Danske Studier 1939

80 KULTUR OG FOLKEMINDER: GONIS
Gonis som Navn på „Høsthjælperen" er antagelig ikke kendt udenfor
Silkeborg—Viborgegnen og vestpå. Man har fra dette Landområde
en lokal Benævnelse på den udstoppede Figur, der skujde fungere
som Hjælper i Høsten. Da Navnet er sjældent forekommende, er det
ikke uden Interesse at vide, at det var velkendt i Nisset allerede 1670,
og at der til æ Gonis da var knyttet en gammel, traditionsbunden
Omgangsskik, ligesom til Fejsgumpen i Branderup Vest for Åbenrå.
Denne Størrelse, der som nævnt er omtalt 1631, er sikkert det ældst
kendte navngivne „sidste Neg" (oprindelig tiltænkt Bytyren) i vort
Land. Fejsgump fra 1631 og Gonis fra 1670 viser, at Høsthjælperskikken
meget vel kan være over 300 År gammel, selv om en så kyndig
Høstforsker som H. Ellekilde hidtil har ment, at Skikken var af yngre
Oprindelse 1 .
1 Fra Dansk Folkemindesamling VI, 83—84.
August F. Schmidt.