You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FRA SPROG OG LITTERATUR<br />
NOGLE URIGTIGE FORDANSKNINGER<br />
Det kan ikke forbavse os, at man i middelalderen kunde komme til<br />
at oversætte et latinsk ord forkert, da man så omtrent ingen lexikalske<br />
hjælpemidler havde, og hvad man havde, var kun latin uden<br />
oversættelse. Man måtte faktisk i mange tilfælde gætte sig frem, og<br />
gælningen kunde nok komme lidt på afveje, især hvis der var lidt,<br />
der tydede i en bestemt retning. Det kan ikke nægtes, at en hel del af<br />
de danske plantenavne, vi finder i Harpestræng-håndskrifterne, må<br />
bero på sådanne løse — og derfor urigtige — gætninger, som når acidula<br />
(acidus •—sur) opfattes som syre(-skræppe) istf. stenurt (sedum),<br />
barrocus (som er bier såre kær) som mjødurt (spiræa) istf.<br />
hjærtensfryd (melissa), cyperus (i b) som cypres, fumus terræ<br />
som bukkar (b), ligustrum („alba Iigustra") som ageruld (6), og<br />
rubea som humle (fordi det står lige efter pors?). I de gamle dyredigte<br />
oversættes psittacus (papegoje) ved stær (i latinen fortælles,<br />
at den er gron med gyldne stænk og kan lære at tale!), noxpertilio<br />
(o: vespertilio, flagermus) ved natbakke (hvormed den ældste bibeloversættelse<br />
gengiver noctua, en ugleart — det er naturligvis det<br />
natlige, som er forbindelsesleddet), mustela (væsel) ved mwsewok<br />
(ligesom i ældste bibelovers., det er mus-, som volder det), damma<br />
ved raa (dådyret fandtes ikke i landet), linx (los) ved hugorm (måske<br />
fra tysk). Men alle disse gale oversættelser, som for det meste er let<br />
forklarlige, er væsentlig kun enkeltmands misforståelser (mærk dog<br />
musvågen), som ikke sætter sig fast. Der er imidlertid nogle andre,<br />
som bliver mere eller mindre varige og derfor har større interesse.<br />
I Harpestrængs (Knud Juls) stenbog kap. 56 finder vi testudo<br />
(skildpadde) oversat ved snegl. Dette kan have flere årsager. Noget<br />
rigtig latinsk navn på skalbærende snegl findes nok ikke, men testudo<br />
fører gennem testa (skål, skal) tanken hen på et skalbærende dyr,<br />
og dertil kan komme, at hvad man kendte her i landet om skildpadden,<br />
nok ikke var stort andet end at den var et langsomt dyr, som i en<br />
kendt fanggåde var modstillet den rapfodede Achilleus. Et langsomt<br />
skaldyr, hvad kunde det være andet end en snegl? Det viser sig da<br />
også, at den samme oversættelse findes i Lucidarius (Brandt s. 48,<br />
Klosterbog s. 78) og i Mandevilles rejse (s. 101), eller at det med andre<br />
ord er den stadige oversættelse i middelalderen.
Change language