teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

More documents

Recommendations

Info

Bygningsinspektoratets sag nr. 359 fra 1906. Facadetegning til bygningen Adelgade 16. 20 Andelssvineslagteriet kom til. Ude i byen var de gamle købmandsgårde med det brede varesortiment endnu intakte ved siden af de nye forretninger med de store spejlglasvinduer og det mere specialiserede vareudbud. I byens udkanter lå de mange planteskoler, som var et særkende for Kolding. Bygningsinspektoratet Kolding havde i hvert fald siden 1850 haft en bygningskommission i henhold til en forordning fra 1832. Siden Byggeloven fra 1858 havde der været påbud om, at ingen nybygning måtte påbegyndes, før Bygningskommissionen havde sagt god for, at spildevandet var reguleret, at der var udlagt en vej af tilstrækkelig bredde, og at bebyggelsesgraden ikke var for stor, men der havde ikke været nogen regulering af selve byggeriets kvalitet. Først i 1903, på borgmester Schjørrings initiativ, kom en bygningsvedtægt, der nærmere beskrev kravene til byggeriet, sådan som man allerede havde det i mange andre købstæder.
Adelgade. Foto fra ca. 1910. Elektricitetsværkets hovedindgang. Bygningsvedtægten er dateret samtidig med instruksen for bygningsinspektøren, den 26. august 1903. Efter denne instruks skulle bygningsinspektøren, hvis en ansøgning om byggeri krævede Bygningskommissionens eller Byrådets afgørelse, inden 8 dage tilstille Bygningskommissionens formand sagen med bilag til kommissionens behandling. Hvis sagen ikke krævede kommissionens godkendelse, skulle bygningsinspektøren inden 8 dage give bygherren skriftlig besked om de vilkår, der krævedes i forbindelse med arbejdets udførelse. Når der var givet en byggetilladelse, skulle bygningsinspektøren føre nøje tilsyn med, at lovgivningens bestemmelser fulgtes. Når et byggeri var afsluttet og fundet i overensstemmelse med de givne forskrifter, skulle bygningsinspektøren meddele byggeattest for det udførte byggeri mod erlæggelse af det fastsatte gebyr. Herudover skulle han på forlangende bistå Sundhedskommissionen ved undersøgelse af, hvorvidt en bygning var tjenlig til beboelse. Når en bygning ikke opførtes i gadelinien, kunne Bygningskommisionen bestemme, at der i gadelinien skulle anbringes jernstakit eller mur. Ethvert bygningsarbejde skulle udføres på forsvarlig måde, af forsvarlige materialer, og enhver ny bygning skulle opføres på et fundament, som var forsvarligt i forhold til bygningens størrelse. Alle udvendige mure skulle opføres af grundmur efter bestemte regler. Det var således en helt ny kommunal opgave. Socialdemokraten, redaktør Knud Hansen, skrev senere, at Løchte ikke havde haft det nemt som bygningsinspektør. Håndværksmestrene havde gjort, hvad der passede dem, og havde ignoreret hans anvisninger - og det kan næppe undre. De kommunale værker Det var et stort fremskridt i levestandard for de mennesker, der havde råd til at tilslutte sig de kommunale værker og deres »produktion« af gas, vand og elektricitet, der via ledningsnettet og stikledninger førtes frem til det sted, hvor den enkelte skulle bruge det. I Kolding var både Gasværket, Vandværket og Elektricitetsværket kommunale - sådan var det ikke i alle byer - men det var så også et spørgsmål om store kommunale udgifter, når værkerne skulle udvides, og det blev de alle i det første tiår af 1900-tallet på grund af den store efterspørgsel både fra erhvervsvirksomheder og private. De tre værker havde hver deres kommunale udvalg, og de tre udvalg optog en stor del af Løchtes tid, selv om han sjældent deltog i deres møder. Efter 1904 havde værkerne hver deres bestyrer, der tog sig af den daglige drift, men som eneste kommunalt ansatte ingeniør skulle han projektere eller medvirke ved projekteringen af deres udvidelser, styre de håndværkere, der udførte dem, og opmåle og holde styr på det stadig større ledningsnet. Således i 1909, hvor Gade- og Vejudvalget henstiller, at stadsingeniøren, da han alligevel er i gang med at opmåle vandværksnettet, også opmåler, hvor meget brolagt vej, der er i byen og hvor meget, der er makadamiseret (skærvebelagt). Gasværket Gasværket, der var bygget på havnen i 1861, oplevede i årene omkring århundredskiftet en meget stærk forbrugsfremgang, både som kogegas og til belysning, og byens større udstrækning betød et 21
Page 1: TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMU
Page 4 and 5: Teknisk Forvaltning Kolding Kommune
Page 7 and 8: Stephan Løchte, der var stads- og
Page 9 and 10: Købmand I.O. Brandorff, der stille
Page 11 and 12: Sagfører J. L. Hansen. ke Lysanlæ
Page 13 and 14: C.P.C. Schjørring, borgmester i Ko
Page 15 and 16: Borgmester Viggo Baller. Det social
Page 17 and 18: Trap: Beskrivelse af Kongeriget Dan
Page 19: Det nye kvarter ved Warmingsgade. I
Page 23 and 24: Akseltorv, 1901. Den nye elektriske
Page 25 and 26: Den sydlige del af Låsbygade set m
Page 27 and 28: Søndergade omkring århundredskift
Page 29 and 30: Rasmus Andersens statue af Chr. Ber
Page 31 and 32: Bankdirektør Oluf Bech, fra 1916 b
Page 33 and 34: Den nordvestlige del af Slotssøen
Page 35 and 36: Buen og åforlægningen tegnet af C
Page 37 and 38: Buen og Munkegade i 1920erne. Postk
Page 39 and 40: Kolding Eksportmarked, fotograferet
Page 41 and 42: Stejlbjerg Allé 2-8, 1917. Kloakan
Page 43 and 44: Busser og taxaer foran Kolding Råd
Page 45 and 46: Det centrale Kolding. I 1936 invest
Page 47 and 48: Søndergade, ca. 1930 set mod syd.
Page 49 and 50: Efterkrigstid og stigende aktivitet
Page 51 and 52: men arbejdet kom aldrig i gang. Det
Page 53 and 54: Slotssøvejprojektet. beskrivelse a
Page 55 and 56: Personalet på Bygningsinspektorate
Page 57 and 58: Slots Allé-parkeringen og i baggru
Page 59 and 60: Afhentning af dagrenovationsaffald
Page 61 and 62: Opførelse af mekanisk renseanlæg
Page 63 and 64: Den tidligere flygtningelejr, Kløv
Page 65 and 66: Sjællandsvejkvarteret med Koldings
Page 67 and 68: Losning af trælast i inderhavnen c
Page 69 and 70: Det radikale byrådsmedlem, civilin
Page 71 and 72:
Højhusbyggeriet mellem Tvedvej og
Page 73 and 74:
Borchs Gård fotograferet fra Rådh
Page 75 and 76:
sen. Forslaget indebar byggeri i 2,
Page 77 and 78:
Arkitekterne Nils Andersen og Salli
Page 79 and 80:
Hans-Jørgen Bøgesø arbejdede for
Page 81 and 82:
Borgmester Peter Ravn (1962-77). Nu
Page 83 and 84:
Et af byplankontorets forslag til,
Page 85 and 86:
Villaer i Rebæk. I sognekommunerne
Page 87 and 88:
Syd for Kolding var der overvejelse
Page 89 and 90:
Kolding Byråd i 1970 med repræsen
Page 91 and 92:
Hans Wahlgreen var teknisk direktø
Page 93 and 94:
Funktionsområdeinddelingen bliver
Page 95 and 96:
Bent Rasmussen var formand for Tekn
Page 97 and 98:
Afdelingsingeniør Martin Gubi var
Page 99 and 100:
Forslag til fremtidig vejplan med p
Page 101 and 102:
efolkningstilvæksten frem til 1985
Page 103 and 104:
Anlæg af motorvejsbroen over Hylke
Page 105 and 106:
I 1971 havde Byrådet godkendt en l
Page 107 and 108:
Køkkeninteriør i Konsul Graus Gad
Page 109 and 110:
Ejendomme i Vestergade, set fra Ren
Page 111 and 112:
Saneringspolitikken afstedkom i sta
Page 113 and 114:
Per Bødker Andersen afløste Sv. A
Page 115 and 116:
Bebyggelsen af Bredgadepladsen gik
Page 117 and 118:
Hans-Jørgen Bøgesø, teknisk dire
Page 119 and 120:
Tidligere bygnings- og brandinspekt
Page 121 and 122:
Plan- og Miljøudvalget 1989-1993 m
Page 123 and 124:
Renseanlægget. Foto 1992-93 1992 f
Page 125 and 126:
Anlægs- og driftschef Gunnar Hanse
Page 127 and 128:
Bygge-og miljøchef Peter Hee. Foto
Page 129 and 130:
Udsigt fra Koldinghus over Kolding
Page 131 and 132:
har det udelukkende været kommunal
Page 133 and 134:
Fortegnelse over medlemmer af de te
Page 135:
1962 Borgmester Peter Ravn, Eigil R
show all

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?