teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Fabrikant og borgmester P. Beirholm
(1950-62). Beirholm var formand for
Byplankommissionen indtil 1962, hvor
den nye borgmester, Peter Ravn, overtog
posten.
68
(etage- eller villabyggerier), grønne områder, arealer til offentlige
formål m.m. Byens bygningsvedtægt skulle desuden forsynes med
supplerende bestemmelser om gadebredder og byggehøjder.
Man foreslog også, at der blev nedsat en Byplankommission, der
afholdt sit første møde i september 1943. Det bestod af Gade- og Vejudvalgets
medlemmer samt fire teknikere, nemlig landinspektør
L. P. Elling, stadsingeniør Lassen, planteskoleejer Aksel Olsen og
arkitekt Ernst Petersen. Disse udgjorde også kommissionens
arbejdsudvalg tillige med det radikale medlem af Gade- og Vejudvalget,
civilingeniør P. H. Clausager. Arbejdsudvalget skulle sammen
med stadsingeniørens personale stå for det praktiske arbejde. Den
senere borgmester, fabrikant P. Beirholm blev Byplankommissionens
første formand.
Som noget af det første fik Byplankomissionen indhentet Indenrigsministeriets
tilladelse til, at indsendelsen af byplanforslaget
kunne udsættes til oktober 1945. Senere blev det forlænget til 1.juli
1947.
I 1947 var arbejdet tilendebragt, og i december samme år godkendte
Byrådet Koldings første dispositionsplan, som i begyndelsen
af 1948 blev indsendt til ministeriets godkendelse. Spørgsmålene om
gadeføringen i den indre by og Hospitalshavens anvendelse var dog
foreløbig taget ud af den til videre drøftelser.
Dispositionsplanen indeholdt en vejplan, en oversigt over offentlige
anlæg, et forslag til zoneinddeling (i landbrugsarealer, grønne
områder, boligkvarterer, blandet bebyggelse, industriarealer og forretningskvarterer)
samt en gennemgang af fredede bygninger og
saneringsmodne områder.
Det var meningen, at dispositionsplanen skulle gælde frem til år
2.000. På det tidspunkt forventede man, at til den tid ville der være
et befolkningstal på ca. 75.000.
Zoneinddelingen skulle hindre, at byudviklingen foregik planløst.
Man besluttede også, at der kun undtagelsesvis ville blive givet tilladelse
til højere byggeri end tre etager.
Desuden havde man også overvejet, hvad man burde gøre med de
boligområder i byen, som var så nedslidte, at de ikke var egnede til
boligformål. Konsul Graus Gade, kvarteret Katrinegade-Låsbygade-
Hans Ludvigs Vej samt Parcelvej skulle, når bolignøden var afhjulpet,
saneres. Det samme gjaldt karreen mellem Adelgade og Rådhuset.
Planen indeholdt endvidere de planer, man havde for byens
fremtid. Der skulle anlægges en ny rutebilstation i Mazantigade,
bygges 8-9 nye skoler, endnu et gymnasium, 3 nye kirker, 13 nye
sportspladser og et nyt stadion. Rådhuset skulle udvides mod Adelgade,
og der skulle bygges et nyt sygehus ved Dyrehavegårds skov og et
nyt alderdomshjem ved Vestre Ringvej.
Med indsendelsen af byplanforslaget havde Byplankommissionen
reelt afsluttet det arbejde, den havde fået til opgave at løse i 1943.
Man stod nu med en dispositionsplan, som i fremtiden skulle være
retningsgivende for Byrådets dispositioner, men man besluttede samtidig,
at Byplankommissionen skulle være et permanent organ,
hvortil byplanspørgsmål i fremtiden kunne henvises.
Byplanarbejdet 1948-1953
I de første år efter dispositionsplanens vedtagelse fortsatte diskussionerne
i Byplankommissionen omkring de foreslåede vejføringer, og
her i særlig grad Slotssøvejen og Vestre Ringvej. Den manglende