Danske Studier 1939

More documents

Recommendations

Info

58 ANDERS BJERRUM 2) Bøkking herred en stol — stol', fl. stowle 3) Bredstedegnen en stol — stowl, — stowle 2) Øfrisisk 1) Sild, som jeg kun kender fra Hansen, d haves i efterlyden, hvor de andre sprogarter have s. 2) Før og Amrura a) Før. p i forlyden = t som andensteds b) Amrum. p i forlyden mærkes, men ligger s nærmere end den islandske lyd (næsten tysk z, eller måske dansk s, tysk C, i modsætning til hollandsk z, tysk s): pif (1.) tyv. Hovedkendemærkerne, hvorved fastlandets og øernes mål skille sig ad, ere følgende meget skarpe og karakteristiske. 1) I declination. Fastland. Flertal af navneord dannes ved hankon og hunkon stærkt og svagt på e høn hønne canis canes hønne = oldfr. hunda Øerne. Flertal af navneord dannes [Note: dog ej ved intetkon] på er (ar) Amrum hyn' hyn'er canis canes hyn'er = Brokmerbrevets hundar tang tångar lingua linguae oldfr. tunge fl. tunga men nogle ord får en der ej synes mig den tyske flertalsendelse en men en afledningsendelse som tysk er i den hauser-n eller frisisk eng i høs, høssenge på fastlandet (Sml. i Bredstedegnen rar fl. rane annus anni = Vajgård jær, fl. jænrie) 2) I conjugation. Infinitiv ender på fastlandet altid på e (gerundiet har n) = oldfr. a i. ex. benne — oldfr. binda (ligare) måge — oldfr. makia (facere) men på øerne bliver det bortkastet; kun hvor oldfr. har ia står der e. bin' (binde) = binda • men mage (gore) = makia. Hos Hansen ses at de sidste ord i gerundiet få in, de andre en. to nemmen, inf. nem (nehmen) men to maakin, inf. maake Dette maakin er = oldfr. t6 makiande. De fris. ord på ia i infinitiv er de, der på dansk og isl. have 3 stavelser i fortiden (imperf). 3) Fremsætt. nutids flertal har på fastlandet altid e, men på øerne er den dels uden, dels med e. Den er lig infin. i almindelighed. Forholdet med endelser er omtrent altså: Fastlandsfrisisk (med e) : Øfrisisk = Ødansk (Sællandsk) : Fastlandsdansk (Jysk). 4) Fortidens flertal (PI. imperf) har på fastlandet en ja bønnen (ligarunt), oldfr. bundon, bunden men på øerne er den uden endelse Amrum jå bån (1.) Som de ser er forskellen kendelig. I fastlandsmalet er det meste mig comparativ klart f. ex. at selvlyden i fortiden fra ental er trængt ind i
K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND 1856—1859 59 flertal, men jeg er mere i forlegenhed med den comparative forklaring af ømålene. Fastlandsmålet er i endelser fuldstændigst; men måske mere blandet end øerne. Fris. ek, æj (ikke) synes, mærkeligt nok, lånt fra dansk
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER UDGIVNE AF GUNNAR KN
Page 3 and 4:
ANNA MICHELSEN OCH J. P. JACOBSENS
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10: ANNA MICHELSEN OCH J. P. JACOBSENS
Page 17 and 18: ANNA MICHELSEN OGH J. P. JACOBSENS
Page 39 and 40: DEN DANSKE PASQVINO 37 Gennemlæser
Page 41 and 42: DEN DANSKE PASQVINO 39 Men Modvilje
Page 43 and 44: DEN DANSKE PASQVINO 41 hans Ideer".
Page 45 and 46: K. J. LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLA
Page 47 and 48: K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND
Page 59: K.J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAND
Page 65 and 66: K. J.LYNGBYS BREVE OM SØNDERJYLLAN
Page 69 and 70: BETYDNINGSÆNDRINGER 67 Ordet (tils
Page 71 and 72: BETYDNINGSÆN DRINGER 69 det vedgå
Page 73 and 74: BETYDNINGSÆNDRINGER 71 mislisk ned
Page 75 and 76: BETYDNINGSÆNDRINGER 73 tion"] b.
Page 77 and 78: FRA SPROG OG LITTERATUR NOGLE URIGT
Page 79 and 80: NOGLE URIGTIGE FORDANSKNINGER 77 St
Page 81 and 82: \ KULTUR OG FOLKEMINDER GONIS H. F.
Page 83 and 84: TYDNING AF NOGLE HELLERISTNINGSFIGU
Page 85 and 86: TYDNING AF NOGLE IIELI.EHISTNINGSFI
Page 88: Fig.3
Page 95 and 96: MM -•" -•' . '"',. . 'j-i-iui
Page 99 and 100: AF DEN DANSKE BØRNEBOGS HISTORIE A
Page 101 and 102: AF DEN DANSKE BØRNEBOGS HISTORIE 9
Page 111 and 112:
AF DEN DANSKE BØRNEBOGS HISTORIE 1
Page 113 and 114:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER AF ANDE
Page 115 and 116:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 113 mek
Page 117 and 118:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 115 kom
Page 119 and 120:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 117 Hja
Page 121 and 122:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 119 Non
Page 123 and 124:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 121 ele
Page 125 and 126:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 123 fra
Page 127 and 128:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 125 att
Page 129 and 130:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 127 rim
Page 131 and 132:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 129 i K
Page 133 and 134:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 131 sen
Page 135 and 136:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 133 Hel
Page 137 and 138:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 135 ove
Page 139 and 140:
VORE YNGSTE RUNEINDSKRIFTER 137 TIL
Page 141 and 142:
JEPPE AAKJÆR SOM LOKALHISTORISK SK
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
BØR VI GÅ OVER TIL ET NYT INTERPU
Page 157 and 158:
BØR VI GÅ OVER TIL ET NYT INTERPU
Page 159 and 160:
SVENSK DISPUTATS OM PER HALLSTROMS
Page 161 and 162:
SVENSK DISPUTATS OM PER HALLSTROMS
Page 163 and 164:
STUDIER OVER FRANSKE ORD I DANSK 16
Page 165 and 166:
TIL „JENS VEJMAND" OG „VOR BARN
Page 167 and 168:
INDHOLDSFORTEGNELSE TIL DANSKE STUD
Page 169 and 170:
INDHOLDSFORTEGNELSE 192S—1939 167
Page 171 and 172:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1928—1939 169
Page 173 and 174:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1928—1939 171
show all

Danske Studier 1939

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?