Danske Studier 1939

K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND 1856—1859 61
og af en ung mand, Mechlenburg 1 , oplysninger, af den 1ste om frisisk i
Hviddingherred (o: Hvidd. eller Viddingherred sønden for Hvidåen), af
den 2den om Amrumfrisisk. Den 8de kørte jeg til Fjolde. Riis-Lowson
kørte med mig, da vi mente, på den måde lettere at skulle komme frem,
eftersom han kunde sige, at han var præst i Læk, mens jeg kunde have
stor vanskelighed ved at gore folk begribeligt, hvad jeg var for en karl.
Men på vejen hørte vi, at der var marked i Fjolde, og i Fjolde var der da
sådan en tummel formedelst markedet, at der ej var at tænke på at
skaffe logis den dag, ja vi kunde næppe komme ind i nogen kro. Vi lode
da vognen stå i en kro og gik lige til præsten 2 . Hos ham blev jeg da for
det første, skont han ej kunde logere mig om natten, eller ret vel følge
med mig ud, fordi hans kone lå i barselsæng. Han anbefalede mig imidlertid
til en skolelærer Jessen 8 i Bjerrup (skrives på sin tysk „Behrendorf ")•
Det varede imidlertid nogle dage inden jeg fik fast fodfæste, som jeg
nær ikke havde fået, da folk dels vare mistænkelige imod mig, fordi de
nødig se, at der røres ved deres sprog, dels ikke havde huslejlighed.
Omsider fik jeg i Bondelum et helt aftægtshus til min rådighed; kosten
fik jeg så hos en fætter til skolelærer Jessen; og manden, hvis aftægtshus
jeg beboede, kom, endogså uden at være opfordret af mig, der nærmest
var bleven henvist til den Jessenske familie, sædvanlig til mig om aftenen
for at tale med mig og give mig oplysninger. — Ellers kan jeg ej sige
andet, end at alle folk i sognet vare meget venlige imod mig, selv i den
tid, de vare bange for mig; thi at dette var tilfældet, fik jeg mest at vide
på anden hånd igennem præsten og skolelærer Jessen.
Jeg spurgte både om dansk og om plattysk. Deres plattysk er kommet
fra Husum, sige de selv, og gamle folk erindre den tid, da man slet ikke
brugte plattysk. . . . En nat (8 Sept.) har jeg ligget i Akebro (kro), der er
ganske tæt ved Fjolde. Et par dage har jeg søgt at slå mig fast i Nykro
(den næste kro på vejen fra Husum til Flensborg), hvor jeg lå d. 10de
Sept. . . .
26j4 1859 til Adjunkt A.K.Greibe.
Fra Fjolde har jeg fået brev; man gor ingen indvendinger
mod mit komme, ja ønsker endog jeg skal komme i Maj. Det har glædet
mig meget, da det viser at Itzehos „viel Geschrei" 1 ikke har virket på
eller været fremkaldt af stemningen idetmindste på dette punct, men
kuns giver „wenig Wolle".
1 Jfr. 27/9 1858, S. 56 f. a Pastor C. Mule, der har skrevet en lille Artikel
„Minder fra den yderste danske Sproggrænse i Sønderjylland" i Sønderjy. Aarbøger
1891 S. 256—263. 3 Skolelærer Jessen er kort omtalt i L. S. Hansen: „Mine Oplevelser
i Olderup i den nærmeste Tid efter Dannevirkes Rømning den 5. Februar
1864", Sønderjy. Aarbøger 1903 S. 178; Pastor Hansens Påstand, at Jessen „i Hjertet
var tysksindet", kan være fremkaldt af Jessens Opposition mod den uforstandige
Sprogpolitik, til hvis Tilhængere både Hansen og Mule hørte; en lignende
Påstand antydes af L. Petersen i Artiklen „Ungdomsminder fra vort Modersmaals
sydligste Grænse" i Sønderjy. Aarbøger S. 263 f.; men Lyngby har åbenbart ikke
opdaget tyske Sympatier hos ham. * „Itzehoer Wochenblatt" var Slesvigholstenernes
mest læste Blad.