Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NOGLE URIGTIGE FORDANSKNINGER 77<br />
Standhaftigere var oversættelsen upupa ved vibe. Den findes ligesom<br />
sneglen allerede i den gamle stenbog (Harp. s. 180) og vi kan<br />
følge dens historie i Brøndum-Nielsens anmærkning til Dyred. s. 106—7;<br />
den findes ikke blot i Æ. Bib. og Dyred., men også i Hans Tausens<br />
Moseb., Christiern Pedersens, Jon Tursons og Matth. Porses ordbøger,<br />
bibelen 1550 og Peder Laales ordsprog. I Resens bibeloversættelse<br />
afløses den af urhanen (I), som holder sig til vore dage (hos Lindberg:<br />
agerhonen), men viben kommer så ind på et andet sted; først<br />
Buhls oversættelse (og den nyeste autoriserede) afskaffer helt viberne<br />
og sætter hærfuglen på plads.<br />
Misforståelsen er så meget mærkeligere, som hærfuglen findes her<br />
i landet og vist til ret nylig har ynglet her; man må vel også have tænkt<br />
på den, da man formede ordsproget „Det er en ond fugl, som skider<br />
i sin egen rede" (P. L. 231, allerede hos Saxo, Erik målspages saga,<br />
s. 111, 7). Men viben „med sin hoje top" har naturligvis været langt<br />
mere kendt, den forsommer jo aldrig nogen lejlighed til at gore sig<br />
bemærket. Og Brøndum-Nielsen har utvivlsomt ret i, at det netop er<br />
den hoje top, der er årsagen til misforståelsen; for øvrigt angår i Dyred.<br />
de fire første linier viben, resten er taget fra den latinske kildes (fejlagtige)<br />
beskrivelse af hærfuglen, mærkelig nok med udeladelse af<br />
„cristis in capite exeuntibus galeata", beskrivelsen af toppen.<br />
En medvirkende grund til forvekslingen af de to med „crista"<br />
forsynede fugle har det måske været, at viben ikke har noget ægte<br />
latinsk navn, og at man i mangel af dette har oversat vibe ved upupa<br />
(snarere end omvendt). Det nu brugelige latinske slægtsnavn vanellus<br />
er nemlig et fransk-italiensk, oprindelig vist keltisk navn på fuglen 1 .<br />
Men har man først oversat vibe ved upupa, ligger den modsatte oversættelse<br />
jo lige for.<br />
Endnu mere sejlivet er gengivelsen af lolium, zizania (og delvis<br />
nigella) med klinte, skønt de (ialfald de to første) i kilderne betyder<br />
græsarter som ukrudt i kornet. Fejlen går i det mindste tilbage til<br />
Harpestræng som oversættelse af lolium, og genfindes i en randnote<br />
i AM 187, 8°. Fejlen stammer måske oprindelig fra lignelsen i Matthæusevangeliet<br />
13, 24, hvor man har været klar over, at der er tale<br />
om en slags ukrudt i sæden, men ikke hvilken, og så har indsat et<br />
kendt ukrudtsnavn. Vi kan også mærke os, at skont man godt kendte<br />
hejrens giftige egenskaber, finder vi ikke noget fælles nordisk navn på<br />
denne græsart; det norrøne område og Gotland har det vist fra irsk<br />
lånte skjadak, Danmark og Sverige mest navne, der hentyder til kornets<br />
bedøvende virkning (svimling, svingel o. lign., botanikernavnet<br />
hejre synes kun at være lidet udbredt). Også klintens frø har nok giftige<br />
egenskaber, og vi ser i nogle slaviske sprog loliums navn overført<br />
til den meget giftige bulmeurt.<br />
1 svensk finder vi derimod som oversættelse af zizania navnet<br />
på den giftfri men besværlige ukrudtsplante thistzlæ, således i den<br />
birgittinske postil (Brandt, Klosterlæsning I, 3 s 77). Også Paulus Helie<br />
har kendt denne oversættelse, da han (Skrifter IV 141, i) med henvisning<br />
til Matth. 13 skriver: „wij sckwlle icke oprøcke tiidzlæ mett<br />
1 Afledningen fra vannus, kasteskovl, er næppe rigtig.
Change language