teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

Sagfører J. L. Hansen.
ke Lysanlæg. Herudover kan det ses, at han også har arbejdet for
Markudvalget og Udvalget for Lystanlæg, også kaldet Forskønnelsesudvalget.
I 1898 var der ud over Løchte kun to kommunale embedsmænd.
På linie med stadsingeniøren var kæmner og havnekasserer M.
Nielsen, der var ansat i 1891, og overlærer og skoleinspektør N. P.
Tradsborg, ansat i 1892. Ingen af dem havde kontorhjælp - de måtte
selv klare det administrative arbejde. Endnu var der heller ingen
byrådssekretær. Den første blev ansat på halv tid i 1909, en heltidsstilling
blev det først i 1917.
Løchte var allerede til stede ved Elektricitetsudvalgets møde den 5.
juli 1898, og umiddelbart derefter begyndte det omfattende papirarbejde
i forbindelse med tilslutningerne til det kommende elektricitetsværk.
Den 15. juli udkom »Betingelser på hvilke den kommunale
elektriske Lysstation afgiver Strøm til private Forbrugere,« og begæring
om forsyning skulle indgives til driftsbestyreren. Værket gik i
drift den 9. december 1898.
Også for Havneudvalget udførte han et betydeligt arbejde i efteråret
1898. Fra den 30. august har han i følge Havneudvalgsprotokollen
været til stede ved de fleste møder. Han har foretaget beregninger
og udarbejdet tegninger og projekter til uddybning og udvidelse
af Kolding Havn. Den 3. november var Løchte inviteret til at deltage
i byrådsmødet, hvor havneudvidelsen var til andenbehandling. Både
sagfører J. L. Hansen og læge Hjalmar Fich roste stadsingeniøren for
hans korte og klare fremlæggelse af sagen.
For Gade- og Vejudvalget blev han pålagt forskellige driftsopgaver,
opmålinger m.v., i 1899 udarbejdede han en omfattende betænkning
for Belysningsudvalget om en forbedring af byens gadebelysning,
og for Vandværket arbejdede han også i 1899 med en større
udvidelse af værket.
En egentlig instruks for stadsingeniørens arbejde lod vente på sig,
men i 1900 blev den nødvendig, fordi det ikke var helt klart, hvem
der var hans øverste foresatte, og hvad hans opgaver over for udvalgene
var.
Da stadsingeniøren i august 1900 var på ferie på et tidpunkt, hvor
Elektricitetesudvalget havde brug for ham, måtte borgmesteren
pointere, at stadsingeniøren var ansat af Byrådet, og at han selv
havde givet ham permission. Udvalgene måtte give meddelelse i god
tid, når større arbejder skulle foretages, og i oktober 1900 var der så
alvorlige uoverensstemmelser mellem formanden for Vandværksudvalget,
møllebygger N.A. Christensen og Løchte om den måde, et
igangværende arbejde med udskylning af vandrørene blev udført, at
Løchte nægtede at føre tilsyn med arbejdet. Det kom frem, fordi J.L.
Hansen bemærkede, at Løchte ikke attesterede regningerne for
arbejdet. Sagen gav anledning til en mere principiel diskussion om
»styrkeforholdet« mellem udvalgene og stadsingeniøren. J.L. Hansen
udtalte: Når en udvalgsformand giver en ordre, har han (stadsingeniøren)
som den lønnede embedsmand at udføre den. Vil han ikke det, må han tage
sin afsked. Det må slås fast, hvem der skal føre kommandoen, udvalgsformændene
eller stadsingeniøren. Og Lau supplerede: Det viser sig nu, at jeg
havde ret, da jeg under forhandlingerne om ansættelse af en stadsingeniør
udtalte en frygt for, at han ville påtage sig for meget myndighed og anse sig
selv for den dygtigste. Ved det efterfølgende byrådsmøde ville J. L. Hansen
have det gjort helt klart, at det ikke var stadsingeniøren, men
udvalgene, der rådede, og følgende blev ført til protokols under
mødet den 1. november 1900:
11