1 Sankt Mikaels Skole - 132 år med katolsk skolegang i Randers Af ...

Sankt Mikaels Skole - 132 år med katolsk skolegang i Randers
Af arkivar Tina Knudsen Jensen, Randers Lokalhistoriske Arkiv
Trykt i avisen 23. januar 2001
Sankt Mikaels skole på Kasernevej, der ved årsskiftet til 2001 blev nødt til at lukke, har en lang og
interessant historie i byen. I 1868 blev skolen startet af Clemens Gorman, der den 6. januar samme
år indrykkede en annonce i Randers Amtsavis, hvor han averterede sin nye skole: Vor Frelsers
Borgerskole. Gorman skulle i første omgang selv forestå undervisningen i alle fag. Desuden var
skolegangen gratis og foregik i hans private hjem i Østergade matr. 185B (svarer til Østergade 15 i
dag).
Hvem var Gorman?
Gorman var præst i byens katolske menighed, der blev startet i 1867. Grundlæggelsen skete på
foranledning af den irske ingeniør Peter O’Connor og hans danske kone Emma. O’Connor var ansat
ved det firma, der i 1860’erne arbejdede med jernbanerne i Jylland. Da vognfabrikken Scandia blev
etableret, blev han ansat som hovedkasserer i den nye virksomhed og valgte at blive i Danmark. I
familiens villa, ”Petersminde” på Kristrupvej, blev den første katolske messe holdt den 29.
september 1867. Gorman havde tidligere været præst i Fredericia, men blev nu tilknyttet Randers.
Han skulle dække området fra Århus over Randers og videre nordpå i Jylland.
Vor Frelsers Borgerskole
Allerede året efter at være tiltrådt som katolsk præst tog Gorman altså initiativet til skolen. I første
omgang en drengeskole med 8 elever, men elevtallet steg støt og et halvt år efter starten havde
skolen 15. elever. Det var nødvendigt at ansætte yderligere en lærer, og det blev Johannes Siegler
fra Københavns katolske Kirkeskole. Efter de første par år var den irske ingeniør O’Connor igen på
banen med forslag om at også menighedens piger skulle undervises. Denne undervisning blev
overdraget nonnerne fra Sct. Joseph Søstrene.
Polemik om den nye skole
Oprettelsen af den nye skole med katolsk baggrund kom ikke til at gå stille for sig i Randers
Amtsavis. Avisen havde på daværende tidspunkt en redaktør Andersen, der var overlærer ved byens
kommuneskole. Andersen rettede anonymt temmeligt krasse angreb mod den nye konkurrent, og
det der begyndte som en serie indlæg i avisen, udviklede sig efterhånden til en diskussion for og
imod katolicismen.
Skolens lokaler
Da den katolske Jesu Hjerte Kirke blev indviet i Thorsgade i 1879 flyttede skolen med og fik
lokaler i tilknytning til kirken. I 1946 skiftede skolen navn til Sankt Mikael Skole. Der var fortsat
fremgang i elevtallet og i 1948 ved 80 års fødselsdagen havde skolen 43 elever. Det var også på
dette tidspunkt skolen begyndte at få elever fra ikke-katolske hjem. I begyndelsen af 1950’erne blev
pladsen i de gamle lokaler dog for trang, og i 1953 købte skolen købmand Byrges store villa på
Udbyhøjvej 26 (Randers Lille Skole har lokaler i villaen i dag).
1

I perioden på Udbyhøjvej steg elevtallet fortsat og i 70’erne var skolen igen på udkik efter mere
plads. Der var på dette tidspunkt 100 elever på skolen og da der ikke var mulighed for udvidelse på
Udbyhøjvej blev resultatet at grunden ved kirken i Thorsgade, som den katolske menighed i
forvejen ejede, blev bebygget. Udover at bruge arealet hvor skolen tidligere lå måtte
præstegårdshaven også inddrages. I 1976 var problemet akut, da elevtallet var 140 og
undervisningen foregik dels på Udbyhøjvej og dels i de gamle lokaler i Thorsgade. I de sidste år var
det børnehaveklasserne og de mindste klasser der fik undervisning i Thorsgade.
Den nye moderne skole
De nye bygninger i Thorsgade blev indviet i 1978. Skolen oprettede i perioden op til byggeriet en
byggefond, for at samle penge ind til det store byggeri. Ved salg af lodsedler, julemarked,
indsamlinger osv. lykkedes det fonden at indsamle i alt 100.000 kr. Resten af beløbet ca. 2 millioner
kroner bevilgedes af Det katolske Bispedømme, der ejer bygningerne. Den oprindelige plan for
byggeriet var mere ambitiøs end det resultat der endte med at stå færdigt til brug i 1978. På trods af
indsamlingen kunne økonomien ikke bære hele projektet. De nye bygninger var dog store nok til at
skolen endelig kunne udvide og tilbyde eleverne skolegang til og med 10. klasse. Indtil da havde
skolen kun haft undervisning fra børnehaveklasse til 7. klassetrin.
Indvielsen fandt sted mandag den 20. februar 1978 og blev afviklet under stor festivitas.
Søster Inger
Skolen har gennem årene haft mange markante personligheder som ledere og på bestyrelsesposter,
men den mest navnkundige er uden tvivl den sidste søster, der var tilknyttet skolen. I 1970 kom
søster Inger sammen med søster Edith til byen og hurtigt overtog hun posten som leder af skolen.
Da søster Inger valgte at fratræde som leder af skolen i 1978, var hun den sidste i en lang række af
katolske søstre, der havde tegnet skolens profil. Ved aftrædelsen talte bl.a. lærer Knud Jensen, der i
sin tale fremhævede ”søster Ingers evne og vilje til at se det positive hos elever – og alle mennesker
i øvrigt”. Han takkede for det gode miljø søsteren havde skabt på skolen og sagde samtidig tak for
at hun blev på skolen. Søster Inger fortsatte de næste år som underviser og tog sig samtidig af
skolens bibliotek.
Sankt Mikael skole har aldrig lagt skjul på sin oprindelse i den katolske kirke, men skolen har aldrig
været blind for at den skal fungere som en del af et protestantisk samfund. Lærerstaben, der i mange
år bestod udelukkende af katolikker er undervejs blevet suppleret med lærere med anden religiøs
baggrund. I 1979 var kun tre ud af 15 lærere katolikker og i de sidste år har der ikke været katolske
lærere. Skolen har dog indtil sidste dag fastholdt sin tilknytning til den katolske kirke, hvor der har
været ugentlige morgenandagter. Hver anden uge har præsten været den katolske og hver anden uge
har det været en af byens folkekirkepræster der har holdt andagten i kirken. Skolens ledelse har dog
altid påpeget, at den egentlige forskel i forhold til andre skoler, både private og kommunale, er ”at
der bag hele undervisningen ligger en gudsbevidsthed, der ikke blot gør sig gældende i
kristendomstimerne, men ligger som en naturlig forudsætning for undervisningen i alle fag”. Sådan
udtalte formanden for skolebestyrelsen og katolsk præst Leo Kertz sig til Kristeligt Dagblad i 1993.
Forældre- og Venneforening
4. februar 1993 stiftedes efter længere tids ønske en Forældre- og Venneforening for skolen. I alt 20
deltog i den stiftende generalforsamling. Generalforsamlingen blev fra starten enige om et
kontingent på 100 kr. om året. Formålet med foreningen var at gøre skolen mere synlig og få et
bedre samarbejde mellem skole og forældre.
2

Skolens endeligt
Onsdag den 20. december 2000 holdt skolen sin sidste gudstjeneste i den katolske kirke i
Thorsgade. Både den katolske pastor Dominique Tran og den folkekirkelige sognepræst Karsten
Erbs udtrykte ved den lejlighed det savn de begge vil føle når børnene i skolebygningerne er væk.
Ved udgangen af året – midt i et skoleår – kunne det ikke lykkes for skolens ledelse og bestyrelse at
etablere en økonomi, der kunne bære skolen videre. Skolens forældrekreds gik også aktivt ind i
arbejdet og forsøgte af alle kræfter at skrabe tilstrækkeligt penge sammen til i det mindste at
fortsætte skolen frem til sommerferien. Et faldende elevtal og dermed faldende tilskud kombineret
med en uforandret leje af boligerne har udhulet økonomien og derfor måtte nøglen uigenkaldeligt
drejes om. Dermed er det slut for næsten 133 års katolsk skolegang i Randers.
3