teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

efolkningstilvæksten frem til 1985 kun ville udgøre omkring 5000,
havde man her taget højde for den tendens, der var slået igennem i
1960erne. Nemlig at langt flere kvinder i fremtiden ville søge ud på
arbejdsmarkedet. På skoleområdet kalkulerede man med, at der
skulle bygges 4-5 skoler inden 1985 og skaffes 800 nye pladser i vuggestuer,
1500 i børnehaver og 200 i fritidshjem.
I planlægningsperioden frem til 1985 skulle der ske en forbedring
og udbygning af grønne områder, sports- og idrætsanlæg og kulturog
fritidsmæssige funktioner. Forureningsproblemet blev også taget
op som en vigtig fremtidig kommunal opgave. Her var der afsat 100
mio. kr til forureningsbekæmpelse, fortrinsvis til udbygning af kloakog
renseanlæg, men også til bekæmpelse af luft-, støj- og jordforurening.
De totale omkostninger ville udgøre omkring 925 mio. kr. mellem
1972 og 1985, hvoraf kommunen selv havde mulighed for at rejse de
610 mio. kr. gennem skatteindtægter og lån. »Underskuddet« kunne
delvist dækkes ved at lade nogle investeringer finansiere af andre
end kommunen. Eksempelvis var der lagt op til, at sociale boligselskaber
skulle stå for en del af nybyggeriet, hvorefter kommunen
kunne leje sig ind. Derudover kunne man forvente stats- og amtstilskud
til byggeri af uddannelsesinstitutioner, som f.eks. det nye gymnasium.
I foråret 1972 fik borgerne lejlighed til at »kigge planlæggerne
over skuldrene«, idet man lavede en større byplanudstilling. Udstillingen
blev forlagt til biblioteket, hvor omkring 1000 - 1500 mennesker
besøgte den i dagene mellem den 9. og 18. maj 1972.
Udstillingen nød også bevågenhed i andre kommuner. Flere kommunale
delegationer fandt udstillingen et besøg værd, og sågar vesttyske
lokalpolitikere havde fundet vej til Kolding. En delegation fra
Delmenhorst, som senere blev en af Koldings venskabsbyer, tog
turen nordpå for at høre, hvordan Kolding havde tænkt sig at klare
fremtidige kommunale opgaver, så som forureningssproblemer og
uddannelse.
Udstillingen blev rundet af med et borgermøde på Kolding Gymnasium
den 18. maj 1972, hvor et indbudt panel, bestående af politikere
og embedsmænd redegjorde nærmere for visionerne for fremtidens
Kolding.
På mødet kom man vidt omkring, men topscorerne var rådhus- og
centerbyggeriet, trafiksituationen og i særlig høj grad økonomien.
Planlægningsarbejdet havde vist, at kommunen ville komme til at
mangle omkring 100 mio. kr. i at få alle planforslagene realiserede.
Derfor skulle man til at indstille sig på besparelser.
Perspektivplanerne 1976-88 og 1979-91
Perspektivplanlægningen var en fortløbende proces, som krævede
flere revisioner og opfølgninger. Vilkårene var, at planlægningsarbejdet
aldrig kunne afsluttes, eftersom det, der skulle planlægges over -
økonomi, befolkningsudvikling, erhvervsforhold o.s.v. - hele tiden
ændrede sig.
I 1973 havde ICP tilvejebragt en dispositionsplan gældende for
hele kommunen. Den blev i 1974 godkendt af Planstyrelsen og
levede i teknisk henseende op til den forestående kommuneplanlovs
krav.
Alligevel lagde ICP op til en snarlig revision, eftersom dispositionsplanen
var baseret på befolknings-, bolig- og arealbehovsprognoser
101