teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Købmand I.O. Brandorff, der stillede
forslag om ansættelse af en stadsingeniør
ved byrådsmødet den 4. november
1897.
Sagfører Edv. Lau. Foto fra 1902
betydningsfulde anlæg, som kommunen skulle i gang med - Elektricitetsværket
og Det offentlige Slagtehus - krævede en stadsingeniør, og
han kunne så også tilse de anlæg, byen allerede havde - Gasværket og
Vandværket - samt tage sig af brolægningsarbejder m.v. Udvalgenes
formænd kunne ikke i længden stå for tilsynet. Han mente, kommunen
og den enkelte havde lidt under det - og meget ville allerede
have været sparet, hvis eksempelvis Jernbanegades brolægning var
blevet gennemført under kyndig vejledning og efter en bestemt plan.
En stadsingeniør ville ikke blive for dyr, for han skulle kun stille
forslag, mens det fortsat ville være udvalgene og Byrådet, der traf
den endelige afgørelse. Brandorff blev støttet af byrådskollegerne,
grosserer N.P. Stenderup og læge Hjalmar Fich, mens Venstres
ledere sagførerne J. L. Hansen og Edv. Lau ikke mente, en stadsingeniør
var nødvendig.
Til havneudvalgsmødet den 9. november 1897 forelå et skriftligt
forslag fra I.O. Brandorff, der var medlem af Kasse- og Regnskabsudvalget,
og N.P. Stenderup, medlem af Havneudvalget, om ansættelse
af en havneingeniør, der tillige kunne blive byens stadsingeniør, fra
1. januar 1898. Havneudvalget, hvis formand var borgmester Schjørring
erklærede sig villige til at bidrage med et beløb af ca. 1000 kr. til
en stadsingeniørs løn.
På byrådsmødet den 18. november 1897 fremsatte I.O. Brandorff
og N.P. Stenderup igen deres forslag. Edv. Lau kunne stadigvæk ikke
se nødvendigheden af at få en sådan mand »til at løbe i hælene på
os. Byrådets medlemmer er praktiske folk, der hidtil har klaret
skærene og også kan gøre det i fremtiden«. Han foreslog i stedet, at
den bestyrer, der skulle ansættes til Elektricitetsværket, blev en polytekniker,
der kunne udrette det samme som en stadsingeniør uden
at få titlen. Ved andenbehandlingen af forslaget i Byrådet den 2.
december 1897 endte sagen i en diskussion om, hvorvidt stadsingeniøren
også skulle være bestyrer for Den elektriske Lysstation, og det
vedtoges med Venstres 8 stemmer mod Højres 7 at udsætte sagen til
det tidspunkt, hvor en bestyrer for lysstationen skulle ansættes. Borgmesteren
stemte ikke.
I vinteren og foråret 1898 arbejdedes med anlægget af Den elektriske
Lysstation. I februar gav amtet tilladelse til køb af grunden på
Rendebanen ned mod åen, og den 30. april besluttede Det af
Kolding Byråd nedsatte Udvalg til Anlæg af en elektrisk Lysstation at
opslå pladsen som bestyrer på værket ledig således, at den forbindes
med stads- og havneingeniørembedet. Det besluttede samtidig, at
Elektricitetsværket skulle yde et bidrag af 500 kr. til lønnen.
Sagfører Edvard Lau, der var formand for Elektricitetsudvalget,
begrundede på byrådsmødet den 5. maj sit forslag med, at det ville
være vigtigt, at bestyreren var til stede, når kablerne blev lagt.
Desuden kunne den antagne konsulent, ingeniør Ib Windfeld
Hansen ikke være i byen hele tiden, så det ville være en fordel, at
byens egen ingeniør kunne følge arbejdet. En bestyrer, der tillige var
stads- og havneingeniør ville give byen en mand, der kunne bistå alle
udvalgene og da navnlig Havneudvalget. »Så slipper vi forholdsvis
billigt sluttede han«.
Lønnen til denne kombinationsstilling foresloges sat til 2600 kr.
årligt stigende til 3600 kr. Heraf skulle Elektricitetsværket bidrage
med 500 kr, Havnen med 1200 kr., Gasværket med 400 kr., Vandværket
med 200 kr. og Gade- og Vejudvalget med 300 kr. Byrådet tiltrådte
indstillingen, og ansøgning afgik derefter til Indenrigsministeriet
om tilladelse til at opslå stillingen.
9