1 Sankt Mikaels Skole - 132 år med katolsk skolegang i Randers Af ...
1 Sankt Mikaels Skole - 132 år med katolsk skolegang i Randers Af ...
1 Sankt Mikaels Skole - 132 år med katolsk skolegang i Randers Af ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I perioden på Udbyhøjvej steg elevtallet fortsat og i 70’erne var skolen igen på udkik efter mere<br />
plads. Der var på dette tidspunkt 100 elever på skolen og da der ikke var mulighed for udvidelse på<br />
Udbyhøjvej blev resultatet at grunden ved kirken i Thorsgade, som den <strong>katolsk</strong>e menighed i<br />
forvejen ejede, blev bebygget. Udover at bruge arealet hvor skolen tidligere lå måtte<br />
præsteg<strong>år</strong>dshaven også inddrages. I 1976 var problemet akut, da elevtallet var 140 og<br />
undervisningen foregik dels på Udbyhøjvej og dels i de gamle lokaler i Thorsgade. I de sidste <strong>år</strong> var<br />
det børnehaveklasserne og de mindste klasser der fik undervisning i Thorsgade.<br />
Den nye moderne skole<br />
De nye bygninger i Thorsgade blev indviet i 1978. <strong>Skole</strong>n oprettede i perioden op til byggeriet en<br />
byggefond, for at samle penge ind til det store byggeri. Ved salg af lodsedler, julemarked,<br />
indsamlinger osv. lykkedes det fonden at indsamle i alt 100.000 kr. Resten af beløbet ca. 2 millioner<br />
kroner bevilgedes af Det <strong>katolsk</strong>e Bispedømme, der ejer bygningerne. Den oprindelige plan for<br />
byggeriet var mere ambitiøs end det resultat der endte <strong>med</strong> at stå færdigt til brug i 1978. På trods af<br />
indsamlingen kunne økonomien ikke bære hele projektet. De nye bygninger var dog store nok til at<br />
skolen endelig kunne udvide og tilbyde eleverne <strong>skolegang</strong> til og <strong>med</strong> 10. klasse. Indtil da havde<br />
skolen kun haft undervisning fra børnehaveklasse til 7. klassetrin.<br />
Indvielsen fandt sted mandag den 20. februar 1978 og blev afviklet under stor festivitas.<br />
Søster Inger<br />
<strong>Skole</strong>n har gennem <strong>år</strong>ene haft mange markante personligheder som ledere og på bestyrelsesposter,<br />
men den mest navnkundige er uden tvivl den sidste søster, der var tilknyttet skolen. I 1970 kom<br />
søster Inger sammen <strong>med</strong> søster Edith til byen og hurtigt overtog hun posten som leder af skolen.<br />
Da søster Inger valgte at fratræde som leder af skolen i 1978, var hun den sidste i en lang række af<br />
<strong>katolsk</strong>e søstre, der havde tegnet skolens profil. Ved aftrædelsen talte bl.a. lærer Knud Jensen, der i<br />
sin tale fremhævede ”søster Ingers evne og vilje til at se det positive hos elever – og alle mennesker<br />
i øvrigt”. Han takkede for det gode miljø søsteren havde skabt på skolen og sagde samtidig tak for<br />
at hun blev på skolen. Søster Inger fortsatte de næste <strong>år</strong> som underviser og tog sig samtidig af<br />
skolens bibliotek.<br />
<strong>Sankt</strong> Mikael skole har aldrig lagt skjul på sin oprindelse i den <strong>katolsk</strong>e kirke, men skolen har aldrig<br />
været blind for at den skal fungere som en del af et protestantisk samfund. Lærerstaben, der i mange<br />
<strong>år</strong> bestod udelukkende af katolikker er undervejs blevet suppleret <strong>med</strong> lærere <strong>med</strong> anden religiøs<br />
baggrund. I 1979 var kun tre ud af 15 lærere katolikker og i de sidste <strong>år</strong> har der ikke været <strong>katolsk</strong>e<br />
lærere. <strong>Skole</strong>n har dog indtil sidste dag fastholdt sin tilknytning til den <strong>katolsk</strong>e kirke, hvor der har<br />
været ugentlige morgenandagter. Hver anden uge har præsten været den <strong>katolsk</strong>e og hver anden uge<br />
har det været en af byens folkekirkepræster der har holdt andagten i kirken. <strong>Skole</strong>ns ledelse har dog<br />
altid påpeget, at den egentlige forskel i forhold til andre skoler, både private og kommunale, er ”at<br />
der bag hele undervisningen ligger en gudsbevidsthed, der ikke blot gør sig gældende i<br />
kristendomstimerne, men ligger som en naturlig forudsætning for undervisningen i alle fag”. Sådan<br />
udtalte formanden for skolebestyrelsen og <strong>katolsk</strong> præst Leo Kertz sig til Kristeligt Dagblad i 1993.<br />
Forældre- og Venneforening<br />
4. februar 1993 stiftedes efter længere tids ønske en Forældre- og Venneforening for skolen. I alt 20<br />
deltog i den stiftende generalforsamling. Generalforsamlingen blev fra starten enige om et<br />
kontingent på 100 kr. om <strong>år</strong>et. Formålet <strong>med</strong> foreningen var at gøre skolen mere synlig og få et<br />
bedre samarbejde mellem skole og forældre.<br />
2