strong>og</strong> Askov <strong>og</strong> af det langvarige sædskifteforsøg<br />
ved Jyndevad, Foulum, Flakkebjerg <strong>og</strong> Holeby. Værkstedsarealerne dækker alle væsentlige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
bedriftstyper <strong>og</strong> jordtyper i Danmark. Der er tre hovedformål med værkstedsarealerne:<br />
1. Beskrive langsigtede effekter af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske driftsformer <strong>og</strong> sædskifter<br />
2. Fungere som værkstedsfaciliteter for andre, mere specifikke projekter<br />
3. Være ramme <strong>og</strong> holdepunkt for kommunikation <strong>og</strong> formidling af forskningsresultater<br />
Værkstedsarealerne har forskellig struktur <strong>og</strong> forskellige roller i den <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske forskning. Arealerne<br />
består af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk drevne sædskifter, som er placeret på traditionelle forsøgsstationer på forskellige<br />
jordtyper. Sædskifterne repræsenterer forskellige bedriftstyper, herunder kvægbrug, svinebrug,<br />
planteavlsbrug, grønsagsdyrkning <strong>og</strong> frugt <strong>og</strong> bær. For n<strong>og</strong>le af værkstedsarealerne er hver mark i<br />
sædskiftet repræsenteret ved en mark med et areal på ca. 1 ha. Dette giver mulighed for at gennemføre<br />
forsøg samtidigt med at der vedligeholdes et fast sædskifte. Effekterne af sædskifterne følges ved<br />
målinger i referencearealer, som ikke påvirkes af forsøgsbehandlinger. Målingerne omfatter udbytter <strong>og</strong><br />
næringsstofbalancer (NPK). På n<strong>og</strong>le af arealerne registreres <strong>og</strong>så ukrudt, sygdomme <strong>og</strong> skadedyr.<br />
Der er desuden et værkstedsareal med mulighed for forsøg i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frugt <strong>og</strong> bær. Her følges bl.a.<br />
jordens næringsstofstatus <strong>og</strong> forekomst af ukrudt, sygdomme <strong>og</strong> skadedyr.<br />
Forsøgsarealet ved Askov er en del af det langvarige gødningsforsøg, som nu er konverteret til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
dyrkning. Forsøgsbehandlinger omfatter forskellige mængder <strong>og</strong> typer af organiske gødninger.<br />
Målingerne omfatter udbytter <strong>og</strong> næringsstofbalancer. Der tages jordprøver hvert fjerde år.<br />
Projektet omfatter <strong>og</strong>så tre forsøg med forskellige sædskifte <strong>og</strong> gødningsproblemstillinger, som <strong>og</strong>så<br />
fungerer som værkstedsarealer for andre projekter. Målingerne omfatter udbytter, næringsstofbalancer <strong>og</strong><br />
udvaskning af næringsstoffer.<br />
Summary<br />
A number of field experimental units were established in 1996 as part of the joint effort on organic farming<br />
research in Denmark coordinated by DARCOF. These units consisted of field<br />
experimental sites at Flakkebjerg, Foulum, Jyndevad, Årslev and Askov, and the long-term crop rotation<br />
experiments at Jyndevad, Foulum, Flakkebjerg and Holeby. These experimental units cover all major<br />
organic farming practices and soil types in Denmark. The aims of the experimental units for research in<br />
organic farming systems are three-fold:<br />
1. To describe long-term effects of organic farming practices and crop rotations.<br />
2. To function as workshop facilities for other, more specific research projects.<br />
3. To assist in communication and dissemination of the results of research on organic farming.<br />
The experimental units all have different structures and roles for the research on organic farming in<br />
Denmark. The research areas consist of crop rotations placed on traditional agricultural research stations<br />
on different soil types and the they represent different farm types, including dairy farms, plant and pig<br />
production and vegetable crop production. These sites vary in climatic and soil conditions. For some of<br />
the experimental areas each course of the rotation is represented with an area of about 1 ha.<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
186<br />
This allows for factorial field experiments within each field while at the same time maintaining a fixed<br />
rotation. The effects of the rotations are monitored through measurements in reference areas not<br />
subjected to experimentation. The measurements include yields and nutrient balances (NPK) at all sites,<br />
and weeds, diseases and pests at some of the sites.<br />
There is also an experimental area that functions as an experimental area for perennial fruit crops and<br />
berries. Soil nutrient status and occurrence of weeds, pests and diseases are monitored.<br />
The experimental area at Askov represents parts of a long-term fertilisation trial, which have now been<br />
converted to organic farming. The experimental treatments include different rates and types of application<br />
of animal manure. The measurements include yields and nutrient balances. Soil samples are taken every<br />
four years.<br />
The project also included three experimental areas that functioned as both individual experiments and as<br />
experimental areas for other projects. The measurements include yields, nutrient balances and<br />
measurements of nitrate leaching by use of suction cups.<br />
Publikationer<br />
Artikler i internationale tidsskrifter <strong>og</strong> bøger<br />
Eriksen J. & Askegaard M. (2000). Sulphate leaching in an organic crop rotation determined by the<br />
ceramic suction cup technique. Agriculture, Ecosystems & Environment 78, 107-114.<br />
Eriksen, J., Askegaard, M. & Kristensen, K. 1999. Nitrate Leaching in an organic dairy/crop rotation as<br />
affected by organic manure type, livestock density and crop. Soil Use and Management 15, 176-182.<br />
Eriksen J. & Høgh-Jensen H. (1998). Variations in the natural abundance of 15 N in ryegrass/white clover<br />
shoot material as influenced by cattle grazing. Plant and Soil 205, 67-76.<br />
Eriksen J. & Jensen L.S. (in prep) Soil respiration and nitr<strong>og</strong>en mineralisation in situ following cultivation of<br />
temporary pastures. Biol<strong>og</strong>y and Fertility of Soils.<br />
Eriksen J. & Søegaard K. (in press) Nitrate leaching following cultivation of contrasting temporary<br />
pastures. Grassland Science in Europe.<br />
Hansen J.C & Vinther F.P. (submitted) Spatial variability of symbiotic N2 fixation in grass-white clover<br />
pastures estimated by the 15N encriched method and the natural 15 N abundance method. Plant and<br />
Soil.<br />
Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (accepted). Design of an organic farming crop rotation<br />
experiment serving multiple purposes. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B, Soil and Plant<br />
Science.<br />
Artikler på internationale konferencer, seminarer m.v.<br />
Askegaard, M. (1999). Nutrient management in organic crop production. NJF Kongres Rapport. Jordbrug<br />
<strong>og</strong> Samfund, Ås, 28. Juni-1.Juli, nr. 3. 91-99.<br />
Askegaard, M., Eriksen, J., Søegaard, K. & Holm, S. (1999). Nutrient management and plant production<br />
in four organic dairy farming systems. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke,<br />
U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 257-265.<br />
Askegaard, M., Olesen, J.E. & Rasmussen, I.A. (1999). Agronomic considerations and dilemmas in the<br />
Danish crop rotation experiment. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U.<br />
(Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 63-70.<br />
Eriksen, J. & Askegaard, M. (1998). Nitrate leaching in a dairy crop rotation as affected by organic manure<br />
type and livestock density. I “Proceedings of the World Congress of Soil Science, Montpellier August<br />
20-26.<br />
Eriksen, J, Askegaard, M., Olesen, J.E. & Thorup-Kristensen, K. (1999). The sulphur balance of organic<br />
crop rotations in Denmark. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds)<br />
Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 251-256.<br />
Jensen L.S., Mueller T., Eriksen J., Thorup-Kristentsen K. & Magid J. (1999) Simulation of plant<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
187<br />
production and N fluxes in organic farming systems with the soil-plant-atmosphere model DAISY. In:<br />
Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop<br />
rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 235-247.<br />
Jensen, L.S., Haugaard-Nielsen H., Eriksen J., Mueller T. & Magid J. (1999) Modelling carbon and<br />
nitr<strong>og</strong>en turnover in soil and crop growth after incorporation of clover-grass pastures – do we know the<br />
critical parameters. I ”Sustainable Management of Soil Organic Matter”. British Society of Soil Science<br />
15-17 September 1999, Edinburgh.<br />
Mikkelsen, G. (1999). Analysing non-replicated data in cropping systems. In: Olesen, J.E., Eltun, R.,<br />
Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic<br />
farming. DARCOF Report no. 1. s. 277-283.<br />
Olesen, J.E. (1999). Perspectives for research on crop rotations for organic farming. In: Olesen, J.E.,<br />
Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for<br />
organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 11-20.<br />
Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen I.A. (1998). Organic crop rotations for grain production. In H.<br />
van Keulen, E.A. Lantinga & H.H. van Laar (eds): Proceedings of an International Workshop on Mixed<br />
Farming Systems in Europe, Dronten/Wageningen, The Netherlands, 25-28 May 1998. Ir. A.P.<br />
Minderhoudhoeve-series no. 2, 63-69.<br />
Olesen, J.E., Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Kristensen, K. (1999). Design of the Danish crop rotation<br />
experiment. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and<br />
testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 49-62.<br />
Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E.(1999). Plant protection in organic crop rotation<br />
experiments for grain production. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U.<br />
(Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. s. 321-330.<br />
Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E. (1999). Weed control in organic crop rotations for grain<br />
production. In: Proceedings of the 11th European Weed Research Society Symposium, Basel, s. 98.<br />
Thorup-Kristensen, K and Grevsen, K. 1999. An organic vegetable crop rotation self-sufficient in nitr<strong>og</strong>en.<br />
Nordisk Jordbrugsforskning 81(3), 206-214.<br />
Thorup-Kristensen, K. (1999) An organic vegetable crop rotation self-sufficient in nitr<strong>og</strong>en. In: Olesen,<br />
J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for<br />
organic farming. DARCOF Report no. 1. p 133-140<br />
Artikler på nationale konferencer, seminarer m.v.<br />
Eriksen J. (1998). Nyeste resultater vedr. kvælstofomsætning på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske brug. I ”Bilag til<br />
Efterårskonference” s 18-19. 29. september 1998, Hotel Nyborg Strand. (Oral præsentation)<br />
Eriksen J. (1998). Kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning af næringsstoffer. I ”Bilag til Økol<strong>og</strong>isk<br />
Konference 1998”, 23 november 1998, Vingstedcentret. (Oral præsentation).<br />
Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (submitted). Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteavl. Workshop på Sandbjerg Gods.<br />
Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (1999). Forsøg med <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter til<br />
kornproduktion. Nordisk Jordbrugsforskning 81, 125.<br />
Rapporter m.v.<br />
Askegaard, M., Eriksen, J., Søegaard, K. & Holm, S. (1999). Næringsstofhusholdning <strong>og</strong> planteproduktion<br />
i fire <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrugssystemer. DJF-rapport nr. 12, 112 pp.<br />
Djurhuus, J. & Olesen, J.E. (in prep). Characterisation of four sites in Denmark for long-term experiments<br />
on crop rotations in organic farming. DJF rapport<br />
Hansen J.C. (1999) Rumlig variation i symbiotisk kvælstoffiksering på afgræssede kløvergræs areal.<br />
Speciale ved KVL, Institut for Jordbrugsvidenskab<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
188<br />
Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (1997). Forsøg med <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter til<br />
kornproduktion. I E.S. Kristensen (Ed.): Økol<strong>og</strong>isk planteproduktion. SP rapport 15-1997, 143-149.<br />
Rasmussen, I.A., Askegaard, M. & Olesen, J.E. (1999). Ukrudt i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kornsædskifteforsøg. DJF<br />
rapport 10-1999, 17-27.<br />
Tinghuus L. (1998) Omsætning af kløvergræs, græs <strong>og</strong> bælgplanter. Speciale ved KVL, Institut for<br />
Jordbrugsvidenskab.<br />
Populærvidenskabelige artikler<br />
Askegaard, M. (1999). Nyt fra Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 192, s. 10 +<br />
198, s. 10.<br />
Askegaard, M., Eriksen, J., Søegaard, K. & Holm, S. (1999). Næringsstofhusholdning <strong>og</strong> planteproduktion<br />
i fire <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrugssystemer 1994-1997/98. Forskning i Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, nr. 3.<br />
Askegaard, M., Olesen, J.E. & Rasmussen, I.A. (1997). Økol<strong>og</strong>iske sædskifter til kornproduktion.<br />
Maskinbladet 255, 51.<br />
Askegaard, M., Rasmussen, I.A. & Olesen, J.E. (1999). Forsøgssædskifter giver mere viden om<br />
kornproduktion. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 191, 14.<br />
Daugaard, H. 2000. Økol<strong>og</strong>iske jordbærsorter. Grønne Fag 19 (2), 10-11.<br />
Eriksen, J., Olesen, J.E. & Hansen, B. (1999). Hvordan kan kvælstofudvaskningen reduceres. Effektiv<br />
landbrug, Special, nr. 22, 47-49.<br />
Lindhard, H. (1997). Nyt fra Årslev. Nyhedsbrev nr 4, Fejø Forsøgsplantage. Amba, 6-7.<br />
Lindhard, H. (1997). Frugt kræver bekæmpelse. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 155 (17),6.<br />
Daugaard, H. (1999). Jordbærsorter til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning. Frugt & Bær 28, 94-95.<br />
Daugaard, H. (1999). Økol<strong>og</strong>isk produktion af jordbær. Grøn Viden nr. 125, April 1999. Danmarks<br />
JordbrugsForskning.<br />
Lindhard, H. (1999). Aktuel viden i gamle forsøg? Varmtvandsbehandling mod solbærknopgalmider. Frugt<br />
<strong>og</strong> bær 4/99, 102-103.<br />
Lindhard, H. (1999). Skal Danmark være pesticidfrit? Konsekvenser af pesticidudvalgets arbejde.<br />
Tidsskrift for Land<strong>øko</strong>nomi nr. 2/99<br />
Mikkelsen, G. (1999). Økol<strong>og</strong>isk planteavl er en balanceakt. Landsbladet Mark Maj 1999, 22-24.<br />
Olesen, J.E. (2000). International forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 209, 8.<br />
Olesen, J.E. (submitted). Europæisk forskning i sædskifter til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug. Forskningsnytt om<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden.<br />
Olesen, J.E. (1999). Nyt fra Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, 196, s. 10 +<br />
202, s. 6.<br />
Olesen, J.E., Rasmussen, I.A. & Askegaard, M. (1999). Sædskifter til øget produktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk korn.<br />
Forskningsnytt om <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden 6/1999, 4-5.<br />
Olesen, J.E., Rasmussen, I.K. & Askegaard, M. (submitted). Danske forskere tester fire sædskifter.<br />
Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug.<br />
Rasmussen, I.A. (1999): Nyt fra Forskningscenter for Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug 194, s. 10<br />
+ 200, s. 8.<br />
Rasmussen J. & Askegaard M. (1996). Tæt på <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske dyrkningssystemer. Jord <strong>og</strong> Viden 1996 nr 24,<br />
20-21.<br />
Thorup-Kristensen, K. (1997). Grøntsagerne får kvælstof fra grøngødning. Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug, nr. 157, 5.<br />
Thorup-Kristensen, K. (1998). Økol<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion uden indkøb af kvælstof. Landsbladet Mark,<br />
nr 3 1998 side 24-25.<br />
Thorup-Kristensen, K. (1999). Økol<strong>og</strong>isk grønsagsproduktion uden kvælstofimport. Forskningsnytt om<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk landbruk i Norden nr. 7, 8-9.<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
189<br />
Formidling<br />
Der er gennemført mange markvandringer i de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsarealer <strong>og</strong> sædskifteforsøg, ca. 10<br />
om året hvert sted.<br />
Forskeruddannelse<br />
Der er i delprojekt 3 gennemført et specialearbejde ved KVL af Claus Mose i værkstedsarealet. Specialet<br />
hedder Nedbringningstidspunkt for kløvergræs – Påvirkning af kvælstofmineraliseringen <strong>og</strong> udnyttelsen<br />
hos den efterfølgende afgrøde.<br />
De usprøjtede surkirsebær <strong>og</strong> æbler på værkstedsarealerne i delprojekt 4 er brugt i et Ph.D. studie ved<br />
KVL, hvor mikrobiol<strong>og</strong>iske bekæmpelse af kirsebærbladplet <strong>og</strong> æbleskurv er undersøgt. Hanne Lindhard<br />
er medvejleder på studiet. Hanne Lindhard er endvidere medvejleder på to specialer fra henholdsvis<br />
Odense universitet <strong>og</strong> KVL omhandlende, mychorrithza på æblerødder <strong>og</strong> parasitering af skadedyr <strong>og</strong><br />
feromonfangst af viklere i æbler. Desuden er Hanne Lindhard medvejleder på et svensk Ph.D. studie på<br />
SLU omhandlende skurvracer i æbler.<br />
Der har til delprojekt 5 været tilknyttet en specialestuderende fra KVL (Søren L. Simonsen), som<br />
udarbejder speciale med titlen "Fangafgrøders indvirkning på kvælstofbalance <strong>og</strong> udbytte i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
kornsædskifte".<br />
Der har til delprojekt 6 været tilknyttet to specialestuderende fra KVL. J.C. Hansen med et speciale i<br />
"Rumlig variation i symbiotisk kvælstoffiksering på afgræssede kløvergræs areal" <strong>og</strong> L. Tinghuus med et<br />
speciale i "Omsætning af kløvergræs, græs <strong>og</strong> bælgplanter.<br />
I delprojekt 7 har specialestuderende ved Århus Universitet Ingrid Bleeg <strong>og</strong> Dorthe Andersen (biol<strong>og</strong>i)<br />
gennemført undersøgelser af svampeangreb i vårbyg ved varierende gødningstilførsel.<br />
1. Værkstedsareal ved Flakkebjerg<br />
Der har lige fra første omlægning af markerne været stor interesse i at udlægge forsøg i de <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
arealer. I tabel 4 ses de forsøg der har været anlagt i arealerne i 1996-99. Det blev tidligt nødvendigt at<br />
afvise forsøg fra arealerne, enten fordi der ikke var plads i den relevante mark, fordi der ikke fandtes en<br />
relevant afgrøde (f.eks. spinat til frø) eller fordi der ikke var mulighed for vanding. Samtidig er det<br />
administrativt vanskeligt at passe forsøg ind i de samme arealer år efter år. Normalt ligger en forsøgsmark<br />
efter at være brugt til forsøg i 3-4 år uden forsøg for at egaliseres. I det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsareal<br />
tilstræbes det at forsøgene i en enkelt mark hvert år højst dækker halvdelen af markens areal (bortset fra<br />
referencearealet, der holdes fri for forsøg). Det følgende år kan forsøgene så lægges i den modsatte<br />
halvdel af marken. Ved gødningsforsøg samt sandsynligvis <strong>og</strong>så ukrudtsforsøg må det d<strong>og</strong> forventes at<br />
der er eftervirkninger ud over det første år. Samtidig kan der være forskelle på hvordan forsøgsarealet <strong>og</strong><br />
den omgivende mark er behandlet, både m.h.t. gødning, ukrudtsbekæmpelse, efterafgrøde m.m. Også<br />
værn, især ubevoksede, kan medføre eftervirkninger. Når der anlægges forsøg i markerne med udlæg af<br />
grøngødning, vil forsøgene ligge der i hele den periode, hvor der er lucerne hhv. hvidkløver, <strong>og</strong> en<br />
eftervirkning i adskillige år af sædskifteomløbet, måske hele omløbet, må forventes.<br />
Tabel 4. Forsøg i det <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske værkstedsareal 1996-2000, inklusiv det nyomlagte areal (der forventes<br />
flere forsøg anlagt i foråret 2000).<br />
Projekt Forsøg Forsøgsår<br />
II.4 Langsigtet effekt af renholdte rækkeafgrøder 1996<br />
II.4 Samspillet mellem ukrudtsregulering <strong>og</strong><br />
gylleudbringningsmetode<br />
1996 + 1997<br />
II.4 Gyllehåndteringens betydning for ukrudtsregulering i vårsæd 1)<br />
II.4 Gyllehåndteringens betydning for selektiviteten ved<br />
1997<br />
ukrudtsharvning i vårsæd<br />
2)<br />
II.4 Kvalitet <strong>og</strong> udbytte af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrket nøgen havre 1997, 1998 + 1999<br />
II.4 Blindharvning i lupiner 1997<br />
II.4 Alm. ukrudtsharvning i lupiner 1997<br />
II.4 Radrensning i lupiner 1997<br />
II.4 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i lupiner 1998 + 1999<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
190<br />
II.4 Sortsforsøg med lupiner 1997<br />
II.4 Afprøvning af forskellige udbringningsmetoder for gylle i<br />
vinterhvede<br />
1997<br />
II.4 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede 1998, 1999 + 2000<br />
II.4 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i vårbyg med kløvergræsudlæg 1997-1998,<br />
1998-1999<br />
III.1 Observationssorter i vinter- <strong>og</strong> vårsæd 1999<br />
II.2 Strategier til bekæmpelse af ukrudt i rækken i såporre 1997 + 1998<br />
II.5 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i udplantede bederoer 1997, 1998, 1999<br />
Ph.D.-projekt Nye fysiske metoder til ukrudtsregulering i roer 1998 + 1999<br />
Frøafgiftsfonden Screening af frøgræssorter <strong>og</strong> –arter 1998-1999-2000,<br />
1999-2000-2001<br />
Økol<strong>og</strong>isk udsæd af<br />
korn, græs <strong>og</strong> kløver<br />
(Strukturdirektoratet)<br />
Repellerende planter i hvid- <strong>og</strong> rødkløver til frø 1999-2000<br />
Økol<strong>og</strong>isk udsæd af<br />
korn, græs <strong>og</strong> kløver<br />
(Strukturdirektoratet)<br />
Grøngødningsafgrøder i alm. rajgræs til frø 1999-2000<br />
Økol<strong>og</strong>isk udsæd af<br />
korn, græs <strong>og</strong> kløver<br />
(Strukturdirektoratet)<br />
Mekanisk renholdelse i frøgræs 1999-2000<br />
Udnyttelse af<br />
humanurin som<br />
gødning<br />
(Miljøstyrelsen)<br />
Udbytte af vårbyg med humanurin eller gylle 1999<br />
Økol<strong>og</strong>isk dyrkning af Udbytte <strong>og</strong> kvalitet af vinterraps med forskellige<br />
2000<br />
vinterraps (DLG <strong>og</strong><br />
Strukturdirektoratet)<br />
gødningsstrategier<br />
Økol<strong>og</strong>isk dyrkning af Fremspiring af spildraps ved forskellige stubbearbejdninger 1999<br />
vinterraps (DLG <strong>og</strong><br />
Strukturdirektoratet)<br />
3)<br />
1) (i 1997, 1998 <strong>og</strong> 1999 lå dette forsøg uden for værkstedsarealet)<br />
2) (i 1998 <strong>og</strong> 1999 lå dette forsøg uden for værkstedsarealet)<br />
3) (ikke i værkstedsarealet)<br />
2. Værkstedsarealer ved Jyndevad <strong>og</strong> Foulum<br />
To projekter har benyttet sædskiftet på Jyndevad: "Kvalitetsproduktion af havre til gryn fremstilling" <strong>og</strong><br />
"Kvalitetsproduktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske spisekartofler". Begge projekter udnytter de etablerede stor-parceller til<br />
netop at få den realistiske tilgang til de reelle forhold i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske produktioner, hvor gødskningsaspektet<br />
er altafgørende for tolkningen af resultaterne <strong>og</strong> for at kunne formidle resultaterne realistisk til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske<br />
avlere.<br />
Et projekt har udnyttet kvægsædskiftet på Foulum: "Planteproduktion, næringsstofhusholdning <strong>og</strong><br />
planteværn i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske kvægbrugssædskifter". Dette projekt er forsat i delprojekt 9 i nærværende projekt.<br />
Et projekt har udnyttet svinesædskiftet på Foulum: "Kvalitetsproduktion af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske spisekartofler".<br />
3. Værkstedsareal for grønsager ved Årslev<br />
Fra FØJO projekt II.2. Grønsager har der været placeret en lang række forsøgsopgaver med grønsager,<br />
grøngødning, efterafgrøder <strong>og</strong> rodvækst på arealet. Der er gennemført et antal eksperimentelle<br />
undersøgelser fra FØJO projekt I.2. Biol<strong>og</strong>isk kvælstoffiksering, recirkulering <strong>og</strong> udvaskning af kvælstof i<br />
<strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske dyrkningssystemer omkring N-fiksering, bruttomineralisering, andre mineraliseringsforhold,<br />
samt indsamling af data til modelleringsformål. Der er gennemført undersøgelser af betydningen af<br />
grøngødning for jordbundsfauna fra FØJO projekt I.7. Samspil mellem jordbundens fauna,<br />
kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækstforsøg <strong>og</strong> simuleringsmodeller. Materialer <strong>og</strong> resultater fra sædskiftet er<br />
blevet anvendt til studier af svovlbalancer i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifter i FØJO projekt IV.1. Tilgængelighed <strong>og</strong><br />
udnyttelse af kalium, fosfor <strong>og</strong> svovl i jord-plantesystemet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion. Fra projekt<br />
Økol<strong>og</strong>isk grønsagsdyrkning (under forskningsindsatsen Forskning i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, 1993-1997) har<br />
været udført forsøg med grøngødning til salat. Der har været placeret parceller fra den konventionelle<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
191<br />
sortsafprøvning af grønsager, for at observere sorternes resistens/ tolerance overfor sygdomme <strong>og</strong><br />
skadedyr i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk/usprøjtet system. Der har været placeret forsøg fra demonstrationsprojekt med<br />
afprøvning af sorter af gulerod, hvidkål <strong>og</strong> porre fra <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk frø. Der er endvidere gennemført forsøg til<br />
specialeprojekt i værkstedsarealet (se forskeruddannelse).<br />
4. Værkstedsareal for frugt <strong>og</strong> bær ved Årslev<br />
Værkstedsarealet har været benyttet i følgende sammenhænge<br />
Kvælstofforsyning til solbær. Forsøg med 5 sorter i 4 dækkulturer i solbær til undersøgelse af<br />
kvælstofforsyningen <strong>og</strong> ukrudtsbekæmpelsen.<br />
Opstamning af solbær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Forsøg med opstamning af 2 sorter for at<br />
forbedre mulighederne for mekanisk renholdelse.<br />
Solbærsorters markresistens. Sortsforsøg i solbær for at se sorternes naturlige modstandsdygtighed. 29<br />
sorter har indgået i forsøget.<br />
Solbærsorters svovltolerance. Undersøgelse af svovls indvirkning på udbytter <strong>og</strong> kvalitet af udbyttet i 3<br />
solbærsorter.<br />
Undersøgelse af fenolske stoffer i solbær. Afhængigheden af kvælstofniveau <strong>og</strong> sort på indholdet af<br />
fenoler i blade <strong>og</strong> bær undersøges.<br />
Jordbærsorters markresistens. Sortsforsøg i jordbær for at se sorternes naturlige modstandsdygtighed.<br />
24 sorter har indgået i forsøget.<br />
Kulturtekniske tiltag mod gråskimmel i jordbær. Undersøgelse af virkningen på gråskimmelangreb på<br />
bærrene af langfingerharvning <strong>og</strong> aftopning af planterne med <strong>og</strong> uden fjernelse af det afklippede<br />
materiale.<br />
Usprøjtede sorter af æble, pære, blomme <strong>og</strong> surkirsebær. Sortsforsøg for at se sorternes naturlige<br />
modstandsdygtighed. Løbende afprøvning af alle æble- <strong>og</strong> pæresorter, 8 blommesorter <strong>og</strong> 3<br />
surkirsebærsorter.<br />
Dyrkning af skurvresistente æblesorter. 10 skurvresistentesorters dyrkningsværdi undersøges i 3<br />
dækkulturer.<br />
Parasitering af skadevoldere i æble. Specialestuderende fra KVL.<br />
Feromonfangst af forskellige viklerarter. Specialestuderende fra KVL.<br />
Tilstedeværelsen af mychorrithza på æblerødder. Specialestuderende fra Odenseuniversistet.<br />
Undersøgelse af hvilke skurvracer vi har i Danmark. Ph.D. studerende fra KVL.<br />
Mikrobiol<strong>og</strong>isk bekæmpelse af kirsebærbladplet <strong>og</strong> æbleskurv. Ph.D. studerende fra KVL.<br />
Sortsplantning af minikiwi. Sortsplantning af 13 minikiwisorter.<br />
Der er endvidere samarbejde med en række forsker i ind- <strong>og</strong> udland vedrørende <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk dyrkning af<br />
frugt <strong>og</strong> bær.<br />
5. Langvarige <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske sædskifteforsøg<br />
Sædskifteforsøget har bl.a. til formål at fungere som værkstedsareal for andre projekt<strong>aktiviteter</strong>, der<br />
knytter sig til <strong>og</strong> belyser sædskiftemæssige aspekter. Der er foregået følgende supplerende <strong>aktiviteter</strong> i<br />
forsøget:<br />
• Jens-Otto Andersen, Hanne Bay Christensen <strong>og</strong> Bodil Søgaard. Faktorer der påvirker kvalitet <strong>og</strong><br />
måling af kvalitet. Kvælstofniveau, lysindstråling, sort. Undersøgelser med udtagning af prøver af<br />
vårbyg på de fire lokaliteter til undersøgelse af indholdet af bl.a. sekundære metabolitter.<br />
• Jørgen Eriksen. Miniplotforsøg med tilførsel af svovl i udvalgte parceller i Jyndevad, Foulum <strong>og</strong><br />
Flakkebjerg. Formålet er at undersøge svovls betydning for udbytte <strong>og</strong> aminosyresammensætningen i<br />
kernerne. Forsøget indgår som en del af projektet ”Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium, fosfor <strong>og</strong><br />
svovl i jord-plantesystemet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion”.<br />
• Margrethe Askegaard. Miniplotforsøg med tilførsel af kalium i udvalgte parceller i Jyndevad hvor<br />
kalitallene er meget lave. Formålet er at undersøge i hvilket omfang kalium er udbyttebegrænsende.<br />
Forsøget udføres i samarbejde med projektet ”Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium fosfor <strong>og</strong> svovl<br />
i jord-plantesystemet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion”.<br />
• Margrethe Askegaard. Registrering af kaliumindhold i planter på alle 4 lokaliteter. Formålet er at<br />
undersøge muligheden for at vurdere planternes K- <strong>og</strong> P-tilstand i relation til N. Forsøget udføres i<br />
samarbejde med projektet ”Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium fosfor <strong>og</strong> svovl i jordplantesystemet<br />
i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteproduktion”.<br />
• Margrethe Askegaard. Registrering af kaliumtallet i jorden på Jyndevad gentagne gange i løbet af<br />
vækstsæsonen. Formålet er at undersøge kaliumtallets udvikling over tid med henblik på at kunne<br />
anvende kalitallet som styringsfaktor for K-tildeling. Forsøget udføres i samarbejde med projektet<br />
”Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium fosfor <strong>og</strong> svovl i jord-plantesystemet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
planteproduktion”.<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
192<br />
• Jørgen E. Olesen <strong>og</strong> Jørgen Berntsen. Vækstanalyser i ært/byg. Formålet er at beskrives indflydelsen<br />
af kvælstofeftervirkninger på dynamikken i konkurrencen mellem vårbyg <strong>og</strong> ært. Forsøget udføres i<br />
samarbejde med projektet "Samspil mellem jordbundens fauna, kvælstofdynamik <strong>og</strong> plantevækst -<br />
Forsøg <strong>og</strong> simuleringsmodeller".<br />
• Ilse A. Rasmussen. Bestemmelse af jordens pulje af ukrudtsfrø. Formålet er at få et grundlag for at<br />
bestemme den tidsmæssige udvikling i jordens pulje af ukrudtsfrø. Der er i 1998 udtaget jordprøver i<br />
alle parceller i forsøget til bestemmelse af jordens pulje af ukrudtsfrø. Analyse af disse prøver er<br />
finansieret under forskningspr<strong>og</strong>rammet ”Fremme af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk planteværn baseret på naturens egne<br />
forsvarsmekanismer”.<br />
• Søren L. Simonsen. Efterafgrøders betydning for kvælstofudvaskning samt for kvælstofoptag <strong>og</strong><br />
plantvækst i vårbyg. Formålet er at undersøge det tidsmæssige forløb i væksten af en efterafgrøde af<br />
rajgræs <strong>og</strong> kløver <strong>og</strong> den efterfølgende frigivelse af kvælstof til en vårbygafgrøde. Specialeopgave<br />
ved KVL.<br />
I 1997 foret<strong>og</strong> forskerne tilknyttet sædskifteforsøget en studierejse til Tyskland, England <strong>og</strong> Skotland, hvor<br />
de besøgte sædskifteforsøg <strong>og</strong> forskere der arbejdede med beslægtede emner. Der er udarbejdet en<br />
rapport fra studieturen. Diskussionerne på denne tur gav anledning til n<strong>og</strong>le ændringer i forsøget der blev<br />
effektueret fra 1998. I løbet af de følgende år har forskerne deltaget i forskellige internationale<br />
arrangementer, i n<strong>og</strong>le tilfælde med præsentation af sædskifteforsøget samt evt. foreløbige resultater:<br />
Jørgen E. Olesen, 1998, ”Mixed Farming Systems in Europe”, Holland, Ilse A. Rasmussen, 1998, FAOworkshop<br />
om forskningsmetodik i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrug, Schweiz, Jørgen E. Olesen + Margrethe<br />
Askegaard, 1999, NJF-kongres, Norge, Ilse A. Rasmussen, 1999, EWRS-symposium i Basel. Se <strong>og</strong>så<br />
publikationslisten.<br />
I 1999 arrangerede forskerne en international workshop om ”Designing and testing crop rotations for<br />
organic farming”, som FØJO var vært for. Der delt<strong>og</strong> i alt 40 forskere fra 14 lande i Europa <strong>og</strong> USA i<br />
workshoppen, der blev afholdt i Borris. Indlæggene på workshoppen er udgivet som en FØJO-rapport.<br />
(Olesen et al., 1999).<br />
6. Kløvergræssets forfrugtsværdi <strong>og</strong> udvaskning af næringsstoffer<br />
Værkstedsarealet har primært været brugt af projekt I.2 hvor forskere fra DJF <strong>og</strong> specialestuderende fra<br />
KVL har undersøgt N-fiksering i afgræsningsmarker, KVL har gennemført modelstudier for sædskiftet <strong>og</strong><br />
en specialestuderende har brugt det til studier vedrørende omsætning af grønsværen ved pløjning.<br />
Desuden bruger projekt IV.1 fortsat arealet.<br />
7. Jordrelaterede ændringer ved omlægning til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk plantedyrkning (Askov)<br />
Forsøgsarealet har været udnyttet i følgende projekter<br />
• FØJO I.3. Jordens frugtbarhed i relation til <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk jordbrugspraksis <strong>og</strong> jordbearbejdning (Per<br />
Schjønning). Feltmålinger <strong>og</strong> jordprøver til B: Undersøgelser af jordfrugtbarhed bl.a.<br />
mykorrhizasvampes betydning for dannelse <strong>og</strong> stabilitet af aggregater.<br />
• FØJO I.4. Plantesundhed <strong>og</strong> kvalitet i relation til dyrkningsstrategier <strong>og</strong> sortsvalg (Kirsten Brandt).<br />
Analyser af sekundære metabolitter i to sorter af vinterhvede.<br />
• FØJO II.3. Kartofler – kvalitetsaspekter (Jens Peter Mølgaard). Undersøgelser af kvalitetsparametre<br />
i to sorter af kartofler.<br />
• FØJO IV.1. Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium, fosfor <strong>og</strong> svovl i jord-plantesystemet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
planteproduktion (Margrethe Askegaard). Jord til potteforsøg med kaliumfrigørelse fra jord.<br />
• FØJO IV.4. Kvalitet i relation til forarbejdning, plantesundhed <strong>og</strong> forædling (Kirsten Brandt).<br />
Undersøgelser af bagekvalitetsparametre i to sorter af vinterhvede (Lene Pedersen).<br />
• FØJO VI.1 (Ph.D.). Jordens fragmenteringsegenskaber (Lars J. Munkholm). Jordprøver indsamlet<br />
1997 <strong>og</strong> 1998.<br />
• FØJO VII.10. Pesticidfri regulering af vigtige kartoffelsygdomme (Jens Peter Mølgaard <strong>og</strong> Marianne<br />
H. Madsen). Kvalitetsanalyser af spise- <strong>og</strong> stivelseskartofler dyrket 1998.<br />
9. Næringsstofhusholdning i et <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk kvægbrugssædskifte<br />
Forsøget har i 1998 <strong>og</strong> 1999 fungeret som værkstedsareal for undersøgelser af K-udvaskning <strong>og</strong><br />
sammenhængen mellem jordens K-status <strong>og</strong> afgrødernes K-optagelse i forbindelse med projektet<br />
”Tilgængelighed <strong>og</strong> udnyttelse af kalium, fosfor <strong>og</strong> svovl i jord-plantesystemet i <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>isk<br />
planteproduktion”.<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer
193<br />
Pr<strong>og</strong>ram III Udvikling af <strong>øko</strong>l<strong>og</strong>iske planteproduktionssystemer