28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NOGLE URIGTIGE FORDANSKNINGER 77<br />

Standhaftigere var oversættelsen upupa ved vibe. Den findes ligesom<br />

sneglen allerede i den gamle stenbog (Harp. s. 180) og vi kan<br />

følge dens historie i Brøndum-Nielsens anmærkning til Dyred. s. 106—7;<br />

den findes ikke blot i Æ. Bib. og Dyred., men også i Hans Tausens<br />

Moseb., Christiern Pedersens, Jon Tursons og Matth. Porses ordbøger,<br />

bibelen 1550 og Peder Laales ordsprog. I Resens bibeloversættelse<br />

afløses den af urhanen (I), som holder sig til vore dage (hos Lindberg:<br />

agerhonen), men viben kommer så ind på et andet sted; først<br />

Buhls oversættelse (og den nyeste autoriserede) afskaffer helt viberne<br />

og sætter hærfuglen på plads.<br />

Misforståelsen er så meget mærkeligere, som hærfuglen findes her<br />

i landet og vist til ret nylig har ynglet her; man må vel også have tænkt<br />

på den, da man formede ordsproget „Det er en ond fugl, som skider<br />

i sin egen rede" (P. L. 231, allerede hos Saxo, Erik målspages saga,<br />

s. 111, 7). Men viben „med sin hoje top" har naturligvis været langt<br />

mere kendt, den forsommer jo aldrig nogen lejlighed til at gore sig<br />

bemærket. Og Brøndum-Nielsen har utvivlsomt ret i, at det netop er<br />

den hoje top, der er årsagen til misforståelsen; for øvrigt angår i Dyred.<br />

de fire første linier viben, resten er taget fra den latinske kildes (fejlagtige)<br />

beskrivelse af hærfuglen, mærkelig nok med udeladelse af<br />

„cristis in capite exeuntibus galeata", beskrivelsen af toppen.<br />

En medvirkende grund til forvekslingen af de to med „crista"<br />

forsynede fugle har det måske været, at viben ikke har noget ægte<br />

latinsk navn, og at man i mangel af dette har oversat vibe ved upupa<br />

(snarere end omvendt). Det nu brugelige latinske slægtsnavn vanellus<br />

er nemlig et fransk-italiensk, oprindelig vist keltisk navn på fuglen 1 .<br />

Men har man først oversat vibe ved upupa, ligger den modsatte oversættelse<br />

jo lige for.<br />

Endnu mere sejlivet er gengivelsen af lolium, zizania (og delvis<br />

nigella) med klinte, skønt de (ialfald de to første) i kilderne betyder<br />

græsarter som ukrudt i kornet. Fejlen går i det mindste tilbage til<br />

Harpestræng som oversættelse af lolium, og genfindes i en randnote<br />

i AM 187, 8°. Fejlen stammer måske oprindelig fra lignelsen i Matthæusevangeliet<br />

13, 24, hvor man har været klar over, at der er tale<br />

om en slags ukrudt i sæden, men ikke hvilken, og så har indsat et<br />

kendt ukrudtsnavn. Vi kan også mærke os, at skont man godt kendte<br />

hejrens giftige egenskaber, finder vi ikke noget fælles nordisk navn på<br />

denne græsart; det norrøne område og Gotland har det vist fra irsk<br />

lånte skjadak, Danmark og Sverige mest navne, der hentyder til kornets<br />

bedøvende virkning (svimling, svingel o. lign., botanikernavnet<br />

hejre synes kun at være lidet udbredt). Også klintens frø har nok giftige<br />

egenskaber, og vi ser i nogle slaviske sprog loliums navn overført<br />

til den meget giftige bulmeurt.<br />

1 svensk finder vi derimod som oversættelse af zizania navnet<br />

på den giftfri men besværlige ukrudtsplante thistzlæ, således i den<br />

birgittinske postil (Brandt, Klosterlæsning I, 3 s 77). Også Paulus Helie<br />

har kendt denne oversættelse, da han (Skrifter IV 141, i) med henvisning<br />

til Matth. 13 skriver: „wij sckwlle icke oprøcke tiidzlæ mett<br />

1 Afledningen fra vannus, kasteskovl, er næppe rigtig.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!