teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Udsigt over Kolding Ådal med Kolding
Vandværk, formentlig 1920erne.
24
en gang om året, og »for en hygiejnisk dag- og natrenovation«. Sundhedsvedtægten
indeholdt også regler om »for sundheden skadelige
næringsveje«, bl.a. slagterier og tobaksfabrikker, regler for svinehold
og stalde til heste, køer og andre kreaturer i byen. Når et hidtil ubebygget
terræn skulle bebygges, skulle Sundhedskommissionen
undersøge grundens beskaffenhed og planen for dens bebyggelse,
og der skulle laves en plan for ordning af vandafløbet for hele
området. Det bestemtes, at: Enhver til bebyggelse bestemt grund må for
fremtiden kun fyldes med stoffer, der er uskadelige for sundheden, såsom grus,
sand, murbrokker o. desl.
Det offentlige Slagtehus på Riberdyb, der var bygget af kommunen
i 1898, havde til opgave at sikre, at det kød, der solgtes til de
lokale forbrugere, ikke var behæftet med smitsomme sygdomme.
Kolding var en af de første købstæder, der fik et offentligt slagtehus.
Renovationen
Ifølge sundhedsvedtægten fra 5. januar 1889 skulle der ved ethvert
»våningshus« findes et efter beboernes mængde passende antal latriner.
Der var endnu både latriner med grube og latriner med tønde,
men i fremtiden måtte der ikke indrettes latriner med grube. Renovationen
måtte kun ske om natten eller tidligt om morgenen. Nedgravning
af latrinindhold i kuler i haven eller udkastning i åen eller
søen eller vandløb var aldeles forbudt.
Distriktslægen beskrev i 1901 situationen således:
Renovationsvæsenet står på et gammeldags standpunkt. Det består i et tøndesystem
uden nævneværdig rensning af tønderne, og udkørslen og omskiftningen
af tønderne foregår på en i sanitær henseende højst forkastelig måde
med efterladelse af spild af tøndernes indhold i gårde og på gader.
Renovationens bortkørsel var i 1897 overdraget til vognmand
Bertel Schmidt for 2000 kr. årligt for en 5-årig periode.