Danske Studier 1939

\
KULTUR OG FOLKEMINDER
GONIS
H. F. Feilberg oplyser i sin Ordbog over jydske Almuesmål, at
en Gonnis, iflg. en Meddelelse fra Holstebro, „er en udstoppet figur,
der sendes fra hus til hus, til dem, som ikke er færdige med deres arbejde".
En Gonis 1 , der er en „Høsthjælper" (jfr. Fissemand, Høstkarl,
Den Gamle o. s. v. 2 ), kendes nu så langt tilbage i Tiden som 1670,
idet den omtales nævnte År i en Landsbylov fra Nisset (Lemming S.,
Hids H.), hvori det hedder: „Och schall Widebreffuen och Opschiar
eller Gonis følge Wiidstaffuen. Huo derimod giør, schall skriffues for
Y2 Tønd 011". Som det erfares af Nisset Vide, skulde både Videbrevet 8 ,
Opskørsgildet og Høstmanden: æ Gonis følge samme Runde i Landsbyen
som Videstaven*. Gonisfiguren er nævnt sideordnet med Opskøret,
så det må have været til det lille Høstgilde, de sendrægtige
Grander fik den udpyntede Skikkelse tilsendt, og ikke til det rigtige
Høstgilde, når det sidste Læs var kørt hjem fra Marken de fleste Steder.
Også Betegnelsen Byggonis, som Feilberg har fra Lysgård H. (der
også findes mellem Silkeborg og Viborg ligesom Hids H.), om det sidste
Bygneg, der bandtes i Høsten, er knyttet til Opskørsgildet. Rodstavelsen
i Gonis er muligvis gan, der findes i gane (a: gabe, strække
Hals) 8 , medens -is kan være den diminutiv-pejorative Endelse, som
kendes fra Perris, Sperris, Sterris o. s. fr. — Gonis skulde da være
Benævnelsen på en stivnakket, langhalset Fyr, der foragtelig kunde
stå og glo på det ikke høstede Kornstykke, hvorved den var blevet
anbragt. En Gonis 6 svarer, som ovenfor antydet, til den syd- og søhderjydske
„Høsthjælper", der benævntes med det — også nedsættende —
Navn Fissemand. Fra Lønborg ved Ringkøbing Fjord har Feilberg
Citatet: de ær æn sær gonis o: „en løjerlig Fyr", en Forklaring, der
støtter den ovenfor fremsatte Tolkning. Der synes således ikke at være
Grund til at opfatte Negnavnet Gonis som Betegnelse på et dæmonisk
Væsen 7 .
1 Det særegne Navn skal efter Udtaleformerne at dømme skrives med et n.
2 ) Om Høsthjælpernavne etc. se Hans Ellekildes Afhandling om det sidste
Neg i „Fra Dansk Folkemindesamling" VI (1938), 5—100 med Henvisninger.
3 Vider og Vedtægter V (1938), 75 ». Nisset Vide er indskrevet i Hids Herreds
Justitsprotokol 1683—85 (Landsarkivet, Viborg). * Jfr. at i Branderup S. (Senderjylland)
skulde det sidste Neg, der her hed Fejsgumpen, følge Bytyren på
dens Runde. Branderup Grandevide er helt fra 1631 (Vider og Vedtægter V,
206 8,io). Smlgn. H. Ellekilde i Fra Dansk Folkemindesamling VI (1938), 80.
6 Se Kaikar, gonsk o: enfoldig. Jfr. Gand 1 hos Alf. Torp: Nynorsk etymologisk
Ordbok (1919). 6 Formen æ Bonnis (H. P. Hansen: Skovlovringer, 1936,
77), fra Silkeborg Vesteregn, er en Fejlhøring. 7 Jfr. H. Ellekilde i Fra Dansk
Folkemindesamling VI, 10.