teknisk forvaltning kolding kommune 1898 - 1998 - Dansk Center for ...

I 1970 og 1971 havde man afholdt
offentlige møder, hvor emner som byudviklingsalternativer
og centerbyggeri var
blevet taget op til diskussion. Under
borgermødet i maj 1972 udvistes stor
spørgelyst fra borgerne til det nedsatte
panel, som bestod af byrådspolitikere,
teknikere fra forvaltningen og konsulenten
fra ICP. Fra venstre ses Poul Sørensen,
Alex Jentsch, Bent Rasmussen,
borgmester Peter Ravn, direktør Johs.
Riis Pedersen, Kolding Købmandsskole,
Hans-Jørgen Bøgesø, ICP og A. Knudsen,
Kolding Kommune.
100
budgetter. Sidste lag i modellen var den traditionelle årlige kommunale
budgetlægning. Den skulle svare til det første år i 5-års budgettet.
Modellen var fleksibel og bestemte ikke i detaljer, hvordan udviklingen
skulle forme sig, men angav snarere nogle rammer for kommunens
fremtidige udvikling. Forudsætninger og holdninger kunne
ændre sig selv over kort tid, så derfor var der lagt op til, at man justerede
eller reviderede planerne hvert 4. år.
Perspektivplanlægningen markerede et brud med tidligere planlægningspraksis,
hvor man var vant til at operere med kortere tidshorisonter,
når der blev udarbejdet arbejdsprogrammer og lagt budgetter.
Nu blev der lagt op til, at man i planlægningsfasen tog højde for
både økonomi og fysiske dispositioner helt op til 15 år ud i fremtiden.
Den økonomiske langtidsplanlængning i Kolding afsluttedes foreløbig
i foråret 1972, hvor Planlægningsudvalget kunne fremlægge de
første beregninger over, hvor meget de forskellige kommunale sektorer
forventedes at skulle udbygges frem til 1985, og hvor meget det
ville koste kommunen at imødekomme disse behov.
Forudsætningerne var et forventet indbyggertal i 1985 på mellem
57.000 og 59.000 - et tal som yderligere ville stige helt op til omkring
65.000 i år 2000. Der skulle skabes boliger til denne befolkningstilvækst,
og her regnede man med et behov for 5.100 boliger inden for
samme tidsrum. Kommunen havde ledige byzonearealer nok til at
kunne klare denne boligtilvækst, men kun frem til 1985. Efter det
tidspunkt skulle der findes nye arealer til byudviklingsformål, enten i
Almind-Viuf, Eltang-Vilstrup eller Vonsild-Dalby.
I 1985 regnede man med, at der ville være et behov på mellem
28.000 og 34.000 arbejdspladser mod omkring 18.000 i 1968. Selvom