teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Baneterrænet set mod sydvest, 1907.<br />
34<br />
så gode som de bestående <strong>for</strong>hold. De første andragender fra<br />
enkelte grundejere, bl.a. i Jernbanegade, blev bevilget i oktober<br />
1912. Vandafgiften blev sat til 10 kr. pr. sæde, 20 kr. <strong>for</strong> hoteller. I maj<br />
1913 fik Sydbanegården, den nye præstegård og konsul Eff i Søgade<br />
tilladelse til installation af WC med septiktank.I oktober 1913 udstedtes<br />
Almindelige bestemmelser <strong>for</strong> anbringelse af vandklosetter i bygninger<br />
i Kolding Købstad, der stadfæstede, at tilladelse til indretning<br />
af vandklosetter kun kunne gives efter ansøgning til byrådet, når<br />
afløbet, efter først at være underkastet behandling i en septiktank, enten føres<br />
til helt lukkede hovedkloakker eller direkte til fjorden, åen eller Slotssøen<br />
gennem en lukket ledning, der udmunder under vandspejlet.<br />
Kolding Å-projektet og trafik<strong>for</strong>holdene ved havn og banegård<br />
Det største anlægsprojekt i Kolding nogensinde var projektet <strong>for</strong> en<br />
<strong>for</strong>lægning af Kolding Å - en regulering af åen fra Nybro (nu Kongebro)<br />
til dens udløb.<br />
Projektet, der var udtænkt af C.A. Lassen, skulle <strong>for</strong>bedre adgangs<strong>for</strong>holdene<br />
til havnen og give bedre muligheder <strong>for</strong> fremtidige havneudvidelser<br />
samt ved landindvindinger syd <strong>for</strong> havnen skaffe den<br />
nødvendige jord til nye virksomheder på havnen.<br />
Samtidig ville de problematiske vej<strong>for</strong>hold ved havnen og mellem<br />
den nordlige og sydlige bydel kunne løses. Især <strong>for</strong>bindelsen mellem<br />
byen og havnen var vanskelig, efterhånden som der blev flere og<br />
flere tog og rangeringer på Kolding Banegård. Der var kun én<br />
kørevej mellem byen og havnen - Klostergade-Toldbodgade, der lå i<br />
niveau med banelinien. Når der rangeredes, var bommene nede, og<br />
man kunne komme til at vente i halve og hele timer på at passere.<br />
Desuden ville han også gerne sikre en bedre <strong>for</strong>bindelse mellem<br />
Statsbanestationen og privatbanerne - Egtvedbanen, Kolding Sydbaner<br />
og Troldhedebanen, så Statsbanegården kunne blive en centralbanegård.<br />
Statsbanerne var allerede i gang med en større udvidelse af spornettet<br />
ved Kolding Banegård og bygning af et nyt stort varehus med<br />
godsekspedition (nu Godset). Statsbanernes ingeniører havde <strong>for</strong>estillet<br />
sig færdselsproblemerne løst ved en viadukt og et rampeanlæg