You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
TYDNING AF NOGLE HELLERISTNINGSFIGURER 91<br />
Omegn findes der Tegn og Figurer, som muligvis ogsaa refererer sig<br />
til den foran beskrevne Danse-Ceremoni. Saaledes findes der paa<br />
den store Ristning i Hvitlycke 1 en Mand med uhyre lange „Arme"<br />
(Fig. 9). Det er muligt, at det er paa dette Sted, der ligger ca. 2 Kilometer<br />
fra Runehallen, man har hentet Træstammen til Masten, og<br />
at Manden med den lange Arm skal symbolisere dette. Den nærmere<br />
Behandling af dette og tilgrænsende Spørgsmaal maa dog udskydes<br />
til en senere Oversigt over andre Tydninger.<br />
B. Oldtidsbyer i Bohuslån. Det ualmindelig store Antal Helleristninger,<br />
der er kendt fra Tanum Sogn i Bohuslån, viser, at Egnen<br />
en Gang har været tæt bebygget. Denne Bebyggelse maa, for saa vidt<br />
den har haft bymæssig Karakter, have samlet sig om de faa Sletter,<br />
der findes ind imellem de talrige Bjergknuder. Helleristningerne giver<br />
Oplysning om i hvert Fald tre saadanne Byer, alle i Tanum Sogn.<br />
1. Ved Gaarden Sotorp, Syd for Kyrkoryk, findes Ristningen<br />
Fig. 10 2 . Holmberg 3 har fremsat følgende Hypoteser:<br />
1: o Skeppets tacklage, med tilsatte segel. Det vill dock forefalla<br />
otroligt, att bilden af ett råsegel, och den enkla anordningen for detta,<br />
kunnat få ett sådant utseende. Ej heller år någon mast synlig vid<br />
dåcket.<br />
2: Ett torn eller en klippa, som af skeppet forbiseglas, åfven foga<br />
sannolikt.<br />
3: En eldsvåda, for hvilken fartyget råkat ut, och hvaraf man<br />
på detta sått velat uttrycka lågorna eller roken.<br />
4: En skårgård, i hvilken skeppet haft något minnesvårdt åfventyr,<br />
och hvars trånga passager betecknas genom de hvarandra korsande<br />
rånderna.<br />
5: Ett forsok till en planteckning af en storre stad, som skeppet<br />
under sina resor besokt.<br />
Af dessa gisningar, af hvilke det dock er hogst problematiskt, om<br />
någon år tråffande, anser jag for min enskiljda del den om branden<br />
vara den sannolikaste, i anseende till figurens omedelbara samband<br />
med sjelfva skeppet".<br />
Almgren og flere andre tyder Figuren som et magisk Net. Herimod<br />
kan indvendes, at der ikke kan paavises nogen Grund til, at<br />
Helleristeren skulde gengive et Net paa en saa uregelmæssig og til-<br />
1 Baltzer, 18—21:1. 2 Ibid., 47—48:8. 3 Skandinaviens hållristningar,<br />
S. 107 (1848).