Brugervejledning til LDe 2003.pdf - Retsinformation

Retsinformation side 1 af 99 

Brugervejledning 

LDe 2003 - version 2.5.0.0 

1. 1.Lex Dania editor .................................................................................................. 3 

1.1. Æsker i æsker ................................................................................................... 3 

2. Kom i gang ............................................................................................................ 7 

2.1. Systemkrav m.v. ............................................................................................... 7 

2.2. Opstart af LDe .................................................................................................. 7 

2.3. Oprettelse af nyt dokument ................................................................................ 7 

2.4. Åbning af eksisterende dokument ........................................................................ 7 

2.5. LDe og Word .................................................................................................... 8 

2.6. Egne skabeloner ............................................................................................... 9 

3. LDe's værktøjer .................................................................................................... 10 

3.1. Dokumenthandlingsruden ................................................................................. 10 

3.1.1. Dokument ................................................................................................ 10 

3.1.2. Redigering ................................................................................................ 12 

3.1.3. Dokumenttræ ........................................................................................... 15 

3.1.4. Dokumentfejl ............................................................................................ 16 

4. Redigering af LDe-dokumenter ............................................................................... 18 

4.1. Forfatter eller Opmærker ................................................................................. 18 

4.2. Særlig LDe-funktionalitet ................................................................................. 18 

4.2.1. Opregninger (nummerering og litrering) ...................................................... 18 

4.2.2. Billeder .................................................................................................... 20 

4.2.3. Tabeller ................................................................................................... 20 

4.2.4. Noter ....................................................................................................... 22 

4.3. Bilag .............................................................................................................. 23 

4.3.1. Paralleltekster ........................................................................................... 24 

4.4. Fra LDe til LDk - Styringsdata og redaktionelle oplysninger .................................. 24 

5. Transformering af lovforslagsdokumenter ................................................................ 25 

6. Praktiske råd ........................................................................................................ 26 

6.1. ÆndringDefinition og ÆndringsAktion ................................................................ 26 

6.2. Opmærkning .................................................................................................. 26 

6.2.1. Automatisk opmærkning ............................................................................ 26 

6.3. Fortryd handling.............................................................................................. 27 

6.4. Sletning af elementer ...................................................................................... 27 

6.5. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser ................................................................... 27 

Bilag 1 - Oversigter over genvejstaster .......................................................................... 28 

Bilag 2 - Eksempeldokumenter ...................................................................................... 30 

Ændringslovforslag som fremsat (LSF C) ..................................................................... 31 

Hovedlovforslag som fremsat (LSF H) ......................................................................... 43 

Beslutningsforslag som fremsat (BSF B1) .................................................................... 50 

Skriftlig fremsættelse (SF.L) ...................................................................................... 53 

Lovbekendtgørelse (LBK H) ....................................................................................... 54 

Hovedbekendtgørelse (BEK H) ................................................................................... 57 

Ændringsbekendtgørelse (BEK Æ) .............................................................................. 59 

Ophævelsesbekendtgørelse (BEK H) ........................................................................... 62 

Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 1 spalte (BEK I) ........................................................... 63 

Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 2 spalter(BEK I) ........................................................... 64 

International bekendtgørelse 1 spalte (BKI1) ............................................................... 65 

International bekendtgørelse 2 eller 3 spalter (BKI3) .................................................... 66 

Anordning (AND H)................................................................................................... 69 

Ikrafttrædelsesanordning - Grønland/Færøerne (ANG I) ................................................ 71 

Ændringsanordning .................................................................................................. 73 

Hovedcirkulære med paragraffer (CIR H) .................................................................... 75 

Hovedcirkulære uden paragraffer ............................................................................... 77 

Ændringscirkulære med paragraffer (CIR Æ) ............................................................... 79 

Ændringscirkulære uden paragraffer (CIR Æ) ............................................................... 81 

Cirkulæreskrivelse (CIS) ........................................................................................... 82 

Skrivelse (SKR) ........................................................................................................ 83 

Vejledning (VEJ) ...................................................................................................... 84




Afgørelse (AFG) ....................................................................................................... 86 

Dom (DOM) ............................................................................................................. 88 

Endelig administrativ afgørelse (KEN) ......................................................................... 91 

Udtalelse (UDT) ....................................................................................................... 92 

Bilag ....................................................................................................................... 94 

Bilag 3 - Lovtidende dokumenter med elementer ............................................................. 96




1. Lex Dania editor 

Lex Dania editor (LDe) er en betegnelse for den funktionalitet, som udvider/ændrer Words 

standardfunktionalitet, og derved giver brugeren mulighed for at skrive dokumenter, som kan 

konverteres direkte til Lex Dania XML. 

Den eksisterende editor (df text 2003), som også er baseret på Word, benytter sig primært af 

typografiopmærkning. Det har vist sig at være svært at skrive forskrifter, som kan valideres og 

konverteres uden fejl til Lex Dania XML. Dette skyldes blandt andet, at konceptet med typografiopmærkning 

introducerer en del fejlkilder, der først opdages, når dokumentet senere forsøges 

konverteret til Lex Dania XML. 

Formålet med LDe er således at kunne tilbyde brugeren af df text et alternativ, som gør det 

nemmere at producere forskrifter, der kan konverteres til Lex Dania XML. Ved at udnytte funktionaliteten 

i LDe, bliver det dels muligt at synliggøre Lex Dania strukturen /den lovtekniske 

struktur direkte i Word-dokumentet, dels muligt at validere dokumentet løbende og give brugeren 

direkte feedback i editoren. 

Med den nye Lex Dania editor flyttes fokus således fra form til indhold. 

LDe omfatter med version 2.3.0.0 hovedlovforslagsfamilien, ændringslovforslagsfamilien, beslutningsforslag, 

skriftlig fremsættelse, beretninger, betænkninger, ændringsforslag og aktstykker, 

de administrative forskrifter, samt Folketingets Ombudsmands dokumenter. LDe udgør 

således et komplet alternativ til df text. LDe kan derfor med fordel afløse df text. 

1.1. Æsker i æsker 

LDe adskiller sig fra df text og et almindeligt Word-dokument ved at sondringen mellem det, 

der kaldes struktureret tekst (paragraffer mv.) henholdsvis formateret tekst, er tydelig, når 

man arbejder med dokumentet. Al struktureret tekst skrives i elementer/tags, der definerer, 

hvad der lovteknisk er tale om, mens den formaterede tekst indeholder ren brødtekst (FormateretTekstIndhold), 

hvis udseende defineres af valg af typografier. 

Når der arbejdes i den strukturerede del, vil al tekst derfor være pakket ind i et eller flere elementer. 

Elementerne er ligesom parenteser. Det vil sige, at man altid vil have et start- og et 

slutelement. Formuleret på en anden måde er der tale om, at al tekst er lagt i æsker, som så 

igen kan være indeholdt i en større æske. 

LDe's struktur følger den lovtekniske struktur, idet elementerne (eller æskerne om man vil) 

udgøres af de lovtekniske elementer, eksempelvis ændringscentreret- og ikraftcentreret paragraf, 

ændringsnummer og paragraffer. En simpel ændringslov kan således ud fra æskelogikken 

illustreres således:




Som det fremgår af ovenstående, indeholder dokumentet således æskerne Titelgruppe og Dokumentindhold, 

som igen indeholder en Ændringscentreret Paragraf og en Ikraftcentreret Paragraf. 

Disse æsker indeholder igen flere æsker. Ligesom Titelgruppen består af en Titel og en 

Undertitel. 

En ÆndringsCentreretParagraf kan eksempelvis illustreres således:




Og på samme måde kan Ændringsnummer inddeles i yderligere æsker: 

Selve Ændringen kan ligeledes inddeles i æsker afhængigt af dens indhold. Ændringen vil dog 

altid bestå af en ÆndringsDefinition og en ÆndringsAktion, disse kan blot være udformet forskelligt. 

Nedenfor ses 2 eksempler herpå: 

I ovenstående ændring indsættes et nyt stykke, mens nedenstående er en omaffattelse af en 

eksisterende paragraf.




Afhængigt af, hvilken dokumenttype, der er tale om, vil indholdet af Dokumentindhold variere. 

Nogle elementer går igen i flere dokumenttyper, mens andre elementer alene kan anvendes i 

én dokumenttype. 

Eksempelvis vil elementet Titelgruppe gå igen i alle dokumenttyper, men indholdet vil variere 

afhængigt af om der er tale om et lovforslag, en lov eller en betænkning osv. Uanset hvilken 

dokumenttype, der er tale om, vil man under arbejdet med sit dokument alene have mulighed 

for at indsætte de elementer, der er tilladte i den dokumenttype, man arbejder med. 

I Bilag 2 - Eksempeldokumenter ses opmærkningen af hver dokumenttype med de enkelte 

elementer illustreret. 

I Praktiske Råd under pkt. 6.1, kan man læse mere om ændringsdefinitioner og ændringsaktioner.




2. Kom i gang 

2.1. Systemkrav m.v. 

Lex Dania editor installeres ved at hente installationen på 

www.retsinformation.dk/offentlig/installationer. 

Det er en forudsætning for at installere LDe, at man benytter Microsoft Office 2003 og styresystemet 

Windows XP eller Windows 7. Retsinformation anbefaler derudover følgende minimumskonfiguration: 

2,5 GHz P4 processor, 2,4 GHz Core 2 processor el.lign., samt 1,5 GB 

RAM til Windows XP eller 2 GB RAM til Windows 7. 

2.2. Opstart af LDe 

LDe åbnes som et hvert andet program. 

Når LDe åbnes, kan man vælge at oprette et nyt dokument eller at åbne et eksisterende. Ved 

opstart af LDe vises nedenstående billede: 

2.3. Oprettelse af nyt dokument 

Ved oprettelsen af nyt dokument vælges dokumenttypen i ovenstående billede. Det er ved 

hjælp af xml-skabeloner muligt at have faste skabeloner til den enkelte dokumenttype, som 

ligeledes vil kunne åbnes fra ovenstående skærmbillede. Se mere om egne skabeloner under 

pkt. 2.6. 

2.4. Åbning af eksisterende dokument 

LDe-dokumenter skal åbnes gennem editoren. Ved åbning af et eksisterende dokument vælges 

Annullér til ovenstående billede, hvorefter der i dokumenthandlingsruden under fanen Dokument 

vælges Åbn. Se mere om dokumenthandlingsruden og funktionerne under pkt. 3.1. 

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke er muligt at åbne skrivebeskyttede 

dokumenter, ligesom det alene er muligt at åbne et LDe-dokument i editoren. LDe skal så-




ledes være åbnet, for at man kan åbne gemte dokumenter. Det er ikke muligt at åbne et LDe 

dokument ved at dobbeltklikke på dette. 

Man skal endvidere være opmærksom på, at det ikke er muligt at åbne et LDe-dokument, hvis 

der er punktum eller lignende i filnavnet (udover ".xml"). Brug derfor alene bogstaver, tal, 

bindestreg (-) eller underscore i filnavnet (_). 

2.5. LDe og Word 

Almindeligvis kører flere åbne Word-dokumenter i samme proces, hvilket betyder, at indstillingerne 

i ét Word-dokument har betydning for de andre. LDe kører derfor i sin egen Wordproces. 

Hvis man ønsker at have almindelige Word/df text-dokumenter åbne samtidig med, at man har 

LDe åbent, er det derfor enten nødvendigt at åbne Word-dokumentet, før LDe startes, eller at 

åbne sit Word-dokument i en ny, selvstændig proces, ved hjælp af den genvej, der ligger i 

startmenuen sammen med Lex Dania editor: 

På denne måde åbnes Word-dokumentet i en ny proces, således at man kan benytte Words 

almindelige funktionalitet. Åbnes Word på normal vis, mens LDe er åben, vil man få en "LDeudgave" 

af Word, hvor alle funktioner er slået fra, og man vil samtidig få nedenstående fejlbesked: 

Bemærk: Når man har LDe åbent er det derfor alene muligt at åbne andre Word-dokumenter, 

som er gemt. Man vil derfor ikke kunne åbne et Word-dokument, som er vedhæftet en mail 

uden enten at gemme dokumentet på sin pc først eller få ovenstående besked.




2.6. Egne skabeloner 

Det er muligt at oprette egne LDe-skabeloner, hvilket både letter tastearbejdet ved oprettelsen 

af nye dokumenter og kan medvirke til at ensrette de enkelte ministeriers dokumenter. 

Eksempler på egne skabeloner kan være, hvor ministernavnet er udfyldt som fremsætter eller, 

hvor strukturen i bemærkningerne er opbygget på forhånd, således at alle lovforslag fra pågældende 

institution er født med samme overskrifter i bemærkningerne. 

Såfremt man ønsker at oprette egne skabeloner kan hjælp hertil ydes ved henvendelse til 

Retsinformation, retsinfo@retsinfo.dk. 

Skabelonerne bør placeres på et fællesdrev, som alle brugere kan tilgå. Det bemærkes, at anvendelsen 

af skabelonerne hos den enkelte bruger forudsætter en række ændringer i de lokale 

brugerindstillinger, hvilket sætter krav til disciplinen hos brugerne, idet indstillingerne skal holdes 

opdateret og rettes konsekvent ved ændringer i skabeloner såvel som ved nye versioner af 

LDe.




3. LDe's værktøjer 

3.1. Dokumenthandlingsruden 

LDe dokumentet redigeres ved hjælp af dokumenthandlingsruden. 

Ruden består af tre 

faneblade; Dokument, Redigering og Dokumenttræ, 

som indeholder en række forskellige 

funktioner. 

Der kan navigeres mellem de tre ruder ved genvejstasterne, henholdsvis Ctrl+1, Ctrl+2 og 

Ctrl+3. En oversigt over LDe's genvejstaster findes i bilag 1. 

Over de tre dokumenthandlingsfaner er et bånd med funktionerne Ny, Åbn, Transform, Gem 

og Luk, der er tilgængeligt uanset hvilken fane, der er aktiv. Redningskrans-ikonet længst til 

højre i nævnte bånd er alene et værktøj til Retsinformation. 

Transform 

Funktionen Transform benyttes ved dokumenter i lovforslagsfamilien og beslutningsforslagsfamilien 

til at transformere en dokumenttype et niveau op, dvs. eksempelvis fra ændringslovforslag 

som fremsat til ændringslovforslag efter 2. behandling. Se mere herom under pkt. 5. 

3.1.1. Dokument 

På dokument-fanebladet er det muligt at få 

vist henholdsvis HTML og PDF preview af sit 

dokument. Preview af hele dokumentet forudsætter, 

at dette er validt (det vil sige, at 

dokumentet ikke indeholder opmærkningsfejl). 

Ved enkelte dokumenttyper vil Vis PDFikonet 

dog ikke være aktivt. Dette skyldes, 

at de pågældende dokumenter alene kan 

optages i retsinformation.dk og ikke i hverken 

Lovtidende eller Ministerialtidende, hvilket 

betyder, at der ikke er behov for en PDF, 

men alene en HTML, som er formatet i retsinformation.dk. 

Man har dog også mulighed for at få preview 

af enkelte valide dele af sit dokument, uanset 

at hele dokumentet ikke kan validere. 

Dette gøres ved at markere det element, 

man ønsker at se preview af og derefter 

vælge "Kun markeret element" under 

previewsfunktionerne, før funktionen kaldes. 

Det er i editoren umiddelbart muligt at se, 

om ens dokument er validt, idet boksen "Dokumentfejl" 

nederst i dokumenthandlingsruden 

i så fald vil være tom. Er der en opmærkningsfejl 

i dokumentet, vil dette således 

fremgå, jf. nedenstående pkt. 3.1.4.




Pretty 

Funktionen Pretty gennemløber dokumentet og opstiller alle elementer i deres rigtige struktur. 

Pretty-funktionen anvendes til at lette overblikket og gøre det nemmere at følge dokumentets 

struktur. 

Clean up 

Clean up-funktionen kan benyttes til tre ting. 

For det første kan funktionen anvendes til at fjerne dobbelte mellemrum i dokumentet. 

Dernæst er det muligt at få Clean up-funktionen til at fjerne citationstegn i Ændringsaktioner. 

Det er alene citationstegn, der omkranser en hel Ændringsaktion, der vil blive fjernet. Citationstegn 

inde i selve teksten bevares altså. Funktionen er særligt rettet mod opmærkning af 

dokumenter, jf. pkt. 4.1. 

Endelig giver Clean up-funktionen mulighed for automatisk renummerering. Alle nummerrækker 

i den strukturerede tekst løbes igennem, og der tjekkes for huller eller gengangere i rækkefølgerne. 

Ligeledes kontrolleres det, at bilagsnummereringen er fortløbende. Efter brug af 

renummereringsfunktionen vil man få vist en rapport, såfremt der er sket en renummerering. 

Automatisk renummerering er særligt anvendelig, når man arbejder i LDe som forfatter, idet 

det her kan forekomme, at man skal slette, indsætte, eller bytte rundt på sine nummerelementer. 

Der kan ikke laves automatisk renummerering i lovbekendtgørelser, betænkninger og 

ændringsforslag til lovforslag. 

Prepare 

Prepare-funktionen kan benyttes til at tjekke for fejl, som det ikke er muligt at fange i dokumentfejls-boksen. 

Hvis man har placeret elementerne forkert i forhold til tabeller, billeder eller 

noter, vil man få en fejlbesked herom efter valg af prepare-funktionen, og denne vil forsøge at 

afhjælpe fejlen. Hvis det ikke er muligt for prepare-funktionen at afhjælpe fejlen, skal man 

selv sørge for at få opmærket eksempelvis sit billede korrekt. 

Se mere om Prepare og noter under 4.2.4. 

Import (benyttes alene af Folketingets brugere) 

Import-funktionen kan kun benyttes på beretnings- og betænkningsdokumenttyperne og kun 

af Folketingets brugere med adgang til TingDok. Ved valg af funktionen vil LDe på baggrund af 

indtastning af forslagsdato, nummer og samling, importere data fra Tingdok om pågældende 

forslags titel og undertitel, forslagsstiller, navn på udvalg, udvalgssammensætning, IkkeMedlemmer 

og Folketingets sammensætning. 

I fald importfunktionen ikke kan kaldes, er det muligt selv at indsætte og opmærke ovenstående 

data manuelt ved hjælp af LDe's almindelige opmærknings- og redigeringsfunktioner.




3.1.2. Redigering 

Fanebladet Redigering indeholder de kendte Word-redigeringsfunktioner samt sin egen LDe 

boks til indsættelse af elementer. 

Klip 

(ctrl + x) 

Kopier 

(ctrl + c) 

Indsæt 

(ctrl + v) Ved brug af almindelig indsæt 

i LDe strippes teksten i udklipsholderen 

for al formatering, således at LDe 

ikke arver ulovlige typografier mv. ved indsættelsen. 

Bemærk: Hvis man vil fortryde en indsættelse, 

skal man gøre dette to gange, idet første 

kald af fortryd (ctrl + z) alene fortryder rydning 

af formatering, mens selve indsættelsen 

først fortrydes anden gang. 

Indsæt speciel 

Hvis man vælger indsæt speciel i stedet 

for almindelig indsæt, får man 

mulighed for at bevare eventuel lovlig 

formatering og typografier fra sin kildetekst. 

Ryd formatering 

Ved brug af ryd formatering kan man 

i en markeret tekst rydde al formatering 

og i den forbindelse - afhængigt 

af, i hvilket element teksten er placeret - 

vælge at bevare lovlige typografier og lovlige 

formateringer. 

Pretty Print 

(ctrl + 6 / ctrl + numpad 6) Prettyfunktionen 

fra dokumentfanen kan 

også tilgås fra dette ikon. 

Vis/Skjul (formateringsmærker) 

Funktionen viser formateringsmærker (mellemrum, afsnit mv.) i dokumentet og er særligt 

et godt værktøj, særligt når man arbejder som opmærker og i FormateretTekstIndhold. 

Zoom 

Der kan ligeledes zoomes i dokumentet ved hjælp af ctrl og scroll på musen.




Formatering 

Formateringerne Fed (ctrl + f), Kursiv (ctrl + i) og Understreget (ctrl + u), som 

de kendes fra almindeligt word. 

Bemærk: Formateringer af eksempelvis paragraf- og stk.-numre i den strukturerede tekst skal 

ikke laves ved hjælp af formatering af teksten. Når numrene indsættes i rette element, eksempelvis 

stk-nummer, bliver nummeret automatisk kursiveret i HTML og PDF. Formateringen 

bruges derfor hovedsagligt i FormateretTekstIndhold i bilag og bemærkninger. 

Sænket og hævet skrift 

Sænket skrift (ctrl + =) og hævet skrift (ctrl + +). 

Justering 

Afsnitstypografirullegardinet 

Venstrestillet (ctrl + l), centreret (ctrl + e), højrestillet (ctrl + r) og lige marginer. 

Justeringer vil ikke slå igennem i den strukturerede tekst, da justeringen 

her er styret af elementtypen. 

På billedet til venstre er typografirullegardinet 

inaktivt. Gardinet anvendes alene i elementet 

FormateretTekstIndhold, der blandt 

andet findes i bemærkninger og i bilag. 

Rullegardinet indeholder de lovlige typografier og anvendes efter samme princip som i df text. 

Når der arbejdes i den formaterede tekst er det derfor en fordel at have slået sin typografiskakt 

til. Typografiskakten kan ikke slås til gennem LDe, hvorfor man, inden LDe åbnes, skal 

have aktiveret denne i almindelig Word. Dette vælges under Funktioner → Indstillinger → Vis 

→ Indstillinger for disposition og normal. 

Indsæt tabel 

Funktionen benyttes både, hvis man selv ønsker at oprette en tabel fra bunden, eller 

hvis man indsætter en tabel fra et andet dokument. Se mere om tabeller under pkt. 

4.2.3. 

Indsæt opregning 

(ctrl + shift + l) Opregningsfunktionen bruges både i den strukturerede tekst og i FormateretTekstIndhold 

ved indsættelse af opregninger (/opregningselementer) i form af 

nummereringer (1), 2) osv.), litreringer (a), b) osv.), pinde (-, -) eller frie opregninger (eksempelvis 

1., 2. eller #, #). Se mere herom under pkt. 4.2.1. 

Indsæt billede 

Se pkt. 4.2.2 

Indsæt note 

Funktionen benyttes ved indsættelse af EU-note, såvel som slut- og tabelnoter. Se pkt. 

4.2.4. 

Vis noter 

Åbner notevinduet i bunden af dokumentet, hvorfra brødteksten til noterne kan redigeres. 

Indsæt hyperlinkreference 

Funktionen benyttes, hvis der ønskes et aktivt link i dokumentet på retsinformation.dk. 

Der kan alene linkes internt i forskriften (til brug ved store forskrifter), til andre forskrifter 

på retsinformation.dk, til ft.dk eller til eur-lex.europa.eu.




Bemærk: For at linke til de eksterne dokumenter skal man bruge forskellige oplysninger vedrørende 

disse dokumenter. Til dokumenter i retsinformation.dk skal man bruge dokumentets 

accessionsnummer, til ft.dk skal bruges internetadressen (URL'en) og til eur-lex.europa.eu skal 

bruges CELEX nummer. Accessionsnummer findes ved at fremsøge dokumentet på retsinformation.dk, 

åbne dokumentet og i højre side af billedet trykke på knappen "Vis mere...". CELEX 

nummer kan fås ved at fremsøge dokumentet på eur-lex.europa.eu, hvor CELEX nummeret (i 

formatet 5 tal, 1 bogstav og yderligere 4 tal) vil fremgå af listen over fremsøgte dokumenter. 

Indsæt citationstegn 

Citationstegnene indsættes omkring en markeret tekst. Bemærk, at der ikke skal indsættes 

citationstegn omkring ændringsaktioner. Citationstegnene kan ligeledes indsættes 

enkeltvis ved alt + numpad 0187 for » og alt + numpad 0171 for «. 

Indsæt symbol 

Man kan anvende specialtegn og symboler ved hjælp af funktionen Indsæt symbol. 

Symboler og specialtegn dækker både tegn til direkte visning, som eksempelvis Ω eller 

tegn til styring af anden tekst, som eksempelvis "Ingen bredde, ingen ombrydning". Der er i 

øvrigt tale om almindelig Word-funktionalitet. 

Indsæt element 

Afhængigt af hvor i dokumentet cursoren er placeret, 

vil funktionerne på redigeringsfanebladet 

være henholdsvis inaktive eller aktive. Ovenstående 

eksempel er taget fra dokumenttypen ændringslovforslag, 

hvor cursoren er placeret i 

elementet Ændringsaktion. Se mere herom under 

pkt. 4. 

Ved hjælp af afkrydsningsbokse under ruden 

Indsæt element kan man vælge, om man vil 

have vist alle LDe's elementer eller alene have 

vist aktive elementer. Aktive elementer er ensbetydende 

med de elementer, der er tilladte at 

anvende på det sted, hvor cursoren er placeret. 

Yderligere kan man afkrydse, om man vil have 

opmærkningselementerne vist i dokumentet. 

Særligt hvis man arbejder som forfatter og vil 

gennemlæse, hvad man har skrevet uden at 

lave et preview, kan man med fordel fravælge at 

få vist opmærkning i dokumentet, således at 

elementerne ikke forstyrrer læsningen. 

Forfatter eller opmærker 

LDe understøtter to brugerscenarier: Forfatter 

(default) og Opmærker. Se mere herom under 

pkt. 4.1. Ønsker man at arbejde som Opmærker, skal Opmærkningsboksen til højre hakkes af.




3.1.3. Dokumenttræ 

I dokumenttræet er det muligt at se sit dokuments 

struktur. Træet afspejler de enkelte elementer i 

den strukturerede tekst, og er opbygget således, at 

man kan folde ind og ud alt efter hvor mange niveauer 

af elementopbygningen, man ønsker vist. 

Dokumenttræet er således en anden måde, hvorved 

dokumentets struktur illustreres. 

Dokumenttræet giver mulighed for at navigere i 

dokumentet. Cursoren springer til det element i 

teksten, man har markeret i dokumenttræet. 

Det er ligeledes muligt at redigere sit dokument 

gennem dokumenttræet, idet man ved højreklik på 

de enkelte elementer, kan indsætte elementer før 

og efter det markerede element. Se mere herom 

under pkt. 4. 

Under dokumenttræet findes boksen "Automatisk 

renummerering". Såfremt denne er hakket af, vil 

LDe automatisk renummerere nye nummerelementer 

i overensstemmelse med nummerrækkefølgen. 

I eksemplet til venstre er funktionen ikke slået til, 

hvorfor renummereringen ikke har fundet sted. Der 

findes således to § 2 i dokumentet. I dette tilfælde 

kan der i stedet ske renummerering ved hjælp af 

Clean up-funktionen. 

Funktionen Opdatér træ bruges til at genopfriske 

dokumenttræet i de tilfælde, hvor ændringer i dokumentet 

endnu ikke fremgår af dokumenttræet.




3.1.4. Dokumentfejl 

Uanset om man står på fanen Dokument, Redigering 

eller Dokumenttræ, vil man i bunden af Dokumenthandlingspanelet 

have boksen Dokumentfejl: 

Når boksen er tom, betyder det, at dokumentet 

ikke indeholder dokumentfejl og derfor er konverterbart. 

Det er således muligt at konvertere dokumentet 

til HTML såvel som PDF direkte fra editoren. 

LDe-dokumentet validerer løbende, hvilket betyder, at dokumentfejlsboksen ligeledes opdateres 

løbende. I det øjeblik der laves en dokumentfejl, vil den fremgå af boksen. 

I billedet til venstre vises to dokumentfejl. I Elementspalten vises i hvilken type element dokumentfejlen 

findes, mens der i spalten til højre gives en beskrivelse af dokumentfejlen. 

Dokumentfejl kan opstå både som rigtige fejl, hvor man har forfattet/opmærket sit dokument 

på en ikke-valid måde, og ved at man endnu 

ikke er færdig med at opmærke eller forfatte 

det pågældende element. Det betyder, at hvis 

man indsætter tekst i LDe-dokumentet, som 

skal opmærkes, vil der fremgå dokumentfejl, 

indtil hele den indsatte tekst er opmærket. Af 

den grund vil man først kunne se et HTML- og 

PDF-preview, når hele den indsatte 

tekst/tekstbid er opmærket. 

Ovenstående to dokumentfejl kan være opstået 

på begge måder. Den første dokumentfejl findes i elementet Ændringsnummer. Ændringsnumre 

kan ikke indeholde ren tekst, men skal bestå af element Ændring og kan endvidere 

indeholde elementet Rykningsklausul. I dette tilfælde er det sidstnævnte, der mangler, for 

at Ændringsnummerelementet er validt. 

Ved den anden fejl er hele teksten korrekt opmærket, idet der er tale om en ændring, der kun 

indeholder et afsnit og dermed også kun en ÆndringDefinition. Elementet Ændring skal dog 

altid indeholde både en ÆndringDefinition og en ÆndringsAktion. I dette tilfælde skal ÆndringsAktionen 

dog være tom. Se mere herom under pkt. 6.1. 

Herunder ses selve dokumentteksten med de to dokumentfejl: 

Uopmærket tekst i ændringen. 

Skal opmærkes 

med elementet Rykningsklausul. 

Al tekst i Ændringen er 

korrekt opmærket, men 

elementet Ændringsaktion 

mangler.




Hvis man i dokumentfejlsboksen klikker på den pågældende dokumentfejl, vil cursoren springe 

til det sted i dokumentet, hvor fejlen er, og det ikke-valide element vil blive markeret. Som det 

fremgår af ovenstående billede, ses dokumentfejlens placering i dokumentet også ved, at der i 

marginen i venstre side er lodrette, bølgede, lyserøde streger ud for dokumentfejlene. 

Endelig vil dokumentfejlene også fremgå af dokumenttræet, hvor det med et udråbstegn angives, 

at der er fejl i de pågældende elementer: 

Korrekt opmærket vil dokumentet se således ud: 

Udråbstegn, der markerer fejl. 

Rykningsklausul 

Tom Ændringsaktion




4. Redigering af LDe-dokumenter 

4.1. Forfatter eller Opmærker 

LDe kan anvendes både som Forfatter og Opmærker. Ønsker man at arbejde i opmærkerbrugerscenariet, 

skal man hakke boksen Opmærkning af på redigeringsfanebladet. Se pkt. 3.1.2. 

Som Forfatter bruger man LDe som sit tekstbehandlingsprogram og skriver sin tekst direkte i 

elementerne efterhånden, som man når til disse. 

Som Opmærker kopierer man hele dokumenter eller tekstbidder ind i LDe og sætter derefter 

de rette elementer omkring teksten. Hvis man ønsker at arbejde som Opmærker skal man 

sætte hak i Opmærkning-boksen nederst på dokumentfanen. 

Som Forfatter kan man benytte sig af såvel redigeringsfanebladet som dokumenttræet. Uanset 

om man vælger den ene eller anden metode, vil man blive guidet til, hvad der er lovteknisk 

korrekt såvel som teknisk lovlige handlinger i dokumentet, afhængigt af hvor i dokumentet 

man befinder sig. Når man arbejder som Forfatter bliver man guidet af dialogbokse ved indsættelsen 

af de enkelte elementer. 

Som Opmærker benytter man redigeringsfanebladet til at komme rette elementer omkring 

teksten. Redigeringsfanebladet betjenes nemmest ved hjælp af genvejstasterne. I de tilfælde, 

hvor den tekst, der skal opmærkes, alene består af et afsnit, er det ikke nødvendigt at markere 

teksten, idet LDe automatisk vil opmærke det afsnit, som cursoren står i. Det er derfor en 

stor hjælp af have slået Vis/skjul til, når der arbejdes i LDe. 

Som Opmærker kan man også med fordel bruge dokumenttræet senere i processen, hvis man 

får ny tekst, der skal indsættes og opmærkes i det allerede opmærkede dokument. 

4.2. Særlig LDe-funktionalitet 

4.2.1. Opregninger (nummerering og litrering) 

Opregninger oprettes selvstændigt i LDe ved hjælp af opregningsikonet over opmærkningsfeltet 

på Redigeringsfanebladet. Se pkt. 3.1.2. Opregninger kan ligeledes oprettes med genvejstasten 

ctrl+alt+l eller ctrl+shift+l. 

Der skelnes mellem, om der indsættes en ny opregning, eller om der blot indsættes et opregningselement. 

Indsættelsen af opregninger er hierarkisk styret. Det betyder, at 

LDe automatisk vil foreslå det højest tilladelige opregningselement. 

Bemærk: I den strukturerede tekst er det alene muligt at indsætte 

opregninger, som følger hierarkiet for disse. Således kan en litrering 

alene indsættes som en opregning i en nummerering. 

I bemærkninger og bilag er der derimod ikke regler for hierarkiet i 

opregningerne. 

Som opmærker kan man markere hele sin opregning og vælge hvilket 

niveau, man vil have indsat. 

I tilfælde hvor man har en opregning inde i en opregning (litra som 

underelement til nummer), er det nødvendigt at klippe i teksten for




at få opmærket denne korrekt. I bilag 2 under Lovbekendtgørelse, er det vist, hvordan dette 

ser ud i LDe. 

Der opmærkes udefra og ind, hvorfor man eksempelvis først vil opmærke sin nummeropregning 

for derefter at sætte litreringen ind. 

Som Forfatter indsætter man ét element ad gangen. Hvis man eksempelvis skal indsætte en 

opregning med fire punkter, vil man vælge Indsæt ny opregning (ctrl + alt + l / ctrl + shift + 

l), skrive sin tekst i nr. 1) og derefter kalde opregningsfunktionen på ny, indsætte nr. 2) og så 

fremdeles. 

Når man arbejder i en eksisterende opregning og kalder opregningsfunktionen, vil dialogboksen 

se ud på én af to følgende måder: 

Dialogboksen ovenfor til venstre fremkommer, 

når man vil tilføje et element til 

sin opregning på samme niveau som det 

foregående element, mens boksen til højre 

fremkommer i de tilfælde, hvor ens 

opregning skal indeholde en ny opregning. 

Hvilken dialogboks, der kaldes, er altså 

afhængigt af, hvor i dokumentet cursoren 

er placeret. 

Hvis cursoren står placeret inde i et opregningselement, 

vil man få dialogboksen 

til højre med muligheden for at indsætte 

en ny opregning i en eksisterende. 

Hvis cursoren er placeret efter det sidste 

opregningselement, men inde i opregningen, 

fremkommer dialogboksen ovenfor til 

venstre, som giver mulighed for at tilføje 

til den eksisterende opregning. 

Afhængig af om man har indsat et enkelt 

opregningselement eller en hel opregning, 

kan opmærkningen se ud som i eksemplerne 

til højre. 

I det første Ændringsnummer er der indsat 

et opregningselement, mens der i Ændringsnummer 

2 er indsat et nyt stk. 5 bestående af to opregninger. 

Bemærk: 

Litreringen er 

en ny opregning, 

der 

indsættes 

inde i nummerelementet. 

Den litrerede 

opregning 

afsluttes 

således, før 

det pågældendenummerelement 

afsluttes.




4.2.2. Billeder 

Billeder indsættes i LDe ved hjælp af indsæt billede-funktionen på redigeringsfanebladet (se 

pkt. 3.1.2.). Følgende grafikformater kan anvendes: .gif, .jpg, .jpeg eller .png i RGB, men ikke 

i CMYK. 

Såfremt cursoren er placeret et sted, hvor indsætning af billeder ikke er en lovlig handling, vil 

funktionen ikke være aktiv i redigeringspanelet. 

Når funktionen vælges, fremkommer følgende dialogboks: 

Det ønskede billede findes på normal vis ved hjælp af 

stifinderfunktionen. Derudover er det muligt at skalere 

billedets højde og bredde til én eller to spalter samt justere 

marginen omkring billedet. 

Det er ligeledes muligt at indsætte billeder ved at kopiere 

fra kilden og indsætte ved hjælp af ctrl + v eller Sæt 

ind-funktionen i redigeringsfanebladet. 

I de tilfælde vil man få samme dialogboks som den til 

venstre, dog uden browserfunktionen øverst i dialogboksen. 

Tilsvarende hvis man dobbeltklikker på et allerede 

indsat billede. 

Selve billedet vises alene som et billede-ikon i elementet 

Billede i LDe-dokumentet: 

For at se resultatet af indsættelsen af billedet skal man altså se previewet. Det er vigtigt at 

kontrollere, at resultatet er som ønsket både i PDF-preview og i HTML-preview. 

4.2.3. Tabeller 

Tabeller skal – på samme måde som billeder – indsættes i sine egne elementer, uanset om 

tabellen indsættes i den strukturerede tekst eller i FormateretTekstIndhold. Dette sker ved 

hjælp af Indsæt tabel-ikonet i dokumenthandlingsruden under redigeringsfanebladet - se pkt. 

3.1.2. Ønsker man at kopiere en tabel ind i LDe, skal denne kopieres ind i et TabelIndholdelement. 

Dette gøres ved at oprette en tilfældig tabel, slette selve den tabel, man har oprettet 

(ikke elementerne), og indsætte den tabel, man ønsker at kopiere ind i de TabelIndholdelementer, 

der er blevet efterladt tomme. 

Derudover findes der to specielle tabeller - tabel til paralleltekst samt traktattabeller i internationale 

bekendtgørelser - der alene kan bruges i enkelte forskrifter. Disse kan indsættes fra 

Indsæt Element-ruden i redigeringsfanebladet og vil fremkomme som aktivt element, når cursoren 

er placeret på steder, hvor de er tilladte. 

Tabel til paralleltekst 

I ændringslovforslag samt i hovedlovforslag, hvormed der ligeledes foreslås ændringer i anden 

lovgivning (uægte samlelove), skal der laves en paralleltekst som bilag til bemærkningerne til 

lovforslaget. Da parallelteksten altid opbygges på samme måde, kan bilaget og tabellen indsættes 

samlet. 

Når cursoren er placeret efter BemærkningerIndhold ,kan man i Indsæt Element-ruden vælge 

mellem elementerne BilagTilBemærkninger og ParallelTekst. Vælges ParallelTekst indsættes




der et bilag til bemærkningerne med overskriften "Lovforslaget sammenhold med gældende 

ret" samt tabellen, hvori parallelteksten skrives. Se mere om paralleltekst under pkt. 4.3.1. 

Tabel til traktattekst 

I internationale forskrifter, hvor teksten skal indsættes på flere forskellige sprog (dokumenttypen 

BKI3), indsættes tabellen til traktatteksten ligeledes som et element fra Indsæt Elementruden. 

Når elementet kaldes, skal man vælge, og tabellen skal have 2 eller 3 spalter. 

Brugerstyrede tabeller 

som i ovenstående. I stedet for at 

kalde dialogboksen vil der nu blot 

blive indsat tabelelementer omkring 

den eksisterende tabel. 

En uopmærket tabel i LDedokumentet 

vil som udgangspunkt 

ikke få konverteringen til at fejle, 

men så længe tabellen ikke er 

opmærket korrekt som en tabel, 

vil den hverken blive vist i HTML- 

eller PDF-udgaven af dokumentet. 

Hver tabel skal opmærkes som 

sådan. Det er altså ikke muligt at 

have flere tabeller i samme tabelelement. 

Når man vil oprette en ny tabel, som hverken er til 

parallel- eller traktattekst, gøres dette via redigeringsfanebladet, 

hvor man klikker på Tabel-ikonet (se 

pkt.3.1.2), hvilket giver dialogboksen til venstre: 

Det er her muligt at vælge antal af rækker og kolonner, 

ligesom man kan vælge at indsætte en tabeloverskrift. 

Tabeloverskriften er altså ikke obligatorisk. 

Det er ligeledes muligt at opmærke en allerede indsat 

tabel som en LDe-tabel. Her markerer man tabellen, 

hvorefter der klikkes på samme Indsæt tabel-ikon 

Indsatte tabeller kan herefter redigeres 

med almindelig Word-funktionalitet ved hjælp af den værktøjslinje, der åbner, når tabellen 

er aktiv. 

I tabeller indsat i den strukturerede tekst er det ikke muligt at bruge andre typografier end 

typografierne TabelTekst og SmallTabelTekst, mens man i tabeller i Formateret TekstIndhold 

kan bruge alle lovlige typografier. Typografierne NormalInd, Nummer, Litra og Pind kan også 

her bruges til at lave indryk i teksten. 

Bemærk: Det er ikke tilladt eller muligt at indsætte tabeller i tabeller. 

Bemærk: Det kan være vanskeligt at styre formatering og justering af tabeller, særligt i htmlvisningen. 

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at tabeller har den rigtige bredde, og 

at der foretages en hensigtsmæssig inddeling i rækker og kolonner, således at der kun er et 

tekstafsnit og en formatering i hver celle.




4.2.4. Noter 

LDe har sin egen notefunktion. Noter indsættes ved hjælp 

af redigeringsfanen, se pkt. 3.1.2., eller genvejene 

CTRL+ALT+F eller CTRL+ALT+D, hvorved en notedialogboks 

åbnes. 

Afhængig af hvor i dokumentet, man er placeret, vil man 

have forskellige muligheder for indsættelse af noter. Til 

forskriftens titel kan der indsættes en Slutnote såvel som 

en EU note (fodnote). 

Slutnoter anvendes ved oprettelse af alle andre noter til 

dokumentet med undtagelse af tabelnoter, der oprettes 

som fodnoter. 

Bilagsnoter skal ligeledes oprettes som slutnoter, der nummereres selvstændigt for hvert bilag. 

Noterne nummereres fortløbende, og dette skal gøres manuelt. Selve noteteksten kan ses i 

bunden af dokumentet, når der i redigeringsfanebladet er valgt Vis noter 

Ved opmærkning er det muligt at kopiere noter med ind fra kildeteksten og få dem korrekt 

opmærket i noteelementet. Herefter kan man ved hjælp af Preparefunktionen få selve noteteksten 

korrekt opmærket i sine noteelementer. I den forbindelse skal man være opmærksom på, 

at notetegnet ikke altid vil blive vist hævet i LDe-dokumentet, men dette har ikke betydning 

for en korrekt visning i html og pdf. 

Bemærk:Noter kan ikke renummereres automatisk. Ved ændring af noterækkefølgen skal man 

derfor fortsat være opmærksom på at få foretaget konsekvensrettelser i nummerrækken.




4.3. Bilag 

bilag til bemærkningerne. 

Bilag indsættes i LDe-dokumentet med sine egne 

elementer. Bilag i lovforslag som fremsat indsættes 

enten som bilag til selve lovteksten eller som bilag 

til bemærkningerne. Bilag til bemærkningerne er 

således et bilag til et bilag. I de øvrige dokumenttyper 

vil der alene være tale om bilag til den strukturerede 

tekst. 

Billedet til venstre af dokumenttræet viser bilagenes 

placering afhængigt af, om der er tale om et bilag 

til den strukturerede tekst (Bilag 1 og Bilag 2) eller 

Elementerne for bilagene ser 

ud som i eksemplet til venstre, 

og følger (naturligvis) 

samme struktur som dokumenttræet 

i den ovenstående 

illustration. Eksemplet er 

taget fra dokumenttypen 

Ændringslovforslag som 

fremsat og viser derfor både 

et almindeligt bilag og et 

bilag til bemærkningerne, 

der indeholder en tabel til 

paralleltekst, jf. pkt. 4.2.3 

og 4.3.1. 

Selve bilagsteksten opmærkes 

ikke i elementer. Her 

benyttes skrifttypepanelet i 

Redigeringsfanen. Se pkt. 

3.1.2. Skrifttyperne er de 

samme som de, der kendes 

fra df text. 

Bemærk: Dog opmærkes 

opregninger, billeder, tabeller 

og noter i elementer. Se 

henholdsvis pkt. 4.2.1., 

4.2.2., 4.2.3. og 4.2.4. 

Ved opmærkning af opregninger, 

bemærkninger og 

bilag skal man være opmærksom 

på, at teksten i 

opregningen ikke er formateret. 

Teksten skal således have typografien Normal og altså ikke tekst9, nummer, litra eller 

andet. Formatering i opmærkningen kan ryddes ved at markere hele opmærkningen og vælge 

Ryd formatering i redigeringsfanebladet. Se pkt. 3.1.2.




4.3.1. Paralleltekster 

Paralleltekster indsættes som første bilag til bemærkningerne. Tabellen til parallelteksten oprettes 

som beskrevet ovenfor under pkt. 4.2.3. Tabellen bør laves således, at hvert tekstafsnit 

står i sin egen række. 

Kolonnen Gældende formulering kan kopieres enten fra Lex Dania klient eller retsinformation.dk. 

Man skal huske at opmærke den indsatte tekst med de rigtige typografier fra skrifttypepanelet 

i redigeringsfanen. Se typografivejledningen. 

I kolonnen Lovforslaget indsættes den tekst, man har arbejdet med, i den strukturerede tekst 

(dokumentindhold). Dette gøres nemmest ved at kopiere teksten fra PDF-previewet. Previewet 

gemmes og åbnes med Adobe Acrobat Reader, hvorefter teksten kan markeres, kopieres og 

indsættes. 

Ved indsætningen skal man være opmærksom på at vælge Indsæt speciel, således at man kan 

bevare lovlige formateringer, og altså ikke skal opmærke disse på ny. 

4.4. Fra LDe til LDk - Styringsdata og redaktionelle oplysninger 

I modsætning til df text dokumenter indeholder LDe-dokumenter ikke en sidefil med metadata. 

De oplysninger, der er nødvendige for indlæsning i Lex Dania klient, ligger således i LDedokumentet. 

Det betyder, at det ikke er nødvendigt at gemme LDe-dokumentet i Centralmappen 

for at kunne indlæse dette i Lex Dania klient. Dokumentet kan således gemmes præcis 

det sted på computeren, der passer brugeren bedst. 

Når man gemmer sit LDe-dokument, skal man således alene være opmærksom på, at man 

gemmer det med et filnavn, der alene indeholder bogstaver eller tal, og ingen andre tegn end 

bindestreg (-) eller underscore (_). 

Derudover er der ingen forskel i, hvordan LDe-dokumentet opfører sig i forhold til Lex Dania 

klient. De oplysninger, der hidtil er blevet påført i LDk, skal fortsat påføres i LDk, mens de oplysninger, 

der hidtil er blevet påført i df text-dokumentet og dettes sidefil, nu skal anføres i Lex 

Dania editor. 

For lovforslagsdokumenttyperne gælder, at når man opretter et nyt LDe lovforslag som fremsat, 

vil man i en dialogboks blive bedt om, at indtaste fremsættelsesdato (en vilkårlig dato kan 

vælges indtil fremsættelsesdatoen kendes), forslagets fremsætter, samt forslagets titel og undertitel. 

Hver gang dokumentet gemmes, vil man endvidere blive bedt om at indtaste forslagets nr. 

(indtil dette kendes, kan der skrives 00) og folketingssamling, ligesom man her har mulighed 

for at ændre eller bekræfte den allerede indtastede fremsættelsesdato.




5. Transformering af lovforslagsdokumenter 

Lovforslagsfamilien konverteres i tråd med behandlingen i Folketinget fra (ændrings)lov som 

fremsat til 2. behandling, fra 2. behandling til lovforslag som vedtaget, og fra lovforslag som 

vedtaget til lov. 

Når det fremsatte lovforslag skal transformeres til 2. behandling, tager man en kopi af lovforslaget 

som fremsat ud af Lex Dania klient og gemmer det. Herefter åbner man LDe og i stedet 

for at oprette et nyt dokument eller åbne et eksisterende, vælger man Transform. Se pkt. 

3.1.1. 

Her bliver man først spurgt om, hvilket dokument man ønsker at transformere. 

Man vælger den gemte kopi af sit lovforslag som fremsat og trykker åbn, hvorefter 

man bliver bedt om at gemme sit lovforslag som 2. behandling og i den forbindelse 

indtaste dato for 2. behandlingen. Med mindre der er tale om et lovforslag, der 

skal deles, skal man ikke på ny indtaste L-nummer (eller Folketingssamling). Disse felter er 

udfyldt på forhånd med metadata fra det fremsatte lovforslag og skal således blot accepteres. 

LDe vil automatisk gemme det nye dokument, lovforslag 2. behandling, i den mappe, hvorfra 

man hentede lovforslaget som fremsat. I forbindelse med transformeringen, bliver det nyoprettede 

dokument døbt, således, at "LF2C_" tilføjes til navnet på lovforslaget som fremsat. I 

dette eksempel vil mit lovforslag 2. behandling derfor komme til at hedde: 

LF2C_Kopi af mit lovforslag som fremsat.xml 

Dette navn vil dokumentet naturligvis kun beholde indtil det er blevet indlæst i Lex Dania klient. 

Herefter vil det som sædvanlig få samme dokumentnavn som DocId'et, hvis dokumentet 

tages ud i kopi eller til redigering. 

På samme måde transformeres der fra 2. behandling til lovforslag som vedtaget. Og fra lovforslag 

som vedtaget til lov.




6. Praktiske råd 

6.1. ÆndringDefinition og ÆndringsAktion 

Systematikken i et Ændringsnummer er på en sådan måde, at Ændringsnummeret altid består 

af elementet Ændring og derudover kan indeholde elementet Rykningsklausul. 

Rykningsklausul er betegnelsen for konsekvensændringer som følge af ændringen, eksempelvis 

"Stk. 2 bliver herefter stk. 3". 

Elementet Ændring, der er obligatorisk i Ændringsnummeret består altid af to elementer: En 

ÆndringDefinition og en ÆndringsAktion. 

ÆndringDefinitionen angiver ændringens koordinater - altså hvor ændres der. Eksempler på 

definitioner er "§ 7 affattes således:", "I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt:". Definitionen kan 

indeholde elementet ÆndretBestemmelse, men dette element er ikke obligatorisk, forstået på 

den måde, at LDe ikke vil give fejl, hvis det ikke er oprettet, men at det naturligvis skal bruges, 

hvis der er en ændret bestemmelse, da dette element er forudsætningen for at den ændrede 

bestemmelse bliver kursiveret, som det skal være. 

Når en ÆndringDefinition består af mere end ét afsnit, og første afsnit afsluttes med et kolon, 

vil resten af ændringens tekst være ÆndringsAktion, altså hvad, der ændres til. ÆndringsAktionen 

kan indeholde alle elementer, lige fra en ny bog i retsplejeloven til en nyaffattelse af ligningslovens 

§ 117h, stk. 19, nr. 27, litra z, 2. pkt. 

I andre tilfælde består ændringen kun af ét tekstafsnit. Eksempelvis: "I § 17 ændres »fødevareministeren« 

til: »finansministeren«." Her er al teksten ÆndringDefinition, mens der ikke skal 

være nogen tekst i ÆndringsAktionen. ÆndringsAktionen skal altså i dette tilfælde være tom. 

Se også Bilag 2. 

6.2. Opmærkning 

Ved opmærkning af tekst både i den strukturerede del og i FormateretTekstIndhold er det vigtigt 

at være opmærksom på, hvor meget og hvad, man opmærker, således at hver tekstbid 

placeres korrekt i det lovtekniske hierarki. 

Hvis man ud over sin tekst samtidig har markeret et af Lex Dania elementerne, vil forsøg på 

opmærkning af det markerede, give en fejl i programmet. På samme måde er det ikke muligt 

at opmærke tekst i FormateretTekstIndhold, hvis teksten står i samme afsnit som et element 

(typisk slutelementet for FormateretTekstIndhold). 

6.2.1. Automatisk opmærkning 

Når man arbejder i LDe som opmærker er det værd at være opmærksom på de muligheder, 

editoren giver for automatisk opmærkning af større tekststykker. 

Består en ÆndringsAktion eksempelvis af en ny paragraf med syv stykker, vil man kunne opmærke 

hele dette tekstafsnit i én arbejdsgang. LDe vil således fange, at en paragraf består af 

mere end et stykke og vil derfor indsætte stk.-elementerne omkring paragraffens øvrige stykker. 

Hvis man husker at opmærke korrekt udefra og ind - altså det yderste element først - vil 

den automatiske opmærkning således give sig selv. 

Der kan foretages automatisk opmærkninger på paragraffer og opregninger.




6.3. Fortryd handling 

Det er muligt på sædvanlig måde at fortryde sine seneste handlinger ved hjælp af genveje 

ctrl + z (fortryd) og ctrl + y (fortryd fortryd). I den forbindelse skal man være opmærksom på, 

at ét tastetryk eller museklik i LDe ofte kan medføre flere handlinger. 

Hvis man eksempelvis har markeret en hel paragraftekst bestående af flere stykker og opmærket 

denne som paragraf og herefter fortryder denne handling, skal man trykke fortryd for 

hvert sæt af elementer (dvs. paragraf, nummer, stk. stk. nummer), der er indsat, selvom det 

kun tog et tastetryk at indsætte disse, hvilket kan betyde, at man skal trykke ctrl + z mange 

gange i træk. Det vil derfor ofte være nemmere at slette elementer end at fortryde opmærkningen 

af eksempelvis en paragraf. Se nedenstående. 

6.4. Sletning af elementer 

Det er muligt at slette elementer, således at man kun har den rene tekst tilbage. Dette gøres 

ved at placere cursoren enten lige foran eller lige bagved det element, man ønsker at slette, 

og derefter trykke backspace eller delete to gange. Ved første tryk markeres elementparret og 

ved andet tryk slettes dette, således at teksten står alene tilbage. 

Man skal i den forbindelse være opmærksom på, dels at elementerne slettes i par - det betyder, 

at man altid vil slette både det pågældende start- og slutelement - dels at sletningen af ét 

elementpar kan betyde, at der opstår dokumentfejl, hvis elementet var en obligatorisk del af 

den lovtekniske struktur. 

Hvis man får slettet et element ved en fejl, er det værd at være opmærksom på, om man 

nemmest får gendannet sin struktur ved at vælge ctrl + z, indtil man kommer tilbage til før 

fejlen, jf. ovenstående, eller om man ved hjælp af redigerings- eller dokumenttræ-fanebladet 

blot skal indsætte pågældende element på ny. Dette vil afhænge af, hvilket element man har 

fået slettet hvor i sit dokument. 

6.5. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser 

Første gang der skal udarbejdes en lovbekendtgørelse i Lex Dania editor, er det nødvendigt 

først at opmærke den gældende lovbekendtgørelse/hovedlov som et LDe-dokument. Dette 

gøres ved at eksportere en kopi af den gældende forskrift fra Lex Dania klient, hvorefter teksten 

nemt kan kopieres til og opmærkes som en lovbekendtgørelse i LDe. 

Herefter indarbejdes ændringerne i dette dokument. Det er her en fordel at benytte dokumenttræet 

til at navigere rundt i dokumentet med.



LDe 2003 - version 2.5.0.0 Bilag 1 

Bilag 1 - Oversigter over genvejstaster 

Almindelig Word-funktionalitet 

CTRL+c / CTRL+INSERT: Det i dokumentet markerede bliver kopieret 

CTRL+v / SHIFT+INSERT Det kopierede bliver sat ind 

CTRL+u / CTRL+SHIFT+u Det markerede bliver understreget 

CTRL++ Det markerede bliver hævet skrift 

CTRL+l Det markerede bliver venstrestillet 

CTRL+e Det markerede bliver centreret 

CTRL+r Det markerede bliver højrestillet 

CTRL+SHIFT+0 Det markerede bliver sænket skrift 

CTRL+z Fortryd 

CTRL+y Gentag fortryd 

CTRL+Piltast 

Cursor flytter sig svarende til piltastens retning (fx CTRL+PilHøjre 

/CTRL+SHIFT+PilTast svarer til at flytte cursoren et ord til højre) 

CTRL+x Det markerede bliver klippet ud 

CTRL+s Gem-dialogen åbner 

CTRL+o Åbn-dialogen åbner 

CTRL+n Nyt-menuen vises 

ALT+F4 Applikationen lukkes 

CTRL+SHIFT+ESC Taskmanageren åbnes 

CTRL+DEL Næste ord og mellemrum i dokumentet slettes 

CTRL+Home Cursor springer til start af dokument. 

CTRL+End Cursor springer til slut i dokument. 

CTRL+A Hele dokumentet markeres 

Print scr. Skærmbilledet bliver kopieret over i clipboardet. 

CTRL+ALT+L/CTRL 

+SHIFT+L 

Indsæt liste/opregning 

CTRL+ALT+F/CTRL+ALT+D Indsæt note 

CTRL+I Indsæt link 

ALT+NumPad 0187 » 

ALT+NumPad 0171 « 

CTRL+SHIFT+SPACE Hårdt mellemrum 

CTRL+SHIFT+- (bindestreg) 

Hård bindestreg (Nonbreaking hyphen) 

CTRL+- (bindestreg) Blød bindestreg (Optional hyphen) 

LDe-funktionalitet 

CTRL+1/CTRL+NumPad1 "Setup" 

CTRL+2/CTRL+NumPad2 "Redigering" 

CTRL+3/CTRL+NumPad3 "Dokumenttræ" 

CTRL+4/CTRL+NumPad4 HTML preview 

CTRL+5/CTRL+NumPad5 PDF preview 

CTRL+6/CTRL+NumPad6 Pretty 

CTRL+7/CTRL+NumPad7 Clean up 

Ctrl+pil op/Ctrl + pil ned Skift markering af opmærkningsknap 

Ctrl+0/Ctrl + Numpad0 Anvend den markerede opmærkningsknap 

Ctrl+g Gentager sidste opmærkning 

Alt+pil ned Hop til næste tag 

Alt + pil op Hop til forrige tag 

Alt + venstre pil: Hop til før starttag 

CTRL+m 

Markerer hele det tekstafsnit, cursoren er placeret i, og efterfølgende 

tryk på samme genvejstast udvider markeringen med efterfølgende




Ctrl + F1 Dialogboks Om LDe vises 

Shitft + F1 Dokumenthandlingsrude åbnes/lukkes




Bilag 2 - Eksempeldokumenter 

Nedenfor for ses et eksempel på hver dokumenttype, som det kan se ud, når det er opmærket 

i LDe. Eksempeldokumentet er ment som en hjælp til at finde strukturen i forbindelse med 

udarbejdelsen af forskrifter. 

Man kan med fordel se alle dokumenttyper igennem, da de enkelte elementer, som går igen 

fra dokumenttype til dokumenttype opfører sig på sammen måde uanset dokumenttypen. Nogle 

udtryk vil derfor alene være forklaret under én dokumenttype.

Elementet Meta er alene en pladsholder for dokumentets metadata. Tekst er således ikke tilladt i elementet Meta, ligesom alle redigerings- og opmærkningsmulighederne 

er inaktive, hvis cursoren placeres i elementet. Hvis man skriver i elementet Meta, vil man få en dokumentfejl, og dokumentet kan ikke konverteres. 




Ændringslovforslag som fremsat (LSF C) 

1) 

Dokument Meta Meta 

DokumentHoved Fremsat den 17. maj 2010 af justitsminister (Lars Barfod) DokumentHoved 

TitelGruppe 

TitelPrefiks Forslag TitelPrefiks 

TitelPrefiks til TitelPrefiks 

Titel Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v. og forskellige andre love, og om op- 

hævelse af lov om forhyring af skibsmandskab og lov om jernbanesikkerhed m.v. 1) Titel 

UnderTitel (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling 

af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser 

og -rettigheder) UnderTitel 

TitelGruppe 

DokumentIndhold 

ÆndringCentreretParagraf Paragrafnummer § 1 

Paragrafindledning I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. sep- 

tember 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning 

Ændringsnummer Nummer 1. 

Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 22, stk. 2, affattes således: ÆndringDefinition 

Ændringsaktion 

Stk Stknummer Stk. 2. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tids- 

rum, som kan være højst 30 år. Stk 


Ændring 

Ændringsnummer 


Ændring 

ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 22 indsættes efter stk. 5 som nyt styk- 

ke: ÆndringDefinition 


Stk Stknummer Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for indgi- 

velse af en ansøgning om fornyelse af en tilladelse til vandindvinding. Stk 


Note Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 

2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 

nr. L 103, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, 

EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368. Note 

Dokumenthovedet indeholder i LSF oplysninger om fremsættelsen Oplysningerne indtastes i 

den dialogboks, der fremkommer, når et nyt dokument oprettes, og kan efterfølgende ændres 

ved skrivning i elementet. Datoen kan også ændres ved ny indtastning i dialogboksen i forbindelse 

med gem. 

Selve fodnoten vises nederste del af LDe-dokumentet, når vis 

noter er slået til. Noteteksten opmærkes i sine egne elementer.




Paragraffen opmærkes 

ude fra og ind. Al tekst er 

en del af paragrafelementet, 

som derefter er 

inddelt i stk., nr. og litra 

elementer. 

Læg mærke til den litrerede 

opregning er indeholdt 

i nummereringen. 

Ændring 

Rykningsklausul Stk. 6. og 7 bliver herefter stk. 7 og 8. Rykningsklausul 



Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 24 affattes således: ÆndringDefinition 


Paragraf Paragrafnummer § 24. 

Stk For postforkyndelse og stævningsmandsforkyndelse gælder følgende regler: 

Stk 

Opregning 

Nr Id 1) Forkyndelse bør så vidt muligt ske for den pågældende person- 

lig på hans bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejdssted. Nr 

Nr Id 2) Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske 

Nr 

Opregning 

Opregning 

Litra Id a) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til 

husstanden, eller Litra 

Litra Id b) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren 

eller dennes repræsentant. Litra 

Opregning 

Stk Stknummer Stk. 2. Stk. 2. Forkyndelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ske for 

personer under 18 år. Stk 

Paragraf 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 25, stk. 1, nr. 2, affattes således: ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Nr Id 2) Træffes den pågældende ikke, kan forkyndelse ske 

Nr 

Opregning 

Litra Id a) på bopælen eller opholdsstedet for personer, der hører til hus- 

standen, eller, hvis den pågældende bor til leje i en andens bolig, eller Litra 

Litra Id b) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller 

dennes repræsentant. Litra 

Opregning





Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 26, stk. 1, nr. 2 indsættes efter litra a som nyt 

litra: ÆndringDefinition 


Litra Id b) på den pågældendes arbejdssted over for arbejdsgiveren eller den- 

nes repræsentant. Litra 


Ændring 

Rykningsklausul Litra b bliver herefter litra c Rykningsklausul 



Ændring 

ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 26, stk. 2, ændres »litra b« til: »litra 

c«. ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Ændringsaktion 

Ændring 


ÆndringCentreretParagraf 


Paragrafindledning I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. sep- 

tember 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning 


Med dette Ændringsnummer indsættes et nyt 

Ændring 

kapitel. 

Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og ind; 

ÆndringDefinition Efter § 6 indsættes som nyt kapitel: ÆndringDefinition Al tekst i Ændringsaktionen er en del af kapitelelementet, 

og derefter hhv. paragraf og stk. 


Kapitel Nummer Kapitel 3 a 

Overskrift Fribyordning Overskrift 

Paragraf Paragrafnummer § 6 a. 

Stk Kommuner, der er medlem af en organisation, der er godkendt efter 

stk. 2, kan yde økonomisk støtte til tidsbegrænsede ophold til udenlandske forfattere 

m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande. Støtte kan ydes, 

hvis forfatteren m.v. 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Læg mærke til, at der her 

alene er tale om et enkelt 

opregnings element og 

ikke en opregning. 

Dette Ændringsnummer består kun af et 

afsnit og strukturelt kun af en ÆndringDefinition. 

Ændringsaktionen er derfor tom.




Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition Efter § 15 indsættes som nyt afsnit: ÆndringDefinition 


Afsnit Nummer Afsnit II a 

Afsnit 

Overskrift Vare- og tjenesteydelseskontrakter Overskrift 


Overskrift Anvendelsesområde Overskrift 


Stk Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og of- 

fentligretlige organer. Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Kapitel Nummer Kapitel 6 b 

Overskrift Procedure og underretning Overskrift 

Paragraf Paragrafnummer § 15 b. 

Stk Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal udbyderen 

sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive kri- 

terier. Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse Anden bog affattes således: ÆndringDefinition 


Bog Nummer Anden bog 

Overskrift Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager Overskrift 

Afsnit Nummer Afsnit II 





Stk Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og 

offentligretlige organer. Stk 

Med dette Ændringsnummer indsættes et 

nyt afsnit. 

Læg mærke til, at der er opmærket ude 

fra og ind; Al tekst i Ændringsaktionen er 

en del af afsnitselementet og derefter 

hhv. kapitelelementet, paragraf og stk. 

Med dette Ændringsnummer indsættes en ny 

bog. 

Læg mærke til, at der er opmærket ude fra og 

ind; Al tekst i Ændringsaktionen er en del af bog 

elementet, og derefter hhv. afsnitselementet, 

hhv. kapitelelementet, paragraf og stk.




Bog 

Afsnit 

Paragraf 

Kapitel 

Kapitel Nummer Kapitel 6 b 

Overskrift Procedure og underretning Overskrift 

Paragraf Paragrafnummer § 15 b. 

Stk Ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal udbyderen 

sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere sker på grundlag af objektive 

kriterier. Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Afsnit Nummer Afsnit II 

Afsnit 


Kapitel Nummer Kapitel 6 c 


Paragraf Paragrafnummer § 15 c. 

Stk Dette afsnit gælder for statslige, regionale og lokale myndigheder og 

offentligretlige organer. Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Ændring 




Paragrafindledning I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 

2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 97 af 10. februar 2009 og senest ved § 1 i 

lov nr. 513 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning 


Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse Fodnoten til lovens titel affattes såle- 

des: ÆndringDefinition 


Nr Id 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 

79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFfuglebeskyttelsesdirektivet), 

EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som ændret senest 

ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. 

L 363, side 368. Nr 


Fodnoten i Ændringsaktionen laves 

som et opregningselement.




Ændring 




Paragrafindledning I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. septem- 

ber 2009, foretages følgende ændring: Paragrafindledning 


Ændring 

ÆndringDefinition Overskriften til ÆndretBestemmelse første bog affattes såle- 



NyAffattelseAfBogOverskrift Domsmagten m.m. NyAffattelseAfBogOverskrift 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition Overskriften til ÆndretBestemmelse afsnit I affattes såle- 



NyAffattelseAfAfsnitOverskrift Fritidshjem til børn i skolealderen NyAffattelseAfAfsnitOverskrift 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition Overskriften til ÆndretBestemmelse kapitel 7 affattes såle- 



NyAffattelseAfKapitelOverskrift Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering, børnemiljø- 

vurdering m.v. NyAffattelseAfKapitelOverskrift 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition Overskriften til ÆndretBestemmelse § 22 affattes såle- 

des ÆndringDefinition 


I §§ 4-5 illustreres omaffattelse af forskellige 

titel/overskriftselementer.




NyAffattelseAfParagrafOverskrift Internationale forpligtelser NyAffattelseAfParagrafOverskrift 


Ændring 




Paragrafindledning I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 21. august 2007, 

som ændret ved § 6 i lov nr. 375 af 27. maj 2008 og § 162 i lov nr. 1336 af 19. decem- 

ber 2008, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning 


Ændring 

ÆndringDefinition Lovens ÆndretBestemmelse titel affattes således: ÆndringDefinition 


Titel Lov om konkurrence Titel 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition Overskriften til ÆndretBestemmelse bilag 4 affattes såle- 



BilagOverskrift Naturlokaliteter BilagOverskrift 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition Lovens ÆndretBestemmelse bilag 2 affattes som bilag 1 til denne ænd- 

ringslov ÆndringDefinition 


Ændring 




Paragrafindledning I lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af udlændingeloven og lov om 

aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med hen- 

blik på at søge beskæftigelse m.v.) foretages følgende ændringer: Paragrafindledning 


Ændring




ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 3 ophæves ÆndringDefinition 



Ændring 



IkraftCentreretParagraf Paragrafnummer § 7 

Stk Lov om forhyring af skibsmandskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 589 af 29. september 

1988, ophæves. Stk 

IkraftCentreretParagraf 


Stk Stknummer Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at kapitel 3 a i lov om vandforsyning 

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, som indsat ved denne 

lovs § 1, nr. 3, træder i kraft før 1. januar 2011. Stk 

Stk Stknummer Stk. 3. Lov om jernbanesikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 

8. august 2002, ophæves. Stk 



Bilag Nummer Bilag 1 

BilagIndhold 

FormateretTekst 

FormateretTekstIndhold 

»Bilag 2 

Fællesomkostninger for slagterier m.v. med fast bemanding i henhold til § 13 

b, stk. 4 

Følgende fællesomkostninger jf. § 13 b, stk. 4, fordeles mellem virksomhederne i forhold 

til deres direkte kontrolomkostninger: 

Opregning 

Fri Id 1. Omkostninger forbundet med administration af kontrollen. Fri 

Fri Id 2. Udgifter som følge af udbetaling af rådighedsløn eller ventepenge til 

afskediget ledende kontrolpersonale. Fri 

Fri Id 3. Udgifter til og forbundet med kontrolpersonalets deltagelse i efter- og 

videreuddannelse, herunder uddannelsen til tilsynstekniker for kontrolpersonale, 

der er ansat med henblik på gennemførelse af uddannelsen. Fri 

Opregning 

Udtagningen af glasruder og plastkomponenter kan dog undlades, såfremt restaffaldsfraktionen 

(karosseri m.v.) afleveres til et shredderanlæg, der af Miljøstyrelsen har fået 

tilladelse til at modtage restaffaldsfraktionen uden, at ovennævnte bestanddele er 

udtaget, jf. § 13, stk. 2.« 


. Ophævelsen af en lov kan affattes på to 

måder. 

Enten som en selvstændig ikraftcentreret 

paragraf eller som et stk. i ikrafttrædelsesbestemmelsen. 

Eventuelle bilag til lovforslaget indsættes 

efter Dokumentindholdet og før Bemærkningerne.




Bilag 


BilagIndhold 

Bemærkninger 

Overskrift Bemærkninger til lovforslaget Overskrift 

BemærkningerIndhold 


Overskrift Almindelige bemærkninger Overskrift 


Tabel 

TabelIndhold 

1. Indledning 

2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold 

3. Lovforslagets indhold 

3.1 Kvalitets- og sikkerhedssystemer på vandforsyningsanlæg 

3.1.1 Gældende ret 

3.1.2 Den foreslåede ordning 

3.2 Forlængelse af vandindvindingstilladelser og -rettigheder 

Tabel 

TabelIndhold 

1. Indledning 

I dette lovforslag foreslås indsat hjemmel til at fastsætte regler om driften af 

vandforsyningsanlæg og sagsbehandling .... 

2. Lovforslagets baggrund og hovedindhold 

Lovforslaget giver miljøministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler 

om driften på vandforsyningsanlæg. .... 

10. Sammenfattende skema 

Tabel 

Overskrift 10. Sammenfattende skema Overskrift 

TabelIndhold 

Økonomiske konsekvenser 

for det offentlige 

Administrative konsekvenser 

for det offentlige 

TabelIndhold 

Positive konsekvenser Negative konsekvenser 

Forslaget om at forenkle 

og effektivisere sagsbehandlingen 

i dambrugssager 

vurderes at medføre 

en mindre besparelse for 

kommunerne 

Forslaget om at forenkle 

og effektivisere sagsbehandlingen 

i dambrugssager 

medfører en mere rationel 

sagsgang og bedre 

afgørelser.... 

Lovforslagets bemærkninger indsættes efter den 

strukturede tekst i Dokumentindhold og efter eventuelle 

bilag til loven. 

Ingen 

Ingen 

Bemærkningerne er inddelt i Almindelige bemærkninger 

og Bemærkninger til lovforslagets enkelte 

bestemmelser, hvor teksten i begge tilfælde skrive i 

elementet FormateretTekstIndhold. 

Overskriften til tabellen kan enten skrives som ren 

tekst, hvor den kan gives samme formatering som 

øvrige tekstoverskrifter, men ikke vil hænge sammen 

med tabellen i tilfælde af spalte/sideskift, eller som en 

tabeloverskrift, der bliver sammen med tabellen ved 

eventuelt spalte/sideskift og vil være formateret som 

en tabeloverskrift.




Tabel 




Overskrift Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Overskrift 

Til nr. 1 

Det foreslås, at ... 

FormateretTekstIndhold Til § 1 

(Lov om vandforsyning m.v.) 

I denne statut forstås ved "vedvarende energi" alle former for energi, der 

produceres af vedvarende energikilder på en bæredygtig måde, blandt andet: 

Opregning 

Fri Id 1. bioenergi; Fri 

Fri Id 1. geotermisk energi; Fri 

Fri Id 1. vandkraft; Fri 

Fri Id 1. havenergi, inklusive blandt andet tidevands-, bølge- og havtermisk 

energi; Fri 

Fri Id 1. solenergi; og Fri 

Fri Id 1. vindenergi. Fri 

Opregning 

9. Hørte myndigheder og organisationer 

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: 

Advokatrådet, Dansk Amatørfiskerforening, 




BilagTilBemærkninger Nummer Bilag 1 

Overskrift Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Overskrift 

BilagIndhold 



Tabel 

TabelIndhold 

Gældende formulering Lovforslaget 

Opregninger i bilag og bemærkninger laves på samme 

måde som i den strukturede tekst. Vær opmærksom på, 

at teksten i opmærkningen er ryddet for eventuelle 

formateringer. 

Se også pkt. 4.2.1. for mere om opregninger. 

Se pkt. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. 

om paralleltekster. 

§ 1 

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbe-




§ 22. Tilladelser til vandindvinding meddeles 

for et bestemt tidsrum, som højst kan 

være 30 år. Tilladelser til indvinding af vand 

til vanding af landbrugsafgrøder og til dambrug 

kan dog med hensyn til grundvand 

højst gives for et tidsrum af 15 år og med 

hensyn til overfladevand højst for et tidsrum 

af 10 år. 

§ 86. Stk. 1. Vandindvindingsrettigheder, 

der er givet eller fastsat i medfør af lov nr. 

54 af 31. marts 1926 om vandforsyningsanlæg 

eller lov nr. 169 af 18. april 1969 om 

vandforsyning, jf. lov nr. 373 af 13. juni 

1973, er fortsat gyldige. Det samme gælder 

vandindvindingsrettigheder, der er givet i 

medfør af vandløbslovgivningen. 

Stk. 2. Vandindvinding, der foregår ved lovens 

ikrafttræden, og hvortil der efter den 

hidtidige lovgivning ikke har været krævet 

tilladelse, er fortsat lovlig. For anlæg, som 

efter deres art omfattes af § 19, er det dog 

en forudsætning, at grænserne i § 19 på 

3000 eller 6000 m3 vand årligt ikke overskrides. 

For andre anlæg er det en forudsætning, 

at indvindingens omfang ikke forøges 

væsentligt. 

kendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009, 

foretages følgende ændringer: 

1. § 22, stk. 1, affattes således: 

»Tilladelser til vandindvinding meddeles for 

et bestemt tidsrum, som kan være højst 30 

år, jf. dog 2. og 3. pkt. Tilladelser til indvinding 

af vand til vanding af landbrugsafgrøder 

med hensyn til grundvand kan gives for et 

tidsrum af højst 15 år og med hensyn til 

overfladevand for et tidsrum af højst 10 år. 

Tilladelser til indvinding af vand til dambrug 

kan gives for et tidsrum af højst 10 år.« 

2. I § 22 indsættes som stk. 6: 

»Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler 

om frister for indgivelse af en ansøgning 

om fornyelse af en tilladelse til vandindvinding.« 

3. Efter § 56 indsættes: 

»§ 56 a. Miljøministeren kan fastsætte 

regler om driften af vandforsyningsanlæg.« 

4. Efter § 74 b indsættes i kapitel 12: 

»§ 74 c. Miljøministeren kan fastsætte 

regler om, at bestemte typer af sager skal 

behandles og afgøres samtidig med afgørelser 

efter anden relevant lovgivning. Miljøministeren 

kan herunder fastsætte regler om 

genoptagelse af sager, hvor tilladelse er 

meddelt.« 

5. I § 86, stk. 2, ændres to steder »§ 19« til: 

»§ 20«.




Stk. 3-5 (udeladt). 

Tabel 

TabelIndhold 



BilagIndhold 

BilagTilBemærkninger 

Bemærkninger 

Dokument 

Elementet Dokument er det "største" i 

LDe, der omkranser alle øvrige elementer. 

Dokument kan ikke indeholde tekst.




Hovedlovforslag som fremsat (LSF H) 

Dokument 

Meta Meta 

DokumentHoved Fremsat den 5. februar 2009 af statsministeren (Anders Fogh Rasmus- 

sen) DokumentHoved 

TitelGruppe 

TitelPrefiks Forslag TitelPrefiks 

TitelPrefiks til TitelPrefiks 

Titel Lov om Grønlands Selvstyre Titel 

TitelGruppe 


Bog 

Afsnit 

Kapitel Nummer Kapitel 1 

Overskrift Selvstyrets myndigheder samt domstolene Overskrift 


Stk Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne 

sagsområder. Domstole, der bliver oprettet af selvstyret, har den dømmende 

magt i Grønland inden for samtlige sagsområder. I overensstemmelse hermed er 

den lovgivende magt hos Inatsisartut, den udøvende magt hos Naalakkersuisut og 

den dømmende magt hos domstolene. Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Overskrift Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og staten Overskrift 


Stk Staten yder Grønlands Selvstyre et årligt tilskud på 3.439,6 mio. kr., jf. dog 

§ 8, stk. 1. Beløbet er angivet i 2009-pris- og lønniveau. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Tilskuddet reguleres årligt i overensstemmelse med stig- 

ningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven det pågældende år. Stk 

Stk Stknummer Stk. 3. Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver må- 

ned. Stk 

Stk Stknummer Stk. 4. Finansministeren kan efter aftale med Naalakkersuisut 

fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer. Stk 

Paragraf 


Stk Sagsområder, der overtages af Grønlands Selvstyre efter §§ 2-4, finansieres 

fra tidspunktet for overtagelsen af selvstyret. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Grønlands Selvstyre overtager de reale aktiver, der er di- 

rekte forbundet med et sagsområde, der overtages. Stk 

Denne lov er inddelt i kapitler og der er 

derfor indsat et kapitelnummer og en 

kapiteloverskrift. 

I love, som ikke indeholder kapitler, 

indsættes disse to elementer ikke.




Paragraf 


Stk Indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. De i stk. 1 angivne indtægter omfatter følgende indtæg- 

ter: 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Opregning 

Nr Id 1) Indtægter i henhold til konkrete tilladelser til forundersøgelse, efterforskning 

eller udnyttelse af mineralske råstoffer, dog bortset fra beløb, som 

betales til dækning af udgifter i Råstofdirektoratets regi. Nr 

Nr Id 2) Indtægter ved enhver beskatning i Danmark og Grønland af rettighedshavere 

for så vidt angår den del af virksomheden, som vedrører mine- 

ralske råstoffer i Grønland. Nr 

Nr Id 3) Indtægter fra grønlandske og danske offentlige myndigheders 

ejerandele i selskaber m.v., der driver virksomhed på råstofområdet i Grøn- 

land. Nr 

Nr Id 4) Indtægter fra udbytteskat m.v. i Danmark og Grønland vedrørende 

aktionærer i selskaber, som er rettighedshavere, eller i selskaber, som fuldt 

ud ejer sådanne selskaber direkte eller indirekte og skattefrit kan modtage ud- 

bytte derfra. Nr 

Opregning 


Overskrift Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Overskrift 


Stk Loven træder i kraft den 21. juni 2009. Stk 

Paragraf 


Stk Lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre ophæves, jf. 

dog stk. 2 Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. § 8 i lov om Grønlands hjemmestyre forbliver i kraft, indtil 

råstofområdet overtages af Grønlands Selvstyre. Stk 

Stk Stknummer Stk. 3. Grønlands Selvstyre har fortsat den lovgivende og udøvende 

magt inden for sagsområder, der er overtaget efter § 4 i lov om Grønlands 

hjemmestyre. Stk 

Stk Stknummer Stk. 4. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende 

magt inden for sagsområder, der er overtaget efter § 5 i lov om Grønlands hjem- 

mestyre. Stk 

Paragraf 

Paragraf Paragrafnummer § 24.




Stk Lov nr. 577 af 24. juni 2005 om Grønlands landsstyres indgåelse af folkeretli- 

ge aftaler ophæves. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Forskrifter udstedt i medfør af loven forbliver i kraft med 

de ændringer, der følger af denne lov, indtil de ændres eller ophæves af rette 

myndighed. Stk 

Paragraf 


Stk § 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 

18. juni 1998, ophæves. Stk 

Paragraf 


Stk Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v., jf. lovbekendtgørelse 

nr. 87 af 9. februar 1999, ophæves. Stk 

En hovedlov kan også indeholde bestemmelser, der ændrer i 

andre love. Her indsættes elementet Ændringsnummer i den 

pågældende paragrafs stykke. Ændringsnummeret opbygges 

herefter på samme måde som i ændringslove. 

Paragraf 


Stk 

I lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations 

mobilnet, som ændret ved lov nr. 420 af 6. juni 2002 om ændring af lov om konkurrence- 

og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse 

af master til radiokommunikationsformål m.v. og andre love samt om ophævelse 

af lov om Telestyrelsen og ved lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser, 

foretages følgende ændringer: 


Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 1 affattes således: ÆndringDefinition 



Stk Denne lov finder anvendelse på afholdelse af auktion over tilladelser 

til etablering og drift af 3. generations mobilnet i følgende frekvensbånd: 

1900-1980 MHz og 2110-2170 MHz. Stk 

Paragraf 


Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 3, stk. 1, affattes såle- 



Stk § 5, § 13, § 21, stk. 1-3, §§ 22 og 23, §§ 39-44, §§ 46 og 47, § 50, 

§§ 52-54 i lov om radiofrekvenser finder tilsvarende anvendelse. Stk 

Ændringsaktion




Bog 

Afsnit 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Ændring 


Bilag Nummer Bilag 1 

BilagIndhold 



Tabel 

TabelIndhold 

Liste I 

a) Arbejdsskadesikring 

b) Resterende områder under sundhedsområdet 

c) Færdselsområdet 

d) Formueretten 

e) Dykkerområdet 

Liste II 

1) Kriminalforsorgen 

2) Pas 

3) Politiet og anklagemyndigheden samt de hertil knyttede dele af kriminalretsplejen 

4) Retsplejen, herunder oprettelse af domstole 

5) Kriminalretten 

6) Udlændingeområdet og grænsekontrollen 

7) Personretten 

8) Familieretten 

9) Arveretten 

10) Advokatvirksomhed 

11) Våbenområdet 

12) Radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester 

13) Radiokommunikationsområdet 

14) Selskabs-, regnskabs- og revisorområdet 

15) Fødevare- og veterinærområdet 

16) Luftfart 

17) Immaterialret 

18) Ophavsret 

19) Skibsvrag, vraggods og dybdeforringelser 

20) Sikkerhed til søs 

21) Skibsregistrering og søretlige forhold 

22) Kortlægning 

23) Farvandsafmærkning, fyrbelysning og lodsområdet 

24) Havmiljø 

25) Finansiel regulering og tilsyn 

26) Råstofområdet 

27) Arbejdsmiljø 

28) Meteorologi 

TabelIndhold




Bilag 

Tabel 



BilagIndhold 

Bemærkninger 

Overskrift Bemærkninger til lovforslaget Overskrift 



Overskrift Almindelige bemærkninger Overskrift 


Tabel 

TabelIndhold 

1. Lovforslagets formål og baggrund 

1.1. Indledning 

1.2. Grønlandsk-dansk selvstyrekommission 

1.3. Nærmere om baggrund 

2. Hovedpunkter i lovforslaget 

3. Grønlands Selvstyres myndigheder 

4. Selvstyrets overtagelse af sagsområder 

4.1. Hidtidig overtagelse af sagsområder 

4.1.1 Lovforslagets regulering af sagsområder overtaget 

. efter den nuværende hjemmestyrelovs § 4 

4.1.2 Lovforslagets regulering af sagsområder overtaget 

. efter den nuværende hjemmestyrelovs § 5 

4.1.2.1. Særligt om undervisningsområdet 

5. Økonomiske relationer mellem Grønlands Selvstyre og 

staten 

5.1. Eksisterende økonomiske relationer 

5.2. Statens tilskuds økonomiske betydning for Grønland 

5.3. De økonomiske relationer efter lovforslaget 

5.3.1 Det centrale indhold i de fremtidige økonomiske 

. 

5.3.2 

. 

relationer 

Baggrunden for forslaget 

12. Sammenfattende skema 

13. Hørte myndigheder mv. 

Tabel 

TabelIndhold




1. Lovforslagets formål og baggrund 

1.1. Indledning 

Formålet med dette lovforslag er at skabe en selvstyreordning for Grønland. 

Baggrunden for lovforslaget er, at både regeringen og Grønlands landsstyre 

ønsker at sikre størst mulig grad af ligeværdighed mellem Grønland og Danmark 

samt at øge det grønlandske folks selvbestemmelse i størst muligt omfang 

inden for rammerne af det eksisterende rigsfællesskab. 

Lovforslaget skal i overensstemmelse hermed skabe det retlige grundlag for, 

at Grønland kan overtage yderligere kompetence, hvor dette er forfatningsretligt 

muligt, idet lovforslaget samtidig bygger på en erkendelse af, at det grønlandske 

folk er et folk i henhold [...] 




Overskrift Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Overskrift 


Til præamblen 

Lovforslagets præambel henviser til det folkeretlige princip om folkenes ret til 

selvbestemmelse, hvilket i forholdet mellem Danmark og Grønland bl.a. indebærer, 

at det er det grønlandske folk, som træffer beslutning om Grønlands 

selvstændighed. Det fastslås samtidig, at en sådan proces hen imod selvstændighed 

må være baseret på et ligeværdigt partnerskab mellem Danmark og 

Grønland. 

Præamblen slår fast, at loven bygger på et ønske om at fremme ligeværdighed 

og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland, og at 

loven i overensstemmelse hermed bygger på en overenskomst mellem Naalakkersuisut 

og den danske regering som ligeværdige parter. 

Præamblen udgør en integreret del af loven og er styrende for fortolkningen 

af de enkelte bestemmelser. 

Til § 1 

Den foreslåede bestemmelse i § 1 omhandler den grundlæggende kompetencefordeling 

i Grønland. 

I 1. pkt. bestemmes det, at Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende 

magt inden for overtagne sagsområder. Det fastslås hermed, at retsvirkningerne 

af, at selvstyret overtager et sagsområde efter de nærmere regler 

herom i §§ 2 - 4, er, at selvstyrets myndigheder har den lovgivende og administrative 

magt inden for det pågældende sagsområde. 

[...] FormateretTekstIndhold 




Overskrift Sagsområder overtaget efter den nuværende hjemmestyrelov Overskrift 

BilagIndhold 

FormateretTekst





Tabel 

TabelIndhold 

Sagsområder overtaget efter hjemmestyrelovens § 4 

Grønlands styrelsesordning 

Styrelsesordningen for kommunerne 

Skatter og afgifter 

Regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland 

Regulering af erhvervsmæssigt grønlandsk fiskeri, fangst, mv. 

Fredning 

Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter 

f.s.v.a. journalister 

Kompetence til at fastsætte bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger 

m.v. for den del af det private arbejdsmarked i Grønland, hvor lønninger 

reguleres på grundlag af det grønlandske reguleringspristal 

Næringslovgivning 

Regulering af den resterende del af erhvervsmæssigt fiskeri 

EFG-elevers retsstilling 

Kompetence til at foretage indgreb i overenskomstmæssigt varslede konflikter 

(genetablering af fredspligt) på den resterende del af det offentlige, ikke-statslige 

arbejdsmarked og på det private arbejdsmarked (Thule Air 

Base delvis undtaget). 

Kompetence til at fastsætte bestemmelser om løn- og ansættelsesforhold i 

øvrigt på det private arbejdsmarked i Grønland (Thule Air Base delvis undtaget), 

herunder bestemmelser om dyrtidsregulering af lønninger m.v., der 

reguleres på grundlag af det danske reguleringspristal. 

Tabel 

TabelIndhold 



BilagIndhold 



Overskrift Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Overskrift 

BilagIndhold 





BilagIndhold 


Bemærkninger 

Dokument 

Se eksempeldokumentet for ændringslovforslag for 

illustration af parallel teksten.




Beslutningsforslag som fremsat (BSF B1) 

Dokument 

Meta Meta 

DokumentHoved Fremsat den 7. oktober 2009 af skatteministeren (Kristian Jen- 

sen DokumentHoved 

TitelGruppe 

TitelPrefiks Forslag til folketingsbeslutning TitelPrefiks 

Titel om Danmarks ratifikation af Konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt 

angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle 

egne indtægter overdrages til EU’s budget Titel 

FormateretTekstIndhold er beslutningsforslagets 

primære element. 

Her indsættes ren brødtekst, der kan formateres på 

TitelGruppe 

sædvanligvis ved hjælp af typografierne i skrifttyperullegardinet 

på redigeringsfanebladet. 


Skal dog ikke formateres, men indsættes ved hjælp 

af LDe's egen opregningsfunktion. 


FormateretTekstIndhold kan ligeledes indeholde 

billeder og tabeller. 

FormateretTekstIndhold Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i 

Bruxelles den 10. marts 2009 undertegnede konvention om centraliseret toldbehandling 

for så vidt angår fordelingen af de nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, 

når de traditionelle egne indtægter overdrages til EU’s budget. 

Konvention om centraliseret toldbehandling for så vidt angår fordelingen af de 

nationale opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes, når de traditionelle egne 

indtægter overdrages til EU’s budget 

DE KONTRAHERENDE PARTER, der er medlemsstater i Den Europæiske Union 

SOM HENVISER TIL Rådets afgørelse nr. 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om 

ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (i det følgende benævnt 

»afgørelsen«), ... 

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: 

I denne konvention forstås ved: 

Opregning 

KAPITEL I 

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER 

Artikel 1 

Litra Id a) »tilladelse«: en tilladelse udstedt af toldmyndighederne, der giver tilladelse 

til frigivelse af varer til fri omsætning ved det toldsted, der er ansvarligt for 

det sted, hvor indehaveren af tilladelsen er etableret, uanset ved hvilket toldsted, 

varerne frembydes Litra 

Litra Id b) »udstedende toldmyndigheder«: de toldmyndigheder i den deltagende 

medlemsstat, der givet tilladelse til frigivelse af varer til fri omsætning ved det toldsted, 

der er ansvarligt for det sted, hvor indehaveren af tilladelsen er etableret, uan- 

set ved hvilket toldsted varerne frembydes Litra 

Litra Id c) »toldmyndigheder, der yder bistand«: de toldmyndigheder i den deltagende 

medlemsstat, der bistår de udstedende toldmyndigheder med at føre tilsyn 

med proceduren og frigivelsen af varerne Litra 

Opregninger i teksten indsættes ved 

hjælp af LDe's opregningsfunktion på 

samme måde som i den strukturede tekst. 

Litra Id d) »importafgifter«: told, der skal betales ved import af varer Litra




Litra Id e) »opkrævningsomkostninger«: de beløb, som medlemsstaterne er bemyndiget 

til at tilbageholde i henhold til artikel 2, stk. 3, i afgørelsen eller en anden 

tilsvarende bestemmelse i en anden senere afgørelse, som måtte erstatte den. Litra 

Opregning 

KAPITEL II 

FASTLÆGGELSE OG OMFORDELING AF OPKRÆVNINGSOMKOSTNINGERNE 

Opregning 

Artikel 3 

Fri Id 1. 1. Den medlemsstat, hvor de udstedende toldmyndigheder er hjemmehørende, 

meddeler den medlemsstat, hvor de toldmyndigheder, der yder bistand, er 

hjemmehørende, elektronisk eller, hvor denne mulighed ikke foreligger, på anden 

hensigtsmæssig vis de relevante oplysninger om de opkrævningsomkostninger, der 

skal omfordeles. Fri 

Fri Id 1. 2. De toldmyndigheder, der yder bistand, meddeler de udstedende 

toldmyndigheder følgende: 

Fri 

Opregning 

Litra Id a) navn og adresse på den myndighed, der har kompetence til at 

modtage de i stk. 1 omhandlede oplysninger Litra 

Litra Id b) oplysninger om den bankkonto, som de opkrævningsomkostnin- 

ger, der skal omfordeles, skal indbetales til. Litra 

Opregning 

Fri Id 3. De relevante oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, er følgende: 

Fri 

Opregning 

Opregning Litra Id a) identifikation af tilladelsen Litra 

Litra Id b) den dato, hvor de konstaterede egne indtægter krediteres i over- 

ensstemmelse med artikel 9 og 10 i forordningen Litra 

Litra Id c) de egne indtægter, der overdrages, under hensyn til mulig tilbage- 

betaling eller efteropkrævning af importafgifter Litra 

Litra Id d) de opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes. Litra 

Opregning 

Artikel 4 

De opkrævningsomkostninger, der skal omfordeles af den medlemsstat, hvor de udstedende 

[...] 



DokumentIndhold




Bemærkninger 

Overskrift Bemærkninger til forslaget Overskrift 



FormateretTekstIndhold I. Konventionens baggrund 

Baggrunden for konventionen er, at der ved Europa-Parlamentets og Rådets 

forordning (EF) nr. 450/2008 af 23. april 2008 [...] 

II. Konventionens hovedindhold 

I henhold til konventionen skal der ved anvendelse af centraliseret toldbehandling 

ske en 50/50 deling af den nationale andel af [...] 

Forholdet til EU-retten 

Beslutningsforslaget er afledt af EU-retten, men har ikke EU-retlige konse- 

kvenser i sig selv. FormateretTekstIndhold 



Bemærkninger 

Dokument




Skriftlig fremsættelse (SF.L) 

Skriftlige fremsættelser benyttes både ved lov- og beslutningsforslag. I dette eksempel er der 

vist en skriftlig fremsættelse til et lovforslag. 

Strukturen og udseendet af de to dokumenttyper (SF.B og SF.L) er ens, men af hensyn til 

håndteringen af dokumentet i Lex Dania klient er det vigtigt, at det er den korrekte dokumenttype 

der vælges ved oprettelsen af den skriftlige fremsættelse, afhængigt af, om man laver 

fremsættelsen til et lov- eller beslutningsforslag. 

Når en skriftlig fremsættelse oprettes i LDe, skal man i en dialogboks indtaste Fremsætter, 

ForslagsTitel og Forslagsnummer. Dette indsættes herefter i dokumentet. 

Samtidig er Fremsættelsesindledningen "Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte", 

samt afslutningen på selve Fremsættelsesteksten "Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og 

de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige 

behandling." indsat på forhånd, så brugeren skal alene indsætte/indredigere den øvrige 

fremsættelsestekst. 

Dokument 

Meta Meta 

DokumentHoved Skriftlig fremsættelse (3. september 2010) DokumentHoved 


SkriftligFremsættelse 

Fremsætter justitsministeren (Lars Barfoed) Fremsætter 

FremsættelsesIndledning Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: 

FremsættelsesIndledning 

Elementet fremsættelse indeholder 

Forslagstitel og Forslagsnummer. Dette 

Fremsættelse 

indtastes i dialogboksen ved oprettelse af 

den skriftlige fremsættelse. 

ForslagsTitel Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud 

mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, mid- 

lertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.) ForslagsTitel 

ForslagsNummer (Lovforslag nr. L 163) ForslagsNummer 

Fremsættelse 

FremsættelsesTekst 

Der har i den senere tid – navnlig med udgangspunkt i en række konkrete sager – været 

debat om farlige hunde, og der er i den forbindelse fra flere sider blevet stillet spørgsmålstegn 

ved, om den gældende lovgivning på området er tilstrækkelig. 

Med lovforslaget indføres et forbud mod besiddelse og avl af 13 angivne hunderacer 

samt krydsninger, hvori disse racer indgår. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund er omfattet 

af forbuddet, skal hundens besidder dokumentere hundens race eller type. Kan besidderen 

ikke dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, skal hunden 

aflives. 

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg her- 

med anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. FremsættelsesTekst 

SkriftligFremsættelse 


Dokument 

Fremsættelsesindledningen er udfyldt ved 

oprettelsen af dokumentet. 

Selve brødteksten i fremsættelsestalen 

står i elementet Fremsættelsestekst.




Lovbekendtgørelse (LBK H) 

Dokument 

Meta Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af brugeren! Meta 

TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse af lov om... Titel 

TitelGruppe 


Indledning Herved bekendtgøres lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 

28. april 2006, med de ændringer, der følger af lov nr. 1566 af 20. december 2006 og lov nr. 

1567 af 20. december 2006. 

Bog 

Indledning 

Afsnit Nummer Afsnit I 

Overskrift Kirkekassen og udgifter Overskrift 


Overskrift Kirke- og præstegårdskassen Overskrift 

ParagrafOverskrift Oprettelse og kompetence ParagrafOverskrift 


Stk Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrå- 

det. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Bestyrer et menighedsråd flere kirker, kan menighedsrådet 

beslutte, at der oprettes en selvstændig kirkekasse ved hver kirke. Stk 

Paragraf 


Stk 

Opregning 

Nr Id 1) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning 

af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker eller kirkegårde. Nr 

Nr Id 2) Vedligeholdelse og drift samt anlæg, udvidelse, regulering og ned- 

læggelse af kirkegårde. Nr 

Nr Id 3) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for kirker eller kirkegårde 

samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende kirker 

og kirkegårde. 

Opregning 

Litra Id a) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning 

af præsteboliger, bygninger til brug for præsteembedet og præstegårdsbrug. Litra 

Litra Id b) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for præsteembe- 

der. Litra 

Lovbekendtgørelsen er den eneste administrative 

forskrift, der oprettes med en 

Bog. Denne skal aldrig have nummer eller 

overskrift, medmindre man arbejder med 

retsplejeloven.




Bog 

Afsnit 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Litra Id c) Huslejetilskud, telefongodtgørelser m.v. til præster, en del af udgifterne 

til opvarmning af præsteboliger samt efter kirkeministerens bestemmelse 

andre udgifter vedrørende præsteembederne. Litra 

Opregning 

Nr 

Opregning 


Overskrift Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. Overskrift 


Stk Loven træder i kraft den 1. januar 1986. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Saldoen pr. 31. december 1985 i de hidtidige kirkekasser, 

menighedsrådskasser og præstelønningskasser overføres pr. 1. januar 1986 til vedkommende 

kirkekasse eller præstegårdskasse efter provstiudvalgets bestemmel- 

se. Stk 

Paragraf 


Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne 

med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Ikraft 

IkraftTekst Lov nr. 1566 af 20. december 2006 om ændring af... indeholder følgende 

ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.: IkraftTekst 

Ikraft 


Stk Stknummer Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2007. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. (Udeladt). Stk 



Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes 

i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsi- 

Ikraft 

ger. 

Stk IkraftCentreretParagraf 

IkraftTekst Lov nr. 1567 af 20. december 2006 indeholder følgende ikrafttrædelsesbe- 

stemmelser m.v. IkraftTekst 

Her ses det tydeligt, at opregning af en 

Litra foretages inde i opregningen af et 

Nr. Se afsnit 4.2.1. 

Ikraft elementet bruges for hver enkelt af 

de love, der er sammenskrevet i lovbekendtgørelsen. 

På den måde vil den rette 

opsætning med streg mellem hver af de 

enkelte loves ikrafttrædelsesbestemmelser 

opstå. 

IkraftTekst elementet indeholder oplysningerne 

om, hvilken ændringslovs ikrafttrædelsesbestemmelser 

det er, der bliver 

oplistet. Det kan således ses som Ikraft 

elementets "indledning".




Ikraft 


Stk Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 2, om omlægning af finansieringen af 

løn til præster, der er ansat til betjening af institutioner eller grupper af personer, for 

hvilke der ikke er oprettet menighedsråd, finder anvendelse fra finansåret 2007. Stk 

Paragraf 


Stk Forslag om revision af § 1, nr. 1, om lokal finansiering af præsteløn fremsættes 

for Folketinget i folketingsåret 2012-13. Stk 

Paragraf 


Stk Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kongelig anordning 

sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsi- 

ger. Stk 

Paragraf 


UnderskriftGruppe Dette er et nødvendigt element, der ikke skal udfyldes af bruge- 

ren! UnderskriftGruppe 

Dokument




Hovedbekendtgørelse (BEK H) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse om... Titel 

TitelGruppe 


Indledning I medfør af §§ 4, stk. 2, 19, 29, 30 og 53, stk. 2, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse 

nr. 680 af 23. juni 2004, fastsættes: 

Indledning 

De strukturerede hoved- og ikrafttrædelsesforskrifter 

skal indeholde et Afsnit, og et Kapitel, 


for at der kan oprettes en Paragraf. Såfremt 

Overskrift Indledende bestemmelser Overskrift 

afsnit og kapitler ikke skal fremgå af dokumentet, 

som det vises i HTML og PDF, skal man 


undlade at indsætte nummer og overskrift for 

afsnittet og kapitlet. 

Overskrift Anvendelsesområde m.v. Overskrift 

I den dialogboks der fremkommer, når man 

opretter et nyt afsnit eller kapitel er det muligt 

ParagrafOverskrift Anvendelsesområde ParagrafOverskrift at vælge, at man ønsker tomme felter. Herefter 

kan man slette indholdet af dialogboksen, 


hvilket medfører at Nummer og Overskrift 

elementerne ikke oprettes. 

Stk Bekendtgørelsen fastsætter regler for anvendelse af radiofrekvenser uden tilla- 

delse i skibe. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Bekendtgørelsen fastsætter ligeledes regler for 

Opregning 

Nr Id 1) radioprøver og certifikater til amatørradio- og amatørradiosatellit- 

tjenesten, Nr 

Nr Id 2) udstedelse og anvendelse af kaldesignaler og identifikationsnumre i 

luftfartsradiotjenester og amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, og Nr 

Nr Id 3) udstedelse og anvendelse til landstationer og til sømærker i maritime 

radiotjenester af, 

Stk 

Paragraf 

Opregning 

Litra Id a) kaldesignaler og Litra 

Litra Id b) identifikationsnumre Litra 

Opregning 

Nr 

Opregning 

ParagrafOverskrift Ikrafttræden m.m. ParagrafOverskrift 


Stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december 2006. Stk




Afsnit 

Stk Stknummer Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1266 af 10. december 2004 om anvendelse 

af radiofrekvenser uden tilladelse samt om radioprøver og kaldesignaler m.v. 

ophæves. Stk 

Paragraf 

Kapitel 




Dokument




Ændringsbekendtgørelse (BEK Æ) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse 1) Titel 

UnderTitel (Ansøgninger vedrørende SFL-området) UnderTitel 

TitelGruppe 



Paragrafindledning I bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, 

som ændret ved bekendtgørelse nr. 257 af 12. april 2005 og be- 

kendtgørelse nr. 832 af 20. juli 2006, foretages følgende ændringer: Paragrafindledning 


Ændring 

ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 11 indsættes som ÆndretBestemmelse stk. 

4 : ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Stk Stknummer Stk. 4. Udpegningen af SFL-områder kan ikke ændres efter 

2006. Stk 

1) 

Ændring 


Rykningsklausul Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6. Rykningsklausul 



Ændring ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 41, stk. 6, nr. 2, indsættes efter »tilsagnså- 

rets begyndelse«: »eller den 31. december 2006« ÆndringDefinition 


Ændring Ændringsnummer 


Ændring 

ÆndringDefinition I ændres »§ 46« til: »§ 46, stk. 1-3, stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 

5«. ÆndringDefinition 




Note Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 

2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forord- 

ning (EØF) nr. 3820/85. Note




Ændring 

ÆndringDefinition Efter § 50 indsættes i ÆndretBestemmelse kapitel 6 : ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Paragraf Paragrafnummer § 50a. 

Stk Udpegningen af SFL-områder foretages af Direktoratet for FødevareErhverv. Stk 

Paragraf Ændringsaktion 



Ændring 

ÆndringDefinition Efter § 55 indsættes: ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Paragraf Paragrafnummer § 55a. 

Stk Der nedsættes et nævn i Direktoratet for FødevareErhverv til udpegningen af SFL- 

områder. Stk 

Paragraf Ændringsaktion 



Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 69 b affattes således: ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Paragraf Paragrafnummer § 69 b. 

Stk 2) For tilsagn om tilskud, der er meddelt, 

Opregning 

Nr Id 1) i medfør af en tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforan- 

staltninger, og Nr 

Nr Id 2) som er omfattet af bestemmelse om bonustillæg med virkning fra førstkommende 

udbetaling, efter at den for SFL-området ønskede tilslutningsgrad er opnået, gælder at bonustillæg 

for tilsagnsår, der begynder den 1. september 2005 eller senere, er betinget af, 

Opregning 

Litra Id a) at den ønskede tilslutningsgrad for SFL-området opnås i det tilsagns- 

år, der begynder den 1. september 2005, eller Litra 

Litra Id b) har været opnået i et tidligere tilsagnsår. Litra 

Opregning 

Nr Opregning Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Hvis tilsagnshaver for et tilsagn om tilskud, som omhandlet i stk. 1, til 

Direktoratet for FødevareErhverv fremsender fyldestgørende dokumentation for, at den for 

SFL-området ønskede tilslutningsgrad i et tilsagnsår er opnået efter bestemmelserne i tidligere 

bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan direktoratet uanset 

stk. 1 tildele bonustillæg for tilsagnet med virkning fra det pågældende tilsagns- 

år. 

Stk Paragraf 




Ændring




Ændring 

ÆndringDefinition Efter kapitel 8 før afsnit IV indsættes som ÆndretBestemmelse afsnit 

III : ÆndringDefinition 


Afsnit Nummer Afsnit III 

Afsnit 

Overskrift Ændringer af egne forhold Overskrift 

Kapitel Nummer Kapitel 9a. 

Overskrift Ansøgning om ændringer i tilsagnsperioden Overskrift 

ParagrafOverskrift Tidsfrister ParagrafOverskrift 

Paragraf Paragrafnummer § 73 c. 

Stk Ansøgning om ændringer for den resterende del af tilsagnsperioden, jf. § 75, 

kan indgives fra den 1. januar 2007. Ansøgningen skal være Direktoratet for FødevareErhverv 

i hænde senest den 1. august i det år, hvor ændringen ønskes påbegyndt. 

I tilfælde, hvor den 1. august er en lørdag eller søndag, udløber ansøgningsfristen 

den første hverdag, der følger herefter. Direktoratet kan i særlige til- 

fælde tillade, at ansøgningsfristen fraviges. Stk 

Paragraf 

Kapitel 




Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørel- 

se. ÆndringDefinition 


Ændring 




Stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2006. Stk 




ren! UnderskriftGruppe Dokument




Ophævelsesbekendtgørelse (BEK H) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om... Titel 

TitelGruppe 


Indledning Bekendtgørelse nr. 712 af 26. juni 2006 om afgørelser fra told- og skatteforvaltningen 

ophæves den 4. september 2007. 

Indledning 

Afsnit Afsnit 




Dokument 

Ophævelsesbekendtgørelsen oprettes 

som en almindelig bekendtgørelse, hvor 

indholdet alene indføres i Indlednings 

elementet.




Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 1 spalte (BEK I) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse om ikrafttræden af... Titel 

UnderTitel Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme 

og udskydelse af momsfrister UnderTitel 

TitelGruppe 


Indledning I medfør af § 7, stk. 4, i lov nr. 1416 af 21. december 2005 om ændring af forskellige 

afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme 

og udskydelse af momsfrister) bestemmes, at §§ 2-5 i loven træder i kraft 

den 1. februar 2007. 

Indledning 

Afsnit Afsnit 




Dokument 

1 og 2 spaltede ikrafttrædelsesbekendtgørelser 

laves i samme dokumenttype 

(BEK I). 1 spaltet har dog kun indhold i 

Indledning, hvilket medfører, at der kun 

vises én spalte.




Ikrafttrædelsesbekendtgørelse 2 spalter(BEK I) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse om ikrafttræden af... Titel 

UnderTitel (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme 

og udskydelse af momsfri) UnderTitel 

TitelGruppe 


Indledning I medfør af § 7, stk. 4, i lov nr. 1416 af 21. december 2005 om ændring af forskellige 

afgiftslove (Lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme 

og udskydelse af momsfri) fastsættes: Indledning 

Afsnit 

Kapitel 


Stk Lovens §§ 2-5 i træder i kraft den 1. februar 2007. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Opgørelser over partikeludslip i Københavnsområdet kan fås 

fra Miljøstyrelsen når bestemmelserne efter stk. 1 træder i kraft. Stk 

Paragraf Kapitel Afsnit DokumentIndhold 



Dokument 

1 og 2 spaltede ikrafttrædelsesbekendtgørelser 

laves i samme dokumenttype 

(BEK I).




International bekendtgørelse 1 spalte (BKI1) 

Dokument 


TitelGruppe 


TitelGruppe 



FormateretTekstIndhold Danmark undertegnede den 9. april 1992 i Helsingfors konventionen om 

beskyttelse af havmiljøet i Østersøen. 

Konventionens formål er at beskytte havmiljøet i Østersøen. Således skal de kontraherende 

parter enkeltvis eller i fællesskab træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative eller 

andre relevante foranstaltninger til at forebygge og fjerne forurening med henblik på at fremme 

en økologisk genopretning af Østersøområdet og bevarelse af den økologiske balance. 

Danmark ratificerede den 18. april 1996 Helsingfors-konventionen, som er offentliggjort i De 

Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 73 af 16. marts 1994, og som kan ses på adressen: 

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:1994:073:FULL:DA:PDF. 

Konventionen, som ikke gælder for Færøerne og Grønland, trådte i kraft den 17. januar 2000 

og afløser konvention af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, jf. 

Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 93 af 2. december 1980, Lovtidende C. 

Der er sidenhen, senest den 15. november 2008, foretaget en række ændringer i konventionens 

bilag. Ændringerne samt oplysning om disse kan fås ved henvendelse til Naturstyrelsen. 

Oplysninger om andre landes tiltrædelse m.v. kan fås hos det finske udenrigsministerium på 

adressen: 

http://formin.finland.fi/public/default.aspx?nodeid=35581&contentlan=2&culture=en-US. 






Dokument




International bekendtgørelse 2 eller 3 spalter (BKI3) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Bekendtgørelse af... Titel 

TitelGruppe 


Indledning Den 6. august 2004 er der i Igaliku (Grønland) undertegnet en aftale mellem Kongeriget 

Danmarks regering (inklusive Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering 

om ændring og supplering af overenskomst af 27. april 1951, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse 

nr. 23 af 20. juni 1951, Lovtidende C, i henhold til Den Nordatlantiske Traktat 

mellem regeringerne i Kongeriget Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af 

Grønland (Forsvarsaftalen) med senere relevante tillægsaftaler relateret hertil. Ved samme 

lejlighed er endvidere undertegnet to fælleserklæringer af Kongeriget Danmarks regering (inklusive 

Grønlands landsstyre) og Amerikas Forenede Staters regering om økonomisk og teknisk 

samarbejde og samarbejde om miljø i Grønland. 

Aftalen og erklæringerne har følgende ordlyd: 

Indledning 

Traktat 

TabelIndhold 

TraktatTabel 

Tabel 

Internationale bekendtgørelser med 2 

eller 3 spalter er lavet til bekendtgørelser, 

hvor traktatteksten fremgår på 2 eller 3 

forskellige sprog. 

Hvorvidt tabellen i den internationale 

bekendtgørelse skal indeholde 2 eller 3 

spalter angives i det vindue, der fremkommer, 

når man opretter elementet 

TraktatTabel. 

Dette eksempel viser en 3 spaltet international 

bekendtgørelse.




AFTALE MELLEM AMERIKAS 

FORENEDE STATERS 

REGERING OG KONGERIGET 

DANMARKS REGERING 

INKLUSIVE GRØNLANDS 

LANDSSTYRE OM ÆNDRING 

OG SUPPLERING AF 

OVERENSKOMST AF 27. APRIL 

1951 I HENHOLD TIL DEN 

NORDATLANTISKE TRAKTAT 

MELLEM REGERINGERNE I 

KONGERIGET DANMARK OG 

AMERIKAS FORENEDE STATER 

OM FORSVARET AF 

GRØNLAND 

(FORSVARSAFTALEN) MED 

SENERE RELEVANTE 

TILLÆGSAFTALER RELATERET 

HERTIL 

AGREEMENT BETWEEN THE 

GOVERNMENT OF THE UNITED 

STATES OF AMERICA AND THE 

GOVERNMENT OF THE 

KINGDOM OF DENMARK, 

INCLUDING THE HOME RULE 

GOVERNMENT OF 

GREENLAND, TO AMEND AND 

SUPPLEMENT THE 

AGREEMENT OF 27 APRIL 

1951 PURSUANT TO THE 

NORTH ATLANTIC TREATY 

BETWEEN THE GOVERNMENT 

OF THE UNITED STATES OF 

AMERICA AND THE 

GOVERNMENT OF THE 

KINGDOM OF DENMARK 

CONCERNING THE DEFENSE 

OF GREENLAND (DEFENSE 

AGREEMENT) INCLUDING 

RELEVANT SUBSEQUENT 

AGREEMENTS RELATED 

THERETO 

Parterne The Parties Illuatungeriit 

– i betragtning af den udvikling, 

der er sket i Grønland siden Forsvarsaftalens 

indgåelse, herunder 

ændringen af Grønlands status 

fra koloni til ligestillet del af Kongeriget 

Danmark under grundloven 

og indførelsen af et vidtgående 

grønlandsk hjemmestyre; 

– i anerkendelse af Grønlands 

bidrag til de gensidige sikkerhedsinteresser 

og den deraf følgende 

deltagelse i risici og ansvar 

og Parternes ønske om et fortsat 

tæt samarbejde inden for NATO 

om varetagelse af den nordatlantiske 

sikkerhed; 

KONSTATERER og ENES OM følgende: 

– Considering the development of 

Greenland since the conclusion of 

the Defense Agreement, including 

the change of Greenland's status 

from colony to that of an equal 

part of the Kingdom of Denmark 

under the Constitution and the 

establishment of a wide ranging 

Greenland Home Rule; 

– Acknowledging Greenland’s 

contribution to the mutual security 

interests and its consequent 

sharing of the associated risks 

and responsibilities, and the 

commitment of the Parties to 

continuing close cooperation 

within NATO in ensuring North 

Atlantic security; 

AMERIKAMI 

NAALAGAAFFEQATIGIIT 

NAALAKKERSUISUISA 

KUNNGEQARFIULLU 

DANMARKIP 

NAALAKKERSUISUISA 

ILANNGULLUGIT KALAALLIT 

NUNAANNI 

NAALAKKERSUISUT 

ATLANTIKUP 

AVANNARPASISSUANI 

ISUMAQATIGIISSUT 

NAAPERTORLUGU KALAALLIT 

NUNAATA 

ILLERSORNEQARNISSAA 

PILLUGU KUNNGEQARFIUP 

DANMARKIP AMERIKAMILU 

NAALAGAAFFEQATIGIIT 

NAALAKKERSUISUISA 27. 

APRIL 1951-IMI 

ISUMAQATIGIISSUTAATA 

KINGUSINNERUSUKKUT 

ILASSUTAASUNIK 

ISUMAQATIGIISSUTITAQART 

UP ALLANNGUUTEQARNISSAA 

ILASSUTEQARNISSAALU 

PILLUGIT 

ISUMAQATIGIISSUTAAT 

– Illersorneqarnissamik isumaqatigiissuteqarnerupkingornatigut 

Kalaallit Nunaanni ineriartorsimaneq, 

tamatumani ilanngullugu 

Kalaallit Nunaata inissisimanerata 

allanngorsimanera, 

tassa nunasiaanermiit Kunngeqarfimmut 

Danmarkimut 

inatsisit tunngaviusut ataanni 

naligisitaasutut inississimanera, 

kalaallillu annertuumik namminersornerulersimammata; 

– akueralugu Kalaallit Nunaata 

isumannaatsuunissaq pillugu 

soqutigisaqaqatigiinnermut 

peqataanera tamatumalu kinguneranik 

aarlerinaatit akisussaaffillu 

peqataaffigalugit, Illuatungeriillu 

kissaatigimmassuk 

atlantikup avannarpasissuata 

isumannaatsuunissaata 

isumaginerani NATO-p iluani 

qanimut suleqatigiinnissaq; 

NOTE and AGREE as follows: MALUGAAT makkulu ISU- 

MAQATIGIISSUTIGAAT:




Artikel 1 Article 1 Artikel 1 

Forsvarsområder Defense Areas Illersornissaqarfiit 

1. Thule-basen er det eneste forsvarsområde 

i Grønland. Bestemmelserne 

i Forsvarsaftalens 

artikel II finder anvendelse ved 

oprettelse af nye forsvarsområder. 

2. Kongeriget Danmarks flag, 

Grønlands flag og De Forenede 

Staters flag vajer over Thulebasen. 

For at styrke samarbejdet 

om varetagelsen af Thule-basens 

beskyttelse og indre sikkerhed 

bistår danske og grønlandske 

myndigheder, efter anmodning 

og som det skønnes passende, de 

amerikanske myndigheder i overensstemmelse 

med eksisterende 

aftaler og ordninger. 

TabelIndhold 

Tabel 

TraktatTabel 

Traktat 

1. Thule Air Base is the only defense 

area in Greenland. The provisions 

of Article II of the Defense 

Agreement shall apply to the establishment 

of new defense areas. 

2. The flag of the Kingdom of 

Denmark, the flag of Greenland 

and the flag of the United States 

shall fly over Thule Air Base. To 

facilitate cooperation concerning 

the protection and internal security 

of Thule Air Base, Danish and 

Greenland authorities shall assist 

the United States authorities as 

requested and appropriate, and 

consistent with existing agreements 

and arrangements. 

Afslutning Aftalen trådte i kraft den 6. august 2004 i medfør af artikel 4. Afslutning 




Dokument 

1. Thulemi sakkutooqarfik Kalaallit 

Nunaanni kisimi sakkutooqarfiuvoq.Illersorneqarnissamik 

isumaqatigiissummi artikel 

II-mi aalajangersakkat illersornissaqarfinnik 

nutaanik pilersitsinerni 

atortuutinneqassapput. 

2. Kunngeqarfiup Danmarkip erfalasua, 

Kalaallit Nunaata erfalasua 

Amerikamilu Naalagaaffeqatigiit 

erfalasuat Thulemi 

sakkutooqarfimmi amoqqassapput. 

Thulemi sakkutooqarfiup 

illersorneqarnissaata iluminilu 

isumannaatsuunissaata 

isumagineqarnera sakkortusarniarlugu 

danskit kalaallillu pisortaaasa 

qinnuigineqarnertik 

tamanit pissutsit naapertorlugit 

naleqqussorisamik amerikamiut 

pisortaat ikiussavaat isumaqatigiissutit 

ulluinnarnilu 

ingerlatsinerit atuuttut naapertorlugit.




Anordning (AND H) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Anordning om... Titel 

TitelGruppe 


Hymne 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Hymne 

Indledning 

I medfør af § 2, stk. 2, i lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse 

nr. 842 af 16. december 1991, fastsættes: 

Indledning 


Afsnit 



Overskrift Bekendtgørelser som ikke optages i Lovtidende Overskrift 

ParagrafOverskrift Bekendtgørelser i medfør af lov om hold af dyr og lov om fødeva- 

rer ParagrafOverskrift 


Stk De i stk. 2 nævnte bekendtgørelser udstedt af ministeren for familie- og forbrugeranliggender 

i medfør af lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og lov nr. 526 

af 24. juni 2005 om fødevarer skal ikke optages i Lovtidende. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. De nedenfor benævnte forskrifter omfattes af anordningen. 

Opregning 

Nr Id 1) Bekendtgørelser om foranstaltninger for at 

Nr 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Opregning 

Litra Id a) hindre, Litra 

Litra Id b) begrænse eller Litra 

Litra Id c) imødegå risici for udbredelse af større fysiske, kemiske eller mikrobiologiske 

forureninger i fødevarer eller animalske biprodukter, herunder begrænsning 

af og forbud mod import og eksport af fødevarer eller animalske bi- 

produkter. Litra 

Opregning 

Opregning 

Element, der automatisk indføres i de 

dokumenter, hvor det skal påføres.







Dokument




Ikrafttrædelsesanordning - Grønland/Færøerne (ANG I) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Anordning om ikrafttræden for Grønland og Færøerne af... Titel 

UnderTitel (Registrering af anpartsselskaber og oprettelse af Den Supplerende Fond for 

Olieskadeerstatning) UnderTitel 

TitelGruppe 


Hymne 


Indledning I medfør af § 4 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering 

og søloven og § 3 i lov nr. 1172 af 19. december 2003 om ændring af søloven 

bestemmes: 

Indledning 


Afsnit 

Overskrift Ikrafttræden for Grønland Overskrift 



ParagrafOverskrift Den Supplerende Fond ParagrafOverskrift 


Stk § 2 i lov nr. 886 af 3. december 1997 om ændring af lov om skibsregistrering 

og søloven sættes i kraft for Grønland. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Den supplerende Fond for Olieskadeerstatning dækker ikke 

følgende områder: 

Opregning 

Nr Id 1) Quitarnnanoq 

Stk 

Opregning 

Nr 

Paragraf 

Litra Id a) Quitarnnanoq nemzeti og Litra 

Litra Id b) Quitarnnanoq bukk. Litra Opregning 

Opregning 


Stk Anordningen træder i kraft den 1. januar 2005. Stk 

Paragraf 

Kapitel







Dokument




Ændringsanordning 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Anordning om ændring af anordning om... Titel 

UnderTitel (Ændringsanordning) UnderTitel 

TitelGruppe 


Hymne 



Paragrafindledning I Anordning nr. 267 af 15. april 2005 om at visse forskrifter inden for økonomi- 

og erhvervsministerens område ikke indføres i Lovtidende, foretages følgende ændrin- 

ger: Paragrafindledning 


Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse § 1, nr. 2 og 3 , ophæves. ÆndringDefinition 


Ændring 

Rykningsklausul Nr. 4 - 6 bliver herefter til nr. 2 – 4. Rykningsklausul 



Ændring 

ÆndringDefinition Efter ÆndretBestemmelse Afsnit II indsættes: ÆndringDefinition 


Afsnit Nummer Afsnit III 

Overskrift Pelsdyr Overskrift 


Overskrift Generelle bestemmelser Overskrift 

ParagrafOverskrift Pasning og pleje ParagrafOverskrift 


Stk For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning, etablering og vedligeholdelse 

af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr lægges vægt på 

følgende:Alle pelsdyr skal til enhver tid have adgang til drikkevand og skal dagligt 

fodres med et tilstrækkeligt, nærende, hygiejnisk og afbalanceret foder. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. For så vidt angår pladskravene skal der ved udformning, 

etablering og vedligeholdelse af indhegninger, bygninger, bure og udstyr til pelsdyr 

lægges vægt på følgende: 

Opregning 

I tilfælde, hvor undertitel indsættes i 

vinduet ved oprettelse af dokumentet, vil 

der automatisk blive sat parentes om 

undertitlen. 

I tilfælde, hvor elementet UnderTitel 

tilføjes manuelt fra dokumenthandlingsruden, 

vil der ikke være parentes om 

undertitlen. Dette skal man derfor selv 

gøre, på samme måde som det ses i dette 

eksempel.




Afsnit 

Nr Id 1) Det skal sikres, at indhegninger og bygninger til enhver tid - i overensstemmelse 

med de artsspecifikke behov - giver pelsdyrene tilstrækkelig plads 

til: 

Nr 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 

Opregning 

Litra Id a) at udføre deres normale bevægelsesadfærd, Litra 

Litra Id b) at udføre pelspleje uden vanskeligheder Litra 

Litra Id c) at ligge ned, hvile, indtage sovestillinger og Litra 

Litra Id d) frit strække lemmerne og rejse sig op. Litra 

Opregning 

Opregning 

Ændringsaktion Ændring Ændringsnummer 



Stk Anordningen træder i kraft den 23. oktober 2006. Stk IkraftCentreretParagraf 




Dokument




Hovedcirkulære med paragraffer (CIR H) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Cirkulære om... Titel 

TitelGruppe 


Indledning I medfør af § 1, stk. 2, og § 3, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere mv., jf. 

lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986 bestemmes: Indledning 


Afsnit 



Overskrift Udstedelse af pas Overskrift 

ParagrafOverskrift Omfattet personkreds ParagrafOverskrift 


Stk Pas må kun udstedes til personer, der har dansk indfødsret, jf. dog pasbekendtgø- 

relsens §§ 24-25 og udlændingebekendtgørelsens §§ 6-7. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Det er i almindelighed tilstrækkeligt bevis for dansk indfødsret, 

at pasansøgeren ifølge: 

1) det sidst udstedte pas eller ifølge original dåbs- eller navneattest (fødselsattest ved 

fødsel i de sønderjyske landsdele) er født i Danmark, medmindre særlige omstændigheder 

tyder på, at den pågældende ikke er født af danske forældre, for eksempel: 

a) ansøgerens navn, eller 

b) øvrige oplysninger. Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Overskrift Ikrafttræden Overskrift 


Stk Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2007. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Cirkulære nr. 81 af 21. september 2004 om pas m.v. ophæ- 

ves. Stk 

Stk Stknummer Stk. 3. § 17 i cirkulære nr. 127 af 27. august 1987 om pas m.v. fin- 

der fortsat anvendelse på pas, der er udstedt før den 1. marts 1997. Stk 

Paragraf 

Kapitel 




Cirkulærer kan laves både med 1 og 2 spalter. Om det skal 

være med 1 eller 2 spalter skal man vælge ved oprettelsen 

af dokumentet. I Lex Dania editor vil disse have samme 

udseende og opbygning. Det er således kun i PDF preview, 

at man vil kunne se forskellen, hvorfor der ikke er lavet 

eksempel for hver af dem.




Dokument




Hovedcirkulære uden paragraffer 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Cirkulære om... Titel 

TitelGruppe 


FormateretTekst FormateretTekstIndhold 

Generelle bemærkninger 

1. Finansministeriet har med Forbundet Kommunikation og Sprog indgået vedlagte overenskomst 

af 21. september 2011 for korrespondenter i staten. 

2. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler indgået mellem Finansministeriet og 

centralorganisationerne. Disse aftaler er hovedsageligt oplistet i bilag 1. Dette udelukker dog 

ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler indgået mellem de samme 

parter. 

3. Til overenskomsten er der knyttet følgende bilag: 

Bilag 1: Generelle aftaler. 

Bilag 2: Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv. 

Bilag 3: Eksempler på kriterier til anvendelse ved de lokale forhandlinger om fastsættelse af 

kvalifikations- og funktionstillæg. 

4. Lønninger og tillæg i overenskomsten og bilagene er anført i grundbeløb pr. 1. oktober 

1997, medmindre andet fremgår. 

5. Overenskomsten er bygget op omkring 6 kapitler, hvorefter bestemmelserne er placeret 

under relevant overskrift: 

Opregning 

Nr Id 1) Overenskomstens område mv. Nr 

Nr Id 2) Løn mv. Nr 

Nr Id 3) Arbejdstid Nr 

Nr Id 4) Fravær Nr 

Nr Id 5) Opsigelse og afsked Nr 

Nr Id 6) Øvrige bestemmelser Nr 

Opregning 

Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning 

til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført forrest i cirkulæret under ”Generelle 

bemærkninger”. Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger 

og ikke en del af aftaleteksten. 

Ikrafttræden 

Cirkulæret har virkning fra 1. april 2011. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 

18. marts 2009 om overenskomst for korrespondenter i staten (Perst. nr. 019-09). 









eksempel for hver af dem. 

Modsat cirkulærer med paragraffer, der er strukturerede, 

er cirkulærerne uden paragraffer formatererde, se pkt. 1.1. 

Dette betyder, at de skal laves i FormateretTekst, hvor 

opsætning og typografi vælges fra rullegardinet i dokumenthandlingsruden. 

Se yderligere i afsnit 3.1.2.






Dokument




Ændringscirkulære med paragraffer (CIR Æ) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Cirkulære om ændring af cirkulære om... Titel 

UnderTitel (Til politiet og kommunerne) 

UnderTitel 

TitelGruppe 



Paragrafindledning I cirkulære nr. 109 af 14. december 2006 om kørekort, foretages følgende 

ændringer: Paragrafindledning 


Ændring 

ÆndringDefinition ÆndretBestemmelse Afsnit I affattes således: ÆndringDefinition 



Afsnit 

Overskrift Kørekort Overskrift 



ParagrafOverskrift Udstedelse af kørekort ParagrafOverskrift 


Stk Politiet udsteder kørekort. Stk 

Stk Stknummer Stk. 2. Til erhvervelse af kørekort skal opfyldes følgende betingel- 

ser: 

Opregning 

Nr Id 1) være fyldt 18 år, og Nr 

Nr Id 2) være bosiddende i Danmark 

Nr 

Stk 

Paragraf 

Kapitel 


Opregning 

Litra Id a) på tidspunktet for udstedelsen af kørekortet, eller Litra 

Litra Id b) på tidspunktet for bestået teoriprøve og køreprøve. Litra 

Opregning 

Opregning 






eksempel for hver af dem.




Ændring 



Ændring 

ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 63, stk. 3 , indsættes efter »udrejser« », jf. dog 

stk. 4 og 5« ÆndringDefinition 




Ændring 

ÆndringDefinition I ÆndretBestemmelse § 63 indsættes efter stk. 4 som nyt styk- 

ke: ÆndringDefinition 

Ændringsaktion Stk. 5. Er en kørekortindehaver i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort, kan 

et gyldigt udenlandsk kørekort dog udleveres, uden det danske kørekort samtidig afleveres, 

såfremt denne kan dokumentere eller sandsynliggøre, at 

1) vedkommende jævnligt har behov for at opholde sig midlertidigt i sit hjemland, og 

2) det pågældende hjemland ikke accepterer et dansk kørekort for egne statsborgere, der 

Ændring 

opholder sig midlertidigt i landet. Ændringsaktion 

Rykningsklausul Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Rykningsklausul 




Stk Cirkulæret træder i kraft den 1. maj 2007. Stk 





Dokument




Ændringscirkulære uden paragraffer (CIR Æ) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Cirkulære om ændring af cirkulære om... Titel 

TitelGruppe 



FormateretTekstIndhold 1. Hvert år i januar måned udskrives meddelelsesbreve til modtagere af 

børnefamilieydelse, indeholdende oplysning om antallet af børn, satser samt hvert kvartals 

udbetalingsbeløb. Fra og med 2004 ændres formen for denne underretning. Der vil således 

ikke længere blive udsendt det årlige meddelelsesbrev, men Told Skat vil i stedet orientere i 

dagspressen om de generelle satser for børnefamilieydelsen. Ændringen er nærmere beskrevet 

bl.a. i orientering af Folketingets Skatteudvalg, folketingsåret 2002-03, alm.del. bilag 440 af 3. 

juni 2003. 

2. Udsendelse af et årligt meddelelsesbrev er omtalt i cirkulære nr. 148 af 17. december 

1986 om lov om en børnefamilieydelse punkt 11, 2. afsnit, 1. pkt. Under hensyn til omlægningen 

af meddelelsesformen affattes dette pkt. således: »Første gang en beløbsmodtager findes 

berettiget, gives der beløbsmodtageren meddelelse om udbetaling«. 

3. Cirkulære nr. 148 vil blive erstattet af en ajourført vejledning om børnefamilieydelsen. 






Dokument




Cirkulæreskrivelse (CIS) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Cirkulæreskrivelse om... Titel 

TitelGruppe 




Skrivelse til samtlige kommuner om nye opgaver på vielsesområdet - kompetencen til at 

dispensere fra en række ægteskabsbetingelser 

Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overgår statsamternes opgaver på 

vielsesområdet til kommunerne. Dette drejer sig om følgende opgaver: 

Opregning 

Pind Id - Sager om aldersdispensation. Pind 

Pind Id - Sager om dispensation fra kravet om samtykke fra foræl- 

dre/værge. Pind 

Pind Id - Sager om dispensation fra kravet om »lovligt ophold« i Dan- 

mark. Pind 

Pind Id - Sager om anerkendelse af udenlandske skilsmisser. Pind 

Opregning 

Ovennævnte ændringer gør det nødvendigt at ændre Ægteskabserklæringen og Partnerskabserklæringen. 

Familiestyrelsen vil snarest kontakte forlagene herom. 

Familiestyrelsen vil i samarbejde med Socialministeriet og Integrationsministeriet udarbejde en 

vejledning om håndteringen af vielsessager, hvor der opstår mistanke om, at der er tale om et 

tvangsægteskab. 






Dokument 

Opregningselementet kan med fordel også bruges i FormateretTekstIndhold, 

da det giver en pæn og struktureret 

opstilling af en punkter.




Skrivelse (SKR) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Skrivelse om... Titel 

TitelGruppe 



FormateretTekstIndhold Bekendtgørelserne nr. 1127 af 25. november 2005 og nr. 638 af 15. juni 

2006 om retssikkerhed og administration på det sociale område afløses af vedlagte bekendtgørelse. 

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. 

Opregning 

Pind Id - Retssikkerhedsloven gælder ved administration af reglerne om fleksydel- 

se. Pind 

Pind Id - Opholdskommune for personer med bopæl i udlandet Pind 

Opregning 

Ønsker forældrene en dagtilbudsplads i en af beskæftigelseskommunerne, er det Familiestyrelsens 

opfattelse, at forældrene selv kan vælge, i hvilken kommune, pladsen ønskes. Den kommune, 

hvor forældrene ønsker en dagtilbudsplads, har således pligt til at optage barnet i dagtilbud 

og betale tilskud til dagtilbuddet på tilsvarende vis som for kommunens øvrige borgere. 

Ønsker forældrene efter reglerne om frit valg over kommunegrænserne en dagtilbudsplads i en 

anden kommune end i de to beskæftigelseskommuner, er det Familiestyrelsens opfattelse, at 

betalingskommunen vil være den af de to beskæftigelseskommuner, hvortil forældrene henvender 

sig angående plads i dagtilbud over kommunegrænsen. 

Indberetning til ankestyrelsen om sager ved domstolene. 

Som § 62 er indsat en bestemmelse om, at en kommune skal indberette til Ankestyrelsen, 

når der er udtaget stævning mod kommunen i en sag inden for det sociale eller beskæftigelsesmæssige 

område, og når dommen foreligger. Indberetningen er væsentlig for Ankestyrelsens 

koordinering af praksis og giver samtidig styrelsen mulighed for at overveje at indtræde i 

retssagen. 






Dokument




Vejledning (VEJ) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Vejledning om... Titel 

TitelGruppe 




Afsnit I 

Dødsattester 

Kapitel 1 

Dødsattesten generelt 

Dødsårsag 

Elektronisk indberetning af dødsattester bliver mulig fra 1. november 2006 og obligatorisk fra 

den 1. januar 2007. I en overgangsperiode fra 1. november 2006 til 31. december 2006 kan 

der benyttes en papirblanket, som er vist i bilag B. Blanketten kan rekvireres hos Sundhedsstyrelsen. 

Dødsattesten er dels et juridisk dokument, dels en primær kilde for statistisk og medicinsk 

forskning. Det er derfor vigtigt, at oplysninger, der påføres dødsattesten, er korrekte og fuldstændige. 

Ved elektronisk indberetning vil side 1 komme til at findes i både elektronisk form og papirform. 

Opregning 

Pind Id - Ved ligsynet kan papirblanketten anvendes til at udfylde side 1a, der underskrives 

og følger med liget til begravelsesmyndighederne. En kopi fremkommer ved gen- 

nemslag, og denne kan anvendes som kladde for den elektroniske indberetning. Pind 

Pind Id - Alternativt udfyldes den elektroniske side 1b, hvorefter papirversion printes 

og underskrives, og følger med liget. Pind 

Opregning 

Ved naturlig død forstås død som følge af sygdom eller alderdom, ved ikke-naturlig død forstås 

død som følge af ydre påvirkning. Kan dødsmåden ikke kan fastslås med sikkerhed, angives 

denne som uoplyst. Til hver af grupperne for ikke-naturlig død findes et sæt koder, der skal 

anvendes ved udfyldelse af dødsattestens ’Del I’ som angivet ovenfor.Ved ikke-naturlig død 

skal dødsfaldet altid indberettes til politiet m.h.p. evt. retslægeligt ligsyn. Det gælder også 

dødsfald, som indtræder længe efter et ulykkestilfælde som f.eks. et fald, og hvor den umiddelbare 

dødsårsag er lungebetændelse. Dødsmåden skal korrekt anføres som ’Ulykke’, idet 

skaden antages at være den begivenhed, der direkte førte til den umiddelbare dødsårsag. 



DokumentIndhold





ren UnderskriftGruppe 

Dokument




Afgørelse (AFG) 

Dokument 

A 


TitelGruppe 

Titel Kendelse Titel 

TitelGruppe 



FormateretTekstIndhold afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. februar 2011 i sag 26.2010 

Malerforbundet v/faglig sekretær Søren Kjærsgaard 

mod 

B 

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman 

(formand), advokat Linda Rudolph Greisen og chefkonsulent Lise Bardenfleth (begge DA) 

samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Som særlige 

sagkyndige medlemmer deltog konsulent Niels Håkonsen, Danske Malermestre og hovedkasser 

Ib Hansen, Malerforbundet. 

Mellem klageren, A, født den 23. juli 1990, og indklagede, B blev den 22. januar 2008 indgået 

uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som bygningsmaler med uddannelsesperiode 

fra den 4. februar 2008 til den 26. maj 2011. 

Denne sag drejer sig om et pensionsbeløb. 

A har ved sin organisation, Malerforbundet i Danmark, ved klageskrift modtaget den 3. marts 

2010 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B tilpligtes til A at betale 

16.735,60 kr. med tillæg af procesrente fra afholdelsen af forligsmøde den 7. september 2009. 

B har påstået frifindelse og henvist til, at kravet er afregnet. 

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 3. februar 2011. 

A har givet møde for nævnet og redegjort for sagen og sit krav, der ikke er afregnet af B. B 

har ikke givet møde for nævnet. 

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat 

Således som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at tilsidesætte A’s krav, der derfor tages 

til følge. 

T h i b e s t e m m e s: 

B skal til A betale 16.735,60 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. september 2009 

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsigelse. 

Hver part bærer sine egne omkostninger. 

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt 

sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet 

herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse. 

For udskriftens rigtighed 

Sekretariatet for Tvistighedsnævnet den 21. februar 2011 


FormateretTekst





Dokument




Dom (DOM) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Pension - Højesterets dom - kroniske smerter - afslag på højeste pension Titel 

UnderTitel (SM P-006-05 fra Ankestyrelsen) UnderTitel 

TitelGruppe 


Resume Resumé 

Sagen drejede sig om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens og 

kommunens afgørelser om ikke at tilkende højeste førtidspension. 

Ansøger havde siden 1994 lidt af kroniske smerter. 

Højesteret fastslog, at efter de uoverensstemmende lægelige vurderinger af ansøgerens 

erhvervsevne sammenholdt med oplysningerne om hendes daglige gøremål, var der ikke 

det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skøn, og der fandtes heller 

ikke at være oplysninger, der gav det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte skønnet 

udøvet af kommunen. 

Højesteret frifandt derfor Ankestyrelsen og kommunen. Resume 



Tabel 

TabelIndhold 

Afgørelse truffet Ankestyrelsen 

af: 

J.nr.: 0002379-97 

Afgørelsesdato: 31-01-2005 

Udsendelsesdato: 05-04-2005 

Lovgivning, afgørelsen vedrører: 

lov om højeste mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension 

m.v. - lovbekendtgørelse nr. 1164 af 19. december 2003 - § 14, stk. 1 - 

§ 15. 

TabelIndhold 

Tabel 

Sagsfremstilling 

Sagen angik en kvinde, der var født i 1947, og som havde været ansat som sygehjælper fra 

1966 til sygemelding i 1994. 

Der var degenerative forandringer i lænderyggen, men der var ikke tegn på discusprolaps eller 

påvirkning af nerverødderne. Generne på grund af arvævsdannelsen var ikke med sikkerhed 

af varig karakter, da Ankestyrelsen traf afgørelse i februar 1998. Ankestyrelsen tiltrådte 

derfor nævnets afgørelse om tilkendelse af førtidspension i medfør af § 14, stk. 3 nr. 1, herunder 

at sagen blev taget op til ny vurdering om 2 år. 

Kommunen traf efterfølgende i januar 2000 afgørelse om, at kvinden var berettiget til mellemste 

førtidspension fra 1. december 1999, men at hun fortsat ikke havde ret til højeste pension. 

Ankestyrelsen tilkendte den 31. januar 2001 kvinden mellemste førtidspension fra 1. maj 

1997. Ankestyrelsen fandt dog ikke kvinden berettiget til højeste førtidspension.




Kvinden udtog stævning mod Ankestyrelsen, men Vestre Landsret frifandt den 25. juni 2002 

Ankestyrelsen og kommunen med følgende begrundelse 

Det fremgår af Den Sociale Ankestyrelses afgørelser, at ankestyrelsen har lagt vægt på de 

helbredsmæssige oplysninger og oplysningerne om mulighederne for aktivering, revalidering 

eller behandling. Der er desuden taget hensyn til oplysningerne om uddannelse og hidtidig 

virksomhed, alder og beskæftigelsesmuligheder. Også kommunen har lagt vægt på de lægelige 

udtalelser. 

Efter de uoverensstemmende vurderinger af sagsøgerens erhvervsevne, som fremgår af de 

lægelige oplysninger, sammenholdt med oplysningerne om de daglige gøremål, sagsøgeren er 

i stand til at varetage, foreligger der ikke et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte 

Ankestyrelsens skøn, hvorefter sagsøgerens erhvervsevne på tilkendelsestidspunktet ikke kan 

anses for ubetydelig i ethvert erhverv. Der foreligger endvidere ikke oplysninger om sådanne 

forandringer i sagsøgerens funktionsevne, at der er fornødent grundlag for at tilsidesætte det 

skøn, der er udøvet af Viborg kommune. 

Landsretten tager derfor de sagsøgtes påstande om frifindelse til følge. 

Kvinden ankede til Højesteret. 

Højesteret afsagde dom den 31. januar 2005. 

Af dommen fremgår 

Supplerende sagsfremstilling 

NN Kommune har den 20. august 2003 tilkendt kvinden højeste førtidspension fra den 1. juni 

2003 med følgende begrundelse 

»Deres erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv på grund af fysisk eller 

psykisk invaliditet, og tilstanden er stationær. 

Der (er) indhentet generel helbredserklæring fra nn, speciallægeerklæring fra nn samt journaludskrifter 

fra Sygehus. Det fremgår af begge lægeerklæringerne, at der nu er objektive 

fund ved undersøgelse af venstre ben og lænd. Der beskrives lammelse af fodens dorsalreflektion 

samt muskelsvind af venstre underben. Der beskrives ligeledes en forværring af Deres 

tilstand som følge af operation i underlivet. 

Med baggrund i disse fund skønner Nævnet, at Deres helbredstilstand er varigt forværret, og 

at Deres erhvervsevne er ophævet eller nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.« 

Forklaringer 

Til brug for Højesteret var der afgivet forklaringer af overlæge nn, speciallæge i neuromedicin 

nn, speciallæge i neurokirurgi nn samt ekspeditionssekretær nn. 

Overlæge nn, Smerteklinikken, nn Sygehus, har forklaret bl. a., at når han i journaltilførslen 

af 14. april 1999 har anført, at det er urealistisk, at appellanten kunne hjælpes tilbage til arbejdsmarkedet, 

har han ment, at hun ikke kunne vende tilbage til et fuldtidsjob. Han rådede 

hende derfor til at tale med kommunen om at få pensionen forhøjet fra almindelig førtidspension 

til mellemste førtidspension, som han dengang mente, at hun burde kunne få efter gældende 

praksis. Elektrodebehandlingen havde medført en bedring af hendes tilstand. Den havde 

nemlig lindret hendes smerter så meget, at hun var i stand til at sove tre timer pr. nat, men 

behandlingen havde ikke taget alle hendes smerter. Hun er i en livslang behandling. Han har 

senest set hende i smerteklinikken den 5. september 2002 og talt med hende i telefonen den 

15. oktober 2002. Der er sket en klar forværring over tid af hendes tilstand. Elektrodebehandlingen 

var for appellanten et alternativ til medicinsk behandling, fordi hun ikke kunne tåle medicinen. 

Speciallæge i neuromedicin nn, nn Sygehus, har forklaret bl.a., at han har undret sig over, at 

laseque blev fundet negativ ved overlæge nn´s undersøgelse den 27. februar 1998, når den 

ved alle tidligere undersøgelser var fundet positiv. Han kan ikke give nogen forklaring herpå, 

da det ikke er ham, der har foretaget undersøgelsen. En negativ laseque betyder, at der ikke 

er tryk på nerveroden. I relation til lægekonsulentens svar af 8. november 1999 har han forklaret, 

at det ikke har nogen betydning, om der er atrofi, fordi atrofi ikke hører med til den 

sygdom, som appellanten lider af. Appellantens smertetilstand forhindrer hende ikke i at kunne 

cykle. Til uddybning af sin erklæring af 2. april 1997 har han forklaret, at der ikke var gået så 

lang tid efter operationen, at en bedring var udelukket som følge af behandling af patientens




smertetilstand eller som en spontan bedring. Først efter 1 år kan man vurdere, om en tilstand 

er stationær. Retrospektivt kan man se, at appellantens tilstand ikke har ændret sig siden 

1997, men det kunne man ikke sige på det tidspunkt. 

Speciallæge i neurokirurgi nn, nn, har forklaret bl.a., at han frarådede appellanten at blive 

opereret igen, da det er hans erfaring, at en ny operation kun vil forværre tilstanden, fordi der 

vil komme yderligere arvæv. Tilstanden efter første opration var en varig tilstand. Efter ca. 1/2 

år kan man vurdere, om en tilstand er stationær. Han opfordrede appellanten til at søge pension, 

da han ikke kunne forestille sig, hvilket erhverv hun ville kunne bestride. Hun var så forpint 

af smerter, at det var begrænset, hvad hun kunne foretage sig. Hans vurdering bygger på 

mange års erfaring. Det kan ikke udelukkes, at der kan ske en bedring efter 1/2 år, men han 

tror ikke meget på det. 

Ekspeditionssekretær nn har forklaret bl.a., at da nn Kommune i 1996 tog stilling til appellantens 

erhvervsevne, overvejede man mulighederne for revalidering, men vurderede, at hun 

ikke kunne udnytte sin skønnede resterhvervsevne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet til 

fuldt selverhverv. Skønnet blev foretaget, uden at man forinden havde foretaget arbejdsprøvning 

eller undersøgt mulighederne for revalidering eller andre foranstaltninger. Appellanten 

nåede således ikke at begynde på et påtænkt arbejdsprøvningsforløb, fordi socialrådgiver på 

nn Sygehus, havde meddelt, at appellanten havde været til scanning på nn Sygehus. Foranlediget 

af dette er der den 5. december 1996 noteret følgende i kommunens journalark 

»Opringning fra nn, Sygehus 

Det oplyses, at appellanten har været til scanning på nn Sygehus. Hendes helbredsmæssige 

situation er af en sådan karakter, at man finder hende berettiget til mindst mellemste FTP. 

Revalidering er udelukket. Hun vil ikke kunne gennemføre en afprøvning på nn. Der vil kunne 

indhentes speciallægeerklæring fra overlæge nn., neurologisk afd., nn Sygehus.« 

Nn Kommune skønnede i januar 2000, at appellanten havde en resterhvervsevne på 1/3, og 

at den ikke var tilstrækkelig til at bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet til fuldt selverhverv. 

Man skønnede herved med baggrund i det tidligere forløb, at det var urealistisk med 

arbejdsprøvning og revalidering, herunder med henblik på et flexjob, da der var sket en forværring 

af hendes tilstand. Det fremgår ikke af det skriftlige materiale, om hun er blevet tilbudt 

et skånejob, men man har ikke skønnet, at det var relevant. Skønnet om, hvorvidt der 

var en resterhvervsevne på 1/3, er udøvet uafhængig af, om der rent faktisk findes job på arbejdsmarkedet 

tilpasset denne situation. 

Højesterets begrundelse og resultat: 

Afgørelse 

»Af de grunde, der er anført af landsretten, og da heller ikke de oplysninger, der er fremkommet 

for Højesteret, giver det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens 

afgørelse af 31. januar 2001 eller nn Kommunes afgørelse af 18. januar 2000, stadfæster Højesteret 

dommen. 

Landsrettens dom stadfæstedes.« 




Dokument




Endelig administrativ afgørelse (KEN) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Pressenævnets kendelse i sag... Titel 

TitelGruppe 


Resume Resumé 

Klager – en person – klagede over artiklen ”KVINDERNE ER MEGET VOLDELIGE” i Ekstra Bladet. 

Pressenævnets formand udtaler: 

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen 

i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel 

bragt den 31. juli 2011, og nævnet først har modtaget klagen den 6. september 

2011, er klagen indgivet efter klagefristens udløb.Klagen over Ekstra Bladet afvises 

derfor som for sen, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 3. 

Resume 


FormateretTekstIndhold [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”KVINDERNE ER MEGET 

VOLDELIGE” i Ekstra Bladet den 31. juli 2011, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2011. 

[Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at hun indvilligede i at deltage i de dengang 

journaliststuderendes hovedopgave. Hun afviste efterfølgende at medvirke i en artikel i Ekstra 

Bladet. Alligevel fremgår hendes udtalelser til hovedopgaven af artiklen i avisen. 

Pressenævnets formand udtaler: 

Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger efter offentliggørelsen i 

massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører en artikel bragt den 31. 

juli 2011, og nævnet først har modtaget klagen den 6. september 2011, er klagen indgivet 

efter klagefristens udløb. Klagen over Ekstra Bladet afvises derfor som for sen, jf. medieansvarsloven 

§ 43, stk. 3. 

Afgjort den 6. september 2011 




Dokument 

Resume er et element, der går igen i flere af forskrifterne i 

afgørelsesfamilien. I HTML og PDF vil det fremgå som en 

boks på grå baggrund umiddelbart under forskriftens titel. 

Det skal fremgå af teksten i elementet, at der er tale om et 

resumé, som det er vist i eksemplet her.




Udtalelse (UDT) 

Dokument 


TitelGruppe 

Titel Udtalelse afgivet af Undervisningsministeriet om... Titel 

TitelGruppe 



FormateretTekstIndhold På given foranledning har Undervisningsministeriet i brev af 15. april 2011, 

j.nr. 073.34J.261, til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse, udtalt følgende: 

Opnåelse af ret til præmie og bonus for indgåelse af uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse 

er betinget af, at aftalen er påbegyndt senest tre måneder efter, at aftalen er indgået, jf. 

§ 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. 

Det følger af § 52, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at en uddannelsesaftale skal være 

skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en 

formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende 

Erhvervsrettede Uddannelser. 

Efter gældende retspraksis, herunder Tvistighedsnævnets praksis, medfører manglende skriftlighed 

dog ikke, at aftalen ikke er omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Det er således ikke 

en betingelse for aftalens gyldighed for retsforholdet mellem eleven og virksomheden, at uddannelsesaftalen 

er indgået på den godkendte formular, jf. blandt andet Højesterets dom i 

sagen, som er omtalt i Ugeskrift for retsvæsen 2000.1090H. Vi kan herom desuden henvise til 

side 171 ff i den kommenterede erhvervsuddannelseslov (Dansk Arbejdsgiverforening, november 

2010). 

Ministeriet kan vejledende udtale, at alle aftaler om erhvervsuddannelser, uanset formen, vil 

kunne udløse påbegyndelsen af fristen på tre måneder i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 2, i lov om 

Arbejdsgivernes Elevrefusion. Spørgsmålet, om hvorvidt der er indgået en aftale, beror på en 

konkret vurdering. Det afgørende er, om der ved parternes handling er blevet indgået en bindende 

aftale. 

Eksempler på aftaleformer: 

Ex 1. Underskrivelse af aftale 

Parterne har underskrevet en aftale. Det kan fx være en uddannelsesaftale, ansættelseskontrakt 

eller lignende. Dette vil kunne være en bindende aftale mellem parterne, hvorfor tre måneders 

fristen må antages at ville løbe fra dette tidspunkt. 

Ex 2. Brev med tilbud om ansættelse 

Arbejdsgiveren har sendt et tilbud om ansættelse til eleven. Såfremt dette tilbud (brev) giver 

eleven mulighed for at acceptere tilbuddet og derved binde arbejdsgiveren, vil der ved elevens 

accept kunne være indgået en bindende aftale, hvorfor tre måneders fristen vil kunne løbe fra 

dette tidspunkt. 

Ex 3. Brev med tilsagn om ansættelse 

Arbejdsgiveren har sendt et tilsagn om ansættelse til eleven. Tilsagnet indeholder kun en hensigtserklæring, 

således at eleven er klar over, at arbejdsgiveren gerne vil ansætte eleven, men 

ikke på nuværende tidspunkt. Der kan desuden være opstillet passende betingelser, fx at eleven 

gennemfører grundforløbet. Dette tilsagn kan fx formuleres som en indkaldelse til et informationsmøde, 

hvor elevens deltagelse alene er et udtryk for et ønske om yderligere information 

om en eventuel kommende arbejdsgiver. Dette vil som udgangspunkt ikke være en 

bindende aftale, selvom eleven tilmelder sig som mødedeltager, og tre måneders fristen vil 

således ikke blive påbegyndt. 

Ex 4. Mundtlig aftale




Parterne har indgået en mundtlig aftale, om at eleven skal starte i virksomheden som erhvervsuddannelseselev. 

Dette vil kunne være en bindende aftale mellem parterne, hvorfor tre 

måneders fristen vil kunne løbe fra dette tidspunkt. 

Ex 5. Jobannonce og jobansøgning 

Arbejdsgiveren har slået en elevstilling op og eleven har søgt stillingen. Parterne har ikke foretaget 

sig yderligere, hvorfor der ikke er indgået en bindende aftale og tre måneders fristen vil 

således ikke begynde at løbe. 

Der skal tages konkret stilling i hvert enkelt tilfælde. Til brug for denne vurdering kan vi henvise 

til praksis fra domstolene og Tvistighedsnævnet. 

Det tilføjes, at en aftale, som ikke opfylder formkravene ikke kan anvendes som retsstiftende i 

forhold til optagelse til skoleundervisning eller til virksomhedens opnåelse af lønrefusion mv. 

Dokument 



DokumentIndhold




Bilag 

(Bilaget i eksemplet er taget fra en hovedbekendtgørelse) 

Dokument 


TitelGruppe 


TitelGruppe 


Indledning Indledning 

Afsnit Afsnit 




Bilag Nummer Bilag 

BilagIndhold 


Bilag er formaterede dokumenter, ligegyldigt hvilken dokumenttype 

de oprettes til og skrives derfor som formateret 

tekst. Dette betyder, at typografierne fra rullegardinet i 

dokumenthandlingsruden kan anvendes, men ikke andre 

end disse. Se yderligere i pkt. 4.3. 

FormateretTekstIndhold Bilag 1 

Afgrænsning af områder, hvor der i bekendtgørelsen er fastsat regler for jagt og 

færdsel 

De anvendte koordinater viser geografiske positioner i henhold til UTM zone 32 Euroref89 

1. Egense Dyb: 

Søterritoriet afgrænses på følgende måde: 

Den del af Egense Dyb, som er beliggende nord for rette linjer mellem et punkt på kysten på 

Enebærodde ved Hals (100 meter sydøst for skellet mellem lod af matr.nr. 1p Hofmansgave 

Hgd., Norup, og matr.nr. 1i smst.) og position 55°31,19'N. 10°29,37'E (ved sejlrenden øst for 

Bågø samt nordøst for sejlrenden til Fjordmarken.). 

2. Den indre del af Egense Dyb: 

2.1 Søterritoriet 

a) Søterritoriet omkring Ægholm og Trindelen afgrænses på følgende måde: 

Den del af Egense Dyb, der er beliggende nordvest for en ret linie mellem det sydøstligste 

punkt på Vigsnæs og Drejet på Enebær Odde (ca. 1.350 meter sydøst for skellet mellem matr. 

nr. 1p Hofmansgave Hgd., Norup og matr. nr. 1b smst. ved Charlottenlund Skov). 

b) Søterritoriet omkring Leammer afgrænses på følgende måde: 

Den del af Egense Dyb, som mod øst og syd afgrænses af rette linjer mellem følgende punkter: 

– Det sydøstligste punkt på Vigsnæs nord for Leammer 

– Position 55°31,84’N. 10°30,05’E 

– Position 55°31,43’N. 10°29,48’E 

– Det sydøstligste punkt på den nu inddæmmede Romsø vest for Leammer 

2.2 Landarealer 

a) Strandengsarealer og øer, dele af matr.nr. 1a, 1b, 1p, 1t (Ægholm) og 1u (Trindelen) Hofmansgave 

Hgd., Norup samt tilvækstarealer og holme beliggende indenfor eller i tilknytning til 

den i pkt. 2.1 afgrænsede del af søterritoriet, jf. kortbilag. 

b) Strandengsarealer og øer, dele af matr.nr. 1a, 1b og 1x (Kyholm)Hofmansgave Hgd., Norup 

samt tilvækstarealer og holme beliggende indenfor eller i tilknytning til den i pkt. 1 afgrænsede 

del af søterritoriet, jf. kortbilag. 

c) Øen Leammer, matr.nr. 1s Hofmansgave Hgd., Norup. 

3. Farvandet omkring Vigelsø og Tornø: 

Søterritoriet afgrænses på følgende måde: 

a) Mod nord, vest og syd af rette linier mellem følgende punkter:




– Espenøre Hage på vestsiden af Vigelsø, ca. 200 meter nord for skellet mellem matr. nr. 2 og 

1a Vigelsø, Østrup. 

– Det nordligste punkt på Hvenegårds Holm. 

– Det vestligste punkt på Koholm. 

– Position 55°27,24'N.10° 27,52'E (syd for Vigelsø) og 

– det vestligste punkt på Tornø. 

Herfra følgende kysten af Tornø i højeste, daglige vandstandslinie til det sydøstligste punkt på 

Tornø og en ret linie herfra til et punkt på den vestlige del af Dræby Fed, skellet mellem 

matr.nr. 2b og 7b Dræby By, Munkebo). 

b) Mod øst af en ret linie mellem det nordvestligste punkt på Dræby Fedsodde (Statshøj) og 

anløbsbroen ved Terneø, ca. 600 meter nordøst for skellet mellem matr.nr. 4 og 1a Vigelsø, 

Østrup). 

4. Vigelsø 

Følgende landarealer på Vigelsø: 

a) Vigelsø, matr.nr. 1a, 1b (Store Ægholm), 1c, 1d, 2, 3 (Skalø), 4 og 5 Vigelsø, Østrup. 

b) Den sydlige del af Vigelsø afgrænset mod nord af skellet mellem matr. nr. 2 og 1a fra vestkysten 

af Vigelsø mod øst og videre fra det nordligste punkt på denne linie af en ret øst-vest 

gående linie til østkysten af Vigelsø. 

5. Øvrige øer i Odense Fjord: 

Matr.nr. 1x, Hofmansgave Hgd., Norup (Kyholm), matr.nr. 80 og 81 Munkebo By, Munkebo 

(Roholm og Flintholm), matr.nr. 8 og 9 Vigerø-Lindø Inddæmning, Munkebo (»Sorteø« og 

»Mågeø«), matr.nr. 2r og 38g Gerskov By, Skeby (Dørholm og »Terneø«), matr.nr. 9 og 11 

Lumby Strand, Østrup (»Hasseløre« og »Hvenegårds Holm«), matr.nr. 32 Bågø Strand, Odense 

Jorder (»Hennings Holm«) og matr.nr. 3 Vigelsø, Østrup (Skalø)). 

Bilag 

Billede Billede 

Billede Billede FormateretTekstIndhold 


BilagIndhold 

Dokument 

Se pkt. 4.2.2 om billeder.




Bilag 3 - Lovtidende dokumenter med elementer 

Nedenfor ses det, der i de fleste tilfælde, når man arbejder i LDe, vil være det færdige produkt 

- tre dokumenter fra lovtidende.dk. I disse tre dokumenter er elementer fra LDe tilføjet pdf'en 

fra lovtidende.dk for at illustrere og skabe forståelse for opbygningen af dokumenterne i LDe. 

De tre dokumenter er en struktureret hovedforskrift, en struktureret ændringsforskrift og en 

forskrift skrevet i FormateretTekstIndhold. 

Det indhold i dokumenterne nedenfor, der ikke er pakket ind i elementer (årgang, nr. og dato 

øverst og underskrivere, journalnummer og docId nederst) ligger i elementerne Meta og Underskriftsgruppe 

i LDe. Disse skal ikke redigeres i LDe, men deriomd i Lex Dania klient og er 

derfor ikke medtaget i nedenstående illustration.



LDe 2003 - version 2.5.0.0 Bilag 3




Se udsnit 

Udsnit



LDe 2003 - version 2.5.0.0 Bilag 3

Brugervejledning til LDe 2003.pdf - Retsinformation

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?