teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Forbrændingsanlægget på Kløvervej.<br />
Anlægget blev taget i brug november<br />
1969.<br />
60<br />
I 1961 toges en plads på Godthåbsvej i Seest i brug som losseplads.<br />
Man regnede med, at denne plads kunne vare i ca. 5 år, så man var<br />
klar over, at den kun kunne være en midlertidig løsning. Der<strong>for</strong><br />
toges i 1968 pladsen på Overbyvej i brug som losseplads, efter at såvel<br />
Sundhedskommissionen som Seest Sogneråd havde givet deres godkendelse.<br />
Under og umiddelbart efter krigen var man begyndt at spekulere<br />
på andre måder at behandle dagrenovationen på. Således oplyses<br />
det på et møde i Gade- og Vejudvalget i november 1945, at udvalgs<strong>for</strong>manden<br />
og stadsingeniøren havde beset et anlæg ved Damhussøen,<br />
hvor dagrenovationen blev blandet med kloakslam. Firmaet<br />
Vølund havde <strong>for</strong>eslået, at man måske i Kolding kunne kombinere et<br />
<strong>for</strong>brændingsanlæg med fjernvarme og evt. en badeanstalt.<br />
Forhandlingerne med Vølund om et <strong>for</strong>brændingsanlæg <strong>for</strong>tsatte<br />
i de kommende år, men Boligministeriet ville ikke give den <strong>for</strong>nødne<br />
byggetilladelse og projektet blev opgivet.<br />
Efter nogle år, hvor der var <strong>for</strong>holdsvis ro i spørgsmålet, fandt<br />
Sundhedskommissionen i 1958 byens losseplads <strong>for</strong>ældet. Herefter<br />
begyndte man at overveje en anden dagrenovationsløsning, nemlig<br />
brugen af <strong>for</strong>malingsanlæg af Dano-typen.<br />
På et fællesmøde mellem El-udvalget og Gade- og Vejudvalget den<br />
17. juni 1961 gav driftsbestyrer Leo Mogensen fra Elektricitetsværket<br />
en redegørelse <strong>for</strong> et <strong>for</strong>slag til <strong>for</strong>brændingsanlæg og fjernvarmecentral,<br />
som El-udvalget havde fået <strong>for</strong>elagt. Man drøftede muligheden<br />
af at placere anlægget på et areal ved Skamlingvejen ud fra den<br />
betragtning, at fjernvarmen her ville komme til at mangle kapacitet<br />
til <strong>for</strong>syning af det nye boligområde ved Tvedvej, og det vedtoges at<br />
arbejde videre med ideen.<br />
Byrådet vedtog den 28. januar 1963 Gade- og Vejudvalgets indstilling<br />
om etablering af <strong>for</strong>brændingsanlægget kombineret med en<br />
spidsbelastningscentral <strong>for</strong> fjernvarmen. Forbrændingsanlægget<br />
skulle drives af El- og Varme<strong>for</strong>syningen, og der skulle optages <strong>for</strong>handlinger<br />
med omegns<strong>kommune</strong>rne om evt. aftagelse af disses<br />
brændbare affald.<br />
Forbrændingsanlægget blev dog <strong>for</strong>sinket af et <strong>for</strong>søgsprojekt på<br />
Gasværket, hvor man mente at kunne fremstille betydelige mængder<br />
gas med en favorabel økonomi ud af dagrenovationsaffald. Mellem<br />
1963 og 1967 eksperimenteredes med denne løsning - det såkaldte<br />
Destrugasprojekt - men de <strong>teknisk</strong>e vanskeligheder viste sig uoverstigelige.<br />
Kommunen besluttede i 1967 at stoppe gas<strong>for</strong>søgsprojektet og gå i<br />
gang med opførelsen af <strong>for</strong>brændingsanlægget kombineret med<br />
spidsbelastningscentralen <strong>for</strong> fjernvarme. Dette anlæg blev taget i<br />
brug i november 1969.<br />
Renseanlæg<br />
I 1944 besluttede man sig <strong>for</strong> at henvende sig til firmaet Harvey &<br />
Co. om etablering af et renseanlæg. Samme år drøftede udvalget <strong>for</strong>skellige<br />
muligheder <strong>for</strong> placeringen af det kommende renseanlæg<br />
med firmaet, og udvalget gik ind <strong>for</strong> et <strong>for</strong>slag om et biologisk anlæg<br />
placeret på Sukkerfabrikkernes areal umiddelbart øst <strong>for</strong> Østerbrogade.<br />
Her erhvervede man et areal på 42.000 m 2 . Byrådet og Statens<br />
Vandløbsudvalg godkendte projektet, men man fik ikke tilladelse til<br />
at igangsætte det.<br />
I 1954 tog <strong>kommune</strong>n sagen op igen og fik godkendt en ny tids-
Change language