teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Udsigt fra Koldinghus over den sydøstlige
del af byen. I baggrunden ses Domhuset,
1931.
42
Kloakering
Som det er omtalt ovenfor, var Løchtes plan for en forbedret kloakering
ikke blevet gennemført. Da Lassen tiltrådte, var der åbne rendestene,
som man dog havde forbedret nogle steder med en 6
tommers rørledning i bunden. Han fortæller, at der altid var to
steder, hvor der var oversvømmelser ved tordenregn. Det ene var i
den sydlige del af Låsbygade. Her kom vandet fossende oppe fra
Blæsbjerggade og ofte gennem husene i Låsbygade forbi »Astoria«,
nu Kolding Byferie, og ud i Slotssøen, der bortset fra åen var det
eneste afløb. Det andet var hjørnet af Agtrupvej og Haderslevvej,
hvor vandet oppe fra Haderslevvej samlede sig til en hel sø.
Socialdemokraterne gik i 1917 til valg på en ny kloakplan efter at
Sundhedsstyrelsen i 1916 havde påtalt de ringe kloakforhold i byen.
Byrådet vedtog i 1921 med 1 mio. fra det amerikanske fælleslån at gå
i gang med et samlet kloakeringsprojekt for den »for tiden bebyggede
del af Kolding Kommune« efter en betænkning, som stadsingeniøren
havde udarbejdet i oktober 1921. Ved arbejdets afslutning i
1923 var man nået så langt, at kun 1 ⁄4 af byens spildevand blev udledt i
Slotssøen, svarende til spildevand fra 1300 mennesker. Udledning
skete i øvrigt i fjorden og i åen. Fra 1926 fortsattes kloakeringen i
den sydlige bydel i et samarbejde med sognerådene i Vonsild og
Seest samt i den indre by. Efterhånden som det nye kloaksystem blev
færdigt, kunne WCer installeres uden septiktank.
Renovationen
Både dag- og natrenovation var bortforpagtet til entreprenør Chr.
Krogh. I 1915 klagedes over både dag- og natrenovationens udførelse,
da der spildtes for meget ved arbejdet. I 1917 vedtog Gade- og
Vejudvalget selv at overtage renovationskørslen. Kommunen købte 3
dagrenovationsvogne og 3 natrenovationsvogne, ansatte kuske, og
hestehandler L. J. Busch stillede 3 spand heste til rådighed for 9000
kr. for et år. I 1919 tilbød forpagterne på »Dyrehavegård« og
»Brændkjærgård« at overtage natrenovationen. Til at føre tilsyn med
renovationen og kommunens havelodder og marker ansattes den
første markforvalter, Peter Nielsen, den 1. marts 1918.
De kommunale værker
Udbygningen af de kommunale værker fortsatte i Lassens tid men
uden hans medvirken. I 1913 overgik Kolding Vandværk til elektrisk
drift, og vandtårnet på Gøhlmannsvej, der stod færdigt i 1916, var
forudsætningen for, at nybyggeriet på bakkerne kunne forsynes med
vand. I 1921 begyndte rørlægningen til den sydlige bydel.
Fra 1917 begyndte Elektricitetsværket at levere strøm til oplandet
og vandkraftanlægget ved Harte opførtes 1919-20. Gasværket fik i
1926 en stor gasbeholder, der gjorde det muligt også at levere gas til
de indlemmede kvarterer efter 1930.
Nyt Domhus og et ombygget rådhus
Koldings Rådhus, der var bygget 1873-75, var ikke alene rådhus for
den kommunale administration, men også domhus for byfogeden i
Kolding og herredsfogederne for Kolding herred og Andst-Slaugs
herred og arresthus med plads til 20 celler og en arrestforvarerbolig.