You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
58 ANDERS BJERRUM<br />
2) Bøkking herred en stol — stol', fl. stowle<br />
3) Bredstedegnen en stol — stowl, — stowle<br />
2) Øfrisisk<br />
1) Sild, som jeg kun kender fra Hansen, d haves i efterlyden, hvor<br />
de andre sprogarter have s.<br />
2) Før og Amrura<br />
a) Før. p i forlyden = t som andensteds<br />
b) Amrum. p i forlyden mærkes, men ligger s nærmere end den<br />
islandske lyd (næsten tysk z, eller måske dansk s, tysk C, i<br />
modsætning til hollandsk z, tysk s): pif (1.) tyv.<br />
Hovedkendemærkerne, hvorved fastlandets og øernes mål skille sig<br />
ad, ere følgende meget skarpe og karakteristiske.<br />
1) I declination.<br />
Fastland. Flertal af navneord dannes ved hankon og hunkon<br />
stærkt og svagt på e<br />
høn hønne canis canes hønne = oldfr. hunda<br />
Øerne. Flertal af navneord dannes [Note: dog ej ved intetkon]<br />
på er (ar)<br />
Amrum hyn' hyn'er canis canes hyn'er = Brokmerbrevets hundar<br />
tang tångar lingua linguae oldfr. tunge fl. tunga<br />
men nogle ord får en der ej synes mig den tyske flertalsendelse<br />
en men en afledningsendelse som tysk er i den hauser-n eller<br />
frisisk eng i høs, høssenge på fastlandet (Sml. i Bredstedegnen<br />
rar fl. rane annus anni = Vajgård jær, fl. jænrie)<br />
2) I conjugation. Infinitiv ender på fastlandet altid på e (gerundiet<br />
har n) = oldfr. a i. ex.<br />
benne — oldfr. binda (ligare)<br />
måge — oldfr. makia (facere)<br />
men på øerne bliver det bortkastet; kun hvor oldfr. har ia<br />
står der e.<br />
bin' (binde) = binda •<br />
men mage (gore) = makia.<br />
Hos Hansen ses at de sidste ord i gerundiet få in, de andre en. to<br />
nemmen, inf. nem (nehmen)<br />
men to maakin, inf. maake<br />
Dette maakin er = oldfr. t6 makiande. De fris. ord på ia i infinitiv<br />
er de, der på dansk og isl. have 3 stavelser i fortiden (imperf).<br />
3) Fremsætt. nutids flertal har på fastlandet altid e, men på øerne<br />
er den dels uden, dels med e. Den er lig infin. i almindelighed.<br />
Forholdet med endelser er omtrent altså: Fastlandsfrisisk (med<br />
e) : Øfrisisk = Ødansk (Sællandsk) : Fastlandsdansk (Jysk).<br />
4) Fortidens flertal (PI. imperf) har på fastlandet en<br />
ja bønnen (ligarunt), oldfr. bundon, bunden<br />
men på øerne er den uden endelse<br />
Amrum jå bån (1.)<br />
Som de ser er forskellen kendelig. I fastlandsmalet er det meste mig<br />
comparativ klart f. ex. at selvlyden i fortiden fra ental er trængt ind i
Change language