28.07.2013 Views

For tidligt fødte - Dansk Præmatur Forening

For tidligt fødte - Dansk Præmatur Forening

For tidligt fødte - Dansk Præmatur Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Født for <strong>tidligt</strong><br />

Til forældre<br />

ved udskrivelse<br />

fra hospitalet<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>For</strong>ening<br />

præmatur<br />

www.praematur.dk


2<br />

Denne pjece er forfattet og udgivet af:<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>Præmatur</strong> <strong>For</strong>ening<br />

1. oplag 2007<br />

Oplag:<br />

5.000 eksemplarer<br />

Layout:<br />

John Møller<br />

Tryk:<br />

Prinfo, Holbæk<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>For</strong>ening<br />

præmatur<br />

www.praematur.dk


Hvordan er det at komme hjem?<br />

Det kan være en stor omvæltning at komme hjem og blive<br />

en familie igen. Den fulde forståelse af, hvad der er sket,<br />

kommer måske ikke lige med det samme, og som forælder<br />

har man ofte oplevet forløbet forskelligt. Tilvænning<br />

til den nye situation kan tage tid, specielt hvis der også er<br />

større søskende at tage hensyn til. Samtidig kan det være<br />

svært for venner og øvrig familie at forstå, hvad I har været<br />

igennem.<br />

Det kan være en omvæltning at stå alene med ansvaret<br />

for barnet, hvor man på hospitalet har været vant til, at<br />

der altid var personale at spørge til råds. Det er her vigtigt<br />

at huske på, at I som forældre er dem, der kender jeres<br />

barn bedst og har en masse kompetencer i forhold til,<br />

hvordan det skal håndteres. Stol på jeres intuition, men<br />

vid også, at I til enhver tid kan henvende jer til enten lægevagten<br />

eller hospitalet, hvis I føler jer usikre på barnets<br />

tilstand.<br />

Denne pjece er udarbejdet af en gruppe forældre i <strong>Dansk</strong><br />

<strong>Præmatur</strong> <strong>For</strong>ening, og formålet er at prøve at hjælpe nye<br />

præmaturforældre så godt som muligt igennem den første<br />

tid hjemme. Vi har alle stået i situationen, og vi har<br />

samlet en række gode råd. Familier er forskellige, så det vil<br />

derfor også være forskelligt, hvilke råd man synes, man<br />

kan bruge.<br />

3


<strong>For</strong>ældrereaktioner<br />

Tiden på neonatalafdelingen har ofte været præget af en<br />

kaotisk start på forældreskabet, som har ført forældrene<br />

igennem et traumatisk forløb, som en for tidlig fødsel ofte<br />

udløser.<br />

Det kan ind imellem være krævende at være forældre til et<br />

for <strong>tidligt</strong> født barn. Fx kan det være svært at overlade<br />

pasningen af barnet til andre, idet mange af de for <strong>tidligt</strong><br />

<strong>fødte</strong> børn ofte er mest trygge ved forældrene. Det kan<br />

dog være en god ide langsomt at prøve at overlade ansvaret<br />

til nærtstående familie eller venner.<br />

Nogle forældre vil opleve, at der efter hjemkomsten kan<br />

komme perioder/situationer, hvor man oplever efterdønninger<br />

af barnets for tidlige fødsel. Ofte er man under<br />

indlæggelsen så optaget af barnet, dets tilstand/overlevelse/fremtidsudsigter,<br />

at man – når barnet er hjemme og<br />

har det godt – får en følelsesmæssig reaktion på det, man<br />

har været igennem. Dette er helt normalt, og man kan<br />

komme gennem det ved at støtte og vise forståelse for<br />

hinanden, når man måske skiftevis føler sig stærk eller<br />

svag.<br />

4<br />

”Mit barn faldt til ro,<br />

når jeg sad med det<br />

i et mørkt, lille rum,<br />

holdt det tæt ind til mig<br />

og vuggede det blidt.”


Reaktioner hos børnene<br />

<strong>For</strong> <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn kan reagere kraftigt, hvis dagsprogrammet<br />

afviger fra det normale. Børnene har brug for at<br />

vide, hvad der skal foregå – gerne i god tid, ligesom de har<br />

brug for faste rutiner, forudsigelighed og genkendelighed.<br />

Det er typisk, at disse børn har svært ved at bearbejde information<br />

og at skille væsentligt fra uvæsentligt. De kan<br />

nemt stresses og dermed lide overlast. Det er meget almindeligt,<br />

at børnene ikke reagerer i løbet af dagen, men<br />

først når de kommer hjem i trygge rammer. Her kan børnene<br />

blive aggressive eller indesluttede, de kan have svært<br />

ved at falde til ro, eller de kan græde. Reaktionen kan<br />

også komme om natten.<br />

5


Kontakt til andre<br />

Det kan i starten være fristende at isolere sig lidt fra omverdenen,<br />

men husk at bevare kontakten til folk, som kan<br />

hjælpe jer, specielt hvis det handler om praktisk hjælp i<br />

hjemmet og en god snak om det, I har været igennem.<br />

Hvis I har fået en god kontakt til andre forældre på hospitalet,<br />

kan I få stort udbytte af hinanden – også efter udskrivelsen.<br />

Nogle for <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn har et svækket immunforsvar<br />

de første par år, og derfor gælder forsigtighed ved smitterisiko<br />

længe efter udskrivelsen. Det er vigtigt at vurdere,<br />

om eventuelle besøgende - både voksne og børn - kan risikere<br />

at smitte barnet med virus. Hvis det er tilfældet, må<br />

der – hvis det er muligt – aftales besøg en anden dag i<br />

stedet for. Det handler om at beskytte barnet, således at<br />

det undgår unødig sygdom, som kan svække dets udvikling.<br />

Hvis større søskende skal afl everes i vuggestue eller børnehave,<br />

er det en god ide at undgå kontakt mellem barnet<br />

og de andre børn i institutionen. Lad om muligt barnet<br />

blive udenfor, mens du afl everer.<br />

Det siger næsten sig selv,<br />

men vi vil alligevel gøre<br />

opmærksom på, at rygere<br />

naturligvis ikke ryger<br />

i nærheden af barnet,<br />

da det ikke tåler passiv rygning.<br />

6


Søskende<br />

Større søskende reagerer forskelligt, når de oplever at få<br />

en for <strong>tidligt</strong> født søster/bror. Nogle bliver utrygge, andre<br />

ændrer adfærd eller går tilbage i udvikling. Det er vigtigt<br />

at snakke med børnene om, hvad der sker. Hjælpe dem<br />

med at sætte ord på deres følelser og lade dem være med<br />

omkring den lille ny til det, de kan klare. Giv de større søskende<br />

små opgaver, så de føler sig vigtige i familien. Lad<br />

søskende være med til at give den lille omsorg, tryghed og<br />

varme. Større søskende har brug for at føle sig set, hørt og<br />

elsket. Fx er det også vigtigt, at gaver fordeles ligeligt<br />

mellem den lille ny og ældre søskende.<br />

Større søskende kan have brug for ekstra omsorg. De kan<br />

have behov for at dele deres oplevelser med nogen uden<br />

for den nærmeste familie, så hvis venner eller pårørende<br />

har overskud til at være en støtte, er det vigtigt at tage<br />

imod denne.<br />

7


Spisning<br />

Efter at være kommet hjem fra sygehuset skal det for <strong>tidligt</strong><br />

<strong>fødte</strong> barn fortsat have mad i små mængder og derfor<br />

mange gange. Er det lykkedes at etablere en amning, vil<br />

modermælken være tilpasset barnets behov. Modermælken<br />

er skånsom for barnets mave, og der er fortsat antistoffer<br />

i, som styrker immunforsvaret. Får barnet modermælkserstatning,<br />

kan det være nødvendigt at bruge et<br />

produkt beregnet til for <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong>.<br />

Nogle præmature børn kan have spiseproblemer, som kan<br />

variere meget i art og omfang.<br />

Grunden til problemerne er dels det umodne mave-tarmsystem,<br />

dels at barnet fra start har fået regelmæssig sondeernæring<br />

og ikke altid har nået at føle sult, og dels ikke<br />

har kræfter nok endnu.<br />

Har I brug for specifi kke råd om spisning, kan vi henvise<br />

til Jonna Jepsens to bøger om for <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn. Se<br />

litteraturlisten.<br />

8


Hård mave<br />

Nogle præmature børn lider af hård mave. Det kan skyldes<br />

umodenhed i fordøjelsessystemet, jerntilsætning i kosten<br />

eller modermælkserstatning.<br />

Hvis barnet ammes fuldt ud, er alt fra afføring i hver ble til<br />

afføring én gang om ugen normalt. Hvis barnet får erstatning,<br />

er det bedst, det har afføring én gang i døgnet.<br />

<strong>For</strong> at afhjælpe evt. hård mave kan man forsøge at nedsætte<br />

jerntilskudet til én til to dråber over fl ere måltider i<br />

samråd med læge eller sundhedsplejerske.<br />

Hvis barnet får modermælkserstatning, kan man forsøge<br />

at skifte til andet mærke i samråd med sundhedsplejersken.<br />

Der kan også hentes hjælp i de føromtalte bøger af Jonna<br />

Jepsen.<br />

”Nogle gange hjalp det<br />

på mit barns maveproblemer,<br />

hvis jeg tog lidt olie<br />

på fi ngrene og masserede<br />

i cirkler (med uret)<br />

på dets mave.”<br />

9


Søvn<br />

<strong>For</strong> <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn kan have et ustabilt søvnmønster.<br />

Nogle sover fx mindre end gennemsnittet, andre sover<br />

ikke så tungt, mens andre igen kan vågne ved den mindste<br />

lyd.<br />

Er der tale om søvnproblemer, kan man prøve at afhjælpe<br />

dem på fl ere måder. Fx tæt kropskontakt, evt. ved brug af<br />

bæresele eller slynge. Man kan også prøve ”at bygge<br />

rede” ved at lægge sammenrullede håndklæder hele vejen<br />

rundt i barnets seng. Samtidig kan det ofte skabe tryghed<br />

for barnet, hvis man har et fast putteritual, når barnet<br />

skal sove, fx med rolig musik, stille sang eller blid berøring.<br />

Det vigtigste i forhold til indsovning og putteritualer er, at<br />

man som forældre er bevidste om, at barnet reelt har et<br />

særligt behov for tryghed og nærvær. Denne bevidsthed<br />

10


gør, at man møder barnet i dets behov i stedet for at forsøge<br />

at normalisere og derved stille krav til barnet, som<br />

det ikke kan leve op til. Når barnet mærker forældrenes<br />

forståelse, omsorg og udstråling af sikkerhed i forhold til<br />

det valgte putteritual, slapper det af og føler sig trygt.<br />

”Vores barn faldt<br />

bedst i søvn,<br />

når vi svøbte/rullede<br />

det fast i dynen.”<br />

11


Udvikling og stimulering<br />

Som forældre er man meget opmærksom på og måske<br />

bekymret for sit barns udvikling. <strong>For</strong> <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn,<br />

som har haft en vanskelig start, kan være lidt forsinkede i<br />

udvikling i forhold til deres alder. Det vigtigste er, at barnet<br />

udvikler sig løbende, og at I fokuserer på det, barnet<br />

aktuelt kan, i stedet for på det, barnet endnu ikke kan.<br />

Det er vigtigt kun at stimulere barnet, når det er vågent og<br />

parat til dette. Lær derfor med hjælp fra neosygeplejerske<br />

og sundhedsplejerske at tolke barnets signaler, og vær opmærksom<br />

på, at for <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn sjældent kan klare<br />

fl ere stimuli på én gang.<br />

Der skal være balance mellem hvile og stimulering, så barnets<br />

hjerne og sanser udfordres til at udvikle de grundlæggende<br />

funktioner. Når stimuli er passende i forhold til<br />

barnets individuelle behov, udviser det positiv reaktion,<br />

såsom regelmæssig vejrtrækning og rolige bevægelser.<br />

Det ser afslappet ud i hvilestilling, og det kan fx tage hånden<br />

i munden eller fl ette fi ngre.<br />

12


De fl este præmature har god gavn af tidlig sansemotorisk<br />

støttende indsats. Hvis der ikke fra neonatalafdelingens<br />

side tilbydes ergo- eller fysioterapi, kan man som forældre<br />

prøve at få hjælp via sundhedsplejersken, egen læge, PPR<br />

(Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) eller gennem en<br />

læge i børneambulatoriet på det sygehus, barnet har ligget.<br />

Der fi ndes også privatpraktiserende ergo- og fysioterapeuter,<br />

se under behandling på www.praematur.dk.<br />

”Jeg bar mit barn i slynge<br />

for at efterligne<br />

de bevægelser,<br />

det manglede fra den<br />

sidste tid i livmoderen.”<br />

13


Sansesarthed<br />

<strong>For</strong> <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn har det ofte bedst med kun at modtage<br />

få stimuli ad gangen. De magter ikke altid at bearbejde<br />

fl ere samtidige indtryk til en meningsfuld helhed og<br />

kan derfor reagere med fx uro, utryghed, gråd og angst.<br />

Nogle børn reagerer straks på en overstimulering, mens<br />

andre kan reagere forsinket, ofte om natten eller de følgende<br />

dage.<br />

Det er vigtigt at observere, hvornår og på hvad barnet evt.<br />

reagerer, og om muligt indrette sig derefter. Måske har<br />

barnet det bedst med få mennesker omkring sig, og det vil<br />

derfor ikke være hensigtsmæssigt at tage det med på indkøbsturen<br />

eller til den runde fødselsdag i familien. Måske<br />

har barnet det bedst med ro og få aktiviteter omkring sig,<br />

og det kan derfor være nødvendigt med fast rytme, faste<br />

rammer og forudsigelighed i hverdagen.<br />

Barnet er naturligvis ikke vedvarende lille og skrøbeligt.<br />

Det kan som regel klare fl ere stimuli, efterhånden som det<br />

bliver ældre, men det er vigtigt, at stimuleringen foregår<br />

i forhold til det, barnet formår<br />

på det givne tidspunkt.<br />

Fysio-, ergo- eller motorikterapi<br />

kan påvirke sanseapparatet,<br />

så det er<br />

mindre sensitivt. På<br />

www.sansemotorik.dk<br />

fi ndes gode beskrivelser<br />

af motorisk udvikling<br />

og bearbejdning<br />

af sanseindtryk.<br />

14


Gode råd<br />

Der er fl ere steder, hvor du kan hente gode råd, hvis du er i<br />

tvivl om noget i forhold til dit barn. På <strong>Dansk</strong> <strong>Præmatur</strong> <strong>For</strong>enings<br />

hjemmeside, www.praematur.dk, kan du fx fi nde en<br />

oversigt over emnerådgivere, som er parat til at yde telefonisk<br />

hjælp. Emnerådgiverne har personlig erfaring inden for<br />

de emner, de rådgiver omkring, og du er altid velkommen til<br />

at ringe eller maile. Via hjemmesiden kan du som medlem<br />

også rette henvendelse til en række fagpersoner, som til dagligt<br />

arbejder med for <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn, og du kan fi nde informationer<br />

og beretninger om muligheder for forebyggelse og<br />

behandling.<br />

<strong>For</strong>eningen har desuden udarbejdet en række pjecer, som<br />

kan bestilles gratis via hjemmesiden.<br />

Kontakt<br />

Ønsker du yderligere oplysninger, eller<br />

har du spørgsmål til foreningen,<br />

så er du velkommen til at kontakte os.<br />

Ring på tlf. 7025 2027<br />

mandag, onsdag og fredag kl. 20-22,<br />

tirsdag og torsdag kl. 13-15,<br />

eller send en mail til info@praematur.dk.<br />

Vær med: Bliv aktiv i foreningen<br />

Hvis du har lyst til at være aktiv<br />

i <strong>Dansk</strong> <strong>Præmatur</strong> <strong>For</strong>ening,<br />

hører vi meget gerne fra dig.<br />

Kontakt venligst foreningens formand<br />

på formand@praematur.dk,<br />

og hør nærmere om arbejdet.<br />

Vi kan altid bruge fl ere frivillige<br />

og hilser din deltagelse velkommen.<br />

15


Litteraturliste<br />

Klodsmajorer og englebørn<br />

Tóra Tóroddsdóttir, Borgen, 2001<br />

Ikke helt som de andre<br />

- om børn, der falder mellem to stole<br />

Mia Bagger, Special-pædagogisk forlag, 1995<br />

Född för tidigt.<br />

Hur går det sedan?<br />

Karin Stjernqvist, Natur och Kultur, 1999<br />

Meget for <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn<br />

Gorm Greisen, Månedsskrift for praktisk<br />

lægegerning, 1994, vol. 72 (7), side 851-860<br />

På livets yderste kant<br />

Lise Mortensen, Vores Børn, juni 2001, side 42-57<br />

<strong>For</strong> <strong>tidligt</strong> <strong>fødte</strong> børn<br />

– usynlige senfølger<br />

Jonna Jepsen, Hans Reitzels <strong>For</strong>lag, 2004<br />

Der henvises endvidere til<br />

www.neonatal.rh.dk<br />

<strong>Dansk</strong> <strong>For</strong>ening<br />

præmatur<br />

www.praematur.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!