ANALYSE AF HAKKET SVINEKØD

mannitol (som forklares nærmere nedenfor) og phenolrødt (som farver B.
cereus rød).
Selektivt princip:
Som tidligere nævnt er B. cereus resistent overfor polymyxin, der hæmmer
mange andre, specielt gramnegative bakterier.
Indikativt princip:
B. cereus er lecitinasepositiv, og vil derfor danne udfældningszoner omkring
kolonierne. Den er desuden mannitolnegativ, hvorfor den ikke vil danne syre,
og derfor vokser med røde kolonier. Ved mannitolpositive bakterier (f.eks. B.
subtilis) vil agaren og kolonierne farves gule.
1.9 Enterokokker
Der er forskellige former af Enterococcus 1 bl.a. E. faecalis og E. faecium. De
findes normalt i tarmkanalen hos mennesker og dyr, men er også i stand til at
formere sig udenfor tarmen.
En bestemt type af E. faecium bruges som starterkultur ved fremstilling af
surmælksproduktet Gaio. Bakterien anvendes også som forebyggelser og
afhjælpning af diarre ved indtagelse af bestemte kapsler. Enterococcer
påvises i fødevarer ved dyrkning på Slanetz’s Agar 2 .
Mikrobiologiske egenskaber
Enterococcus hører til gruppen af grampositive kokker, og er desuden
karakteriseret ved at være
katalasenegativ,
kædelejring,
homofermentativ (forgærer kulhydrater til et produkt),
vækst ved 10 °C og 45 °C (lancefieldsystemets gruppe D),
indikator for fækal forurening (specielt i dybfrostvarer),
kolonierne er lyserøde til mørkerøde evt. omringet af en ufarvet zone,
0,5-3,0 mm i diameter.
Analysen
Der benyttes analysemetoden NMKL 68. Enterococcus producerer ikke
enzymet katalase, men den vokser i medier med 6,5 % NaCl ved pH 9,6 og
ved 45 °C. der dannes lyserøde til mørkerøde kolonier pga. reduktion af
trifenyltetrazoliumchlorid.
Metoden benytter dybdeudsæd, og der vil blive foretaget fortyndingerne 10 -1
og 10 -2 , idet grænseværdien for Enterococcus er 1000 kim/g = 1000 kim/ml,
og der ønskes 15-150 kolonier på hver plade.
1 Mik07 s. 154-155 og 163.
2 Se afsnit 1.9.2
- 11 -