28.07.2013 Views

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

Danske Studier 1939

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

52 ANDERS BJERRUM<br />

at der taltes dansk på gæstgiverstedet, hvor jeg var kommen. Og efterhånden<br />

viste det sig at byen var aldeles dansk i sprog, skont den gærne<br />

vil bevare en tysk overflade (comedieplacater på tysk, ellers gå „Tyskerne"<br />

ikke derhen). Dialekten er nok det danske, der tales der i byen, og<br />

Tysken har altså bevaret dialekten; når først dansk bliver indført som<br />

officielt sprog og trænger igennem vil det formodentlig i en så stor by<br />

(3000 indb.) slå dialekten ihjel. Overhovedet kunde det nok være værd<br />

at lægge merke til dialektens skæbne i købstæderne. I Randers fik jeg<br />

det indtryk, at dialekten var uddød; en dreng fra friskolen, som en af<br />

lærerne gav mig til vejviser, talte i det mindste dansk på skriftsprogsmanér,<br />

måske snarere på københavnsk manér (En student jeg kender<br />

fra Randers siger efter eget opgivende kæ'r, fål'k (hvis ikke hukommelsen<br />

svigter mig); jeg siger kjæ'r, falk). I Ålborg véd jeg det ikke ret, snarest<br />

tror jeg at dialekten er uddød; hvorimod det gærne kan være at adskillige<br />

ny former kunne høres (hæster, men dialekten hæjst, eller hæst (sønderjysk));<br />

den overgang jeg kalder lydindtrykning<br />

(a- — å-, gade gæd<br />

å- —• o- låge lo-g<br />

o- — W9 pose pwos)<br />

samt hvad deraf følger<br />

æ — a værd wa'r<br />

o — a dor da'r<br />

er snarest ved at blive anset for plat, dog med undtagelse af det andet led.<br />

Ligeså u-omlyden i knym', det bliver da til til kniw', ikke kni'v. Komiske<br />

ting kunne følge deraf i overgangstiden; en lille pige bad fader i hendes<br />

skrivebog at skrive ddTtoen for sig, hun troede nemlig at da-to var<br />

„plat", ligesom da'r for db'r. En bonde i det nordvestlige Jylland kaldte<br />

sin tunge (jysk lå^) for tati- efter en urigtig analogi af lån' — lang.<br />

Også w slippes på det tidligere trin. a og je betragtes som Sibolet og beror<br />

derfor på viljen, ikke på det uvilkårlige. Længst beholdes vel selvlydenes<br />

bortkastelse i ordets ende, en ting, der jo også af og til kan falde jyske<br />

studenter ind: lærf for længe. Dersom dialekten skulde uddø tror jeg<br />

dog at man i den dannede tale burde beholde g 1 i røg og lignende; det<br />

stemmer jo med skriften og jeg ser ingen nødvendighed i at antage den<br />

københavnske udtale som norm for rent skriftsprog, skont den fortiden<br />

trænger sig voldsomt frem; de ældre præster i Jylland brugte den næppe<br />

fra prædikestole i den grad som de yngre. Almuen tror jeg også støder sig<br />

over en udtale som „vap, rå/"" og finder deri et bevis for at vedkommende<br />

vil være fin på det; medens den omvendt støder sig over det<br />

når de dannede sige f. ex. knyw'. En mand i Grenåegnen som jeg logerede<br />

hos, anerkendte mig, skont jeg sagde jeg var fra København, strax som<br />

landsmand; han kunde høre det på mit mål, for jeg sagde ikke vaj.<br />

(Engang da Kristjan d. 8de var i Nibe, mente en kone, han ved landstigningen<br />

havde sagde (sic) godaw' — akorå't som e ånt men-ask, hun<br />

syntes meget godt derom). — I Nykøbing på Mors har jeg derimod hørt<br />

dialekt, i Viborg ligeså (dog måske af en bonde fra landet), i Ribe sagde<br />

adj. Kinch at dialekten brugtes sterkt, og selv hørte jeg fine damer (at<br />

1 Meningen må være: åbent g. 2 Da denne Form (uden Stød) gentages<br />

længere nede, kan der ikke være Tale om Fejlskrivning.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!