teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Per Bødker Andersen afløste Sv. Aa.
Wase Petersen som formand for Teknisk
Udvalg i 1982 og blev i 1985 Koldings
nye borgmester. Foto: L. Fransson, 1998
Alex Jentsch afløste Per Bødker Andersen
på formandsposten i Teknisk Udvalg i
1986. Foto: N. Lisberg, 1966
I karreen mellem Zahnsgade-Blæsbjerggade gik man i samarbejde
med beboerne igang med at rydde gårdene i 1982. Det blev gennemført
som et delvist beskæftigelsesprojekt . Det var noget, man i øvrigt
også benyttede i en lang række andre byfornyelsesprojekter fra slutningen
af 1970erne og frem i 1980erne.
Karréforbedringsarbejder blev gennemført flere steder i byen
igennem et aktivt samarbejde mellem beboere og kommune.
Direktør Helge Nielsen fra saneringsselskabet udtalte i 1982, at
Kolding var hele landets byfornyelsesmekka, idet selskabet her havde
gennemført den hidtil største byfornyelse uden for København.
Det synspunkt blev delt af andre. I november 1986 fik Kolding
tildelt Kreditforeningen Danmarks byfornyelsespris, som dermed
gav byen en halvofficiel status som »danmarksmester i byfornyelse«.
Hæderen blev motiveret med, at Kolding havde gennemført den
største sammenhængende bydelsforbedring uden for København,
omfattende 10 karrésaneringer med ca. 1.000 boliger.
Nye kulturhuse og nyt rådhusbyggeri
Ud over de store saneringsplaner, der stort set var realiserede
omkring midten af 1980erne, påbegyndte man også saneringer af
enkelte mindre karreer eller enkeltejendomme. I 1975 havde kommunen
erhvervet det gamle plejehjem, Sct. Jørgens Hospital i Hospitalsgade.
I de følgende to år blev bygningen restaureret som led i et
beskæftigelsesprojekt og kunne i 1977 åbne som byens nye foreningshus.
I 1978 stod Klostergården klar med tilbud til foreninger og
grupper om at benytte lokalerne til forskellige aktiviteter og arrangementer.
Det var tanken, at man med tiden skulle udbygge Klostergården
med en stor sal, som skulle benyttes til musik, teater, kongres- og
udstillingsformål, og mellem 1976 og 1978 arbejdede man med forskellige
forslag til placeringer. Bygningerne, der var opført 1898-ca.
1945, var oprindeligt ejet af FDB og havde været kafferisteri og
bolche- og chokoladefabrik. Ved Kolding Kommunes overtagelse af
fabrikskomplekset blev de dårligste bygninger nedrevet, mens resten
blev bygget om eller istandsat. I 1981 gennemførtes et gadegennembrud
mellem Bredgade og Søndergade (Farverstræde), således at
der blev forbindelse til Klostergården fra vest.
Omdannelsen af enkeltbygninger til andre formål, end det de
oprindeligt havde været brugt til, blev også en del af byfornyelsesprogrammet.
Således blev Graus Pakhus i Låsbygade omdannet til ungdomsboliger.
Pladsforholdene på rådhuset var stadig et stort problem, hvorfor
man besluttede at udflytte Økonomisk Forvaltning. Efter at have diskuteret
flere alternative placeringer, herunder i Adelgade, endte det
med, at nybyggeriet blev placeret i Bredgade. Byggeriet blev indledt i
1981 og var afsluttet i 1983. I planerne lod man »døren stå åben« for,
at man med tiden kunne genetablere en fysisk forbindelse til rådhuset,
idet der blev projekteret en forbindelsesbro mellem førstesalen i
forvaltningen og rådhuset.
Opførelsen af den nye administrationsbygning betød, at kommunen
solgte fem forretningsejendomme i Adelgade, nemlig Adelgade
1-9. De var oprindeligt erhvervet for at sikre arealer til en udvidelse
af rådhuset.
I forbindelse med salget blev der udarbejdet en plan for gårdrydning
og istandsættelse af ejendommene. Kommunen betalte for ned-
113