teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Kolding Slotssogn set fra Dyrehavegårds
skov i 1916.
18
skole- og fattigvæsen fælles med købstaden. Det strakte sig i øst
omtrent fra Havegade (nu Slots Allé) mod nord - og i vest hørte hele
kvarteret bag Ålykkeskolen til Slotssognet. Landsognet havde en
repræsentant i Byrådet, der fra 1882 til 1900 var købmand, konsul R.
Kaalund og efter denne lærer J. C. Bro, der bl.a. var formand for
Markudvalget.
Landsognet var ved århundredskiftet ved at udvikle sig til skattely -
skatteprocenten var her 3,6, hvor den samtidig i Kolding var 5,4. Ved
folketællingen i 1890 boede 376 mennesker i landsognet, i 1901 819
og i 1911 1184.
Byrådet ønskede landsognet indlemmet i Kolding for at indbyggerne
der, der havde glæde af at bo så tæt ved byen, også kunne
bidrage til byens udgifter med deres skat, og fra 1880erne og frem til
1912 var der med mellemrum forhandlinger mellem købstad og
landsogn om indlemmelse, men landsognets repræsentanter ville
ikke opgive deres selvstændighed og kunne ikke se fordelene ved
det. De ville gerne have vand, gas og el, som byen efterhånden fik, og
det kunne de også få, men til en pris som skulle forhandles med købstaden.
I 1907 nåede man til enighed om vilkårene for køb af gas fra
Kolding Gasværk til landsognets beboere.
Mindre indlemmelser blev det til i den sydlige bydel. I 1909 rejstes
spørgsmålet om indlemmelse af gården Bellevues jorder med bl.a.
Læssøegade. Området var købt af et konsortium til udstykning og
hørte oprindelig til Seest, og det blev overflyttet til Kolding i 1913.
Kort efter blev det, der nu kaldes Ålykkekvarteret, indlemmet.
Desuden blev den såkaldte Borgmesterjord omkring den nuværende
Domhusgade, dvs. den jord, der fra gammel tid var tillagt byfogedembedet,
fra 1910 overført til købstaden.