Sort Storks forekomst i Tofte Skov

Skitse (fra omkr. 1952) til en formodentlig
upubliceret artikel
Tofte Skov er kendt som Yngleplads for
den sorte Stork nu i snart 75 år, idet Kjærbølling
nævner denne skov som ynglested
allerede i 1877.
Prof. O.G. Jensen skriver i DOFT 1908
side 129: ”Til de jyske Ynglefugle kan føjes
Tofte Skov ved Lille Vildmoses sydlige
Del, hvor jeg selv har haft Lejlighed til at
se Reden med store Unger i et gammelt
Egetræ i Begyndelsen af 90’erne”.
Af ovennævnte fremgaar der intet om
Antallet af Ynglepar i Skoven den Gang.
O.G. Petersen omtaler dog kun et Par der
først i Halvfemserne, og der har næppe
heller været flere.
I 1899 kom Skovforvalter Nielsen,
Skørping til Tofteområdet som Skovfoged,
hvor han opholdt sig i det meste af
30 Aar. Han har senere oplyst til mig, at
Sort Stork ynglede derude i de Aar, han
var der, men aldrig med mere end ét Par.
De havde to Reder, som de nu og da
skiftede med, den ene i den gamle Eg,
”Storkeegen” i Østerskoven, den anden i
Vesterskoven.
Den 6. april 1913 besøgte jeg Tofte
Skov for første Gang og havde da en Samtale
med Skovfoged Nielsen. Han fortalte,
at Storken i 1912 ynglede i Vesterskoven,
men hvilken Rede den vilde benytte dette
Aar kunde ikke afgøres på saa tidligt et
Tidspunkt.
Så vidt jeg kan forstaa af mine sparsomme
Optegnelser på denne Tur, var jeg ikke
helt sikker paa, at have fundet den Rede af
330
Sort Storks forekomst i Tofte Skov
Af Karl O. Pedersen
Storken i Vesterskoven, som Skovfogeden
omtalte og fik således intet konstateret ved
Selvsyn.
Den 26. April 1914 var jeg der ude igen,
men havde ikke bedre Held med mig.
Jeg anser det for mest sandsynligt, at
Storken har benyttet Reden i Østerskoven
i disse Aar og derved undgaaet min
Opmærksomhed.
Nu gik der en Aarrække – 15 Aar –
hvor jeg ikke besøgte Tofte Skov. Men
siden 1929 har jeg haft Lensgrevens Tilladelse
til Besøg i Tofteomraadet, og jeg
har siden benyttet mig heraf efter Tid og
Lejlighed, dog sikkert for uregelmæssigt.
Aarligt har jeg foretaget enkelte Besøg i
Omraadet og da som Regel opsøgt Storkeparret
derude og foretaget en Del Opnoteringer
over mine Iagttagelser.
Men ogsaa her kan jeg, nu Storken er
forsvundet derfra som Ynglefugl, ønske, at
jeg havde ofret denne Fugl noget mere Tid
og været nok så paapasselig med at notere
mine Iagttagelser.
Så vidt jeg kan skønne har Storkeparret
derude gennem mange Aar haft to Reder
at skifte med og kun de samme to, nemlig
Reden i den gamle Eg, ”Storkeegen” i den
østlige del af Løvskoven og Reden i den
høje slanke Birk, der stod ud mod Bækken
i Vesterskoven. Først senere forsøgte de at
anlægge en ny Rede på Bakken, og da
Birketræet med Reden blæste ned under
en Vinterstorm, anlagde de en ny Rede i
Vesterskoven.
Man kan sikkert gaa ud fra, at det
gamle Egetræ, der omtales af Prof. O.G.
Petersen som Redetræ for Storken der i
begyndelsen af Halvfemserne har været
den ovennævnte Storkeeg. Og i Aarrækken
fra 1899 til 1927 benyttede Storkeparret
udelukkende omtalte Reder.
De skiftede nok med Rederne til Brug,
men ikke regelmæssigt. De benyttede
gerne den ene Rede en Aarrække hvorpå
de tog den anden i Besiddelse for en ny
Aarrække.
I det følgende bringes de vigtigste Optegnelser
over mine Iagttagelser af den
sorte Stork der i Skoven.
Optegnelser fra Tofte Skov
1929
26. Maj
I dag foretog jeg min første Tur til Toft
Skov efter at have opnaaet Lensgrevens
Tilladelse til at færdes der.
Min første Tanke var at finde Sort Stork
der i Skoven. Dette lykkedes let derved,
at Ledvogter Emil Larsen ledsagede mig
på denne min første Tur, og han viste mig
Reden i en høj slank Birk i Vesterskoven
og til min store Glæde fandt vi Storken
liggende på Reden. Emil viste mig endnu
en Rede af Sort Stork, som fandtes i en
gammel Eg i den østlige del af Skoven i
nærheden af ”Den Grønne Vej”. Reden,
der var anbragt paa den nederste vandrette
Gren af Træet var tilsyneladende en gammel
Rede, som kan have været benyttet
gennem flere Aar. Emil fortalte, at Storken
ynglede i Reden i Birken i 1928.
7. Juli
Besøgte Sort Storks Rede i Vesterskoven.
To næsten halvvoksne Unger i Reden.

14. Juli
Der stod fire Unger i Reden i Dag, de
er næsten fuldfjerede nu. Traf senere den
gamle Stork nede i Vældengene syd for
Bakken.
1930
13. April
Traf begge Storke i Dag. Den ene gik i Engen
der uden for Redeområdet, den anden
fløj fra Reden, da jeg kom. De har altsaa
valgt Reden i Vesterskoven i Aar igen.
27. April
En Sort Stork kom flyvende fra Toftesøen efter
Skoven til med Redemateriale i Næbbet.
Nu kom en Vandrefalk til, den fløj ganske
tæt ind på Storken, det saa ud som en Forfølgelse,
men dette syntes ikke at genere Storken
synderligt, den fortsatte troligt sin Flugt.
6. Juli
Ved et Besøg i Toft Skov konstaterede
jeg at der var tre til dels dunklædte Unger
i Storkereden og der laa et Æg på
Redekanten.
1931
19. April
Skovfoged Andersen har for et par Dage
siden set begge Storke ved Redestedet –
vist det i Vesterskoven.
1. Maj
I et Mosehul i Gl. Enge gik to Hvide Storke,
en Sort Stork kom til, begge arter gik
da fredeligt Side om Side og fouragerede.
Senere paa Dagen saa jeg de Sorte Storke
på Flyveøvelse over Skoven. Storkene har
paabegyndt Æglægningen i Reden i Birken
i Vestskoven, der laa et ituslaaet Æg under
Reden. Skovfogeden saa den første Stork
den 2. April, men der gik så en fjorten Dages
Tid, før han saa den anden. Det har så
vel været 17. april. Den ankom en Dag,
der var Storm. Skovfogeden oplyste, at den
saa noget forpjusket ud ved Ankomsten.
17. Maj
Sort Stork laa på Reden i Dag
1. Juni
Tre Unger (i følge Leo Mosgaard)
1932
10. April
Begge Storke er ankommet. Efter Skovfoged
Andersens Udsagn kom de den 4. eller
5. April. Da jeg så til Reden i Vesterskoven
lettede begge Storke og fløj kredsende over
Skoven.
29. Maj
Den ene stork laa paa Reden i Birken. Så
den anden i Østerskoven
(Karl Eskildsen, Høstemark erklærede på
forespørgsel, at Sort Stork ikke har ynglet
i Høstemark Skov i den tid han kan
huske. Dette vil vel sige et Tidsrum af en
god snes Aar.)
1933
23. April
Over Skoven kredsede Storken højt over
Redestedet. Den blev fulgt af en Vandrefalk,
der i dristige Kast strøg omkring
Storken, snart over snart under den. Storken
svævede roligt tilsyneladende uden
at lade sig forstyrre af Falken. Det hele
mindede mest om Leg eller Flyveøvelser.
Nu kom en Musvaage til. Dens Flugt
var langsom og rolig sammenlignet med
Falkens, den holdt sig stadig nærmere
Storken.
25. Maj
Det kan næsten se ud som Storken ikke
kommer i gang med Ynglevirksomheden i
Aar. Der er ingen Storke ved eller i Reden
i Birken i Dag, da jeg var ved den. Der var
dog kalket under Reden
30. Juli
Der er intet at se i Reden i Birken. Den
ser temmelig forladt ud. Dette synes at bekræfte
den Antagelse, at Storken ikke har
faaet Held til at yngle i Aar. Jeg har kun set
den ene Stork herude i Aar. Skovfogeden
vil dog mene at have set to.
1934
15. April
Skovfoged Larsen har set Storken, dog
kun den ene. Han så den for en halv snes
Dage siden. Jeg saa intet til Storken i Dag
29. April
Var ved Reden uden at kunne skønne om
den var taget i Brug.
10. Maj
Så tre Sorte Storke over Skoven
(At dømme efter mine optegnelser ser
det ud til, at jeg har forsømt at se til
Reden i den gamle Eg. Storken kan udmærket
(og har rimeligvis) have ynglet
der i 1934).
1935
28. April
Saa den Sorte Stork kredse i rolig Flugt
højt over Skoven.
5. Maj
Også i dag var Storken på Vingerne og
kredsede over Skoven. Jeg saa efter den
ovre ved den gamle Storkeeg. Der var
rigeligt kalket på og under Reden. Redekanten
var udbedret med Ris og Redeskålen
foret med visne Straa og Mos.
En Natugle bor i en hul Gren af den
gamle Eg, umiddelbart ud for Storkereden.
Uglen forsvandt derfra under mit
Besøg der.
17. Maj
Begge Storke kredsede over Bønderskoven,
senere sås den ene flyve over Vesterskoven.
Var først ved Reden i Storkeegen,
men da jeg ikke kunde skønne, at den var
taget i Brug, gik jeg over til Reden i Birken.
Her stod den ene Stork i Reden, og
jeg gaar ud fra at Ynglevirksomheden var
i Gang her.
1936
26. April
Storken stod på Reden i Vesterskoven.
Skovfogeden saa Storken første gang i første
tredjedel af April. Reden i Storkeegen
synes ikke at være udbedret i Aar. Dog var
den velholdt og der var ”kalket” under
den.
17. Maj
Storken laa paa Reden i Birken. Alt tyder
på at de får Held med Ynglevirksomheden
i Aar.
331

1937
2. Maj
Sort Stork har bygget sig en ny Rede i høj
Bøg i Sydkanten af Skovpartiet på Bakken.
Storken forlod Reden, da jeg kom og
kredsede længe over Omraadet der. Der er
rigeligt kalket under Reden.
1938
1. Maj
Storken har bygget en ny Rede i Storkeegen
i Aar; den er anbragt meget lavt på
den nederste Gren af Træet. I mine Optegnelser
fra mit første Besøg ved den gamle
Eg er noteret, at daværende Rede var anbragt
på Træets nederste Gren. Dette er
måske en fejltagelse, eller, er denne første
Rede blæst ned og en ny har været bygget
noget højere oppe i et af de Aar, hvor jeg
ikke fulgte Storkenes Yngleforhold, f. eks.
i 1934? Ved min ankomst til Reden i Dag
forlod Storken Reden, da jeg kom.
12. Juni
Storken stod på Reden i den gamle Eg i
Dag. Men hvad med Ynglevirksomheden?
Er der smaa Unger i Reden nu? Skovfoged
Larsen fortalte senere, at den fik to Unger
på Vingerne.
1939
23. April
Besøgte Skovforvalter Nielsen, Skørping for
at få lidt at vide om Fuglelivet i Tofteområdet
fra den tid Nielsen var Skovfoged der.
Nielsen kom til Tofte i 1899. Om Sort Stork
fortalte han, at den har været i Distriktet i de
Aar, han var der med kun 1 par. De benyttede
en Rede i Vesterskoven og Reden i den
gamle Storkeeg som Yngleplads, idet de gerne
skiftede noget med disse to Reder. Nielsen
fortalte endvidere, at der yngler et par Sorte
Storke i Storarden Skov. Dette falder sammen
med det Skovfoged Larsen har fortalt,
at det første Par kom til Storarden i 1929.
9. Maj
Sort Stork laa paa Reden i den gamle Eg.
Den laa saa dybt i Reden, at jeg kun kunne
se Øjet og Øjenomgivelserne.
332
18. Maj
Sort Stork fløj over Skoven. Jeg var ikke
ved Reden
21. Maj
En Stork på Reden og én flyvende over
Skoven
6. Juni
Var i Skoven sammen med Tillisch og Frölich.
Sort Stork laa paa Reden.
8. Juli
Medens jeg i Dag benyttede et par timer til
at iagttage Hedehøgen ved Redestedet bemærkede
jeg, at Sort Stork var på to Rejser
til Gl. Enge eller den Kant, sikkert efter Føde
til Ungerne. I Reden i den gamle Eg stod
to halvvoksne Unger med gult Næb. Kun
lidt af den sorte Dragt kunne skimtes gennem
Dunbeklædningen. Skønt det smaa-
regnede, var de Gamle ikke ved Ungerne.
1940
12. Maj
Storken kom flyvende ude fra Mosen og
fortsatte i retning af den gamle Eg.
19. Maj
Storken laa paa Reden i Storkeegen, senere
saa jeg een flyvende. Jeg betragter det
som givet, at begge Storke er her.
9. Juni
Steinback, Ellegaard var med ovre ved
Storkeegen. Jeg har desværre intet noteret
om Storkene, men den laa sikkert paa Reden,
da vi var der.
14. Juli
Ved mit Besøg i Dag ved Reden i Storkeegen
viste det sig til min overraskelse,
at Reden var tom; den synes ikke at være
beboet længere.
11. Aug.
Sort Stork fløj hen over Mosen. Efter det
jeg har kunnet få oplyst, synes Storken
ikke at have haft Held med Ynglevirksomheden
i Aar.
1941
25. Maj
Reden i den gamle Eg synes ikke at være
beboet.
14. Juni
Det ser ikke ud til at Storken faar Held
til at yngle
1942
19. April
Så intet til Storken på min første Tur her
ud i Dag
10. Maj
Storken gik i Grøften som løber norden
om ”Redebirken” i Vesterskoven. Da jeg
saa dette, gik jeg ikke til Reden for ikke at
forstyrre. Jeg følte mig overbevist om, at
den anden Stork laa på Reden.
25. Maj
Storken laa paa Reden i Vesterskoven
31. Maj
Begge Storke gaar der nede i Engen på
Fouragering. To Storspover kredser over.
Deres hyggelige Paringstriller bidrager
sammen med Bekkasinernes ”Tikken”
og ”Brægen” til at fortrylle Stemningen,
Sceneriet jeg her har for mig er en sjælden
Oplevelse i vort Land nu. Senere saa
jeg atter begge Storke i Gml. Enge, en
Raabuk græsser i umiddelbar nærhed af
dem. Ind imellem gik Bukken løs på en af
Storkene med sænket Opsats, dette skete
vel nærmest i en slags Kaadhed eller Overmod.
Storken maatte saa tage til Vingerne,
men kun et ganske kort Stykke og passede
saa sit igen, indtil den eventuelt kom for
nær til Bukken og den maatte vige paa ny.
21. Juni
Storken stod paa Redekanten i Birken og
tre Unger endnu overvejende dundækkede
og med gult Næb, stod i Reden og
kikkede ud over Kanten.
2. Aug.
Storken har tre store Unger, som dog ikke
har forladt Reden endnu.
1943
8. Marts
Vældige Storme har raset gennem Skovene
i dette Foraar. Træer er væltede,
saaledes ogsaa ”Redebirken” i Vesterskoven,
denne statelige Birk, som nu

gennem mange aar har været Hjem for
Storkefamilien i Tofte Skov. Den nederste
Gren i Storkeegen, som bar Storkenes
sidste Rede der, er ogsaa knækket,
saa nu maa Storken forhaabentlig til at
bygge en ny Rede, naar den ankommer
hertil igen.
11. April
I nærheden af ”Foderhytten” i Vesterskoven
traf jeg begge Storke paa Skovbunden.
Det er altid opmuntrende at træffe begge
Storke her i det tidlige Foraar, thi da er
der Udsigt til, at den gamle hævdvundne
Tradition, et par ynglende Storke i Tofteskoven
kan fortsætte.
22. April
Skovfogeden mener at have set tre Storke
i Vesterskoven i dette Foraar og da der er
paabegyndt opførsel af to nye Storkereder
der, er der jo noget som tyder paa, at der
er to Par i Skoven
30. Maj
Storken laa i Dag i sin nye Rede i Vesterskoven.
Denne Rede er anbragt i en Bøg
i dunkle, dystre omgivelser i Vesterskovens
Midte ikke langt fra Foderhytten.
Cirka 100 meter herfra er paabegyndt
endnu en Storkerede, denne blev dog ikke
færdigbygget.
6. Juni
Steinbach og Ellegaard var med ved Reden
i Dag. Vi kunde konstatere at Storken har
Unger nu.
1944
16. April
Konstaterede at Sort Stork er ankommen.
8. Maj
Storken laa paa Reden, den fra sidste Aar
i Vesterskoven.
21. Maj
Ogsaa i dag laa Storken paa Reden.
11. Juni
Storken stod paa Reden. Den stod næsten
ubevægelig med Hovedet trukket tæt ind
til Kroppen. Der er unger i Reden, hvor
mange er ikke til at afgøre. Ungerne er
næsten hvide, dunklædte.
18. Juni
Storken stod paa Reden, da vi, Steinbach, Ellegaard
og jeg, ankom til Reden. Den stod i
samme karakteristiske Stilling som den stod
sidst jeg var her. Der var tre Unger i Reden.
1945
22. April
Storken stod på Reden i Vesterskoven. En
stor kraftig Vildso med et kuld pæne Smaa-
grise rodede under Redetræet.
6. Juni
Konservator Jakobsen, Steinbach og Ellegaard
var med i Dag. Vi var ved Storkereden
i Vesterskoven. Vi saa intet til
Storken, men vi havde Indtryk af at Reden
stadig bliver benyttet.
24. Juni
Storken stod paa Reden. Den har Unger,
men de er ikke ret store endnu. De kunde
daarligt se ud over Redekanten. Der
kunde saaledes ikke skønnes over Antallet.
Storkene er vist noget sent paa den med
Ynglevirksomheden.
1946
7. April
Storken stod paa Reden i Vesterskoven.
Den stod i dens sædvanlige karakteristiske
Stilling. Hovedet trukket op ind mod
Kroppen og mod Vindretningen. Den
stod ganske ubevægeligt.
5. Maj
Storken paa Reden
26. Maj
Storken laa paa Reden
6. Juni
Storken laa paa Reden. Der maa vist være
smaa Unger.
28. Juli
Storken stod paa Reden ved min Ankomst.
Den forsvandt. Tre omtrent flyvefærdige
Unger stod op i Reden
1947
4. Maj
Storken laa paa Reden i Vesterskoven. Efter
Skovfogedens Udsagn ankom Storken
til Skoven sidst i Marts. Han oplyste intet
om, de ankom samtidigt.
22. Juni
Der er Unger i Reden i Vesterskoven, men
de ligger saa dybt i Reden, at vi ikke kunde
se hvor mange der var.
13. Juli
Tilsaa Storkereden. Det var mig ikke muligt
at faa Øje paa mere end én Unge i
Reden, skønt jeg entrede et Stykke oppe i
et Nabotræ. Ungen havde naaet den Størrelse,
hvor den havde tabt en stor Del af
Dunene. Disse hang fast i Kvistene paa
Redekanten. Det ser ud som Reden er
pyntet med hvide Dun.
17. Aug.
Storkens Unger har nu forladt Reden. Der
skal have været to Unger i Aar.
1948
11. April
Var ved Storkereden i Vesterskoven, saa
intet til Storkene der og kunde ikke skønne
om de havde været der. Skovfogeden
saa Storken derude for ca. 14 dage siden.
Var ogsaa ved Storkeegen. Der havde Storken
næppe været.
19. Maj
Ellegaard og jeg var ude ved Lune I. Der
stod begge Storke. De lettede og fløj ind
over Bakken. Da vi senere kom derop, var
Storkene der. De fløj ned til Vesterskoven.
Men stor var vores Overraskelse, da vi opdagede,
at Storkene havde bygget en ny
Rede på en vandret Gren ind imod Stammen
i en stor gammel Bøg. Reden var ikke
færdigbygget, der laa ituslaaede Æg under
Reden.
Vi gik nu ned i Vesterskoven for at undersøge
om denne Rede skulde være i Brug
ogsaa, saaledes at der var Tale om to Par
Storke herude i Aar. Der var ganske rigtigt
to Storke ved Reden der, men det viste sig,
at det var de samme, som vi havde jaget
med.
Storkene havde held med Yngleforehavendet
i deres nye Rede. De fik tre Unger på
Vingerne.
333

1949
30. April
Storken laa paa Reden i Vesterskoven.
22. Maj
Storken laa paa Reden
15. Juni
Der er fire unger i Reden i Vesterskoven
1950
25. Maj
Det ser ikke ud til at Storken faar held
med ynglevirksomheden i aar. Der er hidtil
ikke konstateret mere en én Stork herude.
Dette maa i saa Fald være Hunnen,
thi der er lagt 4 æg i Reden i Vesterskoven,
men af en eller anden Grund blev Æggene
spredt i og ud over Reden, eet laa paa Redekanten,
et andet paa Jorden. Skovfogeden
gav sin Karl tilladelse til at tilegne sig
Æggene.
1951
20. Maj
Skovfoged Larsen er bange for der kun er
ankommet een Stork i Aar igen, nemlig
Hunnen. Den har taget Reden paa Bakken
i Besiddelse, hvor den har lagt enkelte
Æg, som er blevet varpet ud af Reden.
Skytte Jakobsen fandt eet som skal være
helt og jeg fandt i dag Resterne af et Par
334
Stykker under Reden, hvoraf jeg opbevarer
en noget beskadiget Skal
24. Juni
En fugleinteresseret Dame fra USA var
paa Besøg i Vildtreservatet. Hun fik forevist
den Sorte Stork, som laa paa Reden
den Dag
2. Juli
Saa intet til Storken paa Reden. Den har
dog nok været der, men har ligget så dybt
i Redeskaalen, at den var skjult for mig.
Der var stærkt ”kalket” under Reden.
22. Juli
Saa to Storke i Dag. Først fløj der een fra
Reden på Bakken, da jeg kom forbi. Den
satte sig ude ved Lune I, og senere ,da jeg
stod oppe i Udsigtstårnet kom der een
flyvende og satte sig i Nærheden af den
første. Så er der haab endnu, trods det
sene tidspunkt, at de har Held med deres
Ynglen. Skovfogeden tror, at der er smaa
Unger nu; vi maa haabe det.
8. September
I Storkereden stod to Unger (jeg kunne
ikke se flere), et ualmindelig sen kuld. De
var ikke fuldt udviklede eller flyvefærdige
endnu. De havde tabt de hvide Dun på
nær lidt ned ad Baghalsen og Overryggen.
Dunene laa over Redekanten og ligesom
klædte Reden i hvidt. Jeg antager, der vil
gaa en halv Snes Dage før Ungerne kan
forlade Reden.
22. September
Skovfoged Larsen så alle tre Unger på
Reden.
(Det er et ualmindelig sent Kuld i Aar.
Storkeparret var sene til at komme i gang
med ynglevirksomheden. Sidst i Maj blev
Æggene skubbet ud af Reden. Hunnen
manglede muligvis en Mage, jeg saa først
to Storke den 22. Juli.)
3. Oktober
Kæmner Ellegaard iagttog en enlig Sort
Stork uden for Tofteområdet. Ved hans
Ankomst lettede den og fløj ind i Skoven
1952
27. April
Sort Stork er endnu ikke ankommen, hvilket
er noget foruroligende
4. Maj
Storken er desværre ikke ankommen.
5. Juni
For første gang i måske et halvt Århundrede
er Storkene ikke ankommet.
(De efterfølgende år indeholder dagbøgerne
blot den nedslående konstatering,
at Sort Stork ikke længere yngler i Tofte
Skov).