28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

TYDNING AF NOGLE HELLERISTNINGSFIGURER 91<br />

Omegn findes der Tegn og Figurer, som muligvis ogsaa refererer sig<br />

til den foran beskrevne Danse-Ceremoni. Saaledes findes der paa<br />

den store Ristning i Hvitlycke 1 en Mand med uhyre lange „Arme"<br />

(Fig. 9). Det er muligt, at det er paa dette Sted, der ligger ca. 2 Kilometer<br />

fra Runehallen, man har hentet Træstammen til Masten, og<br />

at Manden med den lange Arm skal symbolisere dette. Den nærmere<br />

Behandling af dette og tilgrænsende Spørgsmaal maa dog udskydes<br />

til en senere Oversigt over andre Tydninger.<br />

B. Oldtidsbyer i Bohuslån. Det ualmindelig store Antal Helleristninger,<br />

der er kendt fra Tanum Sogn i Bohuslån, viser, at Egnen<br />

en Gang har været tæt bebygget. Denne Bebyggelse maa, for saa vidt<br />

den har haft bymæssig Karakter, have samlet sig om de faa Sletter,<br />

der findes ind imellem de talrige Bjergknuder. Helleristningerne giver<br />

Oplysning om i hvert Fald tre saadanne Byer, alle i Tanum Sogn.<br />

1. Ved Gaarden Sotorp, Syd for Kyrkoryk, findes Ristningen<br />

Fig. 10 2 . Holmberg 3 har fremsat følgende Hypoteser:<br />

1: o Skeppets tacklage, med tilsatte segel. Det vill dock forefalla<br />

otroligt, att bilden af ett råsegel, och den enkla anordningen for detta,<br />

kunnat få ett sådant utseende. Ej heller år någon mast synlig vid<br />

dåcket.<br />

2: Ett torn eller en klippa, som af skeppet forbiseglas, åfven foga<br />

sannolikt.<br />

3: En eldsvåda, for hvilken fartyget råkat ut, och hvaraf man<br />

på detta sått velat uttrycka lågorna eller roken.<br />

4: En skårgård, i hvilken skeppet haft något minnesvårdt åfventyr,<br />

och hvars trånga passager betecknas genom de hvarandra korsande<br />

rånderna.<br />

5: Ett forsok till en planteckning af en storre stad, som skeppet<br />

under sina resor besokt.<br />

Af dessa gisningar, af hvilke det dock er hogst problematiskt, om<br />

någon år tråffande, anser jag for min enskiljda del den om branden<br />

vara den sannolikaste, i anseende till figurens omedelbara samband<br />

med sjelfva skeppet".<br />

Almgren og flere andre tyder Figuren som et magisk Net. Herimod<br />

kan indvendes, at der ikke kan paavises nogen Grund til, at<br />

Helleristeren skulde gengive et Net paa en saa uregelmæssig og til-<br />

1 Baltzer, 18—21:1. 2 Ibid., 47—48:8. 3 Skandinaviens hållristningar,<br />

S. 107 (1848).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!