PÆDAGOGIKKEN - Bupl

PÆDAGOGIKKEN 

b u p l h o v e d s t a d e n # 2 

SOMMER 2012 

»Invester i pædagogers 

arbejdsmiljø, og få en gevinst på 

800 millioner kr«, siger forsker

• Vi vejleder dig, når du søger JOB 

• Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG 

• Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG 

• Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER 

• Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE 

• Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret 

• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET 

• Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ 

• Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE 

• Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE 

• Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR 

• Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV 

• Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE 

• Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG 

• Vi vejleder dig om DIN PENSION

Foto: Torben Kastrup 

LEDER 

en mere nuanceret 

vuggestuedebat, tak! 

Sanseløse pingviner, apatiske børnezombier og vuggestuepest. Det 

er ord vuggestuepædagogerne har måtte lægge ører til den sidste 

måned. »Frode« fra Ole Henrik Hansens PH.D. projekt er i medierne 

blevet til ‘fem høns,’ og studier fra ni storkøbenhavnske vuggestuer er 

blevet brugt til at fremsætte påstande om, at »flere institutioner er så 

elendige, at de burde lukke.« 

Det er ærgerligt når en undersøgelse på et så spinkelt grundlag 

fremkommer med så bombastiske udmeldinger. Når resultaterne, gyldigheden 

og validiteten senere miskrediteres, så er det ikke længere 

bare ærgerligt, men en smagsløs ansvarsplacering af skyld til pædagogerne 

i en unuanceret vuggestuedebat. 

En saglig og faglig debat stiller vi pædagoger ellers meget gerne 

op til. Vi vil meget gerne i dialog om vores profession og pædagogiske 

praksis. Den faglige dialog fordrer dog et nuanceret blik på den kompetente 

vuggestuepraksis, der foregår hver dag i hovedstadens vuggestuer. 

En debat hvor pædagogernes visioner for det pædagogiske 

arbejde får taletid og bliver hørt. En debat der har øje for, at udviklende 

pædagogisk arbejde altid sker under særlige betingelser – betingelser 

som gode normeringer, tid til planlægning, efteruddannelse og 

indflydelse på eget arbejdsliv. 

Så når medierne er færdige med sensationsoverskrifterne, de forhastede 

konklusioner og de populistiske udsagn, vil jeg opfordre dem til 

at komme ud på institutionerne i hovedstadskommunerne. Gør de det, 

vil de opdage, hvordan pædagogerne hver dag bidrager til, at alle børn 

får gode muligheder for at udvikle og styrke de personlige og sociale 

kompetencer, de skal bruge resten af livet. 

Når den hårde retorik skiftes ud med nuancer, vil de passende 

kunne skrive historier om, at pædagogerne er eksperter i relationer, 

og at vi arbejder for at alle børn får en god start på livet med dannelse, 

læring, tryghed, omsorg og udvikling. At vi understøtter fællesskabet, 

demokratiet og ansvarsfølelsen over for den enkelte og hinanden. Et 

arbejde der hele tiden kan udvikles, men det gøres også under særlige 

betingelser. 

Jeg frem til en indholdsrig dialog 

om faglighed og pædagogik, hvor alle 

pædagogerne kommer på banen og 

hvor vi bruger alle anledninger til at 

snakke med vores forældre, politikere 

og institutionsbestyrelser om de vilkår, 

vi tilbyder vores børn og unge. 

Med venlig hilsen 

Henriette Brockdorff 

Formand for BUPL Hovedstaden 

3 Leder 

4 Kort nyt 

6 TEMA: Arbejdsmiljø 

18 Tid og vilje – til udvikling 

af pædagogikken 

20 Kærlighed fra hjertet 

23 Pædagoger indsender 

høringssvar om skolen 

24 Frederiksbergpædagoger 

protesterer 

26 Flere pædagoger 

med i fælleskabet 

28 LEDERHJØRNET: 

Livet er ikke for de knækkede 

30 Når institutionen får en frivillig 

Udgiver 

BUPL Hovedstaden 

Rosenvængets Allé 16, 3. sal 

2100 København Ø 

@: hovedstaden@bupl.dk 

www.bupl-hovedstaden.dk 

Tlf: 35 46 57 50 

Redaktion 

Henriette Brockdorff (ansvarshavende) 

Christian Sophus Ehlers (redaktør) 

Erik Steppat / Flussi 

Sigrid Borup Bojesen 

Foto 

Christian Sophus Ehlers 

(med mindre andet er angivet) 

Forside 

Rasmus Meisler, Spild af Tid 

Deadline for næste udgave 

Onsdag den 15. august 2012 

Artiklerne i Pædagogikken er ikke nødvendigvis 

udtryk for BUPL Hovedstadens holdning 

eller politik. 

Oplag: 6.050 

Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS 

3

KORT NYT 

pædagoger i pressen 

Sociale normeringer i København 

Vuggestuer og børnehaver i socialt udsatte områder skal 

have pædagoger og flere ressourcer til rådighed end de 

mere velstillede institutioner i byen, foreslog Børne- og 

Ungdomsorgmester Anne Vang i starten af maj. 

På TV2 Lorry forsøgte formand for BUPL Hovedstaden 

Henriette Brockdorff at nuancere debatten ved at foreslå 

en kombination af grundnormeringer og sociale normeringer 

til udsatte institutioner. Til TV2 Lorry sagde hun 

bl.a. »Vi er nødt til at have noget som er mere nuanceret 

end nogle fordelingsmodeller der lige pludselig tager udgangspunkt 

i rig og fattig.« 

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff kommenterede 

Børne- og Ungeborgmester i København Anne 

Vangs udspil på TV2 Lorry. 

Rør ikke pædagogernes frokostpause 

I forbindelse med trepartsforhandlingerne, understregede 

formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff, 

at det er uaktuelt hvis regeringen planlægger at 

møde op med krav om at øge arbejdsudbuddet i en tid 

med arbejdsløshed blandt pædagoger. Til Politiken sagde 

hun bl.a.: »I en tid, hvor vi ikke har fuld beskæftigelse, 

virker det fuldstændig obskurt, at man går ind og siger, at 

folk skal arbejde mere«. 

er du souschef- eller 

afdelingsleder? 

Så kom til træf om souschefens og afdelingslederens 

særlige rolle og muligheder i arbejdet med inklusion og 

børn i udsatte positioner. Vi har sammensat et spændende 

program med en kombination af korte oplæg med 

vidensformidling, fokuseret gruppedrøftelse og erfaringsudveksling. 

Tilmelding og mere information på bupl-hovedstaden.dk 

4 PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012 

København dropper forhadte lukkeuger 

Sidst i marts blev de tvungne lukkeuger afskaffet i København. 

Det gav massiv taletid i pressen til BUPL Hovedstaden, 

der har kæmpet hårdt for pædagogernes ret til selv 

at kunne være med til at planlægge deres sommerferie. 

Til avisen Berlingske sagde formand for BUPL Hovedstaden 

Henriette Brockdorff dengang: »Vi synes, at det er 

en af de mest fornuftige beslutninger, som politikerne på 

rådhuset har taget i lang tid. Vi har stor respekt for politikere, 

som kan se, når de har truffet en forkert beslutning, 

og som mestrer at lave den om. Denne beslutning vil have 

en stor betydning for mange pædagoger og forældre.« 

Ipad-feber 

En rundspørge fortaget af Søndagsavisen blandt 20 daginstitutioner 

i hovedstadsområdet viste, at 3 børnehaver 

allerede havde anskaffet sig en tablet-computer til børnene, 

samt at 13 institutioner gerne ville have dem. 

deltag i dhl-stafetten 

sammen med dine kollegaer 

Igen i år er det muligt at løbe DHL-staffet sammen med 

andre pædagoger. Vi har reserveret 200 løbspladser og 

stiller et telt op torsdag den 30. august 2012. 

Læs mere om arrangementet, og hvordan du tilmelder 

dig og dine kollegaer på bupl-hovedstaden.dk 

Foto: Colourbox

succesfuld kampagne mod 

sommerlukket 

Politikerne på Københavns rådhus har som bekendt afskaffet 

tvungen sommerferielukket på børneinstitutionerne 

i København. Den forhadte ordning blev indført sidste 

år, og var ellers vedtaget igen ved forhandlingerne om 

budgettet for 2012. 

Formand for BUPL Hovedstaden Henriette Brockdorff 

lægger ikke skjul på, at fagforeningen har kæmpet hårdt 

for at få ændret beslutningen om sommerlukkede institutioner. 

Sejr for pædagoger i København 

»Afskaffelsen af lukkeugerne er en vigtig sejr, fordi lukkeugerne 

var en forringelse af de Københavnske pædagogers 

arbejdsvilkår. Sommerferielukningen gik ud over 

balancen mellem arbejds- og privatlivet, og betød reelt, at 

mange pædagoger ikke kunne holde ferie sammen med 

deres egen familie,« siger Henriette Brockdorff. 

»Sejren tilfalder først og fremmest pædagogerne i København. 

Vores kampagne for pædagogernes mulighed 

for selv at kunne være med til at planlægge deres sommerferie 

har varet mere end et år,« siger Henriette Brockdorff. 

»Det her er beviset på, at vedholdende kampagner betaler 

sig. Det betaler sig at stå sammen i arbejdet for bedre 

arbejdsvilkår.« 

En evaluering blandt de københavnske pædagoger foretaget 

af BUPL Hovedstaden viste, at beslutningen om at 

tvangslukke børneinstitutionerne i uge 29 og 30 var en stor 

belastning for børn, forældre og pædagoger, samt at lukkeugerne 

havde ført til højere udgifter til vikarer end normalt. 

sommerferien står for døren, 

men kender du feriereglerne? 

Som pædagog har du ret til at holde seks ugers ferie 

med løn eller feriegodtgørelse. 

Optjening af ferie med løn sker løbende. Når man har 

været ansat et helt kalenderår, har man optjent ret til 

ferie med løn i seks uger i det ferieår, der begynder 1. 

maj året efter. 

Der er ret til at holde mindst tre ugers sommerferie i 

perioden fra 1. maj til 30. september. 

Du skal fortælle, hvornår du ønsker at holde ferie, men 

det er arbejdsgiveren, der i sidste ende fastlægger, 

hvornår fem af de seks ugers ferie holdes. Den 6. ferieuge 

er der nogle særlige regler for. 

Den særlige feriegodtgørelse er på 1,95% af din ferieberettigede 

løn det foregående kalenderår. Særlig 

feriegodtgørelse udbetales samtidig med lønnen i april 

måned. 

Du kan vælge at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet 

for at holde ferie med løn. Før et optjeningsår begynder, 

kan du kræve at få feriegodtgørelse med 12,45% 

af lønnen, i stedet for at få din sædvanlige løn, når du 

holder ferie. 

Pædagogstuderende i lønnet praktik, får ikke ferie med 

løn, men i stedet feriegodtgørelse 

Feriereglerne er fælles for alle kommunalt ansatte og 

er fastlagt i en aftale, der træder i stedet for ferieloven. 

PÆDAGOGIKKEN SOMMER 2012 

5 

Illustration: Mikkel Henssel

TEMA: ARBEJDSMILJØ 

sæt spot på det pædag 

Illustration: Rasmus Meisler

ogiske arbejdsmiljø! 

Arbejdsmiljøet på hovedstadens pædagogiske 

arbejdspladser er grundlaget for, at arbejdspladsen 

fungerer og den enkelte trives. 

Et godt pædagogisk arbejdsmiljø er med til at 

sikre kvaliteten af det pædagogfaglige arbejde 

og vilkårene for at udføre dette. 

BUPL Hovedstadens arbejdsmiljøarbejde 

tager derfor sit afsæt i, at vilkårene for det pædagogiske 

arbejde, og et godt arbejdsmiljø, er 

tæt forbundne. Fagforeningen ønsker at sikre, 

at vilkårene for det pædagogiske arbejde 

800 millioner kroner om året. Så meget 

kan kommunerne spare, hvis de 

nedbringer sygefraværet blandt pædagoger, 

så det kommer på niveau 

med de bedste institutioner med et 

fravær på 4,5%. 

Opskriften ser egentlig nem ud på 

papiret, men alt for mange institutioner 

går alligevel galt i regnearket, når 

de skal have økonomien til at gå op. 

»Alt for mange bruger en procedure 

med at forudsætte, at sygefraværet 

falder, når de lægger budgettet, 

og så tager de besparelsen med det 

samme. Men de høster, før de sår,« siger 

arbejdsmiljøøkonom Per Tybjerg 

Aldrich fra COWI. 

»I stedet skal de lære at investere, 

inden de høster. Eksempelvis viser 

undersøgelser, at hvis man har et helt 

almindeligt ventilationsanlæg i en institution, 

er sygefraværet 10 til 20 pct. 

højere, end hvis man købte markedets 

allerbedste. Sådan et ventilationsanlæg 

tjener faktisk sig selv hjem i løbet af 

et års tid,« forklarer Per Tybjerg Aldrich. 

fremmer muligheden for at udøve professionen: 

Arbejdsmiljøet skal være en væsentlig 

del af det pædagogiske arbejde. 

På de følgende sider sætter vi fokus på det 

pædagogiske arbejdsmiljø i hovedstadskommunerne. 

Læs fx vores lynguide til arbejdsmiljøreglerne 

på børneinstitutioner, eller læs, 

hvordan et børnehus på Frederiksberg fik 

hjælp til at forhindre at et dårligt pædagogisk 

arbejdsmiljø opstod. 

Temaet er skrevet af Sigrid Borup Bojesen, Marie Varming og Christian Sophus Ehlers, hovedstaden@bupl.dk 

pædagogernes arbejdsmiljø er guld værd 

Alt for ofte vil hovedstadskommunerne spare først og derefter se et udbytte. Men med 

arbejdsmiljøet skal det gå den anden vej, hvis det skal have effekt, advarer arbejdsmiljø- 

økonom. Kommunerne skal investere i pædagogernes arbejdsmiljø, men så er den store 

gevinst også inden for rækkevidde. 

Ny luft på Rød Stue 

Netop indeklimaet et af midlerne til at 

nedbringe sygefraværet. Manglende 

rengøring, kulde, varme, træk, dårlig 

udluftning og den type problemer 

har en del af skylden for, at der hver 

dag mangler op i mod syv pct. af 

pædagogerne på arbejdspladserne. 

De ligger syge derhjemme, og for 

manges vedkommende er det ikke 

en banal influenza men en arbejdsbetinget 

sygdom, som gør sig gældende. 

 


7


sådan kommer per tybjerg 

aldrich frem til 800 mio. kr. 

Man sammenholder pædagogers 

løn med hvor meget fravær, de har. 

Det var i 2010 på landsplan mellem 

fem og syv pct. afhængigt af 

overenskomstområde. Der er cirka 

80.000 pædagoger og lignende 

ansat i danske kommuner. Ifølge forskere 

på området er cirka 30 pct. af 

fraværet arbejdsbetinget. Man skal 

medregne skjulte omkostninger (eksempelvis 

lederens tid, som bruges 

på at hyre en vikar og omfordele arbejdet, 

når en pædagog melder sig 

syg) og de er cirka to kroner, hver 

gang de synlige omkostninger er en 

krone. Resultatet er, at hvis institutioner 

med f.eks. seks procents fravær 

kunne komme op på niveau med de 

bedste, som har et fravær på cirka 

4,5 pct., så ville besparelsen være 

800 mio. kroner på landsplan. 

Men miljøet skal tænkes ind allerede, 

når institutionerne grundlægges. 

»Når der etableres en ny institution, 

har kommunerne en tendens til at 

spare allerede i projekteringsfasen. 

De sparer eksempelvis på antallet af 

kvadratmeter og ventilationsanlæg. 

Men de kommer altså til at mærke 

konsekvenserne i driftsfasen,« advarer 

han. 

Derudover minder han om, at de 

gode initiativer, som mange institutioner 

allerede har sat i sving, skal 

vedligeholdes. 

»Mange pædagogiske arbejdspladser 

sætter store skibe i søen for 

at reducere sygefraværet. Det kan for 

eksempel være et kursus i ergonomi. 

Det kan give en stor effekt på sygefraværet. 

Men varer det ved? Når 

man for hurtigt drejer opmærksomheden 

væk fra det, høster man heller 

ikke hele effekten,« siger han. 

Han anbefaler derfor, at pædagoger 

bliver bedre til at minde hinanden 

om de gode initiativer, og at ledelsen 

husker at have arbejdsmiljø på dagsordenen 

til alle personalemøder. 

»Det skal ikke kun være et punkt på 

dagsordenen. Det skal være indbygget 

i hvert enkelt punkt på dagsordenen,« 

siger han. 

Shhhhh … 

Specielt kvadratmeterne er et ømtåleligt 

emne i københavnske insti- 

tutioner, hvor børnene er mange og 

pladsen lille. Jo flere børn der er på 

et område, desto højere er pædagogernes 

sygefravær og personaleomsætning 

også. Det skyldes især den 

faktor i arbejdsmiljøet, der hedder 

støj. 

»Det gælder om at give plads til 

børnene og give forskellige aktiviteter 

forskellig plads. Når børnene skal 

lege noget, der larmer, skal de hen til 

et sted, hvor akustikken tillader det, 

så der er larm et sted og stille et andet 

sted. Så er det vigtigt, at pædagogerne 

veksler mellem disse steder,« 

siger Per Tybjerg Aldrich, som dog 

også opfordrer pædagogerne til at 

have en løbende dialog med børnene 

om støjniveauet. 

Når personalet lægger sig syge eller 

helt forsvinder fra faget på grund 

af dårligt arbejdsmiljø, så har det 

også konsekvenser helt andre steder 

i samfundet. 

»Betyder ringere institutioner ikke 

også flere utilpassede børn? Bliver 

de så kriminelle? Det er de virkeligt 

skjulte omkostninger, men det er 

altså de samme borgere, der skal 

betale omkostningerne, ligegyldigt 

om det er en investering i et bedre 

arbejdsmiljø for pædagogen, eller 

om det er til kriminalforsorgen. Investeringer 

i en kasse, kan sagtens give 

gevinst i en helt anden kasse,« siger 

han. Y 

temamøde for arbejdsmiljørepræsentanter på Frederiksberg 

Vi kender det alle sammen: Børnene hoster, nyser og rutinerne omkring håndvask sidder ikke 

altid lige fast. Bakterierne flyver rundt og gør både børn og voksne syge. 

En undersøgelse har vist, at børn, der passes i daginstitutioner, 

har op til syv gange flere infektionssygdomme 

om året end børn der passes hjemme. Og selvom der 

ikke findes tilsvarende undersøgelser for pædagoger 

kan man nok roligt gå ud fra, at også de ansatte i institutioner 

bliver smittet. Men er der noget at gøre ved det? 


Kom til temamøde for BUPL’s arbejdsmiljørepræsentanter 

og -ledere på Frederiksberg. Fredag den 22. 

juni kl. 9-12 i Frederiksberghallerne Jens Jessensvej 

20, Frederiksberg. Tilmelding og mere information på 

bupl-hovedstaden.dk

ørnehus afværgede dårligt arbejdsmiljø 

Det gik rigtig godt i Børnehuset 

på Amalievej på Frederiksberg, 

og det gør det sådan set 

stadig. Men det kunne være 

gået rigtig galt, hvis ikke institutionens 

leder havde grebet 

ind, da kommunen ville spare. 

»Jens er derinde,« råber et par piger 

højt på trapperne op til første sal i 

Børnehuset på Amalievej. 

Det gamle hus er i tre etager plus 

kælder, så der er trapper nok at muntre 

sig på, hvis man er tre-fire år og 

fuld af energi. 

»Det er et mareridt med alle de 

trapper,« siger Jens Jørgensen opgivende 

på sit kontor på første sal. 

Netop på grund af de mange trapper 

fik børnehuset i sin tid et antal 

ekstra timer af Frederiksberg Kommune 

for at kompensere for al den 

tid, personalet brugte på at hente 

ting i kælderen, løbe op igen, gå ned 

og hente et barn og så videre. Men 

så en dag forsvandt de ekstra timer. 

»De ville have ens forhold for alle 

institutioner, men vi er et gammelt hus 

i mange etager, så vi har måske brug 

Her sidder to piger på Børnehusets 

vinkesten. Kort forinden har de vinket 

farvel til deres far. 

for lidt flere timer end en institution, 

som kun er i et plan og har direkte 

adgang til legepladsen,« siger han. 

Jens Jørgensen tog derfor kontakt 

til BUPL Hovedstaden, som henviste 

ham til firmaet Sund Trivsel. Det 

betød en ny epoke i børnehuset med 

fysioterapi, motion i arbejdstiden, 

BMI-målinger, fokus på det psykiske 

arbejdsmiljø og ergoterapi. 

Hele pakken blev betalt af Forebyggelsesfonden, 

som gav 1,5 mio. 

kroner til projektet. 

Her går det godt 

Og netop forebyggelse var nøgleordet, 

da Jens Jørgensen og BUPL 

råbte Forebyggelsesfonden an. 

»Vi havde sådan set ikke nogen problemer 

med arbejdsmiljøet. Vi har en 

fraværsprocent, som ligger under fire, 

og vores gennemsnitlige anciennitet 

er 14 år,« siger Jens Jørgensen, der 

selv har været leder på stedet i 22 år. 

»Men de seneste to år er der blevet 

sparet, hvad der svarer til to fuldtidsstillinger. 

Den slags går altså ud over 

arbejdsmiljøet. Men vi handlede før 

problemet dukkede op,« forklarer han. 

Det er de glade for i personalestuen, 

hvor blandt andre Gitte Jørgensen 

holder pause. 

Hun er endnu ikke kommet med 

på motionsholdene, men hun har allerede 

været på Anni Vindnæs’ ergoterapi-kursus. 

»Det var et godt kursus. Jeg bruger 

det meget i dagligdagen. For eksempel 

kravler børnene op på en taburat, 

når de skal have bundet sko, så vi ikke 

skal bøje os ned. Vi sidder endda ned 

og tømmer opvaskemaskinen,« siger 

Gitte Jørgensen med et stort smil. 

Hun synes heller ikke, at hendes 

arbejdsplads har haft nogen nævneværdige 

problemer med arbejdsmiljøet, 

derfor føler hun og de andre 

kolleger heller ikke nogen effekt af 

tiltagene endnu. 

»På sigt vil vi nok kunne mærke 

det,« siger hun 

»Medarbejderne er i hvert fald blevet 

mere opmærksomme på bevægelserne. 

Vi ved jo alle sammen godt, 

hvad der er dårlige arbejdsstillinger 

og bevægelser. Men Anni hjælper os 

med at huske det,« siger Jens Jørgensen. 

Og en sund sjæl 

Også det psykiske arbejdsmiljø har 

institutionen kigget nærmere på med 

god hjælp fra Sund Trivsel. 

»I vuggestuen sagde personalet, at 

de manglede en daglig organisering 

af arbejdet,« siger Jens Jørgensen og 

peger på nogle pap-skemaer, som er 

hængt op på væggen i hans kontor. 

Her kan personalet skrive et problem 

op, og så arbejder de i fællesskab 

på at løse det. 

»På den måde konkretiserer vi problemet, 

og bare det at vi italesætter 

det, hjælper,« siger han. 

Men alle de mange timer, som personalet 

bruger på at blive sundere 

og bedre medarbejdere skal jo også 

bemandes. 

»Mange af de penge, som vi fik fra 

Forebyggelsesfonden, er brugt til at 

indkøbe vikartimer for, og vi skal jo 

også have bemandet de timer, som 

det faste personale bruger på at 

gøre gymnastik i arbejdstiden,« siger 

han. 

»Men det er en god investering, for 

vi har fået en langt mere motiveret 

medarbejdergruppe, og børnene har 

brug for topmotiverede pædagoger,« 

siger han. 

Pigerne på trappen er formentligt 

enige i det udsagn, selv om de 

nok ikke har bemærket, at de voksne 

pludselig er blevet mere opmærksomme 

på dumme løft og skæve vrid. 

De har travlt med at komme ud på 

den nye græsplæne, som netop er 

ved at blive anlagt i børnehuset. Y 


9


Godt arbejdsmiljø får pædagoger til at arbejde videre 

Arbejdsmiljøet er afgørende 

for, om pædagogerne bliver 

på arbejdsmarkedet. Derfor 

vil BUPL sammen med FTF 

arbejde for at få arbejdsmiljøet 

på dagsordenen i de igangværende 

trepartsforhandlinger. 

»Hvis regeringen vil have flere til at arbejde 

mere og i længere tid, er der behov 

for at styrke indsatsen for et sundt 

psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Derfor 

arbejdsskader for 35 millioner kroner 

BUPL’s medlemmer fik i 2011 flere end 35,7 mio. kr. i arbejdsskadeerstatning. 

7 ud af 10 af arbejdsulykkerne anerkendes. Det viser ny statistik. 

Flere end 35 mio. kr. har BUPL’s 

medlemmer i 2011 hentet i erstatning 

for arbejdsskader. 

Det viser forbundets seneste opgørelse 

over omfanget af arbejdsskader, 

som rammer danske pædagoger. 

Pengene er erstatning for mén fra 

ulykker på arbejdspladsen og kompensation 

for mistet arbejdsevne. 

BUPL afsluttede i 2011 311 arbejdsskadesager, 

som fagforeningen 

havde hjulpet medlemmerne 

med. Ifølge de nye tal fik 93 medlemmer 

5.073.932 kr. i godtgørelse for 

varigt mén og 28 medlemmer fik i 

alt 29.982.079 kr. i erstatning for erhvervsevnetab 

i 2011. Det svarer til 

mere end en million kroner i erstatning 

for erhvervsevnetab pr. sag. Dertil 

kommer ca. 700.000 kr., som BUPL 

har hentet hjem til medlemmerne via 

private søgsmål mod arbejdsgiverne. 

Hyppige rygskader 

Arbejdsskader anmeldes enten som 

arbejdsulykker eller som erhvervsbetingede 

lidelser. Alt efter, om de 

pludseligt er indtruffet eller har udvik- 


vil vi arbejde for, at arbejdsmiljøet er 

en vigtig dagsorden ved trepartsforhandlingerne,« 

siger FTF’s formand, 

Bente Sorgenfrey til ftf.dk 

FTF vil blandt andet arbejde for, 

at psykisk arbejdsmiljø bliver taget 

lige så alvorligt som det fysiske arbejdsmiljø. 

Det bliver det ikke i dag, 

hvor for eksempel Arbejdstilsynets 

muligheder for at stille krav til virksomhedernes 

psykiske arbejdsmiljø 

er langt dårlige end ved svigt i det 

fysiske arbejdsmiljø. 

let sig over længere tid eller flere år. afgørelserne, er anerkendelsespro- 

72 procent af arbejdsulykkerne, der centen for arbejdsulykker steget fra 

anmeldes, anerkendes. Her er pædagogerne 

typisk kommet til skade 

med ryg, skuldre, arme eller nakke. 

65 % i 2004 til næsten 78 % i 2010. Y 

For de erhvervsbetingede lidelser, 

hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer pædagogernes 

pædagogerns fysiske 

arbejdsskader i 2011 

Arbejdsulykker blandt pædagoger 

fører generelt til skader i 

bevægeapparatet eller psykiske 

skader. 

De hyppigst forekommende arbejdsulykker 

er rygskader 

De væsentligste årsager til arbejdsulykker 

blandt pædagoger i 

2011 er faldskader, vold og trusler 

fra børn og unge, skader ved 

aktivitet og løfteskader 

I perioden 2010-2011 er antallet 

af arbejdsulykker, hvor årsagen 

var vold og trusler fra børn og 

unge steget fra 24 til 44. 

Kilde: 

BUPLs arbejdsskadestatistik 2011 

Noget til pædagogerne 

BUPL vil også kæmpe for at få gjort 

arbejdsmiljøet til et tema i trepartsforhandlingerne: 

»Der skal være noget i det for vores 

medlemmer. Noget, som giver dem en 

bedre trivsel på arbejdspladsen, så de 

kan få et lavere sygefravær og blive 

længere i jobbet. Men det vil jo også 

gavne arbejdsgiverne og samfundet, 

så for mig at se, vil det være en gevinst 

for alle parter,« siger BUPL’s formand 

Henning Pedersen til Børn&Unge. Y 

erhvervssygdomme i 2011 

Psykiske lidelser er den hyppigst 

forekommende erhvervssygdom 

blandt pædagoger. 

De hyppigst forekommende følger 

i perioden efter længerevarende 

belastninger på arbejdspladsen 

er psykiske lidelser, bevægeapparat, 

hørelidelser, rygsygdomme, 

og hudsygdomme 

De væsentligste årsager til erhvervssygdomme 

blandt pædagogerne 

i 2011 er samarbejdsproblemer 

mellem ledelse og 

medarbejdere og uoverenstemmelse 

mellem krav og ressourcer, 

gentagne løft, problemer med kollegaer 

og vold og trusler fra børn 

og unge. 

Kilde: 

BUPLs arbejdsskadestatistik 2011

annis opskrift 

på en sundere 

hverdag 

Når fysioterapeuten Anni Vindnæs skal hjælpe pædagoger 

i hovedstadskommunerne til en sundere ergonomisk 

hverdag, er hun grundig. Men et tre dages 

kursus er faktisk slet ikke nok, siger hun. 

Hun starter alle forløb med at filme 

pædagogernes dagligdag, hvorefter 

hun interviewer dem om, hvilke faktorer 

der påvirker dem i hverdagen. 

»Pædagoger er ikke opmærksomme 

nok på deres kroppe. Når der står 

et barn og græder på gulvet, går de 

bare hen og løfter det op,« siger hun. 

Det er blot en af de risikofaktorer, 

som Anni Vindnæs identificerer i de 

institutioner, som hun hyres til at hjælpe. 

Derefter tager hun hjem og designer 

et træningsprogram til holdet. 

Når Anni Vindnæs vender tilbage 

til holdet, skal de undervises i tre 

dage. Hun starter med at gennemgå 

deres dagligdag på film og vise dem, 

hvad der belaster dem. 

»De ved godt alle sammen, at der 

er nogle store bevægelser, som er 

belastende, men de færreste kender 

til de små bevægelser, som er skadelige 

på lang sigt,« siger hun. 

Bliv ved din krop 

Hun lærer blandt andet personalet at 

arbejde inden for sikkerhedszonen. 

»Det betyder, at man ikke arbejder 

højere end hovedet, ikke længere 

ude end skuldrene og ikke længere 

ned end knæene,« forklarer hun. 

Når de så har været igennem hele 

træningsforløbet, skal pædagogerne 

ud og træne i institutionen i praksis. 

Illustration: BARSoSo 

Men faktisk drømmer Anni Vindnæs 

om et meget større set-up. 

»Jeg kunne godt tænke mig at have 

en designer og en snedker med på 

hvert forløb, så vi kunne få indrettet 

arbejdspladsen godt med det samme. 

For eksempel burde enhver garderobe 

have et hæve-sænkebord. 

Det duer ikke, at pædagogerne skal 

sidde og snøre støvler på en lille 

bænk,« siger hun. 

»Vi ser jo, at selv de helt unge pædagoger 

går rundt med smerter. Det 

er ikke holdbart, at de bare skal have 

massage hele tiden for det samme 

problem, for de går jo bare tilbage 

til de gamle vaner igen. Vi skal ændre 

på deres tankegang,« siger Anni 

Vindnæs. Y 

Find alternativer 

til at løfte 

annis tre trin 

1. Indret din arbejdsplads til dig, 

inden du begynder at arbejde. 

2. Sørg for at du har det rigtige 

arbejdsudstyr 

3. Arbejd kun inden for din sikkerhedszone 

sådan gør du 

Løft 

rigtigt 

Lad børnene 

bruge deres 

egne ressourcer 

Få idéer til hvordan ergonomien kan 

tænkes ind i den pædagogiske praksis. 

Læs folderen »Lad dog barnet,« 

der kan findes på BUPL’s hjemmeside. 


11


»Jeg blev grebet i frit fald« 

At blive beskyldt for at stjæle er noget af det værste, man kan blive udsat for. Især når man ikke har 

gjort det. For københavnerpædagogen Dalia Safir førte beskyldningen til en trussel om en fyreseddel, 

men den hoppede BUPL ikke på. I dag er Dalia frikendt, fritstillet og meget taknemmelig. 

»De gjorde sådan her,« siger Dalia Safir 

og griber ud i luften efter hvad der 

kunne være en usynlig fugl. Hun trækker 

armene til sig og sætter forsigtigt 

‘fuglen’ ned på bordet og trøster den. 

»Såååhhhh … « siger hun venligt 

til fuglen. 

For bare en måned siden var Dalia 

Safir den lille fugl, der skulle samles 

op og trøstes. Det var BUPL der gjorde 

det. Hun havde igennem lang tid 

været udsat for, hvad hun i dag kan 

se er mobning. 

Dalia var støttepædagog for en 

gruppe elever på en skole, og om 


eftermiddagen var hun det i deres 

fritidshjem, og det var hun god til. 

Så god at hun en dag fik at vide, at 

der var for mange forældre, som henvendte 

sig til hende om deres børn, 

og at hun fremover skulle henvise 

til ‘de rigtige pædagoger’. Det næste 

blev, at hun ikke måtte gå med 

til personalemøder. Hun skulle holde 

separate møder med en af de andre 

pædagoger. 

Men som støttepædagog var Dalia 

Safir ikke fastansat, og hun blev derfor 

genansat på en ny kontrakt hvert 

halve år. 

»Jeg var en af dem, der råbte højt. 

Jeg var ikke så bange af mig, for jeg 

blev jo alligevel ‘fyret’ hvert halve år. 

Men alligevel fandt jeg mig i for meget, 

fordi jeg var bange for ikke at 

blive genansat.« 

Mobbet af leder 

Lederen ville ikke have Dalia med til 

møderne, fordi hun stillede sig kritisk 

over for mødeformen, hvor børnene 

fyldte alt for lidt på dagsordenen, 

syntes hun. 

»Derfor måtte jeg ikke komme med 

til møderne mere. På det tidspunkt 

Foto: Marie Varming

skulle vi have en ekstern konsulent 

ud og undersøge arbejdskulturen. 

Jeg var den eneste, som ikke blev 

spurgt om min mening,« siger hun. 

Dalia lægger ikke skjul på, at det 

ikke var sjovt at gå på arbejde, men 

hun har et stærkt bagland, et smukt 

hjem og en 15-årig datter at holde af. 

Og hun gik jo på arbejde for børnenes 

skyld. 

Men så en dag blev hun bedt om at 

komme ned på lederens kontor. 

»Han fortalte mig, at han havde 

tænkt sig at fyre mig, fordi han ikke 

længere havde tillid til mig,« siger hun. 

Hvad der gjorde hende ekstra vred 

var, at hun sad uden mulighed for at 

få en bisidder med, mens hendes leder 

havde en anden fra ledelsen med 

sig. 

Episoden, der udløste denne mistillid, 

var en bon på sølle 400 kroner. 

Dalia havde lagt ud for noget lusemiddel, 

men hun havde mistet kvitteringerne. 

Da hun henvendte sig til 

lederen om de 400 kroners udlæg, 

sagde han, at han ikke ville refundere 

uden kvitteringer. Men så lagde Dalias 

en af sine private boner i fælleskassen. 

»Det var sådan en bon, som skulle 

vække opsigt. Der stod hundemad 

og den slags på. Men den var ikke 

engang på de 400 kroner, som jeg 

havde lagt ud,« siger Dalia Safir, som 

skrev sit navn på bonen og regnede 

med, at alt var i orden. 

Men tre uger senere sad hun på lederens 

kontor og kunne konstatere, 

at alting var langt fra i orden. 

Grebet af BUPL 

På opfordring af sin søster kontaktede 

hun straks sin fagforening, som 

på det tidspunkt ikke var BUPL. Men 

her fik hun ikke meget hjælp. 

»De havde hele tiden lukket, og 

selv om jeg fortalte dem, at det var 

vigtigt og hastede, så havde de ikke 

rigtig tid til mig. På det tidspunkt var 

jeg helt psykisk nedbrudt, så jeg tog 

ind til fagforeningen og ventede. Jeg 

må have lignet noget, der var samlet 

op af skraldespanden. Da min sagsbehandler 

dukkede op, gjorde hun 

det ret klart, at hun ikke havde tid til 

at hjælpe mig,« fortæller Dalia Safir. 

Men så gik det op for hende, at hun 

faktisk hørte til i BUPL. 

»Jeg ringede til BUPL og fortalte 

dem, at jeg skulle flyttes over til dem. 

I den anden ende af røret var Ella 

Grosman fra medlemsafdelingen, 

som fortalte mig, hvordan jeg skulle 

gøre det selv på nettet. Hun snakkede 

om faneblade, hjemmesider og 

klik. Til sidst måtte jeg afbryde hende. 

Jeg kunne slet ikke magte det. Hvis 

du havde bedt mig løfte denne her 

teske, så havde jeg sagt, at det kan 

jeg ikke,« fortæller Dalia Safir. 

»Men Ella var ligesom en engel. 

Hun sagde bare ‘jeg hjælper dig, og 

gør det for dig’. Og så var det gjort.« 

Da Dalia Safir formelt var blevet 

medlem af BUPL, fik hun nummeret til 

Erik Postelmans, som er jurist i BUPL 

Hovedstaden. 

»Da jeg ringede, kom jeg direkte 

igennem til ham. Han var fantastisk. 

Personlig, professionel, realistisk, 

vejledende og tålmodig. Han var virkelig 

min allierede,« siger hun. 

»Han fortalte mig straks, at det der 

med Netto-bonen, det var altså ikke 

godt, og han kender til sager, hvor 

folk er blevet fyret for mindre. Men 

da jeg viste ham mine papirer, fandt 

han lynhurtigt en masse fejl i min kontrakt.« 

Erik Postelmans kontaktede straks 

arbejdspladsen og førte sagen for 

Dalia. Det næste, Dalia Safir hørte, 

var, at de var klar til at droppe det hele 

på grund af de mange fejl i kontrakten. 

Dalia blev fritstillet, og får derfor 

løn uden at skulle møde op på arbejde 

i tre måneder. 

På det tidspunkt syntes Dalia allerede, 

at hun havde brugt meget tid 

hos Erik. Men da hun sagde, at hun 

var ked af at forstyrre ham så meget 

i arbejdet, kiggede han venligt på 

hende: 

»Du er mit arbejde,« sagde han. 

Dalia er i dag meget i tvivl om, 

hvorvidt hun vil søge nyt arbejde 

som pædagog eller gå tilbage til sin 

beskæftigelse som skuespiller, hvor 

hun laver kurser i kropssprog og 

teamwork. 

Hun ved, at hendes stilling i fritidshjemmet 

ikke er blevet genbesat efter 

hendes fritstilling. 

»Så det gik, som jeg frygtede. I sidste 

ende var faktisk børnene, det gik 

ud over,« siger hun. Y 

Dårligt arbejdsmiljø. Dalia Safir fik hjælp, da hun havde allermest brug for det. 


13 

Foto: Marie Varming


Kender du 

arbejdsmiljøreglerne 

for børneinstitutioner? 

Det er vigtigt at kende reglerne for arbejdsmiljø, siger arbejdsmiljøkonsulent 

i BUPL Hovedstaden, Katrine Toft Mikkelsen. Der kan nemlig være alvorlig risiko for både 

børn og pædagogers helbred og trivsel, hvis reglerne ikke overholdes. Få her et overblik 

over nogle af de vigtigste fokuspunkter indenfor det pædagogiske arbejdsmiljø. 

hvilke love og regler skal man 

som pædagog være opmærksom på? 

Det overordnede mål med arbejdsmiljøloven er at sikre 

de ansatte et sundt og sikkert arbejdsmiljø, så de ikke 

bliver syge af at gå på arbejde. I Danmark er børn ikke 

omfattet af arbejdsmiljøloven, så den eneste mulighed 

for at sikre at børnene ikke bliver syge af at være i institutionen, 

er at insistere på at reglerne for pædagogernes 

arbejdsmiljø overholdes. 

Grundlæggende er arbejdsmiljøet ordnet i et klart hierarki. 

Arbejdsmiljøloven står øverst i hierarkiet og indeholder 

de generelle bestemmelser 

Loven er udmøntet i bekendtgørelser, der er bindende 

for borgerne 

AT-vejledninger beskriver, hvordan reglerne i arbejdsmiljøloven 

skal fortolkes 

Love og bekendtgørelser skal altid overholdes, og det 

kan medføre straf at overtræde dem. AT-vejledninger 

(fra Arbejdstilsynet) bygger på regler, der er bindende. 


Arbejdstilsynet (AT) laver 

tilsyn (screeninger) i institutionerne 

med mellemrum, men kan 

også tilkaldes ved særlige problemer. 

AT kan påpege et problem, 

udstede et påbud om at det 

skal rettes op og/eller give 

en bøde ved overtrædelse 

af arbejdsmiljøloven. 

»Men reglerne er et 

minimumskrav. Der 

kan derfor være gode 

grunde til at vælge 

en højere standard for 

fx pladsforhold, materialekvalitet, 

indretning, 

ventilation«, mener arbejdsmiljøkonsulent 

i BUPL 

Hovedstaden Katrine Toft Mikkelsen.

Indeklima: lys, luft og temperatur 

Børneinstitutioners indeklima påvirkes af pladsforhold, 

lys, luftfugtighed, temperatur og ventilation. Det er derfor 

vigtigt at sikre at disse forhold er på plads. 

For at sikre indeklimaet og luftkvaliteten skal institutioner 

indrettes så arbejdsrum/opholdsrum har et gulvareal 

på mindst 7m 2 . I dagog døgninstitutioner anbefaler 

SBI (Statens Byggeforskningsinstitut) følgende 

arealer 

Kvalitetsniveau C (svarende til lovens minimumskrav): 

et frit gulvareal på mindst 3m 2 pr. barn i vuggestue 

og 2m 2 pr. barn i børnehaver 

Kvalitetsniveau B: et frit gulvareal på mindst 4,5 m 2 

pr barn i vuggestue og 3,5 m 2 pr. barn i børnehave 

Kvalitetsniveau A: Som B suppleret med et aktivitetsrum 

Formålet er at sikre et godt indeklima og en god luftkvalitet. 

Kravene er derfor også afhængige af f.eks. kvaliteten 

af ventilationsanlæg og lignende. Rummene skal 

kunne tilføres tilstrækkelige mængder frisk luft, uden at 

det medfører generende træk. I børneinstitutioner bør 

der være en ventilation, der giver et luftskifte på mindst 

tre gange i timen. 

støj og akustik 

Støj påvirker både børn og voksne. Jo mere støj, desto 

vanskeligere bliver det at opfatte ord og sætninger korrekt. 

Det rammer i særlig høj grad børn med nedsat 

hørelse og børn med sproglige vanskeligheder, for slet 

ikke at tale om pædagogerne. 

Men støjgenerne kan reduceres både gennem de fysiske 

rammer og den pædagogiske praksis, forklarer Katrine 

Toft Mikkelsen. Det er vigtigt at tænke lyd og akustik 

ind, både ved valg af materialer og ved den øvrige indretning. 

Der er forskellige ting, man kan gøre, som f.eks.: 

Vægge og lofter kan beklædes med støjabsoberende 

materialer. 

Gardiner, opslagstavler, polstrede møbler og madrasser 

dæmper også lyden. 

Naturkurve, bløde plastkasser, filtdupper under stolebenene 

og mange andre tiltag kan også være med 

til at gøre inventaret mindre støjende. 

Møbler og andet inventar skal være lavet af 

materialer, som ikke er sundhedsfarlige – fx 

ved at afgive skadelige dampe eller kemikalier 

Derudover har valget af inventar indflydelse 

på hvor let og effektivt der kan gøres rent. 

Fx er toiletter der hænger på væggene og 

møbler, der let kan flyttes, en fordel for rengøringen. 

»Børneinstitutioner skal have direkte tilstrækkeligt 

dagslys i rummene, hvilket typisk svarer til at vinduesarealet 

er minimum 20% af gulvarealet. Derudover 

kan der være brug for kraftigt lys fx ved læsepladser og 

værkstedsborde.« siger Katrine Toft Mikkelsen. 

Daginstitutioner skal indrettes så rumtemperaturen 

kan holdes på et passende niveau. Generelt bør temperaturen 

holdes mellem 20-22C, og den må ikke komme 

under 15C og over 25C. Varmekilderne bør placeres 

under vinduespartierne for at opnå en god varmefordeling 

i rummet og for at undgå kuldenedfald og træk. 

Gulvene skal være velisolerede mod kulde og fugt, fordi 

børn og voksne ofte sidder, ligger eller leger på dem. 

Indret bygningen så støjende og ikke-støjende pædagogiske 

aktiviteter bliver adskilt. 

Rum kan opdeles med halvmure, mobile skillevægge, 

reoler, planter osv. Man kan også 

bruge belysningen til at opdele rum 

og adskille aktiviteter, f.eks. ved 

at hænge en spotlampe op 

over et tegnebord. Det bevirker 

at både børn og voksne 

ikke hæver stemmerne så 

meget 

Planlæg de pædagogiske aktiviteter 

og rum, så I undgår flaskehalse 

og særligt trafikerede 

områder 

Brug udearealerne mest muligt 

og hav faste regler for brug af 

radioer, stereoanlæg, computere 

mm. 


15


Institutionens indretning: Inventar, møbler og toiletter 

Det er vigtigt at institutionen er indrettet, så det er muligt 

at udføre de almindelige opgaver på en sikker og forsvarlig 

måde. Det gælder især opgaver, der betyder at 

personalet skal løfte, bære eller bøje sig som fx bleskift, 

spisning, af- og påklædning i garderoben, modtagelse 

og aflevering af børnene. »Helt grundlæggende er det 

vigtigt at lade børnene gøre mest muligt selv, som en del 

af den pædagogiske praksis,« mener Katrine Toft 

Mikkelsen. Men i de tilfælde, hvor børnene skal bæres 

eller hjælpes på anden måde, er det vigtigt at: 

Arbejde med uhensigtsmæssige arbejdsstillinger 

eller arbejdsbevægelser 

undgås. Det betyder blandt andet at 

indretning og inventar skal hjælpe personalet 

til at undgå løft, foroverbøjede 

arbejdsstillinger, vrid, osv. 

personalerummet 

»Personalets rum eller de såkaldte velfærdsfaciliteter 

kan være nogle af de forhold, der typisk bliver overset«, 

forklarer Katrine Toft Mikkelsen. 

Pædagoger og pædagogmedhjælpere har krav på et 

særskilt spiserum med vask, køleskab, mulighed for 

at varme mad, og med vinduer med udsigt til det fri. 

Spiserummet kan godt indrettes i fx mødelokale, det 

fælles personalerum e.l., men det skal sikres, at personalet 

kan holde pauser uden at blive forstyrret af andres 

mødeaktiviteter. 

Der skal være minimum ét toilet for hver 15 ansatte. 

Det anbefales, at der indrettes et bruserum og i de 

institutioner (vuggestuer, institutioner med værksteder, 

det psykisk arbejdsmiljø 

Det psykiske arbejdsmiljø består f.eks. af samarbejdet 

mellem kollegaerne, mellem ledelse og medarbejdere, 

tonen på arbejdspladsen og ikke mindst en balance 

mellem krav og ressourcer. 

»Som ved det fysiske arbejdsmiljø er det arbejdsgiveren, 

der har ansvaret for, at der er et godt psykisk arbejds- 


Inventar og hjælpemidler skal være indstillelige hvis 

arbejdsopgaverne kræver det, og de skal så vidt 

muligt passe til de personer, der bruger dem. Det 

betyder fx at arbejdsborde, pusleborde osv. skal 

kunne indstilles i højden, og at stole og andre møbler, 

som skal bruges af de ansatte bør være i voksenstørrelse. 

Egnede og effektive tekniske hjælpemidler skal 

være tilgængelige på arbejdspladsen. 

At arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger gælder 

bl.a. i garderober, hvor der bør være plads nok til, at personalet 

kan sidde på en stol eller taburet, hvis de skal 

hjælpe børnene med at tage tøj af og på. Det gælder 

også på børnetoiletter, hvor der bør være plads til både 

højdeindstillede pusleborde og til at hjælpe børnene 

under og efter toiletbesøg. 

byggelegepladser og lignende), hvor der er en risiko 

for, at man bliver snavset, skal der være 

baderum. Endelig skal gravide og ammende 

have mulighed for at hvile sig 

og ligge ned i et roligt rum. 

Institutionens køkken: 

Skal være på mindst 12 m 2 ekskl. 

depot 

Udstyr og inventar skal være let at 

holde rent 

Det skal være let at hente, tilberede 

og anrette maden 

Der skal være effektiv ventilation 

miljø og arbejdstilsynet kan give påbud, hvis det ikke er 

i orden. Arbejdstilsynet kan ikke give påbud om, hvad 

arbejdsgiveren skal gøre, blot at der skal rettes op på 

forholdene. Ofte er det dog komplekse problemer, der er 

skyld i et dårligt psykisk arbejdsmiljø og løsningen vil som 

oftest involvere en længere proces med aktiv deltagelse 

fra alle medarbejdere,« siger Katrine Toft Mikkelsen.

særligt for udflytterbørnehaver, 

skovbørnehaver og lignende 

Utraditionelle institutionstyper skal også tilbyde deres 

ansatte et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Mange 

skovbørnehaver og byggelegepladser har indrettet 

faste opholdsrum, hvor man kan mødes, spise og 

gå på toilettet. For dem gælder de almindelige regler 

der er beskrevet i det foregående, og der skal være 

gennemført en byggesagsbehandling og udstedt en 

ibrugtagningstilladelse. De generelle krav til pladsforhold, 

inventar, hjælpemidler osv. gælder også for disse 

institutionstyper: Der skal fx være lige så gode ergonomiske 

forhold i en skovbørnehave, som i en traditionel 

institution. 

Arbejdstilsynet forstår en udflytterbørnehave som et 

sted, som børnene transporteres til og fra morgen og 

eftermiddag, men hvor man ellers opholder sig fast på 

stedet, som enhver anden daginstitution. En udflytterbørnehave 

vil derfor falde ind under faste arbejdssteders 

indretning. Hvis en bus bruges både til transport 

og som børnehavens »hjemsted,« skal den i princippet 

indrettes som en bygning med de krav som bl.a. bygningsreglementet 

stiller. 

hvem sikrer arbejdsmiljøet? 

Det overordnede ansvar for arbejdsmiljøet ligger hos 

arbejdsgiveren, hvilket i dagligdagen ofte betyder lederen 

på institutionen. Hverken lederen eller arbejdsgiveren 

kan dog reagere på problemer som de er uvidende 

om. I den daglige praksis har alle på institutionen derfor 

et fælles ansvar for at gøre opmærksom på eventuelle 

problemer, og ligeledes være en del af løsningerne. 

Det er her, at arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) 

sammen med lederen har en vigtig funktion. 

AMR er valgt af kollegaerne til at varetage ar- 

Kontakt fagforeningen om arbejdsmiljø 

En skovbørnehave forstås som et sted hvor børn og 

personale er udendørs det meste af tiden, og derfor 

vil skovbørnehaver falde ind under skiftende arbejdssteders 

indretning. De vigtigste krav er her, at de ansatte 

skal have adgang til toilet, passende spiseplads, 

håndvask, så vidt muligt med rindende vand, forsvarlig 

opbevaring af tøj og personlige ejendele, omklædningsfaciliteter, 

hvis der er brug for at skifte tøj og brusebad 

med omklædning, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende. 

»Vi ser af og til at nogle kommuner udover 

fortid, nutid og fremtid også opererer 

med et særligt tidsbegreb, nemlig 

‘midlertid’. Men dette begreb 

eksisterer ikke i arbejdsmiljøloven 

og loven skal altså 

holdes, selvom der f.eks. 

er tale om en midlertidig 

udflytning i forbindelse 

med renovering eller andet,« 

understreger Katrine 

Toft Mikkelsen. 

bejdsmiljøet for hele personalet, hvilket i praksis vil betyde, 

at AMR skal inddrages i næsten alt. Ændringer 

i ansvarsområder, arbejdstider, personalesammensætninger, 

normeringer, ombygninger og meget andet 

har indflydelse på den enkelte medarbejders trivsel 

på arbejdspladsen. »Fra BUPL Hovedstadens side er 

det vigtigt at pointere, hvor centralt AMR’s arbejde 

er og også vigtigheden af TRIO-samarbejdet, altså 

samarbejde mellem tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten 

og ledelsen,« siger Katrine Toft 

Mikkelsen. 

Er du i tvivl om, hvorvidt I følger arbejdsmiljøreglerne på din institution, 

eller vil du bare have et godt råd med på vejen, så kontakt 

BUPL Hovedstaden på tlf. 35 46 57 50 eller hovedstaden@bupl.dk 


17

tid og vilje 

- til udvikling af pædagogikken 

Pædagogikken har talt med pædagog Chili Djurhuus, der arbejder på Frederiksberg, og cand. 

pæd. Signe Rekve, der arbejder som afdelingsleder i København, om deres syn på den aktuelle 

debat om det pædagogiske arbejde i vuggestuer. 

Tekst: Erik Steppat / Flussi, ers@bupl.dk 

VUGGESTUEDEBAT 

Chili Djurhuus og Signe Rekve, er 

enige om, at det er fantastisk, at der 

er kommet så meget fokus på, hvordan 

vi som samfund behandler vores 

børn. De to pædagoger kunne godt 

have været de indledende provokationer 

og de sort/hvide overskrifter 

i kølvandet på Ole Henrik Hansens 

forskningsresultater foruden – for 

det er en enormt vigtig debat med 

mange nuancer, mener de. 

Brug stemmen 

Chili Djurhuus har to centrale pointer: 

At pædagogerne skal have tiden til 

at møde børnene og deres initiativer, 

kreativitet og energi. Og at de mange 

gode pædagoger skal bruge deres 


stemme i den offentlige debat om pædagogik. 

For som hun siger, »Du har 

kun en stemme, hvis du bruger den!« 

»Jeg har arbejdet i vuggestue i 10 

år og jeg har altid været optaget af 

børns udvikling og trivsel. Jeg synes 

Ole Henrik Hansen har fat i noget. 

Det er vigtigt at bryde det tabu, det 

er, hvordan vi som samfund behandler 

vores børn. Dem der skal være 

de bærende i vores kommende samfund«, 

siger Chili Djurhuus. 

»En ting er, at jeg en gang imellem 

kan gå hjem fra arbejde med dårlig 

samvittighed, fordi jeg ikke nåede, 

det jeg ville. Men hvad betyder det for 

børnene, at jeg ikke har tid til at møde 

dem, som jeg gerne vil? Hvad betyder 

det for vores samfund«, spørger 

Chili Djurhuus sig selv. »Der burde 

være en børnemiljølov. Den vil kunne 

beskrive børns rettigheder, når de er i 

vuggestue eller børnehave. Børnene 

har jo ikke fri, de har et 8 – 4 job, hvor 

de hele tiden indgår i relationer. De 

har ikke mulighed for at trække sig. 

Det er kun når de skal sove«. 

Pædagogisk plan 

Chili Djurhuus har i hele sin pædagogkarriere 

søgt dialogen om pædagogikken 

med kollegerne i de 

institutioner hun har arbejdet i. Det 

er en sindssyg vigtig debat, der er 

afgørende for at vi i hverdagen kan 

møde børnene i deres egne initiativer, 

med deres egne energier. »Børn 

har brug for struktur, men de har også 

brug for leg, brug for at følge deres 

egne energier, følge deres kroppe, 

følge deres egne initiativer. Jeg skal 

ikke aktivere dem hele tiden. Det tror 

jeg ikke på«, siger Chili Djurhuus. 

»Jeg har en plan, men jeg kan ikke 

følge slavisk, når børnene selv skal 

have mulighed for præge aktiviteten 

med deres ideer. Det er vigtigt, at vi 

fordeler opgaverne, så jeg ikke skal 

Jeg har den provokerende pointe, at vi 

som samfund omsorgssvigter børnene. 

Lige meget hvordan vi vender og drejer 

det, så er der ikke tid nok til, at se alle 

børn hver dag i den pædagogiske 

praksis,« mener vuggestuepædagog på 

Frederiksberg Chili Djurhuus.

afbryde aktiviteten flere gange.« 

Bleskift er en vigtig pædagogisk aktivitet. 

»Bleskift er nærvær og omsorg 

for barnet, øjenkontakt, kropsbevidsthed. 

Det er i gåseøjne en lille ting, men 

det er samtidig en stor ting i kontakten 

med et barn. Der er rigtig mange ting i 

det at skifte en ble. Det er så vigtigt en 

kontakt der opstår under f.eks bleskift. 

Men med for mange børn og for få 

voksne, er der ofte ikke ordentlig tid 

under bleskift til den fordybelse, kontakt 

og interaktion et bleskift burde 

kræve og give barnet«. Chili Djurhuus 

fortæller videre, »Børnene vil rigtig 

meget selv. Det kræver også tid 

at lade dem finde ud af hvad de selv 

kan. Der ligger også en stor faglighed 

i at kunne give slip, at turde lade dem 

følge deres egne energier. Det kræver 

tid og det kræver ressourcer – og det 

er der ikke. Ole Henrik Hansen siger, 

at det pædagogiske arbejde ikke er 

organiseret godt nok, men vi kan ikke 

organisere os ud helt ud af behovet for 

tid«, slutter Chili Djurhuus. 

Unødig provokation 

Signe Rekve, cand. Pæd., afdelingsleder 

i en børnehave: 

Signe Rekve synes det er ærgerligt, 

at Ole Henrik Hansen åbner debatten 

med en provokation. »Det er 

en vigtig debat. Vi står i en proces, 

hvor vi bevæger os fra selvstyre, pædagogik 

som et personligt projekt, 

tavs viden og konsensus kultur, til 

samfundsmæssig forankring, pædagogik 

som en profession med fælles 

professionelle projekter, fagsprog og 

debatkultur. Denne proces foregår i 

en tid, hvor der bliver sparet meget 

på området – dvs. vi står tilbage med 

høje krav til ledelse og organisering 

af de ressourcer vi har!« 

Signe fortsætter, »De nye pædagoger 

føler sig ikke klædt på efter seminariet, 

og oplever at løbe panden 

mod en mur ude i institutionerne, og 

de føler sig slået ned af nej og plejer. 

De garvede føler, at de ikke kan gøre 

noget rigtigt. De et måske lidt fortabt, 

da læreplaner blev indført samtidig 

med øget decentralisering og uden 

fælles implementeringsindsats. De 

garvede er blevet efterladt i et tomrum 

mellem teori og praksis. Distancen er 

simpelthen for stor mellem teori og 

praksis – vi skal samles om faglighed 

og det stiller krav til ledelsen«. 

Leg med dokumentation 

I forbindelse med sit kandidatspeciale 

om evaluering i praksis har 

Signe Rekve læst to kommuners 

pædagogiske læreplaner. Signes 

konklusion er, at læreplanerne ofte 

ikke er implementerede, men bare 

er pynt, der suser rundt i systemet. 

»Vi skal finde en anden måde at arbejde 

med dokumentation på. Vi 

skal lege med dokumentations- og 

evalueringsbegreberne i fællesskab. 

Vi skal beskrive den pædagogiske 

hverdag, de relationer og processer, 

vi er i med børnene, hvis dokumentationsarbejdet 

skal give mening for 

alle. Vi skal være fælles om at formulere 

formålet med skriftlighed, da 

der er forskel på måderne at forstå 

begreberne på«. 

Signe Rekve er uenig med Ole 

Henrik Hansen i, at vi bare kan organisere 

os ud af problemerne. »Alle 

pædagoger løber stærkt – også 

de såkaldt ‘dovne’ (for de er dovne 

set ud fra vores akademiske synspunkt), 

og stresssymptomer er en 

fast del af institutionslivet – meget 

kan man organisere sig ud af, men 

ikke et håbløst budget og en sparsom 

vikardækning. Den brede skare 

af dybt engagerede pædagoger og 

fagligt ressourcestærke institutioner 

bliver af dårlig normering reduceret 

til blæksprutter og pasningstilbud«. 

Forskellige pædagoger 

Signe Rekve synes det er forkert, at 

Ole Henrik Hansen, skærer alle pædagoger 

over en kam. »Der findes 

flere slags pædagoger. Der er blandt 

andre den engagerede og energiske 

nyuddannede. Den usikre nyuddannede, 

der følger flowet. Den garvede 

pædagog, der elsker udfordring og 

blandingen af nytænkning og plejer. 

Og til sidst den trætte garvede pædagog, 

der ikke gider alt det dokumentation 

og organiserede aktiviteter. 

Det er enormt uhensigtsmæssigt 

at Ole Henrik Hansen skærer alle 

over en kam som den sidste gruppe«, 

slutter Signe Rekve. 

Signe har en ekstra pointe, »Jeg 

synes Ole Henrik Hansen underkender 

børnehavebørnenes evner til at 

få opfyldt deres behov. Børnene er 

selv rigtig gode til at søge den nærværende 

pædagog«. Y 

»Jeg er enig med Ole Henrik Hansen i, 

at der er tale om en »religionskrig« mellem 

fri leg og organiseret pædagogik. 

De nye og de garvede kæmper internt 

i landets daginstitutioner. De nyuddannede 

er gode til at se hvad der teoretisk 

set er godt, og de garvede er gode til 

at se hvad der fungerer i praksis. De to 

fronter har ofte svært ved at samarbej- 

Jessen 

de,« siger Signe Rekve, der er afdelingsleder 

i en børnehave i København 

Marcus 

til debatten om vuggestuepædagogik. Foto: 


19

Kærlighed fra 

Pædagogikken har sat pædagogerne Edith Jessen og Lisbeth Ørslev stævne. Tilsammen har 

de to mere end et helt livs erfaring fra Christianshavns Asyl. I år fejrer institutionen sit 175 års 

jubilæum i samme bygning, og er dermed en af Danmarks ældste børneinstitutioner. 

Tekst: Christian Sophus Ehlers, cse@bupl.dk 

175 ÅRS JUBILÆUM 

»Det var kærlighed fra hjertet«. Sådan 

opsummerer Edith Jessen et helt 

liv i pædagogikkens tegn. 

Edith Jessen har altid elsket at 

arbejde med børnene i Christianshavns 

Asyl. Faktisk er det det eneste 

arbejde, hun nogensinde har haft. 

Inden hun gik på pension i 1995, 

havde hun da også nået at holde 

sit 40 års jubilæum som pædagog 

i Asylet. Ikke ligefrem en bedrift, der 

bliver overgået hver og hver anden 

dag. 

Edith Jessen og Lisbeth Ørslev 

nåede at arbejde sammen på 

samme stue på Christianshavns 

Asyl gennem mere end ti år. Men 

faktisk var Edith også pædagog på 

den stue på Christianshavns Asyl, 

som Lisbeth selv gik på som barn 

20 

fra 1969 til 1973, inden Lisbeth selv 

startede som medhjælper på Ediths 

stue 1. juni 1986. Siden da blev Lisbeth 

færdiguddannet som pædagog 

i 2008. 

50 kroner om måneden 

Som ung pige startede Edith sit arbejde 

med børnene på Christianshavns 

Asyl, da hun bare var 13 år 

gammel. Det var 1. juni 1947. 

»Vi havde 60 børn i Asylet dengang 

og jeg kan huske, at jeg fik 50 

kr. om måneden i hyre, men bare 

fem år senere var jeg steget til 80 

kr. om måneden, og det var jo ikke 

helt dårligt,« fortæller Edith, der blev 

færdiguddannet som barneplejerske 

i 1955. 

»Børnenes dag i asylet startede 

kl. 7, og kl. 8.30 fik børnene mad. Det 

gjorde de også kl. 10.30, men her var 

Christianshavns Asyl er opført i 1837, 

hvilket gør den til en af landets ældste 

fungerende daginstitutioner. Som en af 

de få institutioner i København er den i 

dag bevaret som den så ud i 1837, dog 

med indvendige moderniseringer. 

maden varm. Det var typisk fx kartoffelsuppe, 

mælkemad, kærnemælkssuppe, 

norsk øllebrød eller dykænder, 

som var varm mælk med rygbrødsstykker, 

beretter Edith Jessen. 

»I asylet fik vi mælken bragt i store 

mælkejunger. Det havde ungerne aldrig 

troet på i dag,« griner hun. 

»Senere på dagen gik vi tur med 

børnene. Vi var frk. Foght, som var 

vores leder, to uddannede og to unge 

piger til 60 børn på 3 til 7 år, så der var 

nok at se til, men det var en fantastisk 

tid,« husker Edith Jessen. 

»Når børnene om eftermiddagen 

havde spist deres frokostpakker, 

sov alle 60 børn til middag i samme 

rum. Jeg kan huske, at jeg sad midt i 

det hele og passede på dem. Dagen 

sluttede ved 17 tiden, men så havde 

vi selvfølgelig også åbent om lørdagen,« 

siger Edith Jessen. 

Frk. Foghts hemmelige skuffe 

I dag er Christianshavns Asyl en integreret 

institution med en vuggestuegruppe 

på 12 børn og en børnehavegruppe 

med 33 børn, hvoraf de 11 

kører med bus på skift. 

Selvom huset i sin tid blev bygget 

som børneinstitution, bærer det præg 

af at være en gammel bygning, med 

skæve vægge og mange krumninger 

og kringelkroge, fortæller Lisbeth. 

»Spilder et af børnene et glas mælk, 

bliver mælken ikke liggende, for gulvet 

er skævt. Det har sine udfordringer, 

at det er et gammelt hus, men det

hjertet 

Vi har oplevet så meget igennem 

årene på Christianshavns Asyl, 

fortæller Edith, der blev pensioneret 

som pædagog i 1995: 

»Jeg kan fx huske engang Anker 

Jørgensen kom gående ude på 

Amagergade. Han har gået hos 

os på asylet i 1920’erne, så jeg 

lukkede op spurgte, om han 

ikke ville ind og se institutionen. 

Det ville han gerne, og så kom 

Anker ind og hilste på. Det var 

en rigtig dejlig oplevelse, og 

han kom også til asylets 150 års 

jubilæum i 1992 – 65 år efter 

han selv gik her,« siger Edith, 

der her sidder foran et billede af 

Christianshavns Asyl. 


21

Christianshavns Asyl var i sin tid nabo til optagelsen af Tv-serien Huset på Christianshavn, 

beretter Edith og Lisbeth: »Hver dag kom skuespillerne rendende ind på asylet for 

at tisse, alle de store stjerne som Poul Reichhardt, Kirsten Walther eller Ove Sprogøe, og 

vi så dem optage de berømte scener, hvor Meyer gik og fejede gaden,« fortæller Edith. 

Lisbeth sammen med nogle af sine børn på Christianshavns Asyl. Hver dag kører en 

børnehavegruppe på tur, og Lisbeth er chauffør på bussen. 

har bestemt også sin charme. Huset 

er varmt og ikke sterilt, som jeg oplever, 

at nogle moderne og nye institutioner 

kan fremstå,« siger Lisbeth. 

I dag har Christianshavns Asyl for 

længst taget førstesalen i brug, men 

dengang Edith startede var første sal 

lukket land for børnene, for her boede 

bestyrerinden frk. Foght. 

»Frk. Foght var verdens bedste mor 

for børnene i asylet. Hun havde en 

puddelhund, en håndabe der underholdt 

børnene, en hejse-kran udenfor 

vinduet og en hemmelig skuffe med 

chokolade,« fortæller Edith. 


»Privat tog jeg hver søndag mine 

børn med på asylet, hvor de kom i 

bad. Det elskede de, for frk. Foght var 

også fortryllende godt til at fortælle 

historier.« 

»Og på lønningsdag gik frk. Foght 

i banken på Christianshavns Torv og 

hævede pengene kontant. Men der 

var ikke nogen, der kunne drømme om 

at røve hende, for hun var respekteret 

på hele Christianshavn,« siger Edith. 

Tid til kærneopgaven 

Selvom hverdagen i Christianshavns 

Asyl har ændret sig meget igennem 

de mere en 60 år, der er gået fra Edith 

startede i asylet, er der også ting der 

ikke har ændret sig, påpeger de to 

pædagoger. 

»Vores kerneopgave er stadigvæk 

at være sammen med børnene og 

give dem udfordringer, samvær og 

udvikling,« mener Lisbeth. 

»Men jeg oplever, at der i dag er 

mange flere skriftlige opgaver. Et eksempel 

kan være, at hele personalegruppen 

i dag er involveret i papirarbejde 

og i dokumentationsopgaver,« 

siger hun. 

»Det var personalet ikke dengang 

jeg selv startede som pædagogmedhjælper, 

og slet ikke dengang Edith 

var barnepige i institutionen. Så vi 

skal have genskabt tilliden til pædagogerne, 

og vi skal væk fra dokumentation 

kun for dokumentationens 

egen skyld og i stedet kun lave den, 

når det giver mening,« mener Lisbeth. 

»For alt andet lige, vil det være tid 

der går fra kerneydelsen, tid der er 

væk fra børnene. Dokumentation kan 

være OK, men det skal være af den 

rigtige grund,« slutter Lisbeth, der 

lige har været med til at ansætte en 

ny medhjælper i Asylet. Han har som 

barn gået i børnehaven i Asylet, og 

det på samme stue som Lisbeth. 

Jo, historien om Christianshavns 

Asyl fortsætter. Y 

Kort om Christianshavns asyl 

Christianshavns Asyl er opført i 

1837. Der var dengang to stuer på 

omtrent samme størrelse. Den ene 

var en lærestue og den anden en 

legestue. I lærestuen var asyltrappen 

som var 2m lang, havde 5 trin 

og kunne rumme 150 børn – et effektiv 

»redskab«, som gjorde det 

muligt for en person at overvåge en 

stor børneflok. Den daglige undervisning 

bestod i »anskuelsesundervisning« 

dvs. første begreber om tal 

og bogstaver. Det var også et krav, 

at børnene skulle høre belærende 

historier, synge og strikke mm. 

I legerummet var der små borde og 

bænke, samt en madras til de der skulle 

hvile. I legestuen fandtes byggeklodser 

til de mindste. Bestyrerinden 

boede i privat bolig på første salen.

pædagoger indsender 

høringssvar om skolen 

Kommunalbestyrelsen i Dragør har startet en proces, der skal forandre skolestrukturen i kommunen. 

Da ændringerne også påvirker det pædagogiske område, har BUPL Hovedstaden indsendt 

en række kommentarer til de planlagte ændringer. 


SKOLESTRUKTUR 

Politikerne på Dragør Rådhus har 

igangsat en proces, der skal forandre 

skolestrukturen. Forandringerne vedrører 

bl.a. antallet af klasser pr. årgang 

og antallet af afdelinger for de enkelte 

skoler. Men også det pædagogiske 

område vil blive berørt af ændringerne. 

Det vurderer Jan Poulsen, der er faglig 

sekretær hos BUPL Hovedstaden. 

Lokalefællesskaber 

»I høringsmaterialet taler kommunen 

konsekvent om at der »i første 

omgang« ikke vil ske en etablering af 

SFO’er på skolerne med dertilhørende 

lokalfællesskaber. Men vendingen 

»i første omgang« giver mig det indtryk, 

at Dragør Kommune på et senere tidspunkt 

vil oprette lokalefællesskaber 

mellem SFO og skolen. Jeg frygter, at 

denne beslutning i så fald vil gøre det 

af med de små trygge enheder med 

det stærke selvstændige pædagogiske 

miljø, der ellers er kendetegnet for 

Dragørs SFO’er,« siger Jan Poulsen. 

Ifølge Jan Poulsen har fagforenigen 

skrevet til Dragør Kommune, og 

påpeget, at lokalfællesskaber mellem 

SFO’er og skolen, ikke er foreneligt 

med Dragør Kommunes ambition 

om at have landets bedste SFO’er, 

som det ellers blev formuleret af politikerne 

i Dragør i forbindelse med 

beslutningen om at afskaffe Dragørs 

fritidshjem sidste år. 

»I vores høringssvar har vi netop lagt 

vægt på, at Dragørs SFO’er bør have 

Synlighed. BUPL Hovedstaden har i læserbreve i Dragør Nyt påpeget, at 

Dragør Kommune af hensyn til børn og pædagoger bør bevare selvstændige 

lokaler til kommunens SFO’er. 

selvstændige lokaler, der er indrettet 

til fritidspædagogisk praksis, hvor 

børnene kan udfolde sig kreativt og 

eksperimenterende i forskellige værkstedsaktiviteter, 

der giver mulighed for 

et alternativt læringsmiljø, der for mange 

børn kan være et yderst tiltrængt 

skifte fra skolen,« siger Jan Poulsen. 

Usikker økonomi 

En anden central brkymring for fagforeningen 

går på finansieringen af 

de planlagte ændringer i Dragør. 

Kommunalbestyrelsen har afsat 45 

millioner kroner til en udbygning på 

St. Magleby Skole, samt en økonomisk 

ramme på 5 millioner kroner til 

tilpasninger på henholdsvis Dragør 

Skole Nord og Dragør Skole Syd. 

Men da finansieringen af skoleudbygningerne 

er baseret på et ønske 

om at frasælge grunden for Vierdigets 

Skole, og dette har vist sig meget 

svært, da en køber har trukket 


23

sit købstilbud tilbage, mener BUPL 

Hovedstaden, at Dragør Kommune 

bør skrinlægge planerne helt. 

»Vi har på baggrund af den usikre 

økonomiske finansiering direkte opfordret 

kommunalbestyrelsen til at 

droppe strukturændringsplanerne,« 

fortæller Jan Poulsen. 

»Vores vurdering er, at den politiske 

beslutning hviler på så usikre 

økonomiske forudsætninger, at projektet 

reelt ikke er gennemførbart. 

Og efter min mening vil en alternativ 

finansiering via et lån hos Indenrigsminsteriet, 

ikke reelt løse problemet 

omkring den manglende finansiering, 

men blot udskyde problemstillingen. 

Det er med til at skabe usikkerhed og 

SFO’ernes økonomi,« siger han. 

LØNBESPARELSER 

En samlet skare af fagforeninger på 

Frederiksberg er rasende over en besparelse 

på lønnen, som kommunalpolitikerne 

har lagt op til. 

Fordi den samlede lønudvikling 

på Frederiksberg har været for høj, 

har kommunalbestyrelsen valgt at 

barbere lønbudgetterne med 14 millioner 

kroner. 

Heraf skal de 3,2 millioner kroner 

findes direkte på det pædagogiske 

område: Altså blandt vuggestuer, 

børnehaver og SFO’er. 

Samarbejde med lærerne 

De selvstændige pædagogiske 

miljøer på SFO’erne i Dragør spiller 

ifølge Jan Poulsen en vigtig rolle 

som udgangspunkt for udviklingen 

af gode fritidstilbud til Dragørs børn 

og i samarbejdet mellem lærere og 

pædagoger. Og netop samarbejdet 

mellem pædagoger og lærere bør 

ske på et ligeværdigt grundlag, forklarer 

Jan Poulsen. 

»At SFO’erne i Dragør har deres 

egne lokaler, og dermed en selvstændig 

faglig platform, er afgørende 

for pædagogernes samarbejde 

med lærerne. Det siger sig selv, at 

hvis man fratager pædagogerne den 

selvstændige rolle, og tvinger dem 

over i lokaler på skolen, vil den fag- 

Besparelse på pædagoger 

Lønreduktionen på pædagogerne er 

helt urimelig, fordi de ikke har været 

med til det overforbrug, kommunen 

mener der har været, forklarer næstformand 

i BUPL Hovedstaden Mia 

Skou Jørgensen. Hun er en af medunderskriverne 

på protestbrevet. 

»Dengang kommunalbestyrelsen 

besluttede denne lønreduktion, lovede 

man samtidig at man ville kigge 

på, hvem der rent faktisk har brugt 

flere penge, end de måtte. Det har 

man ikke gjort. I stedet har man nu 

valgt, at alle områder skal spare.« 

lige ligeværdighed have trange kår i 

Dragør Kommune,« mener Jan Poulsen. 

Ifølge Jan Poulsen skaber skolestrukturændringsplanerne 

i Dragør 

det hele taget massiv usikkerhed på 

det pædagogiske arbejdsområde i 

kommunen, fortæller han. 

»Det fremgår, at SFO’erne »ikke i 

første omgang« skal flytte, men hvad 

med fremtiden? Det bidrager til at 

skabe usikkerhed for den enkelte 

pædagog, der ikke ved, om hun er 

købt eller solgt, og om hun fremover 

skal have en ny arbejdsplads. Den 

vedvarende uvished er meget opslidende 

for pædagogerne i Dragør 

og medvirker til at skabe et dårligt 

arbejdsmiljø,« slutter han. Y 

Frederiksbergpædagoger 

protesterer 

Et flertal på Frederiksberg Rådhus ønsker at gennemføre en lønbesparelse, der bl.a. rammer 

frederiksbergpædagogerne. En række fagforeninger har skrevet et fælles protestbrev til kommunalpolitikerne. 



»Men det er ikke pædagogerne, 

der har brugt for mange penge, og 

dermed skabt hullet i første omgang. 

Det er kommunen og cheferne selv,« 

siger hun. 

Lokal løndannelse 

Ifølge tillidsrepræsentanten rejser 

sagen spørgsmål om, hvorvidt Frederiksberg 

Kommune overhovedet 

er i stand til at håndtere den lokale 

løndannelse, der ellers er en aftale 

med KL. 

»Jeg forstår ikke, at det kan være 

pædagogernes problem, at Frede

Protest. Frederiksberg 

Bladet 

beskrev pædagogernes 

kampagne 

mod forringelse af 

lønbudgettet i daginstitutionerne. 

riksberg Kommune tilsyneladende 

har forhandlere, der ikke ved, hvad de 

har at forhandle med. Kommunen har 

jo skrevet under på overenskomsten. 

Så min nervøsitet går på, om man 

fremadrettet kan stole på de aftaler, 

vi indgår med Frederiksberg Rådhus 

i forhold til aftalen om lokal løndannelse«, 

forklarer hun. 

»Det er simpelthen så urimeligt, at 

institutioner der har overholdt de lønbudgetter, 

kommunen har meldt ud, 

alligevel oplever at få beskåret deres 

2012-budget. Og det vel at mærke 

uden at de har skyld i det lønoverforbrug, 

der har været,« siger Mia Skou 

Jørgensen. 

Institutionerne betaler 

På daginstitutionsområdet har forvaltningen 

besluttet at finde besparelsen 

på belægningsgraden – altså 

på antallet af voksne pr. barn. 

En manøvre, der ifølge Mia Skou 

Jørgensen kan ende med at gøre besparelsen 

permanent. Det skyldes, at 

man ikke kan være sikker på om kommunen 

vil rykke belægningsgraden 

tilbage, når der igen er kommet styr 

på lønudgifterne, forklarer hun. 

Flertal for besparelsen 

Formanden for børneudvalget på 

Frederiksberg, Pernille Høxbro (K), 

siger om besparelserne: 

»Vi har de penge, vi har på Frederiksberg. 

Det er rigtigt, at der er lavet 

en mindre lønreduktion. For at hjælpe 

daginstitutionerne har vi beregnet for 

dem, hvor mange færre timer de har, 

så daginstitutionerne har klare linjer 

for, hvor mange timer de har løn til. 

Vi er godt klar over problematikken, 

men vi skal passe på skatteborger- 

Ifølge Mia Skou Jørgensen, der er 

næstformand for BUPL Hovedstaden, 

kan reduktionen i daginstitutionernes 

lønbudgetter betyde færre voksne pr. 

barn på Frederiksberg. 

nes penge, og det ansvar har vi alle. 

Besparelserne er gennemført med 

et bredt politisk flertal, hvor socialdemokraterne 

også er med, så det er en 

bred politisk beslutning«, siger hun. 

Ifølge formanden for børneudvalget 

har de fleste daginstitutioner på 

Frederiksberg fint tjek på deres lønudgifter. 

»95% af daginstitutionerne holdt 

lønbudgettet sidste år, og det tror jeg 

også på, at de kan i år. Jeg er opmærksom 

på at der ikke kommer dårligere 

service i daginstitutionerne. Vi skal 

levere den optimale ydelse, men det 

er klart, at der er en grænse for, hvor 

meget vi kan reducere budgettet. Jeg 

er også opmærksom på, at daginstitutionerne 

ikke i fremtiden skal holde 

for. Der er grænser, og vi er tæt på«, 

slutter Pernille Høxbro (K). Y 

Bag protestbrevet står en samlet 

medarbejdergruppe på Frederiksberg, 

repræsenteret ved: 

Frederiksberg Kommunelærerforening, 

BUPL Hovedstaden, Arkitektforbundet,Ergoterapeutforeningen, 

Danske fysioterapeuter, Kost 

og Ernæring, DJØF-klubben, FOA 

1, FOA 10, FOA/KLS, FKF, Dansk 

Socialrådgiverforening, SL, FOA/ 

SOSU og LFS. 


25

Flere pædagoger 

med i fællesskabet 

Nye tal viser, at flere pædagoger melder sig ind i det pædagogiske fællesskab i BUPL Hovedstaden. 

Det giver bedre service for alle medlemmer. 


SAMMENHOLD 

Flere pædagoger melder sig ind i det 

faglige pædagogiske fællesskab i 

hovedstadsområdet, og stadigt færre 

melder sig ud. Det bekræfter en 

ny opgørelse fra BUPL’s medlemsafdeling. 

Fra december 2010 til april 2012 

er medlemstallet i BUPL Hovedstaden 

steget fra 3.954 aktive medlemmer 

til 4.112. Og selvom kurven tager 

4.100 

4.000 

3.900 

3.800 deC 

2010 

Jan 

2011 


et lille knæk henover efteråret 2011, 

er tendensen alligevel klar: Netto er 

der kommet godt 160 flere pædagoger 

med i fagforeningen over det 

sidste års tid. 

Højere service for alle 

Tilgangen af flere nye medlemmer gør 

det muligt for fagforeningen at tilbyde 

en bedre service til alle medlemmer, 

forklarer Mia Skou Jørgensen, der er 

næstformand BUPL Hovedstaden. 

Feb 

2011 

MaR 

2011 

apR 

2011 

»Flere pædagoger i det pædagogiske 

fællesskab betyder, at alle 

medlemmer kan tilbydes en højere 

service. Helt konkret har vi sidste år 

kunnet styrke vores sagsbehandlerteam 

med en ekstra jurist. Styrkelsen 

af sagsbehandlerteamet betyder, at 

sagsbehandlingen bliver mere effektiv 

og målrettet den enkeltes behov 

i endnu større udstrækning end tidligere,« 

mener Mia Skou Jørgensen. 

MaJ 

2011 

Jun 

2011 

Jul 

2011

auG 

2011 

Udviklingen med stigende medlemstal 

er unik, da fagbevægelsen 

generelt oplever tilbagegang. Men 

altså ikke blandt pædagogerne i hovedstadsområdet. 

Stigende børnetal 

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Carsten 

Strøby Jensen fra Københavns 

Universitet kan forklaringerne på det 

stigende faglige organisering blandt 

pædagogerne i hovedstadsområdet 

være mange, men bl.a. demografiske 

forhold spiller ind, vurderer han. 

»Det stigende børnetal i både 

København og Frederiksberg Kommune 

betyder større efterspørgsel 

på pædagoger til byens daginstitutioner. 

Og flere pædagogiske arbejdspladser 

betyder også flere indmeldelser 

i fagforeningen«, mener 

Carsten Strøby Jensen. 

»Det vil ofte være sådan, at lokale 

strukturelle ændringer indenfor fx 

pædagogernes arbejdsområde, vil 

få direkte betydning for antallet af 

medlemmer i en fagforening.« 

sep 

2011 

oKt 

2011 

nov 

2011 

Krisebevidsthed 

Ikke kun det stigende børnetal i hovedstadsområdet 

er ifølge Carsten 

Strøby Jensen forklaring på det stigende 

medlemstal i pædagogernes 

fagforening. Også krisebevidstheden 

kan tænkes at spille positivt ind 

på antallet af medlemmer, vurderer 

han. 

»Vi ved at der er en tæt kobling mellem 

A-kasse og fagforening. Derfor 

vil det ofte være sådan, at hvis flere 

melder sig ind i A-kassen, vil det have 

en afsmittende effekt på antallet af 

medlemmer i fagforeningen. I perioder 

med usikkerhed fx i forbindelse 

med omstruktureringer eller strukturelle 

ændringer på institutionsområdet, 

ser man et øget incitamentet til 

at være medlem af en fagforening og 

en A-kasse, der kan hjælpe en, hvis 

man møder udfordringer i sit arbejdsliv 

eller ligefrem bliver fyret,« forklarer 

forskeren. 

Et styrket mandat 

En styrket fagforening forbedrer 

ifølge Mia Skou Jørgensen ikke kun 

pædagogernes individuelle service 

– altså medlemmets adgang til 

specialviden, juridisk assistance og 

deC 

2011 

bistand, hvis den enkelte bliver afskediget, 

syg eller kommer ud for en 

arbejdsskade. En styrket fagforening 

med flere medlemmer, stiller nemlig 

også pædagogerne som samlet 

gruppe stærkere, når BUPL forhandler 

med arbejdsgiverne eller udtaler 

sig i pressen. 

»Som fagforening kæmper vi ikke 

kun for det enkelte medlems løn- og 

ansættelsesvilkår, vi taler også pædagogernes 

sag i offentligheden, i 

pressen og overfor de kommunale 

politikere. Et stigende medlemstal 

betyder ganske enkelt, at vi står med 

et stærkere mandat, og det sikrer, at 

det anerkendes og accepteres, at vi 

taler på pædagogernes vegne, eksempelvis 

i forhandlinger med kommunerne.« 

»Helt grundlæggende er vores 

fælles fagforening jo aldrig stærkere, 

end vi pædagoger gør den,« slutter 

hun. 

I alt er der godt 55.000 pædagoger 

med i BUPL-fagforeningerne. Y 

Flere med i fællesskabet. Stadig flere pædagoger 

i hovedstadsområdet organiserer sig i BUPL. 

»Flere medlemmer giver pædagogerne et stærkere 

mandat i forhandlingerne med kommunerne,« 

mener næstformand Mia Skou Jørgensen. 

Jan 

2012 

Feb 

2012 

MaR 

2012 

4.112 

apR 

2012 


27 

Foto: Torben Kastrup

LEDERHJØRNET 

livet er ikke for de 

Så hvordan undgår vi at knække? Måske er tillid vejen. Institutionsledere af alle slags, er under 

konstant beskydning fra alle sider for tiden. Det skorter ikke på ekspertudtalelser om fejl og 

mangler, og heller ikke på lovprisning af nye strukturer eller ideer som tilsyneladende kan 

fjerne alle problemer med et penselstrøg. Indimellem føles det som om vi befinder os midt i en 

nyfortolkning af H.C. Andersens klassiker, Kejserens nye klæder. 

Tekst: Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand for BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen 

At være leder på en institution, stor 

eller lille, af en klynge, et område, 

en halv bydel, eller hvilken form den 

end måtte have, er en mangfoldig 

opgave. Vores vilkår som ledere er 

vidt forskellige, og det er som om 

alle andre end lederne selv, har fået 

retten til at fortælle hvordan ledelsen 

skal bedrives, og først og fremmest 

hvor vi fejler. Som leder har 

man ansvar, stort ansvar. Proportionerne 

og opgaverne er forskellige, 

nogle har ansvar for 3 ansatte og 

andre for 100, nogle har ansvar for 

30 børn og andre for tusind. Så 

hvad er god ledelse på det pæda- 

vIdste du at … 

gogiske område? God ledelse må 

være en hyldest til mangfoldigheden, 

god ledelse må og skal kendetegnes 

på, at den ikke er éns to 

steder, i erkendelse af at opgaven 

er forskellig. Der er også dårlig ledelse 

derude. Dårlig ledelse som er 

afhængig af og kan være underlagt 

dårlig ledelse. Hvis du som leder 

har en bestyrelse som arbejdsgiver, 

og den bestyrelse ikke evner 

at se andre løsninger end de der 

tilgodeser egne behov, er dine forudsætninger 

for at træde i karakter 

som leder, også begrænsede. Hvis 

din ledelse er kommunal, og kom- 

Som leder og lokalt medlem af BUPL er du automatisk med i lederforeningen i 

Hovedstadsområdet? 

At erfaring viser, at jo mere kontakt ledere har med BUPL, desto gladere bliver 

de også for at være med i lederforeningen? 

At lederforeningen også er medspiller, når det kommer til lønforhandlinger? 

At lederforeningen ofte har indflydelse helt oppe på borgmesterniveau? 

At BUPL Hovdstaden har et Sekretariat for Ledere, som er ledernes egen 

indgang til fagforeningen, og hvor der er en personsagsbehandler ansat der 

arbejder med personsager vedr. ledere? 


munens interesser er økonomiske, 

forklædt som pædagogisk kvalitet, 

er dine vinger også stækkede, og 

din ledelse påvirket af dårlig ledelse. 

Løser vi problemerne med at 

indføre flere kontrolfunktioner, flere 

sanktioner, flere krav? Ved at bringe 

flere eksperter, med eget behov 

for at etablere sig, på banen? Eller 

kunne det tænkes at ledernes evner 

og dermed det de giver videre bliver 

bedre hvis de bliver mødt med 

tillid og forståelse? I bogen Tilliden 

og magten, kalder forfatterne det 

– »En tilvalgt risiko med forventet 

mergevinst«. Hvis nu staten viser 

kommunen tillid og kommunen 

fjerner kontrolfunktioner, regler og 

restriktioner på ledelsesområdet. 

Hvis kommunen vælger at sige; – 

»Nu har vi givet jer budgettet og 

kaldt det selvforvaltning, så nu stoler 

vi på at I forvalter selv, at I er 

dygtige, ansvarlige ledere, og at 

I kan tage vare på et budget og 

en pædagogisk ledelse. Vi beder 

ikke om prognoser, redegørelser og 

forklaringer på hvordan i selvforvalter, 

men stoler på at I kan det. Vi 

stoler på at I, hvis vi viser Jer tillid 

også kommer til os når I har brug 

for hjælp«. Hvad ville det gøre ved 

lederne på institutionerne? Måske

knækkede 

Kirsten Nøhr Bergstrup er næstformand i BUPL Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen 

og suppleant i BUPL’s centrale lederbestyrelse, hun er 53 år og leder af den 

selvejende institution Saxoly på Vesterbro: »Jeg har været med i lederforeningen i fire 

år. Før sad jeg i et hav af udvalg, men jeg stillede op til lederforeningen, fordi jeg gerne 

vil bidrage til, at BUPL støtter lederne endnu bedre,« siger hun. 

ville de tænke; »De stoler virkelig 

på mig, den tillid vil jeg da forsøge 

at leve op til«. Måske ville mergevinsten 

være, at lederne, når de bliver 

mødt med tillid og tiltro også bliver 

inspireret til at give det videre og 

lysten til at yde noget ekstraordi- 

Kontakt din 

lokale lederrådgivning 

Er du leder og står du med en faglig 

udfordring eller et problem i dit arbejdsliv 

er du altid velkommen til at 

kontakte BUPL Hovedstadens Sekretariat 

for ledere. Lederansvarlig 

Henriette Brockdorff og sekretærene 

Lilli Petersen og Dan Lange er klar 

til at rådgive dig på tlf. 3546 5750. 

På disse sider vil en repræsentant for BUPL 

Hovedstadens bestyrelse for lederforeningen 

i hver udgave af Pædagogikken skrive en klumme 

om pædagogfaglig ledelse. Klummen er 

alene udtryk for skribentens holdning. 

bestyrelsen for lederforeningen i bupl hovedstaden 

Foto: Klaus Sletting 

nært vil vokse i styrke? Hvis min 

leder stoler på mig – ikke kun i ord 

men i handling, er det også lettere 

for mig at stole på mine medarbejdere. 

Hvis tillid er dagsordenen i 

en kommune – ikke bare på papiret 

– vil det så ikke forplante sig og 

blive bragt videre i hele systemet? 

Måske når personalet føler at de 

bliver mødt med tillid af deres leder, 

får de endnu større lyst til at yde 

en ekstraordinær indsats og vise 

tillid til lederen, til børnene og forældrene? 

Hvis det altid var under 

sådanne vilkår vi arbejdede, så ville 

eksperterne som lever og vokser af 

vores fejl og mangler måske blive 

stumme. Måske ville Vi blive eksperterne, 

og den lille dreng ville aldrig 

mere behøve at sige til os vi ikke har 

noget tøj på. Y 

Eva Hallberg, formand Bryggehuset, København 

Kirsten Nøhr Bergstrup, næstformand Saxoly, København 

Anja Johansen SFO Søstjernen, Frederiksberg 

Bjarne Edvin Benda Huset Fritids/Ungdomsklub, Frederiksberg 

Hanne Glad Gregersen Kirkevejens Fritidshjem, Dragør 

Henrik Thorup Højdevangens Fritidscenter, København 

Jens Overgaard Eriksen Børnehuset Bryghuset, Frederiksberg 

Jens Hastrup Kastrup Juniorklub, Tårnby 

Lis Brandt Johansen SFO Lindetræet, Frederiksberg 

Margit Lillian Huus Trekløveret, Frederiksberg 

Merete Liechti Vuggestuen Skottegården, Tårnby 

Minna Katrine Strei Børnehuset Fryden, Frederiksberg 

Ora Meyrowitsch Integr. Inst. Sundby Asyl, København 

Peter Vindt Hansen Solbakkens Vuggestue, København 

Signe Marie Eggert Larsen 

suppleanter 

Børnehaven, Brønderslev Allé 1, Tårnby 

Katrine Værum Hellsten Børnehaven, Irlandsvej 131, Tårnby 

Thomas Møller Jensen Kirkebjerg Fritidshjem, København 


29

Foto: Hung Tien Vu 

når institutionen 

Der har altid været frivilligt arbejde i de pædagogiske institutioner. Det nye er, at den frivillige 

indsats også har fået politikernes interesse. De pædagogiske ledere har derfor brug for et mere 

bevidst afsæt for samspillet med frivillige. Læs her BUPL’s retningslinjer hvis det i din kommune 

kommer op, at man som institution »bør benytte frivillige«. 

Tekst: Lasse Bjerg Jørgensen, pædagog, medlem af BUPL’s forretningsudvalg 

FRIVILLIGE 

Der har altid været frivilligt arbejde 

i de pædagogiske institutioner: Forældre 

har stået for det praktiske i 

forbindelse med arrangementer. 

Frivillige kunstnere, musikere og andre 

har bidraget med deres viden og 

30 


kunnen i projektforløb, og institutionerne 

har lånt lokaler af idræts- og 

spejderforeninger og hentet viden 

og materialer i landsdækkende hjælpeorganisationer. 

Nyt er det til gengæld, at den frivillige 

indsats i institutionerne og samspillet 

med lokalsamfundet også er 

blevet kommunalpolitisk interessant. 

For de pædagogiske 

ledere betyder det, at der 

er behov for et mere bevidst 

afsæt for samspillet 

med frivillige. 

Skal frivillige dække 

hullerne? – NEJ! 

Det overordnede dilemma er til at få 

øje på: Skal vi i en tid med besparelser 

og personalereduktioner til at dække 

hullerne med frivillig arbejdskraft? 

Nej, selvfølgelig skal vi ikke det. Frivillige 

kan og skal ikke træde i stedet 

for de professionelle, som har den 

faglige indsigt og dermed ansvaret 

for den faglige og etiske kvalitet. Men 

omvendt bør vi heller ikke gå glip af de 

muligheder for vores børn og unge, 

der kan ligge i et samspil med forældre 

og andre frivillige kræfter. 

Det er vigtigt, at tænke samspillet 

med frivillige bredt: Både indenfor 

og udenfor matriklen og indenfor og 

udenfor åbningstiden. 

Frivillige med særlige kompetencer 

kan give børn og pædagoger adgang 

til ny viden, for eksempel musikere 

og kunstnere eller forældre, 

som kan fortælle om eller vise rundt 

på deres arbejdsplads. Det kan også 

være nyttigt at indgå en aftale med 

den lokale bank, så frivillige bankfolk 

En række særlige problemstillinger 

knytter sig til pædagogers samarbejde 

med frivillige, skriver Lasse Bjerg 

Jørgensen. Han giver her sit bud på 

hvordan du som pædagog eller leder 

håndterer fx. forældre, der vil hjælpe til.

får en frivillig 

kan holde et oplæg for unge om privatøkonomi 

og farerne ved alle de 

nye lånetyper og forbrugslån. 

Gode og mindre gode eksempler 

Vi har i BUPL udarbejdet et sæt af 

retningslinjer og opmærksomhedspunkter, 

som pædagogiske ledere 

kan arbejde efter/tænke ind, hvis det 

i ens kommune kommer op, at man 

som institution »bør benytte frivillige«. 

(se faktaboks) 

Selv om langt de fleste erfaringer 

med samspillet med frivillige er 

gode, så kan det også indebære helt 

konkrete problemer. Lad mig komme 

med et par eksempler: En SFO har et 

samarbejde med en frivillig organisation 

om, at den står for en lektiecafé. 

Men oplevelsen er, at de frivillige 

lektiehjælpere taler til børnene på 

en måde, som ligger fjernt fra SFOpædagogernes 

værdier. 

I en daginstitution deltager nogle 

forældre frivilligt som ekstra øjne og 

hænder på ture. Men nogle af dem 

glemmer, at de har lovet at tage med, 

andre at de skal hjælpe med at se 

efter alle børn – og ikke kun lege med 

deres eget. 

I en daginstitution bruger man så 

lang tid på at planlægge afstemme 

og tilrettelægge, at man lige så godt 

kunne have gjort det selv. 

I en daginstitution er pædagogen 

alene på legepladsen med en frivillig. 

Men skal et af børnene skiftes: kan 

den frivillige være alene på legepladsen 

i mens? 

I en klub, hvor der er mange socialt 

udsatte unge, springer de frivillige fra, 

når de har været der i kort tid. De unge 

oplever i første omgang en positiv kontakt, 

men føler sig så ‘dobbelt’ opgivet. 

Der er nogle særlige problemstillinger, 

som knytter sig til et samarbejde 

med frivillige. Typisk er frivillige en 

flygtig ressource. Frivillige kan have 

svært ved at forholde sig til børn med 

særlige behov, og der skal investeres 

personaletid i at afstemme forventninger 

og instruere. 

Lederens ansvar 

Det er lederen, der har ansvaret for institutionens 

samlede opgaveløsning. 

Derfor er det vigtigt på forhånd at overveje 

formålet med et eventuelt samarbejde 

og fastlægge nogle spilleregler. 

Lederen skal blandt andet sikre 

kontakten med de frivillige, at klargøre 

opgavefordelingen mellem frivillige 

og ansatte og sikre, at de ansatte 

ved, hvilken rolle de selv har i forhold 

bupl’s politik for samarbejdet med frivillige i pædagogiske institutioner 

BUPL mener, at den frivillige indsats kan være et bidrag til at 

skabe et samfund med større fælles ansvarlighed, øge tilliden 

mellem forskellige sociale grupper, styrke den sociale kapital 

og sammenhængskraften. 

Frivillige skal ikke træde i stedet for de professionelle og andre 

fastansatte, fordi dis-se har den faglige indsigt og dermed 

ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kon-tinuiteten og 

for at borgerens rettigheder overholdes. Frivillige kan således 

kun blive et supplement til i velfærdsstatens opgaveløsning. 

til de frivillige. Derudover er der naturligvis 

en række økonomiske og juridiske 

aspekter, som lederen skal være 

opmærksom på, såsom behovet for 

forsikringer, børneattester o.s.v. 

Lederne kan også have en opgave 

med at etablere et samarbejde med 

frivillige og frivillige organisationer 

på kommunens vegne. Også udenfor 

matriklen er der nemlig områder, 

hvor den frivillige indsats kan udgøre 

et vigtigt supplement. For eksempel 

kan et samarbejde med idrætsforeninger 

åbne døre for børn i idrætslivet, 

som ellers ikke kunne deltage. 

Familier til børn med diagnoser kan 

have gavn af erfarings- eller udvekslingsgrupper. 

Fivllige kontaktfamilier 

eller andre frivillige tiltag kan også 

være til gavn for børn og unge med 

en svag social baggrund som en 

støtte til at få kulturelle oplevelser. 

Samarbejdet med frivillige og frivillige 

foreninger kan være en vej til 

innovation og nytænkning i måden, 

vi løser opgaverne på. Fremmede 

nysgerrige blikke på vores dagligdag 

kan være med til at give nye idéer 

og inspiration til andre måder at løse 

opgaverne på. Når det forløber godt, 

kan samarbejdet med frivillige på den 

måde blive til gensidig nytte … Y 

BUPL mener endvidere, at det er ledelsen i samarbejde med 

TR på den enkelte insti-tution, der vurderer, hvorvidt de ønsker 

og har ressourcer til at indgå i samarbejdet med frivillige. 

Erfaringer viser, at frivillige kan supplere de professionelle 

med andre kompetencer og viden. Herunder at et samspil 

mellem pædagogiske institutioner og frivillige for-eninger på 

nogle områder kan være en støtte til arbejdet med børn, unge 

og deres familier. Derfor anbefaler BUPL, at der arbejdes for 

at skabe et større kendskab til mulighederne i at samarbejde 


31

PÆDAGOGIKKEN - Bupl

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?