teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

C.P.C. Schjørring, borgmester i Kolding
1877-1909.
Stadsingeniøren skulle bo på byens grund, han måtte ikke uden
Byrådets samtykke forlade byen i længere tid end 8 dage, og han
måtte ikke uden Byrådets samtykke udføre arbejde for andre kommuner
eller for private. Endelig skulle han, hvis det forlangtes, også
fungere som bygningsinspektør mod ekstra betaling.
Stads- og havneingeniøren bliver også bygningsinspektør
Det var borgmester Schjørring, der ved byrådsmødet den 19. december
1901 stillede forslag om, at Kolding fik en byggevedtægt som
mange andre byer allerede havde, og at der blev ansat en bygningsinspektør,
for der var slet ikke noget tilsyn med byggeriet »på
marken«, og Bygningskommisionens tilsyn med byggeriet i byen var
ikke effektivt. Han henviste til, at han allerede 20 år tidligere havde
fremsat et lignende forslag, men det var strandet på konsul H.H.
Graus modstand - da Graus bygninger i særlig grad trængte til tilsyn!
Et udvalg bestående af Schjørring, fabrikant I. A. Hansen og J.L.
Hansen blev nedsat. De satte Løchte i gang med at udarbejde et
forslag - men det blev alt for omfattende efter deres mening. Så fik I.
A. Hansen fremskaffet vedtægten fra Århus, og efter at de havde
drøftet og ændret den, blev det forelagt året senere på byrådsmødet
den 4. december 1902.
Risikoen ved en bygningsvedtægt var i følge Lau, at den kunne få
folk til at bosætte sig i Kolding Landsogn, fordi der ikke der var
denne skat på byggeriet. Det besluttedes at udsætte sagen til efter
valget i januar 1903, og først i august 1903 forelå en Bygningsvedtægt
for Kolding Købstad, samtidig fik stads- og havneingeniøren
pålagt arbejdet som bygningsinspektør i henhold til en særlig
instruks og for et beløb af 400 kr. ekstra om året. Til dette skulle han
have fast kontortid.
Arbejdsmæssigt betød det for Løchte, at han, når han havde modtaget
anmeldelse om byggeri, inden 4 dage skulle undersøge byggeriets
lovmæssighed og i tvivlstilfælde indkalde Bygningskommissionen.
Når en byggetilladelse var givet, skulle han føre tilsyn med, at lovgivningens
bestemmelser fulgtes og efter byggeriets afslutning udstede
en byggeattest.
Løchte fritages for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket
I januar 1904 indstillede Elektricitetsudvalget til Byrådet, at stadsingeniøren
blev fritaget for arbejdet som driftsbestyrer på Elektricitetsværket,
og at den i 1902 ansatte værkfører E.W. Buemann blev
ansvarlig leder af værket. Det passede formentlig både stadsingeniøren
og udvalget udmærket. Hans opgave var nu for Elektricitetsudvalget
at stå for de større projekter, udarbejde tegninger og konditioner
og ikke beskæftige sig med den daglige drift. Buemann fik fra
1905 et ingeniørhonorar på 500 kr. årligt.
I de følgende år arbejdede Løchte med planerne for et nyt kloaksystem,
med udvidelser af ledningsnettet for Vand-, Gas og Elektricitetsværkerne
som følge af byens vækst, udbygning af Gasværket og
Elektricitetsværket, planlægning af nye udstykninger, anlæg af nye
kajer og pakhuse på havnen samt behandlede en lang række byggesager.
Hans kontorforhold var ikke særlig gode. Han holdt til i to
værelser i Bleggårdsstræde i hjørnebygningen til Vestergade. Hans
efterfølger, C.A. Lassen, husker at der var så fugtigt, at vandet drev
13