Danske Studier 1939

54 ANDERS BJERRUM
A. Aber sie kennen mich doch.
B. Nein ich kenne sie gar nicht.
A. Wir sind in der schule zusammen gegangen, ich bin N. N.
B. Ja så kæn'ør æ dæm.
Derpå dansk og senere atter tysk. Skont springet tit sker tilfældigt,
er det vel næppe ganske tilfældigt, at genkendelsesojeblikket bragte
dansk frem. Noget mere om de almind. sprogforhold en anden gang.
14/4 1858 til Adjunkt A.K.Greibe.
... Et hovedspørgsmål for vore ethnografiske forhold er. Have Friserne
boet fra Rin til Hvidå uafbrudt? At Friserne have fyldt rummet
fra Veser til Elben, er næppe bevisligt. Friser ere senere indførte i Ditmarsken,
men at Ditmarsken egentlig har været frisisk, kan næppe
bevises. Den der hos os især har ført ordet om Friserne var en snakkesalig
udlevet olding, Outzen 1 (hans forfattervirksomhed falder fra hans
65—75de år). Han fortæller, at de først boede til promontorium Cimbricum
(skal vel være Skagen), senere til Ribe, som om alt dette lod sig
bestemt eftervise; og dog er det ren imagination. Klee 2 går ligefrem i
Outzens fodspor og antager Outzens sætning om frisisk som rod til alt
muligt, (som beslægtet med etruskisk). At Friserne hos os have tabt
meget terrain, er i alt fald ubevisligt. Da de deles i Frisones de lege
Frisonica og de lege Danica skulde jeg næsten antage at de sidste (på
fastlandet) ere gåede over fra øerne, og at øboerne ere en sydfrisisk
coloni. De eneste danske, som jeg vil antage, have gjort Friserne fortræd
ere I Fanøboer (på Sild Fuaningers) der virkelig have taget List på Sild
eller få skyld derfor. Snarest måtte det undersøges for Hjoldelund. Om
Ostenfeld har man antaget, at det var en vendisk koloni, andre at det
var en østfrisisk coloni, ene og alene, fordi (tror jeg) de have en særegen
dragt 1 Det var naturligvis formeget forlangt, at de, der fremsatte hypothesen,
skulde bevise at Slaverne virkelig havde en sådan dragt. En kone
fra Ostenfeld er forfra og bagfra til behageligt eftersyn i Pontoppidans
Atlas VII, 790.
Juli 1858 til Adjunkt A.K.Greibe.
Gode ven!
Tak for Deres sidste brev. Jeg rejser nu snart til Slesvig og Høgsbro
vil skaffe mig logis i Bovlund, Agerskov sogn (omtrent mellem Løgumkloster
og Åbenrå). Jeg vil også gærne ned til Fjolde (V. for Slesvig)
men véd ej ret hvorledes jeg skal få logis der, da Høgsbro og Knudsen
1 Nicolaus Outzen (1752—1826), har bl. a. skrevet „Ueber die alteste und
neueste Geschichte unserer Nordfriesen" (Kieler Blatter 1819) og „Die danische
Sprache im Herzogthum Schleswig" 1819. 2 F. A. G. Klee (1808—1864), der
bl. a. har skrevet „Om Nordens ældste Beboere og deres efterladte Minder" 1852,
„Steen-, Bronce- og Jern-Gulturens Minder, efterviiste fra et almindelig culturhlstorisk
Standpunkt i Nordens nuværende Folke- og Sprogeiendommeligheder"
1854 (anmeldt af Lyngby i Fædrelandet 1854 Nr. 168) og „De almeenculturhistoriske
Principer lor de europæiske Sprogs Dannelse" 1857.