teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Busser og taxaer foran Kolding Rådhus
før ombygningen, 1922-23.
Det ejedes af Kolding Købstad og Vejle og Ribe Amter i forening.
Med retsreformen, der blev vedtaget i 1919, skulle der også gøres
plads til et nævningeting og flere kontorer, og det førte til beslutningen
om opførelse af et nyt domhus, mens købstaden så kunne
overtage hele rådhuset til den kommunale administration. Kolding
Kommune bevilgede en gratis grund til det nye domhus på Brændkjær
mark. Placeringen syntes så langt fra centrum og banegården,
at 374 borgere i en adresse til Byrådet protesterede mod placeringen.
Domhuset, der blev indviet den 24. september 1921, var tegnet af
arkitekt Ernst Petersen, der havde vundet arkitektkonkurrencen.
Kolding havde i 1921 fået et dollarlån på 500.000 kr., og borgmester
Oluf Bech foreslog i 1922, at en del af disse penge blev brugt til
en ombygning af rådhuset. Arkitekt Ernst Petersen forelagde et
budget, der godkendtes, og i 1925 stod det ombyggede rådhus
færdigt med en ny byrådssal og kontorer for borgmester, udvalg,
kommissioner og hele den kommunale administration.
Biler og busser
De første biler kørte i Kolding før 1910, men hestevogne og cykler
var stadig de altdominerende transportmidler.
Den første rutebilrute var ruten Kolding-Haderslev, der åbnede i
1914. Foregangsmand var den mangeårige dagvognskører Rudolph.
Under første verdenskrig var der benzinmangel, der umuliggjorde
rutebilkørsel, men i 1918 kom man i gang igen, og efter få år var der
rutebiler til hele oplandet. I 1922 blev Omnibusselskabet oprettet af
K. Grün, Strandhuse. Han havde i 1930 seks omnibusser, der kørte
fra Akseltorv, hvor de havde holdeplads, til byens udkanter.
Privatbilismen tog også rigtig fart i 1920erne. I 1930 var indregistreret
2000 biler og 5-600 motorcykler. I 1921 forelå andragende til
Gade- og Vejudvalget fra Det Danske Petroleums A/S om tilladelse til
opstilling af benzintankanlæg ved fortovskanten hos forhandlere på
Rendebanen, Sdr. Landevej, Låsbygade og Jernbanegade, og i de følgende
år blev der givet tilladelse til stadig flere af disse »aftapningsanlæg«
for en årlig afgift til kommunen på 50 kr., der allerede året
efter blev sat op til 100 kr.
43