teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

50
Stadsingeniør S.K. Andersen (1902-
1980) var født i Snesere ved Præstø.
Han blev ansat på stadsingeniørkontoret
i 1937, og i 1952 afløste han C. A.
Lassen som stads- og havneingeniør.
Han fratrådte i 1971.
Stadsingeniør S.K.Andersen
1952-1970
I modsætning til sine to forgængere på posten som stadsingeniør havde
S.K.Andersen den fordel, at han fra starten havde et stort forhåndskendskab
til byen og til de arbejdsopgaver, som hørte under stadsingeniørembedet.
Han var allerede i 1937 blevet ansat under C.A. Lassen som assisterende
ingeniør, og året efter blev han afdelingsingeniør med gader, veje
og kloakker som speciale. I 1945 blev han desuden brandinspektør for
Kolding Brandvæsen og distriktsbrandinspektør for Sydjylland, da der
skulle findes en afløser for den tidligere brandinspektør, blikkenslagermester
Johs. Bach.
Da byrådet den 4. februar 1952 vedtog at ansætte S.K.Andersen som
ny stads- og havneingeniør, benyttede man samtidig lejligheden til at
ændre i embedets indhold. Bygningsinspektoratet, som havde været en
del af stadsingeniørens arbejdsområde siden 1903, blev udskilt fra
embedet og skulle for fremtiden udgøre en selvstændig tjenestegren.
Bygningsinspektøren skulle ligeledes være brandinspektør, hvorfor
S. K.Andersen også måtte give afkald på dette hverv.
Med denne organisatoriske ændring var der skabt to tekniske tjenestegrene,
som eksisterede side om side frem til 1971. Ansvarsområderne
byplanlægning, boligkommission og byggesagsbehandling hørte under Bygningsinspektoratet,
mens Stadsingeniørens Kontor som hidtil stod for
ansvaret over havnen, gader og veje, parkvæsen, kloakker og renovationsvæsen.
Karakteristisk for denne periode var, at borgmestrene anså det tekniske
område for så vigtigt, at de selv ville have formandsposten i Gade- og
Vejudvalget. 1946-1950 var det Søren M. Jensen, 1950-58 P. Beirholm og
1962-1966 Peter Ravn.
Arbejdspresset og opgavernes omfang blev større i 1960erne. Det
system, man havde indført i 1952, hvorefter opgaverne fordeltes mellem
to selvstændige tjenestegrene, udviklede sig gradvist til et tungt og
besværligt administrationsapparat. Behovet for at rationalisere og koordinere
arbejdsområderne blev stadigt større, ikke mindst da man i slutningen
af 1960erne skulle til at forberede sig på de store opgaver, som ville
foreligge efter kommunesammenlægningen. Det første skridt på vejen
hen imod en modernisering af forvaltningen, var beslutningen om at
oprette Teknisk Udvalg i 1966. I Teknisk Udvalg samledes de områder,
som tidligere havde hørt under Gade- og Vejudvalget og Byplankommissionen.
Etableringen af Teknisk Udvalg skete ud fra et ønske om rationalisere
og koncentrere byrådsmedlemmernes udvalgsarbejde og samtidig tilstræbe
en bedre koordinering af arbejdet under stadsingeniørens og bygningsinspektørens
kontorer. Sidstnævnte udmøntedes også i oprettelsen
af et teknisk sekretariat. Det skulle være journalkontor for alle sager og
skrivelser til både stadsingeniøren og bygningsinspektøren. Næste skridt
i moderniseringen skete, da man i 1968 henvendte sig til konsulentfirmaet
Limes, som fik til opgave at udarbejde en undersøgelse af organisationen
under stadsingeniørembedet. Det resulterede i en helt ny organisation,
som blev vedtaget af Byrådet i 1970. Herefter var de to tjenestegrene
samlet i én forvaltning og under én chef.