teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Borgmester Peter Ravn og amtmand A.
M. Wamberg ved indvielsen af Billund
Lufthavn, 1964.
82
I de følgende år afholdt udvalget flere møder, hvor der blev diskuteret
planlægningsspørgsmål på baggrund af de indsamlede oplysninger
fra kommunerne. Koldings bidrag forelå i september 1960,
og efter godkendelse i Byrådet fremsendtes den samme år til Byudviklingsudvalget.
I 1962 afsluttede Byudviklingsudvalget arbejdet med "Betænkning
vedrørende byudviklingsplan for Koldingegnen". Der var dog en
række forhold, som på visse punkter gav betænkningen en ufuldstændig
karakter. Spørgsmålet om hovedvejene 1 og 10’s fremtidige
forlægning og/eller en eventuel bygning af motorveje havde lagt
beslag på en del af udvalgets møder siden 1957. Selvom man siden
1958 havde benyttet Anders Nyvig fra Vejdirektoratet som konsulent
i vejspørgsmål, var der ikke sket en afklaring i spørgsmålet. Det
betød, at man var nødt til at indregne fire alternative bud på fremtidige
vejlinieføringer i planen, med den konsekvens, at linieføringerne
visse steder gennemløb inder- og mellemzoner - d.v.s. områder
udlagt til bebyggelse.
Med hensyn til de enkelte byers byplanmæssige forhold, var der
også en del uklarheder. Kun to af kommunerne, nemlig Kolding og
Eltang-Vilstrup, havde på dette tidspunkt fået udarbejdet byplanvedtægter.
Byudviklingsplanen blev dog vedtaget i de respektive sogneog
Byråd og i i 1963 godkendte Byplannævnet byudviklingsplanen.
Den skulle gælde frem til 1977, hvor den så skulle revideres.
Tanker om en trekantby
Byudviklingsplanlægningen fik for Koldings vedkommende en ny
drejning, da tankerne om en trekantby, bestående af Kolding, Fredericia
og Vejle, i 1962 begyndte at fremstå som en realistisk fremtidsmulighed.
I 1961 var der blevet dannet et Landsplanudvalg, som skulle
arbejde med nationale planspørgsmål. I 1962 udgav det betænkningen
»En ny by«, der fokuserede på muligheden for en ny storby i trekantområdet.
Ideen var opstået under de landsplandebatter, der i
fagkredse var ført siden slutningen af 1950erne, og som bl.a. var
affødt af spørgsmålet om, hvorledes man kunne styre udviklingen i
forskellige regioner, og dermed forsøge at rette op på "Det skæve
Danmark" og skabe en modvægt til København.
Politikerne i de tre byer var med på ideen og i 1962 rettede Vejle
Amtsråd og Fredericia, Kolding og Vejle Byråd henvendelse til Boligministeriet,
med ønsket om, at der nu blev igangsat en egentlig
regionplanlægning for Trekantområdet. Det førte til nedsættelsen af
et regionplanudvalg, som bestod af politikere og teknikere fra de tre
byer. I samarbejde med professor Peter Bredsdorff fra Arkitektskolen
i København, gik udvalget derefter igang med at undersøge mulighederne
for udviklingen af en større bydannelse i området.
I de følgende år samarbejdedes der i Regionplanudvalget om en
lang række konkrete opgaver, som f.eks. etableringen af lufthavnen i
Billund. Den blev det første håndgribelige eksempel på regionens
vilje til at arbejde på tværs, når det gjaldt løsningen af fælles opgaver.
Derudover fungerede udvalget som høringsinstans i anliggender,
der eventuelt ville komme til at berøre hele regionen. Ud over vejanliggender
og motorvejsprojektet, var det i høj grad spørgsmål vedrørende
udvidelse af uddannelsesinstitutioner eller sociale og kulturelle
institutioner, der havde udvalgets bevågenhed. Helt op til slutningen
af 1960erne var Regionplanudvalget således aktivt involveret