teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Akseltorv, 1901. Den nye elektriske buelampe
ses til venstre i billedet.
ønskede det, men underskrifter fra 1500 skatteydere (ud af 4000)
havde ingen virkning, og flertallets plan blev vedtaget og udført.
Gadebelysningen
Udvalget for Gasværket og Udvalget for Elektricitetsværket dannede
tilsammen Belysningsudvalget, der havde den samme formand som
Gasværksudvalget. Edv. Lau var formand for Gas- og Belysningsudvalget
fra 1897-1901, men blev så erstattet af tømrermester H. L.
Hansen.
Det var svært at beslutte sig til, om man efter etableringen af Elektricitetsværket
skulle have både elektriske gadelygter og gaslygter,
eller man skulle nøjes med de billigere gaslygter, og af dem var der
to slags - almindelige gaslygter og Auerlygter, der gav et bedre lys.
Byrådet besluttede i juni 1900 at anbringe 6 Auerlygter fra Jernbanen
til midt på Låsbygade, og to elektriske buelamper også kaldet
kandelabre på Akseltorvet og Kirketorvet. I det følgende år udvidedes
antallet af Auerlygter i gaderne i den indre by, og i 1902 opsattes
elektriske buelamper ved jernbaneoverkørslen i Søndergade, på
hjørnet af Helligkorsgade, Søndergade og Rendebanen og på
hjørnet af Helligkorsgade og Østergade. I 1903 var turen kommet til
jernbaneoverkørslen ved Havnevej og hjørnet af Jernbanegade og
Sdr. og Øster Klostergade (nu Munkegade og Fredericiagade). I
1904 fik hele den smalle del af Jernbanegade elektrisk gadebelysning,
og i 1906 blev det Østergades tur. Uden for bymidten var der
kun almindelig gasbelysning. Fra 1907 havde byen 4 lygtetændere,
der passede hver sit distrikt.
Vandværket
Om Koldings vand skrev distriktslæge P.A. Madvig til Sundhedsstyrelsen
i 1901:
Byens drikkevand må efter de foretagne analyser sikkert kaldes godt, kun er
det en mangel, at vandet ikke passerer noget filter, da det kan hænde, at
vandet til tider kan være noget uklart.
Byen havde haft et kommunalt vandværk siden 1886. Initiativet var
taget af byens læger midt i 1870erne. Vandværket blev placeret i
Kæmnerengen, på Stadionvej, hvor administrationsbygningen stadig
ligger. P.g.a. det stigende vandforbrug måtte der i 1907 bygges en ny
brønd. Stadsingeniøren foretog flere undersøgelser af iltningsanlæg,
der bl.a. førte Vandværksudvalget og ham til Gentofte, men en
anskaffelse blev udskudt p.g.a.kommunens dårlige økonomiske
forhold. Distriktslægen påpegede også i sin beretning til Sundhedsstyrelsen
i 1909, at det var en mangel, at der ikke blev ført systematisk
kontrol med vandets beskaffenhed.
Hygiejnen eller den offentlige renlighed
Tilsynet med »den offentlige hygiejne« varetoges af Sundhedskommissionen.
Dens medlemmer var den kongevalgte borgmester, der
tillige var byfoged og født formand, distriktslægen og tre medlemmer
valgt af Byrådet.
Sundhedsvedtægten fra 1889 beskrev nærmere, hvad kommissionen
skulle tage sig af. Den skulle føre tilsyn med, at byens vand var
rent og uskadeligt, at afløbsrender havde et tilstrækkeligt fald, at
byens gader holdtes rene, at stillestående vandløb blev renset mindst
23