Danske Studier 1939

64 ANDERS BJERRUM
Er han dansk? Jeg kan godt tale Dansk" og da jeg ytrede min forundring
derover svarede han „Am jeg har været i Sælland mange år." Jeg måtte
nu gå tilbage til Arnfjolde igjen. Her spurgte jeg en mand i den kraftige
mandsalder om vej, han stirrede stift hen for sig men svarede endelig på
tysk. Længere inde spurgte jeg en dreng om vej; en gammel mand råbte
da inderst fra gården: Tour let, æ vel si ham b3§van, og gav mig derpå
besked med megen ordrigdom, altsammen på dansk, tilsidst sagde han:
Mæ fålåw! vor ædæw frå (eller måske fra). Jeg sagde jeg var fra Flensborg,
hvortil svaredes: No han æ kom'sn mæ æ tsog (o: zuch, jærnbanetoget).
Udenfor byen mødte jeg nogle born. „Hvor gammel er du?"
„tr". „Er det din søster?" „ja". „Hvor gammel er hun?" „syw". „Hvor
er du fra?" „Å-renfjål-de". „Hvor går stien?" „Dæ-rne-de" (NB d, ej d
eller r). De talte altså efter skriftsproget og med den størst mulige ordknaphed.
De talte et kunstigt Dansk og havde næppe lært det naturlige.
Fjolde præst mente ellers at alle folk i Arnfj., som vare over 30 år, kde
tale Dansk. I så tilfælde er det altså blot egensindighed af forældrene
at de ej ville lære dem det. Den 20 Juni forlod jeg Fjolde sogn og var nu
hos Høgsbro fra 22—25; fra den 25 Juni til 24 Juli opholdt jeg mig i
Agerskov sogn, især hos Bunde Refslund i Bovlund, men også lidt i
Gestrup og Galsted. Jeg gennemgik den sidste halvpart af Molbechs
dialectlexicon og har altså helt gennemgået det i dette sogn, dog med
lidt ujævnhed, forsåvidt som jeg har gennemgået nogle bogstaver i en af
sognets byer, andre i en anden. Det var den travleste høsttid og tiden
var for såvidt uheldig, 1 times tid eller 2 fik jeg dog gærne arbejdet om
dagen, ja under mit 4 dages ophold i Gestrup arbejdede Jes Møller med
mig fra jeg kom til jeg gik uden anden afbrydelse end når vi spiste eller
han sov middagssøvn og så naturligvis når vi fik vor nattesovn. Det er
noget der kan forslå; mærkeligt var det han ej blev træt, så meget mere
som han næppe tidligere har haft grammatiske begreber. — Ganske
færdig er jeg dog ej bleven i Bovlund; min plan er engang ved lejlighed
dér at gennemløbe et dansk lexicons usammensatte ord; man kan ej
være sikker på intet at have glemt når man ej har gennemgået alt.
Fra 26 Juli—29 Aug opholdt jeg mig i Braderup. I de første uger
var der en hel det afbrydelse; i de sidste dage sad manden hos mig 1 times
tid eller to om formiddagen og en 6 timer om eftermiddagen. Den 16 Aug.
gik jeg til Læk til Riis-Lowson. Regnen drev mig på vejen ind i Klægsbøl
i én af kroerne. Her hørte jeg følgende samtale mellem krokonen og en
kone, der var dreven ind af regnen:
„De ær æn tysk pvq do hær fåt"
Ja
„Æn kan sna'r ir$t fårstå' hit}. Æ Dansk ær me-r snæl' som æ Tysk,
de ær æn me-r- vån te"
Derpå spurgtes der hvor hun var fra — Nibøl — og nu fortalte hun
at hun skulde blive ved at tale tysk, så skulde Maxdale-ne (første stavelse
betonet) lære det af hende.
„Vor ganv»l ær Maxdale-nø."
„I de ni-n,."
„Uha, i de ni-vw,\"
Heraf læres altså — og jeg støtter mig til uvillige koners ord — at
for ojeblikket er i Klægsbøl æ Dansk me-r snæl' som æ Tysk, og at man