28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

58 ANDERS BJERRUM<br />

2) Bøkking herred en stol — stol', fl. stowle<br />

3) Bredstedegnen en stol — stowl, — stowle<br />

2) Øfrisisk<br />

1) Sild, som jeg kun kender fra Hansen, d haves i efterlyden, hvor<br />

de andre sprogarter have s.<br />

2) Før og Amrura<br />

a) Før. p i forlyden = t som andensteds<br />

b) Amrum. p i forlyden mærkes, men ligger s nærmere end den<br />

islandske lyd (næsten tysk z, eller måske dansk s, tysk C, i<br />

modsætning til hollandsk z, tysk s): pif (1.) tyv.<br />

Hovedkendemærkerne, hvorved fastlandets og øernes mål skille sig<br />

ad, ere følgende meget skarpe og karakteristiske.<br />

1) I declination.<br />

Fastland. Flertal af navneord dannes ved hankon og hunkon<br />

stærkt og svagt på e<br />

høn hønne canis canes hønne = oldfr. hunda<br />

Øerne. Flertal af navneord dannes [Note: dog ej ved intetkon]<br />

på er (ar)<br />

Amrum hyn' hyn'er canis canes hyn'er = Brokmerbrevets hundar<br />

tang tångar lingua linguae oldfr. tunge fl. tunga<br />

men nogle ord får en der ej synes mig den tyske flertalsendelse<br />

en men en afledningsendelse som tysk er i den hauser-n eller<br />

frisisk eng i høs, høssenge på fastlandet (Sml. i Bredstedegnen<br />

rar fl. rane annus anni = Vajgård jær, fl. jænrie)<br />

2) I conjugation. Infinitiv ender på fastlandet altid på e (gerundiet<br />

har n) = oldfr. a i. ex.<br />

benne — oldfr. binda (ligare)<br />

måge — oldfr. makia (facere)<br />

men på øerne bliver det bortkastet; kun hvor oldfr. har ia<br />

står der e.<br />

bin' (binde) = binda •<br />

men mage (gore) = makia.<br />

Hos Hansen ses at de sidste ord i gerundiet få in, de andre en. to<br />

nemmen, inf. nem (nehmen)<br />

men to maakin, inf. maake<br />

Dette maakin er = oldfr. t6 makiande. De fris. ord på ia i infinitiv<br />

er de, der på dansk og isl. have 3 stavelser i fortiden (imperf).<br />

3) Fremsætt. nutids flertal har på fastlandet altid e, men på øerne<br />

er den dels uden, dels med e. Den er lig infin. i almindelighed.<br />

Forholdet med endelser er omtrent altså: Fastlandsfrisisk (med<br />

e) : Øfrisisk = Ødansk (Sællandsk) : Fastlandsdansk (Jysk).<br />

4) Fortidens flertal (PI. imperf) har på fastlandet en<br />

ja bønnen (ligarunt), oldfr. bundon, bunden<br />

men på øerne er den uden endelse<br />

Amrum jå bån (1.)<br />

Som de ser er forskellen kendelig. I fastlandsmalet er det meste mig<br />

comparativ klart f. ex. at selvlyden i fortiden fra ental er trængt ind i

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!