teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

More documents

Recommendations

Info

Nedrivning i forbindelse med byfornyelse i Konsul Graus Gade, 1976. Nybyggeri i Konsul Graus Gade. Omkring 1980. Foto: Friis Fotografi 110 ning skulle administrere opgaven, forestå samarbejdet med saneringsselskabet og sørge for, at øvrige kommunale sektorer blev inddraget i opgaven. Borgmester Peter Ravn gik ind for, at formanden for Byplanudvalget også blev formand for Boligkommissionen, og det godkendtes af Byrådet i 1977, hvorefter Peter Ravn udtrådte af Boligkommissionen for at gøre plads til Sv. Aa. Wase Petersen. Han sad herefter både som formand i Boligkommissionen og i Teknisk Udvalg. I juni 1977 kunne saneringsselskabet gå igang. Der blev nedsat en styregruppe, som ud over Hans Wahlgreen kom til at bestå af folk fra Byplanafdelingen, bygningsinspektøren og Boligkommissionens sekretær samt K. Bonde Pedersen fra saneringsselskabet. I 1980erne, da flere projekter var blevet sat i værk, blev styregruppen udvidet. Nu
Saneringspolitikken afstedkom i starten protester fra flere sider. deltog formanden og næstformanden for Teknisk Udvalg også i gruppen, som ud over teknikere fra Teknisk Forvaltning også var repræsenteret ved Boligkontoret, Økonomisk Forvaltning, Social- og Sundhedsforvaltningen, Museet på Koldinghus samt saneringsselskabet, som på det tidspunkt havde skiftet navn til Byfornyelsesselskabet Danmark. Saneringsområdet Konsul Graus Gade bestod af karreerne på begge sider af Konsul Graus Gade. Området var mod nord afgrænset af Låsbygade, mod øst af Zahnsgade, mod syd af Katrinegade og mod vest af Hans Ludvigs Vej. I 1970 havde Boligkommissionen karakteriseret området ved ... sin stærkt blandede og sammentrængte boligbebygggelse i 1 1 ⁄2 - 3 etager mellem Katrinegade og Konsul Graus Gade med et stort antal boliger af ringe størrelsesforhold med dårlige lejligheds- og bygningskvaliteter, små grundstørrelser og gennemgående med svigtende vedligeholdelse, således at bebyggelsen i det væsentlige må betegnes som udslidt og med så sundhedsfarlige og brandfarlige forhold, at beboelse må ophøre. Bebyggelsen langs Låsbygade var gennemgående af bedre kvalitet, men her var bagarealerne mange steder opfyldt af bygninger, hvori der var indrettet erhverv. Så tæt en bebyggelse betød, at konsekvenserne af en brand kunne blive ret alvorlige. Saneringsselskabet Danmark præsenterede et saneringsforslag i 1977, efter at der først var blevet offentliggjort et debatoplæg og afholdt en lang række møder med ejere og lejere i området. Planen indebar, at samtlige bygninger skulle bringes i en tidssvarende tilstand og være brandsikrede. Indvendigt skulle boligfaciliteterne naturligvis opfylde de krav, som man kunne stille til en moderne bolig. Der skulle indlægges centralvarme, installeres badeværelser, og toilet- og køkkenforhold skulle moderniseres. I oplægget var der desuden forslag til, hvilke bygninger, der skulle totalsaneres - d.v.s. rives ned, hvilke der skulle moderniseres og ombygges, samt forslag til en etablering af tilfredsstillende friarealer. Al eksisterende skurbebyggelse, vaskehuse, udhuse, garager, hegnsmure og plankeværker i baggårdene skulle i videst mulige omfang fjernes. Alle husene på Vennegade ville blive revet ned, mens en række af bygningerne på Hans Ludvigs Vej skulle rives ned, der hvor Vestre Ringgade skulle anlægges. Planens bestemmelser kom naturligvis til at berøre beboerne på forskellig vis, hvadenten de var lejere eller grundejere. De lejere, som boede i nedrivningsdømte boliger, fik anvist en ny bolig af kommunen, som svarede til deres familiemæssige og økonomiske forhold. De, som ønskede at vende tilbage efter saneringsprogrammets ophør, blev midlertidigt genhuset andetsteds. Det var ikke noget større problem for kommunen, eftersom den rådede over 800 boliger og i øvrigt havde et godt samarbejde med byens boligforeninger. Saneringsloven gav endvidere mulighed for at yde økonomisk kompensation af forskellig art til de berørte lejere og ejere. Byrådet godkendte saneringsplanen, og efterfølgende gik man straks i gang med arbejdet. Arbejdernes Andelsboligforening var bygherre på de 145 nye boliger, som skulle bygges, og i 1981 var saneringsprogrammet så vidt fremskredent, at man kunne invitere borgere og almindeligt interesserede på rundvisning i området. Året efter afsluttedes Koldings første byfornyelsesprojekt. Saneringsselskabet oprettede allerede fra starten en base i byen i Låsbygade 71. Efter at kommunen i 1980 erhvervede Borns gård, flyttede saneringsselskabet hertil. 111
Page 1:
TEKNISK FORV ALTNING K OLDING KOMMU
Page 4 and 5:
Teknisk Forvaltning Kolding Kommune
Page 7 and 8:
Stephan Løchte, der var stads- og
Page 9 and 10:
Købmand I.O. Brandorff, der stille
Page 11 and 12:
Sagfører J. L. Hansen. ke Lysanlæ
Page 13 and 14:
C.P.C. Schjørring, borgmester i Ko
Page 15 and 16:
Borgmester Viggo Baller. Det social
Page 17 and 18:
Trap: Beskrivelse af Kongeriget Dan
Page 19 and 20:
Det nye kvarter ved Warmingsgade. I
Page 21 and 22:
Adelgade. Foto fra ca. 1910. Elektr
Page 23 and 24:
Akseltorv, 1901. Den nye elektriske
Page 25 and 26:
Den sydlige del af Låsbygade set m
Page 27 and 28:
Søndergade omkring århundredskift
Page 29 and 30:
Rasmus Andersens statue af Chr. Ber
Page 31 and 32:
Bankdirektør Oluf Bech, fra 1916 b
Page 33 and 34:
Den nordvestlige del af Slotssøen
Page 35 and 36:
Buen og åforlægningen tegnet af C
Page 37 and 38:
Buen og Munkegade i 1920erne. Postk
Page 39 and 40:
Kolding Eksportmarked, fotograferet
Page 41 and 42:
Stejlbjerg Allé 2-8, 1917. Kloakan
Page 43 and 44:
Busser og taxaer foran Kolding Råd
Page 45 and 46:
Det centrale Kolding. I 1936 invest
Page 47 and 48:
Søndergade, ca. 1930 set mod syd.
Page 49 and 50:
Efterkrigstid og stigende aktivitet
Page 51 and 52:
men arbejdet kom aldrig i gang. Det
Page 53 and 54:
Slotssøvejprojektet. beskrivelse a
Page 55 and 56:
Personalet på Bygningsinspektorate
Page 57 and 58:
Slots Allé-parkeringen og i baggru
Page 59 and 60: Afhentning af dagrenovationsaffald
Page 61 and 62: Opførelse af mekanisk renseanlæg
Page 63 and 64: Den tidligere flygtningelejr, Kløv
Page 65 and 66: Sjællandsvejkvarteret med Koldings
Page 67 and 68: Losning af trælast i inderhavnen c
Page 69 and 70: Det radikale byrådsmedlem, civilin
Page 71 and 72: Højhusbyggeriet mellem Tvedvej og
Page 73 and 74: Borchs Gård fotograferet fra Rådh
Page 75 and 76: sen. Forslaget indebar byggeri i 2,
Page 77 and 78: Arkitekterne Nils Andersen og Salli
Page 79 and 80: Hans-Jørgen Bøgesø arbejdede for
Page 81 and 82: Borgmester Peter Ravn (1962-77). Nu
Page 83 and 84: Et af byplankontorets forslag til,
Page 85 and 86: Villaer i Rebæk. I sognekommunerne
Page 87 and 88: Syd for Kolding var der overvejelse
Page 89 and 90: Kolding Byråd i 1970 med repræsen
Page 91 and 92: Hans Wahlgreen var teknisk direktø
Page 93 and 94: Funktionsområdeinddelingen bliver
Page 95 and 96: Bent Rasmussen var formand for Tekn
Page 97 and 98: Afdelingsingeniør Martin Gubi var
Page 99 and 100: Forslag til fremtidig vejplan med p
Page 101 and 102: efolkningstilvæksten frem til 1985
Page 103 and 104: Anlæg af motorvejsbroen over Hylke
Page 105 and 106: I 1971 havde Byrådet godkendt en l
Page 107 and 108: Køkkeninteriør i Konsul Graus Gad
Page 109: Ejendomme i Vestergade, set fra Ren
Page 113 and 114: Per Bødker Andersen afløste Sv. A
Page 115 and 116: Bebyggelsen af Bredgadepladsen gik
Page 117 and 118: Hans-Jørgen Bøgesø, teknisk dire
Page 119 and 120: Tidligere bygnings- og brandinspekt
Page 121 and 122: Plan- og Miljøudvalget 1989-1993 m
Page 123 and 124: Renseanlægget. Foto 1992-93 1992 f
Page 125 and 126: Anlægs- og driftschef Gunnar Hanse
Page 127 and 128: Bygge-og miljøchef Peter Hee. Foto
Page 129 and 130: Udsigt fra Koldinghus over Kolding
Page 131 and 132: har det udelukkende været kommunal
Page 133 and 134: Fortegnelse over medlemmer af de te
Page 135: 1962 Borgmester Peter Ravn, Eigil R
show all

teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?