fodbold som - DBU

BRUG BOLDEN
FOREBYG LIVSSTILSSYGDOMME OG AKTIVER UDSATTE BORGERE
SUNDT, SJOVT OG SOCIALT | MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD | FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD FOR VOKSNE
DBU.DK/FITNESS

FODBOLD
KOLOFON:
KOLOFON:
Udgiver:
Dansk Boldspil-Union
DBU Allé 1,
2605 Brøndby
Tekst: Marianne Løth
Pedersen, DBU
Grafik: Lise Fabricius
Skovgaard, DBU
Foto: Duc Minh Phung,
DasBüro
Forskning: Peter Kru-
strup med flere, Køben-
havns Universitet.
SIDE 2
FITNESS
Udgiver:
Dansk Boldspil-Union
DBU Allé 1,
2605 Brøndby
Tekst:
DBU Kommunikation
Grafik:
DBU Grafisk
Foto:
DasBüro
Mikal Schlosser
Fodboldbilleder.dk
KIIK.dk
FORORD
Er livsstilssygdomme en udfordring i din kommune? Og finder I
det ressourcekrævende at aktivere udsatte borgere?
INDHOLD
DBU’s koncept Fodbold Fitness er oplagt til kommuner, der
ønsker at tilbyde sine voksne borgere sundhedsfremmende og inkluderende
aktiviteter. Konceptet er fleksibelt og giver kommuner
og fodboldklubber en unik mulighed for sammen at skræddersy
et tilbud, der passer til lokalområdet.
Konkrete cases fra tre forskellige kommuner vil blive gennemgået
i hæftets første del for at give illustrative og konkrete bud på,
hvordan kommuner kan bruge Fodbold Fitness som redskab.
Hæftets anden del vil kortlægge den omfattende forskning, der
dokumenterer de mange sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende
aspekter forbundet med motionsfodbold.
Fodbold Fitness .................................. 3
Forskernes dom: Fodbold er sundt ........ 4
Muligheder for din kommune ............... 5
Aktivering af udsatte unge ................... 6
Aktivering af arbejdsledige ................... 7
Fodbold – bedst i test .......................... 8
Fodbold fastholder folk ....................... 9
Hold hjertet sundt med fodbold ........... 10
Flere muligheder for samarbejde .......... 11
Undersøgelserne viser, at motionsfodbold – uanset færdighedsniveau
– er en alsidig og effektiv træningsform, der besidder et
stort potentiale til at forbedre voksnes fysiske form og til at indgå
i behandlingen af livsstilsrelaterede sygdomme.
Derfor har vi skabt Fodbold Fitness – et attraktivt motionstilbud
til specifikke målgrupper som fx borgere med livsstilssygdomme,
pensionister, voksne med anden etnisk baggrund eller borgere i
aktivering.
Konceptet skal udbydes i samarbejde med fodboldklubber for at
sikre konsistens og øge sandsynligheden for fastholdelse gennem
opbygning af netværk og tilhørsforhold.
God læsning,
DBU Fodbold Fitness

” CITAT
”Fodbold Fitness er oplagt for kommuner,
der skal sikre rammerne for
borgernes aktive fritidsliv. Konceptets
fleksibilitet er genialt, og jeg ser et
stort potentiale overfor især kvinder
men også overfor virksomheder, der
ønsker at indføre fysisk aktive pauser i
løbet af arbejdsdagen.”
Kurt Smidt,
Idræts- og fritidschef i Vejle Kommune
FODBOLD FITNESS
Fodbold Fitness er fleksibel motionsfodbold for voksne mænd
og kvinder, der ønsker en sund, sjov og social træningsform.
Konceptet kan variere i form og indhold fra klub til klub og fra
kommune til kommune. Det kan være fodbold i sin simpleste
form med spil på to mål, men det kan også kombinere fodbold
og fitness eller indgå som element i et større projekt, der fx
også involverer undervisning, frivilligt arbejde eller kurser.
Ønsker klubben eller kommunen et fast program, har DBU udviklet
12 ugers træningsforløb målrettet henholdsvis kvinder og
mænd, der sikrer løbende progression med varierende øvelser.
Med disse forløb er træningsindholdet på plads, og det kræver
mindre arbejde for tovholderne at stå for Fodbold Fitness.
! FAKTA
Forskning viser, at
fodbold kombinerer
det bedste fra flere
motionsformer og
derfor er en optimal
metode til at forbedre
den fysiske form og
forebygge livsstilssygdomme
for utrænede
mænd og kvinder i
alle aldre.
– Krustrup et al. 2010
Kvindeforløbet er målrettet kvinder både med og uden fodbolderfaring,
så der også er plads til helt nye fodboldspillere –
uanset alder.
Væk er det ensidige fokus på turneringskampe og den traditionelle
tankegang om, at fodbold kun kan spilles på stor bane.
I Fodbold Fitness spilles der på mindre baner, så den enkelte
spiller oftere rører bolden, og der er ingen turneringskampe.
Det er med andre ord selve træningen og ikke kampresultater,
der er i højsædet.
Fodbold er sundt, sjovt og socialt. Med Fodbold Fitness håber
vi at kunne give flere glæde af sporten og den gode træning.
FODBOLD
FITNESS
SIDE 3

FODBOLD
SIDE 4
FITNESS
FORSKERNES DOM: FODBOLD ER SUNDT
Fodbold er en sjov, social og effektiv måde at forbedre den fysiske
form, forebygge sygdomme og mindske overvægt på.
Det beviser adskillige videnskabelige undersøgelser med professor
Peter Krustrup og professor Jens Bangsbo fra Institut for
Idræt, Københavns Universitet, i spidsen. Den videnskabelige
gruppe med 50 forskere fra syv forskellige lande har studeret
motionsfodbold på både fysiske, psykiske og sociale parametre,
og resultaterne har vist sig at være bemærkelsesværdigt positive.
Konklusionerne peger nemlig i én retning: Fodbold er sundt, sygdomsforebyggende
og kan bruges som effektivt element i behandlingen
af de mest udbredte livsstilssygdomme i Danmark.
! FORSKNING VISER:
Fodbold kombinerer det bedste fra flere motionsformer og er
derfor en optimal metode til at forbedre den fysiske form og
forebygge livsstilssygdomme for utrænede mænd og kvinder
i alle aldre.
Fodboldtræning kan anbefales som en del af behandlingen af
forhøjet blodtryk og har vist sig at være markant bedre end
almindelige råd om sund og aktiv livsstil.
Fodbold skaber en dybtfølt indre motivation og skaber en
tilstand, der ansporer spillerne til at gentage fysisk aktivitet.
Fodbold er en effektiv og alsidig træning for spillere i alle
aldre uanset køn, erfaring og social baggrund.

» CASE 1: FODBOLD SKAL
FORBEDRE FOLKESUNDHED
Et nyt samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, fire specialforbund
og københavnske forebyggelsescentre skal medvirke
til at gøre foreningsidræt til en aktiv medspiller overfor borgere
med livsstilssygdomme.
Blandt de fire specialforbund er Dansk Boldspil-Union, der med
Fodbold Fitness som redskab og konkret aktivitet vil bidrage til
at skabe livsstilsændringer for voksne københavnske borgere.
Motionsfodbolden vil blive udbudt i fire forskellige fodboldklubber
og kan komme til at spille en vigtig rolle både socialt og fysisk.
Rekrutteringen til de særlige motionstilbud sker gennem forebyggelsescentrene,
mens foreningerne skal opkvalificeres til at modtage
målgruppen med kompetente trænere. Det afgørende bliver
at fastholde borgerne i det aktive foreningsliv på længere sigt, og
projektet forventer samlet at opnå kontakt med 100-150 borgere.
MULIGHEDER FOR DIN KOMMUNE
Motionsfodbold er en oplagt mulighed for kommuner, der
ønsker at sikre sine borgere sunde aktivitetstilbud. De mange
sundhedsmæssige fordele forbundet med fodbold er videnskabeligt
dokumenteret, og samtidig gør sportens fællesskabsfølelse
det lettere at fastholde folk i sporten. Især fastholdelsesaspektet
vil være afgørende for befolkningsgrupper, der ikke er
vant til at motionere.
Danske kommuner får med Fodbold Fitness en unik chance for
at samarbejde med DBU og fodboldklubber, der har både erfaringerne
og rammerne til at skabe et succesfuldt projekt.
Kommuner kan indgå i projektsamarbejder med fokus på konkrete
målgrupper, men der er også mulighed for udelukkende
at støtte Fodbold Fitness klubbers udviklingsprojekter med
konsulentbistand eller økonomisk tilskud.
Fodbold Fitness nytænker Danmarks mest populære sportsgren
og gør fleksibilitet til nøgleordet. Dette gælder både i forhold til
organisering og gennemførelse. Fodbolden skal tilrettelægges
fleksibelt, så den passer ind i en travl hverdag men samtidig bibeholder
de fordelagtige sociale og helbredsmæssige aspekter.
” CITAT
”Med Fodbold Fitness får vi et motionstilbud med fokus på leg
og fællesskab, der især har et stort potentiale overfor midaldrende
mænd. Samtidig kan tilbuddet skabe et unikt netværk
i foreningslivet, der kan medvirke til at fastholde borgeren i
aktiviteten på lang sigt.”
Bjarne Rasmussen, fungerende folkesundhedschef i Københavns Kommune
FODBOLD
FITNESS
SIDE 5

FODBOLD
SIDE 6
FITNESS
CASE 2: AKTIVERING AF UDSATTE UNGE
Et unikt samarbejde mellem Lolland Kommune, Jobcenter Lolland
og Nakskov Boldklub har på under et år gjort en forskel for
35 marginaliserede unge.
Med projektet ’Kom Ind i Kampen – Fodbold Fitness’ (forkortet
KIIK) har de tre samarbejdsparter gjort en indsats for at få udsatte
unge ind i kampen om en plads på arbejdsmarkedet eller i
uddannelsessystemet.
Projektet integrerer fysisk, social og mental sundhed samt klubmiljø,
hvilket adskiller det markant fra aktiveringsforløb i jobcentrenes
traditionelle rammer. Ved at gøre Fodbold Fitness til en
fast del af forløbet, er kursisternes sundhed blevet forbedret,
men det har samtidig været muligt at indarbejde de værdier, der
er forbundet med det at være en del af et hold og en forening.
❞❜❛ ✪
” CITAT
”Fodbold Fitness har
aktiveret vore kursister
rent fysisk og givet
dem et tilhørsforhold
til fodboldklubben, hvor
de er blevet en del af et
netværk og har oplevet
at gøre en synlig forskel.
Begge dele har været
meget værdifuldt.”
Projektleder,
Jørgen ’Rassi’ Rasmussen
De unge i KIIK-projektet er placeret i Matchgruppe 2 og 3, der
betegnes som henholdsvis ’indsatsklare’ eller ’midlertidigt passive’.
I løbet af de ti første måneder har 35 unge været i berøring
med projektet, og heraf er flere blevet hjulpet ud på arbejdsmarkedet
eller i uddannelsessystemet. Derudover fungerer tre af
kursisterne nu som fodboldtrænere i Nakskov Boldklub.
” CITAT
”Lolland Kommune og Jobcenter Lolland har i samarbejde med
Nakskov Boldklub gjort en indsats overfor marginaliserede unge,
og Fodbold Fitness har spillet en vigtig rolle. Sportsforeninger har
en lang tradition for at kunne rumme alle typer mennesker, hvilket
i høj grad skyldes de frivilliges særlige metodik og ’ufarlighed’
overfor unge. Kommunen har store forventninger til samarbejdet.”
Klaus Marius Hansen, kommunaldirektør i Lolland Kommune

CASE 3: AKTIVERING AF ARBEJDSLEDIGE
Et nyt samarbejdemellem job- og forebyggelsescenteret i Gladsaxe
Kommune og Bagsværd Boldklub skal sikre et aktivt tilbud
til arbejdsløse i 2013.
Både mænd og kvinder tilbydes Fodbold Fitness ugentligt i
formiddagstimerne, hvor fodboldbanerne i Bagsværd ofte står
tomme. Dermed får de arbejdsledige et attraktivt tilbud om
motion, mens boldklubben udnytter sine faciliteter til at tage
imod en helt ny gruppe af spillere. Både en fodboldtræner og
en jobkonsulent vil være til stede under træningerne, der efter
planen skal køre året rundt.
Målet med tilbuddet er at aktivere borgerne på en ny måde, der
både tilfører energi og skaber netværk, hvilket skal medvirke til
at føre dem tilbage til arbejdsmarkedet.
! FAKTA
Forskning viser, at
fodbold er en effektiv
og alsidig træning for
spillere i alle aldre
uanset køn, erfaring
og social baggrund.
– Krustrup et al. 2010
” CITAT
”Fodbold Fitness er sundt, sjovt og socialt og kan blive et
vigtigt redskab i forebyggelsesindsatsen. Deltagerne vil opnå
mere overskud og glæde og blive en del af et netværk, der
kan hjælpe dem igennem og ud af deres ledighedsperiode.”
Tina Oure, Motionsvejleder, Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter
! 20 ANBEFALINGER
Tre idrætsforskere har i samarbejde med TrygFonden udgivet
en hvidbog, der blandt andet giver 20 anbefalinger til kommuner,
der ønsker at starte projekter med motionsfodbold.
Find bogen her: http://www.ifi.ku.dk/formidling/Udgivelser/
rapporter/2011/hvidbog/Hvidbog_web.pdf
FODBOLD
FITNESS
SIDE 7

FODBOLD
SIDE 8
FITNESS
MODEL 2 – ÆNDRING I FEDTPROCENT PÅ 3 MDR. MODEL 3 – FREMGANG I KONDITAL PÅ 3 MDR.
(%) (%)
1 15
0 12
-1 9
-2 6
-3 3
-4 0
FODBOLD JOG FITNESS INTERVAL FODBOLD JOG FITNESS INTERVAL
Model 2 – Fodbold og jog (lange løbeture) giver det største fald
i fedtprocenten (Peter Krustrup, Københavns Universitet).
FODBOLD – BEDST I TEST
Idrætsforskningen viser, at fodbold ikke blot er sundt – men
også sundere end oplagte alternativer. Motionsfodbold er en
intens og effektiv kombinationstræning, som både indeholder
kredsløbs- (fx kondital, hjertefunktion, blodtryk, fedtprocent og
kolesterol) og styrketræning (fx muskelmasse, hurtig muskelstyrke,
knoglemineralisering og postural balance).
I modellerne på denne og næste side vises resultaterne af tre
måneders motionsfodbold set i forhold til tre måneders jogging
(lange løbeture), fitness (styrketræning) og intervalløb (5 x 2
minutter, 1 minuts pause).
Model 3 – Fodbold og intervalløb giver den største fremgang
i konditallet (Peter Krustrup, Københavns Universitet).
! FAKTA
Forskning viser, at
fodboldtræning kan
anbefales som en del
af behandlingen af
forhøjet blodtryk og
har vist sig at være
markant bedre end
almindelige råd om
sund og aktiv livsstil.
– Krustrup et al. 2010

MODEL 4 – STIGNING I MUSKELMASSE PÅ 3 MDR. MODEL 5 – SELVOPLEVET BELASTNINGSGRAD
UNDER TRÆNING
(kg) (Hårdhedsskala fra 0-10)
2,0 8
1,5 6
1,0 4
0,5 2
0 0
FODBOLD JOG FITNESS INTERVAL FODBOLD JOG FITNESS INTERVAL
Model 4 – Fodbold og fitness (styrketræning) giver den største
stigning i muskelmassen (Peter Krustrup, Københavns Universitet).
FODBOLD FASTHOLDER FOLK
At spille motionsfodbold betyder ikke kun noget for det fysiske
helbred. På et fodboldhold udvikles ’vi-historier’, og der foregår
social interaktion i forbindelse med selve spillet, der bidrager
til en bedre aktivitetsfastholdelse, end det er tilfældet i blandt
andet løbegrupper.
Derudover peger flere studier i retning af, at fodbold er den motionsform
med den mindste selvopfattede belastningsgrad. Det
bevirker, at en motionsfodboldspiller får en bedre kondition og
samtidig har en følelse af, at træningen ikke er så hård som ved
eksempelvis intervalløb.
Model 5 – Fodbold virker ikke så hårdt for motionisten, som jog,
fitness og intervalløb (Peter Krustrup, Københavns Universitet).
! MINDRE BEKYMRING OG
MERE SOCIALT
Det er videnskabeligt bevist, at mænd bekymrer sig mindre,
når de spiller fodbold, end når de løber, mens kvinder skaber
vi-historier, som virker befordrende for fastholdelse.
Det er altså mere sandsynligt, at en nystartet motionsfodboldspiller
bibeholder motivationen, end det er tilfældet med
en nystartet motionsløber.
(Laila Ottesen, Københavns Universitet).
FODBOLD
FITNESS
SIDE 9

FODBOLD
SIDE 10
FITNESS
MODEL 1 – MOTIONSFODBOLDS EFFEKTER PÅ DET SYSTOLISKE ( ) OG DIASTOLISKE ( ) BLODTRYK
(Peter Krustrup, Københavns Universitet):
mmHg
150
140
130
120
110
0
0 MDR. 3 MDR. 6 MDR.
mmHg
HOLD HJERTET SUNDT MED FODBOLD
Studier fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet viser,
at blot tre-fire måneders motionsfodbold for utrænede mænd
og kvinder har betydelige effekter på hjertefunktion, kondital,
LDL-kolesterol, blodtryk, fedtprocent, muskelstyrke og balance.
Derved mindskes risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme.
Forskningen viser, at en overskuelig mængde fodboldtræning
kan mindske blodtrykket for både personer med forhøjet blodtryk
(hypertensive) og personer med normalt blodtryk (normotensive).
Forhøjet blodtryk øger risikoen for blodpropper i hjernen og
hjertet, hvilket har stor betydning for den enkelte men også for
de enorme sundhedsudgifter til behandling af sygdommene.
100
90
80
70
0
0 MDR. 3 MDR. 6 MDR.
FODBOLD SOM
! BEHANDLINGSFORM
Fodboldtræning kan anbefales som en del af behandlingen af
forhøjet blodtryk. Det viser et nyt dansk studie.
Inaktive 30-55-årige mænd med mild til moderat forhøjet
blodtryk deltog i struktureret træning med motionsfodbold
af en times varighed to gange om ugen i et halvt år. Deltagerne
oplevede et markant fald i det systoliske og diastoliske
blodtryk på 13 og 8 mmHg, og hele 75 procent af deltagerne
fik normaliseret deres blodtryk i løbet af træningsperioden.
Deltagerne i fodboldgruppen slap også gennemsnitligt af med
to kilo fedt, havde en stigning i kondital på 8 procent og havde
et fald i hvilepuls på hele 9 slag per minut.
Resultaterne påviser, at blot 2 timers ugentlig motionsfodbold
er en effektiv behandling af forhøjet blodtryk og giver en bredspektret
reduktion af risikofaktorer for hjertekarsygdomme.
(Krustrup et al., 2012)
Både det systoliske og diastoliske
blodtryk er relevant
i en blodtryksmåling. Det
systoliske angiver trykket
i de store blodkar, når
hjertet trækker sig sammen
og pumper blod rundt
i kroppen. Trykket når
hjertet slapper af mellem
hjerteslagene, kaldes det
diastoliske blodtryk.

FLERE MULIGHEDER FOR SAMARBEJDE
Udover de eksisterende cases med eksempler på kommunesamarbejde
omkring Fodbold Fitness, er vi også lydhøre overfor
andre samarbejdsformer eller andre målgrupper – fx som
motionstilbud til pensionister eller som led i integrationen af
borgere med anden etnisk baggrund.
Endelig vil det også være muligt for kommunen at støtte
Fodbold Fitness-tiltag udelukkende via økonomi. Det kunne fx
dreje sig om betaling af fodboldklubbens instruktør i et af vores
12-ugers forløb eller betaling af motionisternes kontingent i en
opstartsperiode.
! LÆS MERE..
..om DBU og Fodbold Fitness på dbu.dk/fitness og meget
mere om forskningen samt resultaterne om fodbold og sundhed
på ifi.ku/fodboldsundhed.
✆ KONTAKT
Kontakt projektleder Kenneth Grønlund på 4326 5412 eller
kegr@dbu.dk, hvis du vil høre mere om DBU Fodbold Fitness i
din kommune.
FODBOLD
FITNESS
Denne brochure er produceret til
danske kommuner og er udviklet
af DBU i samarbejde med professor
Peter Krustrup og lektor/
Ph.d. Laila Ottesen ved Institut
for Idræt ved Københavns Universitet.
SIDE 11

Samarbejdspartnere:
DBU.DK/FITNESS
Projektleder:
Kenneth Grønlund
Direkte: 4326 5412
E-mail: kegr@dbu.dk