teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Rasmus Andersens statue af Chr. Berg,
ca. 1910.
Kilden ved Marielund.
Kolding Cyklebane ca. 1899.
placeret i 1906, og det første syn, der mødte den rejsende, der kom
med toget til Kolding. I 1909 udarbejdede stadsingeniør Løchte en
helt ny plan for pladsens udformning. En anden af byens pladser,
Markedspladsen for enden af Låsbygade, måtte vige for De Gamles
Hjem, og her tegnede Løchte Vejlevejs ny gadeforløb.
I 1904 overtog købstaden de såkaldte landevejsgader fra amtet.
Det drejede sig om gennemfartsvejene gennem byen: Søndergade,
Helligkorsgade, Østergade, Akseltorv, Adelgade, Låsbygade, Sønder
Klostergade (nuværende Klostergade) og Øster Klostergade (Munkegade
og den sydlige del af Fredericiagade). Købstaden fik et
engangsbeløb på 50.000 kr. og påtog sig derefter ansvaret for vedligeholdelse,
fornyelse og evt. udvidelse af vejene.
Byplanlægning, de grønne områder og sporten
Byplanlægning i vore dages forstand kendte man ikke omkring år
1900.
Byrådet var sparsommeligt på borgernes vegne, og man pålagde
ikke borgerne flere begrænsninger end højst nødvendigt. Det betød
ikke, at man ikke ønskede en smuk og grøn by. Man havde et udvalg
til byens forskønnelse, Udvalget for Kommunens Lystanlæg, »der
drager omsorg for, at de på overslaget bevilgede beløb anvendes på
bedste måde, så navnlig den byen tilhørende lystskov og de forskellige
lystanlæg holdes i god og smuk orden«. Udvalget havde ansvaret
for Marielund og Kolding Skov, der ejedes af Kolding Kommune,
men lå i slotssognet og Bramdrup sogn. Inden for kommunegrænsen
tog udvalget sig bl.a. af Stejlbjerganlægget, og de havde stået for
planering og beplantning af byens nyeste anlæg, Tivoli (Nordre
anlæg), der var erhvervet af Kolding Kommune i 1897.
Et særligt udvalg, Udvalget for Cykle-, Is- og Sportsbanen, stod for
administrationen af den nye sportsplads, som kommunen erhvervede
i 1901. Byrådet besluttede at overtage Cykelbanen med Olympia,
der i 1898 var anlagt for private midler. I de første år af århundredet
var der ikke meget interesse for stedet og sporten - fritiden var meget
sparsom for flertallet af befolkningen, og begrebet ferie var ukendt
for de fleste. Anlægget lå ubenyttet hen, men da Kolding Herreds
Landbrugsforening i 1909 ansøgte om at benytte pladsen til dyrskueplads,
fik man bevilget penge til en dræning af området, der gjorde
det mere brugbart.
Markudvalget, forkortelsen for Udvalget for Jorder og Skove samt
Markvejene, tog sig af forpagtning af marker, havelodder og andre
opgaver i byens udkanter. Det stod bl.a. for udlejningen af Excersermarken
nord for Dyrehavegård til græsning og for udlejning af de
meget populære havelodder, bl.a. i Riis Toft. År 1900 var alle 353
havelodder udlejet, og der var ønsker om flere.
29