teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Jernbanegade med Fr. Nielsens ejendom
på hjørnet af Munkegade før Buen. Foto
fra 1918.
36
kunne foregå mellem by og havn og mellem den nordlige og sydlige
bydel, og det ville blive muligt at lukke vejen over sporene fra Klostergade
til Havnegade (nu Toldbodgade).
Planen nødvendiggjorde betydelige ekspropriationer og nedrivning
af huse i Jernbanegade, bl.a. købmand Frederik Nielsens nye
store ejendom Jernbanegade 34.
Byrådets flertal bestående af Højre og Socialdemokraterne stemte
i efteråret 1912 for, at åforlægningen blev forelagt en landvæsenskommission.
Venstre stemte imod, da de involverede grundejere,
bl.a. fiskeeksportør P. Christensen var meget imod planen. Men i
sommeren 1914 besluttede regeringen og Rigsdagen, at planen
skulle virkeliggøres. Der blev nedsat en besigtigelses- og ekspropriationskommission,
der foretog prøvevurderinger af omkostningerne
ved henholdsvis Statsbanernes plan for en udvidelse af Banegården
med tilhørende vejanlæg og stadsingeniørens plan. Det viste sig, at
stadsingeniørens plan med åforlægning ville være billigst i ekspropriationsomkostninger.
Edv. Lau, der var blevet udnævnt til borgmester i juli 1914 som
den første folkevalgte borgmester i Kolding, tog derefter planen til
sig. Han var selvfølgelig med, da man i december 1914 »holdt konference«
med Ministeriet for offentlige Arbejder for at forelægge
byens og havnens ønsker for ministeriet og Folketingets finansudvalg
og diskutere fordelingen af udgifterne til det store anlægsprojekt
mellem staten og kommunen. Byrådet gik i juli 1915 med til, at det
var kommunen, der udførte anlægget af vejramper, åforlægning
m.m. syd for den projekterede viadukt over jernbanen og afholdt