teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Stejlbjerg Allé 2-8, 1917.
Kloakanlæg i Låsbygade. 1 m-ledningen
gennem Fremads gård (nu Kolding
Byferie). November 1922.
Udsigten og Frydsvej-karreerne, begge tegnet af arkitekt Ernst Petersen.
Det omfattende kommunale boligbyggeri kunne dog ikke
afhjælpe bolignøden. Kommunen måtte opføre eller indrette husvildeboliger,
bl. a. Havneboligerne og Uldspinderiet, der lå på Vejlevej.
En meget stor og tiltrængt reserve af byggegrunde fik man efterhånden
i de tidligere kolonihaver og haveselskaber, der i stort tal
blev kloakeret og delvis byggemodnet i 1920erne og 1930erne.
Mange af disse grunde blev dog først bebygget efter 2. verdenskrig.
Ideen om, at hjulene skulle holdes i gang ved anlægsarbejder var
utvivlsomt rigtig på langt sigt, men på kort sigt bragte disse mange
anlægsinvesteringer den kommunale økonomi ud af balance, da alt
var lånefinansieret. I 1922 måtte kommunen ud over at fastsætte en
meget høj skatteprocent udskrive fire måneders ekstraskat - og en
indlemmelse af de bymæssigt bebyggede dele af omegnssognene
blev endnu vanskeligere.
Nye boligkvarterer
Kort efter, at Lassen var blevet stadsingeniør, blev den nye Bellevueudstykning,
der blev indlemmet i Kolding Kommune, bebygget. De
tidligere kolonihaver i Riis Toft og Stejlbjergvejkvarteret blev sagt op
med henblik på udstykning. Under krigen blev Gl. Dalbyvej forsynet
med sidegader, og i 1920erne blev Kongebrogade og Skovhøj bebygget.
Byen voksede mod syd på begge sider af Haderslevvej og på
Brændkjærgårds marker syd for Agtrupvej. Omkring 1930 boede
halvdelen af Koldings befolkning syd for åen. I den nordlige bydel
byggedes mellem Gøhlmannsvej og Dyrehavevej og også nord for
Dyrehavevej på gården Belvederes jorder. Samtidig foregik der et
betydeligt villabyggeri i de sognekommuner, der grænsede op til
Kolding. Her var der ingen styring af byggeri, kloakering og
udstykninger.
Efterhånden så grundejerne en fordel i, at de private veje blev
offentlige, men før de kunne blive det, skulle de istandsættes. I 1913
drejede det sig om Mariegade, Kralundsgade og Ny Vestergade, i
1914 Lykkegårdsvej (de dele, der lå i Kolding Købstad). I 1921 blev
Domhusgade offentlig vej og i 1923 Sct. Jørgens Gade.
41