teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Sdr. Landevej, nu Haderslevvej i 1901.
28
Anker Lau vognmand Poulsen i Sdr. Klostergade. Han erhvervede
den i 1907.
Gadernes vedligeholdelse
I 1869 trådte Købstadkommunalloven i kraft og samtidig udstedte
det nye byråd i Kolding en Vedtægt om Gader, Veje og Vandløb.
Den handlede om, at Byrådet kunne erklære en gade eller vej for
offentlig, når den brugtes af flere, og afgøre, hvor meget grundejerne
på gaden skulle betale for istandsættelse af vejen, inden den blev
offentlig. Halvdelen af udgifterne til brolægning skulle betales af
grundejerne. Når istandsættelsen var færdig og betalt, overtog kommunen
den fremtidige vedligeholdelse, renholdelse og belysning.
Private veje, der brugtes af flere, skulle holdes i farbar stand og forsynes
med forsvarligt afløb.
I begyndelsen af 1900-tallet kendte man kun til brosten og skærver
som vejbelægningsmateriale. Indfaldsvejene til Kolding var skærvebelagte
og det støvede meget. Byen havde ingen vejtromle, den fik man
først i 1912. De centrale gader var brolagte, Jernbanegade blev det
kort før århundredskiftet, og i det første tiår af 1900-tallet blev Rendebanen,
Kirkestræde og Klosterstræde (nu Kongebrogade) brolagt.
I 1910 fik Byrådet en ansøgning fra Allégade (Konsul Graus Gade)
og Klosterstræde (nordlige del af Kongebrogade) om brolægning,
men det blev afvist, da der var andre gader, der trængte mere, især
Frederiksgade (Tøndervej) og Sdr. Landevej (Haderslevvej).
I de første år af 1900-tallet var det især Jernbanepladsens udformning,
man diskuterede. Det var det sted, hvor Chr. Bergs statue blev