Hans Branner

Hans Branner
GloBal
politik
Grundbog til International Politik
2. udgave
Columbus

Indhold
Forord
1. Hvilken verdensorden?
1. Indledning 8
2. USA’s fortsatte dominans 10
3. På vej mod en ny multipolaritet 26
4. Civilisationernes sammenstød 41
5. Verdensorden eller verdensuorden? 51
2. Trusler skifter karakter
1. Gamle og nye trusler 62
2. Krige som redskab mellem stater 64
3. Nye trusselsvurderinger 69
4. Terrorisme – vor tids trussel? 75
5. Hvad er sikkerhedspolitik? 84
6. Alternative sikkerhedsordninger 92
3. Fra anarki til orden
1. Kan verden styres? 98
2. To grundopfattelser:
Idealisme og realisme 99
3. FN’s magt og afmagt 112
4. Andre forsøg på global styring 125
5. Regional konfliktløsning 135
4. Globalisering – hvad,
hvordan og for hvem?
1. Verden bliver mindre – og større 148
2. Globaliseringens fem nøgleord 150
3. Globaliseringens dimensioner 155
4. Globalister og skeptikere 160
5. Globalisering og uligheden i verden 167
5. Dansk udenrigspolitik
i en ny verden
1. Småstatens ændrede vilkår 178
2. Danmark og Europa 180
3. Mål og muligheder i
udenrigspolitikken 188
4. Debatten om dansk aktivisme 194
5. Danmark og globaliseringen 205
6. Dansk FN- og ulandspolitik 208

Forord
Væsentlige begivenheder og nye tendenser er
konstant med til at ændre vilkårene i international
politik. Med denne 2. udgave af Global
politik er bogens indhold søgt bragt ajour,
samtidig med at prioriteringen af stoffet på
visse punkter er ændret. Det gælder især kapitel
1, der har fået ny overskrift og nu medtager
USA’s rolle i verden som led i en gennemgang
af forskellige forestillinger om den
verdensorden vi kender i dag, og den som er
på vej. I kapitel 5 er fokus flyttet fra Danmarks
forhold til USA til en bredere diskussi-
on af begrebet ’aktivistisk udenrigspolitik’.
Adskillige figurer og tekstbokse er udskiftet
og fornyet. En uddybet og opdateret litteraturliste
findes på bogens hjemmeside. Den
omfattende revision gør ikke bogen langtidsholdbar,
men forhåbentlig lige så anvendelig
og populær i det næste halve årti som i det
foregående.
Juni 2010
Hans Branner

Hvilken
verdensorden?
1. Indledning
2. USA’s fortsatte dominans
3. På vej mod en ny multipolaritet
4. Civilisationernes sammenstød
5. Verdensorden eller verdensuorden?
INDHOLD
1

1. Indledning
I januar 2009 blev en ny præsident taget i ed i
USA. Det var en vigtig begivenhed af flere
grunde. USA har siden Den kolde Krigs afslutning
omkring 1990 været den helt dominerende
stat i verden, og et præsidentskifte i denne
stat vil derfor under alle omstændigheder have
stor betydning også langt uden for USA’s
grænser. I den konkrete situation blev betydningen
forstærket af at den hidtidige præsident,
George W. Bush, næsten overalt i verden
havde skabt øget uvilje mod USA. Der var der-
Figur 1.1 Forholdet mellem Historie og International Politik
Historie
Fokus:
Det unikke, d.v.s. konkrete
begivenheder og deres
baggrund
- hvilken rolle spillede Obamas hudfarve for
sejren?
- i hvor høj grad stod demokraterne samlet
bag Obama?
- i hvilke spørgsmål afveg Obamas og
modkandidaten McCains synspunkter?
Det fremgår at de to fag adskiller sig fra hinanden
ved at stille forskellige spørgsmål til de samme begivenheder.
I Historie interesserer man sig for de
specielle forhold der kendetegner en konkret begivenhed,
i International Politik bruges de konkrete
begivenheder til at udlede eller underbygge mere
generelle sammenhænge. Hertil anvendes ofte begreber
der gør det muligt at lave sammenligninger
(komparationer) med andre begivenheder, f.eks.
som ovenfor: ’blød magt’ (se s. 38). Som figuren vi-
for store forventninger til den nye mand på
posten, Barack Obama, som i valgkampen ikke
mindst havde slået på behovet for forandring.
Hertil kom så det historisk skelsættende at
Obama som den første sorte blev valgt til landets
højeste embede. Det havde en enorm
symbolsk betydning internt i USA, men havde
også potentiale til helt at ændre billedet af
USA i store dele af verden.
Vi er tilbøjelige til at hæfte os ved den slags
store enkeltbegivenheder når vi vil forstå ud-
International Politik
Fokus:
Det generelle d.v.s. tendenser,
mønstre, lovmæssigheder og
forudsigelser
- hvilken betydning har et præsidentskifte for
USA’s position i verden?
- i hvor høj grad vil Obama satse på den bløde
magt i udenrigspolitikken?
- er USA på vej mod at acceptere
indskrænkninger i den nationale suverænitet
(f. eks. på klimaområdet)?
Eksempel: Valget af Obama som USA’s præsident i 2008
ser, er der dog et tydeligt overlap mellem de to fag.
I Historie er man ofte interesseret i at perspektivere,
se konkrete begivenheder som led i et mønster eller
forklare dem som resultat af dybereliggende
kræfter – som f.eks. økonomiske faktorer. Omvendt
må man i IP også interessere sig for det konkrete for
at have et udgangspunkt for sine generaliseringer
og for at være på vagt over for alt for vidtgående
generaliseringer. I praksis er det derfor ikke altid
lige let at adskille de to fags måder at arbejde på.
8 Kapitel 1 Hvilken verdensorden? INDHOLD

viklingen omkring os, herunder hvordan den
internationale politik forandrer sig. Andre eksempler
kunne være Berlin-murens fald i november
1989 eller terrorangrebet på World
Trade Center i New York i september 2001. Ligesom
valget af Obama markerer de vigtige
skel der indvarsler nye tilstande i verden og
udløser nye handlinger fra de vigtigste aktører.
For almindelige mennesker giver de holdepunkter
at orientere sig efter og måder at inddele
udviklingen på.
I faget International Politik (IP) er den
slags begivenheder naturligvis vigtige og også
udgangspunkt for mange analyser. Men i
modsætning til faget Historie interesserer man
sig i IP først og fremmest for generelle tendenser
og for de kræfter der bag om de konkrete
begivenheder former den verden vi umiddelbart
kan observere. Historikeren vil således
være tilbøjelig til at fokusere på selve valget af
Obama og hele den proces der førte til dette
resultat. Inden for IP er det derimod vigtigere
at forstå f.eks. om præsidentskiftet er med til at
sikre USA’s position som dominerende stormagt,
eller om den snarere trækker i modsat
retning. Berlin-murens fald er først og fremmest
interessant fordi denne begivenhed er
med til at skabe grundlag for helt nye relationer
mellem staterne i Europa. På hvilken måde
indvirker ophøret af Europas todeling på staternes
udenrigspolitik? Og i hvor høj grad er
ændringen med til at fremme integrationen
inden for EU? 11.september-begivenheden,
hvis baggrund har givet anledning til mangfoldige
historiske analyser, er for IP interessant
bl.a. fordi den er med til at understrege et stigende
modsætningsforhold mellem den muslimske
og den vestlige verden, og fordi den
indvarsler en helt ny form for krigsførelse –
også fra vestlig side.
Helt overordnet er man i IP interesseret i at
forstå hvad der grundlæggende karakteriserer
den verden vi lever i: Hvilke hovedaktører er
der, og hvordan skal vi forklare deres adfærd?
■ Tre vigtige begivenheder fra de seneste årtier
der har været med til at forme udviklingen i verden.
I faget International Politik hæfter man sig
ved andre forhold end i faget Historie når man vil
analysere sådanne begivenheder. Se også fig.1.1.
9 Kapitel 1 Hvilken verdensorden? INDHOLD

Hvilke processer foregår der mellem staterne –
og mellem samfundene? Hvori består de væsentligste
konflikter og konfliktmuligheder?
Og hvilke kræfter er med til at forme fremtidens
verden? Det er spørgsmål hvis besvarelse
der langt fra er enighed om mellem de mange
observatører og forskere der beskæftiger sig
med dem. I dette første kapitel præsenteres
fem forskellige bud (to af dem i sidste afsnit)
2. USA’s fortsatte dominans
USA og verden efter Den kolde Krig
Et af de mest slående kendetegn ved verden i
dag er den enorme magtposition som USA
indtager. Næppe nogen enkeltstat har i verdenshistorien
kunnet udøve så stor magt over
andre som USA har kunnet i de senere år – det
skulle da lige være oldtidens romerrige, men
her var der ikke tale om en stat i vore dages
forstand, og dets magt havde ikke som USA’s
en global udstrækning.
Også i det 20. århundrede spillede USA en
central rolle i verdenspolitikken, ikke mindst
fordi landet lige siden omkring år 1900 har
været verdens stærkeste økonomiske magt
målt efter bruttonationalproduktets størrelse.
USA’s indblanding var afgørende for udfaldet
af de to verdenskrige, og det var med USA i
spidsen at Den kolde Krig sluttede med Vestens
sejr. Men i en lang periode i århundredets
første halvdel var USA en ’hvilende kæmpe’
der helst kun ville passe sine egne affærer –
godt beskyttet af to verdenshave. Og da USA
for alvor trådte ind på scenen efter Anden Verdenskrig,
måtte det rivalisere med en anden
supermagt, Sovjetunionen, om herredømmet i
verden.
på hvilken udvikling der er i gang i verden – og
hvilken udvikling vi kan forvente os fremover.
Vi tager udgangspunkt i den verdensorden der
så åbenlyst har været fremherskende siden Den
kolde Krigs afslutning: USA’s dominans. Herefter
behandles andre bud, hvor tilstandene i
verden afviger mere og mere fra dem vi hidtil
har kendt.
Da Sovjetunionen så brød sammen i 1991,
fremstod USA som den eneste tilbageværende
supermagt. En ny verdensorden var under opbygning
hvor USA endelig kunne indtage den
klart førende rolle som der længe havde været
lagt op til. Der var i begyndelsen af 1990’erne
en forventning om at FN og andre internationale
organer til sikring af fred og udvikling ville
få større betydning nu da Øst-Vest-konfrontationen
ikke længere blokerede for fremskridt
på disse områder. Det skete imidlertid kun i
begrænset udstrækning. I stedet blev det – i
hvert fald i første omgang – en verdensorden
præget af USA’s dominans både politisk, økonomisk
og militært.
Det er ikke svært at få øje på USA’s enorme
indflydelse i verden siden Den kolde Krigs afslutning.
USA var den centrale aktør da Irak med
FN’s opbakning i 1991 blev drevet ud af Kuwait.
Det samme var tilfældet da det i 1995
lykkedes at nå til en fredsaftale efter tre års
krig i det tidligere Jugoslavien. I 1999 var det
igen i kraft af USA’s militære styrke at det lykkedes
NATO gennem luftbombardementer
af Serbien at stoppe den etniske udrensning i
Kosovo.
10 Kapitel 1 Hvilken verdensorden? INDHOLD

Figur 1.2 USA som centrum for verdensordenen
supermagt
stormagter
andre stater
hovedforbindelse
i systemet
interessesfærer
andre forbindelser
EU
USA blev selv angrebet 11. september 2001
da et voldsomt terrorangreb begået af arabiske
flykaprere fik New Yorks to tvillingetårne til at
styrte i grus og førte til at næsten 3.000 mennesker
blev dræbt. Angrebet var i sig selv et tegn
på USA’s dominerende rolle i verden og modviljen
herimod der eksisterede adskillige steder,
især i Mellemøsten. Men hele verden kom til at
mærke konsekvenserne i form af den ’krig mod
terror’ der prægede præsident George W. Bush’
embedsperiode 2001-2009. Som et led i denne
krig påbegyndtes en militær intervention i Afghanistan
i oktober 2001. 9 år senere er denne
intervention, hvor de fleste NATO-lande er
inddraget, endnu ikke afsluttet. For Danmark
har den hidtil ført til over 30 dræbte soldater,
det største antal siden Anden Verdenskrig. Men
også Irak-krigen der indledtes i 2003 – igen
med dansk deltagelse – kan ses som en udløber
af krigen mod terror. Under alle omstændigheder
var den udtryk for en ny – og hidtil uhørt –
amerikansk magtdemonstration, bl.a. fordi den
ikke var sanktioneret af FN. USA valgte at gå
enegang og havde alligevel held til at trække
adskillige allierede med sig.
Det er ikke kun på det militære område at
USA’s rolle har været dominerende. På trods af
Brasilien
11 Kapitel 1 Hvilken verdensorden? INDHOLD
USA
Rusland
Japan Indien
Kina
en kraftig økonomisk vækst i flere asiatiske
lande, især i de to giganter Kina og Indien, har
USA bevaret en andel på over 20% af verdens
samlede BNP. Hertil kommer at amerikanske
firmaer kontrollerer en væsentlig del af produktionen
i andre lande idet de fleste større
multinationale selskaber er amerikansk ejede.
I opgørelser over konkurrenceevne ligger USA
normalt helt i top. Det hænger bl.a. sammen
med de gunstige betingelser som et stort hjemmemarked
giver, men også med det forhold at
der i USA er tradition for høje forskningsudgifter
og dermed en stadig udvikling af nye
avancerede teknologiske produkter. Inden for
IT-området har USA – med firmaer som Microsoft
og Google i spidsen – således konstant
været førende.
USA’s kolossale indflydelse i verden viser
sig politisk ved at en lang række stater over
hele kloden er knyttet til USA gennem alliancer
eller andre former for traktatfæstede aftaler.
Og endnu flere stater er simpelthen afhængige
af hvilke initiativer – eller manglende initiativer
– USA tager på forskellige områder, f.
eks. i klima- og handelsspørgsmål. Derfor følges
den politiske udvikling i USA nøje overalt i
verden; et præsidentskifte i Washington kan i

Figur 1.3 USA’s og verdens militærudgifter
Næste 10
lande
tilsammen
21,1%
Resten af
verden
18,6%
Rusland
4% UK
4,5%
Frankrig
4,5%
Kina
5,8%
Verdens samlede militærudgifter udgør et formidabelt
beløb, og USA’s andel er langt den største.
Trods et dyk i 1990’erne er udgifterne i dag næsten
visse lande have lige så store konsekvenser som
et regeringsskifte i landet selv. I de senere år
har verden oplevet at en finansiel krise i den
amerikanske banksektor har bredt sig til hele
verden og skabt det største globale økonomiske
tilbageslag siden Anden Verdenskrig. Også
her har omverdenen været stærkt afhængige af
hvilke tiltag USA’s regering har grebet til for at
rette op på krisen. Men samtidig har finanskrisen
været med til at svække USA’s hidtidige
dominerende magtstilling i verden (se afsnit
om multipolaritet s. 26).
Unipolariteten som grundvilkår
USA
41,5%
Som karakteristik af de vilkår der har hersket i
verden efter Den kolde Krig hvor USA har optrådt
som enesupermagt, bruges udtrykket
unipolaritet: et system med kun én pol (se
boksen s. 13 om systembegrebet). Under Den
kolde Krig talte man om bipolaritet (USA og
Sovjetunionen som poler), og før Anden Verdenskrig
om multipolaritet (flere stormagter i
indbyrdes konkurrence).
mia. US$ Verden i alt
0
1988 1992 1996 2000 2004 2008
lige så store som da de toppede mod slutningen af
Den kolde Krig. De sluger 15 millioner kroner i minuttet
døgnet rundt. Kilde: SIPRI.
Set i et langt historisk perspektiv er unipolariteten
usædvanlig. I Europa har der i nyere
tid næsten altid været flere nogenlunde jævnbyrdige
stormagter – multipolariteten har været
fremherskende. Op til de to verdenskrige
var der tendenser til bipolaritet med to alliancedannelser
over for hinanden. Men bipolariteten
brød først for alvor igennem da Europa
efter Anden Verdenskrig ikke længere var et
magtpolitisk centrum i verden. Det nærmeste
man er kommet unipolariteten siden det moderne
statssystems opståen i 1600-tallet er det
britiske imperium under dets blomstringstid i
det 19. århundrede. Men Storbritannien havde
dengang hverken militært eller økonomisk
samme overlegenhed i forhold til andre stater
som USA har i dag.
Mange stiller spørgsmålstegn ved om et
unipolært system er lige så holdbart som de to
andre systemer. Man kan her henvise til at unipolariteten
historisk har spillet en så begrænset
rolle. Men man kan også argumentere ud
fra systemernes karakter, især når man sammenligner
den tidligere bipolaritet med nutidens
unipolaritet.
12 Kapitel 1 Hvilken verdensorden? INDHOLD
1400
1200
1000
800
600
400
200