teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Det socialdemokratiske byrådsmedlem,
Sv. Aage Wase Petersen var formand for
Teknisk Udvalg fra 1966 indtil 1982,
bortset fra årene 1971-74, hvor Bent
Rasmussen havde hvervet.
Foto: N. Lisberg, 1966
Byfornyelse i Låsbygade 1985
112
Kontoret fungerede også som informationskontor, hvor ejere og
lejere og almindeligt interesserede havde mulighed for at få oplysninger
om saneringsarbejdet.
Saneringsloven, og senere byfornyelsesloven krævede, at saneringsprogrammer
skulle ud til høring blandt lejere og ejere, inden
de blev iværksat. Forløbet var således, at saneringsselskabet udarbejdede
et debatoplæg, hvori der var op til tre forslag til, hvorledes
saneringsområdet kunne gøres bedre. Derefter fulgte oplysningsmøder
med repræsentanter fra kommunen og saneringsselskabet, hvor
saneringsplanerne blev forelagt beboerne. Desuden fulgte man
informationsmøderne op med direkte kontakter med beboerne, når
der skulle forhandles om forslagenes gennemførelse. Her valgte man
i vid udstrækning at søge løsninger, som beboerne kunne gå ind for,
i stedet for at gennemtvinge løsninger, eksempelvis gennem den ekspropriationsret,
som loven gav kommunen.
Det var sandsynligvis medvirkende til, at den skepsis, som borgerne
udviste i begyndelsen, senere blev vendt til en positiv holdning.
En anden faktor, som gav byfornyelsesspolitikken vind i sejlene, var,
at folk forholdsvist hurtigt kunne se, at »de fik noget for pengene«.
Det udnyttede man også i planlægningen. Under saneringsarbejdet i
Låsbygade-Blæsbjerggade tog man først fat på Hudecentralen, som i
mange år havde fremstået som kvarterets største skamplet.
Mellem 1977 og 1986 blev der stort set søsat en ny saneringsplan
hvert år, hovedsageligt i den vestlige bykerne. Sideløbende med
Konsul Graus Gade-saneringen blev der i disse år udarbejdet saneringsplaner
over andre områder langs Låsbygade. I 1978 lavede man
saneringsplaner for områderne Låsbygade-Blæsbjerggade og Låsbygade-Slotssøen,
og i 1980 gik planlægningen i gang for området Låsbygade-Vifdam.
Disse saneringsplaner fulgte mønstret fra Konsul Graus Gade-saneringen
med nedrivning af baghuse, skure m.v. for at gøre plads til friarealer
samt nedrivning eller istandsættelse af boliger. Arbejdernes
Andelsboligforening stod for hovedparten af nybyggerierne i de
sanerede områder, mens arkitekt Lauge Juul projekterede husene.
I 1981 bevægede man sig væk fra den vestlige bykerne og startede
planlægningen af en sanering i området mellem Bredgade-Tøndervej-Vesterbrogade-Vejrupsgade
syd for åen. Planen omfattede 280
husstande og blev godkendt af Byrådet i 1984. I 1985 begyndte man
på de indledende forhandlinger med ejerne om en kommunal overtagelse
af nedrivningsejendommene.
Saneringen havde visse steder medført, at der kom »huller« i de
enkelte husrækker. For at sikre, at en fremtidig bebyggelse faldt ind i
helheden udarbejdes i 1980 retningslinier for nybyggerier på grundene,
som i de fleste tilfælde var ejet af kommunen. Retningslinierne
indeholdt dels nogle generelle bestemmelser, som angik murværk,
skiltning, facade o.s.v. og dels nogle særlige bestemmelser. De særlige
bestemmelser var individuelt udarbejdet for hver enkelt bygning, alt
efter i hvilken gade den var beliggende. Retningslinierne betød, at
byggeriet fik karakter af at være en slags supplerende sanering.
Grundene var beliggende i Blæsbjerggade, Hospitalsgade, Katrinegade,
Konsul Graus Gade, Langelinie, Låsbygade og Zahnsgade. De
blev alle opkøbt af AAB, som i 1982 startede opførelsen af 67 lejligheder
efter forvaltningens retningslinier.
I saneringen af Nicolaikarreen blev 1700-tals bindingsværkshusene
på Låsbybanke 1-7 restaureret, hvilket arbejde blev afsluttet i 1986.
Boligerne blev solgt som andelslejligheder.