teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Koldings sydøstlige kvarterer, 1936.
48
På Gade- og Vejudvalgets møde den 28. november 1939 godkendtes
det forslag, der senere blev realiseret, og anlægget af Bredgade
udførtes under krigen.
På grund af det nedsatte aktivitetsniveau under krigen, bl.a. som
følge af materialemangel blev det i 1943 foreslået at indskrænke personalet
på stadsingeniørens kontor. C.A. Lassen protesterede med
den begrundelse, at der var mange arbejder påbegyndt eller under
projektering, at Det civile Luftværn beslaglagde meget arbejdskraft,
at vanskeligheden ved at skaffe materialer tog lang tid, og det gjorde
også tilsyn med og erklæringer i tilskudssager for Boligudvalget
(statslånssager), hvor der på det tidspunkt var 560 sager under
behandling.
Boligbyggeri
Op gennem 1920erne og frem til 2. verdenskrig var der en generel
stigning i boligbyggeriet, som dog blev afløst af en kort stagnation,
da krisen slog igennem i begyndelsen af 1930erne.
1930erne var i øvrigt kendetegnet ved, at der blev indledt et ret
omfattende socialt boligbyggeri. Arbejdernes Andelsboligforening
byggede ved Ndr. Ringvej, og Socialt Boligbyggeri byggede Domhusparken.
Desuden byggede private bygherrer etageboligbyggeri, såsom
Nørreport på hjørnet af Vejlevej og Skovbogade og Solgården på
hjørnet af Sdr. Havnegade og Kongebrogade. Kommunen lod i
samme periode opføre aldersrenteboliger ved Ndr. Ringvej.
Besættelsestiden satte sit tydelige spor i byggeriet. Antallet af nyopførte
beboelseshuse og lejligheder faldt markant, idet det årlige antal
af opførte enfamiliehuse faldt til mellem en trediedel og halvdelen i
besættelsesårene sammenlignet med årene 1938 og 1939. Det
samme gjaldt antallet af nyopførte lejligheder.
På anden vis skød andre typer af byggeri dog op under besættelsen.
Tyskerne opførte en række lejre i Kolding til soldater og civilarbejdere.
Efter krigen blev disse barakker brugt til indkvartering af
flygtninge.